DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS"

Transkript

1 Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens

2 Samarbejde på tværs Uddrag af forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Et forløbsprogram for patienter med demens Denne pjece indeholder en kort præsentation af et forløbsprogram for patienter med demens på hospitaler, i almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Pjecen henvender sig til fagfolk, beslutningstagere og andre, som møder og arbejder med mennesker med demens. Forløbsprogrammet er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe på baggrund af en model, som kommuner, almen praksis og hospitaler har udarbejdet i fællesskab. Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for patienter med en kronisk sygdom i denne sammenhæng demens. Forløbsprogrammet bygger på konkrete erfaringer fra Region Hovedstaden. De tidligere samarbejdsmodeller på demensområdet danner således grundlag for forløbsprogrammet. Patienter og pårørende Den samlede indsats i forhold til patienter med demens i kommuner, almen praksis og hospitaler er funderet i henholdsvis Sundhedsloven og Lov om Social Service. De to love retter sig mod forskellige praksisser og anvender derfor forskellige begreber, som refererer til forskellige positioner og roller. I forløbsprogram for demens er valgt at anvende begrebet patient, selvom en patient med demens også har roller som bruger og borger i sygdomsforløbet. egrebet pårørende anvendes om den person, patienten selv udpeger som sin nærmeste og inddrager i sit sygdomsforløb. Det kan være en partner, en ægtefælle, et familiemedlem, en ven eller bekendt. Se hele forløbsprogrammet på 2 3

3 Demens er en folkesygdom Demens er en folkesygdom. Det skønnes, at der er ca personer med demens i Region Hovedstaden. På grund af et stigende antal ældre i befolkningen forventes det, at antallet af demente vil vokse. I 2030 forventes det således, at der er sket en fordobling af antallet af mennesker med demens i Region Hovedstaden. De hyppigste demenssygdomme er: lzheimers sygdom (D), som står for halvdelen af tilfældene Frontotemporal demens (FTD) Lewy ody Demens (DL) Vaskulær demens (VaD) De fleste demenssygdomme er fremadskridende og medfører gradvist tab af funktionsevne og evnen til at klare sig selv. For yderligere information om demens se: 4 5

4 Formål med et forløbsprogram for demens Demens er en kompleks sygdom Patienten og de pårørende i centrum Forløbsprogrammet for patienter med demens skal sikre, at patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens. Det skal sikres ved, at alle aktører i sundhedsvæsenet har patienten og de pårørende i centrum for at tilgodese relevante sundhedsfaglige og sociale behov. Forløbsprogrammet skal ligeledes understøtte: Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde nvendelse af evidensbaserede anbefalinger for indsatsen Fælles målsætning for indsatsen t personalet har de nødvendige kompetencer Øget opmærksomhed på tidlig opsporing fstigmatisering af sygdommen demens En hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Opsporing og udredning Forløbsprogrammet fokuserer på: Opsporing og udredning af patienter, hvor der er mistanke om demens De sociale og sundhedsfaglige indsatser for patienter, som har fået stillet en demensdiagnose, eller som har forstadier til demens. Mister evnen til at definere behov Demens er en kompleks sygdom og forbundet med særlige udfordringer for både pårørende og fagpersoner. Demens svækker hjernens funktioner og fører til nedsat funktionsevne i dagligdagen. Hukommelsen svigter, og patienten får problemer med sprog og tænkning, mister overblik og dømmekraft. Mange ændrer adfærd og personlighed, og demens kan være ledsaget af psykiske symptomer som angst, depression, vrangforestillinger og hallucinationer. Patienter med demenssygdomme mister gradvist evnen til at tage vare på sig selv og definere egne behov. Mange patienter med demens kan derfor ikke selv bidrage til koordinering af indsatsen, men er helt afhængig af hjælp fra andre. Hyppigt er det nære pårørende, som skal sikre, at patientens behov tilgodeses, når sygdommen forværres, og der opstår komplikationer. Juridiske problemstillinger Svær demens er forbundet med særlige juridiske problemstillinger. Der er særlige udfordringer, når der skal indhentes samtykke til undersøgelse, behandling og sociale tiltag, og når magtanvendelse i helt specielle tilfælde kan være nødvendigt. Forløbsprogrammet beskriver, hvilke aktører der har ansvaret for indsatsen og sammenhængen i forløbet, både i udredningsfasen og i den opfølgende behandling og sociale indsats. Patienter, der ikke har nære pårørende, som hjælper dem, er meget sårbare og udgør en særlig udfordring for aktørerne i forløbsprogrammet. 6 7

5 Omgivelserne skal inddrages Tidlig opsporing er vigtig Pårørende er også målgruppe Mange patienter med demens er afhængige af støtte fra pårørende og andre i deres omgivelser. For aktørerne i forløbsprogrammet betyder det, at de pårørende skal inddrages mest muligt. Det betyder også, at de pårørende selv er målgruppe for indsatsen. Forskning viser nemlig, at pårørende til mennesker med demens er særligt udsatte for at få en depression og andre sygdomme som følge af den belastning, de er udsat for. Pårørende har særlige behov ktørerne i forløbsprogrammet skal være opmærksomme på de pårørendes behov. De kan fx have behov for: Undervisning for bedre at kunne forstå sygdommen og hjælpe den demente Rådgivning, aflastning i dagligdagen Fællesskab med andre pårørende i en lignende situation. Kend de tidlige tegn Jo tidligere sygdommen opdages, des bedre er mulighederne for at vælge behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og samarbejdet med pårørende. Det skønnes, at mindre end halvdelen af demente i Danmark har fået en demensudredning. Det skyldes blandt andet: Manglende opmærksomhed i befolkningen om symptomer og muligheder for behandling t sygdommen er tabubelagt og forbundet med stigmatisering Manglende kompetencer blandt professionelle aktører. Tidlige tegn Det er vigtigt, at aktørerne i forløbsprogrammet er opmærksomme på at opspore demens tidligt, og at fagpersonerne i social- og sundhedsvæsenet generelt kender til tidlige tegn på demens. Det kan være tegn som: Hukommelsessvækkelse Taleproblemer Problemer med at orientere sig Depression og ængstelighed Ændret adfærd. Ved mistanke om demenssygdom skal situationen og muligheder for udredning drøftes med patienten og de pårørende, og udredning skal iværksættes så hurtigt som muligt. 8 9

6 Udredning i to trin Kommunikation mellem aktørerne Er der tale om demens? Det primære formål med en udredning er at afgøre, om der er tale om en demenssygdom, og hvis der er, planlægge behandling og social indsats. Udredning for demens foregår i to trin: Trin 1 er en indledende udredning. Den foregår som regel i almen praksis og omfatter: Oplysninger fra patient og pårørende (anamnese) Kognitiv vurdering Psykisk vurdering Objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse Vurdering af funktionsniveau Laboratorieundersøgelser Vurdering af mulige diagnoser. Hvis lægen vurderer, at det er sandsynligt, at patienten har en mild hukommelsessvækkelse (Mild Cognitive Impairment, MCI) eller en demenssygdom henvises patienten videre til trin 2. Trin 2 er en supplerende udredning, som foregår i en demensenhed. Den omfatter: Oplysninger fra patient og pårørende (anamnese) Objektiv lægeundersøgelse Kognitive test lodprøver og CT- eller MR-scanning af hjernen Kortlægning af andre sygdomme, komplikationer og risikofaktorer Stillingtagen til diagnose Plan for information, behandling, opfølgning og social støtte Information til patient og pårørende. I forbindelse med udredningen kan det være nødvendigt at henvise patienten til undersøgelse hos specialister inden for psykiatri eller neurologi. I så fald henvises patienten til afdelinger med regionsfunktion. Udredning af demens er i øvrigt beskrevet i: Demens i almen praksis. Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning. Klinisk vejledning. Dansk Selskab lmen Medicin, Demens udredning og medicinsk behandling 2009, Demensrådet, Region Hovedstaden. Henvisning og epikrise For at sikre sammenhæng i indsatsen er kommunikation mellem de forskellige aktører i forløbet vigtig. De væsentligste elementer heri er Den gode henvisning fra almen praksis til demensenheden og Den gode epikrise fra demensenheden til almen praksis. Den gode henvisning indeholder: Kort resumé af tidligere sygdomme med relevans for patientens aktuelle situation Kort resumé af aktuelle symptomer Svar på laboratorieprøver Medicinstatus Patientdata og oplysninger om eventuelle pårørende. Den gode epikrise indeholder: Diagnose med kode Kort resumé af sygehistorie og undersøgelser Sygdommens betydning for patientens funktionsniveau Oplysninger om information til patienten og eventuelle pårørende Oplysninger om indsats, behandling og medicinstatus Plan for opfølgning Oplysninger om niveau for behandling, tovholder og forløbskoordinator. Se side 15. Demensenheder i Region Hovedstaden Hillerød Hospital (planområde Nord) Herlev Hospital (planområde Midt) Glostrup Hospital (planområde Syd) Rigshospitalet i samarbejde med ispebjerg Hospital (planområde yen) ornholm med konsulentfunktion fra Rigshospitalet 10 11

7 ehandling efter behov Sygdom og ressourcer Tre niveauer For at sikre den enkelte patient den bedst mulige behandling og pleje fordeles patienterne på tre forskellige niveauer i forhold til behov for behandling og risiko for, at sygdommen forværres. Niveau 1 er et grundforløb for patienter med: Ukompliceret lzheimers sygdom (D) Ukompliceret vaskulær demens (VaD) Fremskreden demens uanset type. Patienterne har en stærk ressourceprofil og ikke behov for særlig social indsats. Niveau 2 er et overgangsforløb, der skal sikre sammenhæng i indsatsen ved overgang mellem niveau 1 og niveau 3. Niveau 2 kan ligeledes anvendes i situationer, hvor en patient ikke skal flyttes fra niveau 1 til niveau 3, men hvor den praktiserende læge skønner, at der er behov for at revurdere et enkelt spørgsmål. Niveau 3 er et grundforløb for patienter med: Kompliceret lzheimers sygdom (D) Kompliceret vaskulær demens (VaD) Lewy ody demens (DL) Frontotemporal demens (FTD) Hukommelsessvigt, Mild Cognitive Impairment (MCI) Sjælden eller arvelig sygdom Uafklaret diagnose. Patienterne har en svag ressourceprofil og behov for særlig social indsats. Forløbsprogrammet for demens har en checkliste til brug for den årlige kontrol. Se forlobsprogrammer Kompleksitet og ressourcer En forudsætning for at placere patienten på rette niveau er, at patienten er udredt og diagnosticeret, og at sygdommens kompleksitet og patientens sociale ressourceprofil er vurderet. Sygdommens kompleksitet vurderes på baggrund af sygdommens art og stadium, aktuelle symptomer og eventuelt andre sygdomme. Den sociale ressourceprofil er en vurdering af patientens evne til egenomsorg, kvaliteten af patientens sociale netværk og økonomiske forhold. En patient med en stærk ressourceprofil har et velfungerende socialt netværk. En patient med en svag ressourceprofil har et svagt socialt netværk. Sygdom og ressourcer Skemaet til højre beskriver demenssygdommen i tre niveauer ud fra: Sygdommens kompleksitet Patientens sociale ressourcer ehov for særlig vurdering. Patienter skal opfylde alle kriterier for at blive placeret på (stratificeret til) niveau 1. Patienter skal blot opfylde ét kriterium for at blive placeret på niveau 3. ehov ændrer sig Patientens situation kan ændre sig. Tilstanden kan forværres, stabiliseres eller forbedres, afhængig af sygdommens sværhedsgrad, eventuelt andre sygdomme eller sociale begivenheder i patientens liv. Niveaudelingen er derfor et dynamisk redskab, så patienterne kan skifte fra det ene niveau til det andet. Placeringen foretages typisk i forbindelse med diagnosticering af sygdommen og ved årlige kontroller hos den praktiserende læge eller på en demensenhed. Sygdom og ressourcer Stratificering af indsatsen Forløbstype Sygdomskompleksitet Diagnose og stadium dfærdsforstyrrelser med behov for ny behandlingsplan på specialistniveau Særlige ledsagesymptomer Tvivl om behandling med antidemens medicin Tvivl om diagnosen Ressourceprofil Netværk/pårørende ehov for særlig social indsats (erhvervsaktiv patient eller patient har børn/unge under 18 år) ndet Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Grundforløb Ukompliceret D eller VaD * eller Fremskreden demens uanset type (hvor der ikke er behov for lægefaglig specialbistand) Nej Nej Nej Nej Stærk (modtager eventuelt daglig kommunal pleje/omsorg) Nej Overgangsforløb mellem niveau 1 og niveau 3 Grundforløb Kompliceret D eller VaD DL FTD nden mere sjælden eller arvelig sygdom Uafklaret diagnose MCI Ja nfaldsfænomener evægeforstyrrelser Taleproblemer Ja Ja Svag Ja 12 ehov for særlig vurdering i demensenhed af anden grund** Nej Ja

8 Organisering og ansvar Indsats på tre niveauer Tovholder og forløbskoordinator For at sikre sammenhæng i indsatsen for patienter og pårørende er organisering og ansvar for indsatsen beskrevet for de tre niveauer, som patienterne fordeles efter, afhængigt af sygdommens stadie og sværhedsgrad. Forløbskoordinator Forløbskoordinatoren skal sikre, at den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forhold til sygdommen er koordineret, sikre sammenhæng i indsatsen og understøtte patientens muligheder for egenomsorg. Niveaudeling af indsatsen Lægefaglig/tværfaglig opfølgning Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 lmen praksis > 2 gange årligt lmen praksis > 2 gang årligt Demensenhed > 2 gange årligt Patienter på niveau 1 og 2 behandles i almen praksis. Patienter på niveau 3 behandles på en demensenhed. Det er enten en tovholder eller en forløbskoordinator, der har ansvaret for, at indsatsen hænger sammen i hele forløbet. Tovholder Tovholderen skal sikre, at behandlingen er koordineret på tværs af sektorerne. Tovholderen skal desuden sikre, at patientens helbred løbende vurderes, og at behandlingen fastlægges i forhold til, hvor alvorlig og kompleks sygdommen er på det aktuelle tidspunkt. En tovholder er altid lægefagligt uddannet, og det er som regel patientens praktiserende læge, der har funktionen. Forløbskoordinatoren kan komme fra en demensenhed på hospitalet, fra almen praksis eller fra kommunen. Det er patientens situation, eventuelle tilknytning til kommunale tilbud og niveau for behandling der afgør, hvor ansvaret for koordinationen af forløbet placeres. Hvis forløbskoordinatoren er kommunalt ansat, vil det typisk være en demenskonsulent, demenskoordinator, visitator, hjemmesygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Den kommunale forløbskoordinator vil ligeledes være vidensperson i forhold til kommunens tilbud over for patienten og pårørende. Hvis forløbskoordinatoren er tilknyttet demensenheden på hospitalet, vil opgaven typisk varetages af en sygeplejerske i ambulatoriet. Tovholder (generel) Tovholder (demens) Har ansvaret for proaktiv opfølgning af demenssygdom Forløbskoordinator Hyppigere, mellemliggende besøg ved behov i almen praksis lmen praksis lmen praksis lmen praksis, klinikpersonale eller kommunal demenskoordinator/ kontaktperson Ét besøg i demensenhed lmen praksis lmen praksis lmen praksis, klinikpersonale eller kommunal demenskoordinator/ kontaktperson Hyppigere, mellemliggende besøg ved behov i demensenhed lmen praksis Læge ved demensenhed Demensenhed (kontaktsygeplejerske/ eller -terapeut) eller kommunal demenskoordinator/ kontaktperson Skemaet viser, hvem der har ansvar for koordineringen af forløbet på tre niveauer

9 Den samlede indsats for patienter med demens ehandling og opfølgning Den samlede sundheds- og socialfaglige indsats for patienter med diagnosticeret demens består af behandling, opfølgning og forebyggelse af komplikationer og social støtte. ehandling Den sundhedsfaglige behandling omfatter: Specifik medicinsk behandling af demenssygdomme, hvor det er muligt ehandling af eventuelt andre sygdomme Justering og behandling af eventuelle risikofaktorer ehandling af komplikationer og tilstødende sygdomme og adfærdsforstyrrelser. Opfølgning og forebyggelse For at sikre en sammenhængende god behandling, forebygge unødvendige indlæggelser og socialt sammenbrud, bør alle patienter tilbydes en proaktiv sundhedsfaglig opfølgning, mindst to gange årligt. Opfølgningen kan foregå enten i demensenheden på hospitalet (niveau 3) eller hos den praktiserende læge (niveau 1). I begge tilfælde kan det eventuelt foregå i patientens eget hjem eller plejebolig. Opfølgningen skal indeholde: Status for sygdommens forløb Evaluering og revurdering af den fælles målsætning med indsatsen Kontrol af medicinsk behandling Vurdering af behov for social støtte Rådgivning af patient og pårørende. Social støtte De socialfaglige tilbud til patienter med demens og eventuelle pårørende ydes i henhold til Lov om Social Service. Patienterne skal individuelt vurderes og visiteres til tilbuddene, som skal være målrettet den enkelte patient. Tilbuddene kan omfatte: Personlig hjælp og pleje Praktisk hjælp flastning af pårørende Vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder ktivitets- og samværstilbud Midlertidige ophold otilbud. Organisering af den samlede indsats Skemaet på de følgende sider viser, hvordan den sundhedsfaglige og sociale indsats er organiseret i forhold patienternes behov for behandling, opfølgning og social støtte

10 Tabel 4: Organisering af den sundhedsfaglige og sociale indsats efter stratificeringsniveau (indsatsen på niveau 2 overgangsfasen placeres på samme måde som ved niveau 1) se også tabel 5 Koordination Niveau 1 Tovholder generel Tovholder demens Forløbskoordinator for patienter med ingen eller mindre kontakt til kommunen lmen praksis (klinikpersonale) Forløbskoordinator for patienter med tæt kontakt til kommunen (hjælp i hjemmet eller bor i plejebolig) Kommune: demenskoordinator eller anden kontaktperson Sundhedsfaglig behandling og opfølgning Niveau 1 Information om diagnose og rådgivning om lokale sociale og sundhedsfaglige tilbud og patientforeningstilbud til (nye) patienter og pårørende Proaktiv sundhedsfaglig opfølgning af patienter med demensdiagnose Medicinsk (anti-demens) behandling herunder vurdering af virkning og bivirkninger, justering af behandling, ansøgning om tilskud Generel fysisk/psykisk helbredsstatus med screening for eventuel co-morbiditet og komplikationer til demenssygdom ehandling af depressive symptomer og anden psykiatrisk co-morbiditet ehandling af særlige ledsagesymptomer (bevægeforstyrrelser, taleproblemer, anfald) ehandling og pleje af adfærdsforstyrrelser og kommune Status demenssygdommens udvikling Ernæringsvejledning eller kommune Rådgivning vedrørende (og evt. forbud mod) bilkørsel, våbentilladelse, m.m. Niveau 3 Speciallæge (neurologi, psykiatri eller geriatri) i hospitalets demensenhed Sygeplejerske (eller terapeut) i hospitalets demensenhed Kommune: demenskoordinator eller anden kontaktperson Niveau 3 Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge i hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed eller ældrepsyk. team Læge og tværfagligt team, hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team, hospitalets demensenhed og kommune eller ældrepsykiatrisk Team og kommune Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge/sygeplejerske/terapeut i hospitalets demensenhed eller kommune Speciallæge i hospitalets demensenhed

11 Tabel 4: Organisering af den sundhedsfaglige og sociale indsats efter stratificeringsniveau (indsatsen på niveau 2 overgangsfasen placeres på samme måde som ved niveau 1) se også tabel 5 Social indsats og opfølgning Niveau 1 Vejledning om sociale tilbud til nye patienter og/eller kommune Vurdering af behov for ny eller revideret social indsats (på foranledning af patient, pårørende, kommunalt personale, almen praksis eller hospitalsenhed) og visitation Kommune: visitator Opfølgning: regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats Kommune Vejledning om sociale tilbud til særlige grupper af patienter med demens: Yngre med demens Etniske minoriteter med demens Udviklingshæmmede med demens lmen praksis i samarbejde med kommune Palliativ indsats til den døende patient med demens Kommune og almen praksis Opfølgende samtale til pårørende efter den dementes død: patienter uden kontakt til kommune før døden lmen praksis patienter med nær kontakt til kommune før døden Kommune Rådgivning, undervisning og indsats for pårørende Niveau 1 Generel sundhedsfaglig rådgivning som led i opfølgningen lmen praksis Rådgivning om sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af demenssygdom lmen praksis/kommune Rådgivning til patienter/pårørende i krise lmen praksis Rådgivning om særlige sociale forhold hos erhvervsaktive patienter og patienter med mindreårige børn Undervisningstilbud (kurser) for patienter Undervisningstilbud (kurser) for pårørende til nydiagnosticerede patienter Professionelt ledede pårørendegrupper Kommune Pårørendegrupper (selvhjælpsgrupper) Patientforeninger Niveau 3 Tværfagligt team i hospitalets demensenhed og evt. kommune Kommune: visitator Kommune Tværfagligt team i hospitalets demensenhed i samarbejde med kommune Tværfagligt team i hospitalets demensenhed Kommune Niveau 3 Hospitalets demensenhed Socialrådgiver/tværfagligt team i hospitalets demensenhed Psykolog/tværfagligt team i hospitalets demensenhed Socialrådgiver/tværfagligt team i hospitalets demensenhed, sagsbehandler i kommune Hospitalets demensenhed Hospitalets demensenhed Hospitalets demensenhed eller kommune Patientforeninger

12 Minimumsstandarder for demens Tabel 5: Minimumsstandarder for demens : Minimumsstandard; : nbefales. Se også tabel 4. Forløbsprogram for demens Sundhedsfaglige og sociale indsatser Kommunerne Hospitalerne lmen praksis Indledende diagnosticering og stratificering Opfølgende diagnosticering og stratificering Udpegning af tovholder Udpegning af forløbskoordinator Information og rådgivning om diagnose og tilbud til nydiagnosticeret patient med pårørende Standardiseret sundhedsfaglig behandling og opfølgning af patienter med demensdiagnose Kontakt ved kommunal demenskoordinator/visitator til alle nydiagnosticerede med henblik på vejledning om sociale tilbud Regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats ved kommunal demenskoordinator Regelmæssigt udbudte undervisningstilbud til patienter og pårørende Information om tilbud til pårørende Indsatser rettet mod de pårørende efter den dementes død Indsatser rettet mod yngre demente, udviklingshæmmede med demens og demente fra etniske minoriteter Indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens Redaktion Region Hovedstaden, januar 2011 Grafisk design FinnNygaard.com Tryk Nofoprint stk

13 Forløbsprogram for patienter med demens Denne pjece indeholder en kort præsentation af et forløbsprogram for patienter med demens på hospitaler, i almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Pjecen henvender sig til fagfolk, beslutningstagere og andre, som møder og arbejder med mennesker med demens. Læs hele forløbsprogrammet på Pjecen er udgivet i et samarbejde mellem hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, januar 2011.

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent Status pa Demensomra det eftera r 2013 Susanne Jensen Demens- og Udviklingskonsulent 1 Indhold Baggrund... 3 Koordinering af den kommunale indsats... 4 Koordinering... 4 Tidlig opsporing... 5 Særlig støtte

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende. 18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................

Læs mere

Forløbsprogram for Demens

Forløbsprogram for Demens Forløbsprogram for Demens Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget november 2010 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Version 210111

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 2 2. Tilbud til ældrepsykiatriske patienter... 2 3. Henvisningsmuligheder... 2 4. Aftale vedr. patienter med demens

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering

1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1. Formål og opbygning...5 1.2. Målgruppe og organisering...5 1.3. Baggrund...6 1.4. Demens i tal...8 1.5. Tidlig opsporing af demens...9 1.6. Lovgrundlag... 10

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Indsats på demensområdet

Indsats på demensområdet Indsats på demensområdet Sammenhæng og tryghed i demensindsatsen Når et menneske rammes af en demenssygdom, påvirker det livsvilkårene for personen selv og de pårørende. Aalborg Kommune gør en indsats

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Projektbeskrivelse og kommissorium

Projektbeskrivelse og kommissorium Projektbeskrivelse og kommissorium Begrebsafklaring: Demens er en alvorlig hjernesygdom, som ikke kan kureres, men med den rette støtte, hjælp og behandling kan borgere med en demenssygdom leve et aktivt

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Baggrunden: 80.000 danskere har i dag Alzheimers eller en anden demenssygdom om 30 år vil antallet af demente være fordoblet Næsten 400.000 personer lever i dag som pårørende med demens

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

8. Implementering og revision af forløbsprogrammet... 70 8.1. Implementering... 70 8.2. Evaluering og revision af forløbsprogrammet...

8. Implementering og revision af forløbsprogrammet... 70 8.1. Implementering... 70 8.2. Evaluering og revision af forløbsprogrammet... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Formål og opbygning... 5 1.2. Målgruppe og organisering... 5 1.3. Baggrund... 6 1.4. Demens i tal... 9 1.5. Tidlig opsporing af demens... 10 1.6. Lovgrundlag...

Læs mere

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6

Indledning. side 2. Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4. Demenspolitik i Svendborg Kommune...side 6 Svendborg Kommune Myndighedsafdelingen Indhold Indledning. side 2 Demenskoordination i Svendborg Kommune..side 4 Demenspolitik i Svendborg Kommune....side 6 Målopfyldelse aktiviteter i 2009.side 8 Udviklingsmål

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere