Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
|
|
|
- Valdemar Jepsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning, Alice Bach Andersen, viceskoleinspektør, skoleleder Jeppe Møller Tobberup og Rikke Holst Vigilius, pædagogisk afdelingsleder har i fællesskab evalueret specialundervisningen på Helsinge Realskole. Begrebet specialundervisning dækker over: Specialundervisning i forhold til faglige behov. Denne undervisning varetages af en lærer. Støtte i forhold til adfærd. Denne støttefunktion udføres af en pædagog. Denne evaluering beskæftiger sig udelukkende med skolens specialundervisning i forhold til faglige behov. Specialundervisningsbegrebet har ændret sig. Fra skoleåret 2013 er elever, der har behov for under 12 timers specialundervisning om ugen inkluderet i den normale undervisning, mens elever der har behov for over 12 timer om ugen evt. har fået tildelt støttetimer. Det betyder, at der er meget færre elever end før, der bliver udskilt. Evalueringen indeholder en beskrivelse af: 7.a) Hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer/kompetencer i forhold til specialundervisning 7.b) Hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for specialundervisning 7.c) Hvordan skolen organiserer sin specialundervisning 7.d) Hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning 7.e) Hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. På s. 5 er der en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning. 1
2 7.a) Beskriv hvordan skolen sikrer, at den har de nødvendige kvalifikationer/kompetencer i forhold til specialundervisning: Afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning sikrer i samarbejde med skolens ledelse og gennem kontinuerlig dialog med lærerne og pædagogerne på skolen, at skolen besidder de nødvendige kompetencer i forhold til elever med specialundervisningsbehov. 7.b) Beskriv hvordan skolen identificerer de elever, der har behov for specialundervisning: Alle skolens elever bliver systematisk testet med standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver gennem skoleforløbet. Eleverne kan score fra C1- C10, hvor C10 er det bedste. Hvis man scorer fra C4 og op skal man ikke forvente at få et specialundervisningstilbud. Hvis man scorer fra C3 og ned, er vi opmærksomme: C3 er et udtryk for usikkert indlært C0 - C2 kan være udtryk for deciderede indlæringsvanskeligheder. Hvornår sættes der ind med specialundervisning? Som opfølgning på den systematiske testning vurderer vi, om eleven skal have et specialundervisningstilbud. Hvad gør vi før skolestart? Helsinge Realskole gennemfører en grundig brobygning fra børnehave til skole: Skolen besøger børnene i børnehaverne, og børnehaverne komme på besøg på skolen. Derudover nærlæses overleveringspapirer fra børnehaven, ligesom skolen gennemfører møder med personale fra alle de børnehaver, der sender børn til skolen. Forældre til børn med særlige udfordringer opfordres på forældremødet i efteråret før skolestart til at tage kontakt til afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning. Hermed har afdelingslederen mulighed for at vurdere, om Helsinge Realskole er det rigtige tilbud for barnet og eventuelt iværksætte et specielt brobygningsforløb. På baggrund heraf kan der være mulighed for at søge om støtte til barnet før skolestart. Hvad gør vi i børnehaveklassen? I børnehaveklassen bliver børnene screenet i starten af skoleåret. Screeningen har fokus på ordforråd og bogstavkendskab og giver et billede af, hvem skolen skal være opmærksomme på. 2
3 Senere på året laver børnehaveklasselederne en KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse). Denne iagttagelse viser noget om barnets parathed i forhold til skolerelateret arbejde. Fx om hukommelse og modtagelse af fælles beskeder. Ved udgangen af børnehaveklassen screener afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning eleverne for bogstavkendskab. På dette tidspunkt skal eleverne helst kunne alle bogstaver og være i stand til at løse enkle lyd-syntese opgaver. Hvad gør vi i 1. og 2. klasse: Mht. dansk tages der i november i 1. klasse en OS64 læseprøve, samt en lille orddiktat. Ud fra resultatet af disse tests udvælger afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning og testlærer de elever, der skal have et specialundervisningstilbud. På samme måde evalueres eleven efter OS64 i slutningen af 1. klasse, og igen i november 2. klasse, når der tages en OS120 læseprøve. I udvælgelsen af elever til specialundervisning vægtes den enkelte elevs behov og niveau. Mht. matematik tages der i klassen en prøve både i 1. og 2. klasse. For elever med specielt opmærksomhedskrævende resultater udarbejdes der individuelle handleplaner. Hvad gør vi i klasse: Dansk og matematik: Hvor der er behov for en mere omfattende indsats end det er muligt ved undervisningsdifferentiering i klassen, kan afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning bl.a. ud fra resultaterne af standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver visitere elever til et kursus på et lille hold/en café af kort varighed. Der skal ligge en skriftlig aftale mellem faglærer og speciallærer om indholdet og aktiviteten på holdet/caféen. Oftest er det specifikt fagligt arbejde. 7.c) Beskriv hvordan skolen organiserer sin specialundervisning: Skolen har forskellige specialundervisningstilbud: TLH (tidlig læsehjælp) RR (reading recovery) TIM (tidlig matematikindsats) Specialcafé Hold for elever med dysleksi 3
4 Hold for elever med IT-rygsæk Stavehold Matematikhold 9.5 hold i dansk, engelsk og matematik (niveauinddeling på tværs af årgangen et tilbud til elever med brug for et fagligt løft) Dansk som andetsprogs-hold Ikke alle tilbud er nødvendigvis op at stå hele tiden. Hvilke tilbud der bliver oprettet afhænger af løbende behov. Har vi en fleksibel organisering af specialundervisningen? Ja, behovene bliver taget op mange gange i løbet af et skoleår. Har skolen et samarbejdsnetværk på tværs af skoler? Afdelingslederen med specielt ansvar for specialundervisning er med i et netværk om specialundervisning i Danmarks Privatskoleforening. 7.d) Beskriv hvordan skolen anvender handleplaner for elever, der modtager specialundervisning: Følges der op på handleplaner? Det er ikke en fast procedure, at der bliver lavet faglige handleplaner på elever med behov. Der er få lærere, der gør det. 7.e) Beskriv hvordan skolen sikrer, at den givne specialundervisning tilgodeser elevens behov. Sker den løbende vurdering af elever med særlige behov generelt efter behov, men mindst en gang om året? Ja 4
5 Vurdering. Kvalitetsevaluering af skolens arbejde med specialundervisning Evalueringstidspunkt: Perioden fra december 2013 april 2014 Evalueringsmetoder: Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning, Alice Bach Andersen, viceskoleinspektør, skoleleder Jeppe Møller Tobberup og Rikke Holst Vigilius, pædagogisk afdelingsleder har i fællesskab beskrevet, hvad vi gør på skolen mht. specielundervisning samt evalueret, om vores tilbud og procedurer er tilfredsstillende. Resultat af evaluering: Skolen er overordnet tilfreds sit specialundervisningstilbud. Pga. det nye specialundervisningsbegreb, hvor langt de fleste elever skal inkluderes i den normale undervisning, vil specialundervisningen være et temmeligt afgrænset tilbud, og det er kun de elever, der virkelig har behov, der vil få et tilbud. Målsætning frem til næste evaluering: Alle skolens elever med en ikke-dansktalende forælder har en plads på et dansk som andetsprogs-hold Udvidelse af niveaudeling i udskolingen Fra skoleåret 2014/2015 opretter vi både et og 9.5 -hold. I praksis betyder det, at elever fra årgangen med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Handleplan: Alle skolens elever med en ikke-dansktalende forælder får fra skoleåret 2014/2015 en plads på et dansk som andetsprogs-hold Fra skoleåret 2014/2015 opretter vi både et og 9.5 -hold. I praksis betyder det, at elever fra årgangen med et særligt behov får tilbudt mulighed for et fagligt løft på et mindre hold i to lektioner om ugen i dansk. I matematik og engelsk gælder det alle fagets lektioner. Næste evaluering: Skoleåret 2016/2017 5
Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE
PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE August 2015 Indhold Definition på omgængere... 3 Hvad gør dagtilbuddet?... 3 Procedure ift. et barn, der vender tilbage til børnehaven
Gadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Skolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Hedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At
Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
for børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Brobygning mellem daginstitution og skole
Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Dagtilbudsafdelingen og Skoleafdelingen December 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Ramme for samarbejde om
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Rudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde
Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Ramme for samarbejde om brobygning mellem dagtilbud, SFO og skole Mål med brobygning
Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner
Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Obligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Lolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Skolens selvevaluering
Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder
Mål og dataindsamling i dagtilbud Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder Det fortæller vi om Mål og data i dagtilbud Sprogvurderinger som redskab Pilotprojekt i Grenåvej
Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
