DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS"

Transkript

1 Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens

2 Samarbejde på tværs Uddrag af forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Et forløbsprogram for patienter med demens Denne pjece indeholder en kort præsentation af et forløbsprogram for patienter med demens på hospitaler, i almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Pjecen henvender sig til fagfolk, beslutningstagere og andre, som møder og arbejder med mennesker med demens. Forløbsprogrammet er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe på baggrund af en model, som kommuner, almen praksis og hospitaler har udarbejdet i fællesskab. Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for patienter med en kronisk sygdom i denne sammenhæng demens. Forløbsprogrammet bygger på konkrete erfaringer fra Region Hovedstaden. De tidligere samarbejdsmodeller på demensområdet danner således grundlag for forløbsprogrammet. Patienter og pårørende Den samlede indsats i forhold til patienter med demens i kommuner, almen praksis og hospitaler er funderet i henholdsvis Sundhedsloven og Lov om Social Service. De to love retter sig mod forskellige praksisser og anvender derfor forskellige begreber, som refererer til forskellige positioner og roller. I forløbsprogram for demens er valgt at anvende begrebet patient, selvom en patient med demens også har roller som bruger og borger i sygdomsforløbet. egrebet pårørende anvendes om den person, patienten selv udpeger som sin nærmeste og inddrager i sit sygdomsforløb. Det kan være en partner, en ægtefælle, et familiemedlem, en ven eller bekendt. Se hele forløbsprogrammet på 2 3

3 Demens er en folkesygdom Demens er en folkesygdom. Det skønnes, at der er ca personer med demens i Region Hovedstaden. På grund af et stigende antal ældre i befolkningen forventes det, at antallet af demente vil vokse. I 2030 forventes det således, at der er sket en fordobling af antallet af mennesker med demens i Region Hovedstaden. De hyppigste demenssygdomme er: lzheimers sygdom (D), som står for halvdelen af tilfældene Frontotemporal demens (FTD) Lewy ody Demens (DL) Vaskulær demens (VaD) De fleste demenssygdomme er fremadskridende og medfører gradvist tab af funktionsevne og evnen til at klare sig selv. For yderligere information om demens se: 4 5

4 Formål med et forløbsprogram for demens Demens er en kompleks sygdom Patienten og de pårørende i centrum Forløbsprogrammet for patienter med demens skal sikre, at patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats i forløbet med demens. Det skal sikres ved, at alle aktører i sundhedsvæsenet har patienten og de pårørende i centrum for at tilgodese relevante sundhedsfaglige og sociale behov. Forløbsprogrammet skal ligeledes understøtte: Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde nvendelse af evidensbaserede anbefalinger for indsatsen Fælles målsætning for indsatsen t personalet har de nødvendige kompetencer Øget opmærksomhed på tidlig opsporing fstigmatisering af sygdommen demens En hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Opsporing og udredning Forløbsprogrammet fokuserer på: Opsporing og udredning af patienter, hvor der er mistanke om demens De sociale og sundhedsfaglige indsatser for patienter, som har fået stillet en demensdiagnose, eller som har forstadier til demens. Mister evnen til at definere behov Demens er en kompleks sygdom og forbundet med særlige udfordringer for både pårørende og fagpersoner. Demens svækker hjernens funktioner og fører til nedsat funktionsevne i dagligdagen. Hukommelsen svigter, og patienten får problemer med sprog og tænkning, mister overblik og dømmekraft. Mange ændrer adfærd og personlighed, og demens kan være ledsaget af psykiske symptomer som angst, depression, vrangforestillinger og hallucinationer. Patienter med demenssygdomme mister gradvist evnen til at tage vare på sig selv og definere egne behov. Mange patienter med demens kan derfor ikke selv bidrage til koordinering af indsatsen, men er helt afhængig af hjælp fra andre. Hyppigt er det nære pårørende, som skal sikre, at patientens behov tilgodeses, når sygdommen forværres, og der opstår komplikationer. Juridiske problemstillinger Svær demens er forbundet med særlige juridiske problemstillinger. Der er særlige udfordringer, når der skal indhentes samtykke til undersøgelse, behandling og sociale tiltag, og når magtanvendelse i helt specielle tilfælde kan være nødvendigt. Forløbsprogrammet beskriver, hvilke aktører der har ansvaret for indsatsen og sammenhængen i forløbet, både i udredningsfasen og i den opfølgende behandling og sociale indsats. Patienter, der ikke har nære pårørende, som hjælper dem, er meget sårbare og udgør en særlig udfordring for aktørerne i forløbsprogrammet. 6 7

5 Omgivelserne skal inddrages Tidlig opsporing er vigtig Pårørende er også målgruppe Mange patienter med demens er afhængige af støtte fra pårørende og andre i deres omgivelser. For aktørerne i forløbsprogrammet betyder det, at de pårørende skal inddrages mest muligt. Det betyder også, at de pårørende selv er målgruppe for indsatsen. Forskning viser nemlig, at pårørende til mennesker med demens er særligt udsatte for at få en depression og andre sygdomme som følge af den belastning, de er udsat for. Pårørende har særlige behov ktørerne i forløbsprogrammet skal være opmærksomme på de pårørendes behov. De kan fx have behov for: Undervisning for bedre at kunne forstå sygdommen og hjælpe den demente Rådgivning, aflastning i dagligdagen Fællesskab med andre pårørende i en lignende situation. Kend de tidlige tegn Jo tidligere sygdommen opdages, des bedre er mulighederne for at vælge behandlingsmetoder, planlægge den sociale indsats og samarbejdet med pårørende. Det skønnes, at mindre end halvdelen af demente i Danmark har fået en demensudredning. Det skyldes blandt andet: Manglende opmærksomhed i befolkningen om symptomer og muligheder for behandling t sygdommen er tabubelagt og forbundet med stigmatisering Manglende kompetencer blandt professionelle aktører. Tidlige tegn Det er vigtigt, at aktørerne i forløbsprogrammet er opmærksomme på at opspore demens tidligt, og at fagpersonerne i social- og sundhedsvæsenet generelt kender til tidlige tegn på demens. Det kan være tegn som: Hukommelsessvækkelse Taleproblemer Problemer med at orientere sig Depression og ængstelighed Ændret adfærd. Ved mistanke om demenssygdom skal situationen og muligheder for udredning drøftes med patienten og de pårørende, og udredning skal iværksættes så hurtigt som muligt. 8 9

6 Udredning i to trin Kommunikation mellem aktørerne Er der tale om demens? Det primære formål med en udredning er at afgøre, om der er tale om en demenssygdom, og hvis der er, planlægge behandling og social indsats. Udredning for demens foregår i to trin: Trin 1 er en indledende udredning. Den foregår som regel i almen praksis og omfatter: Oplysninger fra patient og pårørende (anamnese) Kognitiv vurdering Psykisk vurdering Objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse Vurdering af funktionsniveau Laboratorieundersøgelser Vurdering af mulige diagnoser. Hvis lægen vurderer, at det er sandsynligt, at patienten har en mild hukommelsessvækkelse (Mild Cognitive Impairment, MCI) eller en demenssygdom henvises patienten videre til trin 2. Trin 2 er en supplerende udredning, som foregår i en demensenhed. Den omfatter: Oplysninger fra patient og pårørende (anamnese) Objektiv lægeundersøgelse Kognitive test lodprøver og CT- eller MR-scanning af hjernen Kortlægning af andre sygdomme, komplikationer og risikofaktorer Stillingtagen til diagnose Plan for information, behandling, opfølgning og social støtte Information til patient og pårørende. I forbindelse med udredningen kan det være nødvendigt at henvise patienten til undersøgelse hos specialister inden for psykiatri eller neurologi. I så fald henvises patienten til afdelinger med regionsfunktion. Udredning af demens er i øvrigt beskrevet i: Demens i almen praksis. Udredning, diagnostik, behandling og opfølgning. Klinisk vejledning. Dansk Selskab lmen Medicin, Demens udredning og medicinsk behandling 2009, Demensrådet, Region Hovedstaden. Henvisning og epikrise For at sikre sammenhæng i indsatsen er kommunikation mellem de forskellige aktører i forløbet vigtig. De væsentligste elementer heri er Den gode henvisning fra almen praksis til demensenheden og Den gode epikrise fra demensenheden til almen praksis. Den gode henvisning indeholder: Kort resumé af tidligere sygdomme med relevans for patientens aktuelle situation Kort resumé af aktuelle symptomer Svar på laboratorieprøver Medicinstatus Patientdata og oplysninger om eventuelle pårørende. Den gode epikrise indeholder: Diagnose med kode Kort resumé af sygehistorie og undersøgelser Sygdommens betydning for patientens funktionsniveau Oplysninger om information til patienten og eventuelle pårørende Oplysninger om indsats, behandling og medicinstatus Plan for opfølgning Oplysninger om niveau for behandling, tovholder og forløbskoordinator. Se side 15. Demensenheder i Region Hovedstaden Hillerød Hospital (planområde Nord) Herlev Hospital (planområde Midt) Glostrup Hospital (planområde Syd) Rigshospitalet i samarbejde med ispebjerg Hospital (planområde yen) ornholm med konsulentfunktion fra Rigshospitalet 10 11

7 ehandling efter behov Sygdom og ressourcer Tre niveauer For at sikre den enkelte patient den bedst mulige behandling og pleje fordeles patienterne på tre forskellige niveauer i forhold til behov for behandling og risiko for, at sygdommen forværres. Niveau 1 er et grundforløb for patienter med: Ukompliceret lzheimers sygdom (D) Ukompliceret vaskulær demens (VaD) Fremskreden demens uanset type. Patienterne har en stærk ressourceprofil og ikke behov for særlig social indsats. Niveau 2 er et overgangsforløb, der skal sikre sammenhæng i indsatsen ved overgang mellem niveau 1 og niveau 3. Niveau 2 kan ligeledes anvendes i situationer, hvor en patient ikke skal flyttes fra niveau 1 til niveau 3, men hvor den praktiserende læge skønner, at der er behov for at revurdere et enkelt spørgsmål. Niveau 3 er et grundforløb for patienter med: Kompliceret lzheimers sygdom (D) Kompliceret vaskulær demens (VaD) Lewy ody demens (DL) Frontotemporal demens (FTD) Hukommelsessvigt, Mild Cognitive Impairment (MCI) Sjælden eller arvelig sygdom Uafklaret diagnose. Patienterne har en svag ressourceprofil og behov for særlig social indsats. Forløbsprogrammet for demens har en checkliste til brug for den årlige kontrol. Se forlobsprogrammer Kompleksitet og ressourcer En forudsætning for at placere patienten på rette niveau er, at patienten er udredt og diagnosticeret, og at sygdommens kompleksitet og patientens sociale ressourceprofil er vurderet. Sygdommens kompleksitet vurderes på baggrund af sygdommens art og stadium, aktuelle symptomer og eventuelt andre sygdomme. Den sociale ressourceprofil er en vurdering af patientens evne til egenomsorg, kvaliteten af patientens sociale netværk og økonomiske forhold. En patient med en stærk ressourceprofil har et velfungerende socialt netværk. En patient med en svag ressourceprofil har et svagt socialt netværk. Sygdom og ressourcer Skemaet til højre beskriver demenssygdommen i tre niveauer ud fra: Sygdommens kompleksitet Patientens sociale ressourcer ehov for særlig vurdering. Patienter skal opfylde alle kriterier for at blive placeret på (stratificeret til) niveau 1. Patienter skal blot opfylde ét kriterium for at blive placeret på niveau 3. ehov ændrer sig Patientens situation kan ændre sig. Tilstanden kan forværres, stabiliseres eller forbedres, afhængig af sygdommens sværhedsgrad, eventuelt andre sygdomme eller sociale begivenheder i patientens liv. Niveaudelingen er derfor et dynamisk redskab, så patienterne kan skifte fra det ene niveau til det andet. Placeringen foretages typisk i forbindelse med diagnosticering af sygdommen og ved årlige kontroller hos den praktiserende læge eller på en demensenhed. Sygdom og ressourcer Stratificering af indsatsen Forløbstype Sygdomskompleksitet Diagnose og stadium dfærdsforstyrrelser med behov for ny behandlingsplan på specialistniveau Særlige ledsagesymptomer Tvivl om behandling med antidemens medicin Tvivl om diagnosen Ressourceprofil Netværk/pårørende ehov for særlig social indsats (erhvervsaktiv patient eller patient har børn/unge under 18 år) ndet Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Grundforløb Ukompliceret D eller VaD * eller Fremskreden demens uanset type (hvor der ikke er behov for lægefaglig specialbistand) Nej Nej Nej Nej Stærk (modtager eventuelt daglig kommunal pleje/omsorg) Nej Overgangsforløb mellem niveau 1 og niveau 3 Grundforløb Kompliceret D eller VaD DL FTD nden mere sjælden eller arvelig sygdom Uafklaret diagnose MCI Ja nfaldsfænomener evægeforstyrrelser Taleproblemer Ja Ja Svag Ja 12 ehov for særlig vurdering i demensenhed af anden grund** Nej Ja

8 Organisering og ansvar Indsats på tre niveauer Tovholder og forløbskoordinator For at sikre sammenhæng i indsatsen for patienter og pårørende er organisering og ansvar for indsatsen beskrevet for de tre niveauer, som patienterne fordeles efter, afhængigt af sygdommens stadie og sværhedsgrad. Forløbskoordinator Forløbskoordinatoren skal sikre, at den tværfaglige og tværsektorielle indsats i forhold til sygdommen er koordineret, sikre sammenhæng i indsatsen og understøtte patientens muligheder for egenomsorg. Niveaudeling af indsatsen Lægefaglig/tværfaglig opfølgning Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 lmen praksis > 2 gange årligt lmen praksis > 2 gang årligt Demensenhed > 2 gange årligt Patienter på niveau 1 og 2 behandles i almen praksis. Patienter på niveau 3 behandles på en demensenhed. Det er enten en tovholder eller en forløbskoordinator, der har ansvaret for, at indsatsen hænger sammen i hele forløbet. Tovholder Tovholderen skal sikre, at behandlingen er koordineret på tværs af sektorerne. Tovholderen skal desuden sikre, at patientens helbred løbende vurderes, og at behandlingen fastlægges i forhold til, hvor alvorlig og kompleks sygdommen er på det aktuelle tidspunkt. En tovholder er altid lægefagligt uddannet, og det er som regel patientens praktiserende læge, der har funktionen. Forløbskoordinatoren kan komme fra en demensenhed på hospitalet, fra almen praksis eller fra kommunen. Det er patientens situation, eventuelle tilknytning til kommunale tilbud og niveau for behandling der afgør, hvor ansvaret for koordinationen af forløbet placeres. Hvis forløbskoordinatoren er kommunalt ansat, vil det typisk være en demenskonsulent, demenskoordinator, visitator, hjemmesygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Den kommunale forløbskoordinator vil ligeledes være vidensperson i forhold til kommunens tilbud over for patienten og pårørende. Hvis forløbskoordinatoren er tilknyttet demensenheden på hospitalet, vil opgaven typisk varetages af en sygeplejerske i ambulatoriet. Tovholder (generel) Tovholder (demens) Har ansvaret for proaktiv opfølgning af demenssygdom Forløbskoordinator Hyppigere, mellemliggende besøg ved behov i almen praksis lmen praksis lmen praksis lmen praksis, klinikpersonale eller kommunal demenskoordinator/ kontaktperson Ét besøg i demensenhed lmen praksis lmen praksis lmen praksis, klinikpersonale eller kommunal demenskoordinator/ kontaktperson Hyppigere, mellemliggende besøg ved behov i demensenhed lmen praksis Læge ved demensenhed Demensenhed (kontaktsygeplejerske/ eller -terapeut) eller kommunal demenskoordinator/ kontaktperson Skemaet viser, hvem der har ansvar for koordineringen af forløbet på tre niveauer

9 Den samlede indsats for patienter med demens ehandling og opfølgning Den samlede sundheds- og socialfaglige indsats for patienter med diagnosticeret demens består af behandling, opfølgning og forebyggelse af komplikationer og social støtte. ehandling Den sundhedsfaglige behandling omfatter: Specifik medicinsk behandling af demenssygdomme, hvor det er muligt ehandling af eventuelt andre sygdomme Justering og behandling af eventuelle risikofaktorer ehandling af komplikationer og tilstødende sygdomme og adfærdsforstyrrelser. Opfølgning og forebyggelse For at sikre en sammenhængende god behandling, forebygge unødvendige indlæggelser og socialt sammenbrud, bør alle patienter tilbydes en proaktiv sundhedsfaglig opfølgning, mindst to gange årligt. Opfølgningen kan foregå enten i demensenheden på hospitalet (niveau 3) eller hos den praktiserende læge (niveau 1). I begge tilfælde kan det eventuelt foregå i patientens eget hjem eller plejebolig. Opfølgningen skal indeholde: Status for sygdommens forløb Evaluering og revurdering af den fælles målsætning med indsatsen Kontrol af medicinsk behandling Vurdering af behov for social støtte Rådgivning af patient og pårørende. Social støtte De socialfaglige tilbud til patienter med demens og eventuelle pårørende ydes i henhold til Lov om Social Service. Patienterne skal individuelt vurderes og visiteres til tilbuddene, som skal være målrettet den enkelte patient. Tilbuddene kan omfatte: Personlig hjælp og pleje Praktisk hjælp flastning af pårørende Vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder ktivitets- og samværstilbud Midlertidige ophold otilbud. Organisering af den samlede indsats Skemaet på de følgende sider viser, hvordan den sundhedsfaglige og sociale indsats er organiseret i forhold patienternes behov for behandling, opfølgning og social støtte

10 Tabel 4: Organisering af den sundhedsfaglige og sociale indsats efter stratificeringsniveau (indsatsen på niveau 2 overgangsfasen placeres på samme måde som ved niveau 1) se også tabel 5 Koordination Niveau 1 Tovholder generel Tovholder demens Forløbskoordinator for patienter med ingen eller mindre kontakt til kommunen lmen praksis (klinikpersonale) Forløbskoordinator for patienter med tæt kontakt til kommunen (hjælp i hjemmet eller bor i plejebolig) Kommune: demenskoordinator eller anden kontaktperson Sundhedsfaglig behandling og opfølgning Niveau 1 Information om diagnose og rådgivning om lokale sociale og sundhedsfaglige tilbud og patientforeningstilbud til (nye) patienter og pårørende Proaktiv sundhedsfaglig opfølgning af patienter med demensdiagnose Medicinsk (anti-demens) behandling herunder vurdering af virkning og bivirkninger, justering af behandling, ansøgning om tilskud Generel fysisk/psykisk helbredsstatus med screening for eventuel co-morbiditet og komplikationer til demenssygdom ehandling af depressive symptomer og anden psykiatrisk co-morbiditet ehandling af særlige ledsagesymptomer (bevægeforstyrrelser, taleproblemer, anfald) ehandling og pleje af adfærdsforstyrrelser og kommune Status demenssygdommens udvikling Ernæringsvejledning eller kommune Rådgivning vedrørende (og evt. forbud mod) bilkørsel, våbentilladelse, m.m. Niveau 3 Speciallæge (neurologi, psykiatri eller geriatri) i hospitalets demensenhed Sygeplejerske (eller terapeut) i hospitalets demensenhed Kommune: demenskoordinator eller anden kontaktperson Niveau 3 Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge i hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed eller ældrepsyk. team Læge og tværfagligt team, hospitalets demensenhed Læge og tværfagligt team, hospitalets demensenhed og kommune eller ældrepsykiatrisk Team og kommune Læge og tværfagligt team i hospitalets demensenhed Læge/sygeplejerske/terapeut i hospitalets demensenhed eller kommune Speciallæge i hospitalets demensenhed

11 Tabel 4: Organisering af den sundhedsfaglige og sociale indsats efter stratificeringsniveau (indsatsen på niveau 2 overgangsfasen placeres på samme måde som ved niveau 1) se også tabel 5 Social indsats og opfølgning Niveau 1 Vejledning om sociale tilbud til nye patienter og/eller kommune Vurdering af behov for ny eller revideret social indsats (på foranledning af patient, pårørende, kommunalt personale, almen praksis eller hospitalsenhed) og visitation Kommune: visitator Opfølgning: regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats Kommune Vejledning om sociale tilbud til særlige grupper af patienter med demens: Yngre med demens Etniske minoriteter med demens Udviklingshæmmede med demens lmen praksis i samarbejde med kommune Palliativ indsats til den døende patient med demens Kommune og almen praksis Opfølgende samtale til pårørende efter den dementes død: patienter uden kontakt til kommune før døden lmen praksis patienter med nær kontakt til kommune før døden Kommune Rådgivning, undervisning og indsats for pårørende Niveau 1 Generel sundhedsfaglig rådgivning som led i opfølgningen lmen praksis Rådgivning om sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter af demenssygdom lmen praksis/kommune Rådgivning til patienter/pårørende i krise lmen praksis Rådgivning om særlige sociale forhold hos erhvervsaktive patienter og patienter med mindreårige børn Undervisningstilbud (kurser) for patienter Undervisningstilbud (kurser) for pårørende til nydiagnosticerede patienter Professionelt ledede pårørendegrupper Kommune Pårørendegrupper (selvhjælpsgrupper) Patientforeninger Niveau 3 Tværfagligt team i hospitalets demensenhed og evt. kommune Kommune: visitator Kommune Tværfagligt team i hospitalets demensenhed i samarbejde med kommune Tværfagligt team i hospitalets demensenhed Kommune Niveau 3 Hospitalets demensenhed Socialrådgiver/tværfagligt team i hospitalets demensenhed Psykolog/tværfagligt team i hospitalets demensenhed Socialrådgiver/tværfagligt team i hospitalets demensenhed, sagsbehandler i kommune Hospitalets demensenhed Hospitalets demensenhed Hospitalets demensenhed eller kommune Patientforeninger

12 Minimumsstandarder for demens Tabel 5: Minimumsstandarder for demens : Minimumsstandard; : nbefales. Se også tabel 4. Forløbsprogram for demens Sundhedsfaglige og sociale indsatser Kommunerne Hospitalerne lmen praksis Indledende diagnosticering og stratificering Opfølgende diagnosticering og stratificering Udpegning af tovholder Udpegning af forløbskoordinator Information og rådgivning om diagnose og tilbud til nydiagnosticeret patient med pårørende Standardiseret sundhedsfaglig behandling og opfølgning af patienter med demensdiagnose Kontakt ved kommunal demenskoordinator/visitator til alle nydiagnosticerede med henblik på vejledning om sociale tilbud Regelmæssig kontakt med henblik på vurdering af behov for social indsats ved kommunal demenskoordinator Regelmæssigt udbudte undervisningstilbud til patienter og pårørende Information om tilbud til pårørende Indsatser rettet mod de pårørende efter den dementes død Indsatser rettet mod yngre demente, udviklingshæmmede med demens og demente fra etniske minoriteter Indsatser rettet mod urolige eller adfærdsforstyrrede patienter med demens Redaktion Region Hovedstaden, januar 2011 Grafisk design FinnNygaard.com Tryk Nofoprint stk

13 Forløbsprogram for patienter med demens Denne pjece indeholder en kort præsentation af et forløbsprogram for patienter med demens på hospitaler, i almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Pjecen henvender sig til fagfolk, beslutningstagere og andre, som møder og arbejder med mennesker med demens. Læs hele forløbsprogrammet på Pjecen er udgivet i et samarbejde mellem hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, januar 2011.

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering

1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1. Formål og opbygning...5 1.2. Målgruppe og organisering...5 1.3. Baggrund...6 1.4. Demens i tal...8 1.5. Tidlig opsporing af demens...9 1.6. Lovgrundlag... 10

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen Demensteam i Danmark Tal fra Kolding kommune 88 519 indbyggere statistisk er der 1180 borgere med demens i ca. 400 af disse er kendt af demenskonsulent og bor i eget hjem i 2020 vil der være 1537 demente

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C.

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker

Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende Alzheimers sygdom

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere