Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?"

Transkript

1 KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus, og hvordan den hænger sammen med mus, rådyr og menneske: Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig Hvilke økologiske forhold skal der være, for at mus kan trives og formere sig

2 KOPIARK 54 (2) ØKOLOGI Borreliose 2 Hvilke økologiske forhold skal der være, for at rådyr kan trives og formere sig Hvilke økologiske forhold skal der være, for at borrelia-bakterien kan trives og spredes Hvilke økologiske forhold kan forklare, hvorfor borrelia-infektioner hos mennesker er blevet mere almindelige i løbet af de sidste år Hvilke forandringer i menneskenes adfærd kan være med til at forklare, hvorfor borrelia-infektioner er blevet mere almindelige i løbet af de sidste år

3 KOPIARK 55 (1) ØKOLOGI Et økosystem 1 Et akvarium kan fungere som et lille økosystem. Hvordan tilføres energi til økosystemet Beskriv energiens flow (transport) gennem økosystemet:

4 KOPIARK 55 (2) ØKOLOGI Et økosystem 2 Hvordan forlader energien økosystemet Beskriv kulstofs kredsløb i økosystemet: Beskriv kvælstofs (nitrogens) kredsløb i økosystemet: Beskriv en fødekæde fra økosystemet: Beskriv en nedbryderfødekæde fra økosystemet: Beskriv, hvordan forholdene skal være i akvariet, hvis det skal være selvforsynende, altså hvis man ikke behøver at fodre fiskene:

5 KOPIARK 56 ØKOLOGI Energi i økosystemerne Energipyramide i et havøkosystem Kassernes størrelse viser mængden af energi i planter eller dyr på de fire trin i fødekæden. Den lysegrå viser den mængde af energi, som bruges til respiration (ånding). Den mørkegrå viser den mængde af energi, der går til nedbryderne. Den sorte del af kasserne er den del, der ædes af næste trin i energipyramiden. Respiration Større rovfisk Rovfisk, der æder smådyr Planteædere Alger og planter Til nedbryderne Hvorfra kommer energien i økosystemerne Hvordan omdannes lysenergien til energirige organiske forbindelser i planter Hvordan får planterne energi Hvordan får dyrene energi Hvad skal planterne bruge energi til Hvad skal dyrene bruge energi til Hvilken form for energi omdannes al energi til

6 KOPIARK 57 (1) ØKOLOGI Energitransport i en sø 1 Søen som økosystem Søen er et økosystem med nicher for forskellige planteædere og rovdyr. Planterne, som bruger sollyset som energikilde, har også forskellige nicher. Nogle har blade i vandoverfladen, andre planter fx alger, svæver i vandet. Lys Lys Flydebladsplanter Dyreplankton Rovfisk Planteplankton Bakterier og andre nedbrydere Fredfisk En sø er et eksempel på et økosystem. Beskriv energiens vej igennem økosystemet: Hvordan tilføres der energi til søens planter Hvordan kan energi forlade økosystemet

7 KOPIARK 57 (2) ØKOLOGI Energitransport i en sø 2 Hvornår udnyttes energien til bevægelse Hvornår udnyttes energien til vækst Hvornår er energien bundet i levende organiske forbindelser Hvornår er energien bundet i døde organiske forbindelser

8 KOPIARK 58 ØKOLOGI Energi fra Sol til dyr Dyr skal æde meget for at få den nødvendige føde. Energien i føden går til meget andet end dyrets vækst, og det er ofte meget lidt, der er tilbage til de næste led i fødekæden. Ydelse til næste led i fødekæden Giv en forklaring på, at der stadig er energi i dyrenes ekskrementer: Urin Eskrementer m.m. På hvilken måde er de dyr, der dør uden at blive ædt af et større rovdyr, til gavn for andre organismer i naturen 2. led 1. led Ædt af dyr Vækst Ædt af dyr Respiration Varme Urin Eskrementer m.m. Respiration Varme Respiration Døde plantedele til nedbrydere Tilgængelig føde: planter Vil pilen, der viser energiforbrug til respiration og varme, være stor eller lille hos et varmblodet dyr fx et pattedyr eller en fugl Giv en forklaring på det og beskriv hvorfor pattedyr og fugle trækker vejret så ofte:

9 KOPIARK 59 (1) ØKOLOGI Nedbryderfødekæde 1 Når dyr og planter dør, nedbrydes de til uorganiske stoffer. Rovmider, fløjlsmider Mosskorpioner Springhaler, pansermider m.fl. Rundorme Svampe Bakterier Flue- og myggelarver Døde plantedele Rødder Hvad er første led i en nedbryderfødekæde Hvilke organismer er de mest dominerende i andet led af en nedbryderfødekæde Hvilke organismer kan man finde i tredje led af en nedbryderfødekæde

10 KOPIARK 59 (2) ØKOLOGI Nedbryderfødekæde 2 Tegn selv en nedbryderfødekæde, som begynder på søens bund. Tegn en nedbryderfødekæde, som begynder i en død hare.

11 KOPIARK 60 ØKOLOGI Vandets kredsløb Sæt pile, der angiver vandets kredsløb, på tegningen. Giv pilene numre og beskriv, hvad der sker med vandet ved de enkelte pile: Hvornår befinder vandet sig i ikke-levende miljøer Hvornår befinder vandet sig i levende miljøer (planter og dyr) Hvor er der fare for, at vandet kan forurenes af menneskelig aktivitet

12 KOPIARK 61 (1) ØKOLOGI Kulstofs kredsløb 1 Kuldioxid i atmosfæren Forbrænding Planter Planteæder Rovdyr Grønne planter optager kuldioxid Dødt organisk stof nedbrydes af jordens bakterier og svampe til kuldioxid Fossile brændstoffer Dødt organisk stof Sæt pile, der angiver kulstoffets kredsløb, på tegningen. Giv pilene numre og beskriv, hvad der sker med kulstoffet ved de forskellige pile: Hvornår findes kulstoffet i ikke-levende miljøer Hvornår findes kulstoffet i levende miljøer (dyr og planter)

13 KOPIARK 61 (2) ØKOLOGI Kulstofs kredsløb 2 Hvilke kulstofdepoter har ikke været med i det økologiske kredsløb i mange millioner år Beskriv, hvordan kulstof i form af kuldioxid i luften kan ende som kulstofdepoter i form af kul og olie langt nede i jorden: Beskriv, hvordan kulstof i form af sukker i en sukkerroe kan ende som kuldioxid i luften:

14 KOPIARK 62 (1) ØKOLOGI Kvælstofs kredsløb 1 Sæt pile, som angiver kvælstofs kredsløb, på tegningen. Sæt numre på pilene og beskriv, hvad der sker med kvælstoffet ved pilene: Hvornår befinder kvælstoffet sig i ikke-levende miljøer, og hvad kalder man nogle af disse kvælstofforbindelser

15 KOPIARK 62 (2) ØKOLOGI Kvælstofs kredsløb 2 Hvornår befinder kvælstof sig i levende miljøer (dyr og planter) Nævn nogle stoffer i dyr og planter som indeholder meget kvælstof: Hvordan kan kvælstof forurene søer og have

16 KOPIARK 63 (1) ØKOLOGI En ond cirkel i søen 1 Uklart vand Hæmmer større vandplanter Stor algevækst Mange alger dør Hæmmer rovfisk Vandets ph hæves Iltmangel Fremmer planktonædende fisk Hæmmer dyreplankton Fosfor i vandmiljø Frigivelse af fosfor fra bundmiljø til vandmiljø Fosfor i bundmiljø Udledning af spildevand Flere alger Flere alger Søvandet bliver uklart Færre smådyr æder færre alger Døde alger synker til bunds Fosfor virker som gødning Lyset kan ikke nå bunden Flere småfisk æder flere smådyr Alger ophobes og rådner Fosfor frigives fra bunden Rovfiskene kan ikke se byttefiskene Ilten opbruges ved forrådnelse De kemiske forhold i bunden ændres

17 KOPIARK 63 (2) ØKOLOGI En ond cirkel i søen 2 Tegningen viser, hvad der sker i en sø, hvis der kommer for mange gødningstoffer ud i søen. Det kan være spildevand fra husholdninger eller gødning fra landmandens marker. Gødningstofferne (nitrat og fosfat) får de mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet, til at formere sig voldsomt. Vandet bliver uklart på grund af de mange alger, og lyset kan ikke nå de planter, der vokser på søens bund. Disse vandplanter dør. Det uklare vand gør det svært for rovfiskene at se og fange de mindre fisk. De mindre fisk æder især dyreplankton som fx dafnier og vandlopper. Når der bliver flere småfisk, bliver der ædt flere dafnier og vandlopper. Da det er dafnierne og vandlopperne, der æder mikroskopiske alger, er der tale om en ond cirkel. Der er fosfor bundet i mudderet på søens bund. Fosfor frigives til vandet, når der ingen ilt er, Når algerne dør, synker de ned på søens bund, hvor de rådner. Når de rådner, bruges ilt, og der frigives fosfor til vandet. Fosfor virker som gødning på algerne: Endnu en ond cirkel er sluttet. Hvilke følger har udledning af en stor mængde næringsstoffer i en sø Hvilke følger får det, at vandet bliver uklart Hvorfor bliver der flere og flere småfisk Hvorfor bliver der færre og færre algeædende smådyr Hvorfor bliver der flere og flere alger Hvilken virkning har de døde alger på søbunden Hvorfor frigives der fosfor fra søbunden Hvilken virkning har fosfor i vandet Hvorfor forsvinder ilten i søbunden

18 KOPIARK 64 (1) ØKOLOGI En god cirkel i søen 1 Klarere vand Fremmer større vandplanter Mindsker algevækst Færre alger dør Fremmer rovfisk Vandets ph nogenlunde konstant Begrænset iltmangel Fremmer dyreplankton Begrænset fosformængde i vandmiljø Mindsket frigivelse af fosfor fra bundmiljø til vandmiljø Mængden af planktonædende fisk reduceres via biomanipulation Fosfor i bundmiljø

19 KOPIARK 64 (2) ØKOLOGI En god cirkel i søen 2 Hvis skaden er sket, og søens vand er uklart af de mange alger, kan man forsøge at genoprette søens balance ved biomanipulation. Man fjerner en stor del af de småfisk, som æder dafnier og vandlopper. Når der er flere dafnier og vandlopper i søen, ædes en større del af de mikroskopiske alger, og søens vand bliver mere klart. Man fjerner ofte småfiskene ved at trække vod i søen. Beskriv et fødenet for de levende organismer i søen: Beskriv, hvor i fødenettet man har grebet ind: Hvilke følger har indgrebet for de smådyr, der æder alger Hvilke følger har indgrebet for algerne i søen Hvilke følger har indgrebet for de rovfisk, som jager ved hjælp af synet Hvilke følger har indgrebet for de større vandplanter, som vokser i søbunden Hvilke følger har indgrebet for søens sigtedybde, altså hvor dybt man kan se ned i en sø gennem vandet Hvilke følger har indgrebet for iltindholdet i søens bund Hvilke følger har indgrebet for søens indhold af fosfor

20 KOPIARK 65 ØKOLOGI Ved du det om økologi En fødekæde begynder med a) planter b) rovdyr c) planteædere Et fødenet er a) et net til fødefangst b) et net, som dyr bliver født i c) flere fødekæder, der knyttes sammen Energi omdannes til a) varme b) kuldioxid c) vand Borreliose er a) et dyr, der borer hul i træer b) en sygdom, der skyldes en bakterie c) en plante, der gror i moser En smal niche betyder a) at organismen kan leve i smalle sprækker b) at organismen er meget lille c) at organismen kræver nogle ganske bestemte forhold for at kunne trives Mennesket har a) en smal niche b) en bred niche c) ingen niche Planterne bruger a) ingen energi b) mindre energi end dyrene c) mere energi end dyrene I nedbryderfødekæder er a) bakterierne vigtige b) rovdyrene vigtige c) de grønne planter vigtige Planterne optager kulstof i form af a) kulstof fra dyrs ekskrementer b) kulstof i form af døde plantedele c) kulstof i form af kuldioxid fra luft og vand Kvælstof er det samme som a) natrium b) nitrogen c) neon Kvælstof indgår i a) protein b) kulhydrat c) fedt

21 KOPIARK 66 (1) ØKOLOGI Sammenhæng mellem mængden af bog og antallet af rødmus 1 Bog (kcal pr. m 2 ) Antal mus pr. ha På hvilken tid af året er der færrest rødmus På hvilken tid af året er der flest rødmus Hvilken forklaring kan der være på denne forskel Rødmus æder meget gerne bog. Hvilken sammenhæng er der mellem antallet af bog og antallet af rødmus i skoven

22 Sammenhæng mellem mængden af bog og antallet af rødmus 2 KOPIARK 66 (2) ØKOLOGI Bøgetræerne kaster ikke lige mange frø hvert år. Derfor de store forskelle i antallet af bog på skovbunden de forskellige år. Hvilke år har været oldenår Et oldenår er et år, hvor bøgetræerne har produceret rigtig mange bog. Hvilke andre dyr i skoven æder gerne bog Slå gerne op i en bog om dyr i skoven. Selv efter år med mange rødmus er antallet det følgende år på ca. 5 mus pr. hektar. Hvilke forklaringer kan der være på det Nogle år produceres næsten ingen bog. Hvilke fødemuligheder er der så for rødmusene

23 KOPIARK 67 ØKOLOGI Bænkebideres tilpasning I skal bruge: Nogle lange, smalle foliebakker (kage-emballage) Køkkenrulle Sprit-tusch En plasticpose med is Lidt vand En 25w el-pære med ledning Karton til at lægge over bakkerne Et antal bænkebidere, 10 til hvert forsøg Stil forsøgene op som tegningen viser. I den ene bakke er der fugtig køkkenrulle i den ene ende og tør køkkenrulle i den anden. De to stykker køkkenrulle må ikke røre hinanden! I den anden bakke varmes den ene ende op af en el-pære, og den anden ende køles af isterninger i en plasticpose. I den tredje bakke er der lyst i den ene halvdel, mørkt i den anden. Sæt 10 bænkebidere ned i det midterste rum (rum 3) i hver bakke. Dæk bakkerne til (undtagen det halve af den tredje bakke) Vent 5-10 minutter. Se til forsøget. Hvilke rum er der flest bænkebidere i Gentag forsøget med nye bænkebidere. Hvad kan man konkludere om bænkebideres foretrukne opholdssteder med hensyn til: Kulde/varme Fugtighed/tørke Lys/skygge

24 KOPIARK 68 ØKOLOGI Hvor har melorme det bedst Melorme er larver af en bille, der kaldes for melskrubbe. Larverne kan leve af hvedeklid, havregryn og lidt æble eller gulerødder (også for at give lidt fugt). De kan holdes i en plasticspand med låg på. Der skal være huller i låget. Kulturen i spanden dækkes med en fugtig æggebakke, der er klippet til, så den passer ned i spanden. Man kan købe melorme i en dyrehandel. Man skal bruge: Et antal store syltetøjsglas med låg. Der skal være huller i låget. Føde til melormene fx, hvedeklid, havregryn, korn, ris, agurk, gulerod, æble, brød osv. Eleverne indretter i grupper et hjem til deres melorme. Det går ud på, at dyrene trives så godt, at de udvikler sig til voksne biller og formerer sig. Hver gruppe får lige mange melorme, og dyrene passes bedst muligt med hensyn til foder og temperatur. De skal tilses og fodres et par gange om ugen. Hvordan har I indrettet jeres melormeglas Hvor mange melorme kom der ned i glasset Ved hvilken temperatur opbevarer I glasset Hvordan fodrer I jeres melorme Hvor mange dyr (voksne og larver) findes der i glasset efter 4 måneder Hvad kan I konkludere om den niche, som melskrubben er tilpasset til Prøv at bruge melorme til forsøget, der er beskrevet på kopiark 67 Bænkebideres tilpasning. Hvad kan I konkludere om forskelle på melormes og bænkebideres tilpasning Find links på Biologisystemet hjemmeside:

25 KOPIARK 69 (1) ØKOLOGI Mange slags planteædere 1 For at løse denne opgave skal du bruge oplysninger om de dyr, som er nævnt i opgaven. Det kan være billeder af dyrene eller tekster om dyrene. Søg i leksikon, fagbøger om dyr eller på internettet. Strandsnegl Bladlus Tværsnit af raspetunge Tværsnit af bladlusens sugesnabel Egern Rådyr Planteædere har meget forskellige ernæringsmåde, alt efter hvilken slags planter, de lever af. Strandsneglen har raspetunge med små fine tænder, som den bruger til at gnave alger af fx sten og pæle med. Bladlusen lever af at suge plantesaft. Dens munddele er formet som en tynd snabel, som den stikker ind i planten. Egernet har skarpe mejselformede fortænder, der kan fx åbne nødder, og kindtænderne har hårde tyggeflader. Egernets tænder vokser hele livet. Rådyret lever af græs, urter og skudspidser fra træer og buske. Dets kindtænder er tilpasset til at knuse og male plantedelene. Desuden har rådyret drøvtyggermave, som gør fordøjelsen mere effektiv.

26 KOPIARK 69 (2) ØKOLOGI Mange slags planteædere 2 Beskriv andre dyrs tilpasninger til at leve af planteføde: Hest Hare Kamel Giraf Elefant Mosegris Du kan finde hjælp i fx opslagsbøger om dyr og på internetsider, der handler om dyr. Se link på Biologisystemet hjemmeside:

27 KOPIARK 70 (1) ØKOLOGI Rovfisk og byttedyr 1 Se på tegningen af akvariet. De to dafnie-arter æder encellede alger, ferskvandstangloppen æder plante- og dyredele i bunden af akvariet, moskitofisk æder mindre dyr. Kurven viser antallet af de to arter dafnier og antallet af ferskvandstanglopper i akvariet. Så kommer der moskitofisk ned i akvariet. Se hvad der sker. Antal individer Moskitofisk i akvariet Moskitofisk fjernes Alonella (dafnie) Hyalella (ferskvandstangloppe) Ceriodaphnia (dafnie) Uger

28 KOPIARK 70 (2) ØKOLOGI Rovfisk og byttedyr 2 Hvad sker der med antallet af Cerio-dafnier, efter at moskitofiskene er kommet ned i akvariet Forklar hvorfor: Hvad sker der med antallet af Alonella-dafnier, efter at moskitofiskene er kommet ned i akvariet Forklar hvorfor: Hvad sker der med antallet af ferskvandstanglopper, efter at moskitofiskene er kommet ned i akvariet Forklar hvorfor:

29 KOPIARK 71 (1) ØKOLOGI Mange slags rovdyr 1 For at løse denne opgave skal du bruge oplysninger om de dyr, som er nævnt i opgaven. Det kan være billeder af dyrene eller tekster om dyrene. Søg i leksikon, fagbøger om dyr eller på internettet. Kvælerslange Guldsmedelarve Ræv Natravn Rovdyr er tilpasset den slags føde, de æder, og måden de fanger den på. Kvælerslangen holder sit bytte fast med tænderne og slynger sig omkring det og kvæler det. De elastiske kæber gør den i stand til at sluge et bytte, der er meget stort. Guldsmedelarven æder blandt andet vandinsekter, haletudser og fiskeyngel, som den fanger med sin mundtang. Ræven lister sig ind på sit bytte og overrumpler det. Dens tandsæt sætter den i stand til at dræbe byttet (hjørnetænderne) og klippe det i stykker (kindtænderne). Natravnen jager insekter i luften om natten. Dens åbne næb ligner næsten en fangstruse.

30 KOPIARK 71 (2) ØKOLOGI Mange slags rovdyr 2 Beskriv de fire dyrs fangstteknik og fortæl, hvordan deres krop er tilpasset til at fange og æde byttedyr. Kvælerslange Guldsmedelarve Ræv Natravn Beskriv andre rovdyrs fangstteknik og deres krops tilpasninger: Spidsmus Blæksprutte Rovbille Tårnfalk Natugle Spækhugger Edderkop Du kan finde hjælp i fx opslagsbøger om dyr og på internetsider, der handler om dyr. Se links på Biologisystemet hjemmeside:

31 KOPIARK 72 ØKOLOGI En harebestand gennem et år Årets killingebestand Efterårsbestand Næste forårsbestand Forårets ynglebestand Jagtudbytte Sommerdødelighed Killingedødelighed Vinterdødelighed Beskriv harebestanden ved vinterens slutning: Hvad sker der med harebestanden i løbet af forår og sommer Hvilke faktorer kan begrænse tilvæksten af harer Hvad sker der med harebestanden i løbet af efterår og vinter Hvad vil der ske i økosystemet, hvis harerne bliver meget talrige Hvilke metoder har menneskene til at regulere harebestande op eller ned Hvilket trin udgør harerne i fødepyramiden Nævn dyr, der udgør næste trin i fødepyramiden:

32 KOPIARK 73 ØKOLOGI Om vækst og artsdiversitet Sæt kryds Eksponentiel vækst er a) nul-vækst b) faldende vækst c) stærkt stigende vækst I en tropisk regnskov er der a) mange nicher b) få nicher c) ingen nicher I en dansk hvedemark er der a) mange nicher b) få nicher c) ingen nicher En organisme med en smal niche er a) en lille organisme b) kun lidt specialiseret c) meget specialiseret I et område med stor artsdiversitet lever der a) få arter b) mange arter c) kun store arter I en tropisk regnskov er der a) intet dødt organisk materiale b) lidt dødt organisk materiale c) meget dødt organisk materiale I en dansk skov er der a) intet dødt organisk materiale b) lidt dødt organisk materiale c) meget dødt organisk materiale Der er størst artsdiversitet i a) et gammelt overdrev b) en plantet bøgeskov c) en bygmark Der er størst artsdiversitet i a) en stærkt forurenet sø b) en ren sø c) en nyanlagt sø

33 KOPIARK 74 ØKOLOGI Min forklaring på begrebet Min forklaring på begrebet økologi: Min forklaring på begrebet energi: Min forklaring på begrebet organisme: Min forklaring på begrebet livscyklus: Min forklaring på begrebet niche: Min forklaring på begrebet økosystem: Min forklaring på begrebet organiske forbindelser: Min forklaring på begrebet uorganiske forbindelser: Min forklaring på begrebet nedbrydere: Skriv evt. videre på bagsiden på arket.

34 KOPIARK 75 ØKOLOGI Tjek din viden Økologi er a) læren om livet på øerne b) læren om de levende organismers samspil c) læren om øers tilblivelse Borreliose skyldes a) en bakterie-infektion b) vitaminmangel c) allergi over for flåter Skovflåten lever af a) plantesaft b) nektar c) blod En niche er a) det sted, et dyr sover b) et voksested under et træ c) de forhold, en plante eller et dyr lever under Et økosystem er a) et område, hvor de levende organismer er afhængige af hinanden b) et område med mange øer c) et område med usædvanlig mange dyr Energi i økosystemerne kommer fra a) uorganiske stoffer b) sollyset c) Jordens varme Energirige stoffer findes i a) planter og dyr b) varm luft c) havvand Nedbrydere lever af a) planternes rødder b) uorganisk stof c) dødt organisk stof Tørstof er a) stof, hvor vandet er fjernet b) stof, som ligger et tørt sted c) stof, som nemt tørrer ud Kulstof udgør a) ca. 10 % af levende organismers tørstof b) ca. 50 % af levende organismers tørstof c) ca. 90 % af levende organismers tørstof En population er a) en populær dyregruppe b) en gruppe dyr eller planter af samme art c) en gruppe dyr eller planter uden for økosystemet Høj artsdiversitet findes i a) gamle økosystemer b) unge økosystemer c) økosystemer i dybhavet

Kopiark til grundbogens kapitler

Kopiark til grundbogens kapitler Kopiark til grundbogens kapitler KOPIARK 41 KULTURLANDSKABER Hvordan ser kulturlandskaber ud Lav din egen beskrivelse af, hvordan de følgende kulturlandskaber ser ud. Beskriv bl.a. menneskets påvirkning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT

BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT Indhold Kulturlandskaber 6 Mange danske landskaber, fx marker, er skabt af mennesker. Det

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog C Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog C Filen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Økologisk Havekursus Allerød 2019 Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

buster i børnebiffen 2017

buster i børnebiffen 2017 Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb.

1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Undersøg vandløbet Forløbsbeskrivelse Forberedelse på skolen Brainstorm i Wordle 1. Lav en hurtig brainstorm over de ting som eleverne forbinder med vandløb. Du kan evt. bruge Wordle: http://www.wordle.net/create

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

BLADSKÆRERMYRER INSEKT

BLADSKÆRERMYRER INSEKT BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET

FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

EMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Liv i vand H311. Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Liv i vand H311 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER svær (7.-10. klasse) Danmarkshallens afsnit Kyst og hav Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum Ida Marie Jensen,

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere