Prøver Evaluering Undervisning
|
|
- Anita Winther
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering
2 Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne 4 Prøveoplæggene 5 Prøveafholdelsen 5 Andet 6 Hovedkonklusioner 7 Opgivelserne 7 Prøveoplæggene 7 Prøveafholdelsen Andet 8 Afrunding 9 Side 2 af 9
3 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Evalueringen sker ud fra et ønske om at tegne et samlet billede af årets prøve i faget. Herved kan de erfaringer, der er indhentet gennem prøveafholdelsen, benyttes i forbindelse med tilrettelæggelsen af de fremtidige mundtlige prøver og måske også være en hjælp i planlægningen af undervisningen. Kristendomskundskab har nu været prøvefag i fire år. Det første år var prøven skriftlig, men ved slutningen af skoleåret 2006/2007 besluttede ministeren sammen med forligskredsen, at afgangsprøven i kristendomskundskab fra skoleåret 2007/2008 alene skulle være mundtlig. Det er altså tredje år, hvor der evalueres på den mundtlige prøveform. Ifølge principperne for prøvefag til udtræk deltog cirka en femtedel af landets 9. klasser i folkeskolens afgangsprøve i kristendomskundskab. Skolestyrelsen og fagkonsulenten vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for samarbejdet til de beskikkede censorer. De har ydet en meget stor indsats, hvad angår uddybende tilbagemeldinger, faglige vurderinger og i vejledning af kollegaer. Desuden vil vi gerne sige tak til de mange, der har bidraget med gode overvejelser, kommentarer og afklarende spørgsmål. Evalueringen Evalueringen af de mundtlige prøver bygger på de beskikkede censorers tilbagemeldinger om prøveafholdelsen. Desuden indgår henvendelser til fagkonsulenten fra lærere i evalueringen. Da antallet af beskikkede censorer er begrænset, medfører det, at det statistiske materiale er beskedent. Konklusionerne bør derfor læses i dette perspektiv. De beskikkede censorer fik forud for prøveafholdelsen udleveret et evalueringsskema. Evalueringsskemaet rettede konkrete spørgsmål til tre hovedområder: Opgivelserne Prøveoplæggene Prøveafholdelsen. De beskikkede censorer har også haft mulighed for at komme med kommentarer, der knyttede sig direkte til de enkelte spørgsmål, samt haft mulighed for at udtrykke sig mere generelt om hele prøvesituationen. De beskikkede censorer har kunnet uddybe de enkelte problemstillinger pr. mail og telefon med fagkonsulenten. Side 3 af 9
4 Opgivelserne Til den mundtlige prøve skal opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og omfatter tekst og andre udtryksformer, som eleven har arbejdet med på 7/ 8. og 9. klassetrin. Opgivelserne skal være på dansk. Generelt fremgår det tydeligt af opgivelserne, hvilke emner der er arbejdet med i undervisningen. Det skal dog nævnes, at opgivelserne enkelte steder opfattes som utilstrækkelige. Det er vigtigt, at opgivelserne indeholder tydelige angivelser af, hvilke emner der er arbejdet med, og hvilke undervisningsmaterialer der er anvendt. Det giver eleverne det bedste udgangspunkt for deres forberedelse til prøven og gør det samtidig lettere for censor at danne sig et overblik over undervisningens indhold og form. Materialerne bør derfor angives med titel, forfatter, forlag, oplag og udgivelsesår, samt hvor de stammer fra. Tekster, som er vanskelige at skaffe, bør sendes i kopi til censor. Der er tale om et rimeligt bredt udvalg af tekster, fx uddrag af religiøse tekster og bøger, myter og fortællinger, avisartikler, lovtekster og sangtekster. Enkelte steder fremhæves, at salmer ikke indgår i opgivelserne, og at det centrale kundskabs- og færdighedsområde Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng ikke prioriteres tilstrækkeligt i opgivelserne. Opgivelserne indeholder kun i mindre grad andre materialer og udtryksformer. Her tænkes fx på dokumentar- og spillefilm. Flere steder fremhæves det, at opgivelserne i denne sammenhæng opfattes som utilstrækkelige. Når de beskikkede censorer har spurgt ind til dette, har det i nogle tilfælde vist sig, at både dokumentar- og spillefilm har været anvendt i undervisningen. De pågældende lærere har blot ikke været opmærksomme på, at andre udtryksformer skal være repræsenteret i opgivelserne. Opgivelserne synes generelt at være dækkende for alle trinmål efter 9. klassetrin. De materialer, der dannede grundlag for prøven, fx materialer fra udlånssamlinger, har været tilgængelige for eleverne i perioden op til prøveaflæggelsen. Det styrker elevens muligheder for at forberede sig til prøven. Igen i år manglede opgivelserne flere steder skolelederens underskrift. Skolelederen skal underskrive opgivelserne, da han/hun har det formelle ansvar for, at disse opgivelser er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. Det er derfor vigtigt at overholde denne procedure, således at skolelederens ansvar fastholdes. Der er skoler, hvor der arbejdes hen mod, at skolelederen har en 10-minutters dialog med hver enkelt lærer i samtlige mundtlige prøvefag. En sådan ordning vil formentlig være med til at optimere opgivelserne. Samtidig vil det måske forebygge ukonstruktive samtaler mellem censor og eksaminator og dermed bidrage til en bedre start på prøveafviklingen. Side 4 af 9
5 Prøveoplæggene Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Et prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål formuleret af læreren. Prøveoplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Oplæggene skal være på dansk. Der er udpræget tilfredshed med prøveoplæggene. Oplæggene har gennemgående givet eleven mulighed for at relatere fremstillingen til fagligt stof og anvende sine overvejelser i en perspektiverende sammenhæng. Mange lærere har ladet sig inspirere af forlagsproducerede materialer. Desuden har mange hentet inspiration og materialer på SkoleKom. Det kan i denne forbindelse være nødvendigt at ændre eller omformulere prøvespørgsmålene/prøveoplæggene, således at der er en direkte sammenhæng mellem de enkelte prøveoplæg og opgivelserne. Enkelte beskikkede censorer måtte bede lærerne justere deres prøveoplæg, således at der blev skabt en tilstrækkelig sammenhæng med opgivelserne. Det styrker yderligere elevens mulighed for at inddrage indhold fra undervisningen, herunder indhold fra opgivelserne. I denne sammenhæng skal det dog fremhæves, at flere lærere selv havde udarbejdet samtlige prøveoplæg. Igen i år indgik der stort set ikke film- og lydklip i prøveoplæggene. Forklaringen kan være, at arbejdspresset i forvejen har været meget stort, og at der har hersket tvivl om ophavsrettigheder m.v. Praktiske grunde som manglende sikkerhed for, at afspilningen vil fungere i prøvesituationen, kan også have afholdt nogle fra at benytte film- og lydklip. Enkelte oplæg var meget danske eller samfundsrelaterede. Det afspejler den gråzone, der eksisterer mellem kristendomskundskab og dansk - samfundsfag. Det er derfor vigtigt, at såvel lærer som censor holder fokus på faget, og at læreren i undervisningen har gjort eleverne opmærksomme herpå. Prøveafholdelsen Der prøves i at: forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund. relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng og anvende det faglige stof. Adskillige lærere har nu ført elever til prøve i faget eller været ude som censorer. Det har givet nye kollegaer mulighed for at søge råd og vejledning om stort og småt. Der er ikke tvivl om, at dette er med til at optimere prøveafholdelserne. Der er en meget høj grad af tilfredshed med selve prøveafholdelsen, hvor det lykkedes at gennemføre prøverne planmæssigt og korrekt. Det er tydeligt, at både eksaminator og censor har gjort sig stor umage med at give eleverne en positiv oplevelse af prøveafholdelsen. I Side 5 af 9
6 den forbindelse bør det nævnes, at lærerskift i 9. klasse kan have en negativ indvirkning på prøveafholdelsen, da lærerne i mange tilfælde ikke har tilstrækkelige relationer til eleverne eller fornødent kendskab til deres faglige formåen. Der er umiddelbart en tendens i retning af, at eleverne er blevet bedre til at anvende fagets terminologi, men også at der er meget forskel på de enkelte klasser. Det kunne tyde på, at netop de klasser, der har haft linjefagsuddannede lærere, i denne sammenhæng er særlig godt stillet. Samtidig skal det fremhæves, at der heldigvis er mange ikke-linjefagsuddannede lærere, der udviser stort engagement og faglig indsigt. Der er ikke tvivl om, at lærernes engagement smitter af på eleverne og skaber grobund for faglige, perspektiverende og nærværende diskussioner. Igen i år har der været mange henvendelser fra lærere, der er i tvivl om, hvilke bøger der må benyttes under forberedelsen. Ved forberedelsen er det tilladt for eleverne at anvende opslagsværker. Karakteristisk for opslagsværker er, at de enten er alfabetiserede eller kronologiserede. Beskrivelserne skal være kortfattede, og der må ikke være tale om længere periode- eller temabeskrivelser. Grundbøger eller litterære værker må ikke forefindes i forberedelseslokalet. Enkelte har spurgt, om Bibelen må benyttes under forberedelsen. Det må den ikke, da der ikke er tale om et opslagsværk. Det er vigtigt, at censor forud for prøveafviklingen sikrer sig, at der kun anvendes opslagsbøger under forberedelsen, således at det ikke bliver et diskussionspunkt umiddelbart inden eller under prøveafviklingen. Andet Flere lærere har forud for prøveafholdelsen udtrykt bekymring over at skulle have beskikket censur. Efterfølgende har de fleste lærere dog understreget, at de har haft et stort udbytte af den faglige sparring med den beskikkede censor. Det skal derfor understreges, at hvervet som beskikket censor stiller store faglige og menneskelige krav. Ud over de faglige krav skal de beskikkede censorer i særlig grad honorere krav, som fx evnen til at kunne samtale, forhandle og vise hjælpsomhed. Mødet mellem de beskikkede censorer og eksaminatorerne skulle derfor gerne medføre et kvalitetsløft for alle parter. Lærerens faglige kvalifikationer påvirker naturligvis fagligheden i den daglige undervisning. Det kan være svært for ikke-linjeuddannede lærere at indfri målene for faget. På det personlige plan kan det desuden betyde mange frustrationer og ekstra arbejde for de pågældende lærere. I forbindelse med prøveafholdelsen kan konsekvensen være, at de enkelte lærere mangler den faglige ballast til at stille relevante spørgsmål til oplæggene. Det kan tillige gøre det vanskeligt for censor at fastholde censorrollen, når censor for at bidrage til et forsvarlig prøveforløb, i for høj grad må deltage direkte i eksaminationen. Derfor kan skoleledelserne med fordel prioritere uddannelse/efteruddannelse af lærere højt samt tilstræbe, at der i videst muligt omfang anvendes linjefagsuddannede lærere i kristendomskundskab. Desuden har mange haft et nært samarbejde med linjefagsuddannede kollegaer. Hvis de tillige er rutinerede i at føre til prøve, kan det være et yderligere bidrag til et godt prøveforløb.. Side 6 af 9
7 Problematikken om lærerskift i 7./8. og 9. klasse er ligeledes uændret. Det kan blandt andet medføre, at det er vanskeligt for læreren at få overblik over, hvilke emner der er gennemgået, og hvilke materialer der er anvendt. Desuden kan det være vanskeligt for lærer og censor at vurdere, hvor stor vægt der er lagt på de enkelte emner. Måske kan problemet afhjælpes ved en bedre udnyttelse af årsplanerne. Undervisningen i kristendomskundskab har en særlige udfordring i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen og arbejdet frem mod prøveafholdelsen, idet der hidtil ikke har kunnet tilbydes undervisning i kristendomskundskab det år, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Med ændringen af folkeskolelovens 5, stk. 5, er der nu åbnet mulighed for undervisning i faget det år, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, hvorvidt de vil benytte sig af dette tilbud. Hovedkonklusioner Opgivelserne Generelt fremgår det tydeligt af opgivelserne, hvilke emner der er arbejdet med i undervisningen. Det skal dog nævnes, at opgivelserne enkelte steder opfattes som utilstrækkelige. Dette giver eleverne et ringe udgangspunkt for forberedelsen til prøven. Enkelte steder fremhæves, at salmer ikke indgår i opgivelserne, og at det centrale kundskabs- og færdighedsområde Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng ikke prioriteres tilstrækkeligt i opgivelserne. Opgivelserne indeholder kun i mindre grad andre materialer og udtryksformer. Igen i år manglede opgivelserne flere steder skolelederens underskrift. Skolelederen skal underskrive opgivelserne, da han/hun har det formelle ansvar for, at opgivelserne er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. Prøveoplæggene Der er udpræget tilfredshed med prøveoplæggene, som gennemgående har givet eleven mulighed for at relatere fremstillingen til fagligt stof og anvende sine overvejelser i en perspektiverende sammenhæng. Side 7 af 9
8 Enkelte oplæg var meget dansk- eller samfundsrelaterede. Det afspejler den gråzone, der eksisterer mellem kristendomskundskab og dansk - samfundsfag. Det er derfor vigtigt, at såvel lærer som censor holder fokus på faget. Mange lærere har ladet sig inspirere af forlagsproducerede materialer. Desuden har mange hentet inspiration og materialer på SkoleKom. Det kan i denne forbindelse være nødvendigt at ændre eller omformulere prøvespørgsmålene/prøveoplæggene, således at der er en direkte sammenhæng mellem de enkelte prøveoplæg og opgivelserne. Prøveafholdelsen Der er umiddelbart en tendens i retning af, at eleverne er blevet bedre til at anvende fagets terminologi, men også at der er meget forskel på de enkelte klasser. Der er en meget høj grad af tilfredshed med selve prøveafholdelsen, hvor det lykkedes at gennemføre prøverne planmæssigt og korrekt. Andet Skoleledelserne kan med fordel prioritere uddannelse/efteruddannelse af lærere højt samt tilstræbe, at der i videst muligt omfang anvendes linjefagsuddannede lærere i kristendomskundskab. Problematikken omkring lærerskift i 7./8. og 9. klasse er ligeledes uændret. Side 8 af 9
9 Afrunding I det forløbne skoleår har der været mange lærerhenvendelser. Tendensen er, at spørgsmålene nu går mere i detaljen. Det indikerer, at lærerne nu har mere overskud til at spørge ind til tingene. Der er ikke tvivl om, at kristendomskundskab som prøvefag fortsat er en stor udfordring for mange lærere. Men situationen ændrer sig fortsat i positiv retning. Flere lærere har nu ført til prøve i faget og været ude som censorer. Det betyder, at nye lærere nu har fået mange kollegaer, hvor de kan søge råd og vejledning. Der er ikke tvivl om, at det på længere sigt også vil have en positiv afsmitning på den daglige undervisning og prøveafholdelsen. Der kan endnu for tidligt at siges noget om, hvilken indflydelse Fælles mål 2009 har haft på den daglige undervisning, prøveafholdelsen og elevernes præstationer. Side 9 af 9
Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs mereHistorie. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Historie Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs mereSamfundsfag. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 9 Afrunding 10 Forord Det er blevet en fast tradition,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Historie Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 4 Opgivelserne
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mereOnsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1
Onsdag d. 7. maj 2014, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: 13.00-13.45 Kaffe: 13.45-14.00 Fagene enkeltvis 14.00-16.00 Fælles: - Afklaring af prøveformer den gamle og de nye. - Fælles formalia om
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Marianne Dietz 1 Indhold Forord 3 7 skarpe om Folkeskolens afsluttende prøver 3 Evalueringen 4
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereHurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1
Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.
Læs mereeller har jubelen lagt sig?
eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs mereVejledning til prøven i faget historie
Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mere7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse
7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs mereVejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2012 Ved fagkonsulent Marianne Dietz 1 Indhold Forord 4 Tak til censorerne 4 De gode historier 4 Evalueringen 5 Udfordringer
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereKvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs mereÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereET FORSØG PÅ ET PROGRAM
KRISTENDOMSKUNDSKAB ET FORSØG PÅ ET PROGRAM Kristendomskundskab efter FFM. Hvad er det skal prøve eleverne i. I konkret eksempel fra årsplan til prøve. Prøv selv tænk ud fra jeres årsplan. Afrunding ny/ny
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereFRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM
FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015, 13.00-16.00. HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk
Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver
BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereOrientering til elever og forældre
Orientering til elever og forældre 1 om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2011/2012 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse
Læs merePrøver - Evaluering Undervisning
Prøver - Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012
Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets
Læs mereOrientering til elever og forældre
Orientering til elever og forældre om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2010/2011 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndværk og design
Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereSamlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver
Bundne prøver: Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Dansk: skriftlig og mundtlig Matematik: Skriftlig Engelsk: Mundtlig Fysik/kemi: Praktisk/mundtlig Prøvefag til udtræk: Engelsk: Skriftlig
Læs merePrøver - Evaluering Undervisning
Prøver - Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret 2006/07
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereElever, der går på Peterskolen, skal efter 9. kl. gå til Folkeskolens prøver i både de bundne prøver og prøver i udtræk. Det er obligatorisk.
Folkeskolens prøver FP9 Orientering til Peterskolens elever/forældre om regler ved Folkeskolens prøver 9. klasse, kaldet FP9 på Peterskolen maj/juni 2018 Obligatoriske prøver Elever, der går på Peterskolen,
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget sløjd
Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen
Læs mereFolkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.
Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs mereTabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver
Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePrøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.
Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
Læs mereVejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse
Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07
Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvorfor PEU?... 3
Læs mereKRISTENDOMS- KUNDSKAB
Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side
Læs mereOpgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid
Opgaveoversigt Eksempel Undervisning Forberedelse, planlægning og evaluering Opgaver inden for mødetid Øvrige opgaver Aktiviteter jf. kalender med tid for hver opgave f.eks. Undervisning Understøttende
Læs merePrøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)
Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens
Læs merePædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.
Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereDen mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag. v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen
Den mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Prøven i historie, kristendomskundskab og samfundsfag: Oplæggene til prøven skal alsidigt
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereElevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven
Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Navn: Klasse: Indhold Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab...
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereFAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereGrundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2
Juli 2016 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse
Læs merePrøven med selvvalgt problemstilling
Prøven med selvvalgt problemstilling Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Karina Bruun Houg, kabh@ucsj.dk CFU Sjælland Pædagogisk konsulent Hvad tilbyder CFU? Udlån og vejledning i læremidler analoge/digitale
Læs mereKonference om mundtlige prøver. PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?)
Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver (og det daglige arbejde?) Faglig læsning for matematiklærere Bekendtgørelse nr. 1824 af 16. december 2015 om folkeskolens prøver
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereGode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS
Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS Gode råd til dig, der skal til prøve Du skal snart til folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver. Her følger nogle få gode råd om at
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereForsøg med fællesprøve i kulturfag
1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret
Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2014-2015 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016
Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 1 Juni/juli August INRISAAVIK Årsplan
Læs mereDEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT
DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT 162 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT I dette afsnit giver vi et bud på, hvordan man kan forberede og gennemføre 9. klassens afgangsprøve, så alle elever kan deltage. Vi følger opbygningen
Læs mereÅrsplan for dansk i 9. klasse 2013-14
Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs mereEksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC
Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs merePrøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen
Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen Social og sundhedsassistent Januar 2017 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 FORUDSÆTNING
Læs mereskarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.
Læs mere