Dokumentation for hvis skyld? Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.
|
|
- Bente Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentation for hvis skyld? Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.
2 Punkt nr. 1 Der er masser af kvalitetsudfordringer at tage fat på i sundhedsvæsenet!!! På og mellem de enkelte afdelinger Imellem sektorer I forhold til at tilpasse til patienters behov 2
3 3 Nogle gange må man vælge Mellem rødvin og cola (jf. i går aftes) Mellem accountability og læring Den internationale litteratur er ret entydig.
4 Kan downloades gratis på: kora.dk
5 Bottom-up undersøgelse på 5 hospitaler 59 (gruppe)interview med medarbejdere og ledere på alle niveauer. 115 punktinterview Samlet set i alt 367 personer. Observationsstudier (i alt 10 arbejdsdage) Interview med 13 nationale nøglepersoner 5
6 6 Hvad var der galt? For megen tid på dokumentation For meget dobbelt/trippel dokumentation pga IT. Procedurekrav fører til for megen dokumentation af negative fund. Kvalitetsmonitoreringsmodeller opskalerer krav til dokumentation (fx kontaktpersonordning, KRAM) Patientrettigheder fører til øget dokumentation. Den samlede mængde af ting, der skal dokumenteres vokser.
7 7 Vi har rigtig mange ting, vi skal. Vi skal VAS-score, vi skal tryksårsscreene, vi skal ernæringsscreene, vi skal have indlæggelsessamtale, vi skal tildele kontaktperson, vi skal [indberette til] NIP, vi skal [ ] Nogle gange tænker man: Hvad skal jeg bruge alt det her til? For uanset om jeg skriver noget eller ej, så bliver der ikke handlet på det. For om tre dage er Fru Hansen alligevel udskrevet igen. (Sygeplejerske)
8 8 Genoptræningsplaner I tilfælde, hvor der udarbejdes en genoptræningsplan for en patient, kodes dette automatisk. Ved patienter, som ikke modtager en genoptræningsplan; der skal sekretærerne manuelt tildele en kode, der signalerer, at den pågældende patient ikke har haft behov for en genoptræningsplan. Sekretærerne eksemplificerer: Selv hvis det er en patient i skadestuen, der har fået noget i øjet, skal du skrive, at de ikke skal have genoptræning. Også dem vi afslutter til egen læge. Også de døde. Ellers kommer det ud på en fejlliste. Det skal også kodes på rask ledsager!
9 9 Gode intentioner meget dokumentation! Vi er endt i et registreringshelvede, og det giver ingen værdi for patienterne. (Sygeplejefaglig leder) Nogen må finde en stopklods. (Sygeplejefaglig leder) Vi skal have pustet noget luft ud af DDKM; dette initiativ, der skulle være en garant for kvaliteten, er svulmet op til elefant - størrelse. (Sygeplejefaglig leder)
10 Som kvalitetsfolk har vi altid gerne villet sætte standarder for god kvalitet, monitorere at tingene rent faktisk foregår på den måde, vi har besluttet, og handle på afvigelser. Det er klassisk kvalitetstænkning. Det passer bare ikke til den volumen, det har fået. Vi drukner i screeninger. Alle patienter skal ernæringsscreenes, alle patienter skal tryksårsscreenes, alle patienter skal KRAM-screenes. De skal screenes for what-ever. (Chef) 10
11 Mængden af registreringer vokser. Det er en hel registreringsjungle. Man ender med ikke at registrere eller ikke at kunne se registreringerne for bare registreringer. Særligt, når vi har meget travlt, er alle registreringerne irriterende og ikke mindst alle de computerklik, de fører til. (Læge) Lægerne vælger sygeplejedokumentationen fra, fordi den drukner i KRAM og andre screeninger. 11
12 Punkt nr. 2 Hvis vi dokumenterer alt (alt for meget) kan det føre til patientusikkerhed. Det relevante drukner. Relevante handlinger drukner også, når der ikke er lagt prioriteringer ind. 12
13 Hvorfor skal vi fravælge det irrelevante i stedet for at vælge det relevante til? (Kvalitetsansvarlig sygeplejerske) 13
14 Frustrerede sygeplejersker Jeg vil jo allerhelst have den personlige kontakt, hvor jeg snakker med patienten om, hvordan [han eller hun] har det i dag, og hvor jeg skal sætte ind lige præcis i dag, for at vedkommende kan få den bedst mulige indlæggelse. Det er ikke beskrevet nogen steder. Du bliver heller ikke punket ledelsesmæssigt, fordi du ikke har siddet og holdt en grædende og urolig patient i hånden. Men du bliver helt sikkert punket, hvis du ikke har sørget for, at registreringen er i orden. Nogle gange føler jeg, det er vigtigere at sætte fluebenet det rigtige sted end at være hos patienten, fordi der er nogen, som kommer og tjekker det igennem. Det stresser rigtig meget. For det går ud over dem, som ligger og har brug for hjælp. 14
15 15 En barriere for patientfokus Vi har en lang liste over de ting, som vi skal dokumentere. Så er der bare ikke tid til [at finde ud af], hvad patientens reelle problem er, for det står ikke på listen. Det kan godt være, du er obstiperet, men jeg er nødt til at smertescore dig. (Sygeplejerske) Dagsordenen er ligesom sat, når du skal tale med patienten. For du skal igennem alle de der forskellige ting. Så man møder patienten på en anden måde, fordi du allerede har de ting, du skal igennem. (Sygeplejerske) Det tager tiden fra patienterne og de problemstillinger, som patienterne synes er vigtige. (Sygeplejerske)
16 Manglende journaloverblik Uoverskueligt hvor man skal dokumentere ting i journalen. Journalen er ikke bygget op omkring problem og handling. Der er meget fyld i journalen. 16
17 Demotivation Vi dokumenterer i hoved og røv. Vi bruger uforholdsmæssig meget tid på det. Det giver ikke mening. Vi står med ryggen til patienten. Det gør, at man bliver træt af det arbejde, man laver. Det er ikke en god udvikling. Det kan godt være, at de nye er vant til det, men derfor er det ikke nødvendigvis godt. (Sygeplejerske) 17
18 Resignation Man vænner sig til, at tingene ikke giver mening. Det er nødvendigt for at kunne arbejde her. (Sygeplejerske) Man er nået dertil, hvor man bare accepterer, at det er sådan, det er. Det hjælper ikke så meget at sige imod på det punkt, for sådan er det bare at arbejde på et sygehus. Efterhånden er det inde på rygraden, så man tænker ikke så meget over, om det egentlig er nødvendigt. (Kvalitetsansvarlig) 18
19 19 Hvordan og hvorfor er det blevet sådan? Politisering af sundhedsområdet (behov for transparens, kontrol og rettigheder) Faglige ambitioner Frygt og ledelsespres (for klagesager og ikke at blive akkrediteret)
20 Hvad er formålet med dokumentation? Arbejdsredskab, nedskreven erindring om hvad der er sket og skal ske. Muliggør vidensdeling på tværs af personer, vagter, tid og rum. Et værktøj i det tværsektorielle samarbejde. At leve op til journalføringspligten. 20
21 21 Tjener flere formål Kontrolformål: Man beskriver, hvad man har gjort, eller hvad der har afveget fra det planlagte, så det efterfølgende kan kontrolleres, om man har gjort det rigtige. Udviklingsformål: Man beskriver handlinger og virkninger, og kan derfra uddrage læring om god praksis. Kommunikationsformål: Man meddeler sig fx til kollegaer i andre vagtlag om udførte handlinger og forhold det er vigtigt at være opmærksom på. Samt på tværs af sektorer. Inddragelsesformål: At patienten er informeret om, hvad der foregår.
22 Dokumentation for dokumentationens skyld Dokumentation for systemets skyld. Så hospitalet kan blive akkrediteret. Så sundhedsvæsenet kan opnå politisk legitimitet. 22
23 23 The Law of mushrooming De Bruijn, H. (2009) [2007]. Managing Performance in the public sector. 2nd edition. London & New York: Routledge. The logic of escalation Unintended consequences
24 24 Styringsdilemma 1: Kontrol eller læring? I dag fylder kontrol af ting, der opleves som perifere, rigtig meget, mens læring fylder relativt lidt! Mange frontlinjeklinikere vurderer, at dette giver et forvredet fokus på, hvad god kvalitet er. At det er demotiverende, tidsrøvende og farligt for patienternes sikkerhed.
25 25 Styringsdilemma 2: Standardisering eller fagligt skøn? I dag fylder standardiseringstankegangen rigtig meget, mens udvikling af kvalificeret fagligt skøn fylder relativt lidt! Mange frontlinjeklinikere vurderer, at dette er farligt for patienternes sikkerhed, virker demotiverende for medarbejderne og modvirker muligheden for patientinddragelse.
26 26 Hvorfor går det galt? På trods af de mange gode intentioner? Summen af de mange tiltag og den kulturpåvirkning der ligger heri. Fokusforskydning væk fra det kliniske arbejde. Samtidige effektiviseringer betyder færre i klinisk fremmøde. Overimplementering (frygten for ikke at blive akkrediteret, frygten for at få en næse, hvis ikke alt er dokumenteret, frygten for økonomiske konsekvenser, uoverskuelighed om hvad der gælder, uigennemsigtighed af hvem stiller hvilke krav, ønsket om at være compliant, måden kvalitetsarbejdet er organiseret på)
27 Beslutningstagere glemmer At koordinere de mange tiltag At udvikling af klinisk skøn ikke kommer ud af ingenting. At meningen med arbejdet ikke altid giver sig selv. At målet med arbejdet ikke giver sig selv! 27
28 Defensiv dokumentation Dokumentation for at beskytte sig selv mod patienterne, mod klagesager. 28
29 Professions dokumentation Dokumentation der skal vise, at jeg har været her i dag. For sygeplejeforskningens skyld. For sygeplejeprofessionens skyld! 29
30 Industrielle sfære Indflydelsesrig global industriel investering Videnskabelige sfære Videnskabelig og teknologisk viden og applikationer Professionelle sfære Fagprofessionel diversitet Professionel dominans Ubegrænset udbud Ubegrænset efterspørgsel Kompleksitet Politisk engagement Offentlige sfære Borgeres forventninger til liv og død Politiske sfære Statsstøtte, regulering, partipolitik Kilde: Sandra Dawson, 1999.
31 Mål er derfor Svære at operationalisere Der er konkurrerende initiativer Det er svært at evaluere på eller vide, hvornår man er i mål. Det er ofte overladt til frontlinjemedarbejdere at navigere i modstridende mål (Lipski, 1980)
32 3 udfordringer for mindre dokumentation Fagprofessionel modstand (Vigtigt for at beskytte mig selv mod klagesager, viser jeg har været her, attraktivt fordi det ofte foregår væk fra patienterne) Kompleksitet og uklare mål (ikke tydeligt hvad formålet med arbejdet er, og hvad det er vigtigt at dokumentere, der er mange forskellige krav om dokumentation) Strukturelle barrierer og Styringsvilkår (afregningsmodeller, incitamenter, kvalitetsmodeller, standarder, procedurefokus og IT) 32
33 33 Arbejdet mod bedre dokumentation Hvorfor er vi her? Hvad består opgaven i? Hvad er formålet med at dokumentere? Hvad har ledelsen af mål med dokumentationen?
34 Punkt nr. 3 En ny æra et nyt ansvar? Hvordan kan vi tage ansvar for at udvikle kvaliteten? Hvordan udvikler vi det kliniske blik? Hvordan giver det mening at måle på kvaliteten lokalt og i forhold til patientforløbet? 34
Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden?
Christina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Hvordan kan det specialiserede sygehusvæsen skabe bedre patientforløb uden at give køb på fagligheden? KVALITET på nye måder Kvaliteten skal øges, brugerne
Læs mereChristina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Kan nye organisationsmodeller forbedre organisationen, kulturen og kvaliteten?
Christina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Kan nye organisationsmodeller forbedre organisationen, kulturen og kvaliteten? Organisationsmodellers impact på Organisationen Kulturen Kvaliteten Christina
Læs mereLedelse af brugerinddragelse
Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en
Læs mereHvad motiverer de erfarne sygeplejersker i offentligt og privat regi?
Christina Holm-Petersen, senior projektleder, PhD. Hvad motiverer de erfarne sygeplejersker i offentligt og privat regi? - Veje til højere effektivitet 2 Hvad motiverer (off. + privat)? Synlig ledelse
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs merePatientsikkerhed på tværs af aktører
Patientsikkerhed på tværs af aktører Lovkrav om rapportering af utilsigtede hændelser siden 2004 i sygehussektoren. Lovændring 2010: Udvidelse af patientsikkerhedsordningen til også at omfatte sundhedsydelser
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereStyringsreview på hospitalsområdet
Christina Holm-Petersen, Sarah Wadmann og Natascha Belén Vejen Andersen Styringsreview på hospitalsområdet Forslag til procedure- og regelforenkling Styringsreview på hospitalsområdet Forslag til procedure-
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Temadag 7.3 2019, DSR, Kreds Midtjylland Indledning ved kredsformand Anja Laursen Emnet for temadagen i dag er tydeligvis et særdeles vigtigt emne for os sygeplejersker.
Læs mereKvalitetsmodel og sygeplejen
Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et
Læs mereVores st yringsredskab
It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet
DSKS-medlemsmøde Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS i Sundhedsvæsenet 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereINNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN
INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere
Læs mereHistorien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje
Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje Hvad lærte vi og hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Yrsa Andersen Hundrup, sygeplejerske, MNS, PhD. World Health Organization Alma Ata
Læs mereDokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital
Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital Dasys dokumentationskonference 2009 Præsentation Birgitte Rav Degenkolv Ledende oversygeplejerske Medicinsk afdeling F Peter Lorentzen Klinisk lektor Professionshøjskolen
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereCancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater
Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning
Læs mereFra forbedring af sundhedsaftaler til forbedring af ledelse
Vejle d.11 oktober Sammenhængende forløb sundhedsaftalernes formål En praktisk forskers perspektiv på sammenhæng: Fra forbedring af sundhedsaftaler til forbedring af ledelse Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc.
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mereStyrings- og organiseringsperspektiver på brugerinddragelse tur/retur. Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.
Styrings- og organiseringsperspektiver på brugerinddragelse tur/retur Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d. Introduktion: Fra ord til handling? Hvor er vi i dag efter 20-30 år med gode intentioner?
Læs mereHvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Læs mereEvidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereFremtidens ledere i sundhedsvæsenet - Hvad kræves der? Sidsel Vinge projektchef
Fremtidens ledere i sundhedsvæsenet - Hvad kræves der? Sidsel Vinge projektchef 8. Juni 2018 Hvad kræves der af fremtidens ledere? Noget der efterhånden ikke kan siges på under 450 sider! Noget med netværksledelse,
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereSygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012
Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Dokumentationskrav til hjemmesygeplejersken Nationale: SSTs vejledning
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereEPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark
EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark ERFARINGER PLANER HVAD VIL VI HAVE ERFARINGER HAR VI MASSER AF DE ER BÅDE GODE OG DÅRLIGE Hvad har vi erfaringer
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereMultisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Læs mereHvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?
Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereProgram. Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding. 1
Program Præsentation af journalaudit på HBO Præsentation af EPJ Introduktion til øvelse Øvelse Afrunding 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Journalaudit v. udviklingssygeplejersker Anne Jacobsen cand.cur.
Læs mereStuderende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereMere samarbejde, mere
Forskningssygeplejerske, Anne Bendix Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Kvalitet og Forskning Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Mere samarbejde, mere Når sundhedsprofessionelle skaber
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereSAM:BO aftalen. Mandag d. 23. september v/projektleder Susanne Magaard, Klinisk IT Psykiatrien
Mandag d. 23. september 2019 SAM:BO aftalen - Det digitale samarbejde i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer i Region Syddanmark v/projektleder Susanne Magaard, Klinisk IT Psykiatrien Hvad er SAM:BO? En
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereNÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE
NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION
Læs merePatientens perspektiv set fra projekt PaRIS
Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA Business Innovation and Concept Creation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV, Odense
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereDet sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Læs mereTelemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /
Læs mereHVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding
HVAD KOM- KARAKTERI- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef DEN SERER KLs ældrekonference 2018 Kolding BORGER? KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen
Læs mereMorgendagens ledelsesplatform for ledere af sundhedsvæsenet Strategisk medledelse. Lederforeningen. Når borgeren er medinddraget og ikke bare i fokus
Morgendagens ledelsesplatform for ledere af sundhedsvæsenet Strategisk medledelse Lederforeningen Når borgeren er medinddraget og ikke bare i fokus Sundhedsfaglige ledere i kommunerne: hvorfor skal det
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereForeløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011
Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele
Læs mereTilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011
Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereDemensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi
Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i
Læs mereKommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.
Kommunal Medfinansiering Jakob Kjellberg Programleder, Professor. Hvorfor har vi kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af
Læs mereDet nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv 13. januar 2017, DSKS Årsmøde År 1 med Det nationale kvalitetsprogram Forpremiere på Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereBårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer
Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereLEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD
LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD DEN EMPATISKE TILGANG OG DEN SNAKKENDE OG EKSPRESSIVE DEN TEORETISKE TILGANG OG DEN FRUSTREREDE OG UTÅLMODIGE
Læs mereUtilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne?
Utilsigtede hændelser Findes de også i kommunerne? Lovkrav om rapportering af UTH siden 2004 i sygehussektoren. Lovændring 2010: Udvidelse af patientsikkerhedsordningen til også at omfatte primær sektoren.
Læs mereForslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.
Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Baggrund for forslag...3 Ændring af strukturen...3 Fordele ved ny struktur i distrikterne...4 Distriktslederne...4
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015
Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mereEr det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering
Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereDet er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger
Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen April - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mereProjektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen
Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen
Læs mere