Bilag: Ønsker til udvidelse/omplacering af driften - budget Serviceudgift

Transkript

1 Bilag: Ønsker til udvidelse/omplacering af driften - budget Sektor Miljø Driftsønske nr. 1 Funktion , Øvrige miljøforanstaltninger Område Nye vandløbsregulativer Beløb i kr Miljø- og Energiudvalget har ved udgangen af 2015 igangsat revisionen af de nugældende 270 vandløbsregulativer. Udgangspunktet for revisionen er, at den vil strække sig over perioden Opdateringen vil omfatte 3 hovedtrin - Vandløbsklassificering - Lodsejerinvolvering - Udarbejdelse af udkast til samleregulativer for hvert vandopland jf helhedsplaner - Lodsejerinvolvering - Vedtagelse af samleregulativerne Udarbejdelse og implementering af de nye vandløbsregulativer vil afspejler helhedsplanerne for de store vandløbssystemer, den statslige vandområdeplan, alle de nye vandløbs restaureringsprojekter som gennemføres i perioden samt behovet for at fastsætte nye vandløbsmålsætninger. Den stærke lodsejer involvering forventes at sikre en konstruktiv proces for udarbejdelsen af regulativerne og efterfølgende en implementering som gavner såvel miljø, natur og klimatilpasning såvel som lodsejerinteresserne. Det er forventningen, at et øget budget til løsning af opgaverne tilknyttet vandløbsmyndigheds opgaverne vil være nødvendig i perioden 2018 til, hvor største dele af revisionsarbejdet bliver gennemført.

2 Bilag: Ønsker til udvidelse/omplacering af driften - budget Sektor Miljø Driftsønske nr. 2 Funktion , Øvrige miljøforanstaltninger Område Forstærket tilsyn med affaldsvirksomheder Beløb i kr Forvaltningen er i dag normeret til at gennemføre det antal tilsyn med virksomhederne i kommune som er et lovkrav, jfr. miljøtilsynsbekendtgørelsen. Det indebærer, at forvaltningen efterlever de lovgivningsmæssige minimumskrav. Som konsekvens heraf gennemføres der tilsyn med virksomhederne årligt, hvert 2, 3 eller hvert 4 år. Den årlige tilsynsfrekvens fastsættes af forvaltningen ud fra en vurdering af virksomhedernes miljøfarlighed og miljøadfærd. Med den nuværende ressourcenormering har forvaltningen mulighed for at gennemføre tilsyn med affalds- og genanvendelsesvirksomhederne hvert 2 år i gennemsnit. Undtagelsen herfra er virksomheder, hvor der via tilsyn eller klager er konstateret gentagne manglende efterlevelse af vilkår og krav. Her føres der tilsyn og gennemføres opfølgning hyppigere. På nuværende tidspunkt indebærer den manglende efterlevelse af vilkår hos IFR, at forvaltningen fører tilsyn med denne virksomhed hvert 14 dag. En sådanne tilsynsaktivitet indebærer et ressourceforbrug som meget markant overstiger den ressourcenormering der er afsat hertil og indebærer at tilsynsfrekvensen på øvrige virksomheder påvirkes negativt. Baseret på forvaltningens tilsyn og dialog med affaldsbranchen vil der miljømæssigt være gevinster at opnå ved en generel forstærket tilsynsindsats over for branchen. Herved vil følgende blive opnået: At de virksomheder der ikke efterlever miljøkravene hurtigt bliver opdaget At de virksomheder der efterlever miljøkravene oplever retfærdighed idet dem som undlader at efterleve miljøkravene straffes. Dertil kommer, at risikoen for at skulle overtage ansvar og de økonomiske byder fra affaldsvirksomheder, der løber fra regningen ved at gå konkurs eller tilsvarende reduceres, idet hyppigere tilsyn hurtigere vil sikre en håndhævelse som minimerer risikoen for en affaldsophobning. Endeligt skal det oplyses, at der på national plan er igangsat en evaluering af den danske tilsynsmodel. Formålet er at Miljøtilsynet med virksomheder og landbrug skal evalueres, både det statslige og det kommunale tilsyn. Flere evalueringsprojekter gennemføres nu, og ved årsskiftet 2017/2018 fremlægges anbefalinger for folketinget. Tilsyn med virksomheder inden for affald og genanvendelse har sin egen evaluering og et undersøgelsesoplæg, der stiller spørgsmål ved kvaliteten af det kommunale tilsyn. Som baggrund for den igangsatte evaluering fremføres det i forhold til affaldsvirksomhederne at

3 Tilsyn med virksomheder inden for affald og genanvendelse nationalt har medført både et stort antal håndhævelser og samtidig har medført en kritik fra Miljøstyrelsen og brancheforeninger for at være for sporadisk eller fraværende. Virksomhederne på området er rigtig mange, og langt størstedelen er ikke omfattet af Godkendelses bekendtgørelsens bilag 1 og 2. Derfor er de ikke underlagt regelmæssige tilsyn og basistilsyn. Afrapporteringen er ikke afsluttet, men udkastet til rapport er tilsyneladende inddraget i Energi- og Miljøstyrelsens arbejde med en ressourcestrategi. Miljøstyrelsen ønsker ikke at udlevere udkast til rapport. Kommunernes miljøsagsbehandlere og chefgruppen er meget opmærksomme på evalueringen og projekterne. Både i KTC/ Miljø og Grundvand, i Industrinetværket og i Envina diskuteres de foreløbige resultater. Samtidig diskuteres de bedste argumenter for at bevare, og eventuelt udvide, det kommunale tilsyn til nogle af de virksomheder, som hører under Miljøstyrelsens tilsyn. Udviklingen af forhåndsdialog, bedre koordinering mellem de tekniske forvaltningsområder i kommunerne og udmøntning af kommunernes miljøpolitikker taler for at styrke den enstrengede kontakt mellem forvaltning og virksomhed frem for at indføre flerstrengede tilsyns- og kontrolsystemer. Se vedlagt bilag For at forebygge risikoen for miljømæssige ulovlige forhold samt reducerer risikoen for, at kommunen må overtage ansvar og den tilhørende økonomiske byrde fra affaldsvirksomheder, som drives ulovligt, anbefales det, at tilsynsfrekvensen øges til ½ årlige tilsyn på alle affalds- og genanvendelsesvirksomheder samt en særlig indsats målrettet de virksomheder, hvor tilsynet viser, at de har meget svært ved at efterleve miljøkravene. Der er i kommunen 12 større affalds- og genanvendelsesvirksomheder. Med et 1/2 årligt tilsyn og en hurtig opfølgning indebærer det et behov for ekstra personaleressourcer svarende til Aktivitet Tilsyn af 24 timer ½ årligt på 12 virksomheder Opfølgning af 19 timer på 6 virksomheder Særlig indsats målrettet de tunge affaldsvirksomheder Totalt Personaleressource behov 576 timer 114 timer 240 timer 930 timer Den forstærkede tilsyns- og kontrolindsats målrettet affalds- og genanvendelsesvirksomheder vil således indebærer, at der skal tilføres en ekstra personaleressource på 930 timer svarende til en merudgift på.000 kr.

4 Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Sektor Miljø- og Energiplanlægning Driftsønske nr. 3 Beløb i kr Funktion 00.58, Redningsberedskab Område Yderligere bidrag til Nordjyllands Beredskab I/S grundet bestyrelsesbeslutninger */Da der vil være tale om enkeltstående og/eller ekstraordinære forhold, kendes de økonomiske konsekvenser ikke på forhånd Interessentkommunerne i Nordjyllands Beredskab I/S skal hver især betale de faktiske omkostninger, der er forbundet med interessentskabets varetagelse af beredskabet i den pågældende kommune. Efter 1. januar påtænkes en anden fordelingsnøgle besluttet. I forbindelse med oprettelsen af Nordjyllands Beredskab I/S, er selskabets bestyrelse (fælles kommunal beredskabskommission) tillagt ansvar og kompetencer til at træffe beslutninger, der forpligtiger de deltagende kommuner, også i økonomisk henseende, for så vidt angår de kompetencer, der er beskrevet i vedtægterne (samordningsaftalen). Eksempelvis ønsker Nordjyllands Beredskab I/S at Miljøvagten skal overtage en del af de opgaver beredskabets indsatsledere normalt varetager. En sådan opgaveglidning vil medfører ekstra omkostninger for de kommuner, der deltager i Miljøvagten, herunder Aalborg Kommune. Miljøvagten er i dag tænkt som en ressourceperson, som beredskabets indsatsleder kan trække på i forbindelse med miljøfaglige spørgsmål. Miljøvagtens budget dækker udelukkende selve miljøvagtordningen og der er ikke afsat midler til afhjælpende tiltag i forbindelse med miljøuheld. Disse omkostninger ligger p.t. hos beredskabet eller hos skadevolderen eller dennes forsikringsselskab. Problemstillingen vil sandsynligvis være den samme efter beslutning om en ny omkostningsfordelingsnøgle. Der ønskes tilkendegivelse om efterfølgende tillægsbevilling, da bestyrelsens beslutninger af økonomisk karakter ikke nødvendigvis følger Aalborg Kommunes budgetprocedurer/årshjul.

5 Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Sektor Miljø- og Energiplanlægning Driftsønske nr. 4 Beløb i kr Funktion 00.58, Redningsberedskab Område Yderligere bidrag til Nordjyllands Beredskab I/S grundet ekstraordinære hændelser m.m. */Da der vil være tale om enkeltstående og/eller ekstraordinære forhold, kendes de økonomiske konsekvenser ikke på forhånd Interessentkommunerne i Nordjyllands Beredskab I/S skal hver især betale de faktiske omkostninger, der er forbundet med interessentskabets varetagelse af beredskabet i den pågældende kommune. Efter 1. januar påtænkes en anden fordelingsnøgle besluttet. Hvis der sker en ekstraordinær hændelse, der kræver en stor og/eller langvarig indsats fra beredskabets side, bliver udgifterne til indsatsen normalt faktureret til skadevolderens forsikringsselskab. Det er indsatslederen og dermed Nordjyllands Beredskab I/S der har den fulde kompetence til at beslutte og iværksætte de nødvendige tiltag, der skal til, for at løse opgaven. I de tilfælde, hvor der ikke er en kendt skadevolder, eller en virksomhed eller borger ikke selv er i stand til at betale, eller har et forsikringsselskab til at overtage udgiften, falder udgiften tilbage på beredskabet. Problemstillingen vil sandsynligvis være den samme efter beslutning om en ny omkostningsfordelingsnøgle. Der ønskes tilkendegivelse om efterfølgende tillægsbevilling, da udgifter til ekstraordinære hændelser ikke nødvendigvis følger Aalborg Kommunes budgetprocedurer/årshjul.

6 Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Sektor Miljø- og Energiplanlægning Driftsønske nr. 5 Funktion 00.58, Redningsberedskab Område Arbejdsskadeforsikring Beløb i kr Medarbejderne i Nordjyllands Beredskab I/S er ikke dækket af interessentkommunernes arbejdsskadeforsikring. Nordjyllands Beredskab I/S kan ikke som interessentkommunerne være selvforsikret, men skal tegne en arbejdsskadeforsikring på samme vilkår, som almindelige virksomheder. På Borgmestermøde den 30. oktober 2015 blev det aftalt, at arbejdsskader i forbindelse med arbejde i henhold til beredskabsloven skulle dækkes solidarisk af interessentkommunerne i forhold til ejerandel, mens skade i forbindelse med udførelse af ydelser afviklet som indtægtsdækket virksomhed, skulle dækkes af den kommune den ansatte oprindeligt var ansat i. Efter etableringen af Nordjyllands Beredskab I/S, herunder de nødvendige organisatoriske tilpasninger, stod det klart for ledelsen i interessentskabet, at denne konstruktion ikke nødvendigvis var den mest hensigtsmæssige, ligesom at den eksisterende aftale ifølge ledelsen kunne give anledning til en del fortolkninger. For at minimere disse fortolkningsmuligheder og samtidig fjerne risici fra kommunerne blev det besluttet, at tegne en arbejdsskadeforsikring, hvor udgiften hertil fordeles forholdsmæssigt mellem interessentkommunerne. Samtidig fjernes fremtidige diskussioner af, hvem der skal dække eventuelle skader, såfremt en ansat udføre arbejde for en anden kommune end den hvor vedkommende oprindeligt var ansat. Endvidere fjernes ligeledes eventuelle tvivlsspørgsmål ved ny-ansættelser. Da kommunerne er selvforsikrede, var der ikke indregnet udgift hertil i det oprindelige budget 2014, hvorfor Nordjyllands Beredskab I/S ikke umiddelbart havde midler hertil. Som følge heraf aftalte bestyrelsen på deres møde den 23. august 2016 en fordelingsmodel, der for Aalborg Kommunes vedkommende resulterede i en merudgift på.000 kr. om året, gældende fra 2016.

7 Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Sektor Miljø- og Energiplanlægning Driftsønske nr. 6 Funktion , Øvrige miljøforanstaltninger Center for Grøn Omstilling - Drift Beløb i kr Der er i perioden afsat 1 mio. kr. årligt til Aalborg Bæredygtighedsfestival, Grøn Butik, mm. Fra er aktiviteten uden finansiering. Center for Grøn Omstilling har været en stor succes siden det blev grundlagt i 2013 og mange samarbejder med både virksomheder, borgere og andre forvaltninger er blevet etableret. Center for Grøn Omstilling er essentiel når det det kommer til partnerskaber og samskabelse, hvilket er fundamentet for den grønne vækst. Centret har været med til at sprede de grønne tråde ud i kommunen samt været med til at styrke kommunens bæredygtige brand ud over kommunegrænsen som et fyrtårn inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Dette er i høj grad med til at sikre Aalborgs tiltrækningskraft, eksempelvis som partner når det kommer til store internationale ansøgninger eller ift. at tiltrække investeringer til byen udefra. Det foreslås at det fremadrettet afsættes 2 mio. årligt til Center for grøn omstilling. Det foreslås yderligere at der sættes fokus på at skabe nye grønne projekter, både internt i kommunen og i samarbejde med eksterne partnere. Det vil også give mulighed for at styrke de allerede eksisterende aktiviteter, blandt andet Bæredygtighedsfestivalen. Midlerne bruges til: - Drift af Aalborg Bæredygtighedsfestival, inkl. personaleressource. Festivalen har i dens 4 års levetid formået at aktivere en stor gruppe interessenter og få skabt en platform, hvor interessenterne har haft mulighed for at vise sig frem og indgå i netværk på tværs af sektorer. - Drift af Grøn Butik, inkl. personaleressourcer. Drift i form af netværksmøder og hjælp til de pt. 120 Grønne butikker og fokus på produktsiden og samarbejdet med leverandører. - Drift af International Platform i forlængelse af Aalborg Commitments, inkl. personaleressource. Platformen har en central rolle som byernes formidlingsplatform for bæredygtige og SMARTE løsninger i Europa. - Øvrige tiltag og opgaver, herunder sekretariatsfunktion i Center for Grøn Omstilling (CGO) mv. Personaleressourcen svarer til en årsnormering på 1,4 årsværk, svarende til en lønudgift på ca kr.

8 Ressourcen (1,4 årsværk) er nogenlunde fordelt således: - Aalborg Bæredygtighedsfestival: 0,8 - Grøn Butik: 0,3 - International Platform: 0,1 - Øvrige 0,2 Der er i budget afsat 1 mio. kr. til de ovenstående aktiviteter i Center for Grøn Omstilling. Såfremt der ikke afsættes midler fra, vil der ikke kunne afholdes Bæredygtighedsfestival, De Grønne butikker vil ikke kunne videreføres og den internationale platform vil skulle nedlægges, hvilket vil være en klar svækkelse af den grønne omstilling i Aalborg og af Aalborgs brand som bæredygtig by i Europa. Som anført ovenfor

9 Bilag: Ønsker Forundersøgelser for jordfordeling - budget Sektor Miljø- og Energiplanlægning Driftsønske nr. 7 Beløb i kr Funktion , Andre forsyningsvirksomheder Forundersøgelser for jordfordeling som opfølgning på indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse. Disse indsatsplaner medfører store indskrænkninger i mulighederne for at anvende landbrugsjorden i nærområderne til de sårbare kildepladser, der skal indgå i vandforsyningen på sigt. Disse indskrænkninger kan gennemføres mere hensigtsmæssigt, hvis de gennemføres med inddragelse af en jordfordeling. I forbindelse med den politiske behandling af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i OSD 1435 Aalborg Sydøst, blev det indarbejdet i indsatsplanen, at mulighed for jordfordeling i indsatsområdet skal undersøges, og jordfordelingen om muligt skal gennemføres. Jordfordelingen i området gennemføres i , i det omfang projektet kan holdes inden for budgetrammen, og omfatter hovedparten af området. En jordfordeling består af flere trin, hvor de væsentligste er 1. en forundersøgelse (ønskerunde), 2. jordfordelingsforhandlinger og 3. jordfordelingskendelse og tinglysning. I forundersøgelsen tager rådgiver rundt til de berørte lodsejere og undersøger lodsejernes ønske om erstatningsjord, ved udsigten til at deres nuværende arealer vil blive påvirket af grundvandsbeskyttende tiltag i indsatsplaner. Når forundersøgelsen er gennemført, vurderes det, hvorvidt det er muligt at gennemføre jordfordelingen og i hvor stort et område. Det planlægges, at der gennemføres en forundersøgelse, når Indsatsplanen for OSD 1432 Aalborg Sydvest bliver vedtaget. Indsatsplanen forventes politisk behandlet i september Hvis forundersøgelsen kan gennemføres i år, er der budgetmæssig dækning på budget 2017 jfr. de, i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016-, tildelte midler til jordfordeling i forbindelse med skovrejsning. Dette Budgetønske omfatter forundersøgelser for jordfordeling efter vedtagelse af følgende indsatsplaner: Indsatsplanen for OSD 1469 Hals gennemførelse af forundersøgelse i 2018 Indsatsplanen for OSD 1475 Hammer Bakker gennemførelse af forundersøgelse i Indsatsplanen for OSD 1452 Kongerslev gennemførelse af forundersøgelse i

10 Forvaltningen vurderer umiddelbart, at der ikke er basis for jordfordeling i OSD 1476 Hvorup. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvor der skal gennemføres indsatser i Nibe-området. Disse områder er derfor ikke omfattet af budgetønsket. Forundersøgelserne skal danne baggrund for, at kommunen kan vurdere, om det er aktuelt at opfordre vandværkerne til at anvende jordfordeling som værktøj til at realisere indsatsplanerne. Jordfordeling kan være et godt redskab til at gennemføre indsatserne i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse, og være med til at mindske konsekvenserne for de omfattede lodsejere. Forundersøgelserne vil være et godt redskab til at vurdere, om jordfordeling vil være et godt redskab til at realisere den enkelte indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Som anført ovenfor