Bilag 2 Budgetopfølgning 2011

Transkript

1 Bilag 2 Budgetopfølgning marts 2012 Sagsbeh: JH Sag: 2012/ Resumé af de forventede regnskaber 2011 Økonomiafdelingen Indledning Nu foreligger det endelige regnskabsresultat for 2011, og resuméet hertil forelægges Magistraten på mødet den 12. marts. Regnskabsresultatet viser blandt andet, at det anticiperede regnskabsresultat i 3. FR var overvurderet i forhold til det faktiske resultat. Der er således i regnskabet realiseret store mindreudgifter på mange udgiftsområder, som ikke har været forudset. Vedrørende driften viser regnskabsresultatet for 2011 et merforbrug i forhold til oprindelig budget på 115 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på serviceudgifter på 51 mio. kr. og merforbrug på overførselsudgifter på 166 mio. kr., som dog hovedsageligt kan henføres til refusionsomlægninger i året. Afvigelserne til det korrigerede budget er således samlet mindreudgifter på 62 mio. kr., dækkende over mindreudgifter på 67 mio. kr. på serviceudgifter og merudgifter på 5 mio. kr. på overførselsudgifter. I redegørelsen nedenfor er der fokus på styringen af serviceudgifterne, da styringen af disse udgifter er afgørende på grund af regnskabssanktionen fra staten. Økonomiopfølgning 2011 I 2011 har der været 3 budgetopfølgninger (kaldet forventet regnskab, FR), hhv. april, august og november. Som noget nyt fra 2011 udarbejdes et halvårsregnskab, som blev forelagt integreret i 2. FR. Sideløbende er der udarbejdet månedlige forbrugsrapporter, som ud over særligt fokus i direktionen - har været behandlet i Magistraten og udsendt til Kommunalbestyrelsen. Rapporterne angiver det faktiske forbrug, som sammenholdes med forbrugsudviklingen sidste år og perspektiveres til de forventede regnskabsresultater i de forventede regnskaber. På denne måde orienteres det politiske niveau i forhold til den løbende økonomistyring. Denne inddragelse af det politiske niveau i budgetopfølgningen sker i forlængelse af et stort merforbrug på serviceudgifter 1 på 82 mio. kr. i regnskab 2009 og 44 mio. kr. i 2010, og deraf et klart behov for fokus på styringen i forhold til at sikre overholdelse af 1 inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering 1

2 budgettet for Overholdelsen af det oprindelige budget er i 2011 særlig vigtig på grund af den vedtagne regnskabssanktion, hvor kommunerne kollektivt og individuelt sanktioneres, hvis det oprindelige budget overskrides 2. Sekundært er en stram styring en forudsætning for gennemførelsen af effektiviseringsstrategien, som i 2011 forudsætter omstilling for 109 mio. kr. Som nævnt tidligere og gennemgået i regnskabsresuméet viser det endelige regnskab mindreudgifter på serviceudgifterne, hvilket jf. de foreløbige opgørelser fra KL også er tilfældet på landsplan. Der vil således ikke blive tale om sanktioner på regnskab I forbindelse med 2010-handlingsplanen Balance 2014 blev der formuleret flerårige målsætninger for den økonomiske udvikling. Disse økonomistyringsprincipper blev indarbejdet i aftalen om Budget 2011 og videreføres i 2012: Balance på det skattefinansierede område Overholdelse af økonomiaftalerne mellem regeringen og KL Stram styring i det enkelte år Budgetrammer og handleplaner i budgettet skal overholdes med fokus på kompenserende tiltag Anlægsplanerne skal være strategiske og flerårige i samspil med balancemålet. Jævnfør kommunens styringsregler (kasse- & regnskabsregulativets bilag 1 Bevillinger ) er det politiske økonomistyringsansvar placeret hos Magistrat og stående udvalg, som Kommunalbestyrelsen har uddelegeret bevillingsbemyndigelse til. Udvalgene nedbryder bevillingen i aktiviteter, som evt. underopdeles i opgaver og udvalgene delegerer budgetkompetence og -ansvar til kommunens institutioner og administrative enheder m.v. På den baggrund foregår kommunens økonomistyring i høj grad decentralt hos de budgetansvarlige ledere, som organisatorisk understøttes (primært) af de decentrale økonomifunktioner. Fra centralt hold indgår Økonomiafdelingen desuden løbende i en tæt dialog med de enkelte områder for at understøtte de lokale styringsbehov, sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og løbende budgettilpasning. De 3 forventede regnskaber 2011 Nedenfor gennemgås de økonomiske udfordringer og konklusionerne i forbindelse med de 3 forventede regnskaber i 2011, idet fokus er på serviceudgifterne. Det samlede forventede regnskab (fordelt på 1., 2. og 3.) fremgår af bilag A. Tabel 1 viser de samlede indmeldte serviceudgifter og søgte tillægsbevillinger i FR i forhold til det oprindelige budget og servicerammen. 2 Den samlede sanktion beregnes i forhold til aftalen fra juni 2010, som ligger 1,2 mia. kr. over kommunernes vedtagne budgetter samt jf. specifikation i senere bekendtgørelse. Såfremt der er en overskridelse under ét for landets kommuner sanktioneres 40 pct. kollektivt og 60 pct. individuelt forholdsmæssigt på de kommuner, som overskrider. 2

3 Tabel 1: Økonomiopfølgning i løbet af 2011, serviceudgifter* mio. kr. netto opr. budget 1. FR*** 2. FR 3. FR Oprindeligt budget Serviceramme** a Forventet regnskab b Afvigelse i fht. serviceramme b-a Søgte tillægsbevillinger i FR * inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering ** Rammen for serviceudgifter er lig oprindeligt budget, men fra 3. FR korrigeret for midtvejsreguleringer vedr. ny lovgivning (DUT) samt med FK s andel af de 1,2 mia. kr., som kommunernes budgetter ligger over aftalen. I regnskabet opgøres servicerammen jf. bekendtgørelse fra januar *** Ekskl. opfølgning på 1. FR hvor der blev tillægsbevilget -14 mio. kr. I løbet af 2011 er der, trods modstrid med hensigten i den økonomiske politik, i visse enkeltsager givet tillægsbevillinger på serviceområdet uden modsvarende kompenserende besparelse. Således er der i 2011 givet netto tillægsbevillinger på 15,8 mio. kr., hvoraf 11 mio. kr. er givet i forbindelse med forventede regnskaber (inkl. opfølgningen på 1. FR). 1. forventet regnskab Ved forelæggelsen af 1. forventet regnskab i kommunalbestyrelsen 11. april 2011, (sag 114) var der udsigt til merudgifter på serviceudgifterne på 55 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Heraf udgjorde revideret skøn for udgifter på demografiregulerede områder 8 mio. kr., mens det specialiserede voksenområde bidrog med 41 mio. kr. Forvaltningen havde derfor udarbejdet kompenserende tiltag svarende til 41 mio. kr., hvoraf 16 mio. kr. vedrørte konkrete tiltag, mens 25 mio. kr. vedrørte den afsatte pulje til demografisk usikkerhed, som blev nulstillet ét-årigt. Den resterende udfordring på 14 mio. kr., som i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling blev forøget til 16 mio. kr. (da enkelte af de konkrete tiltag blev afvist) blev udsat med henblik på nye forslag fra forvaltningen. Som følge af 1. FR blev der fremadrettet i budget 2012 indarbejdet netto merudgifter på serviceudgifter på 45 mio. kr. årligt, primært vedr. det specialiserede socialområde. Opfølgning på 1. forventet regnskab Kommunalbestyrelsen behandlede d. 20. juni opfølgning på 1. FR (sag 206). Sagen indebar kompenserende besparelser på merudgifterne fra 1. FR. Dels 2 mio. kr. vedr. digitaliseringspuljen og annoncering, som blev foreslået indarbejdet i 2. FR og dels en lønsumsreduktion med henvisning til en højere lønudvikling i kommunen i sidste overenskomstperiode end aftalt. Den samlede lønudvikling har været på 14,5 pct., mens overenskomsten tilsigtede en lønudvikling på 12,8 pct. 3

4 Lønsumsreduktionen blev tillægsbevilget varigt med denne sag og udmøntet i de decentrale lønbudgetter forholdsmæssigt i forhold til de enkelte overenskomsters mervækst under hvert udvalg opgjort i forhold til den tilsigtede vækst i overenskomsterne. Beregningen blev opgjort på kommunalt ansatte og efterfølgende korrigeret for de selvejende institutioners lønsum med henblik på at behandle kommunale og selvejende institutioner ens. 2. forventet regnskab (halvårsregnskabet) Halvårsregnskabet blev behandlet i kommunalbestyrelsen d. 29. august 2011 (sag 249) og her var der netto merudgifter på service på 5 mio. kr. i fht. korrigeret budget. På grund af usikkerheder blev der imidlertid søgt tillægsbevillinger på 8 mio. kr. på serviceudgifter. Merudgifterne afspejlede, at der på visse servicedriftsområder var identificerede problemer med at holde udgifterne i ro. Det var således fortsat en udfordring at holde udgiftsvæksten i ro på de specialiserede områder, selvom der i forbindelse med hhv. 1. FR 2011 og 1. finansielle orientering om budget 2012 var sat fokus på styring af områderne. Merudgift på specialundervisning blev finansieret indenfor udvalget, mens der vedr. det specialiserede børneområdet blev søgt en tillægsbevilling (netto 2 mio. kr.). Samtidig blev den store tillægsbevilling fra 1. FR på Socialudvalget udnyttet fuldt ud. Herudover var der særligt på Sundheds- og omsorgsudvalget tale om forventede merudgifter og høje forbrugstendenser. Her blev søgt en tillægsbevilling på 14 mio. kr. Mindreudgifterne i 2. FR vedrørte især tjenestemandspensioner, samt it-udviklingspuljen og annoncering jf. opfølgning på 1. FR. 2. FR omfattede alle kommunens udgifter, herunder også driftsoverførsler, som primo 2011 var blevet opskrevet med 108 mio. kr. i forbindelse med ændret lovgivning 3. Samlet var der i 2. FR merudgifter på overførsler på 52 mio. kr. som dækkede over flere forskellige bevægelser. Netto 39 mio. kr. i merudgifter vedrørte beskæftigelsesområdet inkl. sygedagpenge (mindreudgifter på 22 mio. kr.) og forsikrede ledige (merudgifter på 46 mio. kr.). I alt netto 48 mio. kr. blev tillægsbevilget. På anlæg indgik en forventning om mindreudgifter på 228 mio. kr., hvoraf 179 mio. kr. 4 indarbejdes i budget Netto mindreforbruget udgjorde således reelt 49 mio. kr. Som følge af 2. FR blev der fremadrettet i budget 2012 indarbejdet netto merudgifter på serviceudgifter på 2 mio. kr. årligt, samt en forskydning til 2012 på 2 mio. kr. (dvs. i alt 4 mio. kr. i 2012). 3 Merudgiften blev kompenseret over bloktilskuddet 4 48 mio. kr. heraf var forudsat finansieret via lånoptagelse. 4

5 3. forventet regnskab Det 3. forventede regnskab blev behandlet i kommunalbestyrelsen d. 28. november FR udviste merudgifter på service på 8 mio. kr. i fht. korrigeret budget. På grund af usikkerheder blev der imidlertid søgt tillægsbevillinger på 10 mio. kr. på serviceudgifter. Merudgifterne vedrørte primært sundheds- og omsorgsudvalget (2 mio. kr.), specialiseret børneområde under børneudvalget (5 mio. kr.) samt by- og miljøudvalget (4 mio. kr.) Herudover viste den (næsten) endelige opgørelse af effektiviseringsstrategien at projekterne på i alt 109 mio. kr. i 2011 med ganske få undtagelser var fuldt implementeret. Hvor implementeringen var forsinket (eksempelvis i forhold til digitaliseringsstrategien og udbud af varer og tjenester) realiseredes den fulde besparelse ikke i 2011, hvorfor der indgik kompenserende mindreudgifter på Magistratens område. Som følge af 3. FR blev der fremadrettet i budget 2012 indarbejdet netto varige mindreudgifter på serviceudgifter på ca. 1. mio. kr., dog merudgifter i 2012 på knap 1 mio. kr. da de varige mindreudgifter blev mere end udlignet af ekstraordinære overførsler fra 2011 til Principielt gives der ikke varige tillægsbevillinger i forbindelse med de forventede regnskaber. I stedet håndteres den varige udfordring i budgetprocessen. Det betyder at 1. og 2. FR, som ligger forud for vedtagelsen af det følgende års budget, indarbejdes i hhv. 1. og 2. finansielle orientering, mens evt. varige udfordringer i 3. FR afventer det følgende års 1. FR, hvor kompenserende tiltag skal udarbejdes. Modsat de senere år var der overordnet set (med nedenstående undtagelser) ikke meldt om varige budgetudfordringer i 3. FR. Det betyder, hvis der ses bort fra 3 konkrete tilfælde, som uddybes nedenfor, at udgangspunktet for økonomi- og ressourcestyringen i 2012 bliver anderledes positiv end i de tidligere år. Det ser således ud til, at den omfattende fokus på økonomi- og ressourcestyring har skabt et realistisk styringsudgangspunkt- og grundlag. Dette er en ikke ubetydelig udvikling i kommunens samlede styringsgrundlag, og ruster kommunen godt til en fremtid præget af global og national økonomisk usikkerhed. Imidlertid er der identificeret 3 konkrete områder, som i 2011 har haft og i 2012 vil få en budgetudfordring, såfremt der ikke igangsættes modgående styringstiltag. I stikord handler det om: Specialiserede børneområde. Området udviser merudgifter, hvoraf en del er varige. Samtidig har der i 2011 været et vigende salg af pladser med mindreindtægter til 5 Ansøgte overførsler skal tilgå forvaltningen senest 1. maj med henblik på at de forelægges forud for budgetvedtagelsen, så konsekvensen af overførslen kan indarbejdes i det følgende års budget. 5

6 følge. Den fremadrettede håndtering af budgetudfordringerne på området vil blive adresseret i særskilt sag primo Kredsens Hus. Der har i 2011 været merudgifter bl.a. relateret til neddrosling og omflytning. Det konkrete problem er et 2011 problem, men det er afgørende, at forvaltningen drager læring af processen, da kommunen står overfor adskillige tilsvarende strukturændringer i de kommende år både i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen samt den sociale masterplan. Kirkegårde. Budgetforudsætningerne på området er ude af trit med virkeligheden. Indtægtsbudgettet er for højt, hvilket skal håndteres på varig vis i b 2013, mens 2012 udfordringen vil blive adresseret ved en særskilt indstilling i det nye år. Overførselsudgifterne udviser i 3. FR mindreudgifter på 4 mio. kr. som tillægsbevilges, mens anlægssiden udviser mindreudgifter på 9 mio. kr. som dækker over bruttobevægelser og over en overførsel til 2012 på 16 mio. kr. Konklusion I 2011 har der fortsat været stor fokus på den økonomiske opfølgning og styring særligt på serviceudgifterne. Ligesom i 2010 er der vedtaget en række nye styrings- og effektiviseringstiltag til imødegåelse af forventede merforbrug, og der er i årets løb omflyttet større budgetmidler inden for serviceområdet for at sikre budgetoverholdelse. I det seneste forventede regnskab, som blev forelagt kommunalbestyrelsen i november 2011, var regnskabsforventningen mio. kr. svarende til en forventet overskridelse af serviceudgifterne i 2011 på 16 mio. kr. Reelt udviser regnskabsresultatet mindreudgifter på 51 svarende til 1,4 pct. af serviceudgifterne. Det er naturligvis glædeligt, at budgettet ikke er overskredet, men samtidig er det ikke tilfredsstillende, at afvigelsen ikke i højere grad kunne forudsiges i løbet af året og ved de forventede regnskaber. Forskellen på serviceudgiftsskøn i 3. FR og det endelige regnskab er 67 mio. kr. Kommunens virksomhed er rigtignok stor og kompleks, hvorfor en præcis forudsigelse af regnskabsresultatet er svær, men en afvigelse på næsten 2 pct. må siges at være i den høje ende. Der bør således fortsat arbejdes på at øge kvaliteten i budgetopfølgningerne centralt som decentralt, men endnu vigtigere at sikre de rette styringsvilkår for institutioner og afdelinger gennem styringsinformation og værktøjer. Dette er også adresseret i direktionens indsatsplan for

7 Bilag A Forventede regnskaber , mio. kr. opr. b kor. B 1. FR 2. FR 3. FR R 2011 Indtægter Driftsudgifter heraf service heraf overførsler Anlæg Skattefinansieret område Brugerfinansieret område Resultat i alt Lånoptagelse Finansforskydninger Afdrag Kassepåvirkning, - =kasseforbrug Kassebeholdning primo 631 Kassebeholdning ultimo * * ekskl. kursreguleringer på 17 mio. kr. (forbedring) 7