Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 2

Transkript

1 Skoletjenesten 2007

2 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 2 Forord Dette er et undervisningsmateriale, der ledsager koncerten med Poeten og Lillebror på Vega d. 22. september Undervisningstilbuddet er en del af koncertrækken Rytmiske udspil, som udbydes til de ældste klasser i folkeskolen samt gymnasiet/hf og VUC på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Rytmiske udspil er blevet til i et samarbejde mellem 3 rytmiske spillesteder i København og Musikken i Skoletjenesten. De 3 spillesteder er: Copenhagen JazzHouse, Vega og Pumpehuset. Med 3 koncerter på 3 måneder vil koncertrækken give sit bud på det rytmiske musikliv i København, som det ser ud her og nu. Koncertformen er dialogkoncerten. Grundtanken er, at afstanden mellem scene og publikum gennem dialogen brydes. Koncertformen lægger derfor op til, at eleverne har mulighed for at gå i dialog med kunstnerne oppe scenen. Dialogen kan være både verbal og musikalsk. I sammenhæng med alle koncerterne vil de deltagende klasser modtage et gratis undervisningsmateriale. Du kan læse mere om koncertrækken Rytmiske udspil på: Indhold: 9 spørgsmål til Poeten.... s. 3 Når musik og poesi mødes s. 4 Fra Poetry Slam til Sound Poetry.... s. 6 Drukner i ord af Jonas Gülstorff s. 8 Arbejdsopgave..s. 8 Tekst: hvis ikke andet noteret Ulla Hahn Ranmar/ Skoletjenesten

3 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 3 9 spørgsmål til Poeten!"# "$ % & ' () ) * * +, -././0 1 &, 2 Jonas Gülstorff (født 10. januar 1979) debuterede med Poeten og Lillebror i Udover sit arbejde med musik og poesi har han bl.a. arbejdet som skuespiller, radiovært og tv-vært. Jonas Gülstorff startede med at lave radio og har siden hen medvirket i flere tvprogrammer og danske film. Han skriver digte, bøger og producerer musik , 7 *, 3- %- &4, 8 &8 99 : ( * ( 1 * " * ( 1 2 * * * 5 5 5

4 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 4 Når musik og poesi mødes Musik og poesi har altid været som gode legekammerater. De har leget sammen og gået på udforskning sammen i nye ukendte områder. Som i et godt venskab beriger og understøtter de hinanden. Nogle gange er legen foregået på ordenes hjemmebane eller på ordenes præmisser, og nogle gange er legen foregået på musikkens hjemmebane. Når ord og musik mødes, smelter to udtryksmåder sammen, og noget helt tredje kan opstå. Det kan måske lyde lidt abstrakt at ord og musik kan opfattes som legekammerater. Ikke desto mindre beskriver det meget godt det forhold, som de to udtryksformer har til hinanden. Mødet mellem musik og ord støder vi f.eks. på, når vi lytter til en sang i radioen. Her arbejder eller leger musik og ord sammen for at udtrykke noget eller fortælle en historie. For at blive i allegorien eller sammenligningen kan man sige, at ordene her er på besøg hjemme hos musikken, for ordene i sangen bliver ikke talt men sunget. Ordenes rytme og rim har altså måtte indordne sig under musikkens regler. Det betyder jo ikke, at ordene bliver mindre vigtige. De er stadig vigtige for det samlede udtryk. Ord og musik ligner hinanden på mange punkter, og samtidigt er der væsentlige forskelle. Lad os derfor først kaste et kort blik på nogle af de ligheder og forskelle, som man kan finde mellem de to udtryksformer. Både musik og ord er udtryksformer, som er underlagt en masse regler, egne symbolsystemer, konventioner og indforståethed. Hvor ordene har bogstaver har musikken noder. Hvor ordene er underlagt grammatiske og betydningsmæssige regler, er musikken underlagt harmoniske principper. For nogle toner klinger bedre sammen i vores øre end andre, og nogle akkorder passer bedre til hinanden end andre. Grundlæggende kan man sige, at både musik og ord kan bruges til at kommunikere med fra en person til en anden. Men ord kan på en anden måde end musikken beskrive nogle helt konkrete objekter eller hændelser. Med ordene kan man f.eks. ret præcist beskrive en stols farve, størrelse, udseende osv. Her adskiller ordene sig fra musikken. For den kommunikation, der sker gennem musikken, foregår på et meget mindre konkret plan. Måske forbinder vi nogle rytmer, akkorder og instrumenter med bestemte begivenheder eller stemninger. Mol kan signalere tristhed og dur glæde. En fløjte forbindes måske med fuglefløjt osv. Men musikken igangsætter først og fremmest nogle følelser og kan skabe stærke associationer til begivenheder eller personer. Og det er aldrig sikkert, at musikken påvirker os alle på samme måde. Oplevelsen af musikken og de associationer, som følger med, er meget personlige eller subjektive.

5 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 5 Ordene kan da også noget lignende. De kan også udtrykke følelser eller stemninger, som f.eks. i digte og poesi. Nu bliver sproget brugt meget mere subjektivt. Ordene i digtet, udtrykket, bliver en oplevelse i sig selv sproget bliver æstetisk. Man kan sige, at ordene i poesien i højere grad arbejder med et udtryk, som ligner musikkens. Her bevæger informationerne sig på en langt mere ikke-bevidst og ikke-konkret plan. Når ordene flettes ind i poesien, bliver de vendt og drejet. Betydningen bliver mindre åbenlys. Når digteren eller poeten skriver ordet drukner, har vi en helt klar forestilling om, hvad dette ord betyder det er jo oftest i vand, man drukner. Men i poesien skubbes der til betydningen. I poesien må der leges med ordene, der sættes spørgsmålstegn ved den gængse forståelse af ordet, måske får ordene en helt ny betydning. Så når poeten fortæller, at han drukner i ord, er betydningen ikke længere entydig. 1 Hvad er det så, der sker, når de to udtryksformer begynder at lege sammen? Når musikken og poesien som to udtryksformer mødes, skal to forståelser og regelsæt samles, og det kan gøres på et utal af måder. Som beskrevet i indledningen kan man se det som to legekammerater, der går på besøg hos hinanden. Når ordene eller poesien er på besøg hos musikken, bliver helheden i højere grad på musikkens præmisser. Ordene bliver sat til toner dvs. melodi og ordene afpasses ind i musikkens rytme og stemning. Når musikken går på besøg hos ordene og poesien, sker det omvendte. Da træder musikken i baggrunden og ordene bliver styrende. Helheden skabes stadig af både musik og ord, men nu i højere grad ud fra ordenes præmisser. Der findes både konstellationer, hvor de begge står lige meget i forgrunden og konstellationer, hvor den ene fuldstændigt underkaster sig den andens præmisser. Når en digter eller forfatter vælger at inddrage musikken sammen med sine ord, eller komponisten vælger at inddrage ordene i sin musik, bliver det gjort ud fra en anskuelse om, at det kan berige helheden. Den ene udtryksform kan noget, som den anden ikke kan. Som da Beethoven måtte se sine musikalske redskaber for utilstrækkelige i afslutningen af sin 9. symfoni og stik modsat tidligere tiders konventioner inddrog Schillers digt Ode an die Freude. Han måtte simpelthen indføre sangstemmer, i en ellers normalt ren instrumental genre, for at nå det ønskede udtryk. Det verbale og ikke-verbale udtryk understøttede hinanden. Ordene og poesien kan findes på skrift, ligesom musikken kan findes som noder i et partitur. Men ligesom musikken først bliver levende, idet den bliver til lyd, til toner, der klinger i vores ører, lige sådan kan man også mene om ordene. Når ordene bliver til klingende lyd, sker der noget. Ordene får liv. Det handler om at være til stede i nuet i det klingende, sanselige nu. Og når ord og musik mødes i et klingende sanseligt hele opstår det helt tredje udtryk og samling af det konkrete og ikke konkrete, af det bevidste og ikke-bevidste. 1 Der er gennem tiden blevet diskuteret livligt om, hvorvidt musikken er et sprog på lige fod med ordene. Og sammenfaldet mellem de før nævnte regler og konventioner, som de begge er underlagt, kan da også være forstærkende i denne teori. Imod teorien taler blandt andet, at de to rent praktisk hører til to vidt forskellige steder i vores hjerner. Hvor ordenes sprog har en håndgribelighed og meget stor tilknytning til vores bevidsthed, har musikkens sprog en tættere kontakt med en ikke-bevidst, intuitiv side af mennesket. Derfor er det også farligt at overføre den logik og forståelse, som findes i ordenes verden, på musikken. Derimod vil det være en styrke at man anerkender begge som udtryksformer, der indeholder mange sammenfald, men samtidigt har deres egen logik (- når ordene bliver til poesi, bevæger vi os først rigtigt ind i gråzonen). Både komponister og musikforskere diskuterer forsat livligt herom. Lad os derfor fortsat holde os til begrebet udtryksformer.

6 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 6 Fra Poetry Slam til Sound Poetry Her vil vi fokusere på det talte ord når det står på scenen. Når ordene tales og ikke synges. Når poesien fremsiges og ikke skrives. Det er en genre, som oftest omtales med meter-brede betegnelser som Spoken Word og Performance Poetry. Det talte ord er i fokus, men også her støder man på det stærke venskab mellem ord og musik. For musikken er faktisk i flere tilfælde en vigtig ingrediens i udtrykket. Udtryksformen har lange aner bagud i historien til middelalderens troubadourer og historiefortællere fra det antikke Grækenland og op gennem tiden. Spoken Word-genren dækker over en jungle af former og skikkelser. Alle sammen har performance eller det klingende øjeblik som fokus og levested. Netop fordi det drejer sig om performance, får digteren eller poeten også flere udtryksmidler til sin rådighed end ved den skrevne poesi, nemlig tonefald og kropssprog. Her følger et kort udpluk af nogle af de former, som kan forbindes med Spoken Word-området. Grænserne mellem de enkelte former er langt fra skarpe og flere lapper ind over hinanden. Vi vil ikke bevæge os historisk frem. I stedet bevæger vi os fra ordenes område der hvor ordene står alene over imod der hvor ordene begynder at lege med musikken. Poetry Slam Poetry Slam opstod i Chicago i midten af 1980 erne. For at skabe mere liv på barerne og caféerne skabte en lille gruppe venner disciplinen Poetry Slam som en slags sportsgren for poesi med regler og pointsystem: Digtere skal optræde med deres egne digte. Digtene må ikke vare længere end 3 minutter. Det er kvaliteten af fremførelsen af digtet og ikke bare digtet i sig selv, der er afgørende for, hvem der vinder. Det er udtrykket, der betyder noget. Musikken er, som en modsætning til mange andre undergenrer af Spoken Word, faktisk direkte bandlyst indenfor Poetry Slam. Det giver nemlig minuspoint at understøtte sine ord med musik. Poetry Slam er hverken den nyeste eller den ældste genre indenfor Spoken Word. Alligevel skal den omtales her for det, den har gjort for hele feltet. Den har nemlig været med til at fjerne det intellektuelle skær, der tidligere har ligget over poesi eller digte. Med Poetry Slam kom digtet som udtryksform ud på barer, caféer og spillesteder. Langt væk fra en identitet som var tæt associeret med piber, rullekrave-sweatre og intellektuelle diskussioner. Poesien blev endda underkastet regler og pointsystemer som i sportens verden. Den blev ligetil og uden omsvøb. Beat poets og musik I 1950 erne og 60 erne udskilte en gruppe af unge forfattere og digtere sig fra den øvrige litterære scene. De blev kaldt beat poets. En lille vennekreds af amerikanske forfattere som Allen Ginsberg og William S. Borroughs var toneangivende for gruppen. De gik nye veje og provokerede den finkulturelle holdning til litteraturen. De hyldede det spontane, underbevidste og frigjorte, poesiens former blev udfordret, og der blev eksperimenteret på livet løs. Mange af deres digte blev skrevet direkte med henblik på performance. Flere af dem var inspireret af jazzen og overførte improvisationen fra denne på poesien. Andre gange blev jazzmusikken inddraget som direkte del af en performance. Og inspirationen mellem beat-bevægelsen og musikken var gensidig. Mange musikere, såsom Jim Morrison fra gruppen The Doors og sangeren Tom Waits var både inspireret af den poesi, der flød fra beat-forfatterne, men også den frigjorte, grænsesøgende livsstil, som lå i forlængelse heraf. Både Morrison og Waits har samtidigt på flere af

7 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 7 deres indspilninger talte passager akkompagneret af musik, en form for spoken word. Jim Morrison udgav også enkelte af sine egne digte både i bogform og indspillet på plade. Selvom andre, nye litterære tendenser efterhånden overtog scenen, holdt mange af beat-forfatterne sig stadig fremme i lyset. I 1990 erne indspillede Allen Ginsberg en spoken word-musikvideo til MTV, og Borroughs indspillede en plade med 90 er-ikonet Kurt Cobain fra Nirvana. Spoken Word i tv Som det ofte er tilfældet, har Spoken Word som subkultur oplevet en kortvarig opblomstring i massemedierne. Ikke mindst i tv har området oplevet en kort, men forholdsvis stor interesse. I 1990 erne lancerede ingen mindre end MTV programrækken Spoken Word Unplugged med flere af de helt store navne indenfor Spoken Word. Men det manglende pladesalg og erkendelsen af, at markedet for denne genre var meget lille, lukkede efter få år programrækken. Sidenhen har tvstationen HBO lanceret en programrække under navnet Def Poetry Jam, som har kørt i de sidste seks år, og har den aldrende hip hop-pioner Russell Simmons som vært. Music n Poetry Genren Music n Poetry har i mange år eksisteret på især den amerikanske musikscene. Som navnet afslører, handler det om et makkerskab mellem musik og ord. Ordene og musikken flyder sammen og understøtter hinanden. Det er oftest stadig ordene, der er i centrum. Og musikken snor sig rundt om dem, som en slyngplante, der støtter, uddyber og udsmykker ordene. I Music n Poetry er poesien og musikken komponeret sammen, altså som et fælles værk. Musikken kan variere fra jazz til rock til funk eller jazz. Det synes netop at være kendetegnende, at der ikke skæves til genregrænser. De blandes i stor stil for at nå det ønskede udtryk. Det er det samlede udtryk og ikke stramme grænser, der er afgørende. Music n Poetry blev især introduceret til den danske scene ved samarbejdet mellem digteren og forfatteren Dan Turéll og komponisten Halfdan E med udgivelsen Pas på pengene (1993). Som en lille sidebemærkning kan det nævnes, at Turélls forfatterskab havde mange fælles berøringspunkter med beat-generationens forfattere. Dub Poetry Dub Poetry kan siges at være Music n Poetry s fætter fra Jamaica. Den har mange fællestræk med Music n Poetry, men er distinkt ud i brugen af reggae-musik som musikflade bag ordene. Undergenren hører først og fremmest hjemme på Jamaica, men har efterhånden spredt sig til andre steder i verden, såsom Canada og England. Rap Rap er kendetegnet ved at rapperen taler rytmisk hen over en fast, distinkt rytme. I rap følger ordene altså en rytme. Rap har mange inspirationskilder, lige fra gammel keltisk kultur til afrikanske musikformer. Dens primære udspring finder vi hos MC en i 1970 ernes natklub-miljøer. MC betyder Master of Ceremonies. MC ens rolle var som DJ at samle og linke de forskellige dansenumre sammen, hvilket efterhånden blev en udtryksform i sig selv. Rap er en del af hip hop-kulturen, som i globaliseringens og massemediernes tidsalder er blevet til en verdensomspændende kultur. Rap er som genre

8 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 8 verdenskendt. Men det er nok ikke alle, der er klar over, at navnet rap faktisk er en forkortelse af Rhythm and Poetry. Med andre ord poesi sat til rytmer. Sound Poetry Som et sidste punkt møder vi helt ovre på musikkens område undergenren Sound Poetry. Det er en lille undergenre, som har eksisteret hele vejen op igennem 1900-tallet. Det har været et eksperimentarium, hvor poeter har kunnet afprøve ordenes grænser. I Sound Poetry er det stadig det talte, der er i centrum. Men fokus har alligevel flyttet sig. Det drejer sig nemlig ikke længere om betydningen af ordene, men udelukkende om lyden af ordene. Om ordene rent faktisk er hentet fra sproget eller betydningsmæssigt er det rene volapyk, er sådan set lige meget. Man kan sige, at ordene i sig selv er blevet til lydkunst eller musik.

9 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 9 : ; ( ( (, 4(,* < & <5 < <( 4,< * ( * * * ( 4 * * ( ( 4 * && * *, -, - (, * Arbejdsopgave Læs først Jonas digt igennem. Hvilken musik ville fungere godt sammen med digtet? Måske en bestemt genre, nogle bestemte instrumenter, en bestemt rytme, en særlig stemning eller noget helt femte. Hvorfor?

10 Rytmiske udspil Poeten og Lillebror i Vega 10 Koncertrækken Rytmiske udspil er blevet til i et samarbejde mellem spillestederne Vega, Copenhagen JazzHouse og Pumpehuset og Skoletjenesten/ Musikken i Skoletjenesten.