Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015

2 INDHOLD Forord... 3 Om beskæftigelsesplan Mål for beskæftigelsesindsatsen i De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 7 Udfordringer i forhold til de fire ministermål... 9 Ramme for indsatsen i Borgeren i centrum af eget liv Implementering af reformerne på beskæftigelsesområdet Strategi for den borgerrettede indsats Uddannelsesrettet indsats for unge uden uddannelse Tidlig, jobrettet indsats til ledige tæt på arbejdsmarkedet Tværfaglig, rehabiliterende indsats til borgere med andre problemer end ledighed Strategi for den virksomhedsrettede indsats Kompetence- og metodeudvikling Budget for beskæftigelsesindsatsen i Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer

3 Forord Beskæftigelsesområdet har været under kraftig forandring de sidste år, hvor regeringen har gennemført en række reformer. Beskæftigelsesreformerne udgør derfor den overordnede ramme for beskæftigelsesindsatsen i Herlev i disse år. Med reformerne åbnes nye muligheder for ressourceforløb og fleksjob, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og adgang til at forsørge sig selv. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, overgår nu til et jobafklaringsforløb for at komme tilbage i arbejde. Og unge uden uddannelse modtager uddannelseshjælp fremfor kontanthjælp, indtil de starter på en uddannelse. Forandringerne understøtter de vigtigste indsatsområder i Herlev: At unge får en uddannelse, at langtidsledighed forebygges og afhjælpes, og at ledige på kanten af arbejdsmarkedet får en tværfaglig og sammenhængende indsats. Herlev Kommune har også stort fokus på erhvervslivet i beskæftigelsesindsatsen. Det er ønsket at skabe gode rammer for vækst og udvikling for lokale virksomheder, og at der ydes en god erhvervsservice til virksomheder, der søger arbejdskraft eller vil fastholde ansatte i beskæftigelse. Et væsentligt mål i Herlev Kommunes erhvervsstrategi er derfor at sikre et hurtigt og effektivt match mellem det lokale behov for arbejdskraft og ledige herlevborgere. Et punkt, hvor samarbejdet med virksomhederne er helt centralt, er de store i byggeog infrastrukturprojekter i og omkring Herlev. Her vil Herlev Kommune, i samarbejde med regionens øvrige kommuner, have fokus på at matche efterspørgslen efter arbejdskraft i særligt bygge- og anlægsbranchen, i tæt dialog med erhvervslivet. Jeg ser derfor frem til et år i god udvikling for både indsatsen for ledige og samarbejdet med de lokale virksomheder. Thomas Gyldal Petersen Borgmester 3

4 Om beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplanen er Herlev Kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Som følge af de omfattende reformer på beskæftigelsesområdet forandres indsatsen for ledige hastigt i disse år. Reformerne betyder både at der kommer nye lovgivningsmæssige rammer for beskæftigelsesindsatsen, og at der sker ændringer i den måde, indsatsen er tilrettelagt på. Beskæftigelsesplan 2015 vil derfor løbende blive revideret indtil 31. januar 2015, ligesom der tages forbehold for, at de beskrevne aktiviteter kan blive ændret som følge af nye ændringer på området. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 forlig om at reformere beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige og den virksomhedsrettede indsats. Reformen træder gradvist i kraft fra den 1. januar Beskæftigelsesreformen indebærer blandt andet nye, jobrettede uddannelsesmuligheder for forsikrede ledige, en ny model for forsikrede lediges kontakt med beskæftigelsessystemet samt et styrket fokus på virksomhedsservice og jobformidling. De overordnede elementer i reformen er beskrevet i kapitlet om den tidlige, jobrettede indsats for ledige tæt på arbejdsmarkedet (s. 16) og i kapitlet om den virksomhedsrettede indsats (s.20). Beskæftigelsespolitiske mål i 2015 Beskæftigelsesministeren har valgt at videreføre de fire beskæftigelsespolitiske mål fra 2014 i Målene sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er behov for en styrket indsats, og understøtter de reformer, regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet. Der stilles ikke centrale formkrav til fastsættelse af kvantitative niveaumål i beskæftigelsesplanen for Ministermål for indsatsen i 2015 er: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. For at styrke den lokale indsats har Arbejdsmarkedsudvalget i Herlev Kommune opstillet fire lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i De lokale mål skal understøtte ministermålene og fokusere indsatsen mod konkrete udfordringer for beskæftigelsen i Herlev. Se de beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015 på næste side. 4

5 Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Lokalt mål: Færre unge på offentlig forsørgelse. Målet omfatter unge ledige på uddannelseshjælp og revalidering og er en videreførelse af det lokale mål Færre unge på kontanthjælp fra Målet skal understøtte, at flere unge kommer i gang med ordinær uddannelse og væk fra offentlig forsørgelse. Måltal: Antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp eller revalidering, skal i perioden 15. maj dec nedbringes til 210 personer, således at antallet af unge på offentlig forsørgelse nedbringes. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Lokalt mål: Flere ledige i ressourceforløb. Målet er et nyt lokalt mål der skal understøtte, at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, blandt andet gennem øget deltagelse i ressourceforløb, får en tværfaglig og sammenhængende indsats, med sigte på større tilknytning til arbejdsmarkedet. Måltal: I 2015 skal min. 50 helårspersoner deltage i et ressourceforløb. 5

6 Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Lokalt mål: Flere ledige i løntilskud og jobrotation. Målet er en videreførelse af det lokale mål Flere i virksomhedsrettet aktivering fra I 2015 fokuseres målet mod brugen af løntilskud og jobrotation. Den øgede brug af løntilskud og jobrotation skal bidrage til at færre bliver langtidsledige. Måltal: a. I 2015 skal min. 100 helårspersoner i løntilskud eller jobrotation. b. Andelen af dagpengemodtagere, der er i beskæftigelse 3 mdr. efter ansættelse med løntilskud, skal i 2015 udgøre min. 55 procent c. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er i beskæftigelse 3 mdr. efter ansættelse med løntilskud, skal i 2015 min udgøre 45 procent. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Lokalt mål: Hurtigt og effektivt match mellem virksomhedernes behov for arbejdskraft og ledige. Målet er en præcisering af det lokale mål Øget samarbejde med de lokale virksomheder fra Målet skal sikre, at der i jobcenterets virksomhedssamarbejde er fokus på at der sker et hurtigt og effektivt match mellem virksomhedernes behov for arbejdskraft og ledige Herlevborgere, når virksomheder henvender sig. Måltal: I 2015 skal min. 98 % af de indkomne rekrutteringsordrer fra virksomheder håndteres efter den fastsatte servicestandard der beskriver inden for hvilket tidsrum der, efter en virksomheds henvendelse omkring rekruttering, skal etableres kontakt, inden for hvilket tidsrum virksomheden skal have tilbagemelding om muligheden for at imødekomme rekrutteringsbehovet, samt hvor hurtigt aftaler med kandidater eller fremsendelse af CV er skal ske. Målingen sker gennem kvartalsmæssige stikprøver. 6

7 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Som ramme for beskæftigelsesplanen bekrives de væsentligste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet samt udviklingen i udvalgte forsørgelsesgrupper i Herlev. Beskrivelsen er baseret på Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands analyser af udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet i Østdanmark, herunder udviklingen i jobcenternetværk 1, der omfatter Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby og Dragør Kommune. Derudover indgår tal fra Herlev Kommunes Resultatrevision Ledigheden i Herlev steg mod forventning i 2013 I 2013 var der en lille stigning i ledigheden i Herlev, mens der som forventet, skete et fald i de fleste øvrige kommuner i Østdanmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet har siden 2012 forventet et fald i ledigheden i Østdanmark, men som det fremgik af Herlev kommunes Resultatrevision 2013, er der ikke sket det forventede fald i ledigheden. I perioden steg antallet af helårsmodtagere af kontanthjælp i Herlev med 8 %, svarende til 825 personer, og antallet af forsikrede ledige har siden 2010 ligget på et konstant niveau med omkring 550 helårspersoner. En del af forklaringen på at der er sket en stigning fremfor et fald er, at ledigheden generelt er faldet mest blandt faglærte grupper og mindst blandt ufaglærte. I 2013 udgjorde andelen af ufaglærte i Herlev 43 % og faglærte 37 %. Andelen af personer med en kort videregående uddannelse udgjorde 4 %, personer med en mellemlang videregående uddannelse 14 % og andelen af personer med en længerevarende videregående uddannelse 7 %. Generelt sås der i Østdanmark også en polarisering i forhold til den aldersmæssige sammenhæng, idet ledigheden primært steg for ufaglærte unge, uddannede unge og nyuddannede. Desuden er ledigheden for personer over 30 generelt faldende. Til gengæld forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet at ledigheden i Østdanmark vil falde med ca. 8 % i løbet af , dog næsten udelukkende blandt dagpengemodtagere. Særligt i a-kasser med høj ledighed og mange faglærte og ufaglærte medlemmer forventes ledigheden at falde med mere end 40 %. Denne forventning skal dog sammenholdes med den aktuelle udvikling i Herlev hvor ledigheden var svagt stigende i Forventning om stigende beskæftigelse og større arbejdsstyrke I 2013 skete der et svagt fald i beskæftigelsen i Østdanmark, dog ikke i Hvor der skete en mindre stigning. Beskæftigelsen i Herlev steg med 1,6 % mens den samlet set faldt 0,3 % i Østdanmark fra slutningen af 2013 til slutningen af 2013, svarende til en stigning fra til beskæftigede. I forventer Økonomi- og Indenrigsministeriet at beskæftigelsen i Østdanmark vil stige fordi konjunkturerne vender, samtidig med at ledigheden vil falde pga. dagpengereformen. I Herlev forventes en yderligere stigning i beskæftigelsen på 1,3 % fra slutningen af 2013 til slutningen af Det er særligt de store bygge- og anlægsprojekter i Region Sjælland og Region Hovedstaden der er årsager til, at der forventes en større efterspørgsel efter arbejdskraft i Region Hovedstaden.. 7

8 Det forventes, at 70 % vil rette sig mod uddannet arbejdskraft og 30 % mod ufaglært arbejdskraft. Under lavkonjunkturen faldt arbejdsstyrken i Østdanmark i det mange ældre forlod arbejdsmarkedet, men fra skete der en stigning i arbejdsstyrken i Region Hovedstaden på 8000 personer. Det viser, at der har været store bevægelser i arbejdsstyrken idet mange unge er kommet på arbejdsmarkedet og mange ældre samtidig er gået på pension. I region Hovedstaden ses yderligere en stor tilflytning af borgere til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken forventes derfor især hovedstadsområdet, at blive øget, i det der forventes omkring 10 % flere borgere mellem 25 og 59 år i omegnskommunerne. Forsat mange jobåbninger men behov for flere til de svage ledige Jobomsætningen er generelt høj i Østdanmark, hvor der gennem de sidste fem år har været årlige jobåbninger. De mange jobåbninger giver derfor gode vilkår for beskæftigelsesindsatsen. Næsten 2/3 af jobåbningerne i Østdanmark er i Hovedstadsområdet hvilket giver de største jobmuligheder i København og Københavns Omegn. Det er dog fortsat en udfordring at finde jobåbninger til ledige med andre problemer end ledighed. Lille stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse Resultatrevisionen viste, at det samlede antal unge modtagere af kontanthjælp og dagpenge stort set har været uændret i Herlev siden Dog har der været en lille samlet stigning på 4 %. Unge kontanthjælpsmodtagere udgjorde den største gruppe blandt de unge ledige i 2013 (73 %) Andelen af unge ledige som har modtaget kontanthjælp, a-dagpenge eller sygedagpenge har siden 2010 udgjort ca. 23 % af det samlede antal ledige modtagere af kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge. Mindre fald i antallet af forsikrede ledige end forventet Antallet af forsikrede ledige i Herlev har siden 2010 ligget på omkring 550 helårspersoner. I 2013 faldt antallet til 511 personer. En del af faldet skyldes den afkortede dagpengeperiode som følge af dagpengereformen. Faldet i antallet af dagpengemodtagere har dog været mindre end forventet og udgør også et meget mindre fald end den gennemsnitlige udvikling i klyngen, hvor antallet faldt 21 %. Stigning i antallet af borgere på kontanthjælp I 2013 var der 825 helårsmodtagere af kontanthjælp i Herlev, svarende til en stigning på 8 % siden En del af stigningen skyldes den afkortede dagpengeperiode som følge af dagpengereformen. Andelen af kontanthjælpsmodtagere udgjorde i ,5 % af den samlede del af arbejdsstyrken (16-66 årige). Andelen er steget fra 5,9 % til 6,5 % siden Til sammenligning udgjorde andelen af kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit 7 % af den samlede arbejdsstyrke i 2013 i omkringliggende kommuner. 8

9 Udfordringer i forhold til de fire ministermål Mål 1: Flere unge i uddannelse. Beskæftigelsesministerens første mål for 2015 er at få flere unge i uddannelse. Selvom der fra regeringens side er fremsat et mål om at flere unge skal i gang med en uddannelse, og uddannelsesfrekvensen forventes at stige, er der generelt store problemer med uddannelsesfrafald på grund af deciderede uddannelsesbarrierer hos de unge. Barriererne kan være manglende faglige kompetencer eller sociale og helbredsmæssige forhold der gør, at den unge har svært ved at komme i gang med eller gennemføre en uddannelse. I 2013 frafaldt 50 % af de unge ufaglærte modtagere af dagpenge- og kontanthjælp i Herlev en forberedende uddannelse som f.eks. produktionsskole eller særlig ungdomsuddannelse indenfor et år. 19 % frafaldt en kompetencegivende uddannelse. Den store udfordring i ungeindsatsen er derfor at fastholde de unge i såvel forberedende som erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover er der en generel udfordring i forhold til at hjælpe gruppen af ikkeuddannelsesparate unge tættere på og - på sigt - i gang med uddannelse. Begge udfordringer kræver et godt tværfagligt samarbejde med blandt andet lokal uddannelsesinstitutioner samt et stærkt fokus på indsatser der kan fastholde og hjælpe disse unge i gang med og igennem uddannelse. I maj 2014 udgjorde andelen af uddannelsesparate unge 49 % af det samlede antal modtagere af uddannelseshjælp (247 personer) og andelen af aktivitetsparate 51 %. Af de 49 % unge, der var viseret uddannelsesparate, var 38 % vurderet åbenlyst uddannelsesparate (i alt 45 personer). Læs om den uddannelsesrettede indsats for unge uden uddannelse på side 12. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Ministerens andet mål for 2015 er at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats. I Herlev Kommune er der en særlig udfordring i forhold til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, idet en stor andel af disse borgere har langvarige og meget komplekse problemer, og ofte mange forskellige ydelsesforløb bag sig. Der er derfor særligt fokus på at styrke den tværfaglige, rehabiliterende indsats for gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse og begrænse tilgangen til førtidspension. Et vigtigt redskab hertil er etableringen af ressourceforløb. Antallet af oprettede ressourceforløb har generelt været væsentligt mindre end forventet. I Herlev var der dog etableret flere ressourceforløb i 2013 i forhold til antallet af borgere i risikogruppen for ressourceforløb end i Østdanmark generelt. Den begrænsede tilgang skal ses i lyset af, at ressourceforløb i 2013 har været i en implementeringsfase. Det lave antal ressourceforløb indebærer en risiko for, at de mest udsatte borgere får passive forløb uden en tilstrækkelig aktiv og tværfaglig indsats. En central udfordring er derfor, at endnu flere borgere kommer i ressourceforløb der retter sig mod beskæftigelse, herunder særligt fleksjob, fremfor førtidspension. Læs om den tværfaglige, rehabiliterende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse på side 17. 9

10 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Ministerens tredje mål for 2015 er at bekæmpe langtidsledigheden. Stort set alle kommuner i netværket har haft et fald i antallet af langtidsledige i 2013, i Herlev skete et samlet fald på 14 % blandt både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere fra dec til dec Udviklingen dækker over et fald blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget. Dette skyldes blandt andet, at flere dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. Heraf har en del borgere fundet job, mens andre har fortsat på kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse. Faldet skal dog også ses som et resultat af, at jobcenteret i 2013 har haft særligt fokus på at give intensive, virksomhedsrettede forløb, målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder til ledige, der ikke er i kommet i job efter det tidlige tilbud. På trods af den faldende langtidsledighed er der fortsat behov for at have særligt fokus på at hjælpe langtidsledige ind på arbejdsmarkedet. Det kan handle om at få hjælp til at åbne døre ind til virksomhederne eller medvirke til, at de ledige opkvalificeres. Der vil også fortsat være behov for at styrke den forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Især har den kortere dagpengeperiode øget behovet for en tidlig og forebyggende indsats. Indsatsen vil derfor været fokuseret imod at opdage de ledige, der potentilet er i risiko for langtidsledighed, så der kan sættes ind med en tidlig og målrettet indsats. Samtidig er det vigtigt, at de ledige, der er blevet langtidsledige, ikke har for lange passivperioder, der kan øge afstanden til arbejdsmarkedet. Endelige er det centralt med fokus på nødvendigheden af faglig og geografisk mobilitet. Læs om den tidlige, jobrettede indsats til ledige tæt på arbejdsmarkedet på side 15. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Beskæftigelsesministerens fjerde mål for 2015 er at styrke virksomhedsindsatsen. Et godt samarbejde med de lokale virksomheder er et centralt udgangspunkt for at jobcenteret kan tilbyde den relevante arbejdskraft til virksomhederne, og at der er de nødvendige åbninger for den virksomhedsrettede indsats. Jobcenter Herlev har derfor stor opmærksomhed på at styrke samarbejdet med virksomhederne omkring den aktive beskæftigelsesindsats. I 2013 var Herlev blandt de kommuner, hvor virksomhederne havde størst samarbejde med beskæftigelsessystemet, målt ud fra samarbejdsgraden. Mere end hver fjerde af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet. En vigtig del af samarbejdet er tidligt at identificere jobåbninger og at jobåbninger synliggøres. Her er det en udfordring, at en stor andel af de mange jobåbninger ikke synliggøres. I Østdanmark synliggøres ca. hver sjette jobåbning på jobnet.dk. En vigtig del af samarbejdet er derfor at jobcenteret får kendskab til jobåbninger. En vigtig del af samarbejdet er også at synliggøre og skabe åbninger for den virksomhedsrettede indsats for de svageste borgere med andre problemer end ledighed. Det betyder, at samarbejdet med virksomhederne både skal være rettet mod at identificere virksomhedernes arbejdskraftsbehov og at synliggøre de muligheder virksomheder har for at støtte ledige med særlige vanskeligheder, i at komme ind på arbejdsmarkedet. Læs om den virksomhedsrettede indsats på side

11 Ramme for indsatsen i 2015 Borgeren i centrum af eget liv I Herlev Kommune er udgangspunktet for indsatsen på alle områder, at borgeren skal være i centrum af eget liv. Det betyder, at vi fokuserer på borgerens ressourcer frem for begrænsninger, og at indsatsen tilrettelægges, så den understøtter borgeren i at tage ansvar og leve et aktivt liv. Beskæftigelsesindsatsen i Herlev tager udgangspunkt i, at alle borgere rummer ressourcer, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Fokus er derfor på at hjælpe borgerne til at klare sig selv ved at skabe rammer for, at borgerne selv kan aktivere disse ressourcer. Det sker selvfølgelig med respekt for borgerne og deres udgangspunkt, men borgerne vil opleve, at vi insisterer på at se muligheder og styrker frem for begrænsninger og svagheder. Denne tilgang har stor betydning for samspillet mellem borgerne og medarbejderne. Og det sætter især fokus på det tværfaglige samarbejde og en aktiv forventningsafstemning med borgerne om, hvad de kan, og hvad vi skal hjælpe med. Implementering af reformer på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet har været under kraftig forandring de seneste år, hvor regeringen har gennemført en række reformer. I skrivende stund afventes regeringens beskæftigelsesreform Den enkelte i centrum på vejen mod varig beskæftigelse der tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsløse og skal sikre den korteste vej til varig beskæftigelse. Jobcenter Herlev og Projektcenter Unge arbejder derfor målrettet med at indsatsen tilrettelægges og udvikles ud fra reformernes intentioner. Førtidspension og fleksjobreformen har først og fremmest betydet, at unge som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal have en individuel og helhedsorienteret indsats. Det kan ske gennem deltagelse i et ressourceforløb der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Samtidig målrettes fleksjobordningen til dem, der har størst behov. Herlev Kommune har særligt fokus på at udvikle mulighederne i de enkelte ressourceforløb. Kontanthjælpsreformen blev gennemført for at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle ledige bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Projektcenter Unge arbejder derfor målrettet med uddannelsespålæg og uddannelsesplaner, som afsæt for indsatsen for de uddannelsesparate unge. Desuden er der generelt fokus på at kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og jobrettet indsats, evt. med støtte fra en mentor. Den ny sygedagpengemodel betyder at sygemeldte er sikret et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb og at sygemeldte får en tidligere indsats, der støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig kommer både indsats og opfølgning til at ske tidligere i sygdomsforløbet. 11

12 Strategi for den borgerrettede indsats Arbejdsmarkedet i Herlev har de seneste år været præget af en fortsat stigende ledighed og kun svagt stigende beskæftigelse. Det er derfor både vigtigt at fokusere på at unge får en uddannelse, der kan ruste dem til arbejdsmarkedet, at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet og at borgere, der er blevet opsagt eller sygemeldt, kommer hurtigt tilbage i job, så vi får forebygget og afhjulpet langtidsledighed. Den borgerrettede indsats er centreret omkring: En uddannelsesrettet indsats for unge uden uddannelse (se nedenfor) En tidlig, jobrettet indsats for ledige tæt på arbejdsmarkedet (s. 15) En tværfaglig, rehabiliterende indsats for ledige med andre problemer end ledighed (s. 17) Uddannelsesrettet indsats for unge uden uddannelse I Herlev Kommune er ungeindsatsen højt prioriteret og det er et overordnet mål, at alle unge skal være i gang med job, uddannelse eller en aktivitet, der kan bringe den unge derhen. For at styrke ungeindsatsen blev ungeenheden Unge, Job & Uddannelse fra april 2014 etableret som et særskilt tværfagligt center, som led i Herlev kommunes nye organisering Projekter center for Unge - Job & Uddannelse skal arbejde for, at alle unge i Herlev skal have en uddannelse, så de er rustet til arbejdsmarkedet. Projektcenter Unge- Job & Uddannelse prioriterer samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning højt og har blandt andet indgået aftale med UU-Nord om, at to UU-vejledere fysisk er placeret i projektcenteret og indgår i det tværfaglige fælleskab med de øvrige medarbejdere. Målgruppen for centerets indsats er unge mellem år samt unge årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som ikke er i job. Projektcenter Unge varetager derved beskæftigelsesindsatsen for alle ledige under 30 år, dog ikke unge kontanthjælpsmodtagere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og forsikrede ledige unge under 30 år, som fartsat hører under Jobcenter Herlev. Fokus på at forebygge frafald I Herlev starter langt de fleste unge på en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er især højt på erhvervsuddannelserne. Indsatsen for unge uden uddannelse er derfor centreret omkring fastholdelse bl.a. gennem: Uddannelsepålæg og uddannelsesplaner Åben rådgivning og CV skrivning Tæt samarbejde med de lokale erhvervsuddannelser Fokus på praktikplads-muligheder Mentorstøtte 12

13 Herlev Kommune deltager desuden i projektet Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse, der introducerer unge til uddannelse og skal bidrage til at fastholde dem. Derudover samarbejdes der med en række lokale erhvervsuddannelser om indslusning og fastholdelse af unge, herunder uddannelsespålæg, som kan bidrage til at flere unge får en uddannelse. Visitations- og uddannelsesværksted for unge Alle nyledige unge deltager i visitations- og uddannelsesværkstedet, der ledes af rådgivere, virksomhedskonsulenter fra Unge Job & Uddannelse samt vejledere fra UU. I værkstedet afklares målgruppe-indplacering, hvorefter: Unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate, bliver henvist/vejledt til job og efter 4 uger henvist til nytteindsats. Unge, der er visiteret uddannelsesparate, tilbydes vejledning og en virksomhedsrettet indsats, der understøtter uddannelsesmålet. Unge, der er visiteret aktivitetsparate, tilbydes en individuel, tværfaglig indsats med sigte på uddannelse. Som del af værkstedet tilbydes unge, der kun har afsluttet grundskolen, en skrive-, regne-, læse-test og evt. undervisning. Uddannelsespålæg og vejledning Alle unge nyledige, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, får uddannelsespålæg og et særligt tilbud med uddannelsesvejledning. Med afsæt i uddannelsespålægget udarbejdes der sammen med den unge en uddannelsesplan. UU-vejledningen er en central samarbejdspartner i dette arbejde. Centerets UUvejledere indgår derfor i udarbejdelse af uddannelsesplaner og i den daglige sparring vedrørende uddannelse i centeret. Praktikpladser og snuseforløb Nogle unge afbryder uddannelsen fordi de ikke kan få en praktikplads. Projektcenter Unge Job & Uddannelse har stort fokus på den lokale praktikpladssituation og yder en særlig indsats for at skaffe praktikpladser og fastholde unge, der er i gang med et praktik- eller lærepladsforløb, samt at udvikle nye metoder til at øge antallet af pladser. Herlev Kommune har indgået partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri og Dansk Metal om lokale praktikpladser ud fra Herlev Modellen, og vil i løbet af 2015 arbejde for at etablere et partnerskab på serviceområdet. Som en central del af indsatsen for unge, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, har Projektcenter Unge et tæt samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner. Blandt andet har projekter Unge et tæt samarbejde med produktionsskolen om et uddannelsestilbud til de årige, der ikke har en uddannelse og derfor kan have behov for undervisning, der kan løfte deres kompetencer i fx dansk og matematik. Særlig indsats for unge med andre problemer end ledighed Nogle unge kan have behov for ekstra hjælp til at komme i gang med uddannelse eller en anden aktivitet, der kan bringe dem derhen. Det gælder særligt for gruppen af aktivitetsparate unge, men også for nogle uddannelsesparate unge. I Projektcenter Unge tilbydes disse unge særligt tilrettelagte udviklingsforløb samt revalidering, produktionsskole-forløb og praktikker målrettet unge under 18 år. For de unge, der ikke er klar til uddannelse, er indsatsen rettet mod at støtte den unge i at komme i beskæftigelse eller anden aktivitet med uddannelsesperspektiv. Disse unge 13

14 har ofte gavn af uddannelsesunderstøttende tilbud eller en parallelindsats. For denne gruppe unge kan indsatsen bestå af: brobygning virksomhedspraktik undervisning i elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder opfølgningssamtaler mentor Tidlig, tværfaglig indsats Grundlaget for den særlige indsats er det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige medarbejdere i Unge Job & Uddannelse, og enhedens tætte samarbejde med andre relevante aktører i ungeindsatsen. Projektcenter Unge har desuden særligt fokus på unge der er anbragt eller følger specialtilbud samt unge, der er involverede i misbrug eller kriminalitet. Projektcenter Unge arbejder forebyggende i forhold til unge, der er involverede i kriminalitet samt for at få unge, der er i en kriminel løbebane i gang med uddannelse eller job. I forhold til unge med misbrug har centeret et tæt samarbejde med Kagshuset, Herlev Kommunes misbrugstilbud. Gennem det tværfaglige samarbejde kan der ved behov iværksættes en tidlig, koordineret indsats allerede fra det 16. år. Desuden er et tæt, koordineret, samarbejde med uddannelsesinstitutionerne vigtigt, herunder at sikre, at vejlederne bliver informereret om unge med udfordringer, som kan skabe barrierer for uddannelse. En bred vifte af mentorer For mange af de unge, der er visiteret aktivitetsparate, men også nogle uddannelsesparate unge, kan en mentor være nøglen til at komme i gang med og til at gennemføre en uddannelse. Derfor er der tilknyttet en bred vifte af både professionelle og frivillige mentorer til Projektcenter Unge. Derudover står ungekoordinatoren altid til rådighed for fastholdelsessamtaler. Viften af mentorer Projektcenter unge omfatter: Ungementor med psykolog-baggrund (mestring) Virksomhedsrettet ungementor SSP+ koordinator med mentorfunktion Ungekoordinator med mentorfunktion for PAU elever og unge der mangler læreplader Frivillige mentorer - i et samarbejde med frivilligcenter Herlev kontaktstedet. Paralleltilbud og ressourceforløb For gruppen af unge med andre problemer end ledighed, er det vigtigt at have fokus på parallelindsatser, der på forskelligvis kan understøtte uddannelse eller job. Det kan være en parallelindsats med et virksomhedsrettet tilbud kombineret med misbrugseller anden behandling. Blandt andet har rigtig mange unge med forløb i psykiatrien andre problemer end ledighed. Her vil øget brug af ressourceforløb kunne fastholde progression og understøtte vejen til uddannelse. 14

15 Tidlig, jobrettet indsats til ledige tæt på arbejdsmarkedet I Herlev er der fokus på at ledige skal fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og undgå langtidsledighed. Derfor arbejder Jobcenter Herlev målrettet for at ledige hurtigst muligt kommer tilbage i ordinært job eller modtager andre redskaber fra den aktive beskæftigelsesindsats, der kan øge borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. For gruppen af ledige over 30 år, forsikrede ledige u. 30 år samt kontanthjælpsmodtagere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil der fortsat være to hovedspor i indsatsen: virksomhedsrettede aktiviteter og uddannelse. Viften af redskaber målrettet ledige tæt på arbejdsmarkedet består af: Match til ordinært job Visitations- og jobværksted (jobparate kontanthjælpsmodtagere) Jobrotation match til ordinære vikariater Voksenlærling Løntilskud og virksomhedspraktikker Nytteindsats Kortere kurser og uddannelse. Match til ordinært job er det primære redskab til at bringe ledige tilbage i job. Med beskæftigelsesreformen vil den virksomhedsrettede indsats blive yderligere fokuseret mod at skabe match mellem konkrete jobåbninger og lediges kompetencer. Der er derfor stort fokus på samarbejdet mellem jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og virksomheder i og omkring Herlev. Formålet med jobrotation er dels at dække virksomhedernes opkvalificerings- og uddannelsesbehov, uden at virksomheden kommer bagud med arbejdet, og uden at det bliver en økonomisk belastning for virksomheden og dels, at ledige opnår ansættelse som vikar og dermed højner egne kompetencer og skaber netværk i forhold til en fremtidig ansættelse. Sidst, men ikke mindst, opnår virksomheden et bedre rekrutteringsgrundlag i forhold til fremtidige ansættelser Løntilskud anvendes primært til oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på at ledige kan komme i ordinær beskæftigelse. I målgruppen for løntilskud er derfor både job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og dagpenge- og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, der ikke selv er kommet tilbage i beskæftigelse. Formålet med nytteindsats er, at de ledige der kan, skal arbejde for deres ydelse. Nytteindsatsen skal samtidig give den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en offentlig arbejdsplads i op til 13 uger. I målgruppen for nytteindsats er åbenlyst uddannelsesparate unge, indtil de overgår til ordinær uddannelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder samt personer der modtager arbejdsmarkedsydelse. Kortere kurser og uddannelse kan være 6-ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, som følge af ordinær ansættelse, en virksomhedsrettet indsats eller sprogundervisning. Desuden tilbydes den ledige opfølgning og sparring med et stærkt erhvervsfokus, der understøtter en målrettet og realistisk jobsøgning 15

16 Indsatsen for forsikrede ledige Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 forlig om at reformere beskæftigelsesindsatsen for sikrede ledige og den virksomhedsrettede indsats. Reformen træder gradvist i kraft fra den 1. januar Reformen har som mål, at flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt, at ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, at ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det og at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Reformen får stor betydning for den fremadrettede indsats for forsikrede ledige. Reformen skal desuden sikre, at virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Jobcenter Herlev vil fra 1. januar 2015 tilrettelægge indsatsen for ledige, så den understøtter reformens intentioner. Det betyder, at forsikrede ledige fremover vil modtage en indsats med udgangspunkt i: Et intensiveret og fælles kontaktforløb i et tæt samarbejde mellem Jobcentret og relevante a-kasser i starten af ledighedsperioden samt en særlig indsats sidst i dagpenge perioden. En individuel og tidlig indsats hvor ledige kun har ret og pligt til et tilbud. En styrket uddannelsesindsats der giver ledige nye uddannelsesmuligheder og målretter eksisterende uddannelsestilbud. Værkstedstilbud til Jobparate kontanthjælpsmodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får tilbud om at deltage i et visitations- og jobværksted der danner ramme om indsatsen de første 3 måneder. Indledningsvist vil der ske en afdækning i forhold til målgruppe og der vil blive vejledt vedr. CV, ret og pligt som ledig m.m. I forhold til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, med sproglige eller kulturelle barrierer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, er der særligt fokus på danskundervisning og virksomhedsrettede aktiviteter som praktik, der kan bringe den ledige tættere på job. For de jobparate vil der som udgangspunkt blive henvist til ordinære jobs og efter 3 måneder offentlige løntilskud eller nytteindsats. Jobparate borgere på kontanthjælp med en erhvervskompetencegivende uddannelse vil senest tre måneder efter henvendelse blive visiteret til nytteindsats, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Særligt fokus på opkvalificering af ufaglærte ledige over 30 år I 2015 vil Jobcenter Herlev sætte særligt fokus på indsatsen for ufaglærte ledige over 30. år, der modtager dagpenge eller kontanthjælp. Der igangsættes et projekt rettet mod at opkvalificere ufaglærte til faglærte. I projektet vil der være særligt fokus på borgere, som er tæt på, eller allerede har, mistet retten til dagpenge og er overgået til arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller ingen ydelse. Projektet vil tage afsæt erfaringerne fra projektet omkring uddannelse til ufaglærte over 30 år, som i 2014 gennemføres i samarbejde med Gladsaxe Kommune. Projektet omkring opkvalificering vil være centreret omkring: Særlig opkvalificering på erhvervsområder med efterspørgsel på arbejdskraft, fx bygge-anlægsbranchen 16

17 Realkompetencevurderinger som afsæt for målrettet opkvalificering Tæt samarbejde med relevante erhvervsskoler om opkvalificering Modtagere af ledighedsydelse For gruppen af ledige på ledighedsydelse har jobcenteret udviklet et særligt tilbud i form af en jobklub for fleksjobberettigede, der skal supplere den tidlige, intensive og individuelle indsats. Den forebyggende, virksomhedsrettede del af indsatsen angår primært fastholdelse, herunder vejledning til fleksjobbere og virksomheder. Derudover vil jobcenteret arbejde med: fleksjob som en integreret virksomhedsopgave i virksomhedssamarbejdet virksomhedssamarbejde målrettet at skabe åbninger for fleksjob særlig tilrettelagte forløb til ledige på ledighedsydelse, herunder individuelle støtte- og vejledningsforløb kurser og virksomhedspraktik målrettet tilbagevenden Sygemeldte borgere Indsatsen for modtagere af sygedagpenge er først og fremmest centreret omkring samarbejdet med borgere og arbejdsgivere omkring fastholdelse af sygemeldte, herunder: En tidlig fastholdelsesindsats inden 8 ugers sygdom (Fast-track) Tidlig vurdering om risiko for langvarige og komplicerede forløb Jobafklaringsforløb der målrettet peger mod genplacering på arbejdsmarkedet Revalideringsforløb for ledige sygemeldte, der skal omplaceres til nye jobområder Tværfaglig, rehabiliterende indsats til borgere med andre problemer end ledighed Borgere med andre problemer end ledighed skal ligesom ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet, understøttes i at komme tilbage i job gennem en virksomhedsrettet indsats. Denne gruppe skal dog have en langt mere individuelt tilrettelagt indsats, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og muligheder for at sætte sig i spil på arbejdsmarkedet. For denne gruppe borgere er det derfor målet, at der iværksættes en tværfaglig, rehabiliterende indsats som kan skabe progression i borgerens udvikling og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats er derfor fokuseret mod at forberede, træne og udvikle den ledige gennem f.eks. praktik og løntilskud. Den ledige kan også indgå i særligt tilrettelagte udviklingsforløb, herunder særlige virksomhedspraktikforløb. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, tilbydes et individuelt, helhedsorienteret, jobrettet tilbud senest seks måneder efter første henvendelse. Desuden er der særligt fokus på opfølgningssamtaler med denne gruppe ledige. Indsatsen tilrettelægges med et skarpt blik for de forskellige barrierer for arbejdsmarkedstilknytning den ledige kan have, herunder læse- og stavevanskeligheder og funktionsnedsættelser. 17

18 I indsatsen er det centralt, at der er et stærkt tværfagligt samarbejde med og omkring borgeren. Jobcenteret arbejdet målrettet med at udvikle det tværfaglige samarbejde med udgangspunkt i, at borgeren skal være i centrum af eget liv. Som led heri arbejder Jobcenteret med at forbedre trepartssamtalerne mellem ledige, medarbejdere, virksomhedskonsulenter og øvrige samarbejdspartnere samt at udvikle indsatsen i rehabiliterende teams. Mentor som et vigtigt redskab i indsatsen Udover de ovenfor beskrevne aktiviteter findes der en række paralleltilbud, der kan bidrage til, at ledige med andre problemer end ledighed kommer tættere på arbejdsmarkedet. Det gælder for eksempel brugen af sociale mentorer, virksomhedsmentorer og frivillige mentorer til ledige med behov for støtte og sparing og mentorer der kan give konkret støtte til en virksomhedsrettet indsats. Psykisk sårbare borgere For gruppen af psykisk sårbare borgere iværksættes der en tidlig, tværfaglig og sundhedsfremmende indsats, hvor de forskellige redskaber i den virksomhedsrettede indsats til denne målgruppe, bringes i anvendelse. Derudover er parallelindsatser som mentorstøtte i eller udenfor en virksomhed, særligt relevant for denne målgruppe. Som beskrevet nedenfor, gennemfører Herlev kommune i 2014/15 et projekt der skal styrke sammenhængen i udsatte borgeres forløb. Her vil psykisk sårbare borgere være en central målgruppe da det i forhold til denne gruppe er særligt nødvendigt med et stærkt tværsektorielt samarbejde. Sammenhængen mellem indsats og resultater i indsatsen for de svageste borgere Fra 2014 vil Jobcenter Herlev og Projektcenter Unge sætte langt større fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater i indsatsen for de svageste borgere. Dette vil ske med udgangspunkt i, hvorvidt der er den ønskede progression i borgernes forløb, og hvilke redskaber og metoder der medvirker bedst dertil. Fokus på sammenhængen mellem indsats og resultater vil særligt være centreret omkring kontaktforløb og redskaberne: Mentor Virksomhedsrettet aktivering Løntilskud og jobrotation Øvrige indsatser der skal bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet Som led i jobcentrets arbejde med at styrke sammenhængen mellem aktiviteter og resultater i indsatsen for de svageste borgere, vil der blandt anden blive lavet en status på igangværende og afsluttede ressourceforløb ved udgangen af I 2014/15 iværksættes et tværgående projekt i Herlev Kommune, som skal styrke sammenhængende borgerforløb. Læs mere om Projekt sammenhængende forløb og tværgående tilbud på side 21. Jobcenteret vil også fortsat have fokus på at udvikle og øge samarbejdet med relevante aktører i og udenfor Herlev kommune, herunder A- kasser, faglige organisationer m.fl. 18

19 Strategi for den virksomhedsrettede indsats Samarbejdet med lokale virksomheder er højt prioriteret i Herlev Kommune da virksomhedssamarbejdet både er centralt for at jobcenteret kan tilbyde den relevante arbejdskraft til virksomhederne og centralt for, at der er de nødvendige åbninger for den virksomhedsrettede indsats. I 2015 vil den virksomhedsrettede indsats være centreret omkring: Virksomhedsservice, så virksomheder oplever Herlev som en attraktiv erhvervskommune og aktiv medspiller i deres udvikling. At understøtte den tidlige, jobrettede indsats for ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet. At understøtte den tværfaglige, rehabiliterende indsats for borgere med andre problemer end ledighed, med virksomhedsrettede forløb som målretter indsatsen mod arbejdsmarkedet. Samarbejdet med virksomheder om job med uddannelsesperspektiv og andre uddannelsesforberedende aktiviteter Kvalificeret virksomhedsservice En vellykket beskæftigelsesindsats indebærer at Herlev Jobcenter leverer en hurtig, fleksibel og effektiv indsats til virksomhederne. Det er derfor vigtigt at Jobcenteret og virksomhederne er i dialog og kender til hinandens behov, så denne viden kan indgå i indsatsen for de ledige. Et punkt, hvor kendskabet til fremtidige behov er særligt centralt, er de store investeringer i bygge- og infrastrukturprojekter i Herlev og omegn. Her er det vigtigt, at jobcenteret arbejder for at matche efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen. Det gælder blandt andet i forbindelse med udbygningen af Herlev Hospital og investeringerne på DISA-grunden. Derudover vil jobcentret styrke virksomhedssamarbejdet med: Team Herlev virksomheder Gazelle virksomhederne Alle nyetablerede virksomheder For at styrke og fortsætte det gode samarbejde med virksomhederne skal der fortsat være én indgang til jobcenteret for virksomhederne. Derudover arbejder Jobcentret på at sikre en effektiv sammenhæng mellem virksomhedsindsatsen og Herlev Kommunes øvrige erhvervsaktiviteter. I forhold til rekrutteringen af ledige til job er det væsentligt for Jobcenter Herlev at deltage i og bidrage til et godt tværgående samarbejde mellem regionens kommuner. Blandt andet deltager Herlev Kommune i 9-kommune-samarbejdet på virksomhedsområdet. Derudover er jobcenteret godt i gang med jobrotationsprojekter og åbne for samarbejde om jobrotation. Jobcenter Herlev har tæt samarbejde med Herlev kommunes erhvervskonsulent og har medvirket til udarbejdelsen af Herlev Kommunes erhvervsstrategi. Derudover indgår jobcenteret i et nyoprettet netværk af de repræsentanter for afdelinger og aktører i Herlev Kommune, der har samarbejde og tæt kontakt med det lokale erhvervsliv. 19

20 Styrket fokus på virksomhedsservice og jobformidling Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 forlig om at reformere beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige og den virksomhedsrettede indsats. Reformen træder gradvist i kraft fra den 1. januar I forhold til den virksomhedsrettede indsats har reformen som mål, at virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Jobcenter Herlev vil fra 1. januar 2015 tilrettelægge den virksomhedsrettede indsats, så den understøtter reformens intention om styrket fokus på virksomhederne med afsæt i: Et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Et nationalt kontaktpunkt for store virksomheder. Gode jobmatch og relevante åbninger for den virksomhedsrettede indsats Parallelt med servicen til virksomhederne er det centralt, at den virksomhedsrettede indsats skaber åbninger for, at ledige og særligt ledige med barrierer for arbejdsmarkedstilknytning - kan komme ud i virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet med virksomhederne både indeholder en identifikation af virksomhedernes arbejdskraftsbehov og synliggørelse af de muligheder der er for, at virksomheder kan støtte ledige med særlige vanskeligheder i at komme ind på arbejdsmarkedet, herunder muligheder for handicapkompenserende ordninger. Jobcenterets medarbejdere skal derfor have kendskab til mulighederne i de lokale virksomheder så de kan sætte mulige jobåbninger i spil i samarbejdet med den enkelte virksomhed. Virksomhedscentre og partnerskaber Som del af indsatsen for borgere med andre problemer end ledighed er strategien for den virksomhedsrettede indsats også fokuseret mod at der etableres flere virksomhedscentre. Jobcenter Herlev vil også fortsætte og udvide antallet af sociale partnerskaber med lokale virksomheder, som blev påbegyndt i De sociale partnerskaber skal bidrage til at skabe mange flere forskellige åbninger i de lokale virksomheder ved hjælp af øget dialog om særlige ordninger for forskellige typer af ledige. For gruppen af personer der modtager sygedagpenge og gruppen af personer med fleksjob, der er i arbejde, har jobcenteret afsat ressourcer til en forebyggende indsats. Indsatsen, der er målrettet arbejdspladserne skal primært bidrage til, at fastholde målgruppen i job. 20