Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
|
|
|
- Marie Bertelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar
2 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan lære mere ved at være en del af et fællesskab. Dette blev fastslået med ændringen af folkeskoleloven i Inklusion stiller nye krav til skolen, og på Ferslev Skole arbejder vi med at udvikle undervisningen, så den tager udgangspunkt i børnenes forskelligheder og giver dem mulighed for at udvikle sig både fagligt og socialt. Vi arbejder med udvikling af læringsmiljøet, så det tilgodeser alle elever. I den individuelle tilgang til børnene, vil der i perioder være behov for at vise nogle børn særlig opmærksomhed. Denne folder er udarbejdet af repræsentanter for forældre, medarbejdere og ledelse og beskriver, hvilke muligheder, der er for børn og forældre, når barnet har behov for ekstra fokus. Folderen vil løbende blive revideret, og ny udgave vil fremover findes på skolens hjemmeside. Faglige vanskeligheder Hvad gør skolen, hvis dit barn får faglige vanskeligheder? Klasselæreren informerer hjemmet om barnets faglige vanskeligheder. Årgangsteamet udarbejder en analyse af de faglige vanskeligheder. Forældrene indkaldes til ABC møde 1, hvor forskellige samarbejdspartnere deltager (klasselæreren, evt. inklusionsvejleder, PPR 2 ) Problematikken forelægges Forældrenes viden om barnet inddrages Der opstilles individuelle faglige mål for eleven 1 ABC møde: her deltager skolens psykolog, koordinator for skolens kompetencecenter, årgangsteamet og forældre se - folder om ABC møde. 2 PPR: Pædagogisk-psykologisk rådgivning 2
3 Der udarbejdes mål for den kommende periode Opfølgningsmøde aftales gerne indenfor en måned Det tætte skole-hjem samarbejde opretholdes, og klasselæreren er i løbende kontakt med forældrene i perioden På opfølgningsmøde vurderes og evt. justeres og nytænkes indsatsen. Hvis indsatsen ikke har den forventede effekt indkaldes til nyt ABC møde Elevens vanskeligheder drøftes med skolens psykolog / specialundervisningskonsulent Det videre forløb fastlægges Eventuelle nye mål og indsatser udarbejdes Der er mulighed for at lave indstilling til PPR med henblik på at inddrage flere samarbejdspartnere/fagfolk I sjældne tilfælde, hvor det skønnes, at eleven ikke profiterer af skolens undervisningstilbud hverken fagligt eller socialt, kan et andet undervisningstilbud komme på tale. Dette sker udelukkende i samarbejde med PPR. Hvad sker der i klassen? Årgangsteamet gør sig pædagogiske overvejelser over, hvordan undervisningen kan struktureres, således alle elever får det bedst mulige udbytte af undervisningen. Her kan inddrages inklusionsvejleder og kompetencecenter. 3
4 IT indtænkes i undervisningens tilrettelæggelse og mulighed for specielle it værktøjer til elever med faglige vanskeligheder vurderes. Årgangsteamet har fokus på klasseledelse og anvender varierede og differentierede materialer og undervisningsmetoder. I klassen er der åbenhed om elevernes forskellige kompetencer og dermed de individuelle tilgange, som er nødvendige. Hvad sker der for klassens forældre? Gennem et tæt skole/hjem samarbejde orienteres forældrene om de pædagogiske tanker, ideer og begrundelser, der ligger til grund for undervisningen og dens organisering. Forældre til børn med svære faglige vanskeligheder opfordres til åbenhed i forhold til de øvrige forældre. Forældrerådet og lærere omkring klassen arbejder inkluderende, så alle oplever sig som en del af fællesskabet For en vellykket inklusion kræves åbenhed og forståelse for alle elevers individuelle kompetencer og behov. Gennem indsigt, forståelse og accept kan den samlede forældregruppe bidrage til alle elevers trivsel i klassen. Ingen forældre må stå tilbage med en fornemmelse af, at deres børn mister noget, fordi andre elever i perioder har behov for øget opmærksomhed og hjælp. Den gode klasse er et velegnet forum til drøftelse af alle elevers trivsel. 4
5 Sociale og personlige vanskeligheder Hvad gør skolen, hvis dit barn får sociale eller personlige vanskeligheder? Klasselæreren informerer hjemmet om barnets vanskeligheder. Årgangsteamet udarbejder en samlet vurdering af elevens personlige og sociale status i skole og DUS. Her rettes opmærksomhed på faktorer, der fastholder eleven i den vanskelige situation, elevens almene situation (søvn, mad og evt. særlige forhold i hjemmet) og fysiske forhold (syn, hørelse m.m.). Skolens ledelse inddrages af årgangsteamet med henblik på at vurdere hvilke fora, der er relevant: trivselshøring 3, trivselsforum 4 eller ABC møde. Forældrene indkaldes til møde, hvor forskellige samarbejdspartnere deltager (klasselæreren, trivselsperson, evt. inklusionsvejleder, PPR) Problematikken forelægges Forældrenes viden om barnet inddrages, da forældrene er værdifulde medspillere Der skitseres mulige tiltag i form af handlinger dels i skole/dus og dels i hjemmet. Der opstilles individuelle mål for eleven. Opfølgningsmøde aftales gerne indenfor en måned. Det tætte skole-hjem samarbejde opretholdes, og klasselæreren er i løbende kontakt med forældrene i perioden. 3 Trivseslhøring: møde mellem elev, forældre, klasselærer, trivselsperson og skoleleder 4 Trivseslforum: møde med deltagelse af socialrådgiver, skolepsykolog, sundhedsplejerske, trivselsperson, forældre og skoleleder. Faste møder se 5
6 På opfølgningsmøde vurderes og evt. justeres og nytænkes indsatsen. Det tætte samarbejde med hjemmet fortsættes og er af afgørende betydning for forløbet. Hvis indsatsen ikke har den forventede effekt indkaldes til nyt møde PPR kan inddrages Det videre forløb fastlægges. Her kan indhentes sparring fra andre fagpersoner / grupper. 5 I sjældne tilfælde, hvor det skønnes, at eleven ikke profiterer af skolens undervisningstilbud enten fagligt eller socialt kan et andet undervisningstilbud komme på tale. Dette sker udelukkende i samarbejde med PPR 5 F.eks. inklusionsteam fra PPR relaterer sig til diagnosegrupper. 6
7 Hvad sker der i klassen? Der afholdes jævnlige børnemøder samt sociale tiltag i DUS. Årgangsteamet arbejder med forhold, som har udgangspunkt i klassens sociale liv. I de fleste tilfælde arbejdes der målrettet med åbenhed omkring elevens trivsel i klassen Samtlige elever og forældre har et medansvar for fællesskabsfølelse og skal dermed bidrage positiv hertil. Klasserådet og årgangsteamet arbejder støttende for læringsmiljøet, idet klassens sociale liv kan bidrage til den enkelte elevs trivsel. Trivselsperson eller inklusionsvejleder kan med fordel inddrages i arbejdet med klassen. Der kan sættes ekstra ressourcer ind f.eks. i frikvartererne bl.a. i forhold til voksenstyrede aktiviteter. Hvad sker der for klassens forældre? Gennem et tæt skole/hjem samarbejde orienteres forældrene om de pædagogiske indsatser, der er iværksat. Indsatserne forklares og begrundes. Skolen opfordrer til åbenhed omkring børn med personlige og / eller sociale vanskeligheder. Gennem gensidig forståelse og accept kan den samlede forældregruppe bidrage til alle elevers trivsel i klassen. Klasserådet indkalder til Den gode klasse møder efter behov. Skolen opfordrer til vidensdeling blandt forældrene, hvis der er forældre med særlig viden, erfaring eller indsigt på et givent område. 7
8 Klasserådet opfordres til at iværksætte aktiviteter både for børn og voksne, som kan fremme alle elevers trivsel. Sådan gør vi! Denne handleplan er en udmøntning af skolens inklusionspolitik, som findes på Spørgsmål kan rettes til skolens kontor på tlf
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Inklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011
Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Gruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER
TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
1. Sorgpolitik og sorgplan
1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole
Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Sorg-Plan. Valhøj Skole
Sorg-Plan Valhøj Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig i forskellige
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Sorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: [email protected], eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser
Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR Ressourcer og ydelser Workshoppens indhold 1. Faktaboks 2. Et historisk rids 3. Aktuel praksis omkring Gensidige forventningsafstemninger 4. Konkrete eksempler
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær
Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene
Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Styrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne
Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33 Centerklasserne Januar 2008 Skolen er ikke for livet, og livet indretter sig ikke efter skolen, det er skolen, som skal indrette sig efter livet Karen Blixen
Sorg-Plan. Valhøj Skole
Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
