KONFERENCE D I ODENSE. Handicap Beskæftigelse, uddannelse og handicap

Transkript

1 KONFERENCE D I ODENSE Handicap 2019 Beskæftigelse, uddannelse og handicap

2 Handicap 2019 Handicap 2019: Beskæftigelse, uddannelse og handicap Socialstyrelsen og COK afholder for tredje gang en national handicapkonference med fokus på ny viden, aktuel udvikling, erfaringsdeling, forskning og praksis. I 2019 sætter vi fokus på, hvordan borgere med handicap i højere grad kan blive en del af arbejdsmarkedet og få en uddannelse. Temaet er relevant både på nationalt og kommunalt niveau, både fordi vi har høj beskæftigelse i Danmark og nu skal have flere med, og fordi vi ved at uddannelse øger mulighed for job. Men også fordi det for mange borgere med handicap giver bedre livskvalitet, mere mening og trivsel at kunne indgå i et arbejds- og uddannelsesfællesskab. Vi ved også, at beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for borgere med handicap kræver understøttende social- og handicapfaglige optikker. Vi har i Danmark bl.a. et socialt handicapbegreb og nogle handicappolitiske grundprincipper, som også skal følge med, når borgere med handicap møder uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Understøttelsen af deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet er også udfordret af andre barrierer end funktionsnedsættelser hos borgere, fx organisering på tværs af eksempelvis kommunale sektorer og samarbejde mellem virksomheder og kommunale sektorer. De mange tiltag, der er for at forbedre det tværgående samarbejde, kan i dette lys ses som rehabliteringsindsatser for systemet. Konferencen vil sætte spot på dels ny viden, nye muligheder og nye erfaringer, men også give anledning til at deltage i sessioner om praksiseksempler, ligesom dialog og netværk mellem deltagere vægtes højt. Med sig hjem til egen kommune eller organisation vil deltagerne få ny inspiration, konkrete veje at forfølge i arbejdet, nye kontakter, og ikke mindst ny indsigt i hvad der virker.

3 Program Ankomst og morgenkaffe Velkomst og rammesætning // Socialstyrelsen og COK Hvordan får vi mennesker med handicap med på vognen? Uddannelse er vejen til beskæftigelse. Det gælder især mennesker med handicap. Men antallet af unge med handicap der tager en uddannelse, styrtdykker, viser en analyse som Det Centrale Handicapråd har fået foretaget. Og tallet for hvor mange med handicap, der står uden for arbejdsmarkedet, har ikke rykket sig sinde Hvordan udvikler vi et mere fleksibelt uddannelsessystem, så flere unge med handicap kan tage en uddannelse? Hvordan kommer flere med handicap i arbejde? // Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd og Vice President i Novo Nordisk Når det synlige handicap bliver en elefant i rummet Politisk korrekthed og misforståede hensyn resulterer i en diskurs, hvor kolleger og ledere utilsigtet stigmatiserer mennesker med synlige handicap som de anderledes i forhold til normalen på arbejdsmarkedet. Det er blot én af konklusionerne fra Nanna Mik-Meyers forskningsprojekt der handler om, hvordan ledere og kolleger reflekterer over og taler om deres kolleger med cerebral parese. Undersøgelsen viser desuden, at det især er konteksten på arbejdspladsen, for eksempel arbejdspraksis og sociale relationer, der har betydning for, hvor stor en vægt funktionsnedsættelsen tillægges. Nanna Mik-Meyer har derfor udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan samarbejde og inklusion kan styrkes og eventuelle ulige forhold mellem kolleger med og uden funktionsnedsættelser brydes ned. // Nanna Mik-Meyer, professor MSO, CBS Kaffepause Fra erhvervsevne til arbejdsevne Udviklingen omkring handicap og beskæftigelse er ikke alene påvirket af ændringer i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken men også i ændringer af handicapforståelsen. Finn Amby tegner et historisk rids af udviklingen og sætter samtidig fokus på de offentlige systemers rolle i forhold til at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse og på problemer i samspillet mellem forskellige sektorer. // Finn Amby, adjunkt, p.hd. VIA Frokost Vælg mellem en af følgende sessioner: (se uddybende beskrivelser nedenfor) Session 1 IPS, Implementering, organisering, erfaring

4 // Inge Storgaard Bon Fils Lektor, ph.d., Institut for Socialt Arbejde, Metropol Session 2 Kommunal nyorganisering og relationel velfærd. // Karin Leth Kristensen, leder af Aalborg AKTIV Session 3 Social støtte med CTI metoden - i overgangen til og fastholdelse i job // Louisa Prehn-Jacobsen og Anders Søberg, Socialstyrelsen Session 4 Specialpædagogiske støtteordninger på den Forberedende Grunduddannelse, og de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser. // Kirstine Bygballe Mikkelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Session 5 Anerkendelse og synliggørelse af personlige, sociale og faglige arbejdsmarkedsfærdigheder med OCN metoden //Hanne Skov, daglig leder af OCN Danmark, Sisse Høy Simonsen, OCN Danmark og Jesper Thrige, jobkonsulent hos STU i Viborg. Session 6 LEV og indsatsen KLAPjob - hvad skal der til, for at få beskæftigelsesindsatsen til at lykkes? // opdateres Session 7 Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer //Jakob Heltoft, kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Lisbet Tuxen, specialkonsulent, Socialstyrelsen Kort pause find tilbage til plenum Åbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap? Arbejdsgiverne har nøglen til at skabe åbne, rummelige og tilgængelige arbejdspladser for personer med handicap, men vi ved alt for lidt om deres adfærd og holdninger. I dette oplæg præsenteres resultaterne fra en omfattende landsdækkende undersøgelse af danske arbejdsgiveres praksis og holdninger til ansættelse og fastholdelse af personer med bevægelseshandicap. Undersøgelsen giver svar på hvilken betydning bevægelseshandicap for sandsynligheden for at blive ansat, hvilke typer af arbejdsgivere der er villige til at ansætte personer med bevægelseshandicap, hvilke barrierer virksomhederne oplever og hvordan flere arbejdsgivere kan engageres i at ansætte og fastholde personer med bevægelseshandicap. // Thomas Bredgaard, professor MSO, Aalborg Universitet Kaffepause Koblingskompetencer the missing link i beskæftigelseindsatsen? De mange velfærdsproblemer, som kommunerne

5 er sat til at løse, er ikke nemme at håndtere. De er indviklede. De forandrer sig hele tiden, de er komplekse, og de er vanskelige at afgrænse. De kalder på, at flere inddrages i at definere og løse dem. Henning Jørgensen taler for, at der hidtil har manglet i al fald én central forudsætning for at få de mange samarbejdsforsøg på tværs i det offentlige til at lykkes, og det er koblingskompetencer særlige forudsætninger for tværgående samarbejder, der kan forbedre kvaliteten af velfærdssikringen. // Henning Jørgensen, professor, Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, Aalborg Universitet Farvel og tak for denne gang

6 Sessioner Session 1: IPS, Implementering, organisering, erfaring Psykiske lidelser står ofte i vejen for et aktivt arbejdsliv og dermed for adgang til et af samfundslivets vigtige fællesskaber. IPS-metoden integrerer beskæftigelses- og behandlingsmæssige indsatser. Metoden har vist gode effekter i udlandet og bliver aktuelt afprøvet i Danmark i fire kommuner. // Inge Storgaard Bon Fils Lektor, ph.d., Institut for Socialt Arbejde, Metropol Session 2: Kommunal nyorganisering og relationel velfærd. Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune har pr. 1. marts 2017 etableret Aalborg AKTIV. Aalborg AKTIV er en tværgående enhed, hvis formål er at skabe nye blikke på borgernes drømme og potentialer i forhold til meningsfuld beskæftigelse. Aalborg AKTIV er et tilbud til borgere med alle former for handicap, som modtager social pension. Det betyder, at man kan komme ind fra gaden uden visitation og få støtte til at finde frem til nye beskæftigelsesmuligheder det kan være alt fra frivilligt arbejde til job med løntilskud, uddannelse, beskyttet beskæftigelse ect. Aalborg AKTIV samarbejder med borgerne om løsningerne, og det vigtigste succeskriterie er, at borgerne får deres potentialer i spil, og at de bliver en del af et for dem meningsfuldt fællesskab. // Karin Leth Kristensen, leder af Aalborg AKTIV Session 3: Social støtte med CTI metoden - i overgangen til og fastholdelse i job Borgere, der har funktionsnedsættelser, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, står i markant grad uden for arbejdsmarkedet. For at understøtte, at flere af disse borgere kommer i uddannelse eller beskæftigelse, er der igangsat et samarbejdsprojekt mellem Socialstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet har fokus på en integreret og intensiv indsats. Beskæftigelse er ikke blot et mål i sig selv, men kan som en del af en social indsats også være med til at understøtte positiv forandring, bedre trivsel og mental sundhed for borgeren. CTI metoden (Critical Time Intervention) bruges som en aktiv medspiller, når der arbejdes tværfagligt mellem social området og beskæftigelse til gavn for borgeren. Sessionen tager udgangspunkt i borgerrejser- og fortællinger fra de deltagende kommuner, erfaringer og de foreløbige evalueringer af projektet fra Rambøll. // Louisa Prehn-Jacobsen og Anders Søberg, Socialstyrelsen Session 4: Specialpædagogiske støtteordninger på den Forberedende Grunduddannelse, og de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser. // Kirstine Bygballe Mikkelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

7 Session 5 Anerkendelse og synliggørelse af personlige, sociale og faglige arbejdsmarkedsfærdigheder med OCN metoden. Bliv klogere på hvad OCN metoden er og hvad den kan. OCN metoden handler om at sikre, at handicappedes personlige, sociale og faglige færdigheder bliver anerkendt og synliggjort. Hos STU Viborg har OCN metoder i 6 år været anvendt i praksis. Udgangspunktet er, at eleverne skal opleve vigtigheden i at være tilstede, møde op og erfare, at der er brug for dem. Eleverne arbejder med grundlæggende personlige og sociale kompetencer, hvoraf adskillige samtidig er arbejdsmarkedsrelevante. De opnåede kompetencer dokumenteres ved brug af OCN metoden. Ved brug af de faglige OCN-forløb får eleverne samtidig løbende dokumenteret deres opnåede branchespecifikke færdigheder indenfor deres interessefelter - både i den praktiske undervisning på skolen og i eksterne praktikker. Eleverne ender med et uddannelsesbevis med dokumentation af en række uformelle arbejdsmarkedskompetencer, der understøtter deres jobsøging. Efter STU kommer langt størstedelen af eleverne i ufaglært beskæftigelse. //Hanne Skov, daglig leder af OCN Danmark, Sisse Høy Simonsen, OCN Danmark og Jesper Thrige, jobkonsulent hos STU i Viborg. Session 6 LEV og KLAPjob hvad skal der til, for at få beskæftigelsesindsatsen til at lykkes LEV driver beskæftigelsesindsatsen KLAPjob, som med udgangspunkt i et nationalt virksomhedsnetværk har lavet 3000 jobs til mennesker med kognitive handicaps. KLAPjob samarbejder med stort alle landets kommuner om dette, og det betyder alt i alt, at vi har en masse praksisnær viden dels omkring beskæftigelsesudfordringerne for mennesker med handicap, men også hvad der skal til for at få det til at lykkes. // opdateres Session 7 Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer Regeringen og aftalepartierne har afsat 128,4 mio. kr. i perioden til 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Midlerne skal bl.a. være med til at finansiere en pulje til virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap, udvikling af et kompetencekort, en landsdækkende job-uge og etablering af en vidensplatform, der skal give virksomheder, kommune og borgere én samlet indgang til viden om specifikke handicap og konkrete redskaber og indsatser, der kan styrke personer med handicaps mulighed for at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Kom og hør om det handicappolitiske beskæftigelsesudspil og de 11 initiativer. //Jakob Heltoft, kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Lisbet Tuxen, specialkonsulent, Socialstyrelsen