Forside til eksamensopgaver Institut for Æstetiske Fag

Transkript

1 (skemaet udfyldes elektronisk ved tryk på TAB) Forside til eksamensopgaver Institut for Æstetiske Fag Eksamenstermin: Vinter: 200 /200 Sommer: 2008 Fag Uddannelse Studieordning DRAM BA LITT SUP KUNHI KA ÆK SI MUSEO KON 2006 Andet (anfør årstal): RET 2007 Må opgaven udlånes: ja nej Eksamensdisciplin: Tværgående undersøgelsesprojekt Opgavetitel: Skelsatte fænomener Undervisningsforløb fulgt (angiv forløb, semester/år): undersøgelsesprojekt Tværgående Underviser/ vejleder: Susanne Krogstrup Censor (udfyldes af sekretariatet) Antal anslag i opgaven: Individuel opgave: Gruppeopgave: Navn og årskort: Mark Rindal Astrup Navn og årskort: Kristian Rasmussen Navn og årskort: Liv Høyer Rabjerg Navn og årskort: Christian Bach Holm Navn og årskort Bo Brinch Hansen Dato: Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse SKELSATTE FÆNOMENER... 3 FÆLLES INDLEDNING... 3 FÆLLES METODIK... 3 A: DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR ( ANSLAG)... 5 DELINDLEDNING... 5 METODISK OVERVEJELSE... 6 GRUNDLAGET FOR DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR... 7 DET GRAFISKE INTERFACE... 7 ET BREDT KULTURBEGREB I DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR... 9 ET DOBBELT VIRTUELT KULTURBEGREB DET VIRTUELLE SKABER SKEL I SAMFUNDET DELKONKLUSION B: AVIS 2.0 ( ANSLAG) DELINDLEDNING METODISKE OVERVEJELSER DEN MODERNE AVIS EN MEDIEHISTORIE WEB 2.0 KONTRA INTERNET-AVIS WEB ANALYSE JP POLITIKEN.DK DET LEVENDE NET INFORMATION.DK BRUGEREN I FOKUS AVIS-BLOG: REDAKTIONELT BRUGERDEFINERET INDHOLD INTERNETTET: REDNINGSAKTION FOR OFFENTLIGHED PÅ MARKEDSVILKÅR? AVIS DELKONKLUSION C: POLITIKER I CYBERSPACE ( ANSLAG) DELINDLEDNING INDLEDENDE BEMÆRKNINGER OG METODEOVERVEJELSE DEN OFFENTLIGE PRIVATHED MEDIERNES UDVIKLING DEN SYNLIGE PERSONLIGHED VOR TEATRALE TID POLITIKER I CYBERSPACE WEBLOGGEN DEN VIRTUELLE DAGBOG DE VIRTUELLE VENSKABER DEN OFFENTLIGE DEBAT DEN DEMOKRATISKE OFFENTLIGHED LEA HØY UDEN HELD ADSKILLIGE ADGANGE TIL INTERAKTION

3 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER D: DET PRIVATØKONOMISKE INTERFACE ( ANSLAG) DELINDLEDNING METODOLOGI EMPIRI SEMIOTIKMETODIK KONTEKST DET PRIVATØKONOMISKE RISIKOFELT Den finansielle institution en abstraktionshistorie ARKITEKTUR OFFLINE INTERFACE SEMIOTISK ARKITEKTURANALYSE TEGN OG FUNKTION Den klassiske bank (se Bilag d1): Den moderne bank (se Bilag d2): Den moderniserede bank (se Bilag d1): RISIKOMEDDELELSER WEBDESIGN ONLINE INTERFACE TEGN I SPROG GRAFIK OG TEKNOLOGI Farvevalg Login Segl ONLINE MEDDELELSE OG FUNKTION RISIKODIFFERENTIERING DELKONKLUSION D: DIGITALISERET VIDEN ( ANSLAG) DELINDLEDNING METODISKE OVERVEJELSER ET HURTIGT OVERBLIK TROVÆRDIGHED WIKIPEDIA, OPEN-SOURCE OG ANARKISME KLASSIFICERING DELKONKLUSION FÆLLES KONKLUSION LITTERATURLISTE A MARK RINDAL ASTRUP LITTERATURLISTE B KRISTIAN RASMUSSEN LITTERATURLISTE C LIV HØYER RABJERG LITTERATURLISTE D CHRISTIAN BACH HOLM LITTERATURLISTE E BO BRINCH HANSEN

4 SKELSATTE FÆNOMENER Fælles Indledning Dette undersøgelsesprojekt bygger på en tese om et skel mellem offline og online samfundsfænomener. Ud fra dette udgangspunkt opstiller vi følgende problemformulering: Med internettets udvikling og integration i samfundspraksis opstår online spejlinger af samfundsfænomeners oprindelige offline interface; sameksistensen af fænomenerne på tværs af det digitale skel fordrer en ny forståelse af begge versioner. Undersøgelsesprojektet er inddelt i fem delopgaver. Den første (A) vil omhandle de kulturelle konsekvenser af et samfundsmæssigt skel. Dette vil omfavnes i en sociokulturel kontekst, der udlægger den virtuelle kommunikationskultur som en helhedskulturel spejling af en offline kultur. Herefter (B) vil det blive undersøgt, hvorledes nyhedsmedier agerer i den online sfære i forhold til Web 2.0's demokratiserende potentiale. Overtager de online nyhedsmedier rollen som demokratiske samfundsformidlere, eller vil avisen i det offline samfund stadig bestå? Dernæst (C) vil en analyse af Anders Fogh Rasmussens online tilstedeværelse undersøge, hvorvidt den politiske institution har ændret struktur sideløbende med den gradvise implementering af internettet. Fjerde del (D) betragter bankinstitutionen i den online kommunikationskultur og undersøger, hvorledes netbanken visuelt håndterer den finansielle risiko, kunden måtte opleve i forhold til det offline interface. I den sidste case (E) diskuteres moderne informationssøgning. Dette belyses gennem en komparativ analyse mellem kommercielle encyklopædier og Wikipedia, som gransker de problemstillinger, der opstår i henholdsvis hierarkiske og anarkistiske vidensdatabaser. Fælles metodik Da denne opgave er et undersøgelsesprojekt, vil vi overvejende bruge en empirisk tilgang til problemfeltet. Dette gøres gennem forskellige metodiske tilgange, som beskrevet i delopgavernes selvstændige metodeovervejelser. Undersøgelsen benytter 'spejlfænomener' som samlet betegnelse for samfundsfænomeners versioner på begge sider af skellet. Konklusionen adresserer, hvorvidt der kan tales om en spejlingsrelation imellem offline og online interfaces. 3

5 For at illustrere spejlfænomenet i praksis, så dette ikke blot forbliver en samfundsorienteret, teoretisk undersøgelse, vil opgaven blive afleveret i to formater: en traditionel udgave trykt på papir og en alternativ udgave i form af en wiki. Opgavens online interface indeholder alle delopgaver, komplet historik, diskussion og bilag, der giver læseren indblik i den hidtige og fortsatte undersøgelsesproces. Vi mener, at disse to afleveringsformer demonstrerer opgavens problemfelt og dermed underbygger flere pointer om skellet. Denne wiki vil desuden indeholde tagclouds, der fremhæver projektets centrale tematikker. 4

6 A: DEN VIRTUELLE KOMMUNIKATIONSKULTUR ( ANSLAG) Af Mark Rindal Astrup Delindledning Vores samfund bliver i stigende grad indlemmet i den digitale verden. Internettet skaber et globalt fællesrum, hvor vi kan mødes på kryds og på tværs, men fordrer også et skel i samfundet. Dette skel vil jeg diskutere ud fra en sociokulturel anskuelse af, hvordan det menneskelige individ skaber en fælles kultur i den virtuelle kommunikationskultur på internettet, samt hvordan det stiller sig i forhold til denne. Jeg vil tage mit udgangspunkt i diskussionen om en internetkultur hos sociologen Manuel Castells, der udspalter internetkulturens struktur i fire lag. Af disse fire lag vil min diskussion have sit omdrejningspunkt omkring det tredje lag, den virtuelle kommunikationskultur (Castells, 2001:37). Manuel Castells opfatter den virtuelle kommunikationskultur som et rent ekspressivt og kontekstuelt kulturbegreb (Castells, 2001:54), men jeg vil søge at argumentere, at også et bredt og konsensuelt kulturbegreb eksisterer i denne, og at den virtuelle kommunikationskultur derfor består af et opsplittet, dobbelt kulturbegreb. Dette vil jeg argumentere for på følgende måde: Med den grafiske brugerflade som udgangspunkt, vil jeg gøre rede for en menneskelig perception, udtrykt i semiotiske elementer samt i den virtuelle kommunikationskultur, som danner grundlag for en fælles kultur på internettet. Denne tese tager sit udgangspunkt i Anker Helms Jørgensen & Lars Erik Udsens udlægning af den grafiske interface, samt den tyrkiske professor Ali Simseks teori om udbredelsen af internettet igennem interaktion, og endelig Lev Manovich teori om et dialektisk forhold imellem et kulturelt lag og et computer lag (Manovich 2001:45ff). Min tese om et fælles kulturelt grundlag som et bredt kulturbegreb til Castells kontekstuelle og snævre, vil blive opstillet ud fra en omskrivning af Johan Fjord Jensens udlægning af det dobbelte kulturbegreb (Jensen, 1988:155ff), og underbygget af Joshua Meyrowitz teori om et medies settings og grammar (Finnemann, 2005:66). En opsplittelse af den virtuelle kommunikationskultur med henholdsvis Castells ekspressive og kontekstuelle kulturbegreb, samt et bredt og konsensuelt kulturbegreb i det grafiske interface, vil danne grundlag for betragtninger om et skel i samfundet. Dette vil blive diskuteret overfor professor Stephen McNairs teori om en eksklusion af samfundsgrupper, som følge af en ikke tilstrækkelig deltagelse i den digitale del af samfundet, der derved skaber et samfundsmæssigt skel. Manuel Castells sociologiske undersøgelser vil også blive inddraget i denne diskussion. 5

7 Metodisk overvejelse Jeg vil i denne tekst overvejende forholde mig sociokulturelt til det opstillede problemfelt. Visse empiriske tilgange vil blive implementeret, da disse er med til at kortlægge begrundelserne for mit udgangspunktet i de konstruerede diskussioner. Jeg vil ikke tage en antropologisk vinkel på globaliseringen af den virtuelle kommunikationskultur, da denne ville tvinge mig til at henholde kommunikationskulturen med andre. Dette ville være i modstrid med min formodede konklusion om den virtuelle kommunikationskultur som værende en overliggende helhedskultur på tværs af forskellige kulturer. 6

8 Grundlaget for den virtuelle kommunikationskultur Manuel Castells fremsætter i hans værk The Internet Galaxy, en beskrivelse af internettets kultur i fire lag; Den teknologiske elitekultur, hackerkulturen, den virtuelle kommunikationskultur og iværksætterkulturen (Castells, 2001:37). Jeg vil kort gøre rede for Manuel Castells udlægning af de fire kulturelle lag, før jeg tager mit udgangspunkt i det grafiske interface, hvorfra jeg vil diskutere den virtuelle kommunikationskultur. Den teknologiske elitekultur udgøres af akademikere og videnskabsmænd. Disse eksperimenterede med netværksteknologi i starten af 1960 erne, og i 1969 udmøntede deres arbejde sig i ARPANET. ARPANET var det første digitale netværk, og var teknologi for teknologiens skyld. Ideologien opstillet omkring ARPANET foreskrev, at teknologien skulle være åben og fordre frihed til udveksling af informationer. Fra udviklingen af teknologien på et institutionelt niveau, lækker viden til de første programmører, der opretter selvstændige netværk og viderefører ideen om fri informationsudveksling, til et open source miljø. Dette betegnes som hackerkulturen et innovativt miljø, der gør netværksteknologien interessant for større dele af samfundet, ved at brede denne ud til organisationer, universiteter og firmaer, igennem en online interaktion. Denne kultur udgør selve internettets struktur, og udvikler sig efterhånden til en virtuel kommunikationskultur. Den virtuelle kommunikationskultur benytter sig af hackerkulturens udviklede applikationer i form af mail- og chatprogrammer, til at skabe virtuelle samfund ud fra sociale interessefelter. Den virtuelle kommunikationskultur tager først for alvor form i 1990 erne med internettets udbredelse. Det er iværksætterkulturen, der må krediteres for denne. Denne kultur udspringer af hackerkulturen, men ser de kommercielle fordele i at gøre internettet almengyldigt. Det mest tydelige eksempel på dette er Microsoft koncernen, der udviklede den grafiske web-browser Internet Explorer, som i vor tid, sammen med lignende grafiske web-browsere, er den primære brugerflade for den virtuelle kommunikationskultur (Castells, 2001:39ff). Det grafiske interface Den personlige computer er i dag den primære adgangsplatform til internettet. Men ligesom internettets brugerflade, den grafiske web-browser, blev den personlige computer først et praktisk digitalt medie for det almene individ i samfundet med opkomsten af det grafiske interface. Computerens interface tog til at starte med, sig ud i et meget fysisk aspekt, hvor ingeniører i et hardware interface, flyttede rundt på stik, hver gang en kommando skulle udføres. I takt med at computerne efterhånden blev styret fra et tekstbaseret interface samt 7

9 blev mindre, og mere integreret på kontorer o. lign, interagerede stadig flere mennesker med dem. Stadig var det tekstbaserede interface for brugerfjendtligt til at introducere den personlige computer. Tekstbaserede interfaces som UNIX og DOS bestod af kommandosprog, der var svære at memorerer, og var ikke altid logisk opbyggede. Den personlige computers efterspørgsel for en brugerflade der var genkendelig, logisk og ikke krævede specialiserede færdigheder, fordrede det grafiske interface (Jørgensen & Udsen, 2005:44ff). Det grafiske interface er baseret på to principper om (1) en menneskelig repræsentation af materielle objekter, der skaber et semiotisk betydningsforhold til disse, og (2) en interaktion fra brugerens side igennem direkte manipulation af interfacet (Jørgensen & Udsen, 2005:51ff). Et eksempel på dette kunne være Microsofts grafisk interface, Windows. Windows repræsenteres med symbolske ikoner som et skrivebord, en papirkurv, dokumenter, mapper og er i høj grad sammenlignelige med elementer fra en analog arbejdsplads. De udgør en semantisk rolle ved brugerens betydningsidentifikation af disse, således at vedkommende, uden at skulle forholde sig til et nyt sprog eller en anden kultur fremmed for dets egen, kan navigere rundt på interfacet, alt efter hvilke funktioner han/hun vil have computeren til at udføre. Derved overføres kulturelt bundne relations- og betydningselementer fra den analoge verden til det digitale grafiske interface, og danner grundlag for en interfacekultur. Interface technologies establish a semantic relation between material reality and human perception. As such, interfaces cannot help being cultural signs of their times. (Jørgensen & Udsen, 2005:58) Disse semiotiske elementer udgør en visuelt baseret forståelse for et interfaces kultur, og holder desuden også en æstetisk værdi, i og med at disse er skabt som menneskelige repræsentationer af den analoge verden. Æstetikken er en central del af enhver kultur, men for at virke som en del af kulturen og opnå sin autonome status, må individet være i stand til at interagere med og forme denne i kulturen. Hvis ikke, forbliver denne blot et statisk billede på en skærm uden kulturel værdi. Følgende beskriver, hvorledes dette udspiller sig i det grafiske interface. Den interaktive styring i det grafiske interface udgøres primært af et pegeredskab, vi kender som musen. Denne beror på en direkte manipulation af interfacets elementer, hvor vi f.eks. fysisk kan trække elementer ned i papirkurven eller ved at åbne en mappe op 8

10 ved at klikke på den (Jørgensen & Udsen, 2005:53). Dette er vigtigt for skabelsen af en overordnet kultur i det grafiske interface, da vi igennem denne struktur direkte kan udnytte mediets funktioner ved kropslige handlinger, som ellers er bundet til den analoge verden, og dermed aktivt manipulere og forme den grafiske interfacekultur. For at understøtte denne udlægning af det grafiske interfaces kultur, vil jeg henlede opmærksomheden på Lev Manovitz teori om en dialektisk relation imellem et kulturelt lag og et computer lag. Manovitz beskriver det kulturelle lag som repræsentationer, symboler, konventioner mm. fra menneskets analoge kultur, der udgør et interface. Computerlaget består af interfacets strukturer og data. Disse lag er dialektiske i den henseende, at computeren, igennem lagrede medier og distribution af disse, har indflydelse på selve interfacets indhold, og hvilke kulturelle repræsentationer, der præsenteres. Omvendt påvirker kulturelle repræsentationer, samt medier udenfor computeren, der er styret af individer, computeren og dens struktur (Manovich, 2001:45ff). Vi ser altså igen en dynamisk interaktion i interfacet fra individets side, på tværs af det analoge og det digitale, der skaber en kultur i det grafiske interface. På baggrund af ovenstående, synes et spejlfænomen i skellet imellem kulturen i den analoge verden og kulturen i det digitale grafiske interface, at tegne et klart mønster for individets omgang med mediet i dagligdagen. Et bredt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur Formålet med en analytiske beskrivelse af den grafiske interfacekultur, synes tydeligt at træde frem, når vi kigger nærmere på internettets, og dermed den virtuelle kommunikationskulturs, brugerflade; den grafiske web-browser. Den grafiske web-browser opererer ud fra den personlige computers grafiske interface, og består derfor af samme brugerflade, udgjort af semiotiske elementer, samt samme interaktion igennem direkte manipulation af interfacet (Jørgensen & Udsen, 2005:55). Ydermere synes interaktion fra den analoge kultur, som nævnt ovenstående, at være et vigtigt led i udbredelsen af internettet, ifølge den tyrkiske professor Ali Simsek: Although living standards of societies are often associated with the common use of current technologies, dissemination of these technologies to different groups and sectors in a society has been a challenging task for many countries [ ] In a way, the interaction between existing cultures and new technologies has determined the level of dissemination. (Simsek, 2006:127f) 9

11 Med dette holdt for øje, samt vores statiske viden om internettets udbredelse verden over (Simsek, 2006:130), synes der altså at være flere indikationer på, at internettets brugerflade succesfuldt bliver integreret på tværs af kontinenter og kulturelle forskelle. Jeg vil, som tidligere nævnt, ikke inddrage en analyse på baggrund af antropologiske overvejelser, blot konstatere, i henhold til ovenstående, at interfacet i den grafiske web-browser synes at danne et fælles grundlag for brug af dette digitale medie, på tværs af kulturelle forskelle verden over, i den virtuelle kommunikationskultur. Der kan til disse betragtninger knyttes begrebet compunications, der har sin oprindelse fra ordene computer og communications (Simsek, 2006:128). Dette begreb henholder det computerbaserede internet til communications, forstået som det postmoderne informationssamfund. Dette kan igen betragtes som et overliggende kulturelt lag til diverse underliggende nationale kulturer, der tilslutter sig dette samfund. Internettet er en væsentlig del af informationssamfundet, og styrker det igennem individets dynamiske indflydelse på mediets informationsmængde i open source miljøer, som f.eks. Wikipedia (Jørgensen & Udsen, 2005:60f). 1 Kulturen i internettets grafiske brugerflade, synes altså at trække væsentlige linjer til informationssamfundets globalisering. Dermed er strukturen for min tese, omkring et bredt og konsensuelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur, tegnet op. Den analytiske udlægning af det grafiske interface, som web-browseren, og dermed også den virtuelle kommunikationskultur baserer sig på, viser tydeligt, at en overordnet kultur er eksisterende i den virtuelle kommunikationskultur. Dette er yderligere understøttet af betragtninger omkring globaliseringen, manifesteret i det moderne informationssamfund, hvor internettets overordnede kultur i brugerfladen implementeres i dagligdagen på tværs af forskellige kulturer. For at underbygge denne tese om Manuel Castells virtuelle kommunikationskultur som værende et dobbelt kulturbegreb, i stedet for et rent snævert og kontekstuelt kulturbegreb, vil jeg nu sammenholde den med teoretikerne Johan Fjord Jensen og Joshua Meyrowitz. Et dobbelt virtuelt kulturbegreb Mit udgangspunkt for at opstille den virtuelle kommunikationskultur som et dobbelt kulturbegreb, henholder sig til en omskrivning af Johan Fjord Jensens dobbelte kulturbegreb. Johan Fjord Jensen udspalter kulturen i et snævert og et bredt kulturbegreb. Det snævre kulturbegreb er et synligt og ekspressivt kulturbegreb udgjort af artefakter, finkultur/populærkultur, smagsdommere og alt andet man tilegner sig uden for en selv, og er 1 Se Bo Brinck Hansens afsnit om Digitaliseret viden senere i denne opgave, for udlægning af Wikipedia som et open-source miljø. 10

12 altså den kultur man har. Det brede kulturbegreb er kulturen som totalitet, udgjort af traditioner, værdier, normer og er den tavse, usynlige og konsensuelle del af kulturen, den del af kulturen som man er (Jensen, 1988:155ff). Jeg vil nu omskrive dette dobbelte kulturbegreb til den virtuelle kommunikationskultur. På baggrund af min analyse omkring det grafiske interface i den virtuelle kommunikationskultur, vil jeg placere interfacets semiotiske og strukturelle brugerfalde som et usynligt, konsensult kulturbegreb. Dette postuleres på baggrund af undersøgelser omkring det grafiske interface hos henholdsvis Anker Helms Jørgensen, Lars Erik Udsen og Lev Manovich, som bestående af kulturelt bundne semiotiske elementer og en interaktion med disse, der fordrer en kultur udsprunget af den menneskelige repræsentation af verden. For at understrege at dette er en generel overordnet og global kultur på internettet verden over, har også professor Ali Simseks teorier om internettets udbredelse, spillet en væsentlig rolle i verificeringen af et bredt konsensuelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur. Overfor dette står Manuel Castells opfattelse af den virtuelle kommunikationskultur som et snævert og kontekstuelt kulturbegreb. Dette indebærer den måde vi benytter kommunikationskulturen til at interagere i blogs, chatrum, mails, sociale netværkssider som facebook og myspace, og er altså en kultur, vi kan tilegne os ved at vælge at interagere med disse. Det er en kultur, som vi har. Dette snævre kulturbegreb fordrer at denne del af den virtuelle kommunikationskultur, former sig alt efter individet, der interagerer med dette, og er derfor kontekstuelt samt variabel. For yderligere at understøtte placeringen af det grafiske interface i et dobbelt kulturbegreb, vil jeg inddrage Joshua Meyrowitz teori om et medies opbygning til at illustrere, at internettet som medie kan og bør betragtes, som værende sammensat af to kulturelle lag. Joshua Meyrowitz analyserer et medies evne til at influere kulturen, igennem et medies evne til at kommunikere - sende beskeder. Dette gør han ved at skelne imellem et medies settings og et medies grammar. Et medies settings er selve dets natur, derved forstået dets ramme, dets muligheder og begrænsninger i at kommunikere, og er forholdsvist ikke variabelt. Ved et medies grammar, forstås de muligheder indenfor mediets settings, som individet har til at forme et budskab kommunikeret igennem mediet, og disse er yderst variable (Finnemann, 2005:66). I et eksempel på internettet som medie betyder dette, at dets variable grammar kan være at vælge imellem at sende mails, chatte, sende billeder, lyd, video mediets alsidige grammar, lader næsten kun fantasien at sætte grænser. Dette billede på internettet som medie, understøtter tanken om dets interface opsplittet i to kulturbegreber, hvoraf dets settings lægger sig til det brede og konsensulle kulturbegreb, og dets variable grammer lægger sig til dets snævre og kontekstuelle kulturbegreb. 11

13 For god ordens skyld skal det nævnes, at ovenstående omskrivning af Johan Fjord Jensens dobbelte kulturbegreb, ikke som sådan indbefatter antropologen Geertz udlægning af The whole way of life, som udspringer af det relativistiske kulturbegreb. Det snævre og brede kulturbegreb er her lånt til at præcisere den virtuelle kommunikationskultur, som bestående af to kulturelle lag et dobbelt kulturbegreb, der påvirker individet/brugeren på hver deres måde. Jeg har valgt at inddrage det ekspressive og det konsensuelle som begreber fra The whole way of life, da disse lægger sig til det snævre og det brede kulturbegreb, samt er med til, i dette konkrete tilfælde, mere præcist at afklare et dobbelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur. Men at inddrage de relativistiske og de universalistiske kulturbegreber i omskrivningen til den virtuelle kommunikationskultur, har jeg vurderet, var af mindre relevans da disse antropologisk set betinger andre kulturer at sætte begreberne op imod, og dette ville, som jeg senere vil uddybe, være en umulighed i dette konkrete tilfælde. Det virtuelle skaber skel i samfundet Der kan næppe herske tvivl om at digitale medier er en væsentlig del af nutidens samfund. Professor Stephen McNair udtrykker det således: As digital technologies become firmly embedded in everyday affairs, they enable most people to lead more productive and rewarding lives. They can help all societies to solve long standing economic and social problems, but they also bring new challenges. (McNair, 2000:9) Internettets virtuelle kommunikationskultur er en væsentlig del af dette samfund, og man kan således argumentere for en delvis eksklusion fra dette, ved at undlade at tilegne sig denne kultur. Der skabes et såkaldt skel i samfundet. Denne eksklusion er ret beset et nyt fænomen indenfor kulturbegrebets historie, da det førhen ikke var muligt at stille sig udenfor en kultur i ens samfund. 2 Dette nedbrydes, da den virtuelle kommunikationskultur er baseret på computerhardware, og man skal så at sige være online, opkoblet til det globale internet, for at deltage i denne kultur. I kraft af dette kan individet vælge at inkludere eller ekskludere sig fra denne kultur. 3 Den virtuelle kommunikationskultur, som jeg igennem denne tekst har argumenteret for også indeholder en helhedskultur, bliver en kultur i kulturen. Der kan således være basis for fremtidige overvejelser af de kulturbegreber, man til- 2 Her vil jeg henholde mig til Johan Fjord Jensens udlægning af det arkimediske punkt. Jensen, 1988:174f. 3 Jeg vil senere i opgaven argumentere for, hvorfor dette ikke betinger den virtuelle kommunikationskultur som værende en ekspressiv kultur i kulturen. Se fodnote 5. 12

14 lægger sig i opfattelsen af vort samfund. Det er dog ikke min hensigt at komme med et bud på sådanne i denne tekst. I og med at individet kan vælge denne kultur fra eller til, ligger et dannelsesproblem i at få samfundets individer til at komme i besiddelse af evner til at begå sig i denne kultur. Stephen McNair påpeger at samfundets ansvar for at beherske ny teknologi, ikke er noget nyt fænomen. Ved den industrielle revolution stillede samfundet krav om visse matematiske og sproglige færdigheder for at samfundet kunne få udbytte og gavn ved opkomsten af den spirende teknologi. Ligeledes må den digitale teknologi stille visse krav til brugeren om anvendelsen af denne. Disse er både krav om de fysiske forudsætninger for kulturen, som hardware og software, men også et krav om et vist kendskab til Information and Communication Technology ( ICT ). Som enhver anden kultur, er den virtuelle kommunikationskultur dynamisk og udvikler sig konstant, og dette bevirker også en mere kompleks problemstilling for individet i at tilegne sig et tilstrækkeligt kendskab til ICT (McNair, 2000:10). Tilstrækkelig viden om ICT er vigtig, fordi der i den virtuelle kommunikationskultur også er et demokratisk aspekt. Som senere vil blive belyst i opgaven af både Kristian Rasmussen og Liv Rabjerg Høyer flytter offentligheden sig mere og mere over i det online, som mediet vinder tilpas i samfundet, og dermed flyttes også samfundsdebatter. Som Habermas beskrev institutionaliseringen af den litterære offentlighed i caféhusene (Habermas, 1997:25ff), ser vi en institutionalisering af den demokratiske offentlighed i det online forum. Dette bevirker at online eksklusion af individer har langsigtede konsekvenser for nogle af vort samfunds grundpiller, der er blevet opstillet igennem det modernes oplysning og demokrati. Som nævnt af Stephen McNair, burde dette føre til politisk bevågenhed i henhold til problemet (McNair, 2000:10f), men måske man ikke skal male fanden på skellet endnu. Hvis vi igen overvejer Habermas udlægning af den litterære offentlighed sent i det 18. Århundrede, var ikke alle lag af samfundet repræsenteret her. Gradvist kom oplysningen til de økonomisk dårligt stillede i samfundet, og er vel også derfor at vi først ser arbejderkampene for fagforeningen en del senere. For at føre dette over på det skel vi oplever i nutidens samfund, vil jeg gribe til Manuel Castells sociokulturelle overvejelser om skellet i vores samfund. 4 Manuel Castells henholder skellet i samfundet til socialisering på internettet. I en analyse af forskellige samfundsgrupper påpeger han, at dette hænger sammen med den sociale status et individ har. Folk med høj social status har ofte en vennekreds, der er 4 Det skal her påpeges at min tidligere kritik af Manuel Castells udlægning om den virtuelle kommunikationskultur, ikke har nogen konsekvenser for inddragelsen af denne del af hans teoretiske felt, da dette omhandler sociologiske overvejelser om grupper i samfundet. 13

15 spredt ud over et større geografisk areal. Dermed er den virtuelle kommunikationskulturs og chat applikationer hensigtsmæssige kommunikationsformer, da disse nemt kan benyttes over store afstande. Dette er sammenholdt med Castells teorier om, at det er nemmere at holde kontakten til skrøbelige sociale relationer igennem disse applikationer, da de ikke kræver et videre engagement i interaktion med modparten. Anderledes forholder det sig dog hos individer med en lav social status. Disse har en tendens til at have deres vennekreds geografisk tæt på dem, og ofte er en del af denne vennekreds udgjort af familie. Dette fordrer en mere tilfældig kontakt, der ofte er baseret på telefonisk henvendelse (Castells, 2001:118ff). Vi ser altså et klart skel imellem samfundsgrupper, hvad angår kontakten med den virtuelle kommunikationskultur som dagligdagsmedie. Dette kan henholdes til Habermas beskrivelse af den litterære offentlighed, hvor vi kan se tydelige lighedstegn imellem den litterære oplysnings implementeringsfase, og det skel der er ved at opbygge sig omkring kendskabet til ICT, eller mangel på samme i vort nutidige samfund. Vi ser altså at en social interaktion igennem kommunikation, er en væsentlig faktor for internettets integrering i samfundet, som medie. Vi er endda begyndt at bruge det som en kommunikativ platform i andre medier. Tænk på s der bliver skrevet til radio- og tvprogrammer (Finnemann, 2005:74f), og tv-avisen der kan streames fra internettet. Vi kan lagre information på internettet, og dermed have adgang til alt hvad der er uploadet på det globale netværk fireogtyve timer i døgnet. Dette bevirker at et globalt vidensarkiv altid er åben for individets udforskning af dette (Finnemann, 2005:75ff). Man har, med andre ord, hele verden i sin hule hånd. Hvis vi skal prøve at sætte os udenfor dette tilsyneladende altomsluttende medie, og kigge ovenfra og ned på det, er det naturligt at spørge; hvad så nu? Er informationssamfundet ikke fuldbyrdet ved internettets ubegrænsede kommunikation og ubegrænsede adgang til viden? Fra den position udlagt i denne tekst, omhandlende den virtuelle kommunikationskultur som en kultur i kulturen, ser det ud til at informationssamfundet har kulmineret og mere til. 5 En stadig voksende del af vores økonomi tager udgangspunkt i det online, og dette bliver derfor et nyt økonomisk fundament (McNair, 2000:11). 6 Denne kulturelle overbygning der fordrer en ny økonomi, kan ikke undgå at henlede ens tanker på den tyske filosof Karl Marx model om basis og overbygning (Marx, 2000:112ff), dog uden at invol- 5 Med termen en kultur i kulturen menes her en overliggende kultur på tværs af andre kulturer (fordi den virtuelle kommunikationskultur indeholder et bredt kulturbegreb), og menes altså således ikke som en ekspressiv kultur i kulturen. 6 Dette vil der senere i opgaven i Christian Bach Holms afsnit Det privatøkonomiske interface, kunne findes mere uddybende argumenter for. 14

16 vere en decideret revolution. 7 Internettet i informationssamfundet kan selvsagt ses som den kulturelle overbygning, og den nye økonomi baseret på internettet bliver det nye basis for en ny historisk periode. Om denne postulerede helhedskultur i den virtuelle kommunikationskultur skal styrke dette basis for en ny kulturel overbygning, må tiden vise. Dette er dog blot spekulationer udsprunget af Marx empirisk funderet basismodel, for hvordan det online kommer til udtryk i fremtiden. Dog synes alt at pege på, at internettets rolle i vores samfund ikke tilnærmelsesvis er udspillet endnu. 7 Man kunne argumentere for at en teknologisk revolution har fordret denne kulturelle overbygning til et nyt basis, men denne synes mere at lægge sig op af videnskabsteoretikeren Thomas Kuhns udlægning af begrebet revolution, hvori han betegner disse teknologiske fremskridt som normalvidenskab indenfor et paradigme. Men at skulle se internettets teknologiske bedrifter som ekstraordinærvidenskab der hos Kuhn fordrer et nyt paradigme, synes et vagt standpunkt i forhold til andre historiske paradigmeskifte som Einsteins relativitetsteori, eller Newtons tyngdekraftslove (Collin, 2003:232ff). 15

17 Delkonklusion Jeg har igennem mine undersøgelser af den virtuelle kommunikationskultur, fundet teoretisk bevisførelse for et bredt kulturbegreb, eksisterende i dennes grafiske interface, som bør sidestilles med dens snævre og kontekstuelle udlægning af Manuel Castells. Jeg finder, at et dobbelt kulturbegreb i den virtuelle kommunikationskultur illustrerer et menneskeligt udgangspunkt, der skaber et kulturelt fællesrum for kommunikation på tværs af kulturelle forskelle i den analoge verden, samt en dynamisk kultur, der kontekstuelt betinger et personligt og kulturelt input fra hver eneste bruger af denne kommunikationskultur. Dette har med andre ord, dannet baggrund for at opfatte den virtuelle kommunikationskultur som en helhedskultur, der opererer som en overliggende kultur på tværs af andre. Ud fra denne tese, har min diskussion om skellet i samfundet påvist en væsentlig problemstilling i individers eksklusion fra den virtuelle kommunikationskultur, da en stadig større del af både den demokratiske offentlighed og den nuværende økonomi, tager sit udgangspunkt i denne kultur. Det har vist sig værende en væsentlig pointe, at belyse skellet som udgangspunkt for spejlfænomener repræsenteret på begge sider af dette. Den virtuelle kommunikationskultur baserer sig, som nævnt i tidligere afsnit, på menneskelige repræsentationer af det offline, og hænger derfor uløseligt sammen med denne. Der kan derfor ikke tegnes grove distancerende linjer op, der skiller den analoge og den digitale verden. Dog må vi være opmærksomme på ikke at fjerne fokus fra nogle sider af skellet, da dette, som nævnt ovenstående, kan føre til en samfundsmæssig eksklusion. Følgende i denne opgave, vil skellet som spejlfænomen blive behandlet i forhold til fire forskellige samfundsbetingede cases, for at belyse kompleksiteten og diversiteten i dette fænomen. 16

18 B: AVIS 2.0 ( ANSLAG) Af Kristian Rasmussen Delindledning Den digitale tidsalder har kastet avisen, som vi kender den, ud i en kamp med internettets nyhedstilbud. Hvor avisen før Internettets komme var en primær kilde til nyheder, overhaler internettet nu avisen indenom med nyheder, kilder, baggrundsstof, større fleksibilitet og brugervenlighed. Tilgængeligheden af nyhedsstoffet på nettet er større end det avisen kan tilbyde og kræver intet abonnement. Derfor står avisen over for en revurdering af sig selv. Denne revurdering sker i høj grad på dagbladenes hjemmesider, hvor avisen løbende opdaterer de nyheder, den har tænkt sig at bringe i morgendagens udgave. Avisen arbejder således på begge sider af et digitalt skel - både offline og online. Spørgsmålet er hvad fremtiden er for aviserne som nyhedskilder og om avisernes egne hjemmesider er med til at grave den trykte avis grav. Kan aviserne noget, som de andre udbud på internettet ikke kan, eller drukner de i den enorme informations mængde fra nettets øvrige brugere? Er aviserne med på internet-bølgen, eller står de stædigt med fingrene for dybt nede i tryksværten? Når aviserne svækkes rykker man samtidigt ved vort samfundsbillede. Aviserne er stedet, hvor den demokratiske offentlighed har fået sine ytringer igennem, og avisens skribenter og anmeldere har tjent som oplysere og smagsdommere i den demokratiske kulturelle offentlighed. Man kan nu rejse spørgsmål om avisen er så vigtig en del af det postmoderne, at vi som samfund har behov for at bevare den - på lige fod med andre kulturinstitutioner der ikke har kunnet overleve på markedsvilkår - eller kan aviserne udfylde deres hidtidige opgave på internettet? Metodiske overvejelser Via en semiotisk strukturalistisk tilgang vil jeg foretage en induktivistisk empirisk analyse af dagbladene Jyllandsposten, Politiken og Informations hjemmesider og undersøge hvilke æstetiske virkemidler, der bliver brugt til at lave avis på nettet og der igennem vurdere betydningen og pragmatikken omkring hjemmesiderne. Semiotikken er valgt som vinkel pga. hjemmesidernes grafiske karakter og baserer sig på Saussures udlægning af parole! langue 8, som den applikeres i en strukturalistisk praksis af Levi Strauss. Ved at gennemgå hjemmesidernes semiotiske opbygning vil jeg påvise den bagvedliggende struktur og dermed synliggøre avisernes intentioner. Dette vil ske ved hjælp af en sammenlig- 8 Sprogbruget siger noget om sproget. Del! helhed. 17

19 ning med internettets web 2.0 tiltag, som de bliver beskrevet af Tim O Reilly og The O Reilly Radarteam. Internettets karakter forudsætter at analysen spiller på en kongstanke om aktør overfor struktur. Den semiotiske fremgangsmåde baserer sig ligeledes på Lev Manovichs fremlægning af interfacet som ny kulturel kode og dennes sammenligning af interfacet med det trykte ord og det rektangulære ark som en del af basis for digital mediering. (Lev Manovich 2001: 11f) Igennem denne sammenligning vil jeg diskutere avisernes individuelle egnethed som nyhedskilde, herredømmefrit forum og deres kulturelle relevans. Dette vil ske på en klangbund af Jürgen Habermas teoridannelser om det herredømmefrie forum, og Henrik Kaare Nielsens overvejelser om digitale medier og kulturel kvalitetsvurdering. Denne tese kan opridses i følgende problemformulering: Avisers udnyttelse af web 2.0 konstituerer deres udnyttelse af internettets demokratiserende muligheder og dermed deres relevans i en demokratisk offentlighed. Den moderne avis en mediehistorie I det følgende skal det handle om avisen som genstand for analyse. I afsnittet vil avisen blive betragtet konceptuelt med dette menes der at avisen ikke henviser til en bestemt avis og således heller ikke specifikt de tre aviser, der er genstand for analyse, men nærmere avisen som fænomen sat i relation til Niels Ole Finnemans definition af fem mediematrixer (Finneman 2001). Avisens layout vil blive gennemgået ud fra en æstetisk semiotisk vinkel. Denne gennemgang vil derefter være en optik, hvormed avisernes hjemmesider vil blive gennemgået. Det skal for god ordens skyld nævnes, at hjemmesiderne Politiken.dk og Information.dk også fungerer som portaler til mediehusene Politiken og Information og dermed ikke udelukkende er et spejlfænomen til den trykte avis; men grundet analysens æstetiske komparative karakter vil disse karakteristika ikke blive nævnt yderligere, da det i forhold til problemformuleringen virker irrelevant. Analysen vil blive spillet op imod Web 2.0 som værende definitionen på morgendagens demokratiserende internet interface. Mere om dette senere. I en redegørelse for internettet som kommunikativ infrastruktur definerer Niels Ole Finneman medier som værende artefakter af vores tekniske kapacitet. Medierne er de artefakter, hvormed vi håndterer de informationer, som er selve fundamentet for vores samfund. Teknologien udvikler sig løbende som udtryk for nødvendigheden af at håndtere den stigende mængde af information stiger, samtidig med at teknologien genererer yderligere information idet hastigheden og tilgængeligheden til denne øges. Finnemans mediehistorie starter før 5000 år f.kr. med talen som kommunikativ infrastruktur i de Orale kultu- 18

20 rer hvor talen og signaler er måden, man kommunikerer på. Disse efterfølges af de litterære kulturer, der baserer sig på tidlige alfabeter og skriftsprog forvaltet af lærde. Med bloktrykkeriets, og i høj grad Gutenbergs trykpresse, opstår Trykkulturerne, hvor det skrevne ord bliver mere udbredt og mobilt. Derfor anvendes det til bredere formål, hvor det før var forbeholdt de lærde og de regerende at anvende skriftsproget. Massemediekulturen opstår ifølge Finneman med de analoge elektriske mediers opfindelse. Telegrafen og telefonen varsler større udbredelse og højere hastighed for informationer, og med fjernsynet, grammofoner, kassettebånd og faxmaskiner bliver akkumuleres der informationer som aldrig før. Denne mediematrix genererer også en anden oralitet: Stemmens gengivelse i telefon, radio, grammofonplader etc. I dag tilskriver sig den femte og sidste mediematrix: Secondorder alphabetic cultures. Det binære talsystem definerer det digitale udgangspunkt, og kan forvalte alle de tidligere medialiteter. Det digitale som sprog bliver især udbredt blandt den civile befolkning med Windows og MacOS indførelse af graphical user inteface. 9 Hver enkelt mediematrix rummer de forgående de foregående medialiteter bliver således ikke afskaffet men mængden af information fører til nye medialiteters opfindelse (Finneman 2001: 6ff). Ifølge Finneman opstår den moderne avis i takt med telegrafens opfindelse i Muligheden for at nyheder kan rejse kloden rundt i løbet af et døgn, skaber avisen som hastigt formidlende nyhedsmedie. (Finneman 2001: 15f) Den moderne avis fremkomst tilskrives således den 4. del af Finnemans medie matrixer. Avisen i dag har karakter af aktør i den demokratiske offentlighed, idet dens status som organ imellem læser og politiker har fasttømret den som mulighed for aktiv borgerdeltagelse og en måde for politikerne at udøve top-down kommunikation (Kaare Nielsen, 2001: 118). Avisernes ageren præges af en redaktionel vurdering, hvor redaktører vurderer hvorvidt det der kommer i avisen stemmer overens med god journalistik og avisens generelle profil 10. Denne faktor vil komme i spil senere i opgaven. Den moderne avis som en del af den demokratiske offentlighed forbinder vi her i Danmark, med udgangspunkt i pressens guldalder i starten af det 20. århundrede, med indførelse af de partibundne aviser; kendt som 4 bladssystemet. I dag lever aviserne i højere grad på markedsvilkår dog er de gamle tilhørsforhold ikke helt glemt 11. Avisens som medieflade indeholder et layoutmæssigt træk som har skabt flere litterære genre som deles op i to journalistiske retninger: Information som omfatter Artikler, Reportager, Baggrund etc. Alle disse er præget af objektivitet, hvor den anden retning, 9 Jf. Delopgave A: Mark Astrup: Den virtuelle kommunikations kultur. 10 Jævnfør Politikens retningslinier som vil blive gennemgået senere i denne delopgave F.eks. opfattes Jyllandsposten til dels stadig som liberal. Information som venstreorienteret/socialistisk etc. 19