Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci"

Transkript

1 Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Dansk Selskab for Sygehusapotekere Januar 2002 Arbejdsgruppe: Thomas Croft Buch, Vejle Charlotte Olesen, Horsens Gitte Nielsen, Næstved Anne-Mette Ørkild Mud, H:S Anne Marie Schmidt, Århus

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Kommissorium for arbejdsgruppen Styregruppens sammensætning Arbejdsgruppens sammensætning Læsevejledning Definitioner Klinisk farmaci Patientspecifik klinisk farmaci Interventioner Medicinservice, retningslinjer Kommentarer fra arbejdsgruppen Patientspecifikke opgaver Valg af patienter og/eller fokusområde Medicinanamnese Gennemgang af lægemiddelordinationer Indikation Dosis Doseringsinterval Administrationsform Bivirkninger Interaktioner Kontraindikationer og allergier Terapilængde Formidle interventioner Vejledning og undervisning af patienten Udskrivning Dokumentation Dokumentation Metode Kvalitetssikring Lovgivning... 22

3 Indholdsfortegnelse 6. På sygehusapoteket Klinisk farmaci som mål Opbakning til den kliniske farmaceut Nytte af patientspecifik klinisk farmaci Valg af afdelinger Klare aftaler i samarbejdet Ressourcer Hjælp i ferier og ved sygdom På afdelingen Introduktion til afdelingen Kommunikation og kultur Gøren og laden Netværk Internt netværk Eksternt netværk Samarbejde med andre faggrupper Uddannelse og oplæring Før du begynder I gang på afdelingen Ideer til supplement Afslutning Bemærkninger til kommissoriet Evaluering midtvejs Respons på erfamøde og efterårsmøde Fremtiden Referencer og opslag Nyttige bøger Tidsskrifter Nyttige adresser på nettet Rapporter og projekter Forklaringer og ordliste... 37

4 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Notat om Medicinservice Bilag 2: I gang på afdelingen Bilag 3.1: Medicinoversigt (klinisk farmaci på Intensiv) Bilag 3.2: Eksempel på medicinprofil Bilag 3.3: Eksempel på udfyldt medicinprofil Bilag 4.1: Eksempel på skema til interventioner Bilag 4.2: Eksempel på skema til interventioner Bilag 5: Eksempel på logbog Bilag 6.1: Eksempel på et interaktionsskema Bilag 6.2: Eksempel på interaktioner med fødemidler Bilag 7: Eksempel på laboratoriedata Bilag 8: Eksempler på ikke patientspecifikke opgaver Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Værktøjskassen er et redskab. Den er tænkt som hjælp og vejledning til de farmaceuter, som skal begynde at arbejde med patientspecifik klinisk farmaci og til inspiration for de, der er i gang. Ideen med projektet har været, at patientspecifik klinisk farmaci bliver praktiseret på en ensartet måde i Danmark, og at der er dokumentation for indsatsen. Det er et opslagsværk, hvor de enkelte kapitler kan læses hver for sig. Projekt- og styregruppen vil gerne svare på spørgsmål og bemærkninger.

5 Indledning 1. Indledning 1.1 Baggrund Dansk Selskab for Sygehusapotekere (DSS) inviterede i januar 2001 til en temadag om klinisk farmaci. Formålet med dagen var, at ildsjæle inden for klinisk farmaci skulle fortælle om deres oplevelser og erfaringer med at arbejde på en klinisk afdeling. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik et kommissorium og et år til at løse opgaven. 1.2 Kommissorium for arbejdsgruppen 1. Kortlægge de sidste års vigtigste danske og udenlandske resultater indenfor praktisering af patientspecifik klinisk farmaci med henblik på en status Sammensætte indholdet af en værktøjskasse til implementering og praktisering af patientspecifik klinisk farmaci efter den danske model. Den danske model er en model kalibreret/tilpasset forholdene på danske hospitaler. Med indhold af værktøjskassen tænkes på redskaber, arbejdsmetoder, metodeliste, tjekliste, litteratur, opslagsværker, etablering af netværk og lignende. 3. Aflevere værktøjskassen til den danske model til styregruppen. Hensigten er, at patientspecifik klinisk farmaci bliver praktiseret på en ensartet måde i Danmark, og at der er dokumentation for indsatsen. Værktøjskassen skal med andre ord være en hjælp og vejledning til de farmaceuter, som skal begynde på at arbejde med patientspecifik klinisk farmaci og til inspiration for farmaceuter, som allerede er i gang. 1.3 Styregruppens sammensætning Sygehusapoteker Grethe Steen, Sygehusapoteket Hillerød Sygehus (formand) Sygehusapoteker Nina Egtved Knudsen, Sygehusapoteket Esbjerg Centralsygehus Sygehusapoteker Inger Bjeldbak-Olesen, Sygehusapoteket Roskilde Amt Sygehusapoteker Ingelise Arnt, Sygehusapoteket Næstved Centralsygehus Sygehusapoteker Ole Andersen, Sygehusapoteket Horsens Sygehus 1.4 Arbejdsgruppens sammensætning Farmaceut Anne-Mette Ørkild Mud, H:S Apoteket (formand) Farmaceut Gitte Nielsen, Sygehusapoteket Næstved Centralsygehus Farmaceut Thomas Croft Buck, Sygehusapoteket Vejle Sygehus Farmaceut Charlotte Olesen, Sygehusapoteket Horsens Sygehus Farmaceut Anne Marie Schmidt, Sygehusapoteket Århus Universitetshospital 1.5 Læsevejledning Værktøjskassen er sat sammen, så de enkelte kapitler og afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. I nogle situationer kan et enkelt redskab være tilstrækkeligt, mens det i andre er nødvendigt at kombinere flere. Det adskiller sig ikke fra, at hammer og søm ofte bruges sammen, men også kan bruges hver for sig. Gruppen har ikke beskrevet mere generelle opgaver som for eksempel logistik, medicinservice, overvågning af sortiment og økonomi, og hvordan behandlingsvejledninger bliver udarbejdet. Disse opgaver kan være en god adgang til et tættere samarbejde med en afdeling, men de er ikke direkte patientspecifikke. I kapitel 2 har arbejdsgruppen gengivet definitionen på klinisk farmaci og kommenteret den. 1

6 Indledning De opgaver, som især knytter sig til den patientspecifikke kliniske farmaci er beskrevet i kapitel 3, som er det centrale kapitel i dette værk. De patientspecifikke opgaver, som arbejdsgruppen i øjeblikket finder relevante, er beskrevet med formål og metode til at løse opgaven. Opgaverne er som nævnt relateret til patienten, og når klinisk farmaci bliver nævnt, tænker vi i det følgende på patientspecifik klinisk farmaci, selv om det ikke er direkte skrevet. En vigtig del af det klinisk farmaceutiske arbejde er at dokumentere aktiviteten. Det giver mulighed for at synliggøre og kvalitetssikre arbejdet. Hver enkelt af de opgaver, som er omtalt i kapitel 3 skal dokumenteres. Forslag til, hvordan det kan gøres, finder læseren i kapitel 4. Der eksisterer ikke et enkelt regelsæt, som omfatter den kliniske farmaci. Vi har derfor forsøgt at give et overblik over den lovgivning, som vi kommer i berøring med i kapitel 5. Kapitel 6 og 7 fortæller, hvad der er relevant at have afklaret på sygehusapoteket og i afdelingen, inden processen går i gang. Her er beskrevet både det overordnede mål og små fif, som skal være med til at gøre starten lettere. En god ballast både i form af uddannelse og sparring med kollegaer og fagfæller er med til at yde et godt stykke arbejde og holde interessen fanget. Ideer til dette er beskrevet i kapitel 8 og 9. Umiddelbart efter afslutningen i kapitel 10 har arbejdsgruppen fundet nogle referencer, nyttige opslagsværker og forklaringer i kapitel 11 og 12. Bilagene er tænkt som egentlige redskaber, som læseren kan kopiere og bruge i sit daglige arbejde. Specielt kan vi anbefale, at bilag 2: I gang på afdelingen bliver gennemarbejdet. Opslagsværket findes også i en netversion under Det er muligt at printe enkelte dele ud herfra i stedet for at kopiere. 2

7 Definitioner 2. Definitioner 2.1 Klinisk farmaci DSS har defineret klinisk farmaci: Klinisk farmaci er det farmaceutiske fagområde, der ved målrettet service i klinikken fokuserer på optimal brug af lægemidler. Sygehusapotekerne vil udvikle klinisk farmaci til gavn for den enkelte patient. Indsatsområderne er: bidrag til rationel farmakoterapi kvalitetssikring af ordination og håndtering af lægemidler målrettet information til patienter og fagpersoner Indsatsen skal ske på alle niveauer fra generelle behandlingsvejledninger til optimering af den enkelte patients medicinforløb. 2.2 Patientspecifik klinisk farmaci Der er i realiteten ikke en definition på patientspecifik klinisk farmaci, men arbejdsgruppen ser to hovedområder: farmaceutisk vurdering af patienters medicinering, hvor eventuelle interventioner diskuteres med læge- og/eller plejepersonalet information og undervisning om medicin direkte til den enkelte patient Det er formentlig ikke udtømmende, men formålet med patientspecifik klinisk farmaci er, at patienten får den bedst mulige behandling med lægemidler. 2.3 Interventioner Intervention betyder i værktøjskassen: En proces, hvor den kliniske farmaceut identificerer et problem og kommer med forslag til ændringer eller gør opmærksom på problemer i behandlingen med lægemidler. Farmaceuten forelægger og diskuterer problemet med lægen. Det er lægen, der beslutter, om behandlingen skal ændres. Arbejdsgruppen har valgt at fastholde begrebet intervention på trods af, at flere af vore kollegaer mener, at ordet kan have en negativ klang. Det har imidlertid ikke været muligt at finde et ord, som dækker processen. Begrebet bliver også brugt i den udenlandske litteratur og af de udenlandske farmaceuter, vi har talt med. Når vi skal præsentere, hvad den kliniske farmaceuts arbejdsopgaver er, vil det være ovenstående definition, vi bruger. Samtidig lægger vi vægt på, at farmaceutens opgave er at bidrage til en optimal lægemiddelbehandling og at supplere lægen, som har ansvaret for behandlingen. På den baggrund mener både styregruppen og vi, det er forsvarligt at bruge intervention. 2.4 Medicinservice, retningslinjer En arbejdsgruppe under DSS har udarbejdet et notat om medicinservice, bilag 1. Formålet for medicinservice er beskrevet som: "Medicinservice skal i tæt samarbejde med den enkelte sygehusafdeling sikre, at de nødvendige lægemidler er til rådighed, og medvirke til optimal økonomisk anvendelse og lagerstyring af afdelingens læge- 3

8 Definitioner midler. Endvidere skal medicinservice målrettet medvirke til øget kvalitetssikring og -udvikling af lægemiddelhåndtering, samt fungere som informationskilde og herved bidrage til det optimale patientforløb". Notatet er diskuteret i DSS, som mener, det er en god inspirationskilde, men det får ikke status af en standard. 2.5 Kommentarer fra arbejdsgruppen Kommissoriet pålægger arbejdsgruppen at præsentere værktøjer til arbejdet med patientspecifik klinisk farmaci. Definitionen af klinisk farmaci er bred. Den går fra den logistiske indfaldsvinkel med medicinservice til den mere målrettede patientspecifikke i form af information om medicin direkte til patienten. Det er dog arbejdsgruppens holdning og erfaring, at patientspecifik klinisk farmaci ikke kan stå alene og er svær at skille fra de øvrige opgaver, som farmaceuten har på afdelingen. Og det viser definitionen på klinisk farmaci også, idet den beskriver flere tværgående funktioner: rationel farmakoterapi angår ikke blot den enkelte patient, men den kliniske farmaceut skal overveje, om afdelingens sortiment af lægemidler og principper for behandling er passende information direkte til patienterne vil foregå i samarbejde med læger og plejepersonale for at opnå enighed og kvalitet den kliniske farmaceut kan bidrage til at kvalitetssikre de arbejdsprocedurer, som læger og plejepersonale bruger ved ordination og medicingivning svar på spørgsmål om brug af lægemidler går ikke nødvendigvis på den enkelte patient, men er alligevel til gavn for denne Det er derfor ikke muligt for den kliniske farmaceut at klare sig med de værktøjer, som er omfattet af denne vejledning. Den kliniske farmaceut skal også have et grundlæggende kendskab til lægemidler og viden om ikke-patientspecifikke områder af klinisk farmaci, om medicinservice, om serviceproduktion, om lægemiddelkomitearbejde og lignende sygehusfarmaceutiske opgaver. Se i øvrigt Forklaringer og ordliste, kap

9 Patientspecifikke opgaver 3. Patientspecifikke opgaver Patientspecifik klinisk farmaci handler om opgaver i relation til den enkelte patients medicin. Det vil sige, at du overvåger og kvalitetssikrer medicinordinationerne, informerer eller underviser patienten. Patientspecifik klinisk farmaci praktiseres i klinikken. Her møder du afdelingens personale og eventuelt patienterne og indsamler data om medicinordinationerne, så du kan lave en medicinprofil. Oplysningerne finder du blandt andet i lægejournalen, i medicinskemaet og i sygeplejejournalen, se bilag 2 og 3. Du skal være opmærksom på, at der kan være divergerende oplysninger imellem de forskellige arbejdspapirer. Det er vist i flere undersøgelser og blandt andre i KLUKA-projektet, som DSS stod bag, se kap. 11: Referencer og opslag. Forsøg at finde frem til hensigten med en ordination for at få opklaret eventuelle uoverensstemmelser og gør personalet opmærksom på dem. Medicinprofilen er en registrering og analyse af ordinationerne både med hensyn til rationalet for ordinationen og med hensyn til optimal brug af lægemidler, f.eks. dosis og doseringsinterval. Analysen af medicinprofilen sker ikke altid i klinikken, da det ofte vil være nødvendigt at foretage litteraturopslag. Målet med analysen er at gavne patienten og være en nyttig samarbejdspartner for læger og sygeplejersker. Gennemgang af medicinordinationerne vil muligvis give anledning til spørgsmål eller forslag om ændringer, og disse forslag eller interventioner skal afleveres i klinikken. Derfor må du tilbage til lægen eller sygeplejersken og fremlægge din analyse. Vær opmærksom på, at der kan være sket ændringer i ordinationerne fra du lavede medicinprofilen til du kommer tilbage med dine forslag. Det er vigtigt at dokumentere de forslag, du har til medicineringen af den enkelte patient, samt så vidt muligt at undersøge konsekvensen af interventionen. Patientspecifik klinisk farmaci er en del af opgaverne for en klinisk farmaceut. Derudover er der en række opgaver, som ikke direkte involverer patienten, men som er medvirkende til kvalitetssikring og optimering af lægemiddelbehandlingen af patienten. Disse opgaver er beskrevet i bilag 8. I det følgende beskrives de opgaver, der er forbundet med patientspecifik klinisk farmaci. De kan deles op i: 3.1 Valg af patienter og/eller fokusområde 3.2 Anamnese 3.3 Gennemgang af lægemiddelordinationerne 3.4 Formidle interventioner 3.5 Vejledning og undervisning af patienten 3.6 Udskrivning Opgavebeskrivelserne skal opfattes som et forløb, der begynder med at identificere de patienter på afdelingen, der har lægemiddel relaterede problemer. Opgaven er først afsluttet, når du har dokumenteret, hvad dit forslag til ændringer var, og hvad det resulterede i. Det er vigtigt at vide, at du ikke dagligt kan nå at gennemse alle medicinordinationer for hver enkelt patient grundigt, men at du må skimme afdelingens patienter igennem og derefter koncentrere dig om nogle enkelte patienter eller problemer. Den kliniske farmaceut kan vælge sit indsatsområde, men det kan også være afdelingen, der ønsker gennemgang af særlige patienter. Begynd med en opgave, som du føler dig sikker i og fortvivl ikke, hvis du i begyndelsen kun når en enkelt eller få patienter på en dag. Der er ingen facitliste, og du må selv gøre dine erfaringer om, hvad der er klinisk relevant og være opmærksom på, at der kan være flere løsninger på et problem. 5

10 Patientspecifikke opgaver 3.1 Valg af patienter og/eller fokusområde Formål Metode At vælge de patienter, lægemiddelordinationer og/eller problemstillinger, der er relevante for farmaceutisk gennemgang Ved patientspecifik klinisk farmaci kan du enten tage udgangspunkt i bestemte fokusområder eller i alle patienter. Blandt disse kan du så vælge patienter med specielle risikofaktorer. Fokusområderne kan enten defineres af farmaceuten og/eller afdelingen. Fokusområder kan være: bestemte lægemiddelgrupper o antibiotika o prednisolon lægemiddelformer økonomisk dyre præparater bestemte patientgrupper o diabetikere o astmatikere o gravide o ammende kvinder o børn o ældre Patienterne kan vælges efter specielle risikofaktorer relateret til deres behandling og deres tilstand. Det kan være: lægemidler med smalt terapeutisk bredde f.eks. digoxin, fenytoin, lithium, aminoglykosider patienter med nedsat nyrefunktion for eksempel dosis reduktion, se Lægemiddelkataloget, afsnit: Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion patienter med nedsat leverfunktion f.eks. paracetamol lægemidler med mange interaktioner f.eks. warfarin lægemidler med kendte alvorlige bivirkninger f.eks. steroider lægemidler der bør monitoreres med laboratorieværdier både mht. plasmakoncentrationsområdet og bivirkninger f.eks. litium, kalium Du kan vælge patienter eller fokusområde ved hjælp af medicinskema eller kardex, som er en hurtig og let kilde. Vær opmærksom på, at der kan være uoverensstemmelser i forhold til andre af de kliniske arbejdsredskaber for eksempel til lægejournalen. Når du udarbejder en medicinprofil skal du derfor være omhyggelig og gennemgå flere af afdelingens redskaber. Du skal også være opmærksom på, at du overfører data til et nyt arbejdsredskab med risiko for fejloverførsel af data. Lægemiddelordinationer giver dog ikke det fulde billede. Vigtige data kan du lære at finde i bilag 2: I gang på afdelingen. I begyndelsen kan det være relevant at gennemgå alle patienter, så du får erfaring med hvilke problemstillinger, der er aktuelle på den konkrete afdeling. Herefter kan du hurtigere vælge de aktuelle patienter. En anden mulighed er, at afdelingen udpeger de patienter, den ønsker monitoreret eller som skal have information. 6

11 Patientspecifikke opgaver 3.2. Medicinanamnese Formål Metode At afdække patientens nuværende og tidligere brug af lægemidler Når du skal udarbejde en anamnese skal du ved samtale med patienten eller ved at se i journalen danne dig et overblik over, hvilke lægemidler patienten er i behandling med ved indlæggelsen, men også hvilke han tidligere har fået. På den måde kan du få afdækket, om patienten har problemer, som relaterer sig til lægemidler. Det kan være bivirkninger, en dosis, som ikke er optimal eller behandling uden årsag. Oplysningerne skal du notere i medicinprofilen, se bilag 3. De skal bidrage til, at patienten får den bedst mulige behandling. 7

12 Patientspecifikke opgaver Gennemgang af lægemiddelordinationer Formål Kvalitetssikre brugen af lægemidler til den enkelte patient. Metode Når du skal udarbejde en medicinprofil, kan du følge vejledningerne Afdelingens lægemiddelordinationer gennemgås med henblik på optimal brug af lægemidler. Det vil sige, at der foretages en farmaceutisk vurdering af: Indikation Dosis Doseringsinterval Administrationsform Bivirkninger Interaktioner Kontraindikationer og allergier Terapilængde Eksempel på en medicinprofil kan ses i bilag 3. Ved gennemgangen skal du være opmærksom på, at: rekommandationslister bliver overholdt afdelingens standardsortiment bliver overholdt afdelingens behandlingsvejledninger bliver overholdt Oplysninger til en medicinprofil kan du finde i medicinskema eller -kardex, journalen eller ved at møde patienterne og snakke med dem. Det er vigtig at holde sig for øje, at den kilde, du bruger til at få et overblik over medicinstatus er korrekt og aktuel på de afdelinger, hvor der ikke anvendes lægemiddeljournaler/medicinskemaer, hvori lægen ordinerer direkte. det enstrengede ordinationsprincip. Flere undersøgelser dokumenterer, at der sker overførselsfejl, hvor lægen skriver sin ordination i journalen, og sygeplejersker overfører ordinationen til et medicinkardex. Du skal også være opmærksom på, at du overfører data til et nyt arbejdsredskab med risiko for fejloverførsel af data, og at status kan være en anden, når du kommer tilbage til afdelingen med din analyse. I journalen finder du laboratorieværdier og mikrobiologiske svar inkl. resistenssvar. Disse oplysninger er nødvendige for at udarbejde en medicinprofil. Se afsnit 5 i bilag 2: I gang på afdelingen. 8

13 Patientspecifikke opgaver Indikation Formål Metode Sikre at der er en relevant indikation for hver lægemiddelordination Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne til den enkelte patient med fokus på, at der er en relevant indikation for hver lægemiddelordination. Oplysningerne finder du i journalen, på medicinskemaet eller i medicinkardex. Noter indikationen for hvert lægemiddel i medicinprofilen. observer om det fortsat er relevant at give lægemidlet eller om det er tid til at seponere præparatet. Eks: ulcusmidler eller smertestillende lægemidler. observer om præparatet bliver givet på en registreret indikation eller om der er bedre præparater til den pågældende indikation. Eks: fenemal der er ordineret til en angst kirurgisk patient før en undersøgelse. Det er vigtigt at kende indikationen for lægemiddelordinationen, da det kan have betydning for f.eks. dosis, dosisinterval og administrationsform. Vær opmærksom på at nogle lægemidler er ordineret på en ikke-registreret indikation. Se Drug Information Handbook. Du kan også spørge patienten eller patientens egen læge. 9

14 Patientspecifikke opgaver Dosis Formål Metode Sikre at patienten får den rigtige dosis under hensyntagen til organfunktion. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne til den enkelte patient med fokus på, at dosis er rigtig. Oplysningerne om ordineret dosis finder du i journalen, medicinskemaet eller -kardex. Noter de fundne oplysninger i medicinprofilen. undersøg hvad normal dosering er. Ved gennemgangen af normal dosering skal du tage højde for, om patienten er voksen eller barn. Der er oftest en mindre dosering til børn end til voksne. Endvidere er det godt at vide, hvor mange kg patienten vejer. Flere lægemidler doseres pr kg legemsvægt. Eks: cytostatika, aciclovir og lægemidler til børn. undersøg om patienten har normale organfunktioner, især er nedsat lever- og nyrefunktioner interessante. Oplysninger om organfunktion finder du i journalen, i kontinuationerne og i laboratoriedata. Værdier for f. eks. carbamid, creatinin, creatinin-clearence, ASAT og ALAT er angivet sammen med normalintervallet. Hvis der er nedsat organfunktion, undersøger du om dosisreduktion er nødvendig. Eks: det er nødvendigt at reducere doseringen af aciclovir og meropenem ved nedsat nyrefunktion. undersøg om patienten er i dialyse (hæmodialyse, peritoneal-dialyse eller kontinuerlig dialyse). Oplysningerne om dialyse findes i kontinuationerne. Er det tilfældet, undersøger du, om der skal gives en ekstra dosis af de ordinerede lægemidler eller dosis først skal gives efter endt dialyse. Eks: aciclovir fjernes ved hæmodialyse. Der skal enten gives en ekstra dosis, eller dosis udskydes til efter dialysen. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse, British National Formulary (BNF), Drug Information Handbook, Micromedex 10

15 Patientspecifikke opgaver Doseringsinterval Formål Metode Sikre at de ordinerede lægemidler gives med korrekte intervaller. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne med fokus på, at de ordinerede lægemidler gives med rigtige intervaller. Oplysningerne om doseringsinterval finder du i journalen, medicinskemaet eller medicinkardex. Noter oplysningerne i medicinprofilen. undersøg hvor hyppigt lægemidlet gives pr. døgn og sammenhold det med anbefalingerne. undersøg om der er særlige forhold omkring doseringstidspunktet: skal dosis gives i forbindelse med et måltid? Eks: Didronate skal gives 1 time før morgenmaden skal dosis gives efter dialyse, eller skal der gives en ekstra dosis? kan lægemidlet gives sammen med andre lægemidler? Især kan det være ønskeligt at give flere lægemidler til intravenøs anvendelse samtidig kan der vælges lægemidler hvor doseringsintervallet er mere fordelagtigt? Doseringen kan for eksempel blive mere enkel med en depotformulering. Eks: patienter, der klager over smerter sent på natten, kan have fordel af at få en depotformulering, der dækker over 12 eller 24 timer på hvilke tidspunkter får patienten medicin? Eks: Zocor har bedst effekt, hvis det gives før sengetid. Monotrim til langtidsbehandling gives før sengetid. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse og Lægemiddelstyrelsens produktresumeer 11

16 Patientspecifikke opgaver Administrationsform Formål Metode Sikre rigtig og nem måde at administrere lægemidler på. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne med fokus på, at de ordinerede lægemidler gives på den optimale måde. Tænk på absorption, og hvad der er mest enkelt/nemmest/billigst. Oplysningerne om ordineret administrationsform finder du i journalen, medicinskemaet eller medicinkardex. Noter oplysningerne i medicinprofilen. miksturer, dråber, smeltetabletter kan være en fordel hos patienter, der ikke kan synke tabletter, eller til brug i sonde. Eks: brug Kaliumklorid mikstur frem for depottabletter. Indholdet i Lanzo kapsler kan tømmes ud, men granulatkornene må ikke knuses, da lansoprazol er syrelabilt og derfor bliver nedbrudt i ventriklen. depottabletter kan medvirke til bedre compliance. Eks: En dosering af Nobligan kapsler på 50 mg x 2 x 4 kan med fordel ændres til Nobligan depottabletter 200 mg x 2, hvis smerteforløbet er af længere varighed. skift fra intravenøs behandling til suppositorier eller tabletter kan betyde billigere lægemiddelterapi. Eks: Metronidazol infusionsvæske kan ændres til suppositorier eller tabletter. Gælder også andre antibiotika. depotplaster til bedre smertebehandling. Eks: Durogesic depotplastre kan være alternativ til opioid-behandling, hvis patienten er forstoppet eller ikke kan tage orale lægemidler. 12

17 Patientspecifikke opgaver Bivirkninger Formål Målgruppe Metode Overvåge bivirkninger som følge af lægemiddelbehandlingen Læger, sygeplejersker og patienter Spørg sygeplejersken og/eller lægen, om der er problemer eller gener i forbindelse med medicingivningen. Du kan også spørge patienten eller se i sygeplejejournalen. Hvis der er problemer, kan du undersøge, om det kan være lægemiddelrelateret. Du kan finde oplysninger om bivirkninger ved opslag i litteraturen. Du kan også spørge patienten om medicin og eventuelle problemer. Du skal være særligt opmærksom på: lægemidler med et smalt terapeutisk index, f.eks. aminoglykosider, vancomycin, fenytoin, digoxin, amphotericin b patienter med nedsat organfunktioner Eks: nedsat nyrefunktion og samtidig indgift af nefrotoksiske lægemidler, f.eks. aciclovir der kan være lægemiddel og/eller fødevareinteraktioner hos patienter, som får mange lægemidler, og de kan opfattes som bivirkninger Eks: erythromycin og cisaprid Lægemiddelbivirkninger skal/kan indberettes på et særligt skema fra Lægemiddelstyrelsen, se hjemmesiden på Indberetning af lægemiddelbivirkninger bør altid ske i samarbejde med lægen. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse, British National Formulary (BNF), Drug Information Handbook, Micromedex, Meyler s side effects of drugs, Applied therapeutics: Koda-Kimble (dog mest baggrundsviden) 13

18 Patientspecifikke opgaver Interaktioner Formål Metode Sikre at der ikke er risiko for eller forekommer uhensigtsmæssige interaktioner mellem de lægemidler en patient er i behandling med. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne med fokus på, at der ikke opstår interaktioner mellem de ordinerede lægemidler. Vær også opmærksom på, at der kan være interaktion mellem lægemidler og fødevarer. Interaktionerne kan ifølge Micromedex klassificeres således: Severity (Major, Moderate & Minor) Documentation (Excellent, Good, Fair, Poor & Unlikely). Ofte er Micromedex nemmest at bruge, da det er et elektronisk opslagsværk med hyppige opdateringer. Aftal med afdelingen, hvilken type interaktioner, du skal reagere på. Eksempler på lægemiddelinteraktioner: du skal være særligt opmærksom på lægemidler der er kendt for at have mange lægemiddelinteraktioner, eks. warfarin, ciclosporin andre eksempler er cisaprid og erythromycin eller fluconazol, der i kombination kan give svære kardielle bivirkninger ciprofloxacin nedsætter krampetærsklen itraconazol mikstur omsættes ikke, hvis indholdet i ventriklen er alkalisk. Terapi med antacida og H2-blokkere bør standses eller gives forskudt Magnesia bør ikke tages på samme tidspunkt som lægemidler, der indeholder jern og calcium eller sammen med Gabapentin og Ciproxin, da magnesium hæmmer absorptionen af disse. Giv eventuelt lægemidlerne med 2 timers interval. Se bilag 6 med forslag til klinisk relevante interaktioner, du kan reagere på. Anbefalede opslagsværker: Lægemiddelkataloget, Lægeforeningens Medicinfortegnelse, Lægemiddelstyrelsens produktresumeer, Micromedex, Handsten & Horn s drug interactions 14

19 Patientspecifikke opgaver Kontraindikationer og allergier Formål Metode Sikre at patienten ikke får lægemidler, hvor der er kontraindikation eller lægemidler, patienten har kendt allergi overfor. Du skal undersøge om patienten har nogle allergier overfor lægemidler, f.eks. penicillinallergi. Du finder oplysningerne i anamnesen og journalen. Spørg eventuelt patienten. Noter de fundne oplysninger i medicinprofilen. Samtidig skal du undersøge om de ordinerede lægemidler har nogle kontraindikationer. sygdomstilstande der kontraindicerer et givet lægemiddel: f. eks. NSAID til patienter med ulcus lægemidler til astmapatienter, der er i behandling med en non-selektiv betablokker for blodtrykket 15

20 Patientspecifikke opgaver Terapilængde Formål Metode Medvirke til at patienten bliver behandlet i en optimal periode. Du skal gennemgå lægemiddelordinationerne og tage stilling til, om patienten får sin medicin i en passende periode. De enkelte hospitaler eller afdelingen har ofte retningslinier for terapilængden. Du bør/skal vurdere terapilængden ved: behandling med antibiotika Eks: overvåge parametre som temperatur, CRP, leukocytter, negative mikrobiologiske dyrkningssvar profylaktisk behandling med antikoagulantia 16

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69 Indhold 1.0 Forord til kvalitetsstandarderne... 3 1.1 Sådan læses kvalitetsstandarderne... 3 1.2 Sådan evalueres kvalitetsstandarderne... 3 2.1 Kvalitetsstandard for korrekt overførelse af medicin... 4

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri. Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

Vejledning til medicinmodul/pem i CSC Omsorg. Indholdsfortegnelse. Medicinmodul/PEM

Vejledning til medicinmodul/pem i CSC Omsorg. Indholdsfortegnelse. Medicinmodul/PEM Indholdsfortegnelse Medicinmodul/PEM... 1 Åbne medicinmodul på valgt borger... 2 Tilknytte borger til PEM 1. gang.... 2 Afslutte borger i PEM... 2 Afslutning af medicinadministration af plejepersonale

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Færdigpakket medicin klar til brug

Færdigpakket medicin klar til brug Dosispakket medicin Færdigpakket medicin klar til brug For at få den bedste virkning af din medicin er det vigtigt, at den tages i de mængder og på de tidspunkter, som er aftalt med din læge. Det opnår

Læs mere

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk 13. august 2010 APOTO projektet Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser

Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser Indhold Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser... 1 2. Hospitalerne... 1 Nedtid opdages... 1 Information og formidling... 2 Oppetid igen... 2 Arbejdsgange... 2 3. Kommuner...

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Delegering: Hvad er delegering:

Delegering: Hvad er delegering: 06-05-2014 12:53 Delegering: Hvad er delegering: Delegering er at overdrage en arbejdsopgave til en anden faggruppe, som ikke har fået kompetence til udførelse af opgaven gennem deres grunduddannelse.

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere