Oplæg til årshjul for brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse

Transkript

1 August 2015 Oplæg til årshjul brobygningsaktiviteter i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse For at sikre en tryg overgang alle skolestartere og deres ældre i Vordingborg Kommune fra til skole har og Skoler i fællesskab udarbejdet denne drejebog, der beskriver fælles procedurer og aktiviteter alle skolestartere. Drejebogen skal sikre en fælles m og retning i kommunens brobygningsaktiviteter og i det målrettede arbejde med at skabe bedre læringsudbytte alle kommunens børn herunder med et særligt fokus på børnenes sproglige udvikling. Drejebogen indeholder en oversigt over diverse brobygningsaktiviteter samt beskrivelser af det arbejde, der skal udvikles og udføres at sikre en kvalitativ brobygning i overgange mellem og skole. Dele af løbet er meget velbeskrevet og afprøvet, andet er arbejde, der skal igangsættes og udvikles. Aktiviteterne i denne drejebog er tænkt som obligatoriske aktiviteter alle kommunens og skoler. 1

2 Årshjul brobygningsaktiviteter Tidspunkt Aktivitet Indhold Deltagere Ansvarlig Uge 40 Uge 43 Uge Uge 45 Forældremøde i kommende skolestartere Indskrivningsbrev til kommende skolestartere i børnehaveklasse Min familie, mig og min omverden - 1. løb Åbent hus på alle skoler Inmation om det sidste år i, om skoleparathed og skolestartsprojektet Min familie, mig og min omverden Praktiske inmationer om brobygning, indskrivning og ventninger sender indskrivningsbrev til kommende skolestartere i børnehaveklasse. Sammen med brevet følger invitation til åbent hus på distriktsskole i uge 45 Systematisk arbejde med skoleparathed herunder sprog, matematik, mestringsstrategier og arbejdsmer I uge 46-1 arbejder pædagogerne med implementering af de lærte strategier, arbejdsmer, sprog og matematik gennem selvvalgte emner og temaer Kom og se din skole Mød personale og ledelse. Forældre til skolestartere Personale fra samt repræsentanter fra skolerne Pædagogisk personale i Kommende skolestartere Understøttende funktioner Skolestartere Forældre Skoleledelser Pæd. personale Skoler 2

3 Uge Web indskrivning Uge Uge 4-13 Uge 4 Min familie, mig og min omverden 2. løb Forældrene modtager brev om, hvilken skole/afdeling deres barn starter på. Systematisk arbejde med skoleparathed herunder sprog, matematik, mestringsstrategier og arbejdsmer. I uge 4-13 arbejder pædagogerne med implementering af de lærte strategier, arbejdsmer, sprog og matematik gennem selvvalgte emner og temaer Afgørelse om skole Yderligere info om næste skridt fra skolens side info om det videre løb, besøgsdage etc. Det pædagogiske personale i Kommende skolestartere Understøttende funktioner Uge 8 Tidsplan overleveringssamtaler til skolerne uge udarbejder tidsplan overleveringssamtaler til skolerne. Repræsentanterne fra skolerne deltager Det pædagogiske personale i Uge 11 Forældremøde skolestartere på skolerne Hvad vil det sige, at være ældre til et skolebarn Skole/klub personale Personale fra Skoler 3

4 Uge Uge Uge Min familie, mig og min omverden 3. løb Besøg på skolerne Børnehaverne udarbejder overleveringsmateriale til skolerne Overleveringssamtaler fra til skole Systematisk arbejde med skoleparathed herunder sprog, matematik, mestringsstrategier og arbejdsmer Overleveringsmateriale bruges til at danne klasser og til tilrettelæggelse af undervisning i børnehaveklassen indkalder modtagende skoler til overleveringsamtaler med afsæt i standardiseret overleveringsmateriale som ældrene giver samtykke til at videregive til skolen Pædagogisk personale i Kommende skolestartere Indskolingspersonale Det pædagogiske personale i Sparring med vejledere fra skoleog Det pædagogiske personale fra Skoleledelse, indskolingspersonal e og inklusionsmedarbej der Skoler Uge Klassedannelser på skolerne På baggrund af standardiseret overleveringsmateriale og samtaler sammensætter skolerne de kommende børnehaveklasser, så der skabes det bedste læringsgrundlag alle børn. Skoleledelser, indskolingspersonal e, inklusionsmedarbej der, læringskonsulenter 4

5 Uge 22 Forældre modtager brev om, hvilken klasse deres barn skal gå i. Barn/ældre modtager invitation til opstartsmøde på kommende skole/afdeling. Klasseliste medsendes Klasselærer navngives Invitation til opstartsmøde uge 24 Skoleledelser, indskolingspersonale. Uge 24 Opstartsmøde på skolerne/ afdelingerne Praktisk info om skolestart og om hverdagen som skoleelev på den pågældende skole/afdeling. Info om program 1. skoledag Børnene møder kommende personale, og afleverer bamseskoletasken med indhold. Børn, ældre, skoleledelse, indskolingspersonale, repræsentanter fra børnehaverne Uge 27 Team omkring børnehaveklassen udarbejder årsplan Med afsæt i standardiseret overleveringsmateriale, skolestartsprojekt og enklede fælles mål børnehaveklassen udarbejder Team børnehaveklasse årsplan. 5

6 Sammenhæng mellem, børnehaveklasse og den fagopdelte undervisning Det 5-6-årige barn står midt i en udviklingsproces, hvor det på en gang skal fastholde den viden og de færdigheder, det har tilegnet sig i den tidlige barndom, og stræbe efter at mestre uddringerne i den verden, som skolen åbner dørene til. Ved skolestart har det betydning, at der skabes sammenhæng i samspillet mellem det, eleven allerede kan og ved, og ventningerne til den tsatte udvikling i skolen. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng i overgangen fra til skole/skolefritidsordning og i overgangen fra børnehaveklasse til skole. Undervisningstemaerne i de pædagogiske læreplaner i og kompetenceområderne i børnehaveklassen ligger indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, hvilket giver mulighed at skabe sammenhæng, så der er en rød tråd mellem læring i og børnehaveklassen. En læring, som personalet gennem skolestartsprojekt og standardiseret overleveringsmateriale bliver trænet i at sætte ord på i børnefællesskabet og i hold til det enkelte barn. Det vil der være en god støtte til børnenes overgang, når pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i samarbejde drøfter de melle rammer, mål og ventninger. Med udgangspunkt i faste samarbejdsaftaler overgangene mellem, børnehaveklasse og 1.klasse kan faggrupper hver i sær og i fællesskab agere målrettet i hold til barnets overgang. Udvikling af pædagogik og praksis drer, at man er opmærksom på bindelsen mellem næste led og afgivende led. Læring er i et vist omfang bundet med den konkrete sammenhæng, den udvikles i. Det betyder, at det, børnene har lært i gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner og gennem den daglige struktur, er bundet til bestemte situationer og det praksisfællesskab, der er i. Barnet skal der støttes i at bringe læring fra med ind i børnehaveklassen. Det er vigtigt, at overgangen tilrettelægges, så eleven oplever, at de erfaringer og kompetencer, han eller hun har med sig fra, bliver anerkendt, som værende vigtige og betydningsfulde i skolen. De krav og ventninger, som skolen møder eleven med, kan være meget skellige. Hvorvidt barnet får mulighed at opleve sig selv som kompetent i skolen, beror i høj grad på, om barnet får mulighed at opfatte sig selv som et lærende individ og tro på egne evner med tillid til, at han eller hun kan klare sig i skolemiljøet. For at lette overgangen barnet er det således vigtigt, at og skole anvender de samme tilgange til læring og arbejdsmer. Vi arbejder der med et fast skolestartsprojekt hele det sidste år i, som lægger op til de mål, der arbejdes med i børnehaveklassen, og som organiseres gennem arbejdsmer, som også bruges i skolen. Hvis børnene mestrer arbejdsmen, og har tydelige billeder af, hvordan man agerer i den pågældende læringssituation, så fjerner man meget af den støj, som kan hindre tilegnelse af ny læring. Med indførelse af Det fælles pædagogiske Grundlag og de Overordnede læreplaner er der skabt mulighed, at børnene oplever sammenlignelige billeder af skellige læringssammenhænge/læringsmer. Med skolestartsprojektet er det målet, at der udover at arbejde med børnenes sprog og matematiske opmærksomhed, engagement og fællesskab, også skabes klare billeder børnene af skellige arbejdsmer. De fleste ved godt, at man i et lyskryds står stille ved rød mand og går ved grøn mand. På samme måde vil vi gerne skabe et sæt ens trafikregler på arbejdsmer, som børnene mestrer, når de 6

7 lader, og som undervisningen bygger videre på i børnehaveklassen. Disse arbejdsmer gøres tydelige i Skolestartsprojektet. Børnehaverne overleverer børnenes mestring af de skellige læringsområder til skolen inden skolestart. I børnehaveklassen udbygges arbejdsmerne, så der kommer flere til. Disse overleveres igen systematisk til lærerne i 1. klasse, så børnene atter oplever mestring og mødes af et klasseteam, som taler samme sprog. På baggrund af fælles mål børnehaveklassen og pædagogiske læreplaner i, udvikler vi et standardiseret overleveringsmateriale, som baseres på synlige tegn på læring inden sprog, matematisk opmærksomhed, engagement og fællesskab, herunder mestring af arbejdsmer. Dette materiale vil kunne sikre, at børnene mødes af ensartede ventninger på alle skoler, og danne grundlag bedre samarbejde i overgangene. En opgave bliver således, at få udviklet dette materiale, og få det midlet til afgivende og næste led og til børn og ældre. Min familie, mig og min omverden et fælles skolestartsprojekt alle i Vordingborg Kommune Sprogudviklingsprojektet på Møn spredes ud til alle kommende skolebegyndere i kommunens. Sprogprojektet opstod, da sprogtestene i børnehaveklasserne de sidste to år var utilfredsstillende. Evalueringen i marts 2015 viste en klar bedring hos alle børn, hvilket gav os en nemmelse af, at der kunne gøres meget mere i børnehaverne ved en målrettet indsats. I vejen havde vi en nemmelse af, at flere børn også havde vanskeligheder med at kunne fokusere og fastholde fokus i løb. Et godt sprog og evnen til at holde fokus og kunne koncentrere sig er grundlæggende at kunne tilegne sig læring, og det er væsentlige elementer i hold til skoleparathed. Med afsæt i sprogudviklingsprojektet vil sproggruppen udvikle et løb alle skolestartere. Det betyder, at der udvikles tre løb á tre uger, som er ens alle kommende skolebørn i alle. Derudover arbejder pædagogerne med at implementere indholdet i de planlagte uger i selvvalgte løb efterfølgende. Der vil således blive arbejdet bevidst med skolestart hele det sidste år i børnehaven. Ud over et særligt fokus på sproglig udvikling, vil der i løbet også sættes fokus på børnenes matematiske opmærksomhed, engagement og fællesskab og mestringstrategier i hold til at tilegne sig viden. Pædagogerne vil sammen med børnene skabe et sprog om og billeder på, hvordan man lærer, og hvordan man arbejder med læring i skellige situationer. Der vil være fokus på hvad vi gerne vil se børnene gøre i bestemte situationer, og hvordan kan man se, at andre er aktive deltagere i læringsprocesser. Børnehaverne skal arbejde med at børnene bliver opmærksomme på, hvornår de er i gang med at lære sig noget, og pædagogerne vil lære dem arbejdsmer og metoder, som de også vil møde i skolen. Børnene vil lære at evaluere sig selv i hold til tegn på læring, som de selv har været med til at mulere. Børnene lærer at kunne sætte ord på, hvad deres næste skridt frem mod målet vil være, og hvordan det ser ud, når man er i mål. Der vil være planlagte besøg på skolerne i de tre projektperioder, derudover kan der løbende være besøg på skolerne gennem hele det sidste år i børnehaven med respekt de skellige skoledistrikters traditioner. Det kan være besøg på skolens bibliotek, hvor børnene låner en bog, lytter til en historie oplæst af skolens personale. Eller de besøger skoleklubben, laver mad over bål, og leger på legepladsen. Måske har skolebørnene en dag lavet stjerneløb til børnehavebørnene, eller de møder læsemakkere, som læser højt dem, og børnehavebørnene tæller om de bøger, de har tegnet og skrevet om i børnehaven. 7

8 Når børnene besøger skolen, er det med henblik på at skabe billeder af, hvad et skolemiljø er. Børnehaverne brobygger således ikke til en konkret skole, men til et skolemiljø. Alligevel stiles der efter at komme rundt på alle de skoler, hvor børn fra gruppen skal starte. I løbet af projektet udarbejder børnene en skoletaske til deres bamse. Skoletasken bliver løbende fyldt med god læring. Skoletasken skal med på skolen i uge 24, og udvalgt indhold præsenteres kommende børnehaveklasseleder og klassekammerater. Skoletasken venter på børnene, når de starter i børnehaveklasse efter ferien, og skal være med til at skabe bindelse mellem og skole. Vejledere fra og Skole indfører det pædagogiske personale i i skolestartsprojektet. Forældremøde i børnehaverne kommende skolestartere i samarbejde mellem og skole Det sidste år i rummer to ældremøder de kommende skolestartere. Det første finder sted i uge 40. På dette møde vil personalet inmere om mål og indhold skolestartsprojektet. På mødet præsenterer personalet også en plan samtaler om det enkelte barn, hvor man drøfter, hvilke læringsmål der opstilles med henblik på skoleparathed. Desuden vil skoleledelsen være til stede at inmere ældrene om det praktiske i hold til indskrivning og om, hvordan man målrettet arbejder med brobygning frem til sommerferien. De skellige brobygningsaktiviteter gennemgås, både i hold til aktiviteter i børnehaven og på skolen. Forventninger til, hvad børnene skal kunne, når de starter i skole, præsenteres også denne dag. Forældrene vil her have mulighed at stille spørgsmål til både skolens og børnehavens personale. Det andet møde finder sted i uge 11. På dette møde er målet, at ældrene beredes på at være ældre til et skolebarn. Med udgangspunkt i dialogspil drøfter ældrene, hvad der skal til at være gode ældre alle børn i klassen/gruppen. Forældrene spiller en stor rolle det inkluderende børnefællesskab, og hensigten med dialogspillet er at skabe bevidsthed om, hvordan man som ældre bedst understøtter og bidrager til en god klassekultur. Mødet er et samarbejde mellem, skole og klub. Mødet vil egå på skolens område, og ældre til alle kommende skolestartere vil møde hinanden. Åbent hus på skolerne i uge 45 Forud indskrivning til børnehaveklasse holder alle skolerne åbent hus Overleveringssamtaler mellem og skoler I uge 8 modtager alle ældre til skolestartere i børnehaveklasse brev om, hvilken skole/afdeling deres barn skal starte på. modtager efterfølgende lister over, hvilke skole/afdelinger, de skal levere børn til. I uge 8 udarbejder en tidsplan, hvornår overleveringen skal finde sted. Daginstitutionslederen sender tidsplanen til skolernes ledelser. Relevant personale fra skolerne kommer derefter til samtaler med pædagoger og ledere i dene i uge Her gennemgås systematisk de børn, som skal starte på de pågældende skoler. Samtalerne tager udgangspunkt i standardiseret overleveringsmateriale. Både på det enkelte barn og på, hvordan man har arbejdet med skolestartsprojektet herunder hvilke metoder og 8

9 arbejdsmer børnene mestrer. For skolestartsprojektet udvikles tegn på læring på tre niveauer. Børnene indplaceres på skalaer. bruger i første omgang skalaerne til klassedannelse, ressourceallokering og senere til undervisningens planlægning og gennemførelse. kan evt. overvære læringsaktiviteter i med de kommende skolestartere eller kan optage videosekvenser af læringsaktiviteter, således at næste led oparbejder et godt blik ind i, hvordan børnehaverne har arbejdet med læring og mestring. Opstartsmøde på skolerne i uge 24 Når klasserne er dannet, sender skolerne brev ud til de kommende skolebørn. I brevet står der, hvilken klasse man skal gå i, hvilke primærvoksne man bliver tilknyttet i skole og klub, og hvem man skal gå i klasse med. Ligeledes følger en invitation til opstartsmøde i uge 24. Forældre og børn deltager i mødet sammen med skolens personale og med en pædagog fra. Børnene skal være sammen med deres kommende klasse/gruppe. Børnene medbringer et produkt fra børnehaven til opstartmødet. Hvad produktet skal være, besluttes i bindelse med detailplanlægningen af skolestartsprojektet. Børnene præsenterer deres bamseskoletaske med indhold de andre børn i klassen, (arbejdsm) og der bliver taget et billede af det enkelte barn, mens de præsenterer indholdet i bamseskoletasken. Der er en pædagog med fra, som kan støtte børnene i processen. Skolestartsprojektet bliver dermed præsenteret børnehaveklassens personale i en m, som børnene kan mestre. Bamseskoletasken flytter ind i klassen, og er der sammen med billedet af det enkelte barn, når barnet møder op efter sommerferien. Den første undervisning vil være baseret på produktet, og indeholde kendte metoder og arbejdsmer, at bygge bro mellem barnets læring i og nu i skolen. Børnene kommer fra skellige, men vil opdage, at de kommer med det samme i rygsækken med baggrund i de pædagogiske læreplaner og målene arbejdet i 0. klasse. Mens børnene er sammen, er der info til ældrene. Skolen tæller om hverdagen som skolebarn, og hvordan en typisk dag ser ud både i skole og klub. Skolen har lavet en plan 1. skoledag, og hvad børnene skal lave i den første periode, som præsenteres ældrene. Ligeledes tæller skoleklubbens personale om, hvordan dagen ser ud i klubben, og hvordan børnenes opstart kommer til at egå. Årsplan børnehaveklassen Teamet omkring børnehaveklassen udarbejder i uge 27 en årsplan skoleårets læringsaktiviteter. Planen laves med afsæt i enklede fælles mål børnehaveklassen, og er således læringsmålstyret. Den konkrete undervisning tilrettelægges ud fra en didaktisk relationsmodel, hvor valg af læringsmål, undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering hænger tæt sammen i alle faser af undervisningen. Det bliver obligatorisk aktivt at medtænke de undervisningsaktiviteter og metoder, som børnene kender fra skolestartsprojektet i. Eksempelvis den struktur, som børnene har lært i bindelse med dialogisk læsning, kendskab til de bøger børnene har arbejdet med og genbrug af skabelon omkring 9

10 boganmeldelse fra skolestartsprojekt. Skolestartsprojektet afsluttes således ikke i, men tsætter ind i skolen, og udbygges med nye fælles kendte metoder, strukturer og arbejdsmer som i slutningen af børnehaveklassen midles til det team, der overtager klassen i 1. klasse. Endvidere kan teamet med afsæt i overleveringsmaterialets skalaer tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser børnenes differentierede udgangspunkt, så der skabes progression i læring alle børn. Samarbejde med de private og skoler om overgange De private er velkomne til at benytte materialet Skolestartsprojektet. De vil modtage inmation herom. Ligeledes inmeres private og skoler om tidsplanen brobygningsaktiviteter, og kan deltage på lige fod med alle andre. Privatskolerne vil også blive inmeret om, hvordan kommunen arbejder med skolestarternes skoleparathed, med opdring til at tage godt imod den bamseskoletaske, som børn fra de kommunale har lavet. De vil blive præsenteret årshjulet, og vil være velkomne til at følge samme tidsplan som de kommunale tilbud vil følge. Privatskolerne vil også blive inviteret til overleveringssamtaler i dene. Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Skoler og 10