Early publication. for Kriegers Flak Havmøllepark. Ekstern støj VVM-redegørelse Teknisk baggrundsrapport Januar 2015

Transkript

1 Kriegers Flak Havmøllepark Ekstern støj VVM-redegørelse Teknisk baggrundsrapport Januar 2015 Early publication Der tages forbehold for eventuelle ændringer af rapporten frem mod offentliggørelsen af VVMredegørelsen for Kriegers Flak Havmøllepark. a Energinet.dk

2 Denne rapport er udarbejdet for Energinet.dk som en del af VVM-redegørelsen for Kriegers Flak Havmøllepark. Kriegers Flak Offshore Wind Farm

3 Ekstern støj VVM-redegørelse for Kriegers Flak Havmøllepark Teknisk baggrundsrapport Energinet.dk

4 Januar 2015 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af JEK Godkendt af MXJ Version: Endelig

5 Indholdsfortegnelse 1. Ikke teknisk resumé Indledning Formål Støj Projektbeskrivelse Havmøllerne Havmølleparkens layout Møllefundamenter Transformerplatforme Søkabler Demontering af havmølleparken Aktiviteter, der kan medføre en ekstern støjpåvirkning Støj fra vindmøller Støj fra bygge- og anlægsarbejder Metode og forudsætninger Anlægsfasen Driftsfasen Demonteringsfasen Eksisterende forhold Vurderinger af påvirkninger i anlægsfasen Vurderinger af påvirkninger i driftsfasen Generel ekstern støj Vurdering af påvirkninger i demonteringsfasen...21

6 10. Sammenfattende vurdering alternativet Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingen Referencer Bilag BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Støjkort anlægsarbejder på havet Støjkort, 6 MW havmøller, 6 m/s Støjkort, 6 MW havmøller, 8 m/s Støjkort, 8 MW havmøller, 6 m/s Støjkort, 8 MW havmøller, 8 m/s

7 1. Ikke teknisk resumé Denne rapport er udarbejdet af NIRAS for Energinet.dk i forbindelse med VVMredegørelse for etablering af en havmøllepark på Kriegers Flak. Rapporten omhandler ekstern støj i forbindelse med anlæg, drift og demontering af Kriegers Flak Havmøllepark samt tilhørende tekniske anlæg på havet. Formålet med rapporten er at vurdere påvirkningerne fra støjende aktiviteter og dokumentere det eksterne støjbidrag herfra i forbindelse med etablering, drift og demontering af havmølleparken. Kriegers Flak er beliggende i Østersøen ca. 15 km øst for Møn og grænser mod svensk søterritorium mod nordøst og sydøstligt mod tysk søterritorium. Projektet omhandler etablering af havmøller med en samlet kapacitet på 600 MW. Kapaciteten af de enkelte havmøller kan variere mellem 3 MW og 10 MW. I anlægsfasen vil den mest støjende aktivitet være nedramning af møllefundamenter. På grund af den store afstand til kysten vil støjen kun lige akkurat være hørbar på land og vil ligge under de vejledende støjgrænser, og påvirkningen vurderes at være ubetydelig. Når havmølleparken er i drift, vil støjen fra havmøllerne næppe være hørbar på land på grund af den store afstand til kysten. Påvirkningen af såvel støj, herunder lavfrekvent støj vurderes at være ubetydelig. Støjpåvirkninger i demonteringsfasen vurderes at være på niveau med eller mindre end påvirkningerne i anlægsfasen og derfor ubetydelig. 1

8 2. Indledning Denne baggrundsrapport er udarbejdet af NIRAS for Energinet.dk i forbindelse med VVM-redegørelse for etablering af en havmøllepark på Kriegers Flak. Rapporten omhandler luftbåren støj i forbindelse med anlæg, drift og demontering af den planlagte havmøllepark og de tilhørende tekniske anlæg på havet. Undervandsstøj er behandlet i en særskilt baggrundsrapport (NIRAS, 2015). 2.1 Formål Formålet med denne rapport er at vurdere, hvilke støjende aktiviteter, der vil være, og vurdere påvirkninger af det eksterne støjbidrag herfra i forbindelse med etableringen, driften og demonteringen af havmølleparken. 2.2 Støj Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db svarer til en fordobling og en dæmpning på 3 db svarer til en halvering af lydstyrken. Der skal dog en stigning på 8-10 db(a) til, før det opleves som støjen er blevet fordoblet. Det menneskelige øre er følsomt for lyde inden for frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Hertz er en betegnelse for antal svingninger pr. sekund. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt over for dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på vindmøllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Derimod er lavfrekventstøj fra vindmøller et fokusområde, og VVM redegørelsen indeholder vurderinger af både lavfrekventstøj (10 160Hz) og almindelig støj ( Hz). 2

9 Figur 1 Sammenhæng mellem frekvenser og typer af støj. Støj fra vindmøller og anlægsarbejder vil dække hele det gule område. Det konkrete støjniveau afhænger, ud over afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed). For vindmøller gælder der både krav til støj i det normale frekvensområde, samt lavfrekvent støj. I Figur 2 og Figur 3 er der vist typiske støjniveauer for såvel ekstern støj generelt samt specifikt for lavfrekvent støj. 3

10 Figur 2 Støjbarometer - lydtrykniveau (DELTA, u.d.). 4

11 Figur 3 Støjbarometer lavfrekvent støj (DELTA, u.d.) Støj fra havmøller Støjen fra havmøllerne kan være enten aerodynamisk eller mekanisk. Den aerodynamiske støj er bredbåndet, relativt ikke-generende og fortrinsvist afhængig af vindstyrken og graden af turbulens. Det forventede lydeffektniveau for den aerodynamiske støj er db(a). 5

12 Den mekaniske støj dannes i komponenterne inde i selve nacellen og kan blive spredt gennem nacellens skal, vingerne eller tårnet. Denne type støj findes stort set ikke i den type havmøller, der vil blive installeret i Krigers Flak Havmøllepark. 6

13 3. Projektbeskrivelse Kriegers Flak ligger i Østersøen ca. 15 km øst for Møn og grænser nordøstligt op mod svensk søterritorium og sydøstligt mod tysk søterritorium, Figur 4. I umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet til Kriegers Flak Havmøllepark er havmølleparken Baltic II under konstruktion på tysk søterritorium, mens et lignende projekt er sat på standby på svensk territorium efter de indledende undersøgelser. Detailinformationer om det tekniske projekt fremgår af den tekniske projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2014). Figur 4 Den planlagte beliggenhed af Kriegers Flak Havmøllepark (600 MW) på dansk søterritorium. Omtrent midt i undersøgelsesområdet er der et friholdelsesområde, som er udlagt til råstofindvinding. 3.1 Havmøllerne Havmøllernes samlede kapacitet vil være maksimalt 600 MW, og kapaciteten af hver enkelt havmølle vil være mellem 3 MW og 10 MW. Afhængigt af, hvilken møllestørrelse, der vælges, vil havmølleparken komme til at bestå af mellem 60 og 200 havmøller for at 7

14 nå en installeret effekt på 600 MW. Der gives desuden mulighed for at etablering af ekstra havmøller for at sikre, at en tilstrækkelig strømproduktion opretholdes i perioder, hvor havmøller er ude af drift. Ved 3 MW gives mulighed for at etablere 203 stk. havmøller, mens der ved 10 MW gives mulighed for at etablere 64 stk. havmøller. 3.2 Havmølleparkens layout Som en del af grundlaget for vurderingen af virkningerne på miljøet (VVM) er mulige og sandsynlige layouts af Kriegers Flak Havmøllepark vurderet. Mulige parklayouts for 3 MW og 10 MW havmøller fremgår af Figur 5 og Figur 6. 8

15 Figur 5 Muligt parklayout med 3 MW havmøller opdelt på den østlige (400 MW) og vestlige del (200 MW) af Kriegers Flak (lilla polygoner). I det sydøstlige hjørne af kortet vises havmøllerne i den tyske havmøllepark Baltic II. 9

16 Figur 6 Muligt parklayout med 10 MW havmøller opdelt på den østlige (400 MW) og vestlige del (200 MW) af Kriegers Flak (lilla polygoner). I det sydøstlige hjørne af kortet vises havmøllerne i den tyske havmøllepark Baltic II. 3.3 Møllefundamenter Havmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden. Der tages i udgangspunkt i fire typer af havmøllefundamenter: Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament 10

17 Støjbidraget vil være størst ved anlæg af monopæle, hvorfor disse indgår i det følgende som det værst tænkelige scenarie ( worst case ). Der vil ikke forekomme nævneværdig støj fra installation af de øvrige fundamenttyper Anlæg af monopæle Anlæg af monopæle vil foregå fra et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med kraner og rammeudstyr. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk vare fire til seks timer. Nedramning af en monopæl vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl forventes at være omkring 35 m lang, vil det kræve ca slag at banke pælen ned i havbunden. Fordelt over de forventede ca. seks timers nedramningsaktivitet giver dette ca. 20 slag pr. minut. 3.4 Transformerplatforme Der vil blive etableret to HVAC-platforme for at nettilslutte havmøllerne. Fundamenterne til HVAC platformene vil være enten jacketfundamenter eller en gravitationsbaseret struktur. 3.5 Søkabler Inter array-kabler, som forbinder havmøllerne samt søkablerne til ilandføringspunktet ved Rødvig installeres enten vha. spuling eller nedgravning. 3.6 Demontering af havmølleparken Metoder for demontering af havmølleparken er endnu ikke besluttet. Demonteringen vil omfatte følgende: Havmøllerne fjernes helt. Strukturer fjernes helt eller delvist til havbundsniveau. Inter array-kabler fjernes helt (hvis de ikke er nedgravet) eller efterladt sikkert nedgravet under det naturlige havbundsniveau eller ved at beskytte det ved sten. Ilandføringskabler fjernes helt. Kabellandingen fjernes helt. Erosionsbeskyttelsen efterlades på havbunden. 11

18 4. Aktiviteter, der kan medføre en ekstern støjpåvirkning I forbindelse med anlæg, drift og demontering af havmølleparken er der forskellige aktiviteter, der kan give anledning til et eksternt støjbidrag. I Tabel 1 er der udarbejdet en oversigt over de forskellige aktiviteter, der potentielt kan give anledning til støj i anlægsfasen, driftsfasen og demonteringsfasen. For hver fase er der angivet, hvilke støjende aktiviteter, der vil være, samt hvilket regelgrundlag, der er gældende. Fase Støjkilde Bemærkning Regulering Anlæg Nedramning af pæle til møllefundamenter Impulsstøj Ingen vibrationer eller lavfrekvent støj af betydning for det eksterne miljø Undervandsstøj er beskrevet i særskilt baggrundsrapport Miljøstyrelsens vejledninger samt evt. kommunale forskrifter gælder på land. Der er ingen regulering af støj på søterritoriet Drift Støj fra havmøller Ekstern støj Lavfrekvent støj Vindmøllebekendtgørelsen samt tilhørende vejledning for havmøller. Grænseværdier gælder kun på land. Støj fra transformeranlæg. Ingen betydende støj på grund af stor afstand til land. Miljøstyrelsens vejledninger om støj fra virksomheder. Drift Støj fra sejlads/ vedligeholdelsesarbejder. Støj fra andre kilder har erfaringsmæssigt ingen betydning. Ingen regulering. Demontering Støj fra fjernelse af diverse anlæg. Det vides ikke med sikkerhed hvilke anlæg, der skal fjernes. Miljøstyrelsens vejledninger samt evt. kommunale forskrifter gælder på land. Der er ingen regulering af støj på søterritoriet. Tabel 1 Oversigt over forskellige typer af støj i anlægs-, drifts og demonteringsfasen. 12

19 Regulering af støj dette kapitel er der angivet miljømål for støj i forhold til de enkelte typer af støj samt områdeanvendelse. Der er tale om generelle danske retningslinjer udarbejdet af Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Der skelnes dels mellem støj fra forskellige aktiviteter og anlæg, f.eks. vindmøller og virksomheder (transformerstationer), støj fra anlægsarbejder, støj fra anlæg i drift samt typen af støj. Støj er kun reguleret på land. Dvs., at alle gældende støjgrænser gælder på land, men dækker også faste anlæg til vands (havmøller), der kan påvirke f.eks. beboelser på land. Støj fra f.eks. skibe til vands er ikke reguleret. 4.1 Støj fra vindmøller Støj fra vindmøller reguleres via bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr af den 18. december 2011 (Miljøministeriet, 2011) samt den tilhørende vejledning nr. 1 fra 2012 (Miljøstyrelsen, 2012). Den samlede støjbelastning fra vindmøller må ikke overstige de gældende grænseværdier ved boliger og støjfølsom arealanvendelse på land. Grænseværdier ved vindhastighederne 6 og 8 m/s fremgår af Tabel 2. Områdetype Vindhastighed 6 m/s Vindhastighed 8 m/s I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land 42 db(a) 44 db(a) I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom 37 db(a) 39 db(a) 1 arealanvendelse Lavfrekvent støj (indendørs ved beboelser) 20 db(a) 20 db(a) Tabel 2 Grænseværdier for støj fra vindmøller ved vindhastighederne 6 og 8 m/s (Miljøministeriet, 2011). Grænseværdien gælder for den samlede støj fra alle vindmøller i området, dvs. hele havmølleparken, samt evt. eksisterende vindmøller på land og til vands, der kan give et kumulativt bidrag. 1 Støjfølsom arealanvendelse: Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. 13

20 I forbindelse med nedramning af pæle vil der næsten altid skulle gives et +5 db impulstillæg til støjen. Dette vil dog afhænge af, hvor hørbar støjen er i forhold til f.eks. baggrundsstøjen Lavfrekvent støj Ud over almindlig bredspektret støj kan vindmøller udsende lavfrekvent støj. Lavfrekvent støj indeholder dybe lyde, som eksempelvis bulder fra en fyrkedel eller brum fra en transformator. Lavfrekvent støj kan opfattes som mere generende end anden støj. Derfor ser man særskilt på støjen fra dybe lyde, hvor støjens frekvenser er mellem 10 og 160 Hertz (Hz). I vindmøllebekendtgørelsen er angivet krav til lavfrekvent støj og retningslinjer i forhold til, hvordan lavfrekventstøj skal beregnes. Da grænseværdierne for lavfrekvent støj gælder indendørs i boliger, tager metoden hensyn til lyddæmpningen i en typisk facade. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Der er ingen støjregulering af lavfrekvent støj udendørs. 4.2 Støj fra bygge- og anlægsarbejder Støjen fra byggepladser i Danmark reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Hvis en aktivitet på en byggeplads medfører væsentlige gener, eksempelvis i form af støj, kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42 give påbud om, at forureningen (her støjulemper) skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte støjbegrænsende foranstaltninger. Et påbud om at nedbringe støjen gives undertiden i form af et påbud om, at støjende aktiviteter ikke må foregå uden for et nærmere anført tidsrum, og ikke som et påbud om at overholde visse specificerede støjgrænser. Det er væsentligt mere enkelt at føre tilsyn med og håndhæve et påbud om driftsbegrænsning end et påbud med støjgrænser. I forbindelse med større og mindre anlægsarbejder tages der ofte udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj ved fastsættelse af grænseværdier for anlægsarbejderne. Anlægsarbejder medfører ofte et støjniveau, der ligger over de vejledende støjgrænser, specielt i områder, hvor anlægsarbejder skal udføres tæt på boliger. Da der ofte er en samfundsmæssig interesse i at gennemføre et anlægsprojekt, er det sædvanlig praksis, at miljømyndighederne (kommunerne), ser bort fra de vejledende grænseværdier, og fastsætter lempeligere støjgrænser, hvilket sker ud fra en konkret vurdering i hvert tilfælde. Der er dog forskellig praksis for, hvorledes kravene tolkes, og i hvilket omfang der dispenseres. 14

21 I mange tilfælde gives et tillæg til de vejledende grænseværdier i dagperioden, men i aften- og natperioden fastholdes de vejledende værdier for virksomhedsstøj. Dette anses sædvanligvis for et rimeligt kompromis mellem det acceptable og det muliges kunst, og sikrer de omkringboende en uforstyrret nattesøvn. Typiske støjgrænser er: Dagperioden kl : 70 db(a) Aften/natperioden kl : 40 db(a) Der er ved vurderingerne taget afsæt i, at disse støjgrænser vil være gældende. 15

22 5. Metode og forudsætninger Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller giver nærmere retningslinjer for udførelse af støjmålinger og beregninger af støjen fra havmøllerne (Miljøministeriet, 2011). Ved støjberegningerne er der benyttet forudsætninger om kildestyrken (den mængde støj, som havmøllerne udsender) for hver havmølle ved vindhastighederne 6 og 8 m/s (se Tabel 2), idet kildestyrken er specificeret i oktavbånd fra 63 til Hz. Til støjberegningerne er anvendt programmet SoundPLAN, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregningspunkter og kildedata indlægges /digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter. Der er anvendt et 25 x 25 m net til beregning af støjen. Ud fra disse beregninger foretages en interpolation til sammenhængende isodecibellinjer. Resultatet kan herefter præsenteres i overskuelig grafisk form som et støjkort. Beregninger af virksomhedsstøj gennemføres efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, (Miljøstyrelsen, 1993). Beregning af lavfrekvent støj fra havmøllerne er beregnet vha. NIRAS beregningssoftware LF støj vindmøller ver.1.1, som beregner lavfrekventstøj i henhold til vindmøllebekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011). Ifølge beregningsmetoden deles vindmøller op imellem havmøller og landbaserede vindmøller. Ved beregningerne korrigeres for terrænet mellem vindmøllerne og beregningspunktet. Ved havmøller forudsættes, at terrænet mellem havmøllerne og beregningspunkterne på land er hårdt terræn (svarende til vand). Beregningsmetoden tager således afsæt i worst case -forudsætninger, herunder også forekomst af f.eks. isdækket terræn. Terrænkorrektionen for lavfrekvent støj bestemmes iht. bilag 1 i vindmøllebekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011). 5.1 Anlægsfasen Støj fra anlægsfasen stammer hovedsageligt fra nedramning af møllefundamenter. Støj fra skibstransporter udgør normalt ikke et eksternt støjproblem, idet den kun ganske kortvarigt foregår tæt på land. Kun støj fra skibe, der ligger til kaj, kan reguleres via miljøbeskyttelsesloven. Der er derfor ikke foretaget beregninger af støjbidraget fra skibstransporter. Støjniveauet fra de øvrige anlægsaktiviteter, såsom kabellægning, sejlads, montering af havmøller osv. vil ligge væsentligt under støjniveauet ved nedramning af møllefundamenter og vurderes ikke at have nogen betydning for den samlede eksterne støj, og der er derfor ikke foretaget støjberegninger for disse aktiviteter. Kildestyrken ved nedramning af møllefundamenter er fastsat på baggrund af bl.a. vurderinger af den slagstyrke, der skal anvendes, samt målinger på tilsvarende anlægsarbejder. Ud fra NIRAS erfaringer, herunder fra VVM-redegørelser for tre planlagte kystnære 16

23 havmølleparker, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Bornholm Havmøllepark, samt worst case -betragtninger, er der forudsat en kildestyrke på L WA : 135 db(a) re 1pW (Energinet.dk, 2014) ved nedramning af monopæle. Det er forudsat, at der kun nedrammes én monopæl ad gangen, så uanset hvor mange pæle, der skal nedrammes, vil støjen være den samme, mens varigheden af støjpåvirkningen afhænger af antallet af pæle, som skal nedrammes. Hvis der bliver behov for nedramning af mere end én pæl ad gangen, skal der foretages en nærmere vurdering af, om dette kan ske, uden at de vejledende støjgrænser overholdes. Worst case er nedramning af 64 stk. 10 MW havmøller, da støjbidraget er størst fra de største havmøller. Der er for at være på den sikre side lagt et 5dB impulstillæg til alle støjberegningerne for nedramning. 5.2 Driftsfasen I driftsfasen vil støjbidraget stamme fra havmøllerne. Havmøller udsender en karakteristisk støj. Støjens styrke øges, når vindens hastighed stiger. Baggrundsstøjen stiger også med vindhastigheden, og det har betydning for, hvor generende støjen fra havmøllerne opleves. Støjberegningerne er foretaget ud fra forudsætninger om havmøllernes kildestyrke ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s og fra afstanden mellem havmøllerne og beregningspunktet på land. Der er foretaget beregninger for 200 stk. 3 MW og 75 stk. 8 MW havmøller med en kapacitet på 200 MW i den vestlige del af havmølleparken og 400 MW i den østlige del. For 10 MW havmøller findes der ingen kildedata, idet disse havmøller ikke er sat i produktion endnu. Det er derfor forudsat, at data for 8 MW havmøller vil være repræsentative for støjen fra 10 MW havmøller, idet det er forudsat, at kildestyrken fra 10 MW havmøller vil være næsten identisk med kildestyrken fra 8 MW havmøller. Ved evt. etablering af 10 MW havmøller vil 60 stk. havmøller være i drift. Der vil således være mulighed for, at kildestyrken af den enkelte havmølle i værste fald kan være højere end for 8 MW havmøller, da der etableres færre 10 MW havmøller. Kildestyrker for 3 MW havmøller er fundet i bilag til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/ 2012 (Miljøstyrelsen, 2012): Kildestyrke for 3 MW havmøller ved 6 m/s: L WA re 1pW = 105 db(a). Kildestyrke for 3 MW havmøller ved 8 m/s: L WA re 1pW = 107 db(a). 17

24 Ved 3 MW havmøller er der regnet med en kildehøjde på 81 meter. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke kildedata (målinger) for 8 MW havmøller, og der er derfor taget udgangspunkt i data, der er brugt i forbindelse med testcenter Thy (Miljøministeriet, 2010): Kildestyrke for 8 MW havmøller ved 6 m/s: L WA re 1pW = 111 db(a). Kildestyrke for 8 MW havmøller ved 8 m/s: L WA re 1pW = 113 db(a). Ved for 8 MW havmøller er der regnet med en kildehøjde på 107 meter. 5.3 Demonteringsfasen I demonteringsfasen vil støjen stamme fra diverse nedbrydningsaktiviteter, men der foreligger ingen konkrete oplysninger om støjen herfra, og der er derfor ikke foretaget beregninger af støjbidraget. 18

25 6. Eksisterende forhold Der er ingen vindmøller på land eller til vands eller andre støjkilder i området. Støj fra havmølleparkerne på den tyske og den svenske del af Kriegers Flak er vurderet under kumulative forhold i Kapitel Vurderinger af påvirkninger i anlægsfasen Støj fra anlægsarbejderne består hovedsageligt af støj fra nedramningen af monopæle. Anlægsarbejderne forventes at foregå over en periode på ca. 2 ½ år. Der arbejdes med et møllefundament ad gangen. Perioden, hvor der nedrammes møllefundamenter vil være ca. 1 år, og anlægsarbejderne vil foregå hele døgnet. En beregning af støjbidraget fra nedramning af fundamenter til de havmøller, der ligger tættest på land, viser, at der vil være en resulterende støjbelastning ved Møn på: L r = 34 db(a) Støjbelastningen er inklusiv et + 5 db impulstillæg. Det vil sige, at uanset arealanvendelsen ved kysten ved Møn vil støjbidraget ligge under de vejledende støjgrænser på 40 db(a) om natten ved boliger i det åbne land. I bilag 1 findes anlægsstøjens udbredelse som støjkonturer. Skibstransporter og øvrige anlægsarbejder ved havmølleparken vil give et væsentligt mindre bidrag end ved nedramning af møllefundamenter Det er endnu ikke besluttet, hvilken udskibningshavn, der skal benyttes. På udskibningshavnen vil der være et lager af komponenter (tårne, naceller mm.), som skal klargøres til udskibning. Støj fra disse aktiviteter vil være underlagt det kommunale tilsyn, der kan meddele påbud om overholdelse af de vejledende støjgrænser, såfremt der vurderes at være behov for dette. Der vurderes dog ikke at være specielt støjende aktiviteter i forbindelse med disse aktiviteter. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at redegøre yderligere for dette. Det vurderes dog, at det vil være muligt at tilrettelægge disse aktiviteter således, at der ikke opstår støjgener, da havne typisk har områder, der er udlagt til støjende aktiviteter. I forbindelse med valg af hvilken udskibningshavn og hvilket område på havnen, der skal anvendes bør der foretages en beregning og vurdering af de støjende aktiviteter. Samlet set vurderes anlægsaktiviteterne at have en ubetydelig påvirkning på den eksterne støj. 19

26 8. Vurderinger af påvirkninger i driftsfasen 8.1 Generel ekstern støj Den beregnede støjbelastning ved Møn fra alle havmøller på Kriegers Flak fremgår af Tabel 3. I bilag 2-5 findes udbredelse som støjkonturer for 3 MW og 8 MW havmøller ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Støjbidraget fra 10 MW havmøller er indeholdt i bidraget fra 8 MW havmøller, idet det er på samme niveau. Havmølletype Antal Støjbelastning ved 6 m/s Støjbelastning ved 8 m/s 3 MW db(a) 15 db(a) 8 MW db(a) 20 db(a) Grænseværdier 37/42 db(a) 39/44 db(a) Tabel 3 Ekstern støjbelastning ved Møn ved forskellige havmølletyper. Grænseværdier for støj fra vindmøller fremgår også af Tabel 2. De beregnede støjbidrag ligger på et niveau, der vurderes ikke at være hørbart. Der er ved beregningerne forudsat, at der ikke er tydeligt hørbare toner i støjen fra havmøllerne. Dette kan kun endeligt afklares ved konkrete målinger på stedet, når havmøllerne er sat op. På baggrund af den store afstand fra havmølleparken til land og de lave støjbidrag vurderes det dog meget usandsynligt, at der skulle forekomme toneindhold i støjen af en sådan karakter, at der skal tildeles et 5 db genetillæg. Det er vurderet, at de øvrige støjbidrag i forbindelse med vedligehold af havmøllerne ikke vil medføre betydende støjbidrag på grund af den store afstand til land. Samlet set vurderes driften af havmølleparken at medføre en ubetydelig påvirkning af den generelle eksterne støj Lavfrekvent støj Den beregnede belastning med lavfrekvent indendørs støj ved Møn fra 3 og 8 MW havmøller på Kriegers Flak fremgår af Tabel 4. Støjbidraget fra 10 MW havmøller er indeholdt i bidraget fra 8 MW havmøller, idet det er vurderet til at være på samme niveau. 20

27 Havmølletype Antal Lavfrekvent støjbelastning ved 6 m/s (L pa,lf ) Lavfrekvent støjbelastning ved 8 m/s (L pa,lf ) 3 MW 200 < 0 db < 0 db 8 MW 75 0 db 2 db Grænseværdier 20 db(a) 20 db(a) Tabel 4 Belastning med lavfrekvent indendørs støj ved Møn ved forskellige havmølletyper. Resultat af støjberegninger, havmøller Kriegers Flak. De beregnede støjbidrag ligger på et niveau, der ikke vil være hørbart på land. Der er ikke udarbejdet støjkort for den lavfrekvente støj, da denne beregnes indendørs. Samlet set vurderes driften af havmølleparken at forårsage en ubetydelig påvirkning af den lavfrekvente støj. 9. Vurdering af påvirkninger i demonteringsfasen Støjpåvirkningerne i demonteringsfasen er meget vanskelige at vurdere, da det præcise omfang af aktiviteterne ikke kendes, og støjbidraget derfor ikke kan beregnes. Påvirkningerne vurderes at være på et niveau, der er mindre end påvirkningerne i anlægsfasen, og de vil således give anledning til en ubetydelig miljøpåvirkning. 10. Sammenfattende vurdering I Tabel 5 og Tabel 6 er de samlede vurderinger af påvirkninger fra anlæg og drift på ekstern støj opsummeret. Påvirkningerne i demonteringsfasen vurderes på niveau med eller mindre end i anlægsfasen. 21

28 Støj Anlægsfase Støjkilde Grad af forstyrrelse Anlægsarbejder Lav Lokale interesser Vigtighed Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Høj Midlertidig Ubetydelig Argument Tabel 5 Selv ved de mest støjende aktiviteter (nedramning af pæle) vil støjniveauet ved kysten være mindre end 25 db(a) og næppe hørbar og langt under gældende grænseværdier Kan have betydning for beboere ved kysten Påvirkninger i anlægsfasen. Det er stor sandsynlighed for at der optræder støj ved anlægsarbejderne Påvirkningerne vil kun forekomme i anlægsperioden Støj Driftsfase Støjkilde Grad af forstyrrelse Vigtighed Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Støj fra havmøller Lav Ubetydelig Høj Permanent Ingen Argument Støjen fra havmøllerne overholder gældende grænseværdier med stor margin og vil ikke være hørbar ved kysten Der er ingen beboelser der kan blive berørt af støj Havmøller udsender støj under drift Påvirkningerne vil forekomme i hele perioden Tabel 6 Påvirkninger i driftsfasen alternativet Såfremt havmøllerne ikke etableres, sker der ingen ændringer i støjniveauet i områderne i forhold til de eksisterende forhold. 22

29 12. Kumulative effekter Der kan være en kumulativ effekt af støjen fra havmølleparken Baltic II og en evt. svensk havmølleparken på Kriegers Flak. Støjbidraget fra den danske havmøllepark ligger langt under grænseværdierne ved nærmeste landområde (Møn), og da afstanden til såvel den tyske som den svenske havmøllepark er større, vurderes der ikke at være en registrerbar kumulativ effekt. 13. Afværgeforanstaltninger Støjen fra såvel anlægsarbejder vil være af kort varighed og støjgenerne begrænsede. Der vurderes derfor ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i anlægsfasen. Støjniveauet fra havmøllerne vil være langt under gældende grænseværdier, og der vil derfor ikke være behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen. 14. Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingen Vurderingerne er baseret på eksisterende viden om støj fra havmøller, tekniske anlæg og anlægsaktiviteter forbundet hermed. Der er tale om aktiviteter og anlæg, der er kendte, og hvor der foreligger stort erfaringsgrundlag. Der vurderes på denne baggrund ikke at være manglende viden, der har betydning for de vurderinger, der er foretaget. 23

30 15. Referencer DELTA. (u.d.). Energinet.dk. ( ). Kriegers Flak Teknisk projektbeskrivelse for storskala havvindmølleparken (600 MW) på Kriegers Flak. Miljøministeriet. (2010). VVM redegørelse. Natioanalt testcenter for vindmøller ved Østerild - Projektændring (supplement). Miljøministeriet. (2011). Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Nr af den 15. december Miljøstyrelsen. (1993). Vejledning nr 5/1993. Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen. (2012). Støj fra vindmøller. Vejledning nr. 1. NIRAS. (2015). Underwater noise modelling. EIA - Kriegers Flak Offshore Wind Farm. Technical report. 24

31 16. Bilag BILAG 1. Støj fra anlægsarbejder på havet 25

32 BILAG 2. Støj fra drift af 3 MW havmøller ved 6 m/s 26

33 BILAG 3. Støj fra drift af 3 MW havmøller ved 8 m/s 27

34 BILAG 4. Støj fra drift af 8 MW havmøller ved 6 m/s 28

35 BILAG 5. Støj fra drift af 8 MW havmøller ved 8 m/s 29