Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci"

Transkript

1 Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Dansk Selskab for Sygehusapotekere Januar 2002 Arbejdsgruppe: Thomas Croft Buch, Vejle Charlotte Olesen, Horsens Gitte Nielsen, Næstved Anne-Mette Ørkild Mud, H:S Anne Marie Schmidt, Århus

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Kommissorium for arbejdsgruppen Styregruppens sammensætning Arbejdsgruppens sammensætning Læsevejledning Definitioner Klinisk farmaci Patientspecifik klinisk farmaci Interventioner Medicinservice, retningslinjer Kommentarer fra arbejdsgruppen Patientspecifikke opgaver Valg af patienter og/eller fokusområde Medicinanamnese Gennemgang af lægemiddelordinationer Indikation Dosis Doseringsinterval Administrationsform Bivirkninger Interaktioner Kontraindikationer og allergier Terapilængde Formidle interventioner Vejledning og undervisning af patienten Udskrivning Dokumentation Dokumentation Metode Kvalitetssikring Lovgivning... 22

3 Indholdsfortegnelse 6. På sygehusapoteket Klinisk farmaci som mål Opbakning til den kliniske farmaceut Nytte af patientspecifik klinisk farmaci Valg af afdelinger Klare aftaler i samarbejdet Ressourcer Hjælp i ferier og ved sygdom På afdelingen Introduktion til afdelingen Kommunikation og kultur Gøren og laden Netværk Internt netværk Eksternt netværk Samarbejde med andre faggrupper Uddannelse og oplæring Før du begynder I gang på afdelingen Ideer til supplement Afslutning Bemærkninger til kommissoriet Evaluering midtvejs Respons på erfamøde og efterårsmøde Fremtiden Referencer og opslag Nyttige bøger Tidsskrifter Nyttige adresser på nettet Rapporter og projekter Forklaringer og ordliste... 37

4 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Notat om Medicinservice Bilag 2: I gang på afdelingen Bilag 3.1: Medicinoversigt (klinisk farmaci på Intensiv) Bilag 3.2: Eksempel på medicinprofil Bilag 3.3: Eksempel på udfyldt medicinprofil Bilag 4.1: Eksempel på skema til interventioner Bilag 4.2: Eksempel på skema til interventioner Bilag 5: Eksempel på logbog Bilag 6.1: Eksempel på et interaktionsskema Bilag 6.2: Eksempel på interaktioner med fødemidler Bilag 7: Eksempel på laboratoriedata Bilag 8: Eksempler på ikke patientspecifikke opgaver Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Værktøjskassen er et redskab. Den er tænkt som hjælp og vejledning til de farmaceuter, som skal begynde at arbejde med patientspecifik klinisk farmaci og til inspiration for de, der er i gang. Ideen med projektet har været, at patientspecifik klinisk farmaci bliver praktiseret på en ensartet måde i Danmark, og at der er dokumentation for indsatsen. Det er et opslagsværk, hvor de enkelte kapitler kan læses hver for sig. Projekt- og styregruppen vil gerne svare på spørgsmål og bemærkninger.

5 Indledning 1. Indledning 1.1 Baggrund Dansk Selskab for Sygehusapotekere (DSS) inviterede i januar 2001 til en temadag om klinisk farmaci. Formålet med dagen var, at ildsjæle inden for klinisk farmaci skulle fortælle om deres oplevelser og erfaringer med at arbejde på en klinisk afdeling. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik et kommissorium og et år til at løse opgaven. 1.2 Kommissorium for arbejdsgruppen 1. Kortlægge de sidste års vigtigste danske og udenlandske resultater indenfor praktisering af patientspecifik klinisk farmaci med henblik på en status Sammensætte indholdet af en værktøjskasse til implementering og praktisering af patientspecifik klinisk farmaci efter den danske model. Den danske model er en model kalibreret/tilpasset forholdene på danske hospitaler. Med indhold af værktøjskassen tænkes på redskaber, arbejdsmetoder, metodeliste, tjekliste, litteratur, opslagsværker, etablering af netværk og lignende. 3. Aflevere værktøjskassen til den danske model til styregruppen. Hensigten er, at patientspecifik klinisk farmaci bliver praktiseret på en ensartet måde i Danmark, og at der er dokumentation for indsatsen. Værktøjskassen skal med andre ord være en hjælp og vejledning til de farmaceuter, som skal begynde på at arbejde med patientspecifik klinisk farmaci og til inspiration for farmaceuter, som allerede er i gang. 1.3 Styregruppens sammensætning Sygehusapoteker Grethe Steen, Sygehusapoteket Hillerød Sygehus (formand) Sygehusapoteker Nina Egtved Knudsen, Sygehusapoteket Esbjerg Centralsygehus Sygehusapoteker Inger Bjeldbak-Olesen, Sygehusapoteket Roskilde Amt Sygehusapoteker Ingelise Arnt, Sygehusapoteket Næstved Centralsygehus Sygehusapoteker Ole Andersen, Sygehusapoteket Horsens Sygehus 1.4 Arbejdsgruppens sammensætning Farmaceut Anne-Mette Ørkild Mud, H:S Apoteket (formand) Farmaceut Gitte Nielsen, Sygehusapoteket Næstved Centralsygehus Farmaceut Thomas Croft Buck, Sygehusapoteket Vejle Sygehus Farmaceut Charlotte Olesen, Sygehusapoteket Horsens Sygehus Farmaceut Anne Marie Schmidt, Sygehusapoteket Århus Universitetshospital 1.5 Læsevejledning Værktøjskassen er sat sammen, så de enkelte kapitler og afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. I nogle situationer kan et enkelt redskab være tilstrækkeligt, mens det i andre er nødvendigt at kombinere flere. Det adskiller sig ikke fra, at hammer og søm ofte bruges sammen, men også kan bruges hver for sig. Gruppen har ikke beskrevet mere generelle opgaver som for eksempel logistik, medicinservice, overvågning af sortiment og økonomi, og hvordan behandlingsvejledninger bliver udarbejdet. Disse opgaver kan være en god adgang til et tættere samarbejde med en afdeling, men de er ikke direkte patientspecifikke. I kapitel 2 har arbejdsgruppen gengivet definitionen på klinisk farmaci og kommenteret den. 1

6 Indledning De opgaver, som især knytter sig til den patientspecifikke kliniske farmaci er beskrevet i kapitel 3, som er det centrale kapitel i dette værk. De patientspecifikke opgaver, som arbejdsgruppen i øjeblikket finder relevante, er beskrevet med formål og metode til at løse opgaven. Opgaverne er som nævnt relateret til patienten, og når klinisk farmaci bliver nævnt, tænker vi i det følgende på patientspecifik klinisk farmaci, selv om det ikke er direkte skrevet. En vigtig del af det klinisk farmaceutiske arbejde er at dokumentere aktiviteten. Det giver mulighed for at synliggøre og kvalitetssikre arbejdet. Hver enkelt af de opgaver, som er omtalt i kapitel 3 skal dokumenteres. Forslag til, hvordan det kan gøres, finder læseren i kapitel 4. Der eksisterer ikke et enkelt regelsæt, som omfatter den kliniske farmaci. Vi har derfor forsøgt at give et overblik over den lovgivning, som vi kommer i berøring med i kapitel 5. Kapitel 6 og 7 fortæller, hvad der er relevant at have afklaret på sygehusapoteket og i afdelingen, inden processen går i gang. Her er beskrevet både det overordnede mål og små fif, som skal være med til at gøre starten lettere. En god ballast både i form af uddannelse og sparring med kollegaer og fagfæller er med til at yde et godt stykke arbejde og holde interessen fanget. Ideer til dette er beskrevet i kapitel 8 og 9. Umiddelbart efter afslutningen i kapitel 10 har arbejdsgruppen fundet nogle referencer, nyttige opslagsværker og forklaringer i kapitel 11 og 12. Bilagene er tænkt som egentlige redskaber, som læseren kan kopiere og bruge i sit daglige arbejde. Specielt kan vi anbefale, at bilag 2: I gang på afdelingen bliver gennemarbejdet. Opslagsværket findes også i en netversion under Det er muligt at printe enkelte dele ud herfra i stedet for at kopiere. 2

7 Definitioner 2. Definitioner 2.1 Klinisk farmaci DSS har defineret klinisk farmaci: Klinisk farmaci er det farmaceutiske fagområde, der ved målrettet service i klinikken fokuserer på optimal brug af lægemidler. Sygehusapotekerne vil udvikle klinisk farmaci til gavn for den enkelte patient. Indsatsområderne er: bidrag til rationel farmakoterapi kvalitetssikring af ordination og håndtering af lægemidler målrettet information til patienter og fagpersoner Indsatsen skal ske på alle niveauer fra generelle behandlingsvejledninger til optimering af den enkelte patients medicinforløb. 2.2 Patientspecifik klinisk farmaci Der er i realiteten ikke en definition på patientspecifik klinisk farmaci, men arbejdsgruppen ser to hovedområder: farmaceutisk vurdering af patienters medicinering, hvor eventuelle interventioner diskuteres med læge- og/eller plejepersonalet information og undervisning om medicin direkte til den enkelte patient Det er formentlig ikke udtømmende, men formålet med patientspecifik klinisk farmaci er, at patienten får den bedst mulige behandling med lægemidler. 2.3 Interventioner Intervention betyder i værktøjskassen: En proces, hvor den kliniske farmaceut identificerer et problem og kommer med forslag til ændringer eller gør opmærksom på problemer i behandlingen med lægemidler. Farmaceuten forelægger og diskuterer problemet med lægen. Det er lægen, der beslutter, om behandlingen skal ændres. Arbejdsgruppen har valgt at fastholde begrebet intervention på trods af, at flere af vore kollegaer mener, at ordet kan have en negativ klang. Det har imidlertid ikke været muligt at finde et ord, som dækker processen. Begrebet bliver også brugt i den udenlandske litteratur og af de udenlandske farmaceuter, vi har talt med. Når vi skal præsentere, hvad den kliniske farmaceuts arbejdsopgaver er, vil det være ovenstående definition, vi bruger. Samtidig lægger vi vægt på, at farmaceutens opgave er at bidrage til en optimal lægemiddelbehandling og at supplere lægen, som har ansvaret for behandlingen. På den baggrund mener både styregruppen og vi, det er forsvarligt at bruge intervention. 2.4 Medicinservice, retningslinjer En arbejdsgruppe under DSS har udarbejdet et notat om medicinservice, bilag 1. Formålet for medicinservice er beskrevet som: "Medicinservice skal i tæt samarbejde med den enkelte sygehusafdeling sikre, at de nødvendige lægemidler er til rådighed, og medvirke til optimal økonomisk anvendelse og lagerstyring af afdelingens læge- 3

8 Definitioner midler. Endvidere skal medicinservice målrettet medvirke til øget kvalitetssikring og -udvikling af lægemiddelhåndtering, samt fungere som informationskilde og herved bidrage til det optimale patientforløb". Notatet er diskuteret i DSS, som mener, det er en god inspirationskilde, men det får ikke status af en standard. 2.5 Kommentarer fra arbejdsgruppen Kommissoriet pålægger arbejdsgruppen at præsentere værktøjer til arbejdet med patientspecifik klinisk farmaci. Definitionen af klinisk farmaci er bred. Den går fra den logistiske indfaldsvinkel med medicinservice til den mere målrettede patientspecifikke i form af information om medicin direkte til patienten. Det er dog arbejdsgruppens holdning og erfaring, at patientspecifik klinisk farmaci ikke kan stå alene og er svær at skille fra de øvrige opgaver, som farmaceuten har på afdelingen. Og det viser definitionen på klinisk farmaci også, idet den beskriver flere tværgående funktioner: rationel farmakoterapi angår ikke blot den enkelte patient, men den kliniske farmaceut skal overveje, om afdelingens sortiment af lægemidler og principper for behandling er passende information direkte til patienterne vil foregå i samarbejde med læger og plejepersonale for at opnå enighed og kvalitet den kliniske farmaceut kan bidrage til at kvalitetssikre de arbejdsprocedurer, som læger og plejepersonale bruger ved ordination og medicingivning svar på spørgsmål om brug af lægemidler går ikke nødvendigvis på den enkelte patient, men er alligevel til gavn for denne Det er derfor ikke muligt for den kliniske farmaceut at klare sig med de værktøjer, som er omfattet af denne vejledning. Den kliniske farmaceut skal også have et grundlæggende kendskab til lægemidler og viden om ikke-patientspecifikke områder af klinisk farmaci, om medicinservice, om serviceproduktion, om lægemiddelkomitearbejde og lignende sygehusfarmaceutiske opgaver. Se i øvrigt Forklaringer og ordliste, kap

9 Patientspecifikke opgaver 3. Patientspecifikke opgaver Patientspecifik klinisk farmaci handler om opgaver i relation til den enkelte patients medicin. Det vil sige, at du overvåger og kvalitetssikrer medicinordinationerne, informerer eller underviser patienten. Patientspecifik klinisk farmaci praktiseres i klinikken. Her møder du afdelingens personale og eventuelt patienterne og indsamler data om medicinordinationerne, så du kan lave en medicinprofil. Oplysningerne finder du blandt andet i lægejournalen, i medicinskemaet og i sygeplejejournalen, se bilag 2 og 3. Du skal være opmærksom på, at der kan være divergerende oplysninger imellem de forskellige arbejdspapirer. Det er vist i flere undersøgelser og blandt andre i KLUKA-projektet, som DSS stod bag, se kap. 11: Referencer og opslag. Forsøg at finde frem til hensigten med en ordination for at få opklaret eventuelle uoverensstemmelser og gør personalet opmærksom på dem. Medicinprofilen er en registrering og analyse af ordinationerne både med hensyn til rationalet for ordinationen og med hensyn til optimal brug af lægemidler, f.eks. dosis og doseringsinterval. Analysen af medicinprofilen sker ikke altid i klinikken, da det ofte vil være nødvendigt at foretage litteraturopslag. Målet med analysen er at gavne patienten og være en nyttig samarbejdspartner for læger og sygeplejersker. Gennemgang af medicinordinationerne vil muligvis give anledning til spørgsmål eller forslag om ændringer, og disse forslag eller interventioner skal afleveres i klinikken. Derfor må du tilbage til lægen eller sygeplejersken og fremlægge din analyse. Vær opmærksom på, at der kan være sket ændringer i ordinationerne fra du lavede medicinprofilen til du kommer tilbage med dine forslag. Det er vigtigt at dokumentere de forslag, du har til medicineringen af den enkelte patient, samt så vidt muligt at undersøge konsekvensen af interventionen. Patientspecifik klinisk farmaci er en del af opgaverne for en klinisk farmaceut. Derudover er der en række opgaver, som ikke direkte involverer patienten, men som er medvirkende til kvalitetssikring og optimering af lægemiddelbehandlingen af patienten. Disse opgaver er beskrevet i bilag 8. I det følgende beskrives de opgaver, der er forbundet med patientspecifik klinisk farmaci. De kan deles op i: 3.1 Valg af patienter og/eller fokusområde 3.2 Anamnese 3.3 Gennemgang af lægemiddelordinationerne 3.4 Formidle interventioner 3.5 Vejledning og undervisning af patienten 3.6 Udskrivning Opgavebeskrivelserne skal opfattes som et forløb, der begynder med at identificere de patienter på afdelingen, der har lægemiddel relaterede problemer. Opgaven er først afsluttet, når du har dokumenteret, hvad dit forslag til ændringer var, og hvad det resulterede i. Det er vigtigt at vide, at du ikke dagligt kan nå at gennemse alle medicinordinationer for hver enkelt patient grundigt, men at du må skimme afdelingens patienter igennem og derefter koncentrere dig om nogle enkelte patienter eller problemer. Den kliniske farmaceut kan vælge sit indsatsområde, men det kan også være afdelingen, der ønsker gennemgang af særlige patienter. Begynd med en opgave, som du føler dig sikker i og fortvivl ikke, hvis du i begyndelsen kun når en enkelt eller få patienter på en dag. Der er ingen facitliste, og du må selv gøre dine erfaringer om, hvad der er klinisk relevant og være opmærksom på, at der kan være flere løsninger på et problem. 5

10 Patientspecifikke opgaver 3.1 Valg af patienter og/eller fokusområde Formål Metode At vælge de patienter, lægemiddelordinationer og/eller problemstillinger, der er relevante for farmaceutisk gennemgang Ved patientspecifik klinisk farmaci kan du enten tage udgangspunkt i bestemte fokusområder eller i alle patienter. Blandt disse kan du så vælge patienter med specielle risikofaktorer. Fokusområderne kan enten defineres af farmaceuten og/eller afdelingen. Fokusområder kan være: bestemte lægemiddelgrupper o antibiotika o prednisolon lægemiddelformer økonomisk dyre præparater bestemte patientgrupper o diabetikere o astmatikere o gravide o ammende kvinder o børn o ældre Patienterne kan vælges efter specielle risikofaktorer relateret til deres behandling og deres tilstand. Det kan være: lægemidler med smalt terapeutisk bredde f.eks. digoxin, fenytoin, lithium, aminoglykosider patienter med nedsat nyrefunktion for eksempel dosis reduktion, se Lægemiddelkataloget, afsnit: Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion patienter med nedsat leverfunktion f.eks. paracetamol lægemidler med mange interaktioner f.eks. warfarin lægemidler med kendte alvorlige bivirkninger f.eks. steroider lægemidler der bør monitoreres med laboratorieværdier både mht. plasmakoncentrationsområdet og bivirkninger f.eks. litium, kalium Du kan vælge patienter eller fokusområde ved hjælp af medicinskema eller kardex, som er en hurtig og let kilde. Vær opmærksom på, at der kan være uoverensstemmelser i forhold til andre af de kliniske arbejdsredskaber for eksempel til lægejournalen. Når du udarbejder en medicinprofil skal du derfor være omhyggelig og gennemgå flere af afdelingens redskaber. Du skal også være opmærksom på, at du overfører data til et nyt arbejdsredskab med risiko for fejloverførsel af data. Lægemiddelordinationer giver dog ikke det fulde billede. Vigtige data kan du lære at finde i bilag 2: I gang på afdelingen. I begyndelsen kan det være relevant at gennemgå alle patienter, så du får erfaring med hvilke problemstillinger, der er aktuelle på den konkrete afdeling. Herefter kan du hurtigere vælge de aktuelle patienter. En anden mulighed er, at afdelingen udpeger de patienter, den ønsker monitoreret eller som skal have information. 6

11 Patientspecifikke opgaver 3.2. Medicinanamnese Formål Metode At afdække patientens nuværende og tidligere brug af lægemidler Når du skal udarbejde en anamnese skal du ved samtale med patienten eller ved at se i journalen danne dig et overblik over, hvilke lægemidler patienten er i behandling med ved indlæggelsen, men også hvilke han tidligere har fået. På den måde kan du få afdækket, om patienten har problemer, som relaterer sig til lægemidler. Det kan være bivirkninger, en dosis, som ikke er optimal eller behandling uden årsag. Oplysningerne skal du notere i medicinprofilen, se bilag 3. De skal bidrage til, at patienten får den bedst mulige behandling. 7

12 Patientspecifikke opgaver Gennemgang af lægemiddelordinationer Formål Kvalitetssikre brugen af lægemidler til den enkelte patient. Metode Når du skal udarbejde en medicinprofil, kan du følge vejledningerne Afdelingens lægemiddelordinationer gennemgås med henblik på optimal brug af lægemidler. Det vil sige, at der foretages en farmaceutisk vurdering af: Indikation Dosis Doseringsinterval Administrationsform Bivirkninger Interaktioner Kontraindikationer og allergier Terapilængde Eksempel på en medicinprofil kan ses i bilag 3. Ved gennemgangen skal du være opmærksom på, at: rekommandationslister bliver overholdt afdelingens standardsortiment bliver overholdt afdelingens behandlingsvejledninger bliver overholdt Oplysninger til en medicinprofil kan du finde i medicinskema eller -kardex, journalen eller ved at møde patienterne og snakke med dem. Det er vigtig at holde sig for øje, at den kilde, du bruger til at få et overblik over medicinstatus er korrekt og aktuel på de afdelinger, hvor der ikke anvendes lægemiddeljournaler/medicinskemaer, hvori lægen ordinerer direkte. det enstrengede ordinationsprincip. Flere undersøgelser dokumenterer, at der sker overførselsfejl, hvor lægen skriver sin ordination i journalen, og sygeplejersker overfører ordinationen til et medicinkardex. Du skal også være opmærksom på, at du overfører data til et nyt arbejdsredskab med risiko for fejloverførsel af data, og at status kan være en anden, når du kommer tilbage til afdelingen med din analyse. I journalen finder du laboratorieværdier og mikrobiologiske svar inkl. resistenssvar. Disse oplysninger er nødvendige for at udarbejde en medicinprofil. Se afsnit 5 i bilag 2: I gang på afdelingen. 8

13 Patientspecifikke opgaver Indikation Formål Metode Sikre at der er en relevant indikation for hver lægemiddelordination Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne til den enkelte patient med fokus på, at der er en relevant indikation for hver lægemiddelordination. Oplysningerne finder du i journalen, på medicinskemaet eller i medicinkardex. Noter indikationen for hvert lægemiddel i medicinprofilen. observer om det fortsat er relevant at give lægemidlet eller om det er tid til at seponere præparatet. Eks: ulcusmidler eller smertestillende lægemidler. observer om præparatet bliver givet på en registreret indikation eller om der er bedre præparater til den pågældende indikation. Eks: fenemal der er ordineret til en angst kirurgisk patient før en undersøgelse. Det er vigtigt at kende indikationen for lægemiddelordinationen, da det kan have betydning for f.eks. dosis, dosisinterval og administrationsform. Vær opmærksom på at nogle lægemidler er ordineret på en ikke-registreret indikation. Se Drug Information Handbook. Du kan også spørge patienten eller patientens egen læge. 9

14 Patientspecifikke opgaver Dosis Formål Metode Sikre at patienten får den rigtige dosis under hensyntagen til organfunktion. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne til den enkelte patient med fokus på, at dosis er rigtig. Oplysningerne om ordineret dosis finder du i journalen, medicinskemaet eller -kardex. Noter de fundne oplysninger i medicinprofilen. undersøg hvad normal dosering er. Ved gennemgangen af normal dosering skal du tage højde for, om patienten er voksen eller barn. Der er oftest en mindre dosering til børn end til voksne. Endvidere er det godt at vide, hvor mange kg patienten vejer. Flere lægemidler doseres pr kg legemsvægt. Eks: cytostatika, aciclovir og lægemidler til børn. undersøg om patienten har normale organfunktioner, især er nedsat lever- og nyrefunktioner interessante. Oplysninger om organfunktion finder du i journalen, i kontinuationerne og i laboratoriedata. Værdier for f. eks. carbamid, creatinin, creatinin-clearence, ASAT og ALAT er angivet sammen med normalintervallet. Hvis der er nedsat organfunktion, undersøger du om dosisreduktion er nødvendig. Eks: det er nødvendigt at reducere doseringen af aciclovir og meropenem ved nedsat nyrefunktion. undersøg om patienten er i dialyse (hæmodialyse, peritoneal-dialyse eller kontinuerlig dialyse). Oplysningerne om dialyse findes i kontinuationerne. Er det tilfældet, undersøger du, om der skal gives en ekstra dosis af de ordinerede lægemidler eller dosis først skal gives efter endt dialyse. Eks: aciclovir fjernes ved hæmodialyse. Der skal enten gives en ekstra dosis, eller dosis udskydes til efter dialysen. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse, British National Formulary (BNF), Drug Information Handbook, Micromedex 10

15 Patientspecifikke opgaver Doseringsinterval Formål Metode Sikre at de ordinerede lægemidler gives med korrekte intervaller. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne med fokus på, at de ordinerede lægemidler gives med rigtige intervaller. Oplysningerne om doseringsinterval finder du i journalen, medicinskemaet eller medicinkardex. Noter oplysningerne i medicinprofilen. undersøg hvor hyppigt lægemidlet gives pr. døgn og sammenhold det med anbefalingerne. undersøg om der er særlige forhold omkring doseringstidspunktet: skal dosis gives i forbindelse med et måltid? Eks: Didronate skal gives 1 time før morgenmaden skal dosis gives efter dialyse, eller skal der gives en ekstra dosis? kan lægemidlet gives sammen med andre lægemidler? Især kan det være ønskeligt at give flere lægemidler til intravenøs anvendelse samtidig kan der vælges lægemidler hvor doseringsintervallet er mere fordelagtigt? Doseringen kan for eksempel blive mere enkel med en depotformulering. Eks: patienter, der klager over smerter sent på natten, kan have fordel af at få en depotformulering, der dækker over 12 eller 24 timer på hvilke tidspunkter får patienten medicin? Eks: Zocor har bedst effekt, hvis det gives før sengetid. Monotrim til langtidsbehandling gives før sengetid. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse og Lægemiddelstyrelsens produktresumeer 11

16 Patientspecifikke opgaver Administrationsform Formål Metode Sikre rigtig og nem måde at administrere lægemidler på. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne med fokus på, at de ordinerede lægemidler gives på den optimale måde. Tænk på absorption, og hvad der er mest enkelt/nemmest/billigst. Oplysningerne om ordineret administrationsform finder du i journalen, medicinskemaet eller medicinkardex. Noter oplysningerne i medicinprofilen. miksturer, dråber, smeltetabletter kan være en fordel hos patienter, der ikke kan synke tabletter, eller til brug i sonde. Eks: brug Kaliumklorid mikstur frem for depottabletter. Indholdet i Lanzo kapsler kan tømmes ud, men granulatkornene må ikke knuses, da lansoprazol er syrelabilt og derfor bliver nedbrudt i ventriklen. depottabletter kan medvirke til bedre compliance. Eks: En dosering af Nobligan kapsler på 50 mg x 2 x 4 kan med fordel ændres til Nobligan depottabletter 200 mg x 2, hvis smerteforløbet er af længere varighed. skift fra intravenøs behandling til suppositorier eller tabletter kan betyde billigere lægemiddelterapi. Eks: Metronidazol infusionsvæske kan ændres til suppositorier eller tabletter. Gælder også andre antibiotika. depotplaster til bedre smertebehandling. Eks: Durogesic depotplastre kan være alternativ til opioid-behandling, hvis patienten er forstoppet eller ikke kan tage orale lægemidler. 12

17 Patientspecifikke opgaver Bivirkninger Formål Målgruppe Metode Overvåge bivirkninger som følge af lægemiddelbehandlingen Læger, sygeplejersker og patienter Spørg sygeplejersken og/eller lægen, om der er problemer eller gener i forbindelse med medicingivningen. Du kan også spørge patienten eller se i sygeplejejournalen. Hvis der er problemer, kan du undersøge, om det kan være lægemiddelrelateret. Du kan finde oplysninger om bivirkninger ved opslag i litteraturen. Du kan også spørge patienten om medicin og eventuelle problemer. Du skal være særligt opmærksom på: lægemidler med et smalt terapeutisk index, f.eks. aminoglykosider, vancomycin, fenytoin, digoxin, amphotericin b patienter med nedsat organfunktioner Eks: nedsat nyrefunktion og samtidig indgift af nefrotoksiske lægemidler, f.eks. aciclovir der kan være lægemiddel og/eller fødevareinteraktioner hos patienter, som får mange lægemidler, og de kan opfattes som bivirkninger Eks: erythromycin og cisaprid Lægemiddelbivirkninger skal/kan indberettes på et særligt skema fra Lægemiddelstyrelsen, se hjemmesiden på Indberetning af lægemiddelbivirkninger bør altid ske i samarbejde med lægen. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse, British National Formulary (BNF), Drug Information Handbook, Micromedex, Meyler s side effects of drugs, Applied therapeutics: Koda-Kimble (dog mest baggrundsviden) 13

18 Patientspecifikke opgaver Interaktioner Formål Metode Sikre at der ikke er risiko for eller forekommer uhensigtsmæssige interaktioner mellem de lægemidler en patient er i behandling med. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne med fokus på, at der ikke opstår interaktioner mellem de ordinerede lægemidler. Vær også opmærksom på, at der kan være interaktion mellem lægemidler og fødevarer. Interaktionerne kan ifølge Micromedex klassificeres således: Severity (Major, Moderate & Minor) Documentation (Excellent, Good, Fair, Poor & Unlikely). Ofte er Micromedex nemmest at bruge, da det er et elektronisk opslagsværk med hyppige opdateringer. Aftal med afdelingen, hvilken type interaktioner, du skal reagere på. Eksempler på lægemiddelinteraktioner: du skal være særligt opmærksom på lægemidler der er kendt for at have mange lægemiddelinteraktioner, eks. warfarin, ciclosporin andre eksempler er cisaprid og erythromycin eller fluconazol, der i kombination kan give svære kardielle bivirkninger ciprofloxacin nedsætter krampetærsklen itraconazol mikstur omsættes ikke, hvis indholdet i ventriklen er alkalisk. Terapi med antacida og H2-blokkere bør standses eller gives forskudt Magnesia bør ikke tages på samme tidspunkt som lægemidler, der indeholder jern og calcium eller sammen med Gabapentin og Ciproxin, da magnesium hæmmer absorptionen af disse. Giv eventuelt lægemidlerne med 2 timers interval. Se bilag 6 med forslag til klinisk relevante interaktioner, du kan reagere på. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse, Lægemiddelstyrelsens produktresumeer, Micromedex, Handsten & Horn s drug interactions 14

19 Patientspecifikke opgaver Kontraindikationer og allergier Formål Metode Sikre at patienten ikke får lægemidler, hvor der er kontraindikation eller lægemidler, patienten har kendt allergi overfor. Du skal undersøge om patienten har nogle allergier overfor lægemidler, f.eks. penicillinallergi. Du finder oplysningerne i anamnesen og journalen. Spørg eventuelt patienten. Noter de fundne oplysninger i medicinprofilen. Samtidig skal du undersøge om de ordinerede lægemidler har nogle kontraindikationer. sygdomstilstande der kontraindicerer et givet lægemiddel: f. eks. NSAID til patienter med ulcus lægemidler til astmapatienter, der er i behandling med en non-selektiv betablokker for blodtrykket 15

20 Patientspecifikke opgaver Terapilængde Formål Metode Medvirke til at patienten bliver behandlet i en optimal periode. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne og tage stilling til, om patienten får sin medicin i en passende periode. De enkelte hospitaler eller afdelingen har ofte retningslinier for terapilængden. Du bør/skal vurdere terapilængden ved: behandling med antibiotika Eks: overvåge parametre som temperatur, CRP, leukocytter, negative mikrobiologiske dyrkningssvar profylaktisk behandling med antikoagulantia 16

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 1. Indledning Du sidder nu med vejledningen til den Power-Point-præsentation, som Lægemiddelstyrelsen

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering) 1 Indledning 3 2

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til

Læs mere

HÅNDBOG. Side 1 PÅ DE SOMATISKE SYGEHUSE I VEJLE AMT HÅNDBOG FOR MEDICINERING PÅ DE SOMATISKE SYGEHUSE I VEJLE AMT

HÅNDBOG. Side 1 PÅ DE SOMATISKE SYGEHUSE I VEJLE AMT HÅNDBOG FOR MEDICINERING PÅ DE SOMATISKE SYGEHUSE I VEJLE AMT Side 1 HÅNDBOG HÅNDBOG HÅNDBOG Side 2 Håndbog for medicinering på de somatiske sygehuse i Vejle Amt Målgruppe Ledere og personale, der arbejder med medicinering. Formål Sikre at medicinering foregår efter

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Side 1 af 10 VEJ nr 9429 af 30/06/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-07-2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Accession C20060942960 Entydig dokumentidentifikation AI002273 Dato for førstegangsindlæggelse

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4 Side 1 af 5 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006 Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen

Læs mere

SOPU Dag 5 03.12.2014

SOPU Dag 5 03.12.2014 Irene Werner Carlsen- AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 17-18/11 og 1-2-3/12 2014 Irene Werner Carlsen- AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 17-18/11 og 1-2-3/12 2014 Opsamling fra I

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet UDKAST Forslag Til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (1 måneds behandlingsfrist, IT-anvendelse i sundhedsvæsenet, indhentning af elektroniske

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere Sekretariatet Pharmadanmark Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere 01.12.2014 Opsummering af bemærkninger 1. Vi noterer med tilfredshed,

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB

VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. januar 2000 VEJLEDNING OM INFORMATION forud for KOSMETISKE INDGREB (Til landets læger) 1. Indledning Sundhedsstyrelsen er, som led i sit tilsyn med den sundhedsfaglige

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt

27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt ? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Vejledning i håndtering af medicinskema i EKJ

Vejledning i håndtering af medicinskema i EKJ Dokumenttype: Amtslig administrativ vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppe om medicinhåndtering i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: 15.06.2006 Standarder: Korrekt overførelse af medicinordination;

Læs mere

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk www.dnu.rm.dk Indledning I Det Nye Universitetshospital

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

Farmaceutisk service i Akutafdelingen

Farmaceutisk service i Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8710 Mobil:+45 2222 8919 birgitte.ostersen@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Evaluering

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det?

15/06/14. Journaler i praksis? Autorisationsloven. Hvor står det? Journaler i praksis? Tandlæge Ole Marker, MPA København 23.06.2014 Autorisationsloven Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 1. januar 2009 Gælder alle

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.4 Medicinhåndtering - Borgeren modtager den rette medicin på rette tidspunkt og rette dosis FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved lægemiddelhåndtering for 2008 uddannelsen og det første år af 2016 uddannelsen Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere