Helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser med fokus på sundhed
|
|
- Susanne Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser med fokus på sundhed Temadag om Samarbejde om borgernes sundhed og arbejdsmarkedsparathed 1. februar
2 Disposition 1. Baggrund og formål 2. Hvorfor er det overhovedet relevant? 3. Omfang af og vilkår for samarbejdet 4. Relevante målgrupper for samarbejdet 5. Konkrete erfaringer med helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser 2
3 Baggrund og formål Baggrund: Ønske fra kommunerne om at sætte fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse overfor ledige kan styrkes. Sundhedsstyrelsen nedsatte i foråret 2017 en arbejdsgruppe bestående af personer fra KL, STAR, kommuner og Sundhedsstyrelsen, samt COWI. Arbejdsgruppens opgave var at kvalificere og drøfte konkrete kommunale erfaringer og komme med inspiration og input til, hvordan samarbejdet kan forbedres. Formålet med publikationen: At give inspiration til, hvordan beskæftigelses- og sundhedsindsatser kan tænkes tættere sammen med de mål at forebygge og afhjælpe, at sundhedsmæssige udfordringer kommer til at udgøre en barriere for en fast tilknytning til beskæftigelsesområdet. Målet er således at styrke både borgernes sundhed og arbejdsmarkedstilknytning. 3
4 Rationalet Tæt gensidig sammenhæng mellem sundhed og arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigede med sundhedsmæssige udfordringer højere sygefravær og dermed sværere ved at fastholde deres job. Ledige med sundhedsmæssige udfordringer svært ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet større risiko for at blive langtidsledige. Ledighed og længden af borgerens ledighedsperiode risiko for udvikling eller forværring af psykiske lidelser, som kan udfordre tilknytningen til arbejdsmarkedet yderligere. 4 Kilde: Berlingske Tidende
5 Rationalet statistikken underbygger rationalet Figur 1 Antal ekstra sygedage med langvarigt sygefravær i Danmark relateret til risikofaktorer, fordelt efter køn Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Figur 2 Antal ekstra førtidspensioner årligt i Danmark, der kan tilskrives de enkelte risikofaktorer, fordelt efter køn Justeret for rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og BMI Kilde: Sundhedsstyrelsen og SDU Statens Institut for Folkesundhed, 2016: Sygdomsbyrden i Danmark. Risikofaktorer 5 Rygning, dårlig mental sundhed og søvnbesvær er de mest betydende risikofaktorer for ekstra dage med langvarigt sygefravær og for antallet af ekstra førtidspensioner.
6 Rationalet statistikken underbygger rationalet Figur 3: Sygedage i Danmark på grund af udvalgte sygdomme. Antal sygedage pr. år. Figur 4: Tilkendelse af førtidspension fordelt på hoveddiagnoser Førtidspension tilkendes ikke på baggrund af diagnoser, men psykiske lidelser er hyppigst forekommende diagnose blandt de, der tilkendes førtidspension. 6 Kilde: Sundhedsstyrelsen og SDU Statens Institut for Folkesundhed, 2016: Sygdomsbyrden i Danmark. Risikofaktorer Kilde: Ankestyrelsen statistikker, Rigsrevisionen. Førtidspension. Årsstatistik 2016
7 Rationalet statistikken underbygger rationalet Tabel 1: Barrierer i forhold til at starte på en uddannelse eller job blandt ledige årige. Mand Kvinde Alle Ingen barrierer 0% 0% 0% Traumatiseret 3% 3% 3% Socialt belastet opvækst 26% 27% 26% Manglende forældre-/voksenopbakning 6% 7% 6% Dårlig skolebaggrund (dårlige karakterer) 2% 7% 4% Plettet straffeattest uden fængselsstraf 8% 2% 5% Plettet straffeattest med fængselsstraf 2% 0% 1% Alkoholiker 2% 1% 1% Narkoman 1% 0% 0% Hashmisbruger 19% 13% 17% Blandingsmisbrug 11% 1% 7% Børnepasningsproblem 0% 2% 1% Eneforsørger 0% 7% 3% Pasning af ældre familiemedlemmer 1% 0% 0% Psykisk sygdom (med diagnose) 44% 54% 48% Psykiske problemer (uden diagnose) 8% 7% 8% Dårligt begavet 5% 7% 6% Fysiske helbredsproblemer (dårlig ryg mv.) 8% 5% 6% Fysisk funktionsnedsættelse (varig) 3% 5% 4% Læse- og staveproblemer 1% 1% 1% Personlig fremtræden (overvægt/manglende hygienje mv.) 3% 1% 3% Mangel på danskkundskaber (sprog) 1% 0% 1% Mangel på erhvervserfaring 4% 7% 5% ADHD (med diagnose) 9% 9% 9% Andet 16% 21% 18% Figur 5: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4% 11% 79% 4% 9% 6% 1% 5% 8% 6% 12% 68% 90% 78% 7% 8% 10% 13% Psykisk sygdom med diagnose Sammenhæng mellem barrierer og uddannelse blandt ledige årige. Fysiske helbredsproblemer ADHD Socialt belastet opvækst 81% 71% 83% 19% Psykisk sygdom uden en daignose 24% Misbrug 17% Grundskole 1-8 klasse Grundskole 9-10 klasse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Viderergående uddannelse Manglende forældre opbakning 78% 12% I alt 7
8 Rationalet Der er således et klart RATIONALE for at forebygge og afhjælpe sundhedsmæssige udfordringer hos såvel beskæftigede som ledige. Og dermed et klart rationale for et øget tværfagligt samarbejde om borgers sundhed og arbejdsmarkedstilknytning. Der er også en øget politiske erkendelse af heraf, hvilket bl.a. er afspejlet i de senere års reformer på beskæftigelsesområdet. Borgere, som har (aktuelle) komplekse problemer udover manglende beskæftigelse, skal have en koordineret og tværfaglig indsats. For at understøtte dette skal kommunerne etablere et tværfagligt dialog- og koordineringsforum (rehabiliteringsteam) med repræsentation af beskæftigelses-, sundheds-, og socialområdet samt en regional sundhedskoordinator 8 Målet med reformerne er at sikre, at flest muligt kommer i arbejde og forsørger sig selv
9 Omfang af og vilkår for samarbejdet Størstedelen af jobcentrene tilbyder deres borgere sundhedsindsatser. Figur 6. I hvilket omfang samarbejder i med sundhedsafdelingen om at gennemføre sundhedsindsatser overfor ledige borgere? Men kun godt halvdelen samarbejder i meget høj eller i høj grad med sundhedsafdelingen om at gennemføre indsatserne. 44% 26% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Sundhedsindsatserne er primært rettet mod de grupper, hvor der er et lovgivningsmæssigt krav herom, dvs. de borgere, hvor de sundhedsmæssige udfordringer udgør en aktuel barrierer. Slet ikke Ved ikke 30% Kilde: COWI, 2016: Kortlægning af sundhedsindsatser i tilknytning til jobcentre 9
10 Omfang af og vilkår for samarbejdet Det er ofte jobcentrene selv eller eksterne leverandører, der står for indsatserne overfor psykisk mistrivsel og stresshåndtering. Figur 7. Hvem udbyder/står for de sundhedsindsatser, som Jobcentrene gør brug af? Fysisk aktivitet Kostvejledning 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Mens det oftest er kommunernes sundhedsafdeling, der varetager indsatserne i forhold til fysisk aktivitet, kostvejledning, rygestop kurser, alkohol og misbrugsbehandling (dvs. KRAMfaktorerne), samt "Lær at tackle kurser Stemmer det med jeres billede? Rygestopkurser Alkoholbehandling Misbrugsbehandling/-rådgivning Stresshåndtering Indsatser overfor psykisk mistrivsel "Lær at tackle" kurser Jobcentret selv Kommunens sundhedsafdeling Ekstern leverandør Andre 10
11 Omfang af og vilkår for samarbejdet Selvom det tværfaglige samarbejde er øget, er sundheds- og beskæftigelsesområdet fortsat præget af forskellige opgaver, lovgivning, kernemål og faglighed, selvstændige økonomiske rammer, It-systemer. Udgør sammen med manglende kendskab til hinanden barrierer for et endnu tættere samarbejde. "Vi skal have dem til at fungere hjemme først. Mens beskæftigelsesafdelingen siger, at de 11 skal i job først" (repræsentant for social- og sundhedsforvaltning). Beskæftigelsesindsatsen bygger på en ret og pligt tilgang, hvor borgeren skal stå til rådighed, og kan sanktioneres hvis jobcentret vurderer, at dette ikke er tilfældet. Indsatserne på sundhedsområdet er afhængige af borgerens motivation og frivillige accept af en indsats. "Der peges ofte på, at der skal etableres støttekontaktperson jf. SEL 85, men det er også ofte, at den anden forvaltning ikke vurderer, at borgeren er omfattet af ordningen alligevel. Og at der er meget lang ventetid på at få sat støtten i gang". (KS)
12 Målgrupper for indsatsen Arbejdsgruppen har identificeret tre overordnede målgrupper af ledige borgere,.. som beskæftigelses- og sundhedsforvaltningen har en gensidig interesse i at samarbejde om. Højrisiko gruppen: Ledige borgere med sundhedsudfordringer, der har aktuelle konsekvenser for borgerens arbejdsmarkedstilknytning Mellemrisiko gruppen: Borgere med sundhedsudfordringer, der kan få betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning på kort eller mellemlangt sigt Lavrisiko gruppen: Borgere med sundhedsudfordringer, der kan få betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning på lang sigt TID 12
13 Målgrupper Højrisikogruppen: De sundhedsmæssige udfordringer udgør en AKTUEL barrierer. De sundhedsmæssige udfordringer kan være både fysiske og/eller psykiske. medfødte- eller erhvervede. livsstilssygdomme, som er blevet forværret i løbet af borgerens ledighedsperiode/alder. Højrisiko gruppen: Ledige borgere med sundhedsudfordringer, der har aktuelle konsekvenser for borgerens arbejdsmarkedstilknytning Mellemrisiko gruppen: Borgere med sundhedsudfordringer, der kan få betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning på kort eller mellemlangt sigt Lavrisiko gruppen: Borgere med sundhedsudfordringer, der kan få betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning på lang sigt TID Det vil typisk være ledige, hvor der foreligger et krav om, at de skal tilbydes en helhedsorienteret indsats og en koordinerende sagsbehandler. Målet med sundhedsindsatserne vil være at øge borgerens trivsel og funktionsevne og/eller at forhindre at borgerens sygdom udvikler sig yderligere. 13 De relevante sundhedstilbud til højrisikogruppen vil typisk bestå af tilbud inden for kost, rygning, alkohol, motion, søvn og mental sundhed. Tilbud om handicapkompenserende ordninger. Træning af evne til basal livsmestring.
14 Målgrupper Mellemrisikogruppen: Der er risiko for, at gruppens sundhedsmæssige udfordringer vil påvirke deres arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning på kort - eller mellemlang sigt. Gruppens sundhedsmæssige udfordringer relaterer sig typisk til borgerens levemåde (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn) eller der kan være tale om progredierende sygdomme. Gruppen omfatter typisk jobparate/uddannelsesparate borgere og sygedagpengemodtagere i kategori 1 og 2. Målet med sundhedsindsatsen er at få dem til at ændre risiko adfærd og/eller tilbyde kompenserende ordninger. 14 Indsatserne vil typisk bestå af tilbud inden for kost, rygning, alkohol, motion, søvn og mental sundhed og/eller tilbud/viden om handicapkompenserende ordninger.
15 Målgrupper Lav risikogruppen: Der er risiko for, at gruppens sundhedsmæssigeudfordringer (livsstilsudfordringer) vil påvirke deres arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning på lang sigt. De sundhedsmæssige udfordringer vil typisk være relateret til borgerens levemåde (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn). Lavrisikogruppen vil som hovedregel være job/uddannelsesparate, som ikke er i risikogruppen for at blive langtidsledig på den korte eller mellemlange bane. Målet med sundhedsindsatsen er at få dem til at ændre risiko adfærd så tidligt som muligt. De relevante indsatser vil også her typisk bestå af tilbud inden for kost, rygning, alkohol, motion, søvn og mental sundhed. 15
16 Konkrete erfaringer Eksemplerne i publikationen er kategoriseret under følgende overskrifter omfatter forskellige grader og typer af samarbejder: 1. Tidlig opsporing og tværfaglig indsatser 2. Tværfagligt samarbejde, koordination og vidensdeling 3. Samarbejde om specifikke indsatser overfor specifikke målgrupper 4. Tværfagligt indsatskatalog. 16
17 Konkrete eksempler - Tidlig opsporing og tværfaglig indsatser Hjørring Kommune: Systematisk tidlig opsporing og tværfaglige og parallelle indsatser som led i investering i arbejdsrettet rehabilitering. (Investeret 125 mill. kr. i perioden Forlænget til 2022). Målgruppe: Alle ny-visiterede kontanthjælp- og sygedagpengemodtagere, integrationsborgere og forsikrede ledige, som er i risiko for langvarig ledighed. I løbet af de første fire år er investeringen tjent hjem to gange. En ekstern evaluering har vist en gennemsnitlig forøgelse af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres beskæftigelse (jobeffekt) på 50 % sammenlignet med en kontrolgruppe i sammenlignelige kommune. 17 Indsats: Oprindeligt blev der gennemført en tidlig screening på baggrund af et valideret screeningsredskab, som kan inddele borgerne i risikogrupper. Men det er sat i bero. En tværfaglig funktionsevne analyse udarbejdet af medarbejdere med både beskæftigelsesfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, som alle sidder i Arbejdsmarkedsforvaltningen. Analysen munder ud i en indsatsplan, som indeholder indsatser på tværs af fagligheder og forvaltninger. Indsatserne kan bl.a. omfatte mestringsforløb for personer med angst, fysioterapeutisk træning, den korte rådgivningssamtale om alkohol, misbrugsindsats, IPS (individuel planlagt job med støtte) indsats for borgere med psykiske diagnoser og psykisk sårbare, særlig indsats for borgere med ADHD og ASF. Der følges løbende op på progression. Der er endvidere arbejdet med Relationel koordinering (fælles mål, sprog, viden, gensidig respekt) og der er udarbejdet indsatskatalog.
18 Konkrete eksempler - Tidlig opsporing og tværfaglig indsatser Kolding Kommune: Tidlig opsporing (WHO-5) og indsats overfor ledige med mentale sundhedsproblemer: Sundhed på Tværs. Projektet var et af fire projekter, som fik midler fra den 4. udmøntning af satspuljen "Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper" Er efterfølgende blevet forankret. Målgruppe: Jobparate, borgere i fleksjob, sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontakthjælpsmodtagere med angst, stress, depression eller PST. Indsatsen har betydet, at borgere med op til 15 års ledighed er kommet i beskæftigelse. 18 Indsats: Rådgiverne henviser de ledige inden for målgruppen, som de har en mistanke om har mentale sundhedsproblemer til Sund på Tværs. Herefter screenes de af en psykolog ved brug af WHO-5, der er et redskab til måling og graduering af trivsel. Hvis screeningen viser, at der er behov for en indsats, og de er motiveret igangsættes indsats. Selve tilbuddet består af et ugers forløb med mødepligt fem dage om ugen: Undervisning i KRAMS faktorerne ved sundhedskoordinatoren og en fysioterapeut Motionstilbud Forløb med mindfulness og/eller psykoedukation ved tilbuddets psykolog Netværksdel med fokus på deltagernes sociale og personlige kompetencer Virksomhedsrettede aktiviteter med inddragelse af jobkonsulenter
19 Konkrete eksempler - Indsatskatalog Faxe Kommune Indsatskatalog og tværfaglig indsats. Som led i arbejdet med den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, igangsat med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013, har Faxe Kommune valgt at udarbejde et indsatskatalog til den tværfaglige indsats. Indsatskataloget er opdelt i 10 opgavetyper, og indeholder tilbud til alle målgrupper: Opgavetype 1: Træning af sociale færdigheder Opgavetype 2: Voksenstøtte efter serviceloven Opgavetype 3: Mentor efter LAB Opgavetype 4: Kognitiv terapi, mindfulness og lign. Opgavetype 5: Rusmiddelbehandling Opgavetype 6: Motion og livsstil Opgavetype 7: Genoptræning og kronikertilbud Opgavetype 8: Beskæftigelsesrettede tilbud Opgavetype 9: Uddannelsesrettede aktiviteter Opgavetype 10: Familieterapeutisk indsats 19
20 Forudsætninger for tæt samarbejde Forudsætninger Ledelsesmæssig opbakning og forankring af det tværfaglige samarbejde og den tværfaglige indsats. Tværgående kendskab til hinandens fagligheder og kompetencer, samt snitflader. IT infrastruktur der muliggør fælles koordinering og opfølgning på progression. Valideret screeningsværktøj til udvælgelse af borgere og valg af målrettet indsats. Valideret progressionsmålingsværktøj. Fælles sprog og tilgang til borgerne. Tilstrækkelig kapacitet på de enkelte tilbud. Smidig økonomistyring, som muliggør, at sundhedsydelser kan iværksættes ud fra borgerens behov på tværs af sektorer. 20
21 Konkrete eksempler - Tidlig opsporing og tværfaglig indsatser Jammerbugt Kommune: Tidlig opsporing af og tværgående sundhedsfremmeindsatser. Jammerbugt Kommune ændrede i 2017 deres organisering. Beskæftigelsesafdelingen ændrede i den forbindelse navn til Sundheds- og Arbejdsmarkedsafdelingen. Afdelingen fik udover ansvaret for beskæftigelsesindsatsen ligeledes ansvaret for indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne alkohol og motion. Indsats: Der er uddannet en række misbrugsambassadører i hver af de relevante afdelinger, herunder Familieafdelingen, SSP og arbejdsmarkedsafdelingen, som løbende sparre med hinanden. De har til opgave at sikre, at frontmedarbejderne i deres afdeling har fokus på og får spottet borgere med et for højt alkoholforbrug. Frontmedarbejdernes opgave er at tage den første samtale med borgerne og motiverer dem til at starte på et behandlingsforløb. Målgruppe: Borgere med et potentielt for højt alkohol forbrug og potentielt sygemeldte borgere i job. Sidstnævnte gruppe omfatter borgere, som er i særlig risiko for at udvikle muskelskelet lidelser og livsstilssygdomme. 21 Kommunens egne ansatte inden for social- og sundhed bliver endvidere tilbudt et frivilligt forebyggende motionstilbud, hvor de bl.a. bliver vejet og får testet deres lungefunktion. Led i et målrettet rekrutteringsindsats til kommunens sundhedstilbud blandt beskæftigede borgere med særlig stor risiko for at blive sygemeldte.
22 Konkrete eksempler - Tværfagligt samarbejde, koordination og vidensdeling Vordingborg Kommune Tidlig tværfaglig vurdering og indsats overfor sygemeldte borgere med det mål at få dem hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Målgruppe: Målgruppen er borgere på enten sygedagpenge eller ledighedsydelse, ressourceforløb eller jobafklaring med komplekse udfordringer. Den tværfaglige vurdering og indsats varetages af et tværfagligt team med medarbejdere fra Jobcentret og kommunens sundhedsafdeling. Temaet hedder i daglig tale Team Tidlig Indsats (TIT). 22 Indsats: Først foretages en fælles tværfaglig vurdering af Team Tidlig Indsats. På baggrund heraf visiteres borgerne til konkrete aktiviteter, hvor sundhedsfaglige tilbud kan inddrages i planlægningen af den samlede indsats. Selve indsatserne består af et otte ugers forløb med erhvervsrettede og sundhedsfremmende aktiviteter omfattende træning, smertemodellering, mindfullness, stress- og depressionshåndtering. Team Tidlig Indsats er flyttet ind i DGI huset Panteren, som tilbyder sundhedsfremmende aktiviteter, hvor de gør brug af husets træningsmuligheder.
23 Konkrete eksempler - Samarbejde om specifikke indsatser overfor specifikke målgrupper Tønder Kommune Tværfaglig indsats for flygtninge. I Tønder Kommune er Social, Arbejdsmarked og Sundhed integreret under samme fagchef. Dette skaber en større synergi og samarbejde mellem områdernes forskellige fagperspektiver. Målgruppe: De grupper af flygtninge, hvor deres sygdom og måde og takle deres sygdom på kan udgøre en barriere ift. at komme/være i beskæftigelse. Indsats: Flygtninge med diabetes har udfordringer ift. at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. F.eks. kan de have svært ved at tilpasse deres kost til sygdommen, hvilket pga. fravær/træthed og lignende udgør en barriere i forhold til at kunne varetage et ordinært arbejdet. Tønder kommune tilbyder derfor 8 ugers forløb til flygtninge, hvor de får viden om sygdommen og hvad der kan gøres for at behandle/forebygge sygdommen. 23
Kommunale erfaringer med helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser
Kommunale erfaringer med helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser særligt fokus på sundhed Temagruppemøde Beskæftigelse og Sundhed 6. december 2018 1 Publikationens formål og tilblivelse Formålet med
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereBeskæftigelse og sundhed
Beskæftigelse og sundhed Investering i arbejdsrettet rehabilitering Seniorkonsulent Torben Birkeholm torben.birkeholm@hjoerring.dk Tlf. 41 22 60 22 29. November 2017 Værdigrundlaget for Arbejdsmarkedspolitikken
Læs mereHelhedsorienterede beskæftigelsesindsatser. på sundhed
Helhedsorienterede beskæftigelsesindsatser med fokus på sundhed 2 Sundhedsstyrelsen 2019 Indhold 1. Introduktion 5 2. Baggrund og formål 6 3. Vilkår for tværfagligt samarbejde 9 4. Målgrupper i samarbejdet
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereDe ledige 18-29 årige
Sundhedsstyrelsen De ledige 18-29 årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereBI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Læs mereReform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet
Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger
Læs mereressourceforløb, fleks
Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,
Læs mereBeskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017
Beskæftigelse og sundhed hvordan kan det hænge sammen? Parallelsession - konference om social ulighed i sundhed 29. November 2017 04.12.2017 Program for sessionen Hvorfor sundhed og beskæftigelse? /v.
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereErfaringer fra projekt Sund på Tværs (SPT) Jobcenter Kolding
November 2016. Erfaringer fra projekt Sund på Tværs (SPT) Jobcenter Kolding 1 Implementering / organisering. Barriere, Løsninger og anbefalinger Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Jobcenter Kolding
Læs mereFørtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,
Læs mereReformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013
Reformen fleksjob og førtidspension Tirsdag den 3. september 2013 Reformens vigtigste sigtelinjer Flere unge skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension Borgeren skal medinddrages
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereKort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1
Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereFLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer
Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereFornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen.
Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen www.ballerup.dk Spørgsmål til refleksion På grund af den ændrede situation på arbejdsmarkedet lægges der op til drøftelse af videreudviklingen af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereHandleplan Arbejdsmarkedsforvaltningen
Handleplan 2017 2018 Arbejdsmarkedsforvaltningen Indsats: Investering i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats - videreførelse af handleplan for 2015-2016 Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs merePsyk-Info Arbejdsmarked 1
Psyk-Info 5-11-2018 Arbejdsmarked 1 RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse Formålet med et ressourceforløb er at udvikle din arbejdsevne. Målet er, at du kan komme i et job eller uddannelse, som
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereIndsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed
Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereGodkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik
Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.
Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen
Læs mereImplementering af førtidspensions- og fleksjobreformen
Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereSkrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan
Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam
Læs mereFLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Opdateret version, februar 2016 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereNordisk Folkesundhedskonference
Nordisk Folkesundhedskonference 24. august 2017 Mistrivsel og arbejdsmarkedstilknytning 1 9 AUGUST 2017 Helle Engelund, COWI Disposition 1. Kort om projektet 2. Metode og datagrundlag 3. Resultater og
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereHandleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune
Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget. Evaluering af pejlemærker 2017
Evaluering af pejlemærker 2017 Februar 2018 Indhold Arbejdsmarkedsudvalgt...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3 AMU 2 Flere unge har en ordinær uddannelse...4
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet
Læs mereGodkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med"
Punkt 4. Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med" 2017-010755 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Læs mereFor at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET
Læs mereEnhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen
Læs mere09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereEN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS ALLE KAN BIDRAGE
EN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS Baggrund Politisk omstillingsgruppe (2014) Det hårde mål: beskæftigelse som middel til besparelse Det bløde mål: beskæftigelse som middel til øget trivsel Målgruppe:
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland
Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereKvalitetsstandard for ressourceforløb
Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereRAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn
RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats
Læs mereArbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune
Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereUdmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereDe officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:
Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereSamarbejde om borgernes sundhed og arbejdsmarkedsparathed
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og arbejdsmarkedsparathed Lene Dørfler, Eva Michelle Burchard og Karen Eriksen Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereHjørringmodellen. Investering i arbejdsrettet rehabilitering. Morten Agerdal og Torben Birkeholm. Aarhus, 27. juni 2018
Hjørringmodellen Investering i arbejdsrettet rehabilitering Morten Agerdal og Torben Birkeholm Aarhus, 27. juni 2018 Program Introduktion til Hjørringmodellen Baggrund Metode Resultater Refleksioner Ejerskab
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereMidtvejsstatus for Handleplaner 2017 & 2018
Midtvejsstatus for Handleplaner 2017 & 2018 December 2017 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar
Læs mereAMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereP R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år
P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereRehabiliteringsteam og Ressourceforløb. Præsentation af indsatsen i Frederiksberg kommune
Rehabiliteringsteam og Ressourceforløb Præsentation af indsatsen i Frederiksberg kommune Rehabiliteringsteamet Sundhedskoordinator fra Regionen I alt ca. 20 medarbejdere på tværs af forvaltningsområderne
Læs mereStatus for reformen af førtidspension og fleksjob
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Status for reformen af førtidspension og fleksjob - Faktuel gennemgang Jens Erik Zebis Kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for
Læs mere