Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
|
|
- Mogens Julius Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012
2 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det være et indsatsområde på Bankagerskolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med gode skriftsproglige færdigheder. Horsens kommune har udarbejdet en Sprogpolitisk Handleplan, som er gældende for alle skoler i kommunen. Det er med afsæt i denne handleplan samt de fælles kommunale mål, at Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning er udarbejdet. Mål og indsatsområder Den generelle indsats i indskolingen (forebyggende) Mål for alle elever: Arbejder med sprog og skriftsprog med lyst, glæde og motivation Videreudvikler ordkendskab og begrebsdannelse Tilegner sig grundlæggende skriftsproglige færdigheder, herunder sikre afkodningsstrategier Tilegner sig enkle forståelsesstrategier Mestrer lydret stavning og kan anvende IT Læser og skriver aktivt og meningssøgende Tiltag Hvilke tiltag sætter vi i værk for at nå målene? Hvordan arbejder vi med at udvikle elevernes: Glæde og motivation arbejder vi med ved at møde eleverne, hvor de er i deres læseudvikling. Alle elever har individuelle læsebøger som de mestrer. Have fokus på oplæsning. Gøre eleverne nysgerrige på bøger Vise eleverne at det skrevne kan bruges på mange måder: til at læse, dramatisere, skrive videre på mm. Ordforråd er et område der aktivt arbejdes med i klasserne ved gennemgang af tekster, forforståelse ved nye tekster og genrer. Vi samarbejder med forældrene op at oparbejde et godt ordforråd samt viden om verden. Sproglege Dagens og ugens ord Ugens ordsprog Fokus på ordets form og betydning Arbejde med før-, under efter læsning Afkodningsstrategier: ud over den almindelige undervisning i afkodning, anvender vi fra skolestart læseuglerne, dog ikke i børnehaveklasserne. Forståelsesstrategier: Allerede fra indskolingen arbejdes der med læseforståelse, der arbejdes Evaluering Hvordan undersøger vi, hvor langt vi er i forhold til at nå målene? Til den løbende evaluering anvender vi LUS samt Staveraketten gennem hele indskolingen. Tests i indskolingen er fordelt således: Børnehaveklassen, september og april: Læseevaluering. 1. klasse anvendes OS 64 i januar og juni Ressourcecenteret tager testene, lærerne retter dem og RC vejleder i at læse resultaterne samt hvordan der arbejdes med resultaterne. Herefter henholder vi os til de Nationale tests på læseområdet lærerne kan få hjælp til at læse resultaterne af læsevejlederne. ST prøverne anvendes i september på 3. årgang Opfølgning af tests er under vejledning fra læsevejlederne. Derudover afholdes der klassekonferencer med ledelsen og læsevejleder, hvor tests og indsats drøftes. 2
3 Den generelle indsats på mellemtrin og i udskoling (forebyggende) Mål for alle elever: Fastholder lyst, glæde og motivation i arbejdet med sprog og skriftsprog Videreudvikler ordkendskab og begrebsdannelse, herunder præcis og nuanceret forståelse af både førfaglige ord og fagord Mestrer en hurtig og hovedsageligt med forforståelse, opklaring i forhold til nye ord, at stille spørgsmål til teksten samt at genfortælle. Forskellige modeller anvendes: VØL, fortælleansigt, mindmap mm. Beherskelse af lydret stavning: Fra børnehaveklassen arbejdes der med børnestavning, hvor de ugentligt skriver dagbog, børnene guides efter niveau gennem de forskellige trin i staveudviklingen, som følges via Staveraketten. Generelle digitale kompetencer: Alle børn fra børnehaveklassen lærer at anvende it og får kendskab til CD-ord som en naturlig del. I det omfang det er muligt anvendes it som en naturlig del af undervisningen gennem smartboard eller ved pc læsning, f. eks: Superbog eller lign. Tekstskrivning foregår ligeledes i det omfang muligheden er der. Digitale læringsmaterialer anvendes. Alle elever får en aktiv rolle som aktiv læser og skriver gennem daglige skrivning og gennem den daglige læsestund. Læsning og elevernes læseudvikling drøftes på teammøder, samt møder med afdelingslederen. Der er altid mulighed for at inddrage læsevejlederne i teammøderne. Hvordan arbejder vi med at udvikle elevernes: Glæde og motivation i læsningen forsøges fastholdt ved den skemalagte læsestund, hvor der også undervises i læsning i de forskellige fag. Der arbejdes med genrekendskab, modellering og bevidstgørelse af læseformål. Ordforråd og ordkendskab har en stor betydning for læseforståelsen. Eleverne undervises i betydningen af de ord der forekommer i teksterne. Elever og forældre inddrages som en naturlig del i evalueringen, dette gøres ved elevsamtaler og ved skole/hjemsamtaler Hvilke redskaber til den løbende evaluering benytter vi? På skolen henholder vi os til de Nationale tests på læseområdet lærerne kan få hjælp til at læse resultaterne af læsevejlederne. ST prøverne anvendes i september på alle årgange Opfølgning af tests er under 3
4 flydende afkodning Videreudvikler fleksible forståelsesstrategier til brug i alle fag Gradvis mestrer en korrekt, ortografisk stavning og anvender IT hensigtsmæssigt Læser og skriver aktivt og meningssøgende Den særlige indsats (foregribende og indgribende) Alle faglærere har et ansvar. Flydende læsning opnås ved at arbejde med læsehastighed, tekstopbygning og overblik. Her arbejdes også med metabevidsthed og hukommelse for tekst. Forståelsesstrategier: her arbejdes nu med hukommelses-, organiserings-, elaborerings- og overvågningsstrategier. Skriveskabeloner mm anvendes. Korrekte stavning: Der arbejdes med elevens individuelle staveudvikling ud fra ST. prøverne, staveraketten samt de 4 trin i staveudviklingen I det omfang det er muligt anvendes it som en naturlig del af undervisningen gennem smartboard eller ved pc læsning eller lign. Tekstskrivning foregår ligeledes i det omfang muligheden er der. Digitale læringsmaterialer anvendes, CD ord er en integreret del af undervisningen. Alle elever fastholdes som aktiv læser og skriver gennem daglig læsning og skrivning i alle fag. Læsning og elevernes læseudvikling drøftes på teammøder. Alle teamets lærere er bekendt med eleverne læsestandpunkt. De forskellige læsemåder fordeles i fagene, således at alle har et ansvar og således at eleverne lærer at bruge den rigtige, alt efter formål. Hvordan afdækker vi elevernes skriftsproglige færdigheder, så elever i (risiko for) vanskeligheder sikres en hurtig og tidlig indsats? Elevernes skriftsproglige færdigheder afdækkes løbende i den daglige undervisning og ved hjælp af diverse tests. I børnehaveklasserne testes eleverne med Læseevalueringen. Efterfølgende laver personalet hold, som støtter eleverne alt efter resultat. I 1. klasse testes eleverne med OS 64, de elever der er i risiko, tilbydes vejledning fra læsevejlederne. Derudover afholdes der klassekonferencer med ledelsen og læsevejleder, hvor tests og indsats drøftes. 8. og 9. klasse afholder terminsprøver og resultaterne danner udgangspunkt for, hvordan der skal arbejdes med eleverne. Elever og forældre inddrages som en naturlig del i evalueringen, dette gøres ved elevsamtaler og ved skole/hjemsamtaler Hvordan undersøger vi effekten af den særlige indsats, herunder hvilke redskaber/materialer bruger vi til den individuelle afdækning? Efter afdækning sættes små men tydelige mål for den kommende indsats. Forløbet evalueres. Har indsatsen ikke haft den ønskede effekt, forsøges der igen med nye mål. Ressourcecenteret 4
5 TidligLæseHjælp. I slutningen af 2. klasse testes eleverne med vrøvleordstesten fra DVO, elever i risiko for læsevanskeligheder udtages til et kursus i VAKS i starten af 3. klasse. De elever, hvor der er mistanke om læsevanskeligheder, fra 3-9 klasse screenes årligt af dansklærerne med IL basis, herefter vurderes det om der er brug for særlig støtte og eller IT kompenserende støtte. Hvordan organiserer vi den foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder? Vi tilstræber at undervisningen tilpasses den enkelte elev, derudover laves der hold i nogle fag, særligt i indskolingen, hvor eleverne opdeles efter niveau. På mellemtrin og udskoling er der mulighed for at låne en ressourcelærer til holddeling, således at elever i risikogruppen får en særlig støtte. Hvordan organiserer vi en fortsat indgribende indsats for elever i skriftsproglige vanskeligheder, herunder inddragelse af elever og forældre? Elever som er i vedvarende skriftsproglige vanskeligheder tilbydes specialundervisning med særlig tilrettelagt undervisning. Undervisningen foregår fortrinsvis i korte kurser, hvis det er udenfor klasseundervisningen. Endvidere får eleven adgang til en pc i undervisningen og tilknyttes diverse baser med digitale undervisningsmidler. Alle elever,som modtager specialundervisning, kontaktes af specialundervisningslæreren og denne afholder møder med forældrene evt. med klasselæreren ved skole/hjem. Specialundervisningslærerne laver handleplaner, som løbende evalueres. udarbejder handleplaner for elever, som modtager undervisning udenfor klassen. Ressourcecenteret udarbejder handleplaner sammen med lærerne for undervisningen af elever, som modtager hjælp i klassen. Hvordan bruger vi elevplanen i forhold til at beskrive og evaluere den særlige indsats? Ved en særlig indsats, skrives det ind i elevplanen eller i en særskilt handleplan. Hvordan inddrager vi elever og forældre i evalueringen? De tydelige og fastsatte mål evalueres løbende sammen med eleven, forældrene orienteres ved skole/hjemsamtaler eller løbende gennem samtale med skolens ressourcelærere. Hvordan sikrer vi, at elever i skriftsproglige vanskeligheder har adgang til digitale materialer og IT i alle fag? Dansklærerne er forpligtet på at IL teste eleverne 1 gang årligt. Materialet til dette samt fremgangsmåde og procedure er på Læringscenterets kontor. 5
6 IT som læringsressource Skolens ressourcepersoner Hvordan sikrer vi, at der skabes indholdsmæssig sammenhæng mellem den almene og den særlige indsats? Ressourcepersonalet er forpligtet på løbende at orientere og samarbejde med klassens lærere. Hvordan sikrer vi, at eleven fortsat er inkluderet i klassen? Det tilstræbes at give eleven den hjælp der er nødvendig for at kunne inkluderes i klassen på lige vilkår med andre gennem undervisningsdifferentiering, pc med oplæsningsprogrammer og eller eventuel støtte i klassen. Hvordan arbejder vi med at benytte IT som redskab i læse- og skriveprocesser? It er en integreret del af undervisningen. Der er fokus på cd- ord, samt det at nogle elever skriver sig ind i læsningen. Hvordan tilstræber vi, at eleverne har optimal adgang til IT som redskab i læseog skriveprocesser? Skolen anvender computerrummene, bærbare pc er, eller eleverne medbringer egen pc. Hvordan arbejder vi med at udvikle elevernes generelle digitale kompetencer, som forudsætning for at anvende IT i læse- og skriveprocesser? Se ovenfor Hvilke funktioner varetages af skolens ressourcepersoner i relation til implementeringen af læse- og skriveindsatsen: Læsevejleder/ Ressourcelærer: Vejleder, rådgiver og inspirerer om læse- og skriveudviklingen. Er opdateret på ny viden indenfor det skriftsproglige. Deltager i klassekonferencer Afholder små kollegakurser. Er behjælpelig med at læse resultaterne på interne- og nationale tests. Er behjælpelig med udarbejdelse af handleplaner. Skolebibliotekar: Skolebiblioteket er overalt indrettet med henblik på Hvordan undersøger vi, hvilket udbytte eleverne har af at benytte IT? Ved at se om alle deltager aktivt i undervisningen Hvordan undersøger vi, i hvilket omfang ressourcepersonernes indsats styrker skolens indsats på læse- og skriveområdet? Hvordan undersøger vi, i hvilket omfang organiseringen af samarbejdet tilgodeser ressourcepersonernes indsats? 6
7 Samarbejde omkring overgange implementering af læse-og skriveindsatsen. Det sker ved løbende at stå for relevante udstillinger, opslag, opgaver, konkurrencer m.v. Vejleder elever og kolleger om egnede læringsressourcer. Vejleder elever om materialer til fritidslæsning. Læser op for kl. for dels at give gode oplevelser, dels åbne elevernes øjne og ører for, hvad bogen kan. Skaber læselyst ved at lade elever anmelde bøger for hinanden mundtligt og skriftligt. IT-vejleder: Vejleder, rådgiver og inspirerer med hensyn til udnyttelse af ElevIntra (læsekontrakt, boganmeldelser m. m.), læseprogrammer som Superbog og webtjenester, som skolen abonnerer på. Afholder små kurser for teams og kolleger. Deltager i fagudvalgsmøder efter behov. Følger med i nyheder på It-området til læse- og skriveindsatsen og sender dem i fagudvalg. Støtter op om initiativer fra årgangene til nyheder. K2-lærer: Hjælper til ved download af indskannede bøger. Gør opmærksom på nye funktioner i CD-ord. Viser funktioner på fagudvalgsmøder. Har Cd-ord, som et fast punkt på fagudvalgsmøder. Hjælper såvel elever som lærere. DsA-vejleder: Vejleder, rådgiver og inspirerer lærerne. Er der undervisning udenfor klassen, foregår dette i et samarbejde med klassenlæreren. Hvordan organiserer vi samarbejdet imellem ressourcepersonerne? Læringscenterpersonerne mødes og de relevante personer samarbejder med klasselærerne. Hvordan samarbejder vi om overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse, Der fås hele tiden feed-back fra lærere og elever, både når undervisningen lykkes og når der opstår problemer, såvel tekniske som undervisningsmæssige. Itvejlederen sørger for, at der udvikles på området. Itvejlederen afhjælper problemer. K2 lærerne er i høj grad tovholdere med hensyn til brug af Cd-ord. Der kommer opdateringer, og dem skal der gøres opmærksom på. Hvordan undersøger vi kvaliteten af samarbejdet 7
8 Målet er, at det pædagogiske personale: Samarbejder med de institutioner, hvorfra de henholdsvis modtager og afgiver børn (Samarbejdet med dagtilbud beskrives i særskilt handleplan) Kompetenceudvikling Målet er, at det pædagogiske personale: Har den fornødne viden om børns sproglige og skriftsproglige udvikling, der sætter dem i stand til at støtte og udfordre børnene i deres udvikling af sproglige og skriftsproglige kompetencer i såvel faglige som sociale sammenhænge herunder hvordan overdrager vi skriftlig dokumentation om elevernes sproglige og skriftsproglige færdigheder? Den person, der har dansktimerne i børnehaveklassen, følger som regel med op og bliver klasselærer. SFO pædagogen følger ligeledes med klassen. I løbet af børnehaveklassen har der været et samarbejde mellem bh. lærer, dansklærer og pædagog. Alt skriftlig dokumentation om eleverne føres i klasseloggen. Hvordan samarbejder vi med SFO omkring gennemførelse af sprogstimulerende aktiviteter, herunder evt. etablering af lektiecaféer? Lektiecafeen i SFO regi er et frivillig for langt de fleste elever. SFO personalet etablerer dog særlige tilbud for elever med behov for lektiehjælp. Dette aftales med klassens lærere og i samarbejde med forældrene. Hvordan overdrager vi skriftlig dokumentation om elevernes sproglige og skriftsproglige færdigheder fra skole til ungdomsuddannelse, herunder organisering af samarbejde mellem klasselærer og UU-vejleder? Skolens UU vejleder holder møder med klasselærerne, hvor elever med særlige behov beskrives. Hvis forældrene og eleverne ønsker det, medsendes papirer til ungdomuddannelserne. Hvordan tilrettelægger vi efter- og videreuddannelse, så skolens ressourcepersoner er tilstrækkeligt uddannede i forhold til de funktioner, som de varetager? Ressourcepersonerne er selv ansvarlige for at søge viden om videreuddannelse og kurser prioriteres højt af ledelsen. Hvordan tilrettelægger vi efter- og videreuddannelse, så alle lærere og pædagoger har solid og opdateret viden om sprog og skriftsprog? Det tilstræbes at alle dansklærere, som underviser i første klasse, får kurset den første læsning og skrivning. Børnehaveklasselederne får ligeledes omkring overgange inden for skolen og mellem skole, SFO og ungdomsuddannelse? Hvordan undersøger vi, i hvilket omfang lærere og pædagoger har den fornødne viden omkring sprog og skriftsprog? 8
9 ovennævnte kursus. Alle ansatte har mulighed for at søge de, af kommunen udbudte kurser, og ledelsen prioriterer det højt, at der er stor viden om faget på skolen. 9
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereSkolens handleplan for læsning og skrivning
Skolens handleplan for læsning og skrivning Skolelederen skal sikre, at der udarbejdes og implementeres en handleplan for læsning og skrivning for hele skolen. Handleplanen skal udmønte de fælleskommunale
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereStatus for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereLæse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereHandleplan for læsning
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videnstilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereSkoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune
Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereSlotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN
Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereLÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereSkoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune
Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mere1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende Dialogisk Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles læsning
Læs mereHandleplan vedrørende skolens læsepolitik.
Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet
Læs mereAt alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.
Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres
Læs mereLæseprofilen for Bislev skole
Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereLæsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017
Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Københavns kommune har i 2008 udarbejdet en overordnet læsepolitik, og ud fra de beskrevne principper og målsætninger anbefales det, at hver skole udarbejder
Læs mere-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen
-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen 2018-19 Læsevejledning 0. 3. klasse AKTIVITET INDHOLD LÆSEVEJLEDERENS ROLLE AUGUST Information om årshjulet og testning på 0. 8. 21.8.: 1. danskfagudvalgsmøde
Læs mereLæsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
Læs mereProjektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014
Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mere1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)
HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mere