Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand"

Transkript

1 Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand Teknik og administration Nr Poul L. Bjerg og Erik Arvin, Institut for Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund og afgrænsning Benzinkomponenters skæbne i grundvand Forekomst Fysisk kemiske egenskaber Nedbrydning Nedbrydningsprodukter Natural attenuation og Intern Rensning Natural attenuation processer Intern rensning som afværgeteknologi Fordele og ulemper ved intern rensning Undersøgelseskoncept for komplicerede benzinsager Dokumentation for at natural attenuation foregår Faneudvikling og tidshorisont for oprensning Udarbejdelse af en plan for langtidsmonitering og handlingsplan Undersøgelseskoncept for simple benzinsager Små benzinforureninger under aerobe forhold Små benzinforureninger under anaerobe forhold Forureningsundersøgelser før anvendelse af intern rensning Forureningsundersøgelse Hydrogeologi Redoxforhold Forureningskortlægning til påvisning af nedbrydning Påvisning af nedbrydning ved felt- og laboratorieforsøg Problemstillinger ved anvendelse af intern rensning under danske forhold Afslutning Referencer...28

3 1. Indledning Formålet med denne rapport er at give læseren en første introduktion til de begreber og forhold, der gælder for intern rensning af benzinstoffer i grundvand. Rapporten er aktuel, fordi Miljøstyrelsen er på vej med en vejledning, som beskriver anvendelse af intern rensning som en reel afværgeforanstaltning på lige fod med afgravning og afværgepumpning. Det vil helt givet resultere i, at der i løbet af 98/99 vil blive beskrevet mange afværgeprojekter, hvor intern rensning er den valgte løsning. Medarbejdere i amter, kommuner og hos de projekterende ingeniører kan med udgangspunkt i denne rapport og Miljøstyrelsens vejledning, begynde diskussionen om, hvilke kvalitetskrav der stilles til undersøgelser og dokumentation. Rapporten indeholder henvisninger til fire nøgleartikler, som sammenstiller viden og problemstillinger indenfor hele området, og desuden henvisninger til en række artikler om mere afgrænsede emner. Amternes Videncenter for Jordforurening har taget et tema om intern rensning på handlingsplanen for 1999, i håbet om at kunne samle de første erfaringer og medvirke til udarbejdelsen af en protokol for brugen af intern rensning. Rapporten er udarbejdet af Poul Bjerg og Erik Arvin, Institut for Miljøteknologi, DTU for Amternes Videncenter for Jordforurening. En følgegruppe bestående af : Hans Skou Lillien Villadsen Kristian Arnborg Gert Lajer Henrik Bay Lars Kaalund Fyns Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Storstrøms Amt Amternes Videncenter for Jordforurening har beskrevet ambitionsniveauet for rapporten, og undervejs kommenteret udkast til den endelige tekst. 1.1 Baggrund og afgrænsning Denne rapport omhandler intern rensning af benzinkomponenter i grundvand, hvor følgende tre stofgrupper er tillagt særlig betydning: 2

4 - Benzen, toluen, ethylbenzen og o,m,p-xylen (BTEX) - Trimethylbenzener (TMB) - Methyl-tert-butyl-ether (MTBE) De udvalgte stoffer er særlig relevante, da de er hyppigt fundne (fx BTEX er), i nogle tilfælde kan anvendes som tracere (fx TMB) og potentielt kan udgøre et betydeligt problem (fx MTBE). I forhold til BTEX erne er der en forholdsvis stor viden om stoffernes skæbne i jord og grundvand, mens det er meget mere sparsomt for TMB og MTBE. Benzin er en meget kompleks blanding af hydrocarboner, hvortil der er tilsat varierende mængder af især iltholdige oktantal-forøgende stoffer (oxygenater, især MTBE) og evt. andre forbrændingsforbedrende stoffer. I blyholdig benzin kan der være tilsat klorerede alifatiske hydrocarboner, f.eks. diklorethan. Endelig er der et lille indhold af organiske nitrogen- og svovlforbindelser. Hydrocarbonerne i benzin er en blanding af alkaner, cycloalkaner og aromatiske forbindelser. Disse forbindelser har meget forskellige fysisk-kemiske egenskaber. I grundvandsmæssig henseende er de aromatiske forbindelser de vigtigste, idet det især er disse forbindelser, der observeres i grundvandet i praksis. Dette hænger sammen med stoffernes relativt store opløselighed i forhold til alkanerne og cycloalkanerne, og at visse af aromaterne ikke nedbrydes hurtigt. Ved kontakt mellem vand og benzin vil der ved ligevægt kunne opløses væsentlige koncentrationer af benzinstoffer, nemlig mg/l af hydrocarboner og op til nogle tusinde mg/l af MTBE, afhængigt af stoffets procentvise indhold, typisk 3-10%. Notatet introducerer anvendelsen af afværgeteknologien intern rensning i forureningssager med benzinstoffer. Der har hersket nogen tvivl om, hvordan begrebet skulle fortolkes og i særdeleshed, hvilke krav der skulle stilles ved eventuel implementering. Dette afspejles også i den navneforvirring, der hersker på området. I Nordamerika har begreberne intrinsic bioremedation (intern biologisk remediering) og intrinsic remediation (intern biologisk/kemisk remediering) og natural attenuation været anvendt i flæng. I Danmark har Miljøstyrelsen valgt at anvende begrebet intern rensning, men ord som selvrensende afværge og naturlig nedbrydning har også været brugt. I dette notat vil den amerikanske term natural attenuation blive anvendt om de relevante processer, mens afværgeteknologien vil blive benævnt intern rensning. Formålet med notatet er at give medarbejdere i amter et konkret grundlag for at vurdere styrker og begrænsninger i anvendelsen af intern rensning som et afværgeteknologisk værktøj. 3

5 Notatet består af 4 hovedafsnit. I afsnit 2 gennemgås relevante forhold omkring transport og nedbrydning for de tre udvalgte stofgrupper. I afsnit 3 diskuteres begrebet natural attenuation. Hvilke processer indgår i begrebet og hvad kræves der overordnet for at anvende disse naturlige processer i en afværgeløsning (intern rensning) på en konkret sag. I kapitel 4 diskuteres den konkrete anvendelse af intern rensning. Hvilke undersøgelser kræves? Hvordan kan de udføres? Der vil blive lagt vægt på at se undersøgelserne i forhold til danske forhold. Afslutningsvis er der foreslået 4 nøgleartikler indenfor området, der kan virke som inspiration for amtslige medarbejdere og eventuelle rådgivere, som skal arbejde med problemstillingen. Notatet giver ikke en protokol for, hvordan undersøgelser med hensyn til boremetoder, prøvetagning og analyser kemiske analyser bør gennemføres eller egentlige undersøgelsesprogrammer. Der kan hentes inspiration til strategier i de amerikanske erfaringer, der har udmøntet sig i en tekniske protokol for implementering af intern rensning for benzinstoffer (Wiedemeier et al., 1995) Under danske forhold findes der enkelte erfaringer fra undersøgelser af forurenede benzingrunde (Rasmussen et al.; Mossing, 1998; Aktor, 1998). Desuden kan der i Ejlskov et al. (1998) og publicerede undersøgelsesresultater fra lossepladser og tjæregrunde udført af Institut for Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet findes værdifuld viden. En egentlig udarbejdelse af en dansk undersøgelsesprotokol vil kræve, at der konkret bliver arbejdet med implementering af intern rensning på forureningssager under danske forhold. 4

6 2. Benzinkomponenters skæbne i grundvand 2.1 Forekomst Som følge af det store forbrug af benzin- og oliestoffer i samfundet er det ikke overraskende, at man kan måle forekomsten af hydrocarboner mange steder i miljøet, i jord, grund- og overfladevand, og i luften. Men koncentrationerne i jord og vand er som regel meget små, i grundvand som regel under 1 µg/l ifølge GRUMO-programmet. Selv i byområder, hvor der hyppigt forekommer utætte tankanlæg, er det påfaldende, at de observerede koncentrationer i grundvandet er af størrelsesordenen 1 µg/l eller mindre. Da mange af benzin-komponenterne er relativt mobile i jorden antyder de lave koncentrationer, at der kan ske en væsentlig fjernelse i jorden ved biotiske processer. Benzin-additivet MTBE er kun sjældent målt i forbindelse med benzinspild i Danmark. Stoffet blev tilsat benzin fra ca.1987, så der kan næppe måles MTBE i forureninger før det tidspunkt. I nogle af de få målinger, der er udført, er der målt høje koncentrationer (mg/l skala), de øvrige målinger er i µg/l skala. I USA er der ligeledes fundet høje koncentrationer (mg/l) i byområder i nogle relativt få tilfælde, men udbredt forekomst af lave koncentrationer (µg/l). Det må forventes, at der inden for få år vil vise sig et meget mere klart billede af MTBE s forekomst i miljøet. Mens man naturligvis vil kunne finde høje koncentrationer af benzinkomponenter i grundvandet nær benzinspild er det måske mindre påagtet, at selve brugen af benzin i store mængder i samfundet vil føre til, at meget lave koncentrationer af stofferne altid vil kunne påvises i luft, jord og vand. De resulterende koncentrationer indstiller sig i en balance mellem emissioner fra mange kilder og nedbrydningsprocesserne i luft, jord og vand. De kemisk-analytiske problemer med at analysere benzinstofferne, og dermed priserne for analyserne, er meget forskellige for hydrocarbonerne (BTEX etc.) på den ene side og MTBE, samt andre iltholdige tilsætningsstoffer, oxygenaterne, på den anden side. Dette hænger sammen med at oxygenaterne er relativt vanskelige at ekstrahere med de sædvanlige ekstraktionsmidler. MTBE kan i dag måles ned til 0,1µg/l. 2.2 Fysisk kemiske egenskaber Transport af benzinkomponenter i jord og grundvand bestemmes i høj grad af fysiske egenskaber som damptryk, opløselighed i vand, fordelingskoefficient mellem luft og vand (Henry s konstant), og fordelingskoefficient mel- 5

7 lem jord og vand (K d ). Sidstnævnte bestemmes normalt indirekte på basis af oktanol-vand fordelingskoefficienten (log K OW ). Data fremgår af tabel 1 for en række benzinkomponenters vedkommende. Tabel 1: Fysisk-kemiske konstanter for monoaromatiske hydrocarboner, som findes i benzin. Temperaturfølsomme parametre er bestemt ved C. Mackay et al. (1992) Stofnavn Molvægt Damptryk Vandopløselighed Henry s konstant K H log K ow g/mol Pa mg/l - (-) Benzen 78, ,22 2,1 Toluen 92, ,27 2,7 o-xylen 106, ,22 3,1 m-xylen 106, ,28 3,2 p-xylen 106, ,29 3,2 1,2,3-Trimethylbenzen 120, ,13 3,6 1,3,5-Trimethylbenzen 120, ,34 3,4 1,2,4-Trimethylbenzen 120, ,16-0,50 3,6 1,2,3,4-Tetramethylbenzen 134, a - 3,5-5,0 Ethylbenzen 106, ,32 3,2 1-Ethyl-2-methylbenzen 120, ,21 3,5 1-Ethyl-4-methylbenzen 120, ,20 3,6 MTBE 88, ,02 1,2 a) Ingen data fundet. Densitet og viskositet er ikke medtaget i tabel 1, da stofferne ikke forekomme enkeltvis, men i blanding. Densiteten af benzin er ca. 0,72 g/ml, altså lettere end vand. Det fremgår af tabel 1, at blandt aromaterne er benzen, toluen, ethylbenzen og xylenerne (BTEX) letopløselige i vand. BTEX erne er uladede stoffer og deres sorptionsegenskaber er styret af log K ow værdien og grundvandsmagasinets indhold af fast organisk kulstof. De har alle en relativt lille log K ow værdi hvilket betyder, at stofferne kun forsinkes i ringe grad forhold til grundvandets bevægelse i sandede aflejringer. Damptrykket og Henry s lov konstanterne for hydrocarbonerne har sådanne størrelser, at benzinstofferne har stor tendens til af fordampe fra frie benzinfaser i jorden samt fra vand med opløste benzinkompnenter. Dette udnyttes i 6

8 forbindelse med oprensning ved ventilation af den umættede zone og ved udluftning (air-sparging) af den mættede zone. Trimethylbenzen isomererne er meget lig BTEX erne med hensyn til flygtighed, mens de har lidt lavere opløselighed og lidt større log Kow -værdier. De vil derfor have større tendens til sorption, men må stadig betragtes som særdeles mobile i sandede aflejringer. Alkanerne og cycloalkanerne er ligeledes flygtige, men for samme antal kulstofatomer er de væsentlige mindre opløselige end aromaterne, og de bindes relativt stærkere til jordmatricen end aromater med samme kulstofindhold. MTBE er mindre flygtig end BTEX erne ved udluftning fra vand (K H = 0,02), og stoffet bindes endnu mindre til jorden (log K ow = 1,2). Stoffet transporteres med næsten samme hastighed som grundvandet. 2.3 Nedbrydning Benzen, toluen, ethylbenzen og xylener Nedbrydelighed af BTEX er er sammenfattet i tabel 2. Hovedkonklusionen er, at nedbrydningen BTEX er lettest sker under aerobe forhold. Dette er gældende for alle BTEX er, og der er ikke en systematisk forskel mellem de enkelte stoffer. Under anaerobe forhold er nedbrydeligheden forholdsvis langsom sammenlignet med aerobe forhold. I et dansk grundvandsmagasin er der eksempelvis målt 1. ordens nedbrydningsrate for toluen og o-xylen under aerobe forhold af størrelsesordenen 0,02-0,4 dag -1 (Nielsen et al., 1995). Til sammenligning er typiske rater under anaerobe forhold for toluen og o-xylen ca 10 til 100 gange lavere under anerobe forhold, men der forekommer meget betydelige variationer fra lokalitet til lokalitet. Den generelle tendens er dog, at alle BTEX er er nedbrydelige også under anaerobe forhold. Den eneste klare undtagelse er, at nedbrydeligheden af benzen under nitratreducerende forhold er meget tvivlsom og generelt er nedbrydeligheden for alle BTEX er dårligst under disse forhold. Desuden peger flere undersøgelser på, at nedbrydningen af BTEX er er meget langsom under methanogene forhold sammenlignet med sulfat- og jernreducerende forhold, men datamaterialet under veldefinerede forhold er meget spinkelt. De senere år er der rapporteret en del om nedbrydning i sager, hvor der har været påvist natural attenuation. Disse resultater peger generelt på, at BTEX erne er nedbrydelige under anaerobe forhold, men de præcise redoxforhold i disse sager er sjældent fastlagt. Der er tydelig forskel på de enkelte BTEX ers nedbrydelighed under anaerobe forhold. Toluen er det lettest nedbrydelige stof - tæt fulgt af o-xylen, 7

9 mens m-xylen og p-xylen, ethylbenzen og i særdeleshed benzen er meget sværere at nedbryde. I litteraturen er der i en del tilfælde modstridende informationer om et stofs nedbrydelighed. Dette er særligt udtalt for benzen, som er rapporteret som nedbrydeligt under anaerobe forhold i en lang række tilfælde, men hvor der også er en lang række eksempler på, at det ikke er nedbrydeligt, eller at det er meget langsomt nedbrydeligt. Tabel 2.: Nedbrydelighed i grundvandsmagasiner af BTEX er under forskellige redoxforhold (bestemt under feltrealistiske betingelser) Aerob Anaerobe forhold Stof NO 3 - Fe(III)- SO 4 -red. CO 2 /CH 4 red. red. Benzen +++? Toluen Ethylbenzen o-xylen m-xylen p-xylen betyder, at stoffet bedømmes som letnedbrydeligt under disse redoxforhold vurderet ud fra nedbrydningslitteraturen som helhed ++ betyder, at stoffet bedømmes som nedbrydeligt under disse redoxforhold vurderet ud fra nedbrydningslitteraturen som helhed + betyder, at stoffet bedømmes som svært nedbrydeligt under disse forhold vurderet ud fra nedbrydningslitteraturen som helhed? Der er stor usikkerhed/modstrid i litteraturen om, hvorvidt stoffet er nedbrydeligt Trimethylbenzener Der eksisterer ingen egentlige undersøgelser af trimethylbenzener nedbrydelighed i grundvandsmagasiner. Amerikanske undersøgelser, hvor der er udført målinger i BTEX-forurenede grundvandsmagasiner, viser, at de forskellige trimethylbenzener forefindes i grundvandet sammen med de øvrige BTEX er (fx Wiedemeier et al., 1996). Dette er også påvist i 1998 ved målinger i tre danske forureningssager. De anses i følge Widemeier (1996) for at være meget svært nedbrydelige (hvis overhovedet) under anaerobe forhold, mens de som BTEX erne nedbrydes hurtigt under aerobe forhold. 8

10 MTBE MTBE har i form af methylgrupperne en kompakt molekylstruktur, der vanskeliggør mikroorganismernes enzymer i at angribe ether-bindingen (kulstof-ilt bindingen) og dermed starte den primære nedbrydning af stoffet. Denne initiale nedbrydning kan foregå abiotisk såvel som biotisk. Som resultat af den primære hydrolyse dannes methanol og isobutanol, hvoraf i hvert fald methanol er letnedbrydeligt under alle forhold. Isobutanol ophobes i forbindelse med MTBE s nedbrydning (Borden et al., 1997), men forsvinder efter at MTBE er nedbrudt. I en undersøgelse af forekomsten af MTBE (Church et al.,1997) fandtes hverken methanol eller isobutanol i jorden. Der foreligger kun få undersøgelser over nedbrydeligheden af MTBE. Hovedparten er laboratorieundersøgelser, med renkulturer eller blandkulturer, og med eller uden jord. Der foreligger kun nogle enkelte feltundersøgelser (Borden et al., 1997). Feltundersøgelserne, der er udført under blandede aerobe og anaerobe forhold, viser, at der sker en nedbrydning. Den godt dokumenterede undersøgelse af Borden et al. (1997) viser, at nedbrydningen foregår nær kilden og at der i øvrigt ikke foregår nedbrydning i den øvrige del af grundvandsmagasinet. Det må tolkes således, at der er en eller flere faktorer i tilknytning til benzinstoffernes omsætning, der stimulerer MTBE s nedbrydning. De tilknyttede laboratorieundersøgelser, der udførtes under aerobe forhold, viste samme billede som feltundersøgelsen. Foreliggende laboratorieundersøgelser viser, at hvis MTBE nedbrydes, sker det relativt langsomt (Salanitro et al., 1994). Undersøgelser af Borden et al. (1997) viser, at BTEX-forbindelser ikke stimulerer nedbrydningen af MTBE, hvorimod alkaner, som findes i benzinen, kan stimulere MTBE s nedbrydning. Således fandt Steffan et al. (1997), at propan kunne fungere som primært substrat, hvorved MTBE blev nedbrudt cometabolisk. Dette kan muligvis udnyttes i fremtidige oprensningsprojekter. Andre ether-forbindelser end MTBE, som også bliver tilsat benzin som oktantal-forøgende stof, er ligeledes vanskeligt nedbrydelige. F.eks. blev der ikke fundet nedbrydning af TAME (tert-amyl-methyl-ether) i en laboratorieundersøgelse af Jensen og Arvin (1990), og Salanitro et al. (1994) fandt tilsvarende langsom nedbrydning for TAME som for MTBE. 9

11 2.4 Nedbrydningsprodukter De simpelt opbyggede aromatiske hydrocarboner (BTEX) nedbrydes let under aerobe forhold uden nogen væsentlig dannelse af organiske nedbrydningsprodukter. Det samme gælder formentlig også for de mere komplekst opbyggede aromatiske forbindelser, men den reelle viden herom er dog yderst sparsom. For anaerobe forhold er det imidlertid dokumenteret, at der dannes polære nedbrydningsprodukter. Ved oxidation af de aromatiske hydrocarboner dannes bl.a. phenolforbindelser (catecholer), aromatiske alkoholer, aldehyder og syrer,der gennem en række procestrin nedbrydes til ikke-aromatiske polære nedbrydningsprodukter. De polære oxidationsprodukter er vanskelige at extrahere og unddrager sig derfor let analyse ved almindelige metoder. Nogle af oxidationsprodukterne har endvidere vist sig relativt sværtnedbrydelige, så man må forvente en vis ophobning af nedbrydningsprodukter under anaerobe forhold (Schmitt et al., 1996). Da der er et meget stort antal af hydrocarboner i benzin, og idet der for selv én enkelt forbindelse kan dannes en hel række oxidationsprodukter fra forskellige nedbrydningsveje, er der selvsagt tale om en uhyre kompleks blanding af potentielle nedbrydningsprodukter. Der foreligger generelt ringe dokumentation for dannelse af nedbrydningsprodukter, hvilket bl.a. må tilskrives de store kemisk-analytiske problemer. 10

12 3. Natural attenuation og Intern Rensning 3.1 Natural attenuation processer I forureningssager med benzinstoffer er det ofte observeret, at forureningsfaner udvikler sig indtil de opnår en form for stationaritet (pseudo ligevægt), hvor forureningsfanen ikke længere vokser. I nogle tilfælde ses det også, at forureningsfanerne med tiden vil mindskes i udbredelse. Natural attenuation dækker over summen af de processer, som medvirker til, at udbredelsen af en forurening i jord eller grundvand svækkes/mindskes uden menneskelige indgreb. Processerne kan være destruktive eller ikke destruktive. Den væsentligste destruktive proces er biologisk eller kemisk nedbrydning. Ikke destruktive processer er dispersion, fortynding fra nedsivning, sorption og fordampning. Der har været en del diskussion, om hvorvidt fortyndingsprocesser skulle medregnes under begrebet, men da det i praksis ikke er muligt at skelne skarpt er fortynding med i definitionen. Denne diskussion afspejles også i den internationale litteratur om emnet, som ikke opererer med en entydig fortolkning på dette punkt. 3.2 Intern rensning som afværgeteknologi Natural attenuation vil i nogle tilfælde være en effektiv afværgeløsning, som effektivt fjerner forurenende stoffer over en vis afstand fra en forureningskilde. Ved anvendelse af natural attenuation som afværgeteknologi kalder vi det intern rensning for at undgå begrebsforvirring. Anvendelse af intern rensning kræver tilvejebringelse af en dokumentation for at teknologien virker. Derfor vil implementering af intern rensning i større benzinsager, hvor redoxforholdene er komplicerede (anaerobe/aerobe eller anaerobe) kræve en betydelig undersøgelsesindsats. Dette omfatter bl.a. en grundig beskrivelse af hydrogeologiske, kemiske og biologiske forhold i forureningsfanen, detaljeret dataanalyse for at vurdere om forureningsstoffers bliver nedbrudt/fjernet, vurdering af tidshorisonter og endelig et langtidsmoniteringprogram, som en bekræftelse af vurderingerne og en sikkerhed for omgivelserne. Inden igangsættelse af konceptet indebærer det en risikovurdering i forhold til drikkevandsressourcer og øvrige recipienter. Disse forhold diskuteres i 3.4 med udgangspunkt i den amerikanske protokol I mindre sager, hvor benzinstoffer forekommer under aerobe forhold, vil dette store undersøgelsesprogram sandsynligvis ikke være nødvendigt. Dette diskuteres i 3.5, hvor en simplere tilgang foreslås. 11

13 3.3 Fordele og ulemper ved intern rensning Intern rensning har både fordele og ulemper som afværgeteknologi (som alle andre teknologier). De væsentligste fordele er følgende: - Stofferne fjernes og overføres ikke blot til en anden fase (fx luft) - Der skal ikke etableres permanente installation, hvilket i visse områder kan være meget væsentligt. - Det anses i USA for at billigere end fx pump and treat, da der ikke på langt sigt er så store driftsudgifter - Der er ikke afbrydelser på grund af driftsforstyrrelser - Teknologien er bæredygtig, da den baserer sig på naturens egne kræfter. Ulemperne knytter sig i væsentlig grad til usikkerheden overfor om det virker og hvor lang tid det vil tage. Det er også væsentligt, at myndigheder og befolkning accepterer metoden som en teknologi, så det ikke opfattes som om myndighederne lader stå til, hvis intern rensning vælges. Ved større forureninger med fri fase eller en betydelig kilde vil metoden ofte også kræve en kildefjernelse for at begrænse tidshorisonten, som generelt kan være et problem i forhold til arealfrigørelse Disse forhold må vejes op mod hinanden i den enkelte sag og det vil sandsynligvis vise sig, at intern rensning i en række tilfælde vil være den bedste løsning, mens der også vil være sager, hvor det ikke er så gunstigt. 3.4 Undersøgelseskoncept for komplicerede benzinsager Den følgende gennemgang af et undersøgelseskoncept er baseret på den amerikanske protokol. Et undersøgelsprogram af dette omfang vil kun være relevant for større benzinsager under komplicerede redoxforhold (anaerobe/aerobe; anaerobe), hvor stoffernes nedbrydelighed er sværere at forudsige og langsommere end under aerobe forhold. Hvis intern rensning skal anvendes som en afværgeteknologisk løsning, kræver det et beslutningsgrundlag, der er baseret på et entydigt undersøgelseskoncept. Et koncept der dokumenterer, at natural attenuation foregår og kan sammenlignes (kvalitet, tidshorisont, frigivelse af grund, økonomisk) med øvrige afværgeforslag (der selvfølgelig bør være underlagt tilsvarende krav). Hvis det ikke er tilfældet vil der let opstå en pragmatisk opfattelse i retning af: Lad os nu lade forureningen ligge og se hvad der sker. Dermed er der ikke foretaget en egentlig afværge og lokaliteten kan ikke frigives, hvilket er meget uhensigtsmæssigt for lodsejere, myndigheder og samfund. 12

14 Undersøgelseskonceptet er baseret på, at der skal tilvejebringes fire delelementer: - Dokumentation for at natural attenuation foregår - Faneudvikling og tidshorisont for oprensning - Risikovurdering - Udarbejdelse af en plan for langtidsmonitering og handlingsplan I denne sammenhæng vil risikovurderingen ikke blive berørt, da den ikke adskiller sig væsentligt fra beslutningsgrundlaget ved valg af andre afværgeteknologier Dokumentation for at natural attenuation foregår Tilvejebringelse af dokumentation for, at natural attenuation foregår i en forureningssag, er det væsentligste punkt ved implementering af intern rensning. Samtidig afhænger dette punkt mest af den givne forureningens karakter (omfang, komponter/stofgrupper) og de lokalspecifikke forhold (geologi, hydrogeologi, redoxforhold). Generelt kræves der tre forskellige typer af dokumentation: a) Dokumentation for massefjernelse i felten. b) Tilvejebringelse og sammenstilling af forureningsdata og geokemiske data. c) Direkte bevis for nedbrydning af forureningsstoffer. Punkt a) kræver en detaljeret forureningsundersøgelse, som dokumenterer at forureningen har en udbredelse, som er acceptabel for samfundet/myndighederne. I praksis betyder det ofte, at der skal accepteres en behandlingszone, hvor de forurenende stoffer fjernes. Samtidig skal det dokumenteres, at der i felten sker en fjernelse af forureningsstoffer ved biologisk eller kemisk nedbrydning. Dette er ikke almindeligt at gøre i danske forureningssager. Det stiller krav om detaljerede oplysninger om forureningskilde (historie, mængde og sammensætning), hydrogeologi (strømningshastigheder) og forureningens udbredelse. Et vigtigt punkt er at belyse, om forureningen er under stadig udbredelse, stationær eller under tilbagetrækning (shrinking plume). Dette kræver historiske målinger af de forurenende stoffer i form af tidsserier eller kortlægninger. I praksis kan massefjernelsen vises: (1) ved sammenligninger mellem et konservativt stof og de forurenende stoffers udbredelse, (2) ved sammenligninger mellem ét forurenende stof og de øvrige forurenende stoffers udbredelse, (3) Måling af stoffluxe for de forurenende stoffer i forskellige afstande fra kilden og (4) Forureningens udbredelse mindskes over tiden (kildestyrken er forudsat konstant). I litteraturen findes der flere gode eksempler 13

15 på, hvordan denne dokumentation kan etableres (se fx Borden et al., 1997 og referencer heri). Et af de mest anvendte metoder ved benzinforureninger har været en sammenligning mellem trimethylbenzen (TMB) og BTEX er (Wiedemeier et al., 1996). TMB har vist sig at være meget svært nedbrydelig under anaerobe forhold, men har i øvrigt fysisk-kemisk egenskaber (sorption og fordampning), der er sammenlignelige med BTEX erne. En hurtigere relativ fjernelse af BTEX er i forhold til TMB i en anaerob forurening kan derfor indikere nedbrydning af BTEX erne (se også afsnit 4.1). I praksis kan det være vanskeligt at etablere et entydigt bevis for at massefjernelse foregår. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at supplere med sammenstilling af data (Punkt b), som i nogle tilfælde måske delvis kan erstatte punkt a. Sammenstilling af data afhænger af hvilke forureningsstoffer, der er tale om i den givne sag, da det er en tilvejebringelse af forskellige beviser, som kan indikere, at der foregår en omsætning af de forurenende stoffer. Typen af beviser er forskellige og alle er ikke lige stærke: At de forurenende stoffer kan nedbrydes under de herskende redoxforhold. Det kunne fx være dokumentation for, at der er aerobe forhold i grundvandsmagasinet, hvilket vil give gunstige vilkår for nedbrydning af BTEX er. Dette må betegnes som et stærkt bevis for BTEX er (se også 3.5). Hvis redoxforholdene er anaerobe vil det være et svagt bevis, da det blot sandsynliggør, at nedbrydning kan finde sted. Hvorvidt nedbrydningen reelt foregår, og om den aktuelle rate er hurtig nok belyses ikke. Detaljerede bestemmelser af redoxforhold i forurenet grundvand er under danske forhold kun foretaget i forbindelse med forureningsfaner fra lossepladser (Lyngkilde og Christensen, 1992; Bjerg et al., 1995). Stigning i koncentrationen af endeprodukter fra redoxprocesser (fx. methan, sulfid, jern(ii), mangan(ii)) Det kan fx. være en stigning i jern(ii) koncentrationen på grund af nedbrydning af toluen under jernreducerende forhold). Dette kan være et stærkt bevis, hvis de forurenede stoffer er den primære kulstofkilde (høje koncentrationer af BTEX er i forhold til naturligt forekommende opløst organisk kulstof). Dette har været tilfældet i en række amerikanske sager med BTEX er. Fald i koncentrationen af elektronacceptorer (på grund af reduktion), som kan korreleres med fald i koncentrationen af det forurenende stof og stigning i dannelse af endeprodukter fra de samme redoxprocesser. Det kan desuden anvendes til at dokumentere, at den samlede elektronacceptorkoncentration er tilstrækkelig til, at nedbrydningen af det forurenende stof kan foregå. Dette er igen et stærkt bevis, hvis de forurenende stoffer er den primære kulstofkilde i systemet. I praksis er det vanskeligt (se også diskussion i afsnit 4.2), hvis der er tale om anaerobe nedbrydningsprocesser, da elektronacceptorerne kan være sedimentbundne (fx jern- og mangan-oxihydroxider), slutprodukterne kan udfælde (monosulfid, pyrit, 14

16 jernkarbonater), og i tilfælde af fermenteringsprocesser vil det organiske stof tillige fungere både som elektrondonor og elektronacceptor. Dannelse af nedbrydningsprodukter er et meget stærkt bevis, hvis de dannede stoffer ikke i forvejen forekommer i forureningskilden. Som diskuteret i afsnit 2 er der for BTEX er i nogle tilfælde fundet nedbrydningsprodukter. De er dog i få tilfælde stabile og er analysemæssigt vanskelige at påvise. Den samlede dokumentation for punkt b) er dermed en række beviser, som sammenstilles og vurderes. Hvis dette sammen med dokumentation for massefjernelse i felten og litteraturerfaring med tilsvarende stoffer entydigt peger på, at der foregår nedbrydning af de forurenende stoffer vil man være klar til næste punkt (3.4.2). Erfaringerne fra USA peger på, at det vil være tilfældet i en lang række sager med forurening af BTEX er i grundvandsmagasiner (Wiedemier et al., 1995). Hvis punkt b) ikke klart støtter vurderingen af, at der foregår massefjernelse i systemet, kan der være behov for at etablere et direkte bevis for nedbrydning af de forurenende stoffer i grundvandsmagsinet. Iværksættelsen af eksperimentel arbejde skal overvejes nøje, da en troværdig dokumentation kræver en betydelig eksperimentel indsats. De metoder til nedbrydningsforsøg, som kan være relevante er beskrevet i afsnit 4.3 og vil ikke blive diskuteret yderligere her Faneudvikling og tidshorisont for oprensning Her skal forureningens udbredelse/tilbagetrækning simuleres ved anvendelse af modelsimuleringer. Simuleringerne skal forudsige tidshorisonten for oprensningen. Dette punkt er et kritisk punkt i forbindelse med implementeringen, da det har betydning for, hvor længe samfundet har bundet ressourcer i monitering (se 3.4.5). Det får derfor stor betydning ved beregning af de økonomiske omkostninger ved afværgeløsningen. I de tilfælde, hvor der foreligger en meget velbegrundet dokumentation fra undersøgelsesfasen er det relativt enkelt at foretage disse vurderinger, da det nødvendige grundlag er skabt. På baggrund af dokumentationen for massefjernelse kan der udregnes fjernelses/nedbrydningsrater, som kan benyttes sammen med oplysninger om forureningskilde og de hydrogeologiske forhold i en stoftransportmodel. Hvis der er udført supplerende laboratorieforsøg i forbindelse med punkt c) kan disse også inddrages i en vurdering af stofspredning og tidshorisonter Det skal understreges, at modelsimuleringer ved hjælp af en teoretisk model uden troværdige feltobservationer ikke kan danne grundlag for at intern rensning kan anvendes. Det kan udelukkende baseres på den dokumentation, der er etableret ved konkrete undersøgelser. I nogle tilfælde vil en modelsimulering med en numerisk model ikke være nødvendig fx. hvis sagens om- 15

17 fang er meget begrænset (se også 3.5). I sådanne tilfælde bør tidshorisonten dog vurderes på anden vis. Der er udviklet et modelværktøj, som kan indgår i sådanne vurderinger. Programmet kaldes BIOSCREEN: Natural attenuation Decision Support System og indeholder udover et brugervenligt program også en generel behandling af begrebet intern rensning. Det er frit tilgængeligt fra internettet på adressen Udarbejdelse af en plan for langtidsmonitering og handlingsplan Hvis intern rensning vælges som afværgeteknologisk løsning er det væsentligt, at der foreligger en plan for langtidsmonitering af lokaliteten. Der opereres med to typer for monitering: - Boringer til afklaring af om der sker ændringer i forureningsfanens bevægelse. Sådanne boringer placeres i forureningsfanen og umiddelbart nedstrøms det forurenede område. - Boringer til afklaring af om nedstrøms recipienter eller vandindvindingsinteresser alligevel bliver truet. Sådanne boringer placeres i større afstand fra forureningsfanen (point of compliance) og uacceptable koncentrationer af de forurenede stoffer her bør udløse en handling. Der bør på forhånd foreligge en handlingsplan (fx afværgepumpning), som kan iværksættes i denne situation. - En eller flere boringer til belysning af den naturlige grundvandskvalitet i området. Boringen kan være placeret opstrøms eller udenfor forureningsfanen. Placering af boringer og analyser vil afhænge af forureningens sammensætning, og de hydrogeologiske forhold. Dette vil dog i mange tilfælde være forholdsvist enkelt, da de grundlæggende undersøgelser har givet tilstrækkelig baggrund for en hensigtsmæssig placering. 3.5 Undersøgelseskoncept for simple benzinsager Små benzinforureninger under aerobe forhold. Da det er veldokumenteret, at der under aerobe forhold sker effektiv nedbrydning af hydrocarbonerne i benzin, er der god grund til under sådanne forhold at anlægge en simpel procedure ved mindre spild. Det væsentlige bliver at dokumentere redoxforholdene, og at der faktisk er tale om aerobe forhold i magasinet, i det mindste udenfor behandlingszonen. Derudover skal det også påvises, at udbredelsen af forureningsfanen kun er koncentreret 16

18 meget tæt på kilden, som forventet. Hvis det endelig kan sandsynliggøres, at de aerobe forhold er vedvarende, er der ikke behov for nogen langtidsmonitering. At der er tale om et små benzinforureninger kunne defineres ud fra en række kriterier f.eks.: - de skønnede spildmængder - udbredelsen af behandlingszonen i den mættede zone - fravær af fri fase over en vis mængde i den mættede zone. En konkretisering heraf må afvente en erfaringsopsamling fra praksis. Såfremt der er MTBE i benzinen, vil der under aerobe forhold ske det, at hydrocarbonerne forsvinder tæt på kilden, og længere væk vil der kun kunne påvises MTBE. Dette stof vil formentlig ikke kunne fjernes ved natural attenuation Små benzinforureninger under anaerobe forhold. I princippet kunne man anlægge samme kriterier for små spild som omtalt ovenfor for aerobe forhold. Men i praksis må det for anaerobe forhold forventes at blive meget sværere at opfylde kravet til den maksimale udbredelse af behandlingszonen, f.eks. i relation til benzen. 17

19 4. Forureningsundersøgelser før anvendelse af intern rensning 4.1 Forureningsundersøgelse I dette afsnit diskuteres nogle af de konkrete undersøgelser, som kan være relevante for at undersøge om intern rensning kan anvendes som afværgeløsning i en konkret sag. Hovedelementerne vil være: - Hydrogeologi - Redoxforhold - Forureningskortlægning Ved større komplicerede benzinforureninger vil de diskuterede undersøgelser være mere omfattende end en rutinemæssig forureningsundersøgelse, som de udføres i forbindelse med en benzinforurening i Danmark i dag. Elementer i undersøgelsen vil være analoge til de traditionelle elementer, men omfanget af de enkelte elementer vil være større og vægtningen lidt anderledes. I forhold til undersøgelser af små benzinsager er det afgørende at definere de aktuelle redoxforhold, mens omfattende hydrogeologiske undersøgelser og forureningskortlægning vil være unødvendigt. Hydrogeologi, redoxforhold og forureningskortlægning beskrives adskilt, men i praksis kan undersøgelserne formentlig i mange tilfælde optimeres ved en integration Hydrogeologi Den hydrogeologiske undersøgelses hovedformål er at danne det strømningsmæssige grundlag for at vurdere stofspredning i grundvandsmagasinet. Skalaen i undersøgelsen skal derfor svare til den skala, som er relevant i forhold til forureningsstoffernes formodede spredning bort fra kilden (typisk fra m, se fx Killerich og Arvin, 1996). Udgangspunktet er et overblik over de betydende geologiske lag i området. Dernæst skal etableres et billede af strømningsretninger ved hjælp af kortlægning af grundvandets potentialeforhold. Den hydrauliske ledningsevne for de betydende lag skal vurderes (helst ved lokalspecifikke målinger af den hydrauliske ledningsevne, fx slug test eller estimering ud fra kornstørrelsesfordeling, se fx Ejlskov et al., 1998). Den hydrauliske ledningsevne er en nøgleparameter, som sammen med den hydrauliske gradient og porøsiteten kan give en porevandshastighed. Alle vurderinger omkring stoffjernelse er baseret på et kend- 18

20 skab til de reelle porevandshastigheder i det undersøgte grundvandsmagasin. Den geologiske model og strømningsbilledet kombineres til en hydrogeologisk model, som beskriver grundvandets strømningsretning- og hastighed for det relevante område Redoxforhold Redox forhold er primært interessante som en referenceramme for vurdering af nedbrydningsforhold for benzinstofferne (se afsnit 2). Det er helt afgørende for valget af undersøgelseskoncept for benzinforureninger at fastslå, hvorvidt der hersker aerobe eller anaerobe forhold i grundvandsmagasinet! Desuden vil nedbrydning af benzinstoffer (tabel 2) under forskellige redoxforhold resultere i forbrug af elektronacceptorer (ilt, nitrat, jern- og mangan hydroxider og sulfat) og dannelse af en række produkter (lattergas, mangan, jern, sulfid og methan). Forbruget af elektronacceptorer ved de enkelte processer fremgår af tabel 3 med toluen som eksempel. I den amerikanske protokol foreslås det, at nedbrydning benzinstoffer dokumenteres ved, at et fald i benzinstofferne modsvares af et tilsvarende fald i elektronacceptoren og en stigning i koncentration af redox slutprodukterne. Dette kræver dog, at der ikke er andre betydende primære substrater i området (fx organisk kulstof i moseaflejringer), da de samme processer kan ske naturligt. Der har også været anvendt beregninger af produktionen af kuldioxid ved nedbrydningen af benzinstofferne (Bennet et al., 1995; Aktor, 1998). Dette kan ved en svag forurening være meget vanskeligt, da ændringen i koncentrationerne af elekronacceptorerne vil være ganske små (som illustreret i tabel 3), og ofte overlejres af den naturlige variation i grundvandskvaliteten, specielt i overfladenære grundvandsmagasiner. Der er fire tænkelige situationer ved en grundvandsforurening: - Svag forurening + aerobt grundvandsmagasin - Kraftig forurening + aerobt grundvandsmagasin - Svag forurening + anaerobt grundvandsmagasin - Kraftig forurening + anaerobt grundvandsmagasin Hvis forureningskilden er svag og der er tilstrækkelig ilt til at omsætte benzinforureningen forbliver redoxforholdene i grundvandsmagasinet aerobe. Dette er den simpleste og mest gunstige situation. 19

21 Hvis forureningskilden er kraftig, så al ilten bruges under nedbrydningen fås et skift til anaerobe redoxforhold. Ved meget kraftige forureninger kan det føre til, at der dannes en sekvens af redoxzoner, hvor kan dannes methanogene forhold tættest ved kilden, fulgt af sulfatreducerende, jern- og maganreducerende forhold, nitratreduceredende og til sidst aerobe forhold igen (se figur 1). Dannelsen af de enkelte redoxzoner vil afhænge af om de pågældende elektronacceptorer er til stede. Hvis der fx er meget begrænsede mængder af nitrat, vil denne proces selvfølgelig være af mindre betydning. Figur 1 er en simplificeret version af virkeligheden, hvor der kan forekomme overlap mellem de enkelte redoxzoner (flere redoxprocesser finder sted samtidig). Billedet kan også være påvirket af de strømningsmæssige forhold. Tabel 3: Forbrug af oxidationsmiddel eller dannelse af slutprodukt ved nedbrydning af BTEX er Forbrug af oxidationsmiddel/dannelse af slutprodukt ved nedbrydning af BTEX er a Ved omsætning af 1 mg/l af BTEX Ilt O 2 forbrugt 3,13 mg/l Nitratreduktion NO - 3 forbrugt 4,8 mg/l Jernreduktion Fe 2+ dannet 21,8 mg/l Sulfatreduktion SO 2-4 forbrugt 4,8 mg/l Methan produktion Methan dannet 0,8 mg/l a: Det er forudsat, at der sker en fuldstændig omdannelse til kuldioxid og vand. 20

22 Figur 1: Konceptuel figur af forureningsfane med BTEX og dannelse af redoxmiljøer I det tilfælde, hvor grundvandsmagasinet fra naturens hånd er anaerobt, vil billedet være anderledes. Der kan stadig ske nedbrydning og dannes redoxzoner, men spændet i redoxforhold vil nu gå fra methanogene forhold til de aktuelle redox-forhold fx jernreducerende forhold. Dette betyder, at kontrasten i redoxforholdene vil være mindre. Samtidig er de omtalte overlap i redoxforhold mest udtalte under anaerobe forhold, og det vil derfor være ofte i praksis på baggrund af et begrænset antal målinger være svært at se klare forskelle i redoxforhold under anaerobe forhold. Desuden vil de redox slutprodukter, som dannes ved nedbrydning af benzinstoffer, kunne transporteres, så tilstedeværelsen af et stof i et specifikt målepunkt kan være et resultat af en aktiv proces opstrøms målepunktet. Desuden kan en del af slutprodukterne udfælde (se også afsnit 3.4), så de ikke forekommer i vandprøven. En undersøgelse af redoxforhold kan inddrage følgende elementer: - redox følsomme stoffer opløst i grundvandet - brintniveauer i grundvand (Chapelle et al., 1995) - sedimentkemiske målinger fx. reducerede jernforbindelser (Heron og Christensen, 1995) 21

23 - biologiske redoxmålinger d.v.s. laboratorieforsøg som simulerer de naturlige forhold og hvor ændringen i eletronacceptorer eller slutprodukter måles (Ludvigsen et al., 1998) Hvis redoxforholdene skal undersøges i detaljer bør de fleste elementer inddrages i beskrivelsen. I forhold til praktiske undersøgelser ved benzinforurenet grundvand vil målinger af redoxfølsomme stoffer opløst i grundvandet være tilstrækkeligt. Tabel 4 angiver, hvordan de redox-følsomme opløste stoffer kan bruges ved en fortolkning af redox forholdene. Der bør skelnes imellem, om der ønskes oplysninger om skillefladen aerob/anaerob, eller der ønskes en mere detaljeret opdeling af de anaerobe forhold i nitrat/jern/mangan/sulfatreducerende og methandannende. I det sidste tilfælde kan de redoxfølsomme stoffer give nogle indikationer, men der kan også være behov for anvendelse af biologiske redoxmålinger. Eksempler på anvendelse af redoxfølsomme stoffer til kortlægning af redoxforhold ved en benzinforurening er rapporteret i Bennett et al. (1993) og Borden et al. (1995). Et måleprogram for karakterisering af redoxforhold bør derfor som minimum indeholde følgende redox følsomme parametre: ilt, nitrat, ammonium, mangan, jern, sulfat, methan, samt NVOC og relevante benzinstoffer (se under forureningskortlægning). Det kan i de fleste tilfælde være hensigtmæssigt blot at benytte en standard boringskontrol, som indeholder disse redox følsomme parametre, samt almindelige vandkvalitetsparametre (fx. calcium og alkalinitetet). Dette åbner bl.a. mulighed for at belyse dannelsen af kuldioxid ved nedbrydning af benzinstofferne (se Aktor, 1998). Iltindholdet skal måles i felten med elektrode i en flowcelle, og der kan ph, redoxpotentiale og elektrisk ledningsevne hensigtsmæssigt måles samtidig. Tabel 4: Bestemmelse af redoxforhold ved hjælp af opløste redoxfølsomme parametre. Der er kun for ilt angivet kriterier, som kan anvendes ved fastlæggelse af redoxforhold. De konkrete kriterier for de øvrige stoffer vil være afhængige af de lokale forhold. En række af stofferne kan transporteres med grundvandet, så deres tilstedeværelse indikerer, at den proces, de er dannet ved, har fundet sted i observationspunktet eller opstrøms observationspunktet. 22

24 Redoxparameter Betydning Specielle forhold ved analyse Ilt, O 2 Elektronacceptor. Bestemmelse af aerobe/anaerobe forhold, < 0,5-1 mg O 2 /l indikerer anaerobe forhold. Feltanalyse, flowcelle Nitrat, NO - 3 Elektronacceptor. Bestemmelse af aerobe/anaerobe forhold. Tilstedeværelse af nitrat indikerer aerobe eller nitratreducerende forhold. Lattergas, N 2 O Intermediær ved omsætning af N-komponenter. Kan indikere nitratreducerende Meget flygtig gas forhold eller nitrifikation. - Nitrit, NO 2 Intermediær ved omsætning af N-komponenter. Kan indikere nitratreducerende Meget ustabil forhold. Ammonium, NH + 4 Indikerer anaerobe forhold. Nitrificeres under aerobe forhold. Mangan, Mn Opløst mangan dannes ved reduktion af manganoxider. Tilstedeværelse af mangan indikerer manganreduktion og anaerobe forhold. Mangan kan udfælde både med karbonater og sulfider og oxideres af ilt. Skal filtreres i felten. Jern, Fe 2+ Sulfat, SO 2-4 Sulfid, S 2- Methan, CH 4 Benzinstoffer Generelt organisk kulstof, NVOC Redoxpotentiale, mv ph Opløst jern dannes ved reduktion af jernoxider/hydroxider. Tilstedeværelse af opløst jern indikerer jernreduktion og anaerobe forhold. Opløst jern kan udfælde både med karbonater og sulfider og oxideres af ilt. Elektronacceptor. Tilstedeværelse af sulfat under anaerobe forhold indikerer et potentiale for sulfatreduktion. Meget svag parameter til vurdering af redoxforhold. Sulfid dannes ved reduktion af sulfat. Tilstedeværelse af sulfid indikerer sulfatreduktion og anaerobe forhold. Sulfid kan udfælde med opløst jern og mangan. ph-følsom. Methan dannes ved reduktion af CO 2 eller ved nedbrydning/fermentering af generelt organisk stof. Tilstedeværelse af methan indikerer et potentiale for methandannelse og anaerobe forhold. Elektrondonor. Benzinstofferne driver sammen med det generelle organiske kulstof redoxprocesserne ved en benzinforurening Elektrondonor. Generelt organisk kulstof driver redoxprocesserne i et uforurenet grundvandsmagasin. Jo lavere redoxpotentiale jo mere reducerede forhold. Bør kun anvendes relativt og aldrig som eneste parameter. Generel karakterisering af grundvandsprøve, normale phværdier 5-8. Skal filtreres i felten Opløst jern er fortrinsvis Fe 2+ Meget flygtig, bør analyseres i felten Meget flygtig Feltanalyse, flowcelle Feltanalyse Forureningskortlægning til påvisning af nedbrydning Forureningskortlægning ved komplicerede benzinforureninger vil adskille sig væsentligt for forureningsundersøgelser, som de foretages i dag i Danmark. Formålet med undersøgelsen er primært at dokumentere, at der foregår en massefjernelse i forureningsfanen. Dette kræver kendskab til den rumlige udbredelse og ideelt set også den tidslige udvikling af forureningsfanen. Det sidste er meget vanskeligt, da historiske data sjældent eksisterer. I praksis er en dokumentation af massefjernelse meget svær, og afhængig af kravet til dokumentation kan det kombineres med de indirekte beviser (fjer- 23

25 nelse af elektrocacceptorer, skygger) som diskuteret i forrige afsnit. Der har været anvendt forskellige metoder i litteraturen, som er omtalt i box 1. I alle tilfælde kræver disse metoder, at der etableres prøvetagningsfiltre i flere dybder og flere afstande fra kilden. Dette kan i mange tilfælde mest hensigtsmæssigt gennemføres ved en successiv prøvetagning over dybden fx. med ramme- eller punch teknikker (Geoprobe, Waterloo-profiler, Cone penetration teknikker, ellogboringer). Alle disse metoder er kommercielt tilgængelige og anvendes i udstrakt grad i Nordamerika i dag, men kun for enkelte teknikkers vedkommende i Danmark i større udstrækning. De stoffer, der bør indgå i et analyseprogram ved en forureningsundersøgelse, vil selvfølgelig afhænge af forureningens karakter. Traditionelt har den primære fokus været på BTEX-komponenter, mens TMB og MTBE ikke har indgået. I forhold til forureninger af nyere dato (< 20 år) bør MTBE altid indgå i analyseprogrammer i forbindelse med benzinsager. Hvorvidt TMB skal medtages eller ej kan diskuteres i forhold til formålet med undersøgelsen. I praksis vil TMB fremkomme ved de samme gaschromatografiske analyser som udføres for BTEX er, så den reelle merudgift vil være begrænset, hvis det bliver almindelig praksis. Måling af nedbrydningsprodukter vurderes på nuværende tidspunkt ikke at kunne tillægges større værdi Påvisning af nedbrydning ved felt- og laboratorieforsøg Hvis der ønskes en yderligere eller supplerende dokumentation for, at der sker en nedbrydning af benzinstoffer kan der iværksættes nedbrydningsforsøg. Dette skal overvejes nøje, da en troværdig dokumentation kræver en betydelig eksperimentel indsats. Hvis BTEX er forekommer under aerobe forhold vil det generelt ikke have noget formål, da aerob nedbrydning af BTEX er er så veldokumenteret. I forbindelse med MTBE kunne det i høj grad være relevant, da erfaringsgrundlaget er forholdsvist spinkelt. Under anaerobe forhold vil det også have relevans, men forsøgs- og fortolkningsmæsssigt er det ikke nogen let opgave (se fx. Hunt et al., 1997; Nielsen et al., 1995). Nedbrydningsrater for miljøfremmede organiske stoffer under naturlige forhold i jord og grundvand kan bestemmes på forskellige måder. Hvis metoderne skal anvendelse i forbindelse med intern rensning skal de naturlige forhold så vidt muligt opretholdes. Dette betyder i praksis, at teknikker, hvor redox- og substratforhold bevidst er manipuleret for at øge nedbrydningen af benzinstofferne, ikke er anvendelige. En nøjere diskussion omkring udførsel af sådanne eksperimenter findes i rapport om nedbrydningsrater for organiske stoffer i jord og grundvand (Kjærgaard et al., 1998). 24

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring Vejdirektoratet Udbygning af Brande Omfartsvej Okkerundersøgelser ved grundvandssænkninger COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk Teknisk Notat

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt

Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt Kortlægning af grundvandstyper i Københavns Amt John Flyvbjerg, NIRAS Allan Pratt, NIRAS Lars Kyhnau Hansen, Københavns Amt Mehran Vahman, Københavns Amt Indledning Det geokemiske miljø i et grundvandsmagasin

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS DISPOSITION 1. Revurderingsrapport forslag til indhold 2. Hvilke data genereres i driften 3. Teknisk gennemgang af installationer 4.

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Miljøprojekt Nr. 544 2 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Anders G. Christensen og

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017 VMR Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017 VMR-Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser Hvorfor en håndbog? VMR støtter

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere Benzinstationer Delrapport 5: Odense, Vollsmose Allé 2 Henrik Steffensen, Jens Baumann & Jes Holm GEO Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL

Notat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail aktor@aktor.dk Belysning af grundvandssænkning

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Gør tanke til handling VIA University College Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager Af Theis R. Andersen*og Søren Erbs Poulsen* * VIA University College konceptuelle modeller til 3D

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE

ANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE 123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 13. marts 2009 Århus Amt Program: Kl 13.30 : Nitrat i grundvand, hvor og hvor meget. Nitratfronten

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser ATV Jord og Grundvand, Århus: Lossepladser State of the Art 10. september 2014 Anne Th. Sonne, Poul L. Bjerg, DTU Miljø Sanne S. Nielsen, Sandra

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 04-07-2017 EMN-2017-02715 1069362 Kurt Møller Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger

Læs mere