Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner

Transkript

1 Studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner Efteråret 2014 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

2 Indhold Studiegrupper hvad er det? 3 Facilitering hvem står for det? 4 Udbytte hvad får vi ud af det? 4 Praktisk 4 Tilmelding 5 Hvad sker der med studiegrupperne efterfølgende? 5 Det lange perspektiv 6 Hvad er SkoletjenesteNetværk? 6 Kontakt os 35 Studiegruppe Emne Område Facilitator Side KVALIFICERING AF LÆRING Læring i den nye folkeskolereform skolens nye virkelighed Før-under-efter kvalificering af læringsudbyttet af skoletjenesteforløb Kvalificering af undervisnings- og læringsforløb før og efter besøget Hvad kan børn hvornår? Hvordan tilrettelægger vi vores undervisning, så vi rammer deres niveau? Nordjylland Sydjylland Fyn Vestjylland Fyn SkoletjenesteNetværk 7 SkoletjenesteNetværk 9 Aarhus ULF i Aarhus 11 Vestjylland SkoletjenesteNetværk 13 PÆDAGOGISKE REDSKABER Vend det hele på hovedet Flipped Learning Aarhus ULF i Aarhus 15 Brug Samarbejde om læring (SOL) i dit skoletjenestetilbud Digitale medier: fra afstand til tilstedeværelse Museerne som læringsrum på tværs og på trods af fysiske afstande MÅLGRUPPER Sydjylland Nordjylland SkoletjenesteNetværk 17 Virtuelt Meaning Making Experience (MMEx) 19 Inkluderende læring hvordan? Østjylland/Fyn SkoletjenesteNetværk 21 Her er mange træer er DET en skov? Sprogstimulering for dagtilbud i uformelle læringsrum PARTNERSKABER Aarhus ULF i Aarhus 23 Samarbejde og netværk mellem museer, læreruddannelser og praktikskoler Partnerskaber med skoler FAGLIGE OMRÅDER Afhængig af tilmeldinger Fyn Nordjylland Tine Seligmann/Learning Museum 25 SkoletjenesteNetværk 27 Møller - vi samarbejder om at udvikle skoletjenestetilbud omkring møller Sydjylland SkoletjenesteNetværk 29 Børn skal lære at forstå naturen Naturfagsdidaktik Aarhus ULF i Aarhus 31 Hvordan kan faglig læsning integreres i skoletjenestetilbud? Midtjylland Sydjylland SkoletjenesteNetværk 33

3 Et tilbud om studiegrupper for skoletjenester og kulturinstitutioner i efteråret 2014! Vi håber, at studiegrupperne i dette katalog kan blive et forum for praksisnær videns- og erfaringsdeling og fælles udvikling af læringsressourcerne i skoletjenester og kulturinstitutioner. Det er hensigten, at dette katalog er det første af mange. Her og nu håber vi, at flere af studiegrupperne er relevante for jeres arbejde, og at I vil deltage i en af studiegrupperne i efteråret På sigt håber vi, at I vil give os feedback til fortløbende at udvikle nye studiegrupper, der tager fat på aktuelle og relevante emner i arbejdet med at udvikle læringstilbud til skoleverdenen. På de næste sider kan I læse mere om hvad studiegrupper er, hvem der står bag, og hvordan I kan bruge dem. Studiegrupper hvad er det? En studiegruppe er en arbejdsform, hvor en mindre gruppe kolleger fra forskellige skoletjenester og kulturinstitutioner mødes og arbejder sammen om et fælles fokus et fagligt emne, en pædagogisk metode eller lignende. Målet er at deltagerne i studiegruppen kompetenceudvikler sig i fællesskab. På den ene side tilegner man sig ny viden om det konkrete område, men ligeså vigtigt er det, at man undervejs arbejder sammen om noget, man kan bruge i sin daglige praksis. Som deltager i en studiegruppe forpligter man sig på at dele viden og erfaringer, give sparring til kolleger fra andre kulturinstitutioner og modtage sparring fra dem. Studiegruppens facilitator sætter den overordnede ramme, men gruppens deltagere bidrager til at forme den undervejs. Hvilken vej en studiegruppe udvikler sig, er i høj grad afhængigt af dens deltagere og deres aktuelle arbejdssituation. Studiegruppernes form bygger på nogle grundantagelser: At vi har meget at lære af hinanden. Og at vi ved i højere grad at trække på hinandens erfaringer kan skyde genvej i en fortsat udvikling af vores skoletjenester. Derfor optager oplæg udefra kun en begrænset del af gruppernes tid. At viden deles, når man gør noget sammen. Ikke alt kan deles gennem en artikel eller et foredrag nogle gange er det nødvendigt at arbejde sammen eller sparre på en konkret opgave for at kunne drage nytte af hinandens indsigter. Derfor prioriteres sparring og samarbejde mellem deltagerne højt. At meget af den viden, der kan bidrage til at videreudvikle kulturinstitutionernes skoletjenester er praksisviden frem for FORORD 3

4 teoretisk viden. Derfor prioriteres muligheden for at komme tæt på praksis gennem fx observation og afprøvning. At man gennem samarbejdet i studiegrupperne skaber værdifulde netværksrelationer, som man kan trække på fremadrettet. At ny viden skal bringes i anvendelse for at blive læring. Derfor er eget arbejde, hvor man omsætter input til produkter en del af alle studiegrupper. Facilitering hvem står for det? Alle grupperne har en facilitator tilknyttet. Facilitatorerne sætter rammen for arbejdet i studiegrupperne, hjælper med det praktiske i forbindelse med afholdelse af møder og evt. faglige oplæg. Det er dog tanken at aktiviteten i grupperne bæres af deltagerne selv. I studiegruppen sidder man ikke tilbagelænet og lytter, man er en aktiv deltager, der også stiller sin egen viden og erfaring til rådighed for de andre i gruppen. En stor del af studiegrupperne i dette katalog faciliteres af SkoletjenesteNetværk, men vi har været så heldige, at også ULF i Aarhus, Meaning Making Experience og Learning Museum stiller deres ekspertise til rådighed, som facilitatorer for en række studiegrupper. Vi er meget glade for, at de også vil udbyde studiegrupper, da det giver mulighed for at få mange flere emner og kompetenceområder i spil. Samtidig har vi også fået lov at trække PRAKTISK Hvem kan være med? Alle der arbejder med skoletjeneste dvs. udbyder læringsaktiviteter til skoleverdenen på en kulturinstitution eller lign. er velkomne i studiegrupperne. Det er ikke afgørende, hvad rammerne for ens praksis er, men at man har en praksis i et ekstern læringsmiljø og derigennem har relevante erfaringer at dele. Nogle af studiegrupperne har forudsætninger for deltagelse, fx at man kan medbringe et eksisterende undervisningsforløb, som man vil videreudvikle i regi af studiegruppen, men ellers er der ingen begrænsninger. Geografi Alle er velkomne til at deltage i alle studiegrupper på tværs af geografi. De fleste af studiegrupperne er på forhånd knyttet til en bestemt landsdel, hvor de fleste møder vil blive afholdt. Dette er fastlagt på forhånd, så man kan tage højde for transporttid, inden man tilmelder sig en gruppe. Da flere af møderne afholdes på deltagernes kulturinstitutioner, kan det konkrete sted variere. Økonomi Facilitatoren af den enkelte gruppe dækker forplejning på møderne samt honorar til evt. oplægsholder eller lignende. Deltagernes tidsforbrug og transportudgifter afholdes af deltagerne. Mødedatoer Hvor mødedatoer er fastlagt på forhånd fremgår det under praktisk. Ellers planlægges det efter gruppens etablering. på kompetencerne fra erfarne museumsundervisere og centrale aktører som Intrface, hvilket er afgørende for at kunne gøre studiegrupperne til et rum, hvor der bygges videre på eksisterende erfaringer. FORORD 4

5 TILMELDING Tilmelding senest tirsdag d. 24. juni til Udbytte hvad får vi ud af det? Det endelige udbytte af studiegrupperne kan variere meget. I dette første katalog er der meget fokus på kvalificering og videreudvikling af undervisningsforløb og samarbejde med skoleverden i nær tilknytning til den kommende folkeskolereform. På sigt kan studiegruppernes udbytte dog se meget anderledes ud. Det kan fx være et projektforberedende arbejde, der munder ud en fælles projektbeskrivelse, det kan være afprøvning af nye arbejdsformer, det kan være kollegasparring eller lignende. Hvad sker der med studiegrupperne efterfølgende? Studiegrupperne eksisterer kun for et halvt år adgangen. Processen i studiegruppen tilrettelægges, så den afsluttes efter en møderække. Hvis der er interesse i at fortsætte arbejdet, kan der oprettes en ny studiegruppe med samme emne næste år, eller evt. en specialisering inden for emnet eller en videreudvikling. Alle studiegrupperne afsluttes med en intern evaluering foretaget af facilitatoren. Evalueringerne skal primært bruges fremadrettet til at tilrettelægge næste omgang af studiegrupper bedre. Det er målet, at den viden, der skabes i studiegruppen omsættes til værdi og handling i deltagernes egen praksis. Derudover Oplys Navn Stilling Kulturinstitution/skoletjeneste Mailadresse Hvilken gruppe du vil tilmeldes (og evt. hvilket område) Evt. 2. prioritet, hvis den ønskede gruppe ikke kan oprettes. Du vil få en bekræftelse på din tilmelding senest uge 27 Hvor mange af de udbudte grupper, der oprettes afhænger af tilmeldingerne. Alle grupperne kræver en minimumstilmelding og nogle har en øvre grænse for deltagelere. Vi vil forsøge at imødekomme alle ønsker, men vi forbeholder os ret til ikke at oprette grupper, hvis der er for få tilmeldinger eller afvise deltagere, hvis der er for mange. forventer vi, at erfaringerne fra studiegrupperne på sigt kan bringes i spil på tværs af regionerne, fx være grundlag for udvikling af fælles projekter eller danne basis for temadage inden for emnerne i samarbejde med netværk og foreninger som MiD og de øvrige bidragsydere til dette katalog. ULF i Aarhus tager hul på dette med et afsluttende møde for sine fire studiegrupper d. 19/ Før vi lægger os fast på andre konkrete initiativer vil vi afvente udviklingen i studiegrupperne for at se, hvilke aktiviteter, der bedst støtter op. Og alle forslag fra studiegrupperne er velkomne. FORORD 5

6 Det lange perspektiv Succeskriteriet for studiegrupperne er, at de bidrager til praksisnær viden- og erfaringsdeling, der er relevant for en fortsat kvalificering af skoletjenesternes læringstilbud. For at opnå dette, er vi afhængige af at vide, hvilke udfordringer, der er i spil, så vi kan tilrettelægge studiegrupperne efter det. Studiegrupperne i dette katalog er blevet til på baggrund af de kompetencer, der er blandt koordinatorerne i SkoletjenesteNetværk, Learning Museum, ULF i Aarhus og Mmex, samt de udfordringer, der ligger i kølvandet på folkeskolereformen. Fremadrettet håber vi, at I også vil spille en aktiv rolle i identifikationen af hvilke emner og problemstillinger, studiegrupperne skal tage fat på. På de regionale netværksmøder i begyndelsen af juni vil vi tage hul på denne dialog og få jeres input til, hvordan studiegrupperne kan være værdiskabende for jeres praksis. I løbet af det næste halve år vil vi gerne fortsætte denne dialog, så vi til næste år kan udbyde studiegrupper, der rammer endnu bedre ind i jeres virke. Har I en ide til et studiegruppeemne? Vil I være med til at sætte rammerne for en studiegruppe inden for jeres kompetenceområde? Ellers har I ligefrem tid og kræfter til at facilitere en studiegruppe? Så hører vi meget gerne fra jer. Med studiegrupperne skaber vi en ramme for kompetenceudvikling gennem praksisfællesskaber. Men hvordan rammen skal udfyldes og udfordres bestemmes af jer! Vi ses i studiegrupperne! Med venlig hilsen SkoletjenesteNetværk Hvad er SkoletjenesteNetværk? SkoletjenesteNetværk er nedsat af Kulturministeriet og Undervisningsministeriet for at styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. SkoletjenesteNetværk er et nationalt netværk af skoletjenester store som små. En skoletjeneste kan være museumsinspektøren, der som en del af sine mange opgaver på det lille lokalmuseum tager sig af at undervise skoleklasser, der besøger museet. En skoletjeneste kan også være på det team af medarbejdere, der på en kulturinstitution museum, zoologisk have, videnspædagogisk aktivitetscenter eller lign udvikler en mangfoldig pakke af læringstilbud, materialer, projekter og partnerskaber til brug for skoleverden bredt. Eller en skoletjeneste kan være en konkret kommunes indsats for at sikre, at de lokale kultur-, kunst- og naturtilbud gøres tilgængelige for kommunens skoler. Kært barn har mange navne det kaldes også kulturtjenester, læringstjenester og meget andet. For os er det ikke afgørende, hvad navnet er eller hvordan organiseringen er hvis du arbejder med at udvikle læringstilbud på en kulturinstitution til dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser er du velkommen i netværket og til alle arrangementer. Tilmeld dig nyheder på: kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk, så kan du få indblik i, hvad vi laver og hvad der er relevant for dig at deltage i. SkoletjenesteNetværk er bemandet af en række lokale koordinatorer, der bl.a. har til opgave at støtte videns- og erfaringdeling mellem skoletjenesterne. Se hvem vi er bagerst i kataloget. FORORD 6

7 Studiegruppe Læring i den nye folkeskolereform skolens nye virkelighed Denne studiegruppe er for dem, som ønsker at være opdaterede på skolens indhold og struktur og gerne vil have mere indblik i begrebet læring og sammenhæng med folkeskolereformen. I studiegruppen vil vi ud fra korte oplæg om generelle forhold i folkeskolen i dag arbejde med en række pædagogiske og didaktiske begreber som læreprocesser, kompetenceområder og viden- og færdighedsmål i de Nye Fælles Mål, skolens fag og organisering, og hvordan det kommer til udtryk i skolen. Vi skal arbejde med, hvordan vores skoletjenestetilbud imødekommer krav og forventninger til skolens fag og hvordan vi skaber den bedste kobling til folkeskolereformen. Arbejdsform 1. møde (3 timer) Oplæg om generelle pædagogiske og didaktiske forhold i skolen i dag. Vi kommer ind på læringssyn, læreprocesser, tilrettelæggelse af undervisning, mål og evaluering. 2. møde (3 timer) Gruppedeltagerne medbringer et læringsforløb, som de ønsker at få sparring på. De andre i studiegruppen giver sparring på læringsforløbene ud fra diskussionerne på første møde. Oplæg om nye fælles mål og fag i folkeskolen. STUDIEGRUPPE 7

8 Hjemme: arbejder med læringstilbud i forhold til nye Fælles Mål. 3. møde (3 timer) Sparring på læringstilbud i forhold til nye Fælles Mål. Studiegruppemedlemmer og facilitator giver sparring med henblik på at få tydeliggjort, hvordan de enkeltes læringstilbud tilgodeser de nye Fælles Mål. Opsamling, erfaringsudveksling om implementering af forløb. Udbytte Indsigt i folkeskolereformens læringssyn og hvad det betyder for skolernes arbejde Viden om generelle bestemmelser og forhold der har betydning for skolens daglige liv Pædagogiske og didaktiske værktøjer til at gå i dialog med lærerne Kvalificering og kobling af et eksisterende læringsforløb til nye Fælles Mål Sparring på implementering af ændrede eller nye tilbud Praktisk Der oprettes tre grupper med base i hhv. Nordjylland, Sydjylland og Fyn. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes primært i de tre områder. Mødedatoer, Nordjylland: 2/9, 9/10, 4/11, kl Mødedatoer, Sydjylland: 8/9, 8/10, 1/12 kl Mødedatoer, Fyn: 9/9, 8/10, 18/11, kl Minimum 3 deltagere pr. gruppe Alle skal medbringe et eksisterende læringsforløb Facilitator Koordinator Ulla Kjær Kaspersen (Nordjylland og Fyn) Koordinator Dorte Vind (Sydjylland) STUDIEGRUPPE 8

9 Studiegruppe Før-under-efter kvalificering af læringsudbyttet af skoletjenesteforløb Hvordan sikrer man, at et spændende, aktiverende og udfordrende læringsforløb på en kulturinstitution ikke bare bliver en sjov dag, men bidrager til reel læring for eleverne? Det svage led er ofte koblingen mellem aktiviteterne på kulturinstitutionen og aktiviteterne på skolen. Fokus i denne studiegruppe vil være at arbejde med før, under og efter. Det er en didaktisk model, som gør at læringsudbyttet bliver mere kvalificeret. Før- og efterarbejdet foregår på skolen, inden og efter eleverne besøger kulturinstitutionen. Der er ofte lagt stort arbejde i selve skoletjenestetilbuddet hos jer, men hvordan kan vi inddrage elevernes forforståelser og deres hverdagsopfattelser? Der skal vi have fat på før og efter, så det giver mulighed for læring, hvor eleverne kan overføre viden fra tilbuddet til deres hverdagsforståelse. Vi vil med afsæt i den konstruktivistiske læringsforståelse arbejde med før og efter ud fra jeres konkrete tilbud. Arbejdsform 1. møde (4 timer) Introduktion, hvor gruppen mødes og forløbet rammesættes. Vi vil få oplæg om det konstruktivistiske læringssyn og arbejde konkret med et eksempel, så vi kobler teori og praksis med den didaktiske model før, under og efter. Præsentation af strategier til, hvordan vi skal give feedback og sparring. Vi vil afprøve et skoletjenestetilbud og sammen give sparring og forslag til, hvordan der kan arbejdes før og efter. 2. møde (3 timer) Alle har et skoletjenestetilbud med og arbejder med at kvalificere det med før- og efterforløb gennem sparring og feedback fra de andre i gruppen. Hjemmearbejdet er at lave materialet til sit før- og efterforløb. STUDIEGRUPPE 9

10 3. møde (4 timer) Vi mødes på et af studiegruppens steder. Arbejder med førforløbet, prøver selve læringsforløbet af og prøver efterforløbet. Der bliver givet feedback. De andre i studiegruppen præsenterer deres materiale til før og efter forløb, der gives sparring og feedback. Udbytte Indblik i det konstruktivistiske læringssyn Erfaring med hvordan man konkret kan tilrettelægge undervisning ud fra det konstruktivistiske læringssyn. Udvikling af konkrete før- og eftermaterialer til et eksisterende skoletjenestetilbud Afprøve og få sparring på elementer af jeres forløb Videndeling og erfaringsudveksling med kolleger fra andre kulturinstitutioner Inspiration til implementering af før, under og efter til andre læringstilbud Praktisk Gruppen udbydes i hhv. Vestjylland og Fyn. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes primært i de to områder. Mødedatoer, Fyn: 4/9 kl , 9/10 kl , 20/11 kl Mødedatoer, Vestjylland: 3/9 kl , 21/10 kl , 19/11 kl Minimum 4 deltagere pr. gruppe Deltagere i gruppen skal medbringe et læringsforløb, der er færdigt eller under udvikling Facilitator Koordinator Birthe Bitsch Mogensen STUDIEGRUPPE 10

11 Studiegruppe Kvalificering af undervisnings- og læringsforløb Før og efter besøget Med udgangspunkt i egne erfaringer og med indspark fra oplægsholder vil denne studiegruppe arbejde med, hvordan I kan give læreren de bedste muligheder for at forberede klassen på besøget. I vil også arbejde med at lave efterbehandlingsmateriale, så eleverne får størst mulig læring, der hænger ved efter besøget. Hvilke metoder og typer af opgaver fungerer bedst? Skal der være opgaveark, lege, øvelser, mindmaps eller noget helt andet? Et af målene med denne studiegruppe er at skabe værktøjer til at få elevernes forforståelse i spil, så de efterfølgende kan overføre viden fra jeres tilbud til deres hverdagsforståelse. Arbejdsform Møderne vil foregå på jeres institutioner. Ved første møde i august aftaler gruppen datoer for de efterfølgende møder. August (dato ikke fastlagt endnu): Opstartsmøde med oplægsholder arrangeret af ULF i Aarhus. September 2 timer: Gruppen mødes. Oktober: Gruppen arbejder med implementering på egen institution. November 2 timer: Gruppen mødes (med deltagelse af en medarbejder fra ULF i Aarhus). December 2 timer: Gruppen mødes. Mandag d. 19. januar kl : Fælles afsluttende møde for alle studiegrupper med præsentationer og intro til nye studiegrupper. STUDIEGRUPPE 11 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

12 Udbytte Mulighed for at udvikle materiale til forberedelse og efterbehandling Afprøvning af elementer fra jeres forløb og sparring Videndeling og erfaringsudveksling Viden om digitale hjælpemidler til brug ved forberedelse og efterbehandling Praktisk Alle er velkomne, møderne vil dog blive holdt i Aarhus Minimum 4 deltagere ULF i Aarhus afsætter ressourcer til evt. frikøb af lærere eller andre relevante fagpersoner Facilitator ULF i Aarhus STUDIEGRUPPE 12 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

13 Studiegruppe Hvad kan børn hvornår? Hvordan tilrettelægger vi vores undervisning, så vi rammer deres niveau? I denne studiegruppe vil vi dykke ned i børns forskellige forudsætninger for at indgå i en læreproces, og hvordan man kan tilrettelægge sine undervisningsforløb, så de rammer elevernes niveau. Vi vil tage afsæt i Blooms taksonomi, der er en udviklingstrappe, hvor kompleksiteten stiger efterhånden som man bevæger sig opad. Vi vil arbejde med Blooms taksonomi i forhold til læreprocesser og muligheder for differentiering af sit læringsforløb, så det kan udfordrer eleverne på forskellige niveauer. En vigtig pointe hos Bloom er, at der skal være sammenhængen mellem mål for aktiviteter og tilgangen til hvad aktiviteter kan bestå af Gennem faglige oplæg, observation og øvelser skal vi arbejde med, hvad man kan forvente af børn i forskellige aldre, skærpe vores forståelse af hvad de forskellige elementer i taksonomien består af, og hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning, så man udfordrer eleven på det niveau, man ønsker. Udgangspunktet tager vi i eksempler fra deltagernes egen formidlings/undervisningspraksis. Arbejdsform 1. møde (3 timer) Introduktion til emnet og rammesætning for forløbet. Fagligt oplæg: hvad kan børn hvornår med udgangspunkt i Blooms taksonomi. STUDIEGRUPPE 13

14 Undervejs vil der være diskussion og øvelser med udgangspunkt i egen praksis. Introduktion til observation som redskab og rammesætning og rollefordeling til observationen på næste møde. 2. møde (4 timer) Fælles observation af et undervisningsforløb ud fra nogle definerede parametre. Diskussion af observationer: Hvornår befandt eleverne sig på forskellige stadier? Hvornår og hvordan fik de viden? Hvornår og hvordan analyserede de? Hvordan blev der differentieret? 3. møde (3 timer) På baggrund af observationen på andet møde, vil der denne gang være fokus på, hvordan kan man tilrettelægge elementer i undervisningen, så man rammer forskellige niveauer. Alle deltagere præsenterer en case fra egen praksis og får sparring til, hvordan casen kan optimeres til den ønskede målgruppe. Opsamling, evaluering og afrunding. Udbytte Faglig viden om hvad børn kan hvornår i flg. Blooms taksonomi Indsigt i modeller for praksisobservation Erfaring med observation som redskab til at udvikle et undervisningsforløb Videreudvikling af elementer i et eksisterende undervisningsforløb Inspiration til, hvordan undervisningsforløb kan tilrettelægges, så de rammer elever i forskellige aldersgrupper. Indsigt i kollegers undervisningspraksis Praktisk Alle er velkomne, men møderne afholdes i Vestjylland 3-8 deltagere (ved mere end 5 deltagere deles gruppen til møde nr. 2) Mødedatoer: 9/9 kl , en dag i uge 44 (afhænger af, hvornår vi kan observere et undervisningsforløb), 10/12 kl Alle i studiegruppen skal medbringe en case, som man kunne tænke sig at videreudvikle noget der kunne blive bedre. En af gruppens medlemmer skal endvidere invitere gruppen ind til at observere et konkret undervisningsforløb. Facilitator Koordinator Birthe Bitsch Mogensen STUDIEGRUPPE 14

15 Studiegruppe Vend det hele på hovedet Flipped Learning I denne studiegruppe er der fokus på Flipped Learning, og hvordan du kan anvende det til at kvalificere læring. Flipped Learning er et begreb, som er begyndt at gribe om sig i skoleverden. Et af de grundlæggende principper bag Flipped Learning er, at læreren bruger mere tid med den enkelte elev og mindre tid på kollektive oplæg på klassen. Ved at bruge digitale medier kan eleverne være forberedte til at deltage aktivt i læringen fra besøgets start. Flipped Learning kan fx anvendes til at gennemgå fagområder inden for den formidling, der foregår på jeres institutioner. Det kan også bruges til en præsentation af det forløb, eleven skal deltage i. På den måde møder eleverne forberedte og trygge i forhold til den læringssituation, I præsenterer for dem. Studiegruppen vil arbejde med at producere Flipped Learning-videoer til brug i jeres formidlingstilbud. Der vil være mulighed for at benytte forskelligt teknisk udstyr. Til det afsluttende møde præsenterer studiegruppen nogle af de færdige produkter. Studiegruppen er udviklet i samarbejde med Center for Læring. Arbejdsform Møderne vil foregå på Center for Læring og på jeres institutioner. Mandag d. 18. august kl Opstartsmøde med oplæg arrangeret af ULF i Aarhus. Pædagogisk IT-konsulent Niels Schmidt ved Center for Læring præsenterer teorien bag Flipped Learning og giver konkrete redskaber til at anvende Flipped Learning og digitale læringsprogrammer. STUDIEGRUPPE 15 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

16 Mandag d. 15. september kl : Gruppen mødes. Oktober: Gruppen arbejder med implementering på egen institution. Mandag d. 3. november kl : Gruppen mødes (med deltagelse af en medarbejder fra ULF i Aarhus). Mandag d. 8. december kl : Gruppen mødes. Mandag d. 19. januar kl : Fælles afsluttende møde for alle studiegrupper med præsentationer og intro til nye studiegrupper. Udbytte Teoretisk og praktisk kendskab til Flipped Learning Teknisk støtte/hjælp fra Center for Lærings 32 faglige it-ressourcepersoner (lærere) Videoer til brug i lærings- og undervisningsforløb Praktisk Alle er velkomne, møderne vil dog blive holdt i Aarhus. Mødedatoer: 18/8, 15/9, 3/11, 8/12 kl Minimum 4 deltagere ULF i Aarhus afsætter ressourcer til evt. frikøb af lærere eller andre relevante fagpersoner Facilitator ULF i Aarhus STUDIEGRUPPE 16 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

17 Studiegruppe Brug Samarbejde om læring (SOL) i dit skoletjenestetilbud SOL er en form for gruppearbejde, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser giver motiverede og engagerede elever samtidig med, at der skabes dynamik i undervisningen. SOL er inspireret af Coorperative Learning og Koorperativ Læring, som er faciliterende undervisning, hvor læreren/ skoletjenestemedarbejderen faciliterer elevernes læringsproces. SOL fremmer differentieret undervisning, der tilgodeser elever med vidt forskellige forudsætninger. Gennem arbejdet med forskellige arbejdsformer, kaldet strukturer, påvirkes elevernes motivation og fokus. Det indbyggede arbejde med elevernes sociale og kommunikative færdigheder stimulerer lysten og evnen til samarbejde. SOL er i de seneste år blevet meget udbredt på skoler og kan med fordel inddrages i skoletjenestetilbud, da SOL-strukturerne er en konkret og let tilgængelig måde at indarbejde variation og elevaktiviteter i et læringsforløb. SOL egner sig til alle klassetrin. Arbejdsform 1. møde: (4 timer) Et introduktionskursus, der fører deltagerne igennem de vigtigste elementer i SOL og giver mulighed for at opleve det i praksis. Vi arbejder med mange øvelser. Herefter skal studiegruppedeltagerne gøre sig erfaringer ved at anvende elementer af SOL i sine skoletjenestetilbud. STUDIEGRUPPE 17

18 Hjemmearbejde: Afprøvning af elementer af SOL erfaringsindsamling i hverdagen. 2. møde: Opfølgning (2 timer) Opfølgning på sidste gang og de erfaringer, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling mellem deltagerne. Nyt input med flere strukturer. Hjemmearbejde: Afprøvning af elementer af SOL erfaringsindsamling i hverdagen. 3. møde: Opfølgning (2 timer) Opfølgning på sidste gang og de erfaringer, der er gjort i mellemtiden. Erfaringsudveksling mellem deltagerne. Nyt input. Afrunding. Udbytte Basisviden om SOL Masser af tips og tricks til implementering fra en erfaren SOL-bruger Sparring med kolleger om brugen af SOL på kulturinstitutioner Afprøvning af strukturer fra SOL i egen praksis Videreudvikling af eksisterende undervisningsforløb med SOL-strukturer Praktisk Der udbydes to studiegrupper i henholdsvis Sydjylland og Nordjylland. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes primært i de to områder. Mødedatoer Nordjylland: 28/8 kl , 27/9 kl , 22/10 kl Mødedatoer Sydjylland: 25/8 kl , 24/9 kl , 21/10 kl Oprettelse af grupperne kræver minimum 8 deltagere pr. gruppe. Deltagerne skal have en undervisningspraksis, som SOL-strukturerne kan afprøves på. Facilitator Koordinator Dorte Vind STUDIEGRUPPE 18

19 Studiegruppe Digitale medier: Fra sted til tilstedeværelse Museerne som læringsrum på tværs og på trods af fysiske afstande Museer skaber debatterende udstillinger og formidler specialviden på et højt fagligt niveau. Der udvikles løbende aktiviteter og undervisningsmaterialer målrettet skolerne, hvor det fulde udbytte ofte hænger sammen med et fysisk besøg på museet. Skolerne prioriterer gerne disse besøg, hvis mulighederne er der. Men virkeligheden er ofte en anden: Undervisningen foregår primært på skolerne og udstillingerne vises primært på museerne. Og trods ønsker og gode intentioner er ressourcerne desværre ikke altid til stede til at skabe det fysiske møde mellem lærere, elever og museer. Studiegruppen arbejder ud fra følgende spørgsmål: hvordan kan vi sikre, at museernes faglige viden bedst muligt bringes i spil på landets skoler på tværs og på trods af geografi? Både når et besøg ikke er en mulighed, men også når museets faglighed bare er relevant for den daglige undervisning. Vi undersøger mulighederne for at øge vidensudveksling og dialog mellem museernes uformelle læringsrum og skolernes formelle læringsrum. Herunder hvordan internettet og digitale/sociale medier kan gøre museernes formidling nærværende og spille sammen med undervisningen på skolerne. Kort sagt; hvordan kan vi ændre kulturinstitutionerne fra sted til tilstedeværelse gennem digitale medier? STUDIEGRUPPE 19

20 Arbejdsform MMEx faciliterer en udviklingsproces, hvor faglige input kombineres med deltagernes egne idéer og erfaringer. Målet med studiegruppen er, at deltagerne opnår konkrete erfaringer med emnet på egen institution samtidig med, at der løbende opsamles viden, erfaringer og idéer til videre brug for deltagerne og andre kulturinstitutioner. Deltagerne i studiegruppen skal have lyst til at arbejde eksperimenterende og undersøgende med digitale medier. Studiegruppens møder foregår udelukkende digitalt enten via Skype, Google Hangout eller andet digitalt medie. Der afholdes som udgangspunkt 3 møder af 2-3 timers varighed mellem september og december Det forventes at deltagerne afsætter tid til at afprøve idéer på egen institution og dykke dybere ned i digitale medier imellem møderne. Udbytte Introduktion til forskellige digitale redskaber, der kan bruges til læring på trods og tværs af geografiske afstande Sparring og nyudvikling med fagfolk og kollegaer Udvikling og afprøvning af redskaber på egen institution og materiale Praktisk Alle på tværs af geografi er velkomne til at deltage. Studiegruppen tager udgangspunkt i museumsverden, men deltagere fra andre kulturinstitutioner er velkomne til at være med Mødedatoer aftales efter gruppens etablering Facilitator Meaning Making Experience (MMEx) STUDIEGRUPPE 20

21 Studiegruppe Inkluderende læring hvordan? Børn med særlige behov fylder meget både i skolerne og på kulturinstitutionerne. Med muligheder for anderledes og praksisnære undervisningsformer rummer skoletjenesterne et særligt potentiale for denne målgruppe men hvordan gør man konkret for at imødekomme målgruppen, og hvad har det af betydning for den måde, man tilrettelægger sine læringstilbud på? I skoleverden præges debatten af inklusionstanken og de konsekvenser, det giver for den enkelte klasse. Og med folkeskolereformen skærpes lærernes behov for at koble læringsaktiviteter til de faglige mål for fagene. målgruppe, samt tips og tricks til hvad der fungerer i praksis. Vi drøfter, hvordan erfaringerne fra de to museer kan overføres på egen praksis. Der kan efter aftale arrangeres besøg med observation af et undervisningsforløb i Den Gamle By eller på Vesthimmerlands Museum. 2. møde: Inkluderende læring set fra skoleverden (3 timer) Oplæg ved Helle Overballe Mogensen, inklusionsvejleder og kursusinstruktør, om børn med særlige behov fra en pædagogisk I denne studiegruppe ser vi på best practice fra museumsområdet, og finder vi ud af, hvad inklusionstanken i den nye folkeskole går ud på. Vi ser på vores eksisterende læringstilbud og analyserer dem i forhold til, hvordan vi som kulturinstitutioner tilbyder en varierende og understøttende undervisning. Vi kvalificerer os på dette område, så vi kan gå i dialog med skolerne. Sammen udfordrer vi hinanden i forhold til at blive skarpe på, hvordan vores tilbud kan tilgodese og imødekomme disse børn og unge. Arbejdsform 1. møde: Børn med særlige behov på museum (3 timer) Oplæg og erfaringsdeling fra Anki Van Dassen fra Den Gamle By, der i flere år har udbudt forløb til børn med særlige behov og Kim Callesen fra Vesthimmerlands Museum, der netop har afsluttet et udviklingsprojekt om børn med særlige behov. Deres oplæg vil både handle om hvad der sker, når elever med særlige behov bydes ind på museerne, hvilke potentialer et museum har for denne STUDIEGRUPPE 21

22 og psykologisk synsvinkel, inklusionstanken i den nye folkeskolereform, problemstillinger i forhold til børnenes hverdag i skolen og hvilke udfordringer, de stiller til læringsmiljøet. Didaktiske overvejelser og eksempler på, hvordan man kan imødekomme udfordringerne gennem udvikling af undervisningsmetoder med en varierende undervisning. Vi arbejder videre med udvikling af et undervisningsforløb, så det er velegnet til børn med særlige behov. Hjemmearbejde: Afprøvning af konkrete pædagogiske greb i egen praksis. 3. møde: Sparring på egen praksis (3 timer) Præsentation af hjemmearbejde med sparring af Helle Overballe Mogensen og studiegruppen. Fokus på variation og inkluderende elementer og de særlige forhold, der gør sig gældende på kulturinstitutionerne. Opsamling, afrunding og evaluering af forløbet. Udbytte Indblik i best practice på museumsområdet Indsigt i folkeskolereform og inklussionstanken Baggrundsviden til at kunne skabe en varierende og understøttende undervisningsform Konkrete redskaber til at tilrettelægge undervisning, så den imødekommer børn med særlige behov Udvikling af et konkret læringstilbud med tydelige bud på inkluderende undervisning samt evt. sparring med implementering af disse Praktisk Møderne afholdes i Østjylland og på Fyn, men deltagere fra hele landet er velkomne Mødedatoer: 3/9, 17/9, 19/11 Minimum 4 deltagere Alle deltagere skal medbringe et undervisningsforløb, som de ønsker at (videre)udvikle til børn med særlige behov, Facilitator Koordinator Ulla Kjær Kaspersen STUDIEGRUPPE 22

23 Studiegruppe Her er mange træer er DET en skov? Sprogstimulering for dagtilbud i uformelle læringsrum Når barnets omverden er lille, vil barnets sprog for omverdenen automatisk også være begrænset. Ture ud af huset giver mulighed for at opleve den verden, der omgiver dagtilbud og hjem. Dette danner baggrund for at gå i dybden med nogle sproglige aspekter, det ellers kan være svært at få fat på i dagtilbuddet. Her tænkes særligt på det førfaglige ordforråd, særlige sætningstyper og generel omverdensforståelse. I studiegruppen arbejdes med, hvordan I som aktører fra uformelle læringsrum kan bidrage til børnenes sproglige udvikling ved for eksempel at tilbyde masser af nye ord, udtryk og begreber i et lærerigt miljø med stor faglig viden. I kan arbejde med understøttelse af de seks læreplantemaer på andre måder end daginstitutionerne selv kan og vise dagtilbuddene, hvilke læreplanstemaer jeres tilbud taler ind i. I kan også arbejde med at bygge aktiviteter op, så børnene forberedes inden besøget og allerbedst så de også arbejder videre efter aktiviteten. Studiegruppen er udviklet i samarbejde med Pædagogik og integration, Børn og Unge Arbejdsform Møderne vil foregå på jeres institutioner. Ved første møde d. 27. august aftaler gruppen datoer for de efterfølgende møder. Onsdag den 27. august kl Opstartsmøde med oplæg arrangeret af ULF i Aarhus. Konsulent Anne Nguyen-Quy ved Børn og Unge præsenterer teorier om sprogstimulering. Medbring egne lærings- STUDIEGRUPPE 23 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

24 forløb og få sparring på disse. September: 2 timer. Gruppen mødes Oktober: 2 timer. Gruppen arbejder med implementering på egen institution November: Gruppen mødes (med deltagelse af en medarbejder fra ULF i Aarhus) December: 2 timer. Gruppen mødes Mandag d. 19. januar kl : Fælles afsluttende møde for alle studiegrupper. Udbytte Indblik i læreplantemaer i dagtilbuddene Konkrete redskaber til sprogstimulering Sparring fra en børn- og ungekonsulent Udvikling af et læringsforløb målrettet dagtilbud Praktisk Alle er velkomne, møderne vil dog blive holdt i Aarhus. Min. 4 deltagere Mødedatoer: 27/8, september, oktober, november, december og 19/ ULF i Aarhus afsætter ressourcer til evt. frikøb af lærere eller andre relevante fagpersoner Facilitator ULF i Aarhus STUDIEGRUPPE 24 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

25 Studiegruppe Samarbejde og netværk mellem museer, læreruddannelser og praktikskoler Learning Museum er et samarbejdskoncept, der kvalificerer kommende grundskolelæreres brug af museer, samtidig med at museerne opkvalificerer deres undervisning til grundskoleelever. Konceptet går ud på, at man i det tværinstitutionelle samarbejde udvikler undervisningsforløb, praktikophold eller bachelorforløb til lærerstuderende sammen i praksis og realiserer dem herefter. Med udgangspunkt i erfaringerne og allerede etablerede netværk fra projekt Learning Museum , vil vi arbejde videre med at skabe netværk og kontakt mellem læreruddannelser, museer og skoler. Som et særligt fokus og nyt udviklingsområde vil vi tage fat på kontakten til de lokale praktikskoler, hvor de lærerstuderende har deres skolepraktik. Læs mere om Learning Museum-konceptet på Her kan du også downloade bogen: Learning Museum praksismanual. Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler, Arbejdsform Workshops og netværksmøder med fokus på at få gang i konkrete samarbejder med læreruddannelser og lokale grundskoler (praktikskoler). STUDIEGRUPPE 25

26 Udbytte Kendskab til Learning Museum og adgang til erfaringer udviklet i projektet Forståelse for praksissamarbejdets betydning Sparring og netværk med andre, der arbejder med praksissamarbejder med lærerstuderende Etablering af samarbejde med lokal praktikskole Praktisk Der er på nuværende tidspunkt ingen afgrænsning i forhold til område. Grupperne og formen vil danne sig ud fra interessetilkendegivelser. Mødedatoer fastlægges efter gruppens etablering Facilitator Projektleder for Learning Museum, Tine Seligmann, Museet for Samtidskunst. STUDIEGRUPPE 26

27 Studiegruppe Partnerskaber med skoler Denne studiegruppe er for dem, der gerne vil i gang med at udvikle deres samarbejde med de lokale skoler: Vi skal arbejde med, hvordan samarbejdet mellem kulturinstitutionerne og skolerne konkret kan udmøntes og finde ud af, hvordan vi på sigt kan skabe grundlaget for et mere forpligtende samarbejde med skolerne. Det betyder klarlægning af forventninger, behov og hvilke krav man kan stille/stiller til hinanden mellem de to institutioner. Vi skal også undersøge mulige veje ind i skolerne, hvilke typer af samarbejder, der er praktisk mulige, og hvordan vi kan skabe rum og tid til dialogen med skolerne. Vi vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra Intrface et partnerskab mellem kulturinstitutioner og ungdomsuddannelserne, og undervejs vil vi også inddrage eksempler etablerede partnerskaber mellem grundskoler og kulturinstitutioner. Alle diskussioner tager udgangspunkt i de erfaringer som deltagerne i studiegruppen gør sig mellem møderne, hvor de trin for trin arbejder med at udvikle et partnerskab med en konkret skole. Arbejdsform 1. møde: Erfaringer med partnerskaber mellem kultur- og læringsinstitutioner (3 timer) Oplæg fra Intrface om erfaringer med at etablere partnerskaber med ungdomsuddannelser. Hvad kræver det, hvordan strukturerer STUDIEGRUPPE 27

28 man det, hvilke barrierer er der, hvordan lykkes man med det? Diskussion af hvordan erfaringerne fra Intrface kan overføres til grundskolen. Introduktion og diskussion af eksisterende erfaringer med partnerskaber mellem grundskole og kulturinstitutioner, Kommunikation med og veje ind i grundskolen herunder bl.a. folkeskolereformens muligheder for forpligtende samarbejde. Hjemmearbejde: Det undersøges hvilke rammer hjemkommunen i forlængelse af folkeskolereformen har sat for samarbejde mellem skole og kulturliv. Der tages kontakt til en skole med henblik på at etablere et partnerskab. Evt. deltagelse af relevante lærere/skoleledere på de næste møder. 2. møde: Hvad skal samarbejdet gå ud på? (3 timer) Vi arbejder videre med afdækning af specifikke problemstillinger fra sidste gang. Eksempler på samarbejder mellem skole og kulturinstitution, og hvad der samarbejdes om. Videndeling med udgangspunkt i deltagernes erfaringer med kontakt til skoleverden Udbytte Indsigt i de vigtigste erfaringer fra Intrface og udvalgte museers partnerskaber med skoler Kendskab til skolernes mulighed for samarbejde i forlængelse af folkeskolereformen Indsigt i forskellige partnerskabsmodeller og deres styrker og svagheder Sparring på at udarbejde en konkret partnerskabsaftale Etablering/udvikling af samarbejde med lokal skole Praktisk Det udbydes to grupper i hhv. Nordjylland og Fyn. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes primært i de to områder. Minimum 4 deltagere pr. gruppe Det vil være en fordel, hvis man allerede inden studiegruppens opstart har fået etableret kontakt til en skole. Ellers skal man gøre det undervejs i forløbet. Facilitator Koordinator Ulla Kjær Kaspersen Hjemmearbejde: Videreudvikling med skolen. 3. møde: Partnerskabsmodeller (3 timer) Vi ser eksempler på eksisterende partnerskabsaftaler og sparrer og udvikler i fællesskab på egne partnerskabsaftaler. Det aftales, hvornår i foråret 2015 det vil være relevant at mødes med henblik på at erfaringsudveksle omkring de etablerede partnerskaber. STUDIEGRUPPE 28

29 Studiegruppe Møller vi samarbejder om at udvikle skoletjenestetilbud omkring møller Flere steder er der møller, som indgår eller kan indgå i skoletjenestetilbud. En mølle er en fascinerende kilde til læring, hvor man kan inddrage historie og naturfagene; natur og teknologi, fysik, matematik. Det nye fag madkundskab er også muligt og måske er der flere faglige muligheder? I denne studiegruppe vil vi hjælpe hinanden med at udvikle eller kvalificere skoletjenestetilbud med møller. Arbejdsform 1. møde (4 timer, evt. på en mølle) En introduktion, hvor gruppen mødes, og sætter rammer for forløbet. Oplæg fra konsulent ved Center for Undervisningsmidler Lasse Hollbaum Vinther og koordinator Dorte Vind: Muligheder for faglig læring i forbindelse med møller. Hjemmearbejde Der arbejdes videre med skitse til et skoletjenestetilbud eller videreudvikling af noget eksisterende. 2. møde (4 timer, evt. på en mølle) Videndeling, erfaringsudveksling og sparring på skoletjenestetilbud. Alle fremlægger deres ideer og får feedback. Afrunding. STUDIEGRUPPE 29

30 Udbytte Viden om, hvordan skoletjenestetilbud med møller kan tage afsæt i Fælles Mål for fagene. Indblik i, hvordan der arbejdes med læringsforløb på andre møller. Udvikle skitse til/videreudvikle et eksisterende undervisningsforløb på egen mølle. Sparring på eget skoletjenestetilbud fra de andre studiegruppedeltagere, facilitator og evt. eksterne oplægsholdere. Netværk med andre, der arbejder med møller som læremiddel. Praktisk Møderne afholdes i Sydjylland, men alle er velkomne Mødedatoer: 3/9 kl , 18/11 kl Minimum 3 deltagere. Deltagelse kræver mulighed for at tilbyde undervisningsaktiviteter i tilknytning til en mølle Facilitator Koordinator Dorte Vind STUDIEGRUPPE 30

31 Studiegruppe Børn skal lære at forstå naturen Naturfagsdidaktik Naturfag bidrager til, at børn kan forstå deres omverden, og at de kan opleve naturen som menneskets eksistensgrundlag. Undervisningen skal give eleverne glæde ved at være i og lære om naturen og naturfaglige fænomener. De skal undre sig, blive nysgerrige, reflektere og udvikle ansvarlighed over for naturen og deres omverden. Med udgangspunkt i jeres praksis og via konkret arbejde med naturfagsdidaktiske spørgsmål er målet med denne studiegruppe at kvalificere jeres naturfaglige tilbud til elever i grundskolen. Der tages udgangspunkt i spørgsmål som: Hvordan lærer børn og unge naturfag? Hvordan engageres de via naturfagsundervisning og anden formidling af naturfag? Hvordan kan der arbejdes med aktuelle samfundsproblematikker med naturfagligt islæt? Arbejdsform Møderne vil foregå på jeres institutioner. Ved første møde aftaler gruppen datoer for de efterfølgende møder. August: Onsdag d. 20. august kl Startoplæg v. Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet sparker arbejdet i gang med teori og inspiration til praksis. September: 2 timer. Gruppen mødes. Oktober: 2 timer. Gruppen mødes. November: Gruppen arbejder med implementering på egen institution. STUDIEGRUPPE 31 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

32 December: 2 timer. Gruppen mødes (med deltagelse af en medarbejder fra ULF i Aarhus). Mandag d. 19. januar kl Fælles afsluttende møde for alle studiegrupper. Udbytte Kvalificering af naturfagligt læringsforløb Indsigt i naturfagsdidaktik Sparring og netværk med kolleger inden for samme fagområde Praktisk Alle er velkomne, møderne vil dog blive holdt i Aarhus Mødedatoer: 20/8 kl , september, oktober, november, december og 19/ kl Min. 4 deltagere ULF i Aarhus afsætter ressourcer til evt. frikøb af lærere eller andre relevante fagpersoner Facilitator ULF i Aarhus STUDIEGRUPPE 32 ULF I AARHUS Undervisnings- og læringsforløb

33 Studiegruppe Hvordan kan faglig læsning integreres i skoletjenestetilbud? Faglig læsning er et særligt fokusområde i folkeskolen, som der arbejdes med i alle fag. Det betyder, at evnen til at læse fagtekster skal udvikles hos alle elever. Ved at udvikle gode skriftlige materialer til sine skoletjenesteforløb, har man altså mulighed for at ramme ind i nogle konkrete behov og motivere skolerne yderligere til at bruge kulturinstitutionerne. I denne studiegruppe arbejder vi med, hvordan kulturinstitutionernes faglighed kan bringes i spil i forhold til faglig læsning i folkeskolens fag. Men hvad vil faglig læsning egentlig sige, og hvordan giver det mening for os at arbejde med det i forhold til vores læringstilbud? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil prøve at besvare i denne studiegruppe. Vi vil tage afsæt i begrebet faglig læsning og forståelsen af læsestrategier. Vi vil afprøve nogle af disse strategier og arbejde konkret med, hvordan de kan implementeres til studiegruppens egne skoletjenestetilbud. Det vil foregå i videndeling og erfaringsudveksling og feedback fra studiegruppen. Vi arbejder med eksempler fra deltagernes egen formidlings- og undervisningspraksis. STUDIEGRUPPE 33

34 Arbejdsform 1. møde (3 timer) Introduktion, hvor gruppen mødes og der sættes rammer for forløbet. Oplæg om børns læseforståelse og faglig læsning koblet med konkret afprøvning af forskellige strategier. 2. møde (3 timer) Alle medbringer en tekst, som de vil arbejde med. Der vil blive sat en proces i gang i grupper, hvor vi arbejder med alles tekster ud fra teorien og med forskellige perspektiver. Alle får sparring og feedback på deres tekst, og hvilke strategier de kan anvende i forhold til konkret materiale. Hjemmearbejde: at lave konkret materiale med en faglig tekst fra et af jeres læringstilbud. 3. møde (3 timer) Alle har noget konkret materiale med til en fagtekst. Videndeling og erfaringsudveksling og afprøvning af nogle af forløbene. Vi samler op på forløbet og drøfter, hvordan den ny viden kan implementeres til andre tekster. Evaluering af processen i studiegruppen. Udbytte Viden om børns læseforståelse Indsigt i skolernes arbejde med faglig læsning, herunder at forstå og tale fælles sprog med lærerne og italesætte forventninger Kendskab til og erfaring med at arbejde med forskellige strategier til faglig læsning Erfaring med metoder og begreber inden for faglig læsning Udvikle et konkret materiale til et skoletjenestetilbud Praktisk Gruppen udbydes i hhv. Vestjylland og Sydjylland. Alle er velkomne til at deltage, men møderne afholdes primært i de to områder. Mødedatoer, Vestjylland: 1/9, 29/9 og 5/11 kl Mødedatoer, Sydjylland: 28/8, 24/9 og 4/11 kl Minimum 4 deltagere pr. gruppe Forudsætning for at deltage: At man medbringer en faglig tekst fra et skoletjenestetilbud, som man arbejder med f.eks. et konkret materiale, som eleverne skal arbejde med på skolen, inden de kommer på besøg. Facilitator Birthe Bitsch Mogensen STUDIEGRUPPE 34

35 Kontakt os SkoletjenesteNetværk Projektleder Marie Damsgaard Andersen Koordinator for Midtjylland Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Sydvest- og Sønderjylland Dorte Vind Koordinator for Fyn og Sydøstjylland Ulla Kjær Kaspersen Learning Museum Tine Seligmann ULF i Aarhus info@ulfiaarhus.dk Kontakt: Anne Kleberg annek@aarhus.dk Meaning Making Experience Kontakt: Pernille Lyngsøe pernille@mmex.dk Koordinator for Sjælland Kirsten Hegner kh@skoletjenestenetvaerk.dk Koordinator for nationale opgaver Mette Liv Skovgaard mls@skoletjenestenetvaerk.dk SkoletjenesteNetværk, Redaktion (ansv.): Marie Damsgaard Andersen. Billeder: Forside: Foto: Statens Naturhistoriske Museum. Side 3: Foto: Thomas Sjørup. Side 4: Foto: Thomas Sjørup. Side 5: Skoletjenesten Københavns Befæstning. Side 7: Foto: Statens Naturhistoriske Museum. Side 9: Foto: Skoletjenesten Københavns Befæstning. Side 11: Foto: ULF i Aarhus. Side 13: Foto: Thomas Sjørup. Side 17: Foto: Dorte Vind. Side 19: Foto: MMEx. Side 21: Foto: Skoletjenesten Københavns Befæstning. Side 23: Foto: ULF i Aarhus. Side 25: Foto: Knud Erik Christensen. Side 27: Foto: Skoletjenesten Københavns Befæstning. Side 29: Foto: Dorte Vind. Side 31: Foto: ULF i Aarhus KONTAKT OS 35