Redoxforhold mættet zone

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redoxforhold mættet zone"

Transkript

1 Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede zone. De vigtigste specier, som bliver påvirket af redoxprocesser i grundvand er: O 2, NO 3 -, SO 4 2-, Fe 2+, Mn 2+ og methan. Figuren viser et skematisk forløb af redoxparametre ved naturlig grundvandsdannelse. ph og redoxpotentialet (pe eller Eh) kan bruges som indikatorparametre for redoxforhold. Tabel 1 viser de vigtigste redox reaktioner i forureningssammenhænge. For at bestemme redoxforholdene i den mættede zone skal følgende parametre måles: opløst ilt (O 2 ), nitrat (NO 3 - ), sulfat (SO 4 2- ), opløst jern (Fe 2+ ), opløst mangan (Mn 2+ ) og methan (CH 4 ). Kilde: Appelo & Postma 1999 I forureningssammenhænge er det vigtigt at bestemme redoxforholdene, da de kan være afgørende for omfanget af /potentialet for biologisk nedbrydning. Nedbrydning af forurening kan påvirke redoxforholdene, hvorfor ændringer i redox parametre kan være indikation for nedbrydning. En sammenstilling af de målte værdier kan anvendes til at vurdere, hvilke redoxforhold der er dominerende på lokaliteten. Tabel 1. Redoxreaktioner. Benzen er brugt som substrat, E o ph=7 og T=25 o C aerob C 6 H O 2 6 CO H 2 O E o h = 820 mv respiration - nitratreduktion C 6 H NO 3 + 6H + 6 CO H 2 O + 3 N 2 E o h = 750 mv manganreduktio C 6 H MnO H + 6 CO H 2 O + 15 Mn 2+ E o h = 520 mv n jernreduktion C 6 H Fe(OH) H + 6 CO Fe 2+ o + 78 H 2 O E h = -50 mv 2- sulfatreduktion 4 C 6 H SO H + o 24 CO H 2 S + 12 H 2 O E h = -220 mv methanogenese 4C 6 H H 2 O 9 CO CH 4 E h o = -240 mv Bestemmelse af redoxforhold bruges som input til dimensionering af flere afværgemetoder, herunder: Stimuleret reduktiv dechlorering, hvor redoxforhold er afgørende for beregning af donor tilsætning Naturlig nedbrydning, hvor redoxforhold kan belyse hvorvidt der sker, eller kan ske naturlig nedbrydning på lokaliteten In situ kemisk oxidation, hvor redoxforhold kan bruges som input til beregning af oxidant mængde (stærk reducerende forhold kan betyde højere oxidantforbrug) Redoxforhold i den mættede zone er i det følgende bestemt på 3 niveauer svarende til en kategori 1, kategori 2 og kategori 3 metode. 1 af 8

2 Litteratur 1. Technical protocol for implementing natural attenuation of chlorinated solvents in groundwater. US EPA report EPA/6000/R-98/128, September Technical protocol for implementing intrinsic bioremediation with long term monitoring for natural attenuation of fuel contamination dissolved in groundwater. Air Force center for Environmental Excellence. Technology Transfer division, Volume 1, Geochemistry, groundwater and pollution. C.A.I. Appelo and D. Postma, A.A. Balkema, Rotterdam, Brookfield, Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand: Bind 1. Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr Håndbog i prøvetagning af jord og grundvand, Teknik og Administration, Nr. 3, 2003, Hovedrapport. 6. Characterization of redox conditions in groundwater contaminant plumes, Review article, Christensen, T.H., Bjerg, P.L., Banwart, S.A., Jakobsen, R., Heron, G., Albrechtsen, H-J. Journal of Contaminant Hydrology 45, 2000, pp Speciation of Fe II and Fe III in contaminated aquifer sediments using chemical extraction techniques. Heron, G., Crouzet, C., Bourg, A.C.M., Christensen, T.H., Environ. Sci. Technol. 28, Forudsætninger for bestemmelse af redoxforhold: Til bestemmelse af redoxforhold i den mættede zone skal følgende forudsætninger opfyldes: Etablering af filtersatte prøvetagningsboringer med korte filtre En aftale med analyselaboratorium, så prøverne kan analyseres rettidigt Det nødvendige udstyr (pumpe, specielle prøveflasker, filtre, konserveringsmidler og køletasker til opbevaring) skal medbringes i felten 2 af 8

3 Kategori 1 - Bestemmelse redoxforhold - Mættet zone Princip: Bestemmelse af redoxforhold i mættet zone ved feltmåling af opløst ilt, redoxpotentialet og ph i grundvandet. Forholdene kan overordnet beskrives som aerobe eller anaerobe/reducerende. Feltopstilling: Vand udtages fra en prøvetagningsboring. For at undgå blandingsvand, anbefales det at bruge korte filtre. Der tilkobles en gennemstrømningsbeholder (flowcell). Elektroder til måling af ilt, ph, og redoxpotentialet og en temperaturføler er koblet til gennemstrømningsbeholderen og tilsluttes et potentiometer til aflæsning af værdierne. Principskitse: Redoxparametrene er følsomme og ustabile. Derfor er det vigtigt at prøverne ikke bliver iltet i forbindelse med prøvetagningen (og/eller transport til laboratoriet). Systemet fra pumpe til pumpeslangen og beholder til målesonder skal være tæt og der må ikke være luftbobler i gennemstrømningsbeholderen. For at kunne tolke på resultater af redoxmålinger er det vigtigt at placere prøvetagningsboringer således, at redox parametrene i forureningsområdet kan sammenlignes med baggrundsværdier. Det anbefales derfor at måle både i og udenfor(opstrøms) det forurenede område. Det er vigtigt at kalibrere elektroderne før målingen ved at følge instrumentets instruktionsmanual. Udførelse: Pumpen opstartes, og der foretages en forpumpning (renpumpning) for at bringe upåvirket formationsvand frem til pumpen. Pumpens indstilles på en ydelse lavere end 1 L/min. Pumpen er tilknyttet en gennemstrømningsbeholder hvor der er monteret en ilt, ph og redox måler. Boringen kan først prøvetages når der er opnået stabile ilt (3 gentagne aflæsninger med 3-5 minutters mellemrum) værdier for alle parametre: iltmålinger afviger med mindre end ±0,05 mg/l, ph med ±0,05 og Eh med ± 10mV. Værdien for de tre parametre aflæses. Ligeledes bør ledningsevne være stabil (± 3%). Nu kan boringen prøvetages for de øvrige redoxparametre (se Kategori 2). Data, databehandling og rapportering: Der optegnes en situationsplan med angivelse af placeringen af prøvetagningsboringer på lokaliteten. Boreprofil vedlægges i rapporten med angivelse af filterplacering samt vandspejl. Hvis koncentrationen af opløst ilt er >1 mg/l kan forholdene beskrives som aerobe. Hvis koncentrationen af opløst ilt er < 1 mg/l beskrives forholdene som anaerobe. 3 af 8

4 Der er ikke muligt at anvende målinger af redoxpotentiale til at bestemme om forholdene er nitrat/jern/sulfat/mangan reducerende, da værdien i stor grad kan påvirkes af blandingsvand. Negative værdier er dog en stærk indikation af anaerobe forhold. Redoxparametre kan forandre sig i en forurenet zone såfremt der sker nedbrydning i forhold til baggrundsværdier. Disse ændringer kan vise hvorvidt der sker aerob eller anaerob nedbrydning på lokaliteten. Forslag til supplement af testen: Ledningsevne kan også bestemmes i gennemstrømningsbeholder. 4 af 8

5 Kategori 2 - Bestemmelse af redoxforhold Ved kategori 2 bestemmelse af redoxforhold foretages både en kategori 1 bestemmelse samt en bestemmelse af yderlige redoxparametre i vandprøver ved laboratorieanalyse. Denne vejledning fokuserer på prøvetagning og opbevaring da akkrediterede laboratorier har veldefinerede metoder for de forskellige analyser. Princip: Bestemmelse af redoxforhold ved feltmåling af opløst ilt, ph, og redoxpotentiale samt prøvetagning til måling af nitrat, opløst jern og sulfat. Feltopstilling: Feltopstillingen er den samme som for kategori 1. Derfor er det valgt i principskitse at vise et forslag til placering af prøvetagningsboringer. For at kunne tolke på resultater fra redoxmålinger er det vigtigt at placere prøvetagningsboringer således at redoxparametrene i forureningsområdet kan sammenlignes med baggrundsværdier. Det er vigtigt, at der findes mindst en måling opstrøms forureningskilden (A), og to i kildezonen (B, C). Hvis naturlig nedbrydning skal vurderes, anbefales det at placere mindst 3 boringer i forureningsfanen. Principskitse: Placering af prøvetagningsboringer på en forurenet lokalitet. Prøvetagning til bestemmelse af de øvrige redoxparametre kan foretages fra slangen. Prøverne skal filtreres og konserveres efter behov (se udførelse) samt i henhold til instruktioner fra analyselaboratoriet. Udførelse: Til måling af ilt, ph og redoxpotentialet følges samme procedure som ved en kategori 1 test. Når værdierne for ph, ilt, og redox potentialet er stabile kan der udtages prøver til bestemmelse af de øvrige redoxparametre. Hvis prøverne har et højt partikelindhold bør de filtreres. Prøverne til opløst jern skal filtreres igennem et 0,45 µm polycarbonatfilter og konserveres med ca. 2 ml koncentreret HNO 3 per liter prøve. Det anbefales at tilsætte syren i prøveflaskerne før prøven overføres. 5 af 8

6 Oftest kan forberedte flasker (hvori der allerede er tilsat syre) til disse analyser bestilles direkte fra analyselaboratoriet. Filtrering sikrer at det kun er opløst jern der måles, og konservering sikrer at jernet ikke udfælder som jern (III). Den filtrerede og konserverede prøve analyseres for total jern, hvilket i dette tilfælde svarer til opløst jern (Fe 2+ ). Prøver til bestemmelse af nitrat og sulfat kan konserveres med saltsyre i felten eller ved frysning ved ankomst til laboratoriet. Prøverne skal opbevares i køletaske/på køl og afleveres til laboratoriet samme/senest næste dag. Data, databehandling og rapportering: Der optegnes en situationsplan med angivelse af placeringen af prøvetagningsboringer på lokaliteten. Alle boringer bør være GPS indmålt og kotesat. Boreprofil vedlægges i rapporten med angivelse af filterplacering samt vandspejl. Dataene for ilt, ph og redoxpotentialet fra feltmålinger samt analysedata fra laboratoriet kan bruges til at bestemme redoxforholdene. Redoxparametre vil forandre sig i en forurenet zone i forhold til baggrundsværdier. Disse ændringer kan vise om der sker aerob eller anaerob nedbrydning på lokaliteten. Nedenstående skema viser hvordan ændringer i de forskellige parametre kan fortolkes. Hvis koncentrationen af opløst ilt er under 1 mg/l og redox potentialet er under 700mV kan forholdene beskrives som reducerende. Parameter Forandring ift. Proces baggrundsværdier Opløst ilt Aftager Aerob respiration Nitrat Aftager Nitratreduktion Opløst jern Stiger Jernreduktion Sulfat Aftager Sulfatreduktion Redoxpotentiale Aftager Alle ovennævnte processer Der kan endvidere optegnes en situationsplan med angivelse af de forskellige redoxparametre (f. eks konturkort) for ilt, nitrat, opløst jern og sulfat. Disse kort giver en visualisering af redoxforholdene. Følgende kriterier kan bruges til karakterisering af redoxforholdene a) Opløst ilt > 1 mg/l Aerobe forhold b) Der observeres nitrat aerobe eller nitratreducerende forhold c) Forhøjede opløst Fe koncentrationer jernreduktion, dog vil opløst jern aftage igen ved sulfat reduktion pga. af udfældning som jern sulfid d) Der observeres lavere sulfatkoncentrationer end baggrundsværdier sulfat reducerende forhold e) Der observeres opløst jern samtidigt med at der er målt O 2 > 1 mg/l. Der er sket en fejl (blandingsvand, utæthed i gennemstrømningsbeholder, prøven er ikke blevet filtreret osv.) Forslag til supplement af testen: Mangan kan også bestemmes i prøverne (se Kategori 3). Som supplement til testen kan ledningsevne bestemmes i gennemstrømningsbeholder. Overensstemmelse i værdier for ledningsevnen i de forskellige boringer kan bruges til at bekræfte at prøverne stammer fra et sammenhængende grundvandssystem, forudsat at ledningsevnen ikke bliver påvirket af forureningen. 6 af 8

7 Kategori 3 - Bestemmelse af redoxforhold Ved kategori 3 bestemmelse af redoxforhold foretages både en kategori 2 bestemmelse samt en bestemmelse af mangan og methan i vandprøver ved laboratorieanalyse Princip: Bestemmelse af redoxforhold ved feltmåling af ph, opløst ilt og redoxpotentialet samt prøvetagning til måling af nitrat, opløst jern, opløst mangan, sulfat og methan. Feltopstilling: Principskitse: Feltopstillingen for Kategori 3 bestemmelse af redox er fuldstændig magen til Kategori 2. Prøvetagning af methan (se principskitsen) kræver specielle flasker efter aftale fra analyselaboratoriet. Udførelse: Protokollen for Kategori 1 og 2 bestemmelse følges. Vandprøven til opløst mangan behandles som prøven til opløst jern. Dvs. at prøven filtreres igennem en 0,45 µm nylon filter og gemmes i en flaske hvor der er tilsat koncentreret salpetersyre. Det antages at den opløste mængde mangan målt i prøven vil svare til mangan (II). Prøven til methan tages fra en ubrudt vandstråle. Til opsamling af methan bruges der særlige evakuerede glas med gummiprop som forinden er konserveret med svovlsyre. Prøven overføres i flasken med en sprøjte igennem gummiproppen. Aftal altid den præcise procedure med laboratoriet. Data, databehandling og rapportering: Der optegnes en situationsplan med angivelse af placeringen af prøvetagningsboringer på lokaliteten. Alle boringer bør være GPS indmålt og kotesat. Boreprofil vedlægges i rapporten med angivelse af filterplacering samt vandspejl. Data fra feltmålinger og analysedata fra laboratoriet kan bruges til at bestemme redoxforholdene. Redox parametre vil forandre sig i en forurenet zone i forhold til baggrundsværdier. Disse ændringer kan vise om der sker aerob eller anaerob nedbrydning på lokaliteten. Nedenstående skema viser hvordan ændringer i de forskellige parametre kan fortolkes. Det henvises endvidere til Kategori 2 for karakterisering af redoxforholdene. Parameter Forandring ift. Proces baggrundsværdier Opløst ilt Aftager Aerob respiration Nitrat Aftager Nitratreduktion Opløst mangan Stiger Manganreduktion Opløst jern Stiger Jernreduktion Sulfat Aftager Sulfatreduktion Redoxpotentialet Aftager Alle ovennævnte processer Methan Stiger Methanogenese 7 af 8

8 Betydning af mangan og methan Hvis der ikke observeres markante ændringer i sulfat eller jern koncentrationer, men der er en markant stigning i opløst mangan, kan det tolkes som et tegn på at der foregår biologisk nedbrydning. Methandannelse er et tegn på stærkt anaerobe forhold. Det skal bemærkes at methan kan transporteres med grundvandsstrømmen, hvilket betyder at der kan måles høje methankoncentrationer nedstrøms forureningsområdet, uden at forholdene længere er stærkt reducerede. Ligeledes kan methan stamme fra methanogene forhold et andet sted - opstrøms eller dybere i magasinet. Så detektion af methan ikke nødvendigvis er dokumentation for methanogene forhold i det forurenede område. Der kan endvidere optegnes en situationsplan med angivelse af de forskellige redox parametre (f. eks konturkort) for ilt, nitrat, opløst mangan, opløst jern, sulfat og methan. Disse kort giver en visualisering af redoxforhold på lokaliteten, og den tidsmæssige udvikling. Forslag til supplement af testen: Hvis der er tale om en stor forurening anbefales det at forøge antallet af prøvetagningspunkter opstrøms og i kildezonen. Hvis en biologisk afværgemetode skal projekteres kan det være hensigtsmæssigt at foretage flere målerunder med nogle måneders mellemrum for at vurdere tidslige variationer. Der kan udtages prøver til analyse af sulfid (tegn på sulfat reduktion) Der kan også udtages jordprøver til bestemmelse af reducerbar Fe(III) i sedimentet. Hvis der udtages jordprøver til bestemmelse af reducerbar Fe(III) i sedimentet kan dette bruges til beregning af hvor meget elektrondonor, der skal tilsættes i forbindelse med stimuleret reduktiv deklorering, da sedimentbundet jern bidrager væsentlig til donorforbrug. Dette er dog ikke en kommerciel tilgængelig analyse. Det henvises til ref. 7 i litteraturlisten for et forslag til analysemetode. Hvis baggrundsalkaliniteten ikke er for høj kan der evt. foretages analyse af alkalinitet. En stigning i alkalinitet er tegn på naturlig nedbrydning. 8 af 8

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt John Flyvbjerg, NIRAS Allan Pratt, NIRAS Lars Kyhnau Hansen, Københavns Amt Mehran Vahman, Københavns Amt Indledning Det geokemiske miljø i et grundvandsmagasin

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Miljøprojekt Nr. 544 2 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Anders G. Christensen og

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand

Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand Teknik og administration Nr 6 1998 Poul L. Bjerg og Erik Arvin, Institut for Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Statusnotat April 2010

Statusnotat April 2010 Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion

Oversigt. Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion Oversigt Introduktion Status Beslutningsprocess/Valg af oxidant Leveringsmetoder Aktiveringsmetoder Trends Treatment Trains Konklusion In situ kemisk oxidation involverer injektion af forskellige oxidationsmidler

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION

KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik

Læs mere

Nedbrydningsrate, umættet zone

Nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsrate, umættet zone Definition af nedbrydningsrate, umættet zone Nedbrydningsraten i den umættede zone er i denne beskrivelse defineret som: Massen af stof der nedbrydes pr. dag pr. kg jord

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Hydraulisk konduktivitet

Hydraulisk konduktivitet Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte, alkalinitet og ph i drikkevand og råvand By- og Landskabsstyrelsen Rapport November 2007 Stabilitet af næringssalte, alkalinitet

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

ANALYSERAPPORT. Nyropsgade R00954

ANALYSERAPPORT. Nyropsgade R00954 Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: Sagsnavn/ ref: Vor Journal nr.: Antal prøver udtaget: MBG ENTREPRISE A/S Helsingørsgade 7 C 3400 Hillerød Att. Anders

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Drikkevand. Hasmark Vandværk

Drikkevand. Hasmark Vandværk Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel BOMOSEN 4 HASMARK 4 OTTERUP DÄNEMARK ANALYSERAPPORT Ordrenr. 939 Analyse nr. Ordre Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening af Middelfartvej 126, Odense Lokalitet nr. 461-123 August 2004 461-123 Fyns Amt Middelfartvej

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Dokument nr

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering Miljøprojekt Nr. 833 2003 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved stimuleret reduktiv deklorering Jægersborg Allé, Gentofte Christian

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Iltsvind og bundvending

Iltsvind og bundvending Iltsvind og bundvending Formål Formålet med dette eksperiment er at følge udviklingen i ilt- og nitratindholdet samt ph i vandet umiddelbart over bunden i en prøve fra enten et lavtvandet fjordområde eller

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Peter Rerup Dato: 17. september 2015 QA: Ulla

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Vurdering af muligheden for dannelse af methylkviksølv i banegravsdepotet (Litteraturstudium)

Vurdering af muligheden for dannelse af methylkviksølv i banegravsdepotet (Litteraturstudium) Notat Vurdering af muligheden for dannelse af methylkviksølv i banegravsdepotet (Litteraturstudium) August 2011 Udarbejdet af: Tine Kokholm, Civilingeniør (kemi) Bureau Veritas HSE Birkemosevej 7 DK-6000

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Serietest LCW 510 Klor/Ozon

Serietest LCW 510 Klor/Ozon VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011.

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011. Naur Losseplads Vembvej 12 7500 Holstebro Sendt med digital post til cvr. nr. 29189927 Virksomheder J.nr. MST-1272-01245 Ref. LOBMA/BEVCH Den 6. april 2017 Påbud om supplement til eksisterende egenkontrolprogram

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013. Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

INTERKALIBRERING af GRUNDVANDSPRØVETAGNINGEN 2007 NOVANA. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

INTERKALIBRERING af GRUNDVANDSPRØVETAGNINGEN 2007 NOVANA. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet INTERKALIBRERING af GRUNDVANDSPRØVETAGNINGEN 2007 NOVANA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Særudgivelse Titel: Interkalibrering af grundvandsprøvetagningen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager : Dianasvej 9 Hønsinge Lyng 4560 Vig Analyserapport nr. 14785 Blad 1 af 3 Kopi til: Odsherred Kommune GEUS (Jupiter) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. DIREKTE UNDERSØGELSE

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere