Forside til eksamensopgaver Institut for Æstetiske Fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til eksamensopgaver Institut for Æstetiske Fag"

Transkript

1 (skemaet udfyldes elektronisk ved tryk på TAB) Forside til eksamensopgaver Institut for Æstetiske Fag Eksamenstermin: Vinter: 200 /200 Sommer: 2008 Fag Uddannelse Studieordning DRAM BA LITT SUP KUNHI KA ÆK SI MUSEO KON 2006 Andet (anfør årstal): RET 2007 Må opgaven udlånes: ja nej Eksamensdisciplin: Tværgående undersøgelsesprojekt Opgavetitel: Skelsatte fænomener Undervisningsforløb fulgt (angiv forløb, semester/år): undersøgelsesprojekt Tværgående Underviser/ vejleder: Susanne Krogstrup Censor (udfyldes af sekretariatet) Antal anslag i opgaven: Individuel opgave: Gruppeopgave: Navn og årskort: Mark Rindal Astrup Navn og årskort: Kristian Rasmussen Navn og årskort: Liv Høyer Rabjerg Navn og årskort: Christian Bach Holm Navn og årskort Bo Brinch Hansen Dato: Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse SKELSATTE FÆNOMENER... 3 FÆLLES INDLEDNING... 3 FÆLLES METODIK... 3 A: DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR ( ANSLAG)... 5 DELINDLEDNING... 5 METODISK OVERVEJELSE... 6 GRUNDLAGET FOR DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR... 7 DET GRAFISKE INTERFACE... 7 ET BREDT KULTURBEGREB I DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR... 9 ET DOBBELT VIRTUELT KULTURBEGREB DET VIRTUELLE SKABER SKEL I SAMFUNDET DELKONKLUSION B: AVIS 2.0 ( ANSLAG) DELINDLEDNING METODISKE OVERVEJELSER DEN MODERNE AVIS EN MEDIEHISTORIE WEB 2.0 KONTRA INTERNET-AVIS WEB ANALYSE JP POLITIKEN.DK DET LEVENDE NET INFORMATION.DK BRUGEREN I FOKUS AVIS-BLOG: REDAKTIONELT BRUGERDEFINERET INDHOLD INTERNETTET: REDNINGSAKTION FOR OFFENTLIGHED PÅ MARKEDSVILKÅR? AVIS DELKONKLUSION C: POLITIKER I CYBERSPACE ( ANSLAG) DELINDLEDNING INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OG METODEOVERVEJELSE DEN OFFENTLIGE PRIVATHED MEDIERNES UDVIKLING DEN SYNLIGE PERSONLIGHED VOR TEATRALE TID POLITIKER I CYBERSPACE WEBLOGGEN DEN VIRTUELLE DAGBOG DE VIRTUELLE VENSKABER DEN OFFENTLIGE DEBAT DEN DEMOKRATISKE OFFENTLIGHED LEA HØY UDEN HELD ADSKILLIGE ADGANGE TIL INTERAKTION

3 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER D: DET PRIVATØKONOMISKE INTERFACE ( ANSLAG) DELINDLEDNING METODOLOGI EMPIRI SEMIOTIKMETODIK KONTEKST DET PRIVATØKONOMISKE RISIKOFELT Den finansielle institution en abstraktionshistorie ARKITEKTUR OFFLINE INTERFACE SEMIOTISK ARKITEKTURANALYSE TEGN OG FUNKTION Den klassiske bank (se Bilag d1): Den moderne bank (se Bilag d2): Den moderniserede bank (se Bilag d1): RISIKOMEDDELELSER WEBDESIGN ONLINE INTERFACE TEGN I SPROG GRAFIK OG TEKNOLOGI Farvevalg Login Segl ONLINE MEDDELELSE OG FUNKTION RISIKODIFFERENTIERING DELKONKLUSION D: DIGITALISERET VIDEN ( ANSLAG) DELINDLEDNING METODISKE OVERVEJELSER ET HURTIGT OVERBLIK TROVÆRDIGHED WIKIPEDIA, OPEN-SOURCE OG ANARKISME KLASSIFICERING DELKONKLUSION FÆLLES KONKLUSION LITTERATURLISTE A MARK RINDAL ASTRUP LITTERATURLISTE B KRISTIAN RASMUSSEN LITTERATURLISTE C LIV HØYER RABJERG LITTERATURLISTE D CHRISTIAN BACH HOLM LITTERATURLISTE E BO BRINCH HANSEN

4 SKELSATTE FÆNOMENER Fælles Indledning Dette undersøgelsesprojekt bygger på en tese om et skel mellem offline og online samfundsfænomener. Ud fra dette udgangspunkt opstiller vi følgende problemformulering: Med internettets udvikling og integration i samfundspraksis opstår online spejlinger af samfundsfænomeners oprindelige offline interface; sameksistensen af fænomenerne på tværs af det digitale skel fordrer en ny forståelse af begge versioner. Undersøgelsesprojektet er inddelt i fem delopgaver. Den første (A) vil omhandle de kulturelle konsekvenser af et samfundsmæssigt skel. Dette vil omfavnes i en sociokulturel kontekst, der udlægger den virtuelle kommunikationskultur som en helhedskulturel spejling af en offline kultur. Herefter (B) vil det blive undersøgt, hvorledes nyhedsmedier agerer i den online sfære i forhold til Web 2.0's demokratiserende potentiale. Overtager de online nyhedsmedier rollen som demokratiske samfundsformidlere, eller vil avisen i det offline samfund stadig bestå? Dernæst (C) vil en analyse af Anders Fogh Rasmussens online tilstedeværelse undersøge, hvorvidt den politiske institution har ændret struktur sideløbende med den gradvise implementering af internettet. Fjerde del (D) betragter bankinstitutionen i den online kommunikationskultur og undersøger, hvorledes netbanken visuelt håndterer den finansielle risiko, kunden måtte opleve i forhold til det offline interface. I den sidste case (E) diskuteres moderne informationssøgning. Dette belyses gennem en komparativ analyse mellem kommercielle encyklopædier og Wikipedia, som gransker de problemstillinger, der opstår i henholdsvis hierarkiske og anarkistiske vidensdatabaser. Fælles metodik Da denne opgave er et undersøgelsesprojekt, vil vi overvejende bruge en empirisk tilgang til problemfeltet. Dette gøres gennem forskellige metodiske tilgange, som beskrevet i delopgavernes selvstændige metodeovervejelser. Undersøgelsen benytter 'spejlfænomener' som samlet betegnelse for samfundsfænomeners versioner på begge sider af skellet. Konklusionen adresserer, hvorvidt der kan tales om en spejlingsrelation imellem offline og online interfaces. 3

5 For at illustrere spejlfænomenet i praksis, så dette ikke blot forbliver en samfundsorienteret, teoretisk undersøgelse, vil opgaven blive afleveret i to formater: en traditionel udgave trykt på papir og en alternativ udgave i form af en wiki. Opgavens online interface indeholder alle delopgaver, komplet historik, diskussion og bilag, der giver læseren indblik i den hidtige og fortsatte undersøgelsesproces. Vi mener, at disse to afleveringsformer demonstrerer opgavens problemfelt og dermed underbygger flere pointer om skellet. Denne wiki vil desuden indeholde tagclouds, der fremhæver projektets centrale tematikker. 4

6 A: DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR ( ANSLAG) Af Mark Rindal Astrup Delindledning Vores samfund bliver i stigende grad indlemmet i den digitale verden. Internettet skaber et globalt fællesrum, hvor vi kan mødes på kryds og på tværs, men fordrer også et skel i samfundet. Dette skel vil jeg diskutere ud fra en sociokulturel anskuelse af, hvordan det menneskelige individ skaber en fælles kultur i den virtuelle kommunikationskultur på internettet, samt hvordan det stiller sig i forhold til denne. Jeg vil tage mit udgangspunkt i diskussionen om en internetkultur hos sociologen Manuel Castells, der udspalter internetkulturens struktur i fire lag. Af disse fire lag vil min diskussion have sit omdrejningspunkt omkring det tredje lag, den virtuelle kommunikationskultur (Castells, 2001:37). Manuel Castells opfatter den virtuelle kommunikationskultur som et rent ekspressivt og kontekstuelt kulturbegreb (Castells, 2001:54), men jeg vil søge at argumentere, at også et bredt og konsensuelt kulturbegreb eksisterer i denne, og at den virtuelle kommunikationskultur derfor består af et opsplittet, dobbelt kulturbegreb. Dette vil jeg argumentere for på følgende måde: Med den grafiske brugerflade som udgangspunkt, vil jeg gøre rede for en menneskelig perception, udtrykt i semiotiske elementer samt i den virtuelle kommunikationskultur, som danner grundlag for en fælles kultur på internettet. Denne tese tager sit udgangspunkt i Anker Helms Jørgensen & Lars Erik Udsens udlægning af den grafiske interface, samt den tyrkiske professor Ali Simseks teori om udbredelsen af internettet igennem interaktion, og endelig Lev Manovich teori om et dialektisk forhold imellem et kulturelt lag og et computer lag (Manovich 2001:45ff). Min tese om et fælles kulturelt grundlag som et bredt kulturbegreb til Castells kontekstuelle og snævre, vil blive opstillet ud fra en omskrivning af Johan Fjord Jensens udlægning af det dobbelte kulturbegreb (Jensen, 1988:155ff), og underbygget af Joshua Meyrowitz teori om et medies settings og grammar (Finnemann, 2005:66). En opsplittelse af den virtuelle kommunikationskultur med henholdsvis Castells ekspressive og kontekstuelle kulturbegreb, samt et bredt og konsensuelt kulturbegreb i det grafiske interface, vil danne grundlag for betragtninger om et skel i samfundet. Dette vil blive diskuteret overfor professor Stephen McNairs teori om en eksklusion af samfundsgrupper, som følge af en ikke tilstrækkelig deltagelse i den digitale del af samfundet, der derved skaber et samfundsmæssigt skel. Manuel Castells sociologiske undersøgelser vil også blive inddraget i denne diskussion. 5

7 Metodisk overvejelse Jeg vil i denne tekst overvejende forholde mig sociokulturelt til det opstillede problemfelt. Visse empiriske tilgange vil blive implementeret, da disse er med til at kortlægge begrundelserne for mit udgangspunktet i de konstruerede diskussioner. Jeg vil ikke tage en antropologisk vinkel på globaliseringen af den virtuelle kommunikationskultur, da denne ville tvinge mig til at henholde kommunikationskulturen med andre. Dette ville være i modstrid med min formodede konklusion om den virtuelle kommunikationskultur som værende en overliggende helhedskultur på tværs af forskellige kulturer. 6

8 Grundlaget for den virtuelle kommunikationskultur Manuel Castells fremsætter i hans værk The Internet Galaxy, en beskrivelse af internettets kultur i fire lag; Den teknologiske elitekultur, hackerkulturen, den virtuelle kommunikationskultur og iværksætterkulturen (Castells, 2001:37). Jeg vil kort gøre rede for Manuel Castells udlægning af de fire kulturelle lag, før jeg tager mit udgangspunkt i det grafiske interface, hvorfra jeg vil diskutere den virtuelle kommunikationskultur. Den teknologiske elitekultur udgøres af akademikere og videnskabsmænd. Disse eksperimenterede med netværksteknologi i starten af 1960 erne, og i 1969 udmøntede deres arbejde sig i ARPANET. ARPANET var det første digitale netværk, og var teknologi for teknologiens skyld. Ideologien opstillet omkring ARPANET foreskrev, at teknologien skulle være åben og fordre frihed til udveksling af informationer. Fra udviklingen af teknologien på et institutionelt niveau, lækker viden til de første programmører, der opretter selvstændige netværk og viderefører ideen om fri informationsudveksling, til et open source miljø. Dette betegnes som hackerkulturen et innovativt miljø, der gør netværksteknologien interessant for større dele af samfundet, ved at brede denne ud til organisationer, universiteter og firmaer, igennem en online interaktion. Denne kultur udgør selve internettets struktur, og udvikler sig efterhånden til en virtuel kommunikationskultur. Den virtuelle kommunikationskultur benytter sig af hackerkulturens udviklede applikationer i form af mail- og chatprogrammer, til at skabe virtuelle samfund ud fra sociale interessefelter. Den virtuelle kommunikationskultur tager først for alvor form i 1990 erne med internettets udbredelse. Det er iværksætterkulturen, der må krediteres for denne. Denne kultur udspringer af hackerkulturen, men ser de kommercielle fordele i at gøre internettet almengyldigt. Det mest tydelige eksempel på dette er Microsoft koncernen, der udviklede den grafiske web-browser Internet Explorer, som i vor tid, sammen med lignende grafiske web-browsere, er den primære brugerflade for den virtuelle kommunikationskultur (Castells, 2001:39ff). Det grafiske interface Den personlige computer er i dag den primære adgangsplatform til internettet. Men ligesom internettets brugerflade, den grafiske web-browser, blev den personlige computer først et praktisk digitalt medie for det almene individ i samfundet med opkomsten af det grafiske interface. Computerens interface tog til at starte med, sig ud i et meget fysisk aspekt, hvor ingeniører i et hardware interface, flyttede rundt på stik, hver gang en kommando skulle udføres. I takt med at computerne efterhånden blev styret fra et tekstbaseret interface samt 7

9 blev mindre, og mere integreret på kontorer o. lign, interagerede stadig flere mennesker med dem. Stadig var det tekstbaserede interface for brugerfjendtligt til at introducere den personlige computer. Tekstbaserede interfaces som UNIX og DOS bestod af kommandosprog, der var svære at memorerer, og var ikke altid logisk opbyggede. Den personlige computers efterspørgsel for en brugerflade der var genkendelig, logisk og ikke krævede specialiserede færdigheder, fordrede det grafiske interface (Jørgensen & Udsen, 2005:44ff). Det grafiske interface er baseret på to principper om (1) en menneskelig repræsentation af materielle objekter, der skaber et semiotisk betydningsforhold til disse, og (2) en interaktion fra brugerens side igennem direkte manipulation af interfacet (Jørgensen & Udsen, 2005:51ff). Et eksempel på dette kunne være Microsofts grafisk interface, Windows. Windows repræsenteres med symbolske ikoner som et skrivebord, en papirkurv, dokumenter, mapper og er i høj grad sammenlignelige med elementer fra en analog arbejdsplads. De udgør en semantisk rolle ved brugerens betydningsidentifikation af disse, således at vedkommende, uden at skulle forholde sig til et nyt sprog eller en anden kultur fremmed for dets egen, kan navigere rundt på interfacet, alt efter hvilke funktioner han/hun vil have computeren til at udføre. Derved overføres kulturelt bundne relations- og betydningselementer fra den analoge verden til det digitale grafiske interface, og danner grundlag for en interfacekultur. Interface technologies establish a semantic relation between material reality and human perception. As such, interfaces cannot help being cultural signs of their times. (Jørgensen & Udsen, 2005:58) Disse semiotiske elementer udgør en visuelt baseret forståelse for et interfaces kultur, og holder desuden også en æstetisk værdi, i og med at disse er skabt som menneskelige repræsentationer af den analoge verden. Æstetikken er en central del af enhver kultur, men for at virke som en del af kulturen og opnå sin autonome status, må individet være i stand til at interagere med og forme denne i kulturen. Hvis ikke, forbliver denne blot et statisk billede på en skærm uden kulturel værdi. Følgende beskriver, hvorledes dette udspiller sig i det grafiske interface. Den interaktive styring i det grafiske interface udgøres primært af et pegeredskab, vi kender som musen. Denne beror på en direkte manipulation af interfacets elementer, hvor vi f.eks. fysisk kan trække elementer ned i papirkurven eller ved at åbne en mappe op 8

10 ved at klikke på den (Jørgensen & Udsen, 2005:53). Dette er vigtigt for skabelsen af en overordnet kultur i det grafiske interface, da vi igennem denne struktur direkte kan udnytte mediets funktioner ved kropslige handlinger, som ellers er bundet til den analoge verden, og dermed aktivt manipulere og forme den grafiske interfacekultur. For at understøtte denne udlægning af det grafiske interfaces kultur, vil jeg henlede opmærksomheden på Lev Manovitz teori om en dialektisk relation imellem et kulturelt lag og et computer lag. Manovitz beskriver det kulturelle lag som repræsentationer, symboler, konventioner mm. fra menneskets analoge kultur, der udgør et interface. Computerlaget består af interfacets strukturer og data. Disse lag er dialektiske i den henseende, at computeren, igennem lagrede medier og distribution af disse, har indflydelse på selve interfacets indhold, og hvilke kulturelle repræsentationer, der præsenteres. Omvendt påvirker kulturelle repræsentationer, samt medier udenfor computeren, der er styret af individer, computeren og dens struktur (Manovich, 2001:45ff). Vi ser altså igen en dynamisk interaktion i interfacet fra individets side, på tværs af det analoge og det digitale, der skaber en kultur i det grafiske interface. På baggrund af ovenstående, synes et spejlfænomen i skellet imellem kulturen i den analoge verden og kulturen i det digitale grafiske interface, at tegne et klart mønster for individets omgang med mediet i dagligdagen. Et bredt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur Formålet med en analytiske beskrivelse af den grafiske interfacekultur, synes tydeligt at træde frem, når vi kigger nærmere på internettets, og dermed den virtuelle kommunikationskulturs, brugerflade; den grafiske web-browser. Den grafiske web-browser opererer ud fra den personlige computers grafiske interface, og består derfor af samme brugerflade, udgjort af semiotiske elementer, samt samme interaktion igennem direkte manipulation af interfacet (Jørgensen & Udsen, 2005:55). Ydermere synes interaktion fra den analoge kultur, som nævnt ovenstående, at være et vigtigt led i udbredelsen af internettet, ifølge den tyrkiske professor Ali Simsek: Although living standards of societies are often associated with the common use of current technologies, dissemination of these technologies to different groups and sectors in a society has been a challenging task for many countries [ ] In a way, the interaction between existing cultures and new technologies has determined the level of dissemination. (Simsek, 2006:127f) 9

11 Med dette holdt for øje, samt vores statiske viden om internettets udbredelse verden over (Simsek, 2006:130), synes der altså at være flere indikationer på, at internettets brugerflade succesfuldt bliver integreret på tværs af kontinenter og kulturelle forskelle. Jeg vil, som tidligere nævnt, ikke inddrage en analyse på baggrund af antropologiske overvejelser, blot konstatere, i henhold til ovenstående, at interfacet i den grafiske web-browser synes at danne et fælles grundlag for brug af dette digitale medie, på tværs af kulturelle forskelle verden over, i den virtuelle kommunikationskultur. Der kan til disse betragtninger knyttes begrebet compunications, der har sin oprindelse fra ordene computer og communications (Simsek, 2006:128). Dette begreb henholder det computerbaserede internet til communications, forstået som det postmoderne informationssamfund. Dette kan igen betragtes som et overliggende kulturelt lag til diverse underliggende nationale kulturer, der tilslutter sig dette samfund. Internettet er en væsentlig del af informationssamfundet, og styrker det igennem individets dynamiske indflydelse på mediets informationsmængde i open source miljøer, som f.eks. Wikipedia (Jørgensen & Udsen, 2005:60f). 1 Kulturen i internettets grafiske brugerflade, synes altså at trække væsentlige linjer til informationssamfundets globalisering. Dermed er strukturen for min tese, omkring et bredt og konsensuelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur, tegnet op. Den analytiske udlægning af det grafiske interface, som web-browseren, og dermed også den virtuelle kommunikationskultur baserer sig på, viser tydeligt, at en overordnet kultur er eksisterende i den virtuelle kommunikationskultur. Dette er yderligere understøttet af betragtninger omkring globaliseringen, manifesteret i det moderne informationssamfund, hvor internettets overordnede kultur i brugerfladen implementeres i dagligdagen på tværs af forskellige kulturer. For at underbygge denne tese om Manuel Castells virtuelle kommunikationskultur som værende et dobbelt kulturbegreb, i stedet for et rent snævert og kontekstuelt kulturbegreb, vil jeg nu sammenholde den med teoretikerne Johan Fjord Jensen og Joshua Meyrowitz. Et dobbelt virtuelt kulturbegreb Mit udgangspunkt for at opstille den virtuelle kommunikationskultur som et dobbelt kulturbegreb, henholder sig til en omskrivning af Johan Fjord Jensens dobbelte kulturbegreb. Johan Fjord Jensen udspalter kulturen i et snævert og et bredt kulturbegreb. Det snævre kulturbegreb er et synligt og ekspressivt kulturbegreb udgjort af artefakter, finkultur/populærkultur, smagsdommere og alt andet man tilegner sig uden for en selv, og er 1 Se Bo Brinck Hansens afsnit om Digitaliseret viden senere i denne opgave, for udlægning af Wikipedia som et open-source miljø. 10

12 altså den kultur man har. Det brede kulturbegreb er kulturen som totalitet, udgjort af traditioner, værdier, normer og er den tavse, usynlige og konsensuelle del af kulturen, den del af kulturen som man er (Jensen, 1988:155ff). Jeg vil nu omskrive dette dobbelte kulturbegreb til den virtuelle kommunikationskultur. På baggrund af min analyse omkring det grafiske interface i den virtuelle kommunikationskultur, vil jeg placere interfacets semiotiske og strukturelle brugerfalde som et usynligt, konsensult kulturbegreb. Dette postuleres på baggrund af undersøgelser omkring det grafiske interface hos henholdsvis Anker Helms Jørgensen, Lars Erik Udsen og Lev Manovich, som bestående af kulturelt bundne semiotiske elementer og en interaktion med disse, der fordrer en kultur udsprunget af den menneskelige repræsentation af verden. For at understrege at dette er en generel overordnet og global kultur på internettet verden over, har også professor Ali Simseks teorier om internettets udbredelse, spillet en væsentlig rolle i verificeringen af et bredt konsensuelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur. Overfor dette står Manuel Castells opfattelse af den virtuelle kommunikationskultur som et snævert og kontekstuelt kulturbegreb. Dette indebærer den måde vi benytter kommunikationskulturen til at interagere i blogs, chatrum, mails, sociale netværkssider som facebook og myspace, og er altså en kultur, vi kan tilegne os ved at vælge at interagere med disse. Det er en kultur, som vi har. Dette snævre kulturbegreb fordrer at denne del af den virtuelle kommunikationskultur, former sig alt efter individet, der interagerer med dette, og er derfor kontekstuelt samt variabel. For yderligere at understøtte placeringen af det grafiske interface i et dobbelt kulturbegreb, vil jeg inddrage Joshua Meyrowitz teori om et medies opbygning til at illustrere, at internettet som medie kan og bør betragtes, som værende sammensat af to kulturelle lag. Joshua Meyrowitz analyserer et medies evne til at influere kulturen, igennem et medies evne til at kommunikere - sende beskeder. Dette gør han ved at skelne imellem et medies settings og et medies grammar. Et medies settings er selve dets natur, derved forstået dets ramme, dets muligheder og begrænsninger i at kommunikere, og er forholdsvist ikke variabelt. Ved et medies grammar, forstås de muligheder indenfor mediets settings, som individet har til at forme et budskab kommunikeret igennem mediet, og disse er yderst variable (Finnemann, 2005:66). I et eksempel på internettet som medie betyder dette, at dets variable grammar kan være at vælge imellem at sende mails, chatte, sende billeder, lyd, video mediets alsidige grammar, lader næsten kun fantasien at sætte grænser. Dette billede på internettet som medie, understøtter tanken om dets interface opsplittet i to kulturbegreber, hvoraf dets settings lægger sig til det brede og konsensulle kulturbegreb, og dets variable grammer lægger sig til dets snævre og kontekstuelle kulturbegreb. 11

13 For god ordens skyld skal det nævnes, at ovenstående omskrivning af Johan Fjord Jensens dobbelte kulturbegreb, ikke som sådan indbefatter antropologen Geertz udlægning af The whole way of life, som udspringer af det relativistiske kulturbegreb. Det snævre og brede kulturbegreb er her lånt til at præcisere den virtuelle kommunikationskultur, som bestående af to kulturelle lag et dobbelt kulturbegreb, der påvirker individet/brugeren på hver deres måde. Jeg har valgt at inddrage det ekspressive og det konsensuelle som begreber fra The whole way of life, da disse lægger sig til det snævre og det brede kulturbegreb, samt er med til, i dette konkrete tilfælde, mere præcist at afklare et dobbelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur. Men at inddrage de relativistiske og de universalistiske kulturbegreber i omskrivningen til den virtuelle kommunikationskultur, har jeg vurderet, var af mindre relevans da disse antropologisk set betinger andre kulturer at sætte begreberne op imod, og dette ville, som jeg senere vil uddybe, være en umulighed i dette konkrete tilfælde. Det virtuelle skaber skel i samfundet Der kan næppe herske tvivl om at digitale medier er en væsentlig del af nutidens samfund. Professor Stephen McNair udtrykker det således: As digital technologies become firmly embedded in everyday affairs, they enable most people to lead more productive and rewarding lives. They can help all societies to solve long standing economic and social problems, but they also bring new challenges. (McNair, 2000:9) Internettets virtuelle kommunikationskultur er en væsentlig del af dette samfund, og man kan således argumentere for en delvis eksklusion fra dette, ved at undlade at tilegne sig denne kultur. Der skabes et såkaldt skel i samfundet. Denne eksklusion er ret beset et nyt fænomen indenfor kulturbegrebets historie, da det førhen ikke var muligt at stille sig udenfor en kultur i ens samfund. 2 Dette nedbrydes, da den virtuelle kommunikationskultur er baseret på computerhardware, og man skal så at sige være online, opkoblet til det globale internet, for at deltage i denne kultur. I kraft af dette kan individet vælge at inkludere eller ekskludere sig fra denne kultur. 3 Den virtuelle kommunikationskultur, som jeg igennem denne tekst har argumenteret for også indeholder en helhedskultur, bliver en kultur i kulturen. Der kan således være basis for fremtidige overvejelser af de kulturbegreber, man til- 2 Her vil jeg henholde mig til Johan Fjord Jensens udlægning af det arkimediske punkt. Jensen, 1988:174f. 3 Jeg vil senere i opgaven argumentere for, hvorfor dette ikke betinger den virtuelle kommunikationskultur som værende en ekspressiv kultur i kulturen. Se fodnote 5. 12

14 lægger sig i opfattelsen af vort samfund. Det er dog ikke min hensigt at komme med et bud på sådanne i denne tekst. I og med at individet kan vælge denne kultur fra eller til, ligger et dannelsesproblem i at få samfundets individer til at komme i besiddelse af evner til at begå sig i denne kultur. Stephen McNair påpeger at samfundets ansvar for at beherske ny teknologi, ikke er noget nyt fænomen. Ved den industrielle revolution stillede samfundet krav om visse matematiske og sproglige færdigheder for at samfundet kunne få udbytte og gavn ved opkomsten af den spirende teknologi. Ligeledes må den digitale teknologi stille visse krav til brugeren om anvendelsen af denne. Disse er både krav om de fysiske forudsætninger for kulturen, som hardware og software, men også et krav om et vist kendskab til Information and Communication Technology ( ICT ). Som enhver anden kultur, er den virtuelle kommunikationskultur dynamisk og udvikler sig konstant, og dette bevirker også en mere kompleks problemstilling for individet i at tilegne sig et tilstrækkeligt kendskab til ICT (McNair, 2000:10). Tilstrækkelig viden om ICT er vigtig, fordi der i den virtuelle kommunikationskultur også er et demokratisk aspekt. Som senere vil blive belyst i opgaven af både Kristian Rasmussen og Liv Rabjerg Høyer flytter offentligheden sig mere og mere over i det online, som mediet vinder tilpas i samfundet, og dermed flyttes også samfundsdebatter. Som Habermas beskrev institutionaliseringen af den litterære offentlighed i caféhusene (Habermas, 1997:25ff), ser vi en institutionalisering af den demokratiske offentlighed i det online forum. Dette bevirker at online eksklusion af individer har langsigtede konsekvenser for nogle af vort samfunds grundpiller, der er blevet opstillet igennem det modernes oplysning og demokrati. Som nævnt af Stephen McNair, burde dette føre til politisk bevågenhed i henhold til problemet (McNair, 2000:10f), men måske man ikke skal male fanden på skellet endnu. Hvis vi igen overvejer Habermas udlægning af den litterære offentlighed sent i det 18. Århundrede, var ikke alle lag af samfundet repræsenteret her. Gradvist kom oplysningen til de økonomisk dårligt stillede i samfundet, og er vel også derfor at vi først ser arbejderkampene for fagforeningen en del senere. For at føre dette over på det skel vi oplever i nutidens samfund, vil jeg gribe til Manuel Castells sociokulturelle overvejelser om skellet i vores samfund. 4 Manuel Castells henholder skellet i samfundet til socialisering på internettet. I en analyse af forskellige samfundsgrupper påpeger han, at dette hænger sammen med den sociale status et individ har. Folk med høj social status har ofte en vennekreds, der er 4 Det skal her påpeges at min tidligere kritik af Manuel Castells udlægning om den virtuelle kommunikationskultur, ikke har nogen konsekvenser for inddragelsen af denne del af hans teoretiske felt, da dette omhandler sociologiske overvejelser om grupper i samfundet. 13

15 spredt ud over et større geografisk areal. Dermed er den virtuelle kommunikationskulturs og chat applikationer hensigtsmæssige kommunikationsformer, da disse nemt kan benyttes over store afstande. Dette er sammenholdt med Castells teorier om, at det er nemmere at holde kontakten til skrøbelige sociale relationer igennem disse applikationer, da de ikke kræver et videre engagement i interaktion med modparten. Anderledes forholder det sig dog hos individer med en lav social status. Disse har en tendens til at have deres vennekreds geografisk tæt på dem, og ofte er en del af denne vennekreds udgjort af familie. Dette fordrer en mere tilfældig kontakt, der ofte er baseret på telefonisk henvendelse (Castells, 2001:118ff). Vi ser altså et klart skel imellem samfundsgrupper, hvad angår kontakten med den virtuelle kommunikationskultur som dagligdagsmedie. Dette kan henholdes til Habermas beskrivelse af den litterære offentlighed, hvor vi kan se tydelige lighedstegn imellem den litterære oplysnings implementeringsfase, og det skel der er ved at opbygge sig omkring kendskabet til ICT, eller mangel på samme i vort nutidige samfund. Vi ser altså at en social interaktion igennem kommunikation, er en væsentlig faktor for internettets integrering i samfundet, som medie. Vi er endda begyndt at bruge det som en kommunikativ platform i andre medier. Tænk på s der bliver skrevet til radio- og tvprogrammer (Finnemann, 2005:74f), og tv-avisen der kan streames fra internettet. Vi kan lagre information på internettet, og dermed have adgang til alt hvad der er uploadet på det globale netværk fireogtyve timer i døgnet. Dette bevirker at et globalt vidensarkiv altid er åben for individets udforskning af dette (Finnemann, 2005:75ff). Man har, med andre ord, hele verden i sin hule hånd. Hvis vi skal prøve at sætte os udenfor dette tilsyneladende altomsluttende medie, og kigge ovenfra og ned på det, er det naturligt at spørge; hvad så nu? Er informationssamfundet ikke fuldbyrdet ved internettets ubegrænsede kommunikation og ubegrænsede adgang til viden? Fra den position udlagt i denne tekst, omhandlende den virtuelle kommunikationskultur som en kultur i kulturen, ser det ud til at informationssamfundet har kulmineret og mere til. 5 En stadig voksende del af vores økonomi tager udgangspunkt i det online, og dette bliver derfor et nyt økonomisk fundament (McNair, 2000:11). 6 Denne kulturelle overbygning der fordrer en ny økonomi, kan ikke undgå at henlede ens tanker på den tyske filosof Karl Marx model om basis og overbygning (Marx, 2000:112ff), dog uden at invol- 5 Med termen en kultur i kulturen menes her en overliggende kultur på tværs af andre kulturer (fordi den virtuelle kommunikationskultur indeholder et bredt kulturbegreb), og menes altså således ikke som en ekspressiv kultur i kulturen. 6 Dette vil der senere i opgaven i Christian Bach Holms afsnit Det privatøkonomiske interface, kunne findes mere uddybende argumenter for. 14

16 vere en decideret revolution. 7 Internettet i informationssamfundet kan selvsagt ses som den kulturelle overbygning, og den nye økonomi baseret på internettet bliver det nye basis for en ny historisk periode. Om denne postulerede helhedskultur i den virtuelle kommunikationskultur skal styrke dette basis for en ny kulturel overbygning, må tiden vise. Dette er dog blot spekulationer udsprunget af Marx empirisk funderet basismodel, for hvordan det online kommer til udtryk i fremtiden. Dog synes alt at pege på, at internettets rolle i vores samfund ikke tilnærmelsesvis er udspillet endnu. 7 Man kunne argumentere for at en teknologisk revolution har fordret denne kulturelle overbygning til et nyt basis, men denne synes mere at lægge sig op af videnskabsteoretikeren Thomas Kuhns udlægning af begrebet revolution, hvori han betegner disse teknologiske fremskridt som normalvidenskab indenfor et paradigme. Men at skulle se internettets teknologiske bedrifter som ekstraordinærvidenskab der hos Kuhn fordrer et nyt paradigme, synes et vagt standpunkt i forhold til andre historiske paradigmeskifte som Einsteins relativitetsteori, eller Newtons tyngdekraftslove (Collin, 2003:232ff). 15

17 Delkonklusion Jeg har igennem mine undersøgelser af den virtuelle kommunikationskultur, fundet teoretisk bevisførelse for et bredt kulturbegreb, eksisterende i dennes grafiske interface, som bør sidestilles med dens snævre og kontekstuelle udlægning af Manuel Castells. Jeg finder, at et dobbelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur illustrerer et menneskeligt udgangspunkt, der skaber et kulturelt fællesrum for kommunikation på tværs af kulturelle forskelle i den analoge verden, samt en dynamisk kultur, der kontekstuelt betinger et personligt og kulturelt input fra hver eneste bruger af denne kommunikationskultur. Dette har med andre ord, dannet baggrund for at opfatte den virtuelle kommunikationskultur som en helhedskultur, der opererer som en overliggende kultur på tværs af andre. Ud fra denne tese, har min diskussion om skellet i samfundet påvist en væsentlig problemstilling i individers eksklusion fra den virtuelle kommunikationskultur, da en stadig større del af både den demokratiske offentlighed og den nuværende økonomi, tager sit udgangspunkt i denne kultur. Det har vist sig værende en væsentlig pointe, at belyse skellet som udgangspunkt for spejlfænomener repræsenteret på begge sider af dette. Den virtuelle kommunikationskultur baserer sig, som nævnt i tidligere afsnit, på menneskelige repræsentationer af det offline, og hænger derfor uløseligt sammen med denne. Der kan derfor ikke tegnes grove distancerende linjer op, der skiller den analoge og den digitale verden. Dog må vi være opmærksomme på ikke at fjerne fokus fra nogle sider af skellet, da dette, som nævnt ovenstående, kan føre til en samfundsmæssig eksklusion. Følgende i denne opgave, vil skellet som spejlfænomen blive behandlet i forhold til fire forskellige samfundsbetingede cases, for at belyse kompleksiteten og diversiteten i dette fænomen. 16

18 B: AVIS 2.0 ( ANSLAG) Af Kristian Rasmussen Delindledning Den digitale tidsalder har kastet avisen, som vi kender den, ud i en kamp med internettets nyhedstilbud. Hvor avisen før Internettets komme var en primær kilde til nyheder, overhaler internettet nu avisen indenom med nyheder, kilder, baggrundsstof, større fleksibilitet og brugervenlighed. Tilgængeligheden af nyhedsstoffet på nettet er større end det avisen kan tilbyde og kræver intet abonnement. Derfor står avisen over for en revurdering af sig selv. Denne revurdering sker i høj grad på dagbladenes hjemmesider, hvor avisen løbende opdaterer de nyheder, den har tænkt sig at bringe i morgendagens udgave. Avisen arbejder således på begge sider af et digitalt skel - både offline og online. Spørgsmålet er hvad fremtiden er for aviserne som nyhedskilder og om avisernes egne hjemmesider er med til at grave den trykte avis grav. Kan aviserne noget, som de andre udbud på internettet ikke kan, eller drukner de i den enorme informations mængde fra nettets øvrige brugere? Er aviserne med på internet-bølgen, eller står de stædigt med fingrene for dybt nede i tryksværten? Når aviserne svækkes rykker man samtidigt ved vort samfundsbillede. Aviserne er stedet, hvor den demokratiske offentlighed har fået sine ytringer igennem, og avisens skribenter og anmeldere har tjent som oplysere og smagsdommere i den demokratiske kulturelle offentlighed. Man kan nu rejse spørgsmål om avisen er så vigtig en del af det postmoderne, at vi som samfund har behov for at bevare den - på lige fod med andre kulturinstitutioner der ikke har kunnet overleve på markedsvilkår - eller kan aviserne udfylde deres hidtidige opgave på internettet? Metodiske overvejelser Via en semiotisk strukturalistisk tilgang vil jeg foretage en induktivistisk empirisk analyse af dagbladene Jyllandsposten, Politiken og Informations hjemmesider og undersøge hvilke æstetiske virkemidler, der bliver brugt til at lave avis på nettet og der igennem vurdere betydningen og pragmatikken omkring hjemmesiderne. Semiotikken er valgt som vinkel pga. hjemmesidernes grafiske karakter og baserer sig på Saussures udlægning af parole! langue 8, som den applikeres i en strukturalistisk praksis af Levi Strauss. Ved at gennemgå hjemmesidernes semiotiske opbygning vil jeg påvise den bagvedliggende struktur og dermed synliggøre avisernes intentioner. Dette vil ske ved hjælp af en sammenlig- 8 Sprogbruget siger noget om sproget. Del! helhed. 17

19 ning med internettets web 2.0 tiltag, som de bliver beskrevet af Tim O Reilly og The O Reilly Radarteam. Internettets karakter forudsætter at analysen spiller på en kongstanke om aktør overfor struktur. Den semiotiske fremgangsmåde baserer sig ligeledes på Lev Manovichs fremlægning af interfacet som ny kulturel kode og dennes sammenligning af interfacet med det trykte ord og det rektangulære ark som en del af basis for digital mediering. (Lev Manovich 2001: 11f) Igennem denne sammenligning vil jeg diskutere avisernes individuelle egnethed som nyhedskilde, herredømmefrit forum og deres kulturelle relevans. Dette vil ske på en klangbund af Jürgen Habermas teoridannelser om det herredømmefrie forum, og Henrik Kaare Nielsens overvejelser om digitale medier og kulturel kvalitetsvurdering. Denne tese kan opridses i følgende problemformulering: Avisers udnyttelse af web 2.0 konstituerer deres udnyttelse af internettets demokratiserende muligheder og dermed deres relevans i en demokratisk offentlighed. Den moderne avis en mediehistorie I det følgende skal det handle om avisen som genstand for analyse. I afsnittet vil avisen blive betragtet konceptuelt med dette menes der at avisen ikke henviser til en bestemt avis og således heller ikke specifikt de tre aviser, der er genstand for analyse, men nærmere avisen som fænomen sat i relation til Niels Ole Finnemans definition af fem mediematrixer (Finneman 2001). Avisens layout vil blive gennemgået ud fra en æstetisk semiotisk vinkel. Denne gennemgang vil derefter være en optik, hvormed avisernes hjemmesider vil blive gennemgået. Det skal for god ordens skyld nævnes, at hjemmesiderne Politiken.dk og Information.dk også fungerer som portaler til mediehusene Politiken og Information og dermed ikke udelukkende er et spejlfænomen til den trykte avis; men grundet analysens æstetiske komparative karakter vil disse karakteristika ikke blive nævnt yderligere, da det i forhold til problemformuleringen virker irrelevant. Analysen vil blive spillet op imod Web 2.0 som værende definitionen på morgendagens demokratiserende internet interface. Mere om dette senere. I en redegørelse for internettet som kommunikativ infrastruktur definerer Niels Ole Finneman medier som værende artefakter af vores tekniske kapacitet. Medierne er de artefakter, hvormed vi håndterer de informationer, som er selve fundamentet for vores samfund. Teknologien udvikler sig løbende som udtryk for nødvendigheden af at håndtere den stigende mængde af information stiger, samtidig med at teknologien genererer yderligere information idet hastigheden og tilgængeligheden til denne øges. Finnemans mediehistorie starter før 5000 år f.kr. med talen som kommunikativ infrastruktur i de Orale kultu- 18

20 rer hvor talen og signaler er måden, man kommunikerer på. Disse efterfølges af de litterære kulturer, der baserer sig på tidlige alfabeter og skriftsprog forvaltet af lærde. Med bloktrykkeriets, og i høj grad Gutenbergs trykpresse, opstår Trykkulturerne, hvor det skrevne ord bliver mere udbredt og mobilt. Derfor anvendes det til bredere formål, hvor det før var forbeholdt de lærde og de regerende at anvende skriftsproget. Massemediekulturen opstår ifølge Finneman med de analoge elektriske mediers opfindelse. Telegrafen og telefonen varsler større udbredelse og højere hastighed for informationer, og med fjernsynet, grammofoner, kassettebånd og faxmaskiner bliver akkumuleres der informationer som aldrig før. Denne mediematrix genererer også en anden oralitet: Stemmens gengivelse i telefon, radio, grammofonplader etc. I dag tilskriver sig den femte og sidste mediematrix: Secondorder alphabetic cultures. Det binære talsystem definerer det digitale udgangspunkt, og kan forvalte alle de tidligere medialiteter. Det digitale som sprog bliver især udbredt blandt den civile befolkning med Windows og MacOS indførelse af graphical user inteface. 9 Hver enkelt mediematrix rummer de forgående de foregående medialiteter bliver således ikke afskaffet men mængden af information fører til nye medialiteters opfindelse (Finneman 2001: 6ff). Ifølge Finneman opstår den moderne avis i takt med telegrafens opfindelse i Muligheden for at nyheder kan rejse kloden rundt i løbet af et døgn, skaber avisen som hastigt formidlende nyhedsmedie. (Finneman 2001: 15f) Den moderne avis fremkomst tilskrives således den 4. del af Finnemans medie matrixer. Avisen i dag har karakter af aktør i den demokratiske offentlighed, idet dens status som organ imellem læser og politiker har fasttømret den som mulighed for aktiv borgerdeltagelse og en måde for politikerne at udøve top-down kommunikation (Kaare Nielsen, 2001: 118). Avisernes ageren præges af en redaktionel vurdering, hvor redaktører vurderer hvorvidt det der kommer i avisen stemmer overens med god journalistik og avisens generelle profil 10. Denne faktor vil komme i spil senere i opgaven. Den moderne avis som en del af den demokratiske offentlighed forbinder vi her i Danmark, med udgangspunkt i pressens guldalder i starten af det 20. århundrede, med indførelse af de partibundne aviser; kendt som 4 bladssystemet. I dag lever aviserne i højere grad på markedsvilkår dog er de gamle tilhørsforhold ikke helt glemt 11. Avisens som medieflade indeholder et layoutmæssigt træk som har skabt flere litterære genre som deles op i to journalistiske retninger: Information som omfatter Artikler, Reportager, Baggrund etc. Alle disse er præget af objektivitet, hvor den anden retning, 9 Jf. Delopgave A: Mark Astrup: Den virtuelle kommunikations kultur. 10 Jævnfør Politikens retningslinier som vil blive gennemgået senere i denne delopgave. 11 F.eks. opfattes Jyllandsposten til dels stadig som liberal. Information som venstreorienteret/socialistisk etc. 19

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hybrid Space internettet flytter hjemmefra

Hybrid Space internettet flytter hjemmefra Af Jacob S. Thomsen HYBRID SPACE-MANIFESTET VERSION 1.0 Hybrid Space internettet flytter hjemmefra Du kan lige så godt vænne dig til, at internettet ikke er, som det har været. Eller rettere: internettet

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

It-sikkerhedskomitéen

It-sikkerhedskomitéen It-sikkerhedskomitéen Beskyttelse af børn og unge på online sociale netværkstjenester Børn og unge har stor glæde af de nye online sociale netværkstjenester, men deres oplevelser på disse tjenester er

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05 Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december

I det virkelige liv. Social software: Design & implementering 4. december I det virkelige liv Social software: Design & implementering 4. december Valgtema 10:00 Præsentation af panelet 10:10 Første gruppe: Anne, Stine, Rikke 10:22 Anden gruppe: Morten, Eva, Maj 10:34 Tredje

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe

egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe Nuuk, 20-7-2008 Indhold: Web 2.0 introduktion Break out session: Hvad er

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion...

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... Web 2.0 Af Frederik Adamsen Indholdsfortegnelse Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... 6 Frederik Adamsen Kom/IT Web 2.0 Side

Læs mere

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2007 - juni

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab. Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER Rekrutteringsdatabaser Rekrutterings-databaser Jobcentre Jobbaser Fagforeninger Jobudbydere A-kasser Udvalget er stort af rekrutterings- og CV-banker, hvor dit CV kan blive optaget. De findes blandt andet

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

"Befri din mailboks - og find nyhederne før din chef" Guide i at bruge RSS

Befri din mailboks - og find nyhederne før din chef Guide i at bruge RSS "Befri din mailboks - og find nyhederne før din chef" Guide i at bruge RSS v/ Kim Elmose, januar 2007 1 Få bedre overblik over nyhederne med RSS Forkortelsen RSS eller ikonet dukker op på stadig flere

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2 dukapc 2 Hvad er dukapc dukapc er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, Ph.d. i mediesociologi og journalistik, SDU og Fyens Stiftstidende, 2016 Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, 2005- Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Læs mere

Ledelsens Dag, 28.10.2008

Ledelsens Dag, 28.10.2008 Ledelsens Dag, 28.10.2008 Talent er Hvad venter os? Hvordan fanges talenterne? Ledelse og udvikling af talenter Quick (and not so quick) wins. Debat og det der mangler Google: 148.000.000 hits på talent

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto.

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto. Indhold Webalbum...2 Google-konto...2 Brug af webalbum...5 Overføre billeder til album...5 Se og bruge sine billeder i webalbummet...6 E-mail...9 Udskriv...12 Bestil udskrifter...13 Blog This...13 Collage...14

Læs mere

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale Opgave 1B Denne opgave tager udgangspunkt i den årlige festival for mediekunst og digital kultur, Transmediale, der i Februar 2016 fandt sted i Berlin, Tyskland. Opgaven forsøger at tage højde for et bestemt

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere