C. De opnåede resultater
|
|
- Bodil Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det kan være, at bunkerne har været placeret for tæt på et hus. Det kan nævnes at den 23. april kunne de æteriske olier stadig lugtes. Hos Henrik Refsgaard blev der efter lang tids tilvænning den 21. april konstateret, at bunken med ren rapsolie og bunken med cayennepeber (!) var væk. De øvrige bunker så urørte ud. Især bunken med tea tree olie var slet ikke rørt. Den 24. april var bunken med nellikeolie næsten væk. En konklusion på fodringsforsøget må være, at det var svært at få sorte fugle til at æde af bunkerne. Måske faldt tidspunktet sammen med, at fuglene lå på rede. I hvert fald kunne man konstatere, at antallet af fugle var højere i maj end i april, hvilket hænger sammen at i maj skal de voksne fugle skaffe foder til ungerne. Det kan nævnes, at problemet med sorte fugle var stort i 2002 formentlig fordi såning af andre afgrøder skete ret tidligt. I maj måned var der således næsten kun økologiske majsmarker at kaste sig over for fuglene og fuglene var meget hurtige til at finde markerne. En (forsigtig) konklusion på fodringsforsøget er endvidere, at det ser ud til at fuglene kan lide cayennepeber!! Pelleteringen til fodringsforsøgene viste, at pelleteret majs er 1½-2 cm i diameter. Det blev bedømt, at eksisterende sågrej til majs ikke kan håndtere så store emner i forbindelse med udsåning af markforsøgene. Derfor blev der heller ikke udført spireprøver på pelleteret majs. C.2. Spiringsforsøg ved stuetemperatur 4-6 dage efter, at kernerne var lagt til spiring, blev antallet af fremspirede planter optalt. Spireprocenten blev udregnet (se tabel 2). Tabel 2. Resultat af de fire spireprøver. Behandling Procent fremspirede planter Første spireprøve Blandet med olie 23. april Anden spireprøve Blandet med vand 29. april Tredje spireprøve Hvidløgsafkog 3. maj Fjerde spireprøve Hvidløgsolie 13. maj Ubehandlet Cayennepeber 4 89 Tea tree olie Pebermynteolie 4 50 Nellikeolie 1 0 Hvidløg Fremspiringen var meget ringe for alle fire midler (blandet med rapsmadolie) i første spireprøve. Ubehandlet, der ikke var behandlet med olie, spirede tilfredsstillende. Resultaterne af første spireprøve blev tolket således, at det var selve rapsmadolien, der havde negativ effekt på fremspiringen.
2 Dette blev bekræftet af anden spireprøve (blanding med vand), hvor kerner behandlet med cayennepeber og tea tree olie spirede tilfredsstillende. Fremspiringen af kerner behandlet med pebermynteolie var for ringe. Kerner behandlet med nellikeolie spirede slet ikke heller ikke i en enkelt bakke, der fik lov at stå nogle yderligere dage. Tredje og fjerde spireprøve viste, at behandling med hvidløgsafkog og hvidløgsolie ikke påvirkede fremspiringen. Konklusion på spireprøverne er derfor, at fremspiring af majskerner behandlet med cayennepeber, tea tree olie, hvidløgsafkog og hvidløgsolie må forventes at være den samme som for ubehandlede kerner, såfremt opblandingen af midlerne sker med vand. C.3. Markforsøg Niels Killemose Hos Niels Killemose fandt fuglene meget hurtigt marken. Den 10. maj (dagen efter såning), da der blev udlagt kyllingenet, var der cirka 50 krager/råger på marken. Den 18. maj (9 dage efter såning) stod kun planter i de fire behandlede rækker tilbage kerner og spæde planter i resten af marken var fuldstændig væk. I løbet af den 19. og 20. maj forsvandt også planterne i de behandlede rækker. Den 20. maj var planterne under nettet der stadig, men de var væk den 21. maj. Planter (og medfølgende kerne) under nett blev ikke hakket op, men bladene blev hakket af. Se billede 13 og 14. Resultatet er dog det samme: Der bliver ikke nogen majs tilbage at høste. Da planterne således var væk næsten inden de kom op, blev der ikke foretaget optællinger hos Niels Killemose. Det eneste man kan konstatere er, at der altså var en vis virkning af behandlingerne, men den kunne ikke rigtig bruges til noget. Endvidere må det konstateres, at de udlagte net ikke forhindrede fuglene i at ødelægge majsplanterne. Marken blev herefter tilsået med en anden afgrøde byg/ært til grønkorn med udlæg af kløvergræs. Billede 1. Afbidte blade. Den 21. maj. Niels Killemose. Billede 2. Underjordisk del af planter tilbage. Den 21. maj. Niels Killemose.
3 Per Thomassen Resultaterne af optællingerne hos Per Thomassen fremgår af tabel 3. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 3. Optællinger hos Per Thomassen. Den 21. maj Den 27. maj Den 3. juni Majs med 1 blad Majs med 3 blade Majs med 4-5 blade Under net I rækkerne Under net Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt Billede 3. Plet i mark set fra øst. Den 21. maj. Per Thomassen. Billede 4. Plet i mark set fra vest. Den 27. maj. Per Thomassen. Per Thomassen gjorde en stor indsats i at holde de sorte fugle væk, hvilket også næsten lykkedes. Der kom dog en enkelt meget lille plet, hvor planter blev ædt. Tilfældigvis var denne plet i den ene ende af de behandlede rækker, se billede 15 og 16. På billede 16 er rækken midt i billedet, hvor flest planter er ødelagt af sorte fugle, behandlet med tea tree olie. Rækken til venstre herfor er behandlet med hvidløgsolie. Rækkerne omkring er ubehandlet. Altså ingen synlig positiv effekt af behandlingerne! Anders Hansen Resultaterne af optællingerne hos Anders Hansen fremgår af tabel 4. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 4. Optællinger hos Anders Hansen.
4 Den 27. maj Majs med 1 blad Den 31. maj Majs med 3 blade Den 7. juni Majs med 4-5 blade Under net Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt Plantebestanden hos Anders Hansen var lav, da en blindstrigling lige før, spirerne brød jordoverfladen, var meget hård ved planterne. Fuglene var ikke særlig hård ved Anders Hansens mark, men sporene kunne dog ses enkelte steder i marken. Billede 17 viser meget tydeligt problemet med sorte fugle! Billede 5. To huller, hvor sorte fugle har hakket majsplanter med to blade op. Den 27. maj. Anders Hansen. Billede 6. Oprevne planter med 3 blade. Række behandlet med tea tree olie. Den 27. maj. Eirik Vinsand.
5 Eirik Vinsand Resultaterne af optællingerne hos Eirik Vinsand fremgår af tabel 5. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 5. Optællinger hos Eirik Vinsand. Den 21. maj Den 27. maj Den 3. juni Majs med 1 blad Majs med 3 blade Majs med 4-5 blade Under net I rækkerne Under net Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt Der ikke var særlig mange fugle hos Eirik Vinsand, hvilket gjorde, at der kun var begrænset skade i de to majsmarker. På cirka en hektar manglede næsten alle planterne. Billede 18 viser at selv majsplanter med 3 blade (cirka 20 cm høje) bliver hevet op af fuglene for at æde resten af kernen. Samlet opgørelse for alle tre marker Det er kun sidste optælling, der er medtaget i tabel 6, idet der ved de tre optællinger de tre steder ikke skete nogen væsentlig ændring af det generelle billede af fremspiringen. De 71 steder, der er optalt i rækkerne, svarer til cirka 1100 potentielle planter ved cm planteafstand. Tabel 6. Samlet opgørelse over sidste optælling i de tre marker Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt 6 71 Som det kan ses i tabel 6, ser det ud til, at der er en tendens til, at fremspiringen under net er lavere for kerner behandlet med hvidløgsolie end for ubehandlede og tea tree oliebehandlede kerner. Imidlertid blev der flere steder gravet i rækkerne under nettene ved den sidste tælling for at se, om der var en uspiret kerne, hvor der burde have været en plante. Dette var ikke tilfældet. Det ser således ud til at den lavere procent planter, hvor kernerne var behandlet med hvidløgsolie, skyldes en tilfældighed. Ved Per Thomassen, Eirik Vinsand og Anders Hansen blev der ikke konstateret fugleangreb på planterne under net. I de behandlede rækker blev der konstateret lavere plantetal end i ubehandlede rækker stik modsat det forventede. Fuglene må åbenbart have fået smag for de behandlede kerner. Der var da også tydelige spor efter fuglene (se ovenstående billeder). At plantetallet er lavere i de behandlede
6 rækker kan næppe skyldes en tilfældighed, da der er optalt så mange steder. Det skyldes heller ikke, at kerner blev hæmmet af behandlingen, da der ved opgravning flere steder i rækkerne ikke kunne findes uspirede kerner. Det lavere plantetal skyldes nok heller ikke, at der ikke blev sået lige så mange kerner i de behandlede rækker som i de ubehandlede rækker, da der ikke blev konstateret problemer med at så. Det må altså konstateres, at behandling med hvidløgsolie og tea tree olie ikke havde den forventede effekt tværtimod.
Slutrapport for græsrodsforskningsprojekt. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb
Slutrapport for græsrodsforskningsprojekt Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Ansøger: Niels Killemose Trønningevej 50 4520 Svinninge J.nr. 93S-2462-Å01-01001 Indholdsfortegnelse
Læs mereB. Projektets gennemførelse
B. Projektets gennemførelse B.1. Afklaring og fremskaffelse af midler Oprindeligt var det planlagt at anvende hvidløgsolie, chili, hjortetaksolie, tea tree olie, quassia (planteudtræk) og pelletering.
Læs mereFugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou
Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereDen 25. april sendte styrelsen et revideret påbud om dampning, som skulle overvåges af en medarbejder fra Styrelsen.
KONTROLRAPPORT J.nr. 17-1922-000001 Ref. MORSTO Den 14. juni 2017 Kontrol efter dampning af GM-forsøgsparcel ved AU Flakkebjerg, 14. juni 2017, Slagelse Baggrund AU Flakkebjerg har haft en godkendelse
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereUdplantning af persillerod
Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereRapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne
Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereTid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering 0,0-0,3 0,4-0,5 0,6-0,9 1,0 og derover Fradrag: 1,00 kr. pr. 100 kg Fradrag: 0,25 kr. pr. 0,1%
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering Knækkede kerner Basis 3,0% 3,0 og derunder 3,1 og derover Over 3% Tillægges er Vand Basis 14,5%
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereHVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering
HVEDE Eksporthvede Råvarekvalitet Målt værdi Kvalitetsregulering Eksporthvede Kvalitet Analyse Regulering Knækkede kerner Basis 3,0% 3,0 og derunder 3,1 og derover Over 3% Tillægges er Vand Basis 14,5%
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereTeknik og Miljøforvaltningen 2008. Regulativ. for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune
Teknik og Miljøforvaltningen 2008 Regulativ for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereMorten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af behov for fortsat overvågning af forsøgsparcel på Sofiehøj, VKST, Lolland
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereTips og gode råd til opskrifterne
Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan
Læs mereTælleområde Bredsten Bredsten
Tælleområde Bredsten. 7182 Bredsten Optalt 10. 15. september Arealstørrelse: ca. 475 ha. Optalt 68 høns. Svarende til 14,3/100 ha. Gode vejrforhold under tælling. Tælleansvarlig: Knud Hansen. Tlf. 75 88
Læs mereFarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning
FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Fag: Biologi Skole: Htx Klasse: 1.4 Dato: 15.12.2009 Lavet af: Rami Kassim Kaddoura Magnus Høegh Jensen Safa Sarac Martin Schmidt Fotosyntese og respirations forsøg. Indledning:
Læs mere1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7
I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereMajoritetsproblemet Problem Præcisering af inddata Præcisering af uddata
Majoritetsproblemet Problem: Til præsidentvalget i Frankrig har cirka 20 millioner vælgere afgivet deres stemme på et antal præsidentkandidater. Afgør om en af kandidaterne har opnået mere end halvdelen
Læs mereSorter af gule spiseløg
Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.
Læs mere1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg
Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereHelsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION
Helsinge, tlf. 4879 5000 Dønnevælde, tlf. 4839 1461 Borup, tlf. 4828 9058 www.nag.dk HØSTINFORMATION 2015 Hvede Brødhvede/vårhvede Handles individuelt mellem køber og sælger og på individuelle kontraktkrav
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereOpdateret: 04.03.2013. Monteringsvejledning Scoop Light, naturcontainer # 158
Opdateret: 04.03.203 Monteringsvejledning Scoop Light, naturcontainer # 58 Montage af Scoop Scoop leveres i 2 dele Scoop kun til træer og buske Scoop er udelukkende til tilplantning af træer og buske og
Læs mereBilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2
Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?
Læs mereBrændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser
Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.
Læs mereInnovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning
2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende
Læs mereFarmTest - Planteavl nr Avne- og halmspredning
FarmTest - Planteavl nr. 21-2004 Avne- og halmspredning Avne- og halmspredning Af Hans Henning Sørensen, Østlige Øers Maskinrådgivning, Kjeld Vodder Nielsen og Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereDenne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen.
Torso/bryst kage Denne kage kræver du har masser af tid. Jeg skulle bruge kagen om fredagen. Tirsdag Bunden laves og kommes på køl. (Mudcake bliver bedre når den står nogle dage) Torsdag Mousse er/skildpaddecreme
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereHÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT
IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereVi anbefaler at så mange oplysninger som muligt tilpasses/indtastes, men tilpas som minimum forsøgsbehandlinger, forsøgsdesign og afgrøde.
Tilpas forsøget og forsøgsplanen Umiddelbart efter du har bestilt et forsøg på onfarmtrials.dk vil det fremgå af forsøgslisten i modulet PC- Markforsøg i Nordic Field Trial System (NFTS). I PC-Markforsøg
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Læs mere