Derefter en driftsstatus på de enkelte delelementer i sygehusenes driftsaftaler.

Transkript

1 Driftsaftaleopfølgning per 31. maj 2014 på sygehusene Dette notat giver en samlet status på driftssituationen på de fem sygehuse. Denne status er delt i to. Først en status for driftsudfordringerne som sundhedsområdet og dermed sygehusene er underlagt. I tilknytning hertil er der strukturændringer som følge af sygehus- og specialeplan. Derefter en driftsstatus på de enkelte delelementer i sygehusenes driftsaftaler. Den overordnede driftssituation for sygehusene I denne del gives en status på de driftsudfordringer de fem sygehuse står overfor, og som har indflydelse på deres muligheder for at realisere målene i driftsaftalen. De overordnede rammer for driftsaftalen 2014 er: Aktivitet - opfyldelse af aktivitetskravet i budget 2014 sideløbende med flytninger, omlægninger og hjemtag af patienter. Økonomi budgetoverholdelse Kvalitet og opfyldelse af alle centralt og lokalt fastsatte kvalitets- og servicemål. I forbindelse med implementeringen af sygehusplanen og specialeplanen m. m. øges driftsudfordringerne og samtidig mulighederne for at få optimeret patientforløbet. For de somatiske sygehuse blev der pr. 1. januar 2013 indført differentieret behandlingsgaranti, som indebærer at patientens ret til udvidet frit sygehusvalg fastsættes til to måneder. Ventetiden er stadig en måned for patienter med alvorlige sygdomme. Regionsrådet har besluttet, at den erfarede ventetid ikke må forlænges som følge af indførslen af den differentierede ventetid. For alle fem sygehuse gælder, at der i 2014 er en række forskellige driftsudfordringer, som stiller betydelige og nogle gange modsat rettede krav til sygehusene. Driftsudfordringerne består af tre elementer hvor sygehusene løbende skal tilpasse driften for at få den bedst mulige kombination mellem økonomi/budget overholdelse, aktivitet og dermed ventetider til behandling samt service- og kvalitetsmål for de samme behandlinger. I budget- og driftsaftaleopfølgningen gives således en status på sygehusenes håndtering af de tre elementer (økonomi, aktivitet og service- og kvalitetsmål) og samspillet med disse. På baggrund af driftsaftaleopfølgningen prioriteres både lokale og regionale tiltag, der har til formål at forbedre målopfyldelsen på prioriterede områder. Side 1

2 Status på de enkelte delelementer Der gives her en status på 4 af de 5 elementer i de fem sygehuses driftsaftaler. Delelementet økonomi indgår i den generelle budgetopfølgning og indgår derfor ikke som et selvstændigt tema i driftsaftaleopfølgningen. De fire elementer er: 1. Aktivitet 2. Indsatsområder 3. Servicemål 4. Kvalitetsmål Der følges i løbet af året løbende op på alle fire delelementer mellem sygehusledelsen og den enkelte afdeling. Der følges dog alene op på servicemålene i driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts og pr. 31. august. I opfølgningen pr. 31. maj 2014 følges der op på indførsel af udredningsretten på det somatiske område. 1. Aktivitet 1.1 De somatiske sygehuses aktivitet Alle fire somatiske sygehuse forventer med baggrund i aktiviteten opgjort for perioden 1. januar til 31. maj, at deres produktion vil nå baseline. Dette betyder at de vil realisere indtjeningen fra det primære takstloft. På de somatiske sygehuse forventes således samlet i 2014 en aktivitetsvækst på 1-1,5 % i forhold til Psykiatriens aktivitet Der forventes samme aktivitet i 2014, som i Dermed forventes i 2014 en aktivitet på det ambulante område på ca. 6 % mere end budgetteret. Dertil forventes en øget aktivitet på det stationære område på ca. 900 udskrivninger, svarende til ca. 13 % over budgetkravet. 2. Målrettet fokus på aktivitet Dette punkt omhandler kun de somatiske sygehuse. 2.1 De somatiske sygehuses målrettede fokus på aktivitet Sygehusene skal beskrive og identificere de områder, hvor det giver mening at tilpasse antallet af ambulante besøg til patienternes behov og/eller omlægge indlæggelser til ambulante forløb. Alle de somatiske sygehuse arbejder aktivt med området, ved næste driftsopfølgning pr. 31. august vil der foreligge en mere uddybende status. Der vil omfatte de korrektioner af sygehusenes baseline (aktivitetsbudget), som omlægninger af driften afstedkommer. Side 2

3 3. Indsatsområder 3.1 Generelle indsatser I forbindelse med at loven om differentierede ventetider blev indført d. 1. januar 2013, blev det besluttet af Regionsrådet, at den erfarede ventetid til behandling ikke må forlænges som en konsekvens af loven. Hvis den erfarede ventetid er forlænget, skal sygehusene give en status over de tiltag og handleplaner der er iværksat for at imødegå ventetidsforlængelsen. Alle sygehusledelser har fokus på udviklingen i den erfarede ventetid,. På Nykøbing F. Sygehus melder om forlængelse af ventetiderne i 2014 i forhold til På Nykøbing F. Sygehus har man udfordringer på Arbejdsmedicinsk, Ortopædisk og Geriatrisk Afdeling. Den forlængede ventetid her er en kombination af vakante stillinger på Arbejdsmedicinsk afdeling, udfordringer med håndteringen af udredningsretten på Ortopædkirurgisk Afdeling. For begge afdelinger er der igangsat analysearbejde med henblik på at nedbringe den erfarede ventetid. På Geriatrisk Afdeling er der ikke tale om en forhøjet ventetid, men det forhold, at ventetiden for 2012 er opgjort forkert. Den var for 2012 opgjort til 3 dage, hvor den reelt var 21 dage. 3.2 Særlige indsatser Særlige indsatser for Roskilde og Køge Sygehuse Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling flyttede per 1. januar 2014 til Køge Sygehus, hvor den blev lagt sammen med Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling. Der er etableret en ny afdeling benævnt Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling med en fælles afdelingsledelse bestående af ledende overlæge, ledende overtandlæge og ledende oversygeplejerske. Ved indflytning på Køge Sygehus blev der etableret et klinikrum, og der er aktuelt ved at blive etableret et andet klinikrum til tandlægebehandlingen, således den elektive aktivitet og operationerne kan rummes i Køge. I opfølgningen pr. 31. maj 2014 skal der ikke afrapporteres på særlige indsatsområder for Holbæk sygehuse, Nykøbing Falster og Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Særlige indsatser for Psykiatrien Effektiviseringsgevinster GAPS. Af tilsagnet fra ministeriet i forhold til medfinansieringen fra Kvalitetsfonden af det nye psykiatrisygehus fremgår det, at den samlede effektiviseringsgevinst på 12 mio. kr. for de afdelinger og funktioner der allokeres i de nye behandlingsfaciliteter, forudsættes at indgå i finansiering af et nyt/et yderligere retspsykiatrisk afsnit, der etableres ved indflytning i bygningerne. Generelt gælder, at tilrettelæggelse og planlægning af arbejdsgange m.m. er i proces og foregår med inddragelse af de involverede ledelser og personalerepræsentanter. Forskellige elementer i forhold til den fremtidige afdelingsstruktur, fremmøde af personale, etablering af fælles vagtberedskaber m.m. indgår i arbejdet, men er endnu ikke afsluttet. Side 3

4 Patienten som partner Psykiatrien har fortsat et stort fokus på samarbejdet mellem patient og behandler. Enheden for Brugerstyret Psykiatri afholdt i november 2013 en temadag om Patienten som samarbejdspartner, som dels havde fokus på afstigmatisering, dels pegede fremad mod nye indsatser i Psykiatrien fremover. I 2014 er status: Afstigmatisering: Der i 2014 sat fokus på dialog om afstigmatisering i Psykiatrien. Et team på 2 projektmedarbejdere med brugerbaggrund tager rundt til afdelinger og afsnit og faciliterer dialoger om afstigmatisering med redskabet Dialogstarteren. Primo juni 2014 havde teamet været 16 steder med præsentation/dialogstarter. Tiltaget er en del af EN AF OS-kampagnen. Brugerekspertise i projekter: Psykiatriens brugerpanel har siden 2011 været sparringspartner i forhold til projekter og har i stigende grad været inviteret til at deltage i temadage mm. Fra 2013 har medlemmer af panelet også deltaget i patientsikkerhedsrunder. Herudover er tendensen, at der i flere af de nyere projekter indgår brugere og pårørende i de planlæggende fora i form af styre- og projektgrupper. Blandt andet kan nævnes projektet Sikker Psykiatri og Brugerstyrede indlæggelser. Brugerstyrede indlæggelser: Der er etableret 3 senge til brugerstyret indlæggelse i Psykiatrien Syd. Ordningen er finansieret af satspuljemidler. De foreløbige erfaringer er positive, og ordningens fordele i forhold til den selvbestemmelse det tilfører den konkrete patient vil blive inkluderet ved design af fremtidige løsninger i Psykiatrien. Involverende psykoedukation: Der har i været fokus på udbredelse og kvalificering af manualiseret psykoedukation. Den enkelte patient og dennes pårørende tilbydes involverende psykoedukation på en række områder. Ordningen, der forudsættes fortsat udbygget i 2014 og 2015, bibringer de involverede viden om den konkrete sygdom, samt konkrete værktøjer i forhold til håndtering i hverdagen. Tilfredshedsmålinger med ipad og stander: Der har flere steder været forsøg med mere løbende tilfredshedsmålinger (som supplement til de årlige LUPundersøgelser), hvor patienter og pårørende via en stander har kunnet evaluere deres oplevelse. I efteråret 2014 planlægges et forsøg med en ipad-undersøgelse i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Nedbringelse af anvendelse af tvang. Psykiatrien indgår i et satspuljefinansieret nationalt projekt, om at reducere anvendelsen af tvang. I projektet rettes fokus på at anvende mentale og fysiske aktiviteter som redskaber. Indsatsen er rettet mod de afsnit, hvor der anvendes mest tvang. Nogle af indsatser er: Flere aktivitetstilbud til patienterne (også i aftenvagten og weekender). Bredt indkøb af redskaber. Kompetenceudvikling. Udarbejdelse af Politik for forebyggelse af tvang. Regional retningslinje for voldsrisikovurdering (Brøset/BVC 1 ). Månedlig undervisning og samrating ift. brug af BVC. Retningslinje for korrekt indberetning af tvang. 1 BVC står for: Brøset Violence Checkliste og er et redskab til at vurdere voldsrisikoen indenfor de næste 24 timer. Side 4

5 Ledelsesopbakning: I forbindelse med udgivelse af Politik for forebyggelse af tvang blev der d. 3. og 4. april 2014 afholdt implementerings-/opstartsmøder med Afdelings- og afsnitsledelserne for at sikre Politikkens udbredelse i organisationen. Projektteamene: Har implementeret aktiviteter og andre tiltag og afprøver fortsat nye ideer. Alle afsnit har indkøbt redskaber og har implementeret dem ift. aktiviteterne. Den 6. marts 2014 var de på National konference i Odense. Den 8. maj 2014 blev projektets sidste læringsseminar afholdt. Spredningsplan for 2014: Den januar 2014 blev kurset Psykiatri i bevægelse afholdt. Der var 35 medarbejdere af sted (16 afsnit var repræsenteret, hvoraf de 11 var nye afsnit). Alle nye afsnit er nu i gang med at teste og implementere aktiviteter i eget afsnit. Alle afsnit har indkøbt redskaber og er ved at implementere dem ift. aktiviteterne. Der afholdes netværksmøde for alle kursisterne fra hold 1 og 2 den 18. september Planen er at der afholdes 2 netværksmøder årligt. Monitorering: Tvangsdata bliver analyseret hver måned i projektteamene med henblik på at følge udviklingen. Retningslinje for korrekt indberetning af tvang er udarbejdet, for at sikre at tvangsdata er så valid og tidstro som mulig. Den 11. juni 2014 afholdt Sundhedsstyrelsen temadag om registrering og ansvar i forbindelse med tvang, hvor flere ansatte fra Psykiatrien i Region Sjælland deltog. Brugerinddragelse: Implementeringsgruppen har fået etableret et tæt samarbejde med bruger- og pårørendepanelet. Projektets status og fremtidige indsats blev drøftet med panelet den 28. maj Panelet inviteres med til relevante arrangementer. Følgende møder/arrangementer i forbindelse med projektet er planlagt: Nedbringelse af tvang er på dagsordenen på ledelsesforum den 2. september Netværksmøde for Psykiatri i bevægelse afholdes den 18. september Heldagsarrangement for Psykiatrien, Region Sjælland vedrørende nedbringelse af tvang afholdes i slutningen af Servicemål I opfølgningen pr. 31. maj 2014 følges der alene op på udredningsretten på det somatiske område. Med virkning fa 1.september 2013 blev der indført en udredningsret, der indebærer, at alle patienter skal være udredt for sine symptomer eller som minimum have en plan for det videre udredningsforløb, hvis udredningen ikke kan afsluttes inden for 1 måned efter henvisning til sygehusbehandling. Der er derfor også fastsat et servicemål for, der følger op på hvor mange og hvorfor patienterne har fået en udredningsplan. Den nationale monitorering af udredningsretten blev først igangsat pr. 1. april 2014 og først endeligt afklaret ultimo marts Der er på nuværende tidspunkt tekniske udfordringer med at følge op på servicemålet om udredning indenfor 0-30 kalenderdage. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at trække Side 5

6 fuldstændige data i det nuværende system. Det forventes muligt at trække data herfor i løbet af august måned. Der har siden 1. april 2014 været fokus på implementering af monitoreringen. Der har været gennemført regionale og lokale initiativer for at sikre at den nye og ret omfattende registrering. Sygehusene har pr. 31. maj 2014 fulgt op på de først to måneder og på den baggrund igangsat yderligere initiativer målrettet dels den generelle implementering dels afdelinger, hvor registreringen halter eller hvor der kan konstateres at der er udarbejdet forholdsvis mange udredningsplaner. Det er muligt at følge op på, hvor mange udredningsplaner der er lavet i perioden 1. april 2014 til og med 31. maj Der er udarbejdet 991 udredningsplaner. Der kan være en række forskellige grunde til at der udarbejdes udredningsplaner. Heraf er 296 udredningsplaner svarende til 30 % udarbejdet pga af faglige årsager, hvor udredningen af faglige årsager endnu ikke kan afsluttes. Dertil kommer at ca. 147 udredningsplaner svarende til ca. 15 % er udarbejdet efter at patient har afslået tilbud i anden enhed/sygehus dvs hvor sygehuset har tilbudt patienten viderehenvisning til en afdeling/sygehus, da man ikke har kunne nå udredningen indenfor en måned. Endvidere er der 334 svarende til ca. 34 %, hvor der er udarbejdet en udredningsplan, som ikke skyldes enten faglige forhold eller patientens afslag om viderehenvisning til anden afdeling/sygehus. Disse udredningsplanerne kan tilskrive forhold på det enkelte sygehus. Sygehusledelserne har derfor særlig fokus på disse med henblik på at identificere forhold, der kan forsinke udredning såsom ventetid til diverse undersøgelser og scanninger. På den baggrund tilpasses sygehuset drift og regionen kan, hvis der er behov herfor udvide aftalen om køb af udredningsforløb eller dele heraf via konsortiet Aleris-Hamlet og Valdemar. Det er specielt disse udredningsplaner, som sygehusene har fokus på for her er mulighed for ved ændret planlægning i afdelingen at kunne reducere antallet af udredningsplaner. Sygehusene har eller vil i løbet af sommeren igangsætte målrettede initiativer på de afdelinger, hvor der mange udredningsplaner. Det drejer sig typisk om en eller to afdelinger på hver sygehusmatrikel. 5. Kvalitetsmål På kvalitetsområdet er opfølgningen pr. 31. maj 2014 centreret omkring følgende emner: 1. Værdi for borgeren 2. Sundhedsinnovation 3. Forskning Generel vurdering af opfølgningen på kvalitetsmålene Det overordnede formål med kvalitetsmålene i driftsaftalerne med sygehusene er at udvikle kvaliteten indenfor de nationalt, regionalt og lokalt prioriterede områder. Når der i det følgende skrives sygehusene, henvises der under ét til Holbæk Sygehus, Roskilde og Køge Sygehuse, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Alternativt nævnes de specifikke virksomhedsområder. Side 6

7 5.1. Værdi for borgeren Der gives i forbindelse med driftsaftaleopfølgningen pr. 31. maj 2014 en status på udvalgte elementer i Værdi for borgeren. I forbindelse med opfølgningen pr. 31. august 2014 gives en samlet vurdering af sygehusenes samlede målopfyldelse for alle elementerne og på den baggrund udmøntes midler til sygehusene. De somatiske sygehuse: 1. Akkreditering Målet pr. 31. maj 2014 er at trin 1 og 2 i alle otte patientsikkerhedskritiske standarder af sygehuset vurderes som helt opfyldt. Sygehusets vurdering findes afgørende, da opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder er en helt afgørende forudsætning for efterfølgende akkreditering. Status: Sygehusene har fuld målopfyldelse ifht. målet pr. 31. maj Kræftpakker Målet pr. 31. maj 2014 er, at der i forhold til standard forløbstiderne er: Målopfyldelse på 80 % for det samlede forløb, hvor hele patientforløbet varetages i Region Sjælland Målopfyldelse på 80 % for henvisningsperioden og udredningsperioden på forløb, hvor behandlingen varetages på højt specialiseret afdeling i anden region Status Sygehusene har ikke målopfyldelse ift. målet pr. 31. maj På baggrund heraf øges indsatsen i forhold til både den interne og eksterne koordination på kræftområdet via den regionale kræftstyregruppe, hvor alle sygehusledelserne deltager. Der følges op på forløbstiderne i forbindelse med driftsopfølgningen pr. 31. august Nedenstående tabel viser fordelingen af de 28 målepunkter opdelt på; hele patientforløbet varetages i Region Sjælland, henvisning og udredning varetages i Region Sjælland samt henvisning varetages i Region Sjælland. Forløb Fuld målopfyldelse Tæt på målopfyldelse Ingen målopfyldelse Forløb, hvor hele patientforløbet varetages i Region Sjælland Forløb, hvor henvisning og udredning varetages i Region Sjælland (behandling på højt specialiseret afdeling i anden re- gion) Forløb, hvor henvisning varetages i Region Sjælland (delt udredning med uden Side 7

8 regional højt specialiseret afdeling) 3. Medicinafstemning i forhold til det Fælles Medicinkort Målet pr er at minimum 90 % af alle patienter, der udskrives i perioden 1. januar 31. maj 2014 får foretaget medicinafstemning ved udskrivelsen iht. retningslinjen. Status Sygehusene har ikke målopfyldelse ift. målet pr. 31. maj På baggrund heraf styrkes den regionale indsats for at forbedre målopfyldelsen via den regionale styregruppe for det Fælles Medicinkort. Der gennemføres en ekstra opfølgning i forbindelse med driftsaftaleopfølgning pr. 31. august I nedenstående tabel ses den procentvise andelen af alle patienter, der har fået foretaget medicinafstemning ved udskrivelse i perioden 1. januar 31. maj 2014 fordelt på sygehuse. Sygehus Andelen af patienter, der har fået foretaget medicinafstemning ved udskrivelse (%) Holbæk Sygehus 77,23 % Køge Sygehus 73,17 % Roskilde Sygehus 69,84 % Nykøbing F. Sygehus 67,05 % Næstved Sygehus 72,82 % Slagelse Sygehus 81,77 % Ringsted Sygehus 90,70 % Psykiatrien 1. Akkreditering Målet pr. 31. maj 2014 er at trin 1 og 2 i alle otte patientsikkerhedskritiske standarder af sygehuset vurderes som helt opfyldt. Sygehusets vurdering findes afgørende, da opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske standarder er en helt afgørende forudsætning for efterfølgende akkreditering. Status: Psykiatrien har fuld målopfyldelse ift. målet pr. 31. maj Medicinafstemning i forhold til det Fælles Medicinkort Målet pr er at minimum 90 % af alle patienter, der udskrives i perioden 1. januar 31. maj 2014 får foretaget medicinafstemning ved udskrivelsen iht. retningslinjen. Status Psykiatrien har ikke målopfyldelse ift. målet pr. 31. maj ,18 % af alle patienter i psykiatrien i perioden 1. januar 31. maj 2014 fik foretaget medicinafstemning ved udskrivelse. Side 8

9 På baggrund heraf styrkes den regionale indsats for at forbedre målopfyldelsen via den regionale styregruppe for det Fælles Medicinkort. Der gennemføres en ekstra opfølgning i forbindelse med driftsaftaleopfølgning pr. 31. august Sundhedsinnovation Sygehusene deltager i følgende innovationsprojekter: Lifeline som er et tæt samarbejde mellem Børneafdelingen i Næstved, SIS, Viewcare, Aalborg universitet og sygehuset i Viborg om udvikling af medical devices og apps som kan forebygge astmatisk bronkitis anfald, og som uddanner og støtter forældre til for tidligt fødte børn på, så de kan tage deres børn med hjem fra sygehuset tidligere. Vital sign Interreg 5 finansieret projekt om monitorering af patienter så UTH og uventede dødsfald minimeres. Projektet gennemføres af Kræftafdelingen i Næstved, SIS og OUH Håndfrit bad Fornyelsesfondsprojektet udvikler en ny type selvrengørende ultra hygiejniske badeværelser i tæt samarbejde med USK, Syddansk Sundhedsinnovation, Riis Retail, Philips, Cordura og sygehuse i de øvrige regioner. De følgende OPI platform projekter er udvalgt af Styregruppen for Sundhedsinnovation og realiseres i samarbejde med private leverandører: Genoptræningsprojektet udvikler i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter på Næstved Sygehus og i Slagelse Kommune udstyr og vejledninger til genoptræning af svækkede patienter Dysfagiprojektet udvikler i samarbejde med fysioterapeuter og sygeplejerske fra Roskilde og Køge sygehus og Køge kommune fødevarer, træning, screening og forebyggelse som led i forebyggelse af Dysfagi (fejlsynkning) Mpsyk projektet udvikler i samarbejde med Psykiatri Syd og Lolland kommune tele psykiatrisk løsning til hjemmebehandling af patienterne Klar besked om din medicin projektet udvikler sammen med Nykøbing Falster hjertemedicinsk afdeling, en løsning som skaber overblik over, hvilken medicin patienterne tager uanset, hvad kopipræparatet hedder. Derudover har sygehusene deltaget i kurset Innovationskompetencer i Sundhedsvæsenet. I alt har 53 medarbejdere fra sygehusene deltaget i foråret Mål for innovation: Der planlægges i andet halvår 2014, i samarbejde med DTU Business, en kombineret innovations uddannelse og innovations strategiproces for ledere i Region Sjælland, herunder sygehusledelserne, med henblik på at formulere konkrete mål for sundhedsinnovation i Forskning I forlængelse af Regionsrådets beslutning er der etableret en regional forskningsenhed med virkning fra 1. januar Side 9

10 Antallet af aktuelt ansatte i regionen med universitært ansættelsesforhold er opstillet i nedenstående tabel: Københavns Syddansk Roskilde Århus Ålborg Lunds Professorer 6 (3) 1 (1) 0 (1) 1 Adjungeret Forskningslektorer 5 (5) 4 (4) Ph.d-studerende 56 (45) 11 (10) 8 (8) 2(2) 1 (0) 1(0) Andre 2 (2) Tallene i () er antallet i 2013 Der ses en klar stigning i antallet af Professorer og Ph.d.-studerende fra 2013 til Der forskes på et betydeligt antal af Region Sjællands kliniske enheder. I 2013 var den samlede videnskabelige produktion 318 peer reviewede videnskabelige artikler og 11 ph.d.- afhandlinger. Hertil kom 19 bogkapitler og 15 andre publikationer. Det er en klar stigning i antallet af artikler forhold til 2012, hvor der blev produceret 261 artikler. Forskningsaktivitet Aktiviteten på de enkelte sygehusmatrikler afspejler størrelsen af de ressourcer, de enkelte sygehuse bruger på forskningen, antallet af akademisk ansatte, matriklernes størrelse og forskningskulturen de enkelte steder. Som det fremgår af figur 1 og 2, er forskningsaktiviteten højest i Roskilde-Køge. Store sygehuse med forskningsstøttefunktioner har naturligvis større produktion end mindre sygehuse. Med besættelse af flere allerede bevilgede og opslåede stillinger som Forskningsprofessorer og Forskningslektorer i indeværende og kommende år forventes aktiviteten at stige betydeligt. Figur 1 Videnskabelige publikationer fordelt på sygehuse, psykiatri og almen praksis Side 10

11 Figur 2 Ph.d.-studerende fordelt på sygehuse Ph.d.-studerende i 2014 Dato: 5. august 2014 Brevid: Roskilde -Køge Næstved -Slagelse Holbæk Nykøbing F Psykiatrien 27 Højt prioriterede forskningsområder er: Cancersygdomme Stofskifte sygdomme Kredsløbs- og lungesygdomme Hudsygdomme Øjensygdomme Sundhedstjenesteforskning Mor/barn området Andre forskningsområder, som regionen har fokus på, er: Befolkningsundersøgelsen i Næstved (dataindsamling) Mitokondrieforskerskolen Astma og fedme hos børn Ortopædkirurgisk indgreb Akutmodtagelse Genoptræning (Rehabilitering) Diagnostik af infektioner Blodsygdomme Det er en positiv udvikling, at stadig flere specialer bliver forskningsaktive. Side 11