NING T E R ÅRSBE 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NING T E R ÅRSBE 2004"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2004

2 Indhold Mærkesager I front med forskning for patienterne Indflydelse gennem samarbejde Sundhed og oplysning Alle skal kunne give førstehjælp Sundhed og synlighed Røgen letter fra danske hjerter Hjertet på arbejde Ned med kolesterolet Et slag for de vegetabilske olier Samarbejde med erhvervslivet Adfærd og risiko går hånd i hånd Rumlerikker for de mindste Patientstøtte Hjertepatienter skal tilbydes fuld rehabilitering De frivillige er fundamentet Ildsjæle driver værket Rådgivningscentre retter indsatsen mod patienterne Du er ikke alene Forskning Dobbelt så meget til forebyggelse Jagten på den bedste bypass Stamcelleforskning som kerneområde Forskningsprojekter Økonomi Indsamling for hjertesagen Hjertevenner designede bidrag God økonomi bag hjertesagen Arv og gaver til hjertesagen Organisation Bestyrelse Organisationsdiagram Lokalkomiteer og klubber Rådgivningscentre Samarbejds partnere Advisory Board Forskningsudvalg Handlingsplan Tak til Prinsen og velkommen til Kronprinsessen Kort efter indgangen til 2005 overdrog Hjerteforeningens protektor siden 2001, H.K.H. Prins Henrik, protektionen af Hjerteforeningen til H.K.H. Kronprinsesse Mary. Kronprinsessen overtog protektionen i januar måned samtidig med stiftelsen af Kronprinsesse Marys Hjertefond, der støtter forskning i hjertesygdomme. Kronprinsessen er personligt engageret i bekæmpelse af hjertesygdomme, og hun er indtrådt som livs varigt medlem af fondens bestyrelse. Hjerte foreningen takker Prinsen for et godt og frugtbart samarbejde og byder Kronprinsessen velkommen. 2 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Indhold

3 Ny viden, der kalder på politisk handling, har betydet klare forbedringer for hjerteog kredsløbspatienter. Mærkesager I front med forskning for patienterne Hjertekarsygdomme er stadig det, der hyppigst står på danskernes dødsattester. Men der er forskel på folk. Hjerteforeningen har i 2004 peget på en markant og foruroligende udvikling, nemlig at hjerte kar sygdomme i stigende grad er blevet lidel ser, der rammer socialt skævt. De svagest ud dannede grupper i samfundet er også de mest udsatte, når vi taler om hjerte kar syg domme. Hjerte foreningen har, med Hjertestatistik 2004, formået at lægge dokumen ta tion frem for beslutningstagere og offent lighed, som kalder på handling. Den nye viden om de sociale skævheder be tyder, at det fore byggende arbejde bør mål rettes, koncen treres og forbedres. Og det er med stor glæde, vi kan konstatere, at det bud skab er nået frem til de politiske b eslu t nin gs t a g e re o g h a r u d m ø nte t si g i flere penge til blandt andet forebyggelse af fedme. Patienterne i centrum Hjerteforeningen støtter forskning for patienterne. Det gør vi med stadig større forskningsbevillinger til forskning, både i forebyggelse og i behandling. Vi har valgt at satse på endnu et landsdækkende forskningsprojekt med fo kus på bedre patientbehandling. Med en million bevilling til det såkaldte DOORSprojekt, som involverer fire hjertekirurgiske afde linger i Danmark, kan vi forbedre standar derne for bypassoperationer i løbet af de kommende år. Projektet involverer international ekspertise på området og kan, som det tidligere DANAMI-projekt, gøre det muligt for dansk hjerteforskning at komme helt i front med bedre patientbehandling. Sejr for patienters efterbehandling Hjerteforeningen spiller i dag en væsentlig rolle som den, der koordinerer og knytter bånd mellem forskere fra universitets- og praksismiljøer til fordel for patienterne. Det gælder også arbejdet med at komme tilbage til et godt liv efter behandling. Det var derfor en sejr for Hjerteforeningen og patienterne, da Sundhedsstyrelsen valgte at ændre reglerne for efterbe handling og rehabilitering af hjertepatienter. Beslutningen var baseret på dokumentation og erfaringer fra Hjerteforeningen og en række samarbejdspartnere i en rapport, som viste manglerne ved hjertereha biliteringen i Danmark og samtidig pegede på mulighederne for forbedringer. Dialog for indflydelse og sundhed Troværdigheden og den politiske gennemslagskraft som patienternes fortaler, har også udmøntet sig i statsstøtte i form af en bevilling på Finansloven til forskningsprojektet Medicin på patientens vilkår. Her er Hjerteforeningen initiativtager i samarbejde med 10 patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer, der har samlet kræfterne i det nystiftede Patientforum. Vores opgave er nu at sikre den optimale behandling i en ny sygehusstruktur og i nye, større kommuner med et stort ansvar for både forebyggelse og efterbehandling. Funktionsbærende enheder på de centrale sygehuse vil betyde et kvalitetsløft i behand lingen, og Hjerteforeningen ser frem til at træde ind i rollen som en stærk og kompetent dialogpartner for kommunerne på sundhedsområdet Torsten Toftegaard Nielsen Hjerteforeningens formand, professor, overlæge, dr.med. Mærkesager Hjerteforeningen Årsberetning

4 Hjerteforeningen får indflydelse i kraft af et levende bagland og gode samarbejdspartnere. Indflydelse gennem samarbejde Hjerteforeningen tager i 2005 fat på en ny handlingsplan for de næste fire år i en tid, hvor foreningen står over for store ud fo r- dringer. Et tilbageblik på det forløbne år giver al mulig grund til at tro, at vi vil møde udfordringerne med kreativitet og handlekraft. Organisatorisk er Hjerteforeningen for - an kret i et stadigt større landsdækkende net af frivillige, som giver hjertesagen noget af det kostbareste de har, nemlig deres tid og enga gement. I kraft af den brede forankring var vi i 2004 i stand til at engagere en helt ny gruppe i arbejdet med at forebygge hjertekar sygdomme. Børnefamilierne tog godt imod initiativet Rumlerikkerne Børn Mad Motion og gav det en flyvende start. Allerede i det første halvår samlede klubben flere tusinde familier. Det lover godt for de næste års arbejde, at Hjerteforeningen med Rumlerikkerne og deres forældre har fået en yngre og aktiv medlemsgruppe i tale. Gennem samarbejdet i et netværk af danske patientforeninger, Patientforum, vil vi bidrage til en bedre formel repræsen tation af patienterne i sundhedssektorens styrende organer. Fokus for arbejdet bliver at skabe større sammenhæng i patientforløbene til gavn for patienterne, som i større grad slutter op om Hjerteforeningen. Det kan vi aflæse i et stadig stigende medlemstal, som i 2004 rundede de Det blev også i 2004, at vi opnåede et løfte fra undervisningsminister Ulla Tørnes (V) om førstehjælpsundervisning til alle i folkeskolen. Dermed blev en af Hjerte foreningens mærkesager til et erklæret politisk løfte. Den internationale aftale om at be græn se tobakken i WHO-regi er indgået, og på den hjemlige politiske arena er det nu endeligt afklaret, at virksomheder kan tilbyde medarbejderne sundhedsfremmende tilbud, uden at de ansatte beskattes af det. Begge dele er gode eksempler på, at det nytter at deltage i den politiske indsats for et sundere liv, både nationalt og interna tionalt. Den nye handlingsplan Kommunalreformen og den nye sundhedslov udgør en af de store udfordringer for Hjerteforeningen. Vi vil som repræsentant for hjertekarpatienter og deres pårørende være en nøgleaktør på både det statslige, det regionale og det kommunale niveau. Vi skal arbejde for at sikre en optimal indsats, både når det gælder forebyggelse, behand ling, rehabilitering og forskning. Hjerteforeningens netværk af frivillige er en uundværlig ressource i dette arbejde. Den styrkelse af det frivillige netværk, som blev sat i gang i 2003, fortsætter for at sikre, at vi står fuldt rustet til at matche det nye Danmark i 2007, når kommunalreformen er gennemført. Emnerne på vores opgaveliste for de næste fire år er mange. Patienterne står i centrum for vores arbejde, mens forebyggelse blandt børn og unge og blandt de yngste ældre i 50+ generationen er prioriterede områder. Vi vil arbejde for bedre og sundere fødevarer og for bedre muligheder for at få den daglige motion. Også kampen mod tobakken er en helt central opgave for Hjerteforeningen. Det erklærede mål for os er en lov, der forbyder rygning i det offentlige rum og på arbejdspladser. Målet håber vi at nå allerede i Susanne Volqvartz, Hjerteforeningens direktør 4 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Mærkesager

5 Hjerteforeningens fortsatte fremgang i 2004 styrker hjertesagen. Vi bliver stadig flere Sundhedspolitik kender sjældent til nationale grænser, når det drejer sig om reklamer, salg over grænser, fødevare produktion og mærkning, forskning osv. Derfor er det internationale arbejde en central forudsætning for gode nationale politikker. Vi arbejder for at påvirke den politiske proces i EU gennem aktiv deltagelse i European Heart Network, hvor jeg for tiden er formand. Desværre ser vi, at hjertekarsygdomme har spredt sig fra de velstående samfund i Europa og USA til den fattige verden i Østeuropa, Afrika, Asien og Latinamerika. Hjertekarsygdomme dræber hvert år 16,7 mio. mennesker, hvoraf 8 ud af 10 bor og lever i middel- eller lavindkomstlande. Hjerteforeningen har påtaget sig at støtte dannelsen af en hjerteforening i Kenya, som i første omgang vil arbejde med at standse udbredelsen af hjerteklapsygdomme blandt børn. Hjerte foreningen har derfor også for de næste fire år vedtaget en ambitiøs plan, som kan læses i sin helhed på de bagerste sider i denne beretning. Hjertesagen i stærkt forum Patientforum giver brugerne af sund heds væsenet en fælles stem - me i offentlige udvalg, råd, høringer og beslutnings sammen hænge. Patientforum vil blandt andet arbejde for, at patienterne bliver hørt, når deres vilkår diskuteres, og beslutninger træffes. Deltagere i det nye Patientforum: Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, De Samvirkende Invalide organisationer (DSI), Kræftens Bekæmpelse, Kontaktudvalget for mindre sygdomsog handi capforeninger (KMS), Gigt for eningen, Astma-Allergiforbundet, Danmarks Lungeforening, Sclerose foreningen og Nyreforeningen. Hjerteforeningen handler Et længere liv med større livskvalitet uden frygt for hjertekarsygdomme. Det er det enkle og samtidig ud fordrende mål for Hjerteforeningens arbejde i de kommende fire år. Foreningens arbejde bæres af fem søjler, der er en integreret del i alle aktiviteter og initiativer: Forskning Forebyggelse Patientstøtte Politisk interessevaretagelse Internationalt samarbejde Læs Hjerteforeningens handlingsplan for , Hjerteforeningen i det ny Danmark, side 43. Mærkesager Hjerteforeningen Årsberetning

6 Inga og Tonni Solskov startede gymnastik for hjertepatienter hjemme i dagligstuen. Inga Solskov blev som sygeplejerske på Rigshospitalets hjerteafdeling opmærksom på behovet for en støttegruppe for udskrev ne hjertepatienter. Hun tog initiativ til Hjerteforeningens lokalkomité for Greve, Solrød og Køge. Gymnastik for hjerte patien ter er siden rykket til lokaler på Roskilde Amts Sygehus Køge, hvor to fysioterapeuter i dag er tilknyttet. 6 Hjerteforeningen Årsberetning 2004

7 Hjerteforeningens fokus på hjertestart fik undervisningsministeren til at udforme en vejledning om førstehjælp i folkeskolen. Sundhed og oplysning Alle skal kunne give førstehjælp På World Heart Day i september 2004 lancerede Hjerteforeningen en gratis inspirationsfilm om førstehjælp. Filmen, der stadig fås gratis på dvd og cd-rom i Hjertefor eningen, blev blandt andet sendt til uddannel sesinstitutioner, arbejdspladser og køre skoler. Målet er at skubbe til den politi ske tøven over for at uddanne befolkningen i førstehjælp. Manglende viden koster liv Alle kan lære at yde livreddende førstehjælp, men i Danmark er der kun få, der ved, hvad de skal gøre. Det koster liv. Hvert år får omkring danskere hjertestop uden for hospitalerne, og kun omkring 120 personer overlever. Hjerteforeningen anslår, at mindst 500 flere om året ville overleve, hvis de fik hurtig førstehjælp, når hjertestoppet indtræffer. Tal fra USA viser, at det betaler sig at ud danne befolkningen systematisk i første hjælp. Der overlever 45 ud af 235, altså mange gange flere end herhjemme. Alt for mange danskere dør unødigt af hjertestop, fordi vi ikke har de livsnød ven dige kundskaber. Ambulancer kommer for sent At langt de fleste danskere ikke kan give førstehjælp forværres af det faktum, at ambulancer mange steder i landet ikke når frem i tide. Det dokumenterede Hjerteforeningen med en opgørelse af ambulancers responstid i de enkelte kommuner. Opgørelsen, som vakte stor interesse i medierne i sensommeren 2004, afslørede livstruende forskelle mellem landsdelene og understregede behovet for at skærpe beredskabet i især de tyndest befolkede områder som for eksempel Vest- og Sønderjylland. Falder man om med hjertestop i hovedstadsområdet, får man i 99 procent af tilfældene professionel hjælp inden for de første 10 minutter. I Ribe Amt gælder det kun for 38 procent af dem, der får hjertestop. Hjertepriser for førstehjælp I marts 2004 uddelte national bankdirektør og medlem af Hjerteforeningens Advisory Board, Bodil Nyboe Andersen, fem hædersbevisninger til syv personer, der har ydet livreddende førstehjælp. Tre af dem samarbejdede om indsatsen. Samtidig blev en pris på kr. uddelt til minde om Jan Aldershvile, der var Hjerteforeningens næstformand indtil sin død i Prisen gik til Center for Gravide med Hjertesygdom på Rigshospitalet. Modtagere af hæderspriser 2004 Lillian Dam, Holstebro Rigmor Brask, Ringkøbing Arne Bonnesen, Solrød Strand Kim Olander Hansen, Ringsted Bent Jensen, København Ib Hjelmsø, Køge Jens Truelsen, Rønnede Førstehjælp i landene omkring os Så mange med hjertestop får førstehjælp, inden ambulancen når frem, i Stavanger, Norge 67 % Reykjavik, Island 46 % Sverige 36 % Bonn, Tyskland 28 % Helsinki, Finland 27 % Katowice, Polen 23 % Danmark 23 % Sundhed og oplysning Hjerteforeningen Årsberetning

8 Ny hjemmeside og satsning på elek tronisk nyhedsbrev sendte hjertesagen bredt ud i medierne. Sundhed og synlighed Hjertesagen har en tydelig placering i medie - billedet, som gør Hjerteforeningen kendt af mange gennem medieomtale, enten i foreningens egne medier eller i dagspressen. Stærkt stigende interesse via nettet I 2004 relancerede Hjerteforeningen sin hjemmeside og det elektroniske nyhedsbrev, Hjerteliv. Hjemmesiden har fået et lyst og brugervenligt design, ligesom foreningens gen e- relle grafiske udtryk. Rådgivningscentre og lokalkomiteer har i årets sidste halvdel taget det nye hjemmesidedesign og den landsdækkende elektroniske kalender i brug. Besøgene på Hjerteforeningens hjemmeside er steget siden lanceringen af det nye website i april og en opprioritering af hjemmesidens løbende udgivelse af nyheds stof. Især håndbogsoplysninger, nyheder, brevkassespørgsmål og opskrifter er pop u lære. To andre nyhedsbreve, Rumlerikkerne og fungerer som tæt kommunikation til medlemmer af Rumle rikkerne Børn Mad Motion og Hjerte foreningens virksomhedsmedlemmer. Nyt og lettere udtryk Samtidig med lanceringen af det nye website er en ny serie trykte materialer begyndt. Serien omfatter korte og klare informationer i form af foldere, der kan produceres og distribueres prisbilligt i store oplag som et vigtigt led i sundhedskampagner og patientinformation. Materialerne kan hentes gratis på hjemmesiden. Også magasinet Hjertenyt fik i 2004 en ansigtsløftning, der gjorde bladet til en flot eksponent for foreningens klare designlinje. Samtidig blev bladet og aktivitets kalenderen en integreret udgivelse i samspil med hjemmesiden. Øget bevågenhed i medierne Den konsekvente satsning på nyhedsformidling om hjertesagen har øget den generelle presseopmærksomhed omkring foreningen. Især de elektroniske mediers stigende interesse har været mærkbar. Størst medieopmærksomhed gav offentliggørelsen af landsdækkende tal for ambulancers responstider som optakt til efterårets hjertestartkampagne. I gennemsnit har i dag omkring daglige brugere mod cirka året før. Nyhedsbreve sætter dagsordener Nyhedsbrevet Hjerteliv udgør med mindst to månedlige udgivelser siden tredje kvartal en strøm af nyheder, som sætter sig spor i såvel trykte som elektroniske medier. Hjerteliv er en hyppigt brugt kilde til nyhedsartikler og omtaler af Hjerteforeningen i både landsdækkende og lokale medier. Hjerteliv udsendt ved årsskiftet til godt abonnenter. 8 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Sundhed og oplysning

9 kvittede tobakken i Kun hver 4. voksen ryger nu hver dag. Og endnu en halv million planlægger at holde op. Røgen letter fra danske hjerter Hjerteforeningen fik også i 2004 udarbejdet en undersøgelse af danskernes rygevaner. Undersøgelsen blandt danskere, gennemført for Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Lunge forening og Kræftens Bekæmpelse, dokumenterer, at det stadig går den rigtige vej i arbejdet for at gøre danske hjerter røgfri dan skere er nemlig i løbet af året holdt op med at ryge. Stadig store udfordringer Faldet i rygerandel ses i alle grupper fra ufaglærte arbejdere til højere funktionærer. Men desværre er halvdelen af alle tilbageværende rygere 49 procent nu storrygere af cigaretter med et forbrug på mindst 15 om dagen. Det er stigning fra 44 procent i Tallet forklarer, hvorfor an tallet af solgte cigaretter i Danmark ikke falder i takt med faldet i antallet af rygere. Omkring , svarende til 9 procent, og især unge, har prøvet at ryge vandpibe inden for det seneste år. Det store tal vækker bekymring, da vandpiberygning er lige så skadelig som al anden rygning. Det kan for mange unge blive vejen til nikotinafhængighed og traditionel rygning. Flere røgfri miljøer, tak De fleste har forståelse for, at passiv rygning er skadelig for helbredet. Det svarer 86 procent af de adspurgte i rygevaneundersøgelsen mod 79 procent i Det er dog kun to tredjedele, der ved, at man kan få alvorlige sygdomme som kræft og hjertesygdom af passiv rygning. Et beskedent flertal på 52 procent blandt de adspurgte går ind for, at der etableres flere røgfri miljøer, mens 43 procent er imod. 48 procent går ind for, at Danmark får en lov givning, der beskytter de ansatte mod passiv rygning på arbejdspladserne, mens 44 procent er imod. Det er især de unge under uddannelse, der støtter tanken om lovgiv ning på området. Stadig røg i arbejdslivet Udviklingen går i retning af flere røgfri miljøer og mindre passiv rygning. Næsten hver fjerde bor nu i et totalt røgfrit hjem, mens det kun gjaldt hver femte året før. Der er indført rygeregler på 70 procent af de danske arbejdspladser. Godt hver fjerde medvirkende i undersøgelsen oplyser, at der på deres arbejdsplads eller uddannel - ses institution er forbud mod at ryge inden døre. 94 procent siger, at rygereglerne bliver fulgt, der hvor de er indført. Det private arbejdsmarked halter dog bagefter, da det kun er 55 procent af de privatansatte mod 83 procent af de offentligt ansatte, der er omfattet af regler, der begrænser rygning på arbejdspladsen. Hele 34 procent af de privatansatte og 25 procent af de offentligt ansatte er dagligt udsat for passiv rygning. En halv million vil gerne stoppe Hver femte ryger siger, at debatten om passiv rygning har øget deres motivation til at stoppe. 40 procent svarende til en halv million har planer om at stoppe, og heraf vil halvdelen gerne have hjælp til det. Sundhed og oplysning Hjerteforeningen Årsberetning

10 Hjertet på arbejde gør det let at blive sund på jobbet. Det handler om røgfri arbejdspladser, sundere kantinemad og rådgivning til ansatte. Hjertet på arbejde På fjerde år tilbød Hjerteforeningen i 2004 virksomheder at melde sig ind i foreningen og til gengæld modtage sundheds fremmende ydelser til virksomhedernes medarbejdere. Hjerteforeningen tilbyder med Hjertet på arbejde en lang række målinger og vejledende samtaler, for eksempel med Precard test. Testen udføres på baggrund af personoplysninger, blodprøve og blodtryksmåling, hvor den enkelte medarbejder kan få tegnet en sundhedsprofil, der fortæller om risikoen for at udvikle blodprop i hjertet. Medarbejderen får naturligvis også vejledning til livsstilsændringer, der kan forebygge sygdom. Til gavn for alle parter Virksomhederne bliver stadig mere opmærk somme på medarbejdernes sundhed Hjerteforeningen satte med en kampagne i 2004 fokus på vigtigheden af at kende sit kolesteroltal. Samtidig fulgte råd om, hvordan man selv med hjertesund kost og motion kan holde sit kolesteroltal nede. og trivsel. Og der er klare fordele ved at bruge arbejdspladser som udgangspunkt for øget sundhed, fordi kollegerne kan støtte hinanden i processen. Indsatsen er til gavn for virksomheden i form af større medarbejdertrivsel og for den enkelte i form at højere livskvalitet. Udgangspunktet er, at det skal være et tilbud, som gives til alle medarbejderne, og det skal være frivilligt at deltage. På baggrund af individuelle samtaler får virksomheden en generel tilbagemelding, som kan bruges til at tage initiativ til en sundere arbejdsplads. I 2004 havde Hjertet på arbejde 47 med lemsvirksomheder af alle typer og stør relser. Hjerteforeningens medarbejdere har været ude på 50 virksomheder, hvor de har oplyst om blandt andet sundhedsfremme, uddannelse af kantinepersonale, sundhedsprofiler, rygestopkurser og vægttab. Dermed har omkring mennesker i årets løb gennem Hjertet på arbejde stiftet bekendtskab med Hjerteforeningens arbejde. Hjertet på arbejde gennemføres af medarbejdere fra Hjerteforeningens rådgivningscentre med støtte og vejledning fra sundhedsafdelingen. Hjertet på arbejde En arbejdsplads kan blive virksomheds medlem af Hjerteforeningen for kr. årligt, når der er færre end 100 ansatte, og for kr. årligt ved flere end 100 medarbejdere. Virksomheden får Hjerte foreningens elektroniske og trykte informationsmateriale og varer til med lemspris. Derudover kan virksom heden købe Hjerteforeningens ydelser med 10 procent rabat. Den sam lede pris afhænger altså af, hvor mange ydelser, arbejdspladsen køber. Undersøgelser af de ansatte med henblik på at tegne en sundhedsprofil af den enkelte medarbejder og virksomheden som helhed omfatter: blodtryksmålinger kolesterolmålinger kuliltemålinger konditest rådgivning om kost rådgivning om motion rådgivning om rygestop rådgivning i kantiner opfølgende samtaler og rådgivning kurser i hjertestart sundhedsprofil 10 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Sundhed og oplysning

11 Hver 10. har et kolesteroltal på 7 eller derover. Det øger risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser. Ned med kolesterolet I hver dansk familie er der mindst én, som har et højt indhold af kolesterol i blodet. Det viser nye tal fra den såkaldte Østerbroundersøgelse, som blandt andet Hjerteforeningen står bag. 70 procent af den danske befolkning over 35 år har et kolesteroltal på fem eller derover. Risikoen for at få en blodprop af hænger blandt andet af, hvor meget kolesterol man har i blodet. Men det er de samlede risikofaktorer som rygning, for højt blodtryk, alder, køn, motionsvaner og kosten, der tæller. Opmærksomheden skal øges Derfor lancerede Hjerteforeningen i 2004 en kampagne, der skal gøre danskerne opmærksomme på kolesterol som risikofaktor, og på hvordan man kan sænke sit kolesteroltal uden medicin. Kampagnen bestod blandt andet af et tv-spot, der blev bragt på kommercielle kanaler, og et nyt, omfattende informationsmateriale om kolesterol. Forskerne bag Østerbroundersøgelsen har siden 1976 fulgt knap københavneres helbred og levevaner og har dermed skabt et unikt datamateriale. Undersøgelsen blev sat i gang, fordi for - uro ligende mange danskere dengang led af hjertekarsygdomme. Den har under vejs givet anledning til bedre fore byggelse af hjertekarsygdomme på baggrund af viden om blandt andet sammenhæng mel lem kolesterolværdier, tobak, kostvaner og hjertesygdom. Kostsamtaler og rådgivning er en del af vejen til en sundere livsstil. Charlotte Munkholm fra Hjerteforeningens rådgivningscenter i Kolding (th) måler blodtryk, blandt andet i forbindelse med virksomhedsbesøg. Sundhed og oplysning Hjerteforeningen Årsberetning

12 Vane bestemmer valg af planteolie. Men to ud af tre ville bruge rapsolie, efter at de fik oplyst, at den er særlig sund. Et slag for de vegetabilske olier Hjerteforeningen har i 2004 arbejdet for at øge opmærksomheden på vegetabilske olier, herunder rapsolie, og deres beskyttende virkning over for hjerte- og kredsløbssygdomme. I den forbindelse er der gennemført en landsdækkende undersøgelse for at afdække barrierer for og anvendelse af olier i de danske familier samt udarbejdet en kogebog, som indeholder opskrifter med rapsolie som fast fedtstofingrediens. Fedt er ikke lige fedt. Det sundeste er det flydende. Forbrugsmønstret kan flyttes Undersøgelsen viste, at en relativt stor andel af danskerne i en eller anden udstrækning bruger olie i madlavningen. Omkring halvdelen bruger planteolie til bagning, mens tre ud af fire bruger olie til stegning. 7 ud af 10 nævner olivenolie som den plant e- olie, de kender bedst til. Hver tredje kender til rapsolie, og kendskabet til vin druekerneog solsikkeolie er på samme niveau. Olivenolie er den mest brugte olie i madlavningen, og de adspurgte nævner tradition som den vigtigste grund til, at de bruger netop den planteolie. Sundhed er den langt overvejende grund til valg af olie. Men det viser sig, at mange ville bruge mere planteolie i madlavningen, hvis de vidste, hvordan man skal bruge den. Det tyder på, at der er en stor viden om, at planteolier er sundere end de faste fedtstoffer. Folk, der bruger rapsolie, gør det fordi de mener, at den er sundere end olivenolie, men mange bruger en bestemt planteolie af gammel vane. Men hele to ud af tre af de adspurgte ville fremover bruge rapsolie, efter at de fik at vide, at rapsolie er særlig sund. Ugeblad udgiver rapsoliekogebog Projektet har også ført til, at Hjerteforeningen har indgået en aftale med Ugebladet Hjemmet, som vil distribuere kogebogen med rapsolie i Projektet er gennemført i partnerskab mellem Forskningsforeningen for frugt, grønt og kartofler, danske rapsolie produ center og Hjerteforeningen, der også fremover vil samarbejde om projekter, der sætter fokus på fedtsyrekvalitet og hjertesundhed. Vi er påvirkelige 2 ud af 3, svarende til 66 procent, ville ændre planteolieprodukt i den daglige madlavning, hvis de fik oplysning om, at det ville have en gavnlig effekt på deres sundhed. Fedtstof påvirker kolesteroltallet Fødevarers indhold af fedtstof påvirker indholdet af kolesterol i kroppen. Jo federe mad, jo højere kolesteroltal. Fedt er ikke lige fedt. Det mættede fedt i maden øger kolesteroltallet, mens det umættede fedt nedsætter det. Den fede huskeregel Det sunde, umættede fedt er flydende ved køleskabstemperatur. Det usunde, mættede fedt er hårdt i køleskabet. 12 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Sundhed og oplysning

13 Den ideelle samarbejdspartner har en målsætning, der understøtter Hjerteforeningens kerneområder. Samarbejde med erhvervslivet Hjerteforeningen har i 2004 indledt et samarbejde med fødevarevirksomheden Unilever Bestfoods, som skal øge danskernes bevidsthed om sammen hængen mellem kolesterol og forebyggelse af hjertesygdom. På den måde når vi ud med oplysning om sund ernæring til befolkningen ad andre kanaler end hidtil. Aftalen med Unilever Bestfoods er en sponsoraftale, hvor vi leverer viden om hjertesund kost, og føde varevirksomheden får andel i den trovær dighed, vi som sygdomsforebyg gende orga nisation har opbygget, siger Hjerteforeningens sundhedschef Lars Ovesen. Få ved, hvor vigtigt det er Alt for få danskere er eksempelvis opmærksomme på vigtigheden af at kende sit kolesteroltal. Den manglende viden skal samarbejdet mellem Hjerteforeningen og Unilever Bestfoods forsøge at rette op på, som det indledningsvis skete med tvkampagnen om kolesterol i efteråret Kampagnen satte fokus på sammenhængen mellem kolesterol og livsstil i form af kost, motion og rygning. Hjerteforeningen er glad for, at fødevarevirksomheder gennem samarbejde tager del i ansvaret for folkesundheden. Unilever Bestfoods har gennem flere år samarbejdet med World Heart Federation, der anbefaler den slags samarbejder med henblik på en dialog mellem fødevareindustrien og de sygdomsbekæmpende organisationer om blandt andet at udvikle sundere fødevarer. Hjerterigtig mad på tryk I 2004 fik Hjerteforeningen mulighed for at give nogle af H.K.H. Prins Henriks opskrifter fra bogen Ikke altid gåselever et sundheds tjek. Udgivelsen af Prinsens Lette Livretter blev fejret ved en reception i april med deltagelse af Hjerte foreningens protektor indtil årsskiftet, H.K.H. Prins Henrik. Næsten alle opskrifterne over holder Hjerteforeningens anbe falinger om et fedtind hold på under 30 procent af energien. Efter mere end to års samarbejde og 400 opskrifter aftalte Hjerteforeningen og gratis avisen Urban at udgive kogebogen Let Hjertet med Urban og Hjerte foreningen. Den indeholder udvalgte opskrifter med et energi indhold på højst kj pr. portion. Begge kogebøger kan fortsat købes i butikken på Kantiner i kolesterolkampagne Hjerteforeningen og Unilever Becel samarbejdede også i 2004 om kantine konceptet Hjerteglad mad, som var tre temauger med fokus på hjertesund mad, livsstil og især på at skabe opmærksomhed om kolesteroltal. Kampagnens succes blev understreget af, at hele 450 kantiner over hele landet deltog. Dermed nåede budskabet ud til ikke færre end omkring mennesker der Smagsprøver på Prinsens lette livretter blev professionelt præsenteret ved kogebogens lancering på Hotel Phoenix i København. tilmed fik mulighed for at sprede budskabet yderligere ved at tage hjerte sunde opskrifter og oplysnings materiale om kolesterol med sig hjem efter arbejde. Derudover førte initiativet til en mærkbar øget medlemsinteresse, ligesom flere opsøgte Hjerteforeningens rådgivningscentre for at få målt deres kolesteroltal. Sundhed og oplysning Hjerteforeningen Årsberetning

14 Børn og unges adfærd påvirker risikoen for hjertesygdom. Adfærd og risiko går hånd i hånd Fart over feltet på Skolernes Motionsdag. Eleverne satte ny deltagerrekord. I 2004 har Hjerteforeningens sundhedsafdeling gennemgået den fagvidenskabelige litteratur for at afdække betydningen af adfærd og risikofaktorer hos børn og deres risiko for senere at udvikle hjertesygdom. Afdelingen har endvidere gennemgået dokumentationen for effekten af de initiativer, der er gennemført herhjemme og i udlandet for at ændre adfærd og nedsætte risikoen for at, børn og unge skal udvikle hjertesygdomme senere i livet. Resultatet af dette afdækningsarbejde blev udgivet i rapporten Børn og unges livsstil og risiko for hjertesygdom en faglig gen nemgang, som retter sig mod alle ak tører inden for sundhed, behandling og sygdomsforebyggelse i Danmark. Håb med den rette indsats Rapporten konkluderer, at der er sammenhæng mellem adfærd og risikofaktorer hos børn og unge og deres risiko for udvikling af hjertesygdom som voksne. Fysisk inaktivitet, usunde kostvaner og rygning er på spil hos børn og unge såvel som hos voksne. Vanerne dannes tidligt i livet for op gennem barne- og ungdomsårene at blive mere vedholdende. Forebyggende indsats hjælper i hvert fald så længe den står på. Men indsatsen skal ske både på det individuelle og nære sociale niveau i familien og på det lokale niveau i fx institutioner og skoler. Hjerteforeningen arbejder med at udvikle en strategi for foreningens arbejde på børne- og ungeområdet for at medvirke til at fore bygge kommende generationers hjerte sygdomme. Danmarks største idrætsbegivenhed Undersøgelser viser, at skolebørn bevæger sig mindre end tidligere, men det forsøger Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Skoleidræt at ændre på med den årligt tilbagevendende Skolernes Motionsdag. Tæller man deltagerne, der igen i 2004 satte rekord med skoleelever, må der absolut være tale om Dan marks største idrætsbegivenhed. Dagen før efterårsferien kastede de sig ud i en dag med mange forskellige idrætsaktiviteter med sved på panden som resultat. Men der kom også kontante resultater ud af dagen, da eleverne i konkurrencen Løb for Livet motio nerede penge ind til børne afdelingerne på Skejby Sygehus og Rigshospitalet. Her gjaldt det for hver elev om at løbe så langt som muligt. 14 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Sundhed og oplysning

15 Med klubben Rumlerikkerne Børn Mad Motion får forældre til de mindste råd og inspiration til sund kost og motion. Rumlerikker for de mindste En ægte rumlerik. Slumre er den yngste af figurerne i rumlerik-universet. Hjerte foreningen begyndte i Hjerteugen i april en målrettet oplysnings indsats over for familier med børn i alderen 3-6 år med klubben Rumle rikkerne Børn Mad Motion. Rumlerikkerne er både et sjovt fantasiunivers for børnene og en praktisk hjælp i hverdagen for de travle børnefamilier, der oplever, at tiden er for knap til at snitte grøn sager. Klubbens tilbud gør det let at være sund til hverdag for både store og små. Også daginstitutioner, jordemødre og børne tandklinikker har modtaget op - lys nings materiale om initiativet. Klubben er udviklet i tæt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Trygfonden. Trygfonden forsætter efter 2004 som sponsor. Sundhed ind ad døren Formålet med klubben er at forebygge overvægt hos børn og senere hjerteog kredsløbssygdomme og andre livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor modtog samt lige familier i Dan mark med børn mellem 3 og 4 år en di rekte hen ven delse fra Rumlerikkerne Børn Mad Motion, hvor for ældre og børn blev tilbudt at melde sig ind i klubben. Der er udviklet en hjem meside og herunder et lukket forum, hvor med lemmerne kan hente inspiration til børns kost og motion. I alt familier eller 6-7 procent af mål gruppen har tilmeldt sig. Via direct mail får medlemmerne to gange årligt ideer og inspiration til sund mad og fy sisk aktivitet. Dertil kommer nyhedsbreve med bl.a. spil og opskrifter på fastelavns dragter. Rumle rikkerne blev i løbet af året omtalt i trykte medier 107 gange, ligesom klubben har været omtalt i flere tv-programmer. Dertil har Norges største dagblad, V.G., haft en stor omtale af klubben. Børneklubben Rumlerikkerne Børn Mad Motion, her ved præsentationen i april, turnerede året igennem over hele landet med udklædte børn i de karakteristiske Rumlerik-dragter. Sundhed og oplysning Hjerteforeningen Årsberetning

16 Hjerteforeningens rådgivningscentre underviser og rådgiver hjertepatienter. Jeg følte mig usikker og anede ikke, hvad jeg kunne byde mit hjerte. Verner Thomsen blev sendt hjem efter en firedobbelt bypassoperation uden tilbud om efterbehandling. Men han opdagede, at rådgivningscenteret i Kolding holder temadage om at være bypassopereret. Her har han og andre fået gode råd om kost og motion. 16 Hjerteforeningen Årsberetning 2004

17 Et rehabiliteringsprogram efter indlæggelse med blodprop mindsker risikoen for en ny blodprop med 30 procent. Patientstøtte Hjertepatienter skal tilbydes fuld rehabilitering Kun en tredjedel af hjerteafdelingerne på de danske sygehuse har et fuldstændigt rehabiliteringsprogram for patienter med blodprop. En rapport, udgivet af Hjerteforeningen, Dansk Cardiologisk Selskab og Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark anbe falede i 2004, at alle hjerte patienters behov for rehabilitering skal vurderes. Og at alle, der har behovet, skal have et integreret rehabiliteringstilbud. Hjerte foreningen har tidligere støttet blandt andet Bispebjerg Hospitals forskningsarbejde med at sætte system i hjerterehabiliteringen med 1,3 millioner kroner. Fysisk og mental genopbygning For 20 år siden var en patient indlagt i totre uger efter en blodprop, så da var der tid til at tale om livsstil under indlæggelsen. I dag er den gennemsnitlige liggetid 4,5 dage, og derfor må de nødvendige samtaler ofte gennemføres efter udskrivelsen. Mange har følt sig raske lige op til en akut indlæggelse, og blodproppen kommer som et chok. Der er ikke noget at sige til, at det hele krakelerer for nogle af patienterne, når de efter få dage kommer hjem, siger overlæge Mogens Lytken Larsen fra Medicinskkardiologisk afdeling på Århus Amtssyge hus. reha biliteringen be gynder allerede under pa tien tens indlæg gelse ved konsekvent under søgelse af mulig hederne for forebyggel se, oplysning om risici og plan lægning af en ambu lant opfølg ning. Meget at vinde ved tidlig indsats Rehabilitering nedsætter den relative risiko for nye blodpropper med 30 procent, så gevinsten ved at følge rapportens anbefalinger er stor. Tilstrækkelig rehabilitering betyder, at patienterne selv får en tro på egne kræfter og en overbevisning om, at den fore byg gende indsats nytter. Det betyder sam tidigt, at der samfunds økono misk kan spares store beløb men væsent ligst er, at patienterne kan spares for en unødigt forringet livskvalitet. Hvad er rehabilitering? Fuld hjerterehabilitering er et integreret, helhedsorienteret tilbud om efterbehandling, der ud over lægelig opfølgning og behandling omfatter en indsats, der består af patientundervisning, støtte til livsstilsændringer, fysisk træning og psykosocial omsorg. Indsatsområderne er fx hjælp til rygestop og kostomlægning, fysisk træning og såkaldt psykosocial omsorg, der giver patienten mulighed for at gennemleve den traumatiske krise og genvinde sin trivsel. Han har været med til at udforme rappor ten om rehabilitering af hjertepatienter, der påpeger, at alle relevante hjertepatienter har krav på et fuldt rehabiliteringsforløb efter endt hospitalsbehandling. Det skal ske gennem både psykisk og fysisk genoptræning og forebyggelse. Rapporten foreslår, at At leve med en kronisk sygdom kræver den rigtige vejledning. Efter hospitalsopholdet kan hjertepatienter hente hjælp i Hjerteforeningens rådgivningscentre. Patientstøtte Hjerteforeningen Årsberetning

18 Det frivillige arbejde er en grundsten i indsatsen for at nå Hjerteforeningens mål. De frivillige er fundamentet Årets generelle medlemsfremgang gælder også i lokalkomiteerne, hvor netværket bruges aktivt i hvervningen af nye medlemmer til Hjerteforeningen. Lanceringen af kampagnen Rumlerikkerne Børn Mad Motion i Hjerteugen i april blev positivt modtaget i det frivillige netværk. Mange lokalkomiteer havde arrangeret aktiviteter i børnehaver og daginstitutioner, og Rumlerik-dragterne blev brugt af mange. På samme vis var der i årets løb livlig aktivitet omkring de lokale arrangementer som nytårsmarcherne og forskellige motionsløb. Det handler om værdier I foråret 2004 blev Hjerteforeningens repræsentantskab præsenteret for et værdi grund- lag for den frivillige indsats i foreningen. Det blev udarbejdet på baggrund af en omfattende undersøgelse af lokal komi teernes frivillige arbejde, foretaget året forinden af konsulentfirmaet PLS Rambøll. Undersøgelsens konklusioner, blandt andet om karakteren af det frivillige arbejde og tilfredsheden med det, var forinden blevet diskuteret på et landsseminar. Værdigrundlaget for det frivillige arbejde slår fast, at frivilligt arbejde er en grundsten i indsatsen for Hjerteforeningens formål ulønnet samarbejde gør en forskel man arbejder ud fra et personligt engagement man kan deltage i forskelligt omfang og med respekt for baggrunde og etniske eller religiøse tilhørsforhold man selv er med til at planlægge indsatsen man interesserer sig for hele tiden at gøre det bedre samvær og respekt skaber sammenhold man lærer af hinanden ved at dele erfaringer og viden man samarbejder med andre foreninger på alle niveauer for at fremme hjertesagen Frivillige tager trykket I slutningen af 2004 satte Hjerte foreningen ind med en kampagne for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at kende sit blodtryk. Hjerteforeningen valgte at tilbyde blodtryksmålinger mange steder i landet. Det kunne lade sig gøre, da rådgivnings centrene uddannede for eningens store korps af frivillige til at måle blodtryk. Der blev indkøbt to blod tryksapparater til hver lokalkomité, som fik en generel under visning i blodtryk og blodtryks måling, suppleret med en skrift lig vej ledning. Knap 10 lokalkomiteer har i årets sidste måneder målt blodtryk på omkring 800 personer. Undervisningen af de frivillige vil blive fulgt op i Samtidig har rådgivningscentrene udvidet varesortimentet og sælger nu også godkendte blodtryksapparater efter en faglig vejledning til den enkelte kunde. Hjerteforeningens børneklub er til for familier med børn, der er født med hjertesygdom. På det årlige familietræf er fællesskabet og samværet det vigtigste. Hjerteforeningen samarbejdede med Dansk Hypertensionsselskab om kampagnen. 18 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Patientstøtte

19 Lokalt engagement danner basis for Hjerteforeningens kampagner. Ildsjæle driver værket Det frivillige netværk 58 lokalkomiteer, heraf 1 ny i Skive 7 motionskomiteer 3 klubber for patienter og pårørende Børneklubben, Defibrillatorklubben og Hjerteog Lungetransplantationsklubben Eksempler på arrangementer Nytårsmarch på Stevns med deltagere Pjerrotløbet på Dyrehavsbakken, Klampenborg, med 500 deltagende børn Løb i Bonbon-land, Holme Olstrup, med 500 deltagende børn og Rumlerikker Per Frandsen er fra 1. januar 2005 ansat i Hjerteforeningen som projekt koordinator til at hjælpe eksisterende lokalkomiteer i deres arbejde og med at starte nye komiteer. Per Frandsen har, hvad hjertesagen angår, selv prøvet lidt af hvert: Han blev i 2004 opereret for for kammer flimmer, også kaldet hjerte flimmer, og har i tre år været frivillig i lokal komi teen i Næstved. Nu er han en del af kittet mellem Hjerteforeningens sekretariat i København og lokal komiteerne på Sjælland og Lolland Falster. Jeg har for eksempel forleden været i Maribo for at fortælle om min rolle og give eksempler på, hvilke aktiviteter man kan sætte i gang i en komité. Min rolle er at skabe endnu større sammenhæng mellem det centrale og lokale arbejde for hjerte sagen, fortæller Per Frandsen. Han opfordrer alle frivillige til både at se sig selv som vigtige aktører lokalt og i den store sammenhæng: Når sekretariatet laver et godt stykke arbejde, er det vigtigt, at der bakkes op med aktiviteter lokalt. Ligesom det omvendte naturligvis også gælder. Der skal tages fat, også på det mindre sjove arbejde. Ellers er der ingen grund til at melde sig som frivillig. Per Frandsen vil også arbejde for, at alle aldre bliver repræsenteret lokalt: Rummer vi alle aldersgrupper i komite erne, vil vi også kunne nå ud til alle, fordi vi på den måde får kontakt med alle fra børne haver, skoler og sportsklubber til pensionist foreninger. Det vil også gøre den naturlige udskiftning i bestyrelserne nemmere. Ministerbesøg i lokalkomité Projektkoordinator Per Frandsen giver ikke op: Da han sad i lokalkomiteen i Næstved, mente alle, at det var nytteløst at invitere Indenrigs- og Sundhedsministeren til et løb til fordel for Hjerte foreningen. Men Per Frandsen skrev et brev, og så dukkede Lars Løkke Rasmussen op og fik sig en løbetur. Patientstøtte Hjerteforeningen Årsberetning

20 Alle medlemmer kan fortsat få foretaget forskellige målinger og individuel rådgivning i rådgivningscentrene. Rådgivningscentre retter indsatsen mod patienterne Hjerteforeningens rådgivningscentre ompriori terede i 2004 deres indsatsområde, så de nu henvender sig mere målrettet til hjerte- og kredsløbspatienter og personer med risiko for hjertesygdom. Faldende besøgstal Hjerteforeningen har nu otte permanente rådgivningscentre. Det midlertidige center i Esbjerg fik i maj fast bopæl og to faste åbningsdage om ugen. Alle medarbejdere i rådgivningscentrene har været med i strategiudviklingen, hvor centrenes mission, vision og målgrupper er blevet beskrevet, og hvor kerneydelserne i centrene er beskrevet og målrettet hjertekredsløbspatienterne. Desuden har samtlige medarbejdere i rådgivningscentrene deltaget i kursus om telefonrådgivning og arbejdet med frivillige, og diætister er blevet uddannet i et kostberegningsprogram. Støttegrupper for børn og unge Rådgivningscentrenes primære indsatsområde er fortsat de individuelle sam - taler inden for områderne kost, sygdoms - for ståelse og psykosocial karakter. Samtidig er psykologer fast knyttet til råd - givningscentrene i København og Århus for at tilbyde børn og unge med hjerte syge forældre støtte i grupper sammen med jævnaldrende i samme situation. Psy ko logerne i centrene kan desuden have afklarende samtaler med hjertepatienter og forældre til hjertebørn. Kurser og foredrag vil fremover være rettet mod hjertepatienter og deres pårørende, mens alle Hjerteforeningens medlemmer fortsat kan få foretaget forskellige målinger og øvrig kontrol. Rådgivningscenteret i Næstved har i 2004 oplevet en fortsat stigning i tilgangen af besøgende. Det samme har rådgivningscenteret i Viborg. Ellers har den generelle tendens været et faldende antal besøg i rådgivningscentrene. Årsagen er blandt andet, at lanceringen af de to kampagner, Rumlerikkerne Børn Mad Motion og Sund hedsfremme på virksomhederne, hen vendte sig direkte til målgrupperne og dermed ikke involverede besøg i rådgiv ningscentrene. Dobbelt så mange lærte Hjertestart I efteråret 2004 lancerede Hjerteforeningen kampagnen Hjertestart. I den forbindelse holdt rådgivningscentrene hjertestartkurser for hjertepatienter og pårørende, deltog mod 506 året før altså dob belt så mange kursister. Samtidig blev alle otte rådgivningscentre udstyret med defibrillatorer. De kan anvendes til undervisning i forbindelse med Hjertestartkurser og i tilfælde af hjertestop i et rådgivningscenter. Sygeplejerske Birgitte Kvist leder Hjerte - foreningens rådgivningscenter i Aalborg og har uddannet frivillige i blodtryksmåling. Otte rådgivningscentre Hjerteforeningens otte rådgivningscentre er bemandet af sundhedsfagligt personale som sygeplejersker og diætister, der yder kvalificeret råd givning primært til hjertepatienter. Alle kan dog benytte centrene, som bl.a. informerer om, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for hjertesygdom. Rådgivningscentrene tilbyder personlige samtaler kostsamtaler støttegrupper telefonrådgivning blodtryksmåling kolesterolmåling blodsukkermåling konditest foredrag og kurser pjecer og kogebøger 20 Hjerteforeningen Årsberetning 2004 Patientstøtte

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012 Rådgivningscenter Kolding SUNDHEDSTJEK FOREDRAG RYGESTOPKURSUS TEMACAFÉ KOSTVEJLEDNING MOTION MÅLINGER RÅDGIVNING HJERTESTART SAMTALER AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING januar - juli 2012 Hjerteforeningens

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet 40 års fremskridt i forskning i hjertekarsygdomme Et stærkt engagement for at redde liv Arv og gaver gør en forskel Bekæmpelse af hjertekarsygdomme - nu og i fremtiden

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING august - december 2011

AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING august - december 2011 Rådgivningscenter Kolding HJERTECAFÉ SAMTALER HJERTESTART MÅLINGER RYGESTOPKURSUS KOSTVEJLEDNING SUNDHEDSTJEK FOREDRAG RÅDGIVNING MOTION FREDAGS-BRUNCH AKTIVITETSPLAN RÅDGIVNINGSCENTER KOLDING august -

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014 Presse- og kommunikationskursus Nørre Aaby, den 4. april 2014 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen Sundhedskatalog 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Om at ændre vaner Beslutningsprocessen Det kan vi hjælpe med Statistik Risikofaktorer Test dig selv Få styr på medicinen Sundhedsprofil Rygestop Ned

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Odense. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Odense Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

PRÆSENTATIONER VED HJERTEFORENINGENS REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014

PRÆSENTATIONER VED HJERTEFORENINGENS REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014 PRÆSENTATIONER VED HJERTEFORENINGENS REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014 Indhold: 1. Formandens beretning, side 1 2. Årsregnskab 2013, side 14 3. Medlemskontingent, side 19 4. Kampagner og tiltag 2014 2015, side

Læs mere

Landsseminar 9. maj 2015. v/adm. direktør Kim Høgh

Landsseminar 9. maj 2015. v/adm. direktør Kim Høgh Landsseminar 9. maj 2015 v/adm. direktør Kim Høgh Status på politik og strategiproces juni/juli 2014 September Hovedbestyrelsesmøde Oktober Regionsmøder November Frivilligråd December Hovedbestyrelsesmøde

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Indhold. 2 Hjerteforeningen Årsberetning 2005 Indhold. Mærkesager... 3 Kronprinsessens hjertesag Hjertesagen har bred appel

Indhold. 2 Hjerteforeningen Årsberetning 2005 Indhold. Mærkesager... 3 Kronprinsessens hjertesag Hjertesagen har bred appel 52005 Indhold Mærkesager..................................... 3 Kronprinsessens hjertesag Hjertesagen har bred appel Sundhed og oplysning.............................. 6 Livet er fantastisk flere får det

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Fundraising & Marketing

Fundraising & Marketing Fundraising & Marketing Indsamling af midler til forskning, forebyggelse og patientstøtte Markedsføring og branding af Hjerteforeningen og Børnehjertefonden Mio. kr. 170,0 Fundraising indtægter 2009-2013

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kampagner i Hjerteforeningen. Fredag den 4. april 2014

Kampagner i Hjerteforeningen. Fredag den 4. april 2014 Kampagner i Hjerteforeningen Fredag den 4. april 2014 Agenda Præsentation af os alle sammen Om kampagner og kampagnearbejde fra Hauser Plads Ny hjertesvigtkampagne Lokale aktiviteter i forbindelse med

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere