NYT. fra LandboThy. Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes #1 FEBRUAR 2014

Transkript

1 #1 FEBRUAR 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Nyt ministerhold 2 Mere positive udsigter små landbrug mister støtten fra Markedspladsen - ny service 6 Selvangivelse og årsopgørelse for Indberetning af håndværkerfradrag 8 Børne- og ungeydelse 9 Moms 10 Kapitalafkastsagerne nærmere afgørelse 11 Ta Stilling - Ta Handling til restbeløb pr. ko 12 En fremtid for økologisk mælkeproduktion 14 Natura Ny ansøgningsrunde 16 Godt for pengepungen og godt for miljøet 17 Varme i spaltegulv 18 Rosende tysk omtale af dansk antibiotikareduktion 19 Kvartalsvis hitliste 20 Fodringsstrategi for højtydende søer 20 Personaleændring 20 Mavesår kan opstå hurtigt og hele op hurtigt 21 Organisation i LandboThy 22 LandboThy styrker fagligheden 22 Adresser 23 Mødekalender 24 NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Tlf Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, ben@landbothy Oplag Nyt ministerhold - igen igen! Endnu engang er vi blevet præsenteret for et nyt ministerhold, som hurtigst muligt skal i arbejdstøjet og i gang med de politiske forhandlinger, der gerne skal bane vejen for en ny regulering. Vækstplanen, som blev vedtaget før jul, skulle jo gerne kombineres med og bygge på mange af Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger. Med de seneste måneders massive udskiftninger i ministerierne kan vi kun konstatere, at vi taber terræn i forhold til at få sat skub i en omstilling. Når vi dertil lægger de lidt dårlige historier, der har præget mediebilledet her i starten af året, kommer vi ikke uden om, at den spæde optimisme er en smule under pres. TV dokumentaren Det store Svinerige blev endnu et eksempel på, at et manipuleret og forudbestemt budskab er svært at dæmme op for. Men uanset hvad kommer vi længst med at holde fast i åbenhed og signalere, at vi gerne tager diskussionen. I et sådant forløb dør den politiske populisme ret hurtigt, men det er ærgerligt, at erhvervet i et vist omfang taber image i danskernes bevidsthed. I LandboThy er der travlhed omkring status, og det er altid spændende at se de første driftsregnskaber. Som i tidligere år vil billedet nok være præget af store forskelle og variationer med udgangspunkt i dårlige bytteforhold og ulige finansieringsomkostninger. For LandboThy tegner status for 2013 rigtigt positivt med vækst og omkostningsstyring på den rigtige side af budgettet. Vi kan endnu engang konstatere, at Videncentret Thy-Mors har skabt rammerne for en god og positiv udvikling. I forbindelse med Fagligt Årsmøde den 20. februar og LandboThys generalforsamling den 10. marts vil vi gerne informere yderligere om disse ting. Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 landbothy Mere positive udsigter Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Den 27. januar afholdt LandboThy Kvæg årsmøde på Videncenter Thy-Mors. I sin beretning nævnte næstformand i LandboThy og formand for kvægudvalget Kristoffel Kappel, at da der blev afholdt årsmøde i LandboThy Kvæg i januar 2013 kunne kvægbruget i en avisoverskrift læse: Mælkepriser presset i bund tårnhøje foderpriser. Nu her et år efter er udsigterne langt mere positive for kvægbruget, der har opnået flere mælkeprisstigningerne gennem 2013 og fra februar i år opnår, at mælkeprisen stiger yderligere med 7,5 øre. Omkostningsniveauet er fortsat højt, men alligevel forventes det, at bytteforholdet i 2014 vil blive det bedste inden for de sidste 5 år. Ens rammevilkår i EU Landbrug & Fødevarer Kvæg har fremlagt deres strategi indtil 2018, og et af målene er, at der opnås ens rammevilkår i EU. Det betyder rigtig meget for den danske mælkeproduktion, der ofte pålægges danske særregler, der er strammere end reglerne for øvrige medlemslande i EU. Produktiviteten i virksomheder, inkl. landbruget, skal hele tiden øges. Det kræver et godt samspil blandt andet over til rådgivningen, og at kvægbrugerne er meget bevidste om, at der skal bruges mere og mere tid på ledelsesmæssige opgaver. Dyrevelfærd Kristoffer Kappel talte også om Lov om Hold af Kvæg, der som han sagde:.. er vedtaget i en anden tid, hvor det var nemt at låne midler til ændringer i produktionsbygninger. Sådan er situationen ikke i dag. Vi ønsker helt bestemt god dyrevelfærd i kvægbruget også fordi, der er sammenhæng mellem dyrevelfærd og indtjening. NYT fra LandboThy Men i et erhverv, hvor talrige undersøgelser viser, at managementfaktoren er afgørende, giver det ingen mening at lave generelle reguleringer, bl.a. fordi det bremser mulighederne for vækst i erhvervet. I stedet ønsker vi målrettede tiltag, så vi virkelig opnår bedre dyrevelfærd de steder, hvor der måtte være problemer på området. Sygdomsbekæmpelse Kristoffer Kappel var også omkring kvægbrugets brug af antibiotika, hvor forbruget faktisk er faldet siden veterinærforliget i 2010, hvor kvægbrugerne fik mulighed for selv at behandle med antibiotika, når de samtidig er tilmeldt en ordning med et fast antal dyrlægebesøg om året. Dyrlægens rolle er i dag blevet af mere rådgivende art. Kristoffer Kappel sluttede med at fortælle, at der via Landbrug & Fødevarer Kvæg snarest vil blive igangsat nogle tiltag omkring øget fokus på smittebeskyttelse. Sygdomme som mycoplasma, bovis og salmonella dublin har vist os vigtigheden af, at kvægbrugerne sikrer sig så godt, de overhovedet kan for at undgå at få smitsomme sygdomme ind i deres besætning. Kristoffer Kappel har selv haft sin besætning smittet med salmonella, og det har været en lang sej kamp at komme fri af sygdommen. TILMELD DIG LANDBOTHYS ELEKTRONISKE NYHEDSMAIL PÅ 3

4 foreningsnyt Sæt X i kalenderen ved fredag 13. og lørdag 14. juni, hvor Dyrskuet Thy-Mors 2014 afholdes på dyrskuepladsen i Thisted. 4 NYT fra LandboThy

5 mors-thy familielandbrug små landbrug mister støtten fra 2015 Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug For mange deltidslandmænd har det stor betydning, at de kan se frem til at miste EUs landbrugsstøttebeløb, når regeringens beslutning om at hæve hektargrænsen for enkeltbetaling fra to til fem hektar. I alt drejer det sig kun om ca. 70 mio. kr. om året ud af de samlede ca. 6,2 milliarder kr., som danske landmænd modtager. Det kan få store konsekvenser for livet på landet. Når en bedrift har et CVR-nummer, skal den jo give overskud for ikke at komme i SKATs søgelys, og det kan nu blive svært for mange. Det store svinerige De, der så udsendelsen Det store svinerige på DR for nylig, har nok spurgt sig selv, hvorfor der ikke kunne vises et mere korrekt og sandfærdigt billede af svineproduktionen i Danmark. Landbrugets myndigheder og dyrevelfærdsinteresseorganisationer har altid snakket sammen, og det skal de fortsætte med. Det skal ikke være TV programmer, der skal sætte dagsorden for lovgivningen. Programmerne skal være katalysator for en sund debat. Balancen er nok hårfin, men her har Danmark virkelig en position som frontfigur. Vi skal kunne tjene penge og have en god dyrevelfærd, hvor der hele tiden tænkes forbedringer ind. For produktionens skyld er det vigtigt, at der kan tjenes penge. Ingen virksomheder kan leve uden at tjene penge. Vi skal påvirke rammevilkårene, så de går i retning af bedre dyrevelfærd, men vi skal tænke på balancen, så vi ikke ender med, at al produktion flytter til udlandet. Ordinær generalforsamling i Mors-Thy Familielandbrug Mandag 17. marts 2014 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Der startes med fælles spisning DAGSORDEN Efter generalforsamlingen fortæller Lone An- 1. Valg af stemmetællere, dirigent og referent 2. Formandens beretning dersen om de første Evt. korte beretninger ved udvalgene dage som formand for 4. Regnskab til godkendelse familielandbrugssektionen og viceformand i 5. Evt. indkomne forslag 6. Valg af formand 7. Valg af næstformand Landbrug & Fødevarer. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 9. Valg af folkevalgt revisor 10. Eventuelt Tilmelding på tlf eller på under Kalender Uddeling af legat og Initiativpris SENEST DEN 10. MARTS NYT fra LandboThy 5

6 foreningsnyt Markedspladsen - ny service Ønsker du som landmand at købe/sælge landbrugsvarer, kan vi måske hjælpe dig med formidlingen. På LandboThys hjemmeside er der nu i højre side to muligheder for at indberette og se oplysninger om ting, du ønsker at købe, sælge eller leje/udleje. Når du har indberettet oplysninger, lægger vi hurtigst muligt dine oplysninger ind på listerne. Der ligger allerede emner, så klik ind og kig på mulighederne. VIKARER til enhver opgave Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening Lån billigt hos Landbruget Gartnerier Håndværkere Transport Industri Kunden er i centrum Du kan få en vikar hos vikarservice, der er tilpasset dine behov, jobbet og tiden. NORDVESTJYDSK IKARSERVICE Tlf lige nu til 4,95 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf SilStrupparken thisted 6 NYT fra LandboThy

7 foreningsnyt Ordinær generalforsamling i LandboThy afholdes Mandag 10. marts 2014 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Debat om bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen På valg er: Lars H. Callesen (modtager ikke genvalg) Karl Chr. Thøgersen (modtager ikke genvalg) 7. Øvrige valg 8. Valg af revisor 9. Eventuelt På bestyrelsens vegne Morten Yde, formand Legatmidler uddeles i løbet af aftenen. Efter generalforsamlingen er der indlæg ved repræsentanter fra Thyholm, Morsø og Thisted kommuner. DIT L&F B ANER VEJ FOR BEDRE VILKÅR Vejen til bedre vilkår for landbruget går gennem sammenhold. Lokalt står vi sammen i vores egen forening, og på landsplan står vores foreninger sammen i L&F og arbejder hver dag for mere indflydelse og bedre vilkår. Et lille udpluk of L&Fs politiske resultater og handlinger fra det seneste år: Landbruget er blevet et anerkendt erhverv L&F slæber staten i retten for vandplanerne - og vinder L&F slæber staten i retten for randzonerne Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger giver nye muligheder Se også BLIV MEDLEM I LANDBOTHY - en forening i fremdrift, der er med til at sætte den politiske dagsorden 50% rabat på kontingent det første år TILBUD TIL NYETABLEREDE GRATIS etableringsrådgivning i op til 10 timer GRATIS medlemsskab det første år vi gør en forskel for dig NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura Selvangivelse og årsopgørelse for 2013 Af svend sunesen, økonomikonsulent Selvangivelsen for 2013 kan indberettes til SKAT fra den 10. marts Har man selvstændig virksomhed, skal selvangivelsen indberettes på internettet på SKATs hjemmeside Sidste frist for rettidig indberetning af selvangivelsen er den 1. juli Lønmodtagere kan se deres årsopgørelse for 2013 på nettet fra 10. marts Herefter kan man indberette ændringer til årsopgørelsen. Der vil typisk være behov for at indberette eller ændre befordringsfradrag og eventuelt håndværkerfradrag. Efter indberetning af ændringerne bliver der dannet en ny årsopgørelse. Overskydende skat Overskydende skat bliver udbetalt fra den 4. april Overskydende skat under 100 kr. udbetales ikke, men overføres til næste år som frivilligt indbetalt skat. I reglen udbetales den overskydende skat ca. 8 dage efter indberetning af selvangivelsen. Er den overskydende skat over kr., vil udbetalingen tage længere tid. Man kan også i forbindelse med udbetalingen blive udtaget til kontrol for eventuelt gæld til det offentlige, som man vil modregne i den overskydende skat. Så tager udbetalingen også længere tid. Indberetning af håndværkerfradrag Håndværkerfradrag, man ønsker fradrag for i 2013, kan indberettes til SKAT fra 20. februar Sidste år blev fradragsordningen forlænget til også at gælde for 2013 og Under den tidligere ordning kunne man løbende indberette fradraget. Det har ikke været muligt under den nuværende ordning. Her er det først fra den 20. februar, der er mulighed for indberetning. Der skal senest ske indberetning samtidigt med, at der selvangives for vi sætter pris på din ejendom Tlf NYT fra LandboThy

9 økonomi planter && miljø jura Børne- og ungeydelse Af Hans Højhus, økonomikonsulent Lov om børne- og ungeydelse (børnecheck) er ændret pr. 1. januar Det betyder, at forældre, der har et forskudsregistreret topskattegrundlag over kr., vil få reduceret ydelsen med 2 % af det beløb, der for hver ægtefælle overstiger de kr. Nedsættelsen bliver fordelt over hele året. Det kan derfor være en god ide lige at tjekke forskudsopgørelsen. Hvis forskudsopgørelsen efterfølgende ændres, får det først virkning for det efterfølgende kvartals beregning af ydelsen. Der vil først blive lavet en endelig årsregulering, når der foreligger en årsopgørelse hos SKAT. Det betyder, at man i denne forbindelse kan blive reguleret både op og ned. Har man f.eks. fået for lidt udbetalt i 1. kvartal. vil der således gå måneder, inden restbeløbet udbetales i forbindelse med årsreguleringen. Læs evt. mere på Kan&Vil Gyllealarm Køl & Fryse anlæg GSM kontrol El- Teknik Jordvarme Staldvarme Luft/vand anlæg Gyllekøling Hvidevaresalg & service Vi Kan&Vil, hvis du Kan&Vil! thytk.dk NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura Moms af lisbeth andreasen, registreret revisor Nye omsætningsgrænser Der er fra 1. januar 2014 vedtaget nye omsætningsgrænser for momsafregning: Årlig omsætning Afregning Små virksomheder 0-5 mio. kr. Halvårlig Mellemstore virksomheder 5-50 mio. kr. Kvartalsvis Store virksomheder Over 50 mio. kr. Månedsvis Det betyder, at en del virksomheder er blevet omregistreret til halvårsafregning. Bliver man pr. 1 januar 2014 omregistreret fra kvartalsafregning til halvårsafregning, skal momsen for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014 indberettes og betales 1. september Det er dog således, at virksomheder, der ikke ønsker at blive omregistreret til halvårlig afregning af moms, kan blive på kvartalsafregning, hvis virksomheden senest den 1. marts 2014 anmoder om dette. Så er du en af dem, der er blevet omregistreret til halvårsafregning og stadig ønsker at være på kvartalsafregning, så kontakt regnskabskontoret. Ændring af frist for mellemstore virksomheder Fra 1. januar 2014 er der ligeledes ændret i indberetnings- og betalingsfristen for mellemstore virksomheder til følgende: Skal være indberettet Afregningsperiode og betalt senest 1. oktober december februar januar marts juni april juni september juli september december oktober december marts 2015 Det betyder, at mellemstore virksomheder har fået en længere indberetnings- og betalingsfrist på 20 dage. Egebjerg Maskinstation TILMELD DIG LANDBOTHYS ELEKTRONISKE NYHEDSMAIL PÅ Vi er klar til at hjælpe i marken! Udbringning af gødning og møg Kalkspredning med og uden GPS Nedfældning af ammoniak Sprøjtning med 24 m bom - luftassisteret Kontakt: Tankforsuring med svovlsyre Gylletransport med lastbil Gyllevogn 27 t med 30 m bom Gyllevogn 25 t med 30 m bom Gyllevogn 20 t med 20 m bom 12 græsjordsnedfælder Sortjordsnedfælder Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej Thyholm Tlf / NYT fra LandboThy

11 økonomi & jura Kapitalafkastsagerne nærmere afgørelse af karsten knudsen, chefkonsulent skat Videncentret for Landbrug har på vegne af en klager ført en sag vedr. kapitalafkast. Der blev afsagt kendelse i landsskatteretten den 15. oktober Sagen drejer sig om, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af indkomsten i årene 2000 til 2010 som følge af SKATs styresignal med henblik på ændring af kapitalafkast og opsparet overskud i virksomhedsordningen. Det betyder kort og godt, at klager havde betalt topskat af en indkomst, som han ville have sparet op i virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, så SKAT pålægges at genoptage de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud. Efter denne kendelse afsagt i oktober er der efterfølgende afsagt 2 kendelser i Landsskatteretten den 18. december 2013 omkring samme problemstilling, som også gav skatteyder medhold. Sager i LandboThy Vi har som tidligere skrevet i NYT fra LandboThy 24 tilsvarende sager, som omhandler samme problemstilling. Sagerne blev i sin tid anket til de lokale skatteankenævn med anmodning om berostillelse, indtil Landsskatteretten traf afgørelse. Da afgørelsen nu foreligger, håber vi på en snarlig behandling fra ankenævnene. Der er sendt mail med anmodning om genoptagelse af sagerne til Skatteankestyrelsen i Frederikshavn og Ringkøbing. Vi har fået svar, at arbejdet er igangsat, men tidshorisonten er ukendt. Endvidere understreger de, at det er helt konkrete sager, der er taget stilling til, underforstået at hvis de sager, der foreligger i LandboThy ikke har nøjagtig samme problemstilling, kan afgørelsen være anderledes. Vi håber på snart at kunne arbejde videre med sagerne og få dem afsluttet. FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy 11

12 kvæg kvæg Ta Stilling - Ta Handling til restbeløb pr. ko af helle Sievertsen, afdelingschef kvæg Kan dit konkurrencegen trickes? - Så er det nu, der er en oplagt mulighed for fokus på restbeløb pr. ko. Det fokus vil du gennem 2014 have sammen med en hel masse andre mælkeproducenter, der blandt andet leverer tal til en månedlig opgørelse på landsplan. Indtil videre har 121 besætninger - heraf 15 økologiske - fra henholdsvis LMO, Syddansk Kvæg, Gefion, Lemvigegnens Landboforening, LandboNord og Heden & Fjorden bidraget med tal. Fra januar i år bidrager mælkeproducenter fra LandboThys område også. I første omgang vil det være de kvægbrugere, der deltager i Kvægnøglen, men vi håber, der er flere, der kan se værdien af at kende restbeløbet, og tager imod opfordringen til at få udarbejdet 10 foderkontroller på de malkende køer gennem Restbeløb et øjebliksbillede Når foderkontrollen beregnes, får vi et øjebliksbillede af forholdet mellem mælkemængde, pris, energiudnyttelse og foderpris. I beregningen indsættes en fastlagt grovfoderpris på 107 øre/fe for majs og 117 øre/fe for græsensilage og helsæd. Ved indkøbt foder anvendes de priser, der er indkøbt til på den enkelte bedrift, og restbeløbet afspejler hermed også, hvor god en købmand, du er. Der er penge i en ordentlig fodereffektivitet, og i en tid, hvor kvoten mange steder er en begrænsende faktor, er det et must, at energiudnyttelsen ligger på minimum 93. Der er flere forhold, som påvirker restbeløbet det kan være grovfoderkvalitet, sundhed, reproduktion, fodring og mælkeydelse. BUND GENNEMSNIT TOP Konv. Øko. Konv. Øko. Konv. Øko. Energiudnyttelse 91, ,9 96,2 108,3 99,6 kg EKM/ko/dag 29,5 27,5 35,2 32,3 38,9 38,4 kg EKM/kg TS 1,27 1,23 1,54 1,34 1,65 1,47 Rest/kg EKM 2,18 2,33 2,27 2,43 2,35 2,57 Rest /ko/dag ,83 93,35 12 NYT fra LandboThy

13 kvæg Et godt tilbud fra LandboThy Kvæg På hver enkelt bedrift må man ind og vurdere, hvilke håndtag, der skal justeres på. Det vil være naturligt at gøre umiddelbart efter en foderkontrol. Vi vil gerne sparre i forhold til den indsats, der skal til for at nå det restbeløb, der er målet, eller som bliver målet, nå du kan se, hvad andre præsterer! Du kan få fokus på dit restbeløb pr. ko ved, at du i 2014 tilmelder bedriften til: 10 foderkontroller på de malkende køer, der følges op af en kort skriftlig kommentar, og hvor tallene overføres til den landsdækkende sammenligningsgruppe. Hvor mange Cashcows har du? Samlet pris kun kr. Vi ser frem til, at tallene fra Thy området kan være med til at hæve det gennemsnitlige restbeløb. Afgræsningsskolen 2014 I 2014 deltager LandboThy Kvæg i projekt Afgræsningsskolen - et tilbud til alle kvægbrugere, der interesserer sig for afgræsning - og om deltagelse i et forløb, der både indeholder undervisning og erfaringsudveksling. PROGRAM 12. marts 2014 Formiddagskursus for gruppens deltagere i Videncenter Thy-Mors. Her vil vi primært beskæftige os med planlægning af afgræsningen. Fra sidst i april til sidst i september 6 møder af 2,5 times varighed hos deltagerne på skift. Alle forventes at komme med indspil til emner. Oktober Status-/evalueringsmøde, hvor vi også kigger på, hvad målsætningen for afgræsningen skal være i afgræsningssæson Tilmelding: Tlf eller Afgræsningsskolen er støttet af projektmidler, hvorved egenbetalingen vil blive begrænset. NYT fra LandboThy 13

14 kvæg kvæg En fremtid for økologisk mælkeproduktion Af helle sievertsen, afdelingschef kvæg Gennem en længere årrække opnåede de økologiske mælkeproducenter i gennemsnit et lidt bedre driftsresultat end deres konventionelle kolleger. Siden 2012 har der gennemsnitligt set ikke været den store forskel. Men forskellen på resultaterne bedrifterne i mellem, afhængig af om man befinder sig i gruppen med de bedste eller de dårligste økonomiske resultater, er ikke blevet mindre gennem årene, uanset produktionsform. Håbet er lysegrønt Da økonomer på VFL kom med deres bud på forventningerne i Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater i december 2013, fremkommer der tal for den bedste 1/3 af økologerne, som ligger meget tæt på forventningerne til driftsresultaterne for den konventionelle bedste 1/3. Der står: Efter fem år med lav indtjening har malkekvægbedrifterne endelig udsigt til en markant fremgang i indtjeningen i Den markante fremgang giver de bedste bedrifter mulighed for at investere i en udvidelse af produktionen, mens bedrifter med mindre gode resultater får mulighed for at afdrage på den dyreste del af gælden. Hvorfor lige nu Alt tyder på, vi går en økonomisk lysere tid i møde. I forbindelse med økologikongressen i november sidste år havde detailhandlen også hænderne højt oppe over hovedet. Efter nogle år med dalende eller stagnerende afsætning på økologiske varer er der igen optur, ikke mindst for den økologiske mælk der har været hårdt presset af et for stort prisspænd mellem økologisk og konventionel mælk i supermarkedets køledisk. En beslutning om, at vi vil noget andet end det, vi gør i dag, kommer nok ofte på et tidspunkt, hvor det kan virke irrationelt for udeforstående. 14 NYT fra LandboThy

15 kvæg Mange har været under hårdt pres gennem en længere periode, hvor indtjeningen ikke har været tilstrækkelig. Driftsresultaterne kommer under lup, og måske har nogle følt sig nødsaget til at skære ned på mandskabet for at spare. Græsset gav et elendigt udbytte mange steder i 2013, og erstatningsfoder - hvis det kan købes - er dyrt. - Nogle af økologireglerne virker urimelige. Arronderingen på ejendommen er måske ikke for god, så afgræsning er besværlig. - Det må da være bedre at være konventionel? Et liv som selvstændig Det er vigtigt at tage udgangspunkt i sig selv og dernæst i virksomheden. Hvad skal der til, for at jeg kan have en god (jeg sagde ikke nem) hverdag. - Hvad betyder noget for mig også i forhold til indtjening. Hvis drømmen er at nå kg mælk i gennemsnit pr. ko, så giver det en langt større udfordring som økolog end som konventionel. Hvis sommeren med skiftende vejrlig og besværlige drivveje og små kalve på græs føles som et mareridt, så er op ad bakke som økolog. Som selvstændig og virksomhedsejer har man valgt et liv med udfordringer og mange opgaver, uanset hvilken produktionsform man har valgt. Jeg har gennem mange år haft den glæde at være rådgiver for både økologiske og konventionelle mælkeproducenter. Produktionsformen er forskellig, holdningen kan være forskellig, men der er glæder og problemer, udfordringer og kontrol uanset produktionsform. Ligeledes vil kravet til optimering af produktionen også være en del af gamet for de fleste og uafhængig af produktionsform. Et af tidens argumenter er, at du som konventionel kan udvide din produktion betragteligt mere efter 2015, end du kan som økolog. NYT fra LandboThy Det er muligt, men det er vigtigt at undersøge tingene til bunds, inden ovenstående ræsonnement afstedkommer en beslutning. Vi er et land med skrappe miljøregler og med en finansiel sektor, der sidder hårdt på pengekassen. Hjerteblod Vi kan ikke leve af kærlighed og kildevand ikke ret længe i hvert fald - men uden hjerteblod går det heller ikke, når vi har valgt landbruget som vort erhverv. Livskvalitet er mange ting. For nogle er det at drive et landbrug økologisk en væsentlig del af livskvaliteten, og jeg er overbevist om, at det vil det også være fremadrettet. Hvis ikke vi skal have økologi som en produktionsform i Danmark, hvor så? En god og lokal partner for landbruget i Nordvestjylland Kornhandel - Såsæd - Frø - Gødning - Planteværn Foderblandinger - Råvarer - Olie - Biobrændsel... Se også en del af vort udvalg på ALTID KLAR TIL EN GOD HANDEL! Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg

16 kvæg Natura Ny ansøgningsrunde af Kaj E. Kristensen, kvægbrugsrådgiver Den 1. marts 2014 åbner ny ansøgningsrunde for Natura 2000 projekter til rydning og forberedelse af afgræsning. Alle ansøginger om tilskud i 2013, som opfyldte kravene til ansøgning, blev godkendt. Dog var der en øvre grænse for tildkud til fangfolde på kr. Tilskuddet er 100%. Ring til Kaj E. kristensen på eller send en mail til kek@landbothy.dk for yderligere information. KMP, nøgletalstjek, analyseudskrifter, foderkontrol, ny dyreregistrering Invitation til kursusdag i marts Den nye Dyreregistrering bliver medio januar 2014 lanceret til alle mælkeproducenter, som har Dyreregistrering i forvejen, hvilket er ca stk. Programmet er nu så langt i udviklingen, at mælkeproducenterne kan anvende programmet til alle daglige gøremål og vil opleve store forbedringer i forhold til den eksisterende Dyreregistrering. I forbindelse med ny Dyreregistrering bliver mælkeproducenter tilbudt DMS Pluspakken, som består af Ny Dyreregistrering, Analyseudskrifter, KMP, herunder foderkontrol og Nøgletalstjek. I LandboThy Kvæg har vi allerede snuset til nogle af programmerne og fået et ret godt kendskab til andre, bl.a. foderkontrol. Vi synes, der tegner sig mange spændende muligheder, og håber du har lyst til at deltage i en kursusdagen, hvor der vil være introduktion til KMP, nøgletalstjek, foderkontrol m.v. Undervisere vil være lokale konsulenter samt en medarbejder fra Videncentret for Landbrug, der har stort kendskab til de nyudviklede programmer. Kursusdagen afholdes tirsdag den 4. marts fra kl i Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted. Tilmelding senest den 27. februar 2014 til tlf eller på Pris for deltagelse 500 kr./person inkl. forplejning. 16 NYT fra LandboThy

17 planter & miljø Godt for pengepungen og godt for miljøet af dion g. nørgaard, energi- og miljøirådgiver Tilskud til omlægning til vedvarende energi og energieffektiviseringer i landbruget Tilskud Alene i december 2013 medvirkede LandboThy til at få et tilskud på 3,1 millioner kr. fra Energistyrelsen til investeringer i omlægning til vedvarende energi og energieffektiviseringer i landbruget. Udbetaling af dette tilskud foranlediger, at der mindst investeres 8,5 millioner ude på bedrifterne. Tilskudsordningen er derfor i særdeleshed med til at sætte gang i det lokale erhvervsliv og giver flere arbejdspladser i vores område, samtidig med at det er godt for miljøet. For at få tilskud er det en betingelse, at det fossile varmeanlæg ændres til en vedvarende energikilde. De udbetalte tilskud er primært gået til etablering af stokeranlæg, varmepumper eller halmfyr med følgeinvesteringer, herunder indretning af fyrrum, siloanlæg, skorsten m.v. Energieffektiviseringer Hvis der samtidig med udskiftningen af varmeanlægget foretages energieffektiviseringer, er disse også tilskudsberettigede. Energieffektiviseringerne kan være udskiftning af ventilation (mere energivenlige motorer), klimastyring, ændringer i varmekilde, isoleringer, udskiftning af belysningskilde til LED- belysning, nye varmerør, udskiftning af cirkulationspumper, varmebesparende og isolerende måtter m.m. Der er typisk opnået et tilskud fra Energistyrelsen på 40 til 65 % af investeringerne afhængig af energiforbrugets størrelse og den andel, der anvendes til procesvarme. Der er tale om lukrative investeringer, hvor tilbagebetalingstiden oftest er under to år. Tjek af dit energiforbrug En optimal vurdering af muligheder i Energistyrelsens tilskudsordning foranlediger ofte en mindre gennemgang af virksomhedens energiforbrug på alle områder. LandboThy kan i den forbindelse lave et mindre tjek af virksomhedens samlede energiforbrug. Et Energitjek identificerer og kvantificerer væsentlige energibesparelsespotentialer, herunder sammenligner energiforbruget med tilsvarende bedrifter. For spørgsmål om energibesparelse og tilskudsmuligheder er I meget velkommne til at kontakte LandboThy. Energidag - med fokus på energioptimering Torsdag 20. marts kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted Kom og mød en bred kreds af aktører på én gang og få mere at vide om VE til proces, varmegenvinding, varmepumpeanlæg, herunder jordvarme, samt gyllekøling, halmfyr, stokerfyr, solceller og husstandsvindmøller LandboThy er vært ved let traktement. - ALLE ER VELKOMNE NYT fra LandboThy 17

18 midtjysk svinerådgivning Varme i spaltegulv af mogens bækgaard, ledende konsulent Varme i spaltegulv bag soen ved faring resulterede i en lavere pattegrisedødelighed i kassestier. Varme kan alternativt tilføres via f.eks. en lampe. Effekten af varme integreret i spaltegulvet bag soen i forbindelse med faring blev undersøgt i forhold til pattegrisedødelighed. Der var en lavere dødelighed fra kuldudjævning frem til fravænning ved brug af varme i spaltegulvet ved faring. Forsøget bør dog gentages med et større datagrundlag, så effekten på pattegrisedødelighed kan bestemmes med større sikkerhed. Den opnåede lavere pattegrisedødelighed svarer til 0,3 gris pr. kuld under de givne forsøgs- og produktionsomstændigheder. Dette repræsenterer en værdi på ca. 55 kr. pr. kuld. En omkostning til afskrivning og driftsudgifter skal således være lavere end dette, for at det er rentabelt. Der var 35 C på spaltegulvet lige hen over varmerøret. Overfladetemperaturen på spaltegulvet var 30 C som gennemsnit for spaltegulvsområdet, hvor grisene blev født, lige bag soboksens baglåge. Det var forventet, at overfladetemperaturen på hele spaltegulvet var 35 C. Det var nødvendigt med en fremløbstemperatur på ca. 55 C for at opnå dette. Spaltegulvselementerne med integreret varme var fra det hollandske firma Nooyen. Det benyttede varmesystem havde en uventet ineffektiv overførsel af varmen til spaltegulvet. Dette blev vurderet på basis af den i forsøget nødvendige fremløbstemperatur for at opnå de gennemsnitligt 30 C, og at der var en ringe varmefordeling i spaltegulvselementet. Varme bag soen kan alternativt etableres ved at bruge varmelamper, som tændes før faring og slukkes efter faring. En opvarmning af spaltegulv i kassestier ved faring bør fremadrettet baseres på en mere effektiv teknisk løsning og med varme målrettet dét område, som grisen fødes ud i. En automatisk styring af tænd/sluk på varmen på sti niveau er det mest ideelle for at minimere energiforbruget og undgå opvarmning af spaltegulvet bag soen efter endt faring. DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf , 18 NYT fra LandboThy

19 midtjysk svinerådgivning Rosende tysk omtale af dansk antibiotikareduktion Når danske medier skal fortælle historien om danske svineproducenters forbrug af antibiotika, vinkles der ofte på, at forbruget er højt, og at det bør nedbringes for at undgå bakterie-esistens. Men udenlandske medier ser åbenbart anderledes på historien. Tysklands førende nyhedsmagasin DER SPIEGEL fremhæver i en stort anlagt artikel Danmark som foregangsland i kampen for at reducere antibiotika forbruget. I DER SPIEGEL fremhæver WHO s øverste chef Margeret Chan dansk svineproduktion som pioner på antibiotikaområdet, fordi Danmark som det eneste land faktisk gør en koordineret indsats for at nedbringe antibiotikaforbruget til svin. Hun fremhæver, at Danmark som et af få lande overvåger forbruget, har fuldstændig åbenhed, at dyrlæger ikke tjener på salget af medicin, at man i Danmark ikke længere bruger de kritiske cefalosporiner, samt at danske svineproducenter risikerer sanktioner ved for højt forbrug. Den rosende omtale betyder ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Tværtimod. Vi arbejder hver dag på at få forbruget endnu længere ned. Dels gennem vores udviklingsarbejde og vores daglige pasning af grisene, men også i vores samarbejde med myndighederne og dyrlæger. VI ER KLAR, NÅR BEHOVET OPSTÅR! Klipning af læbælter - stor rækkevidde Tilsætning af syre med udbringning Vi har alt udstyr til roedyrkning Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted Leverandør til fremtidens landmænd Tlf: NYT fra LandboThy 19

20 midtjysk svinerådgivning Kvartalsvis hitliste af mogens bækgaard, ledende konsulent Som en del af det nye samarbejde med AgriNords svinerådgivning udsender Midtjysk Svinerådgivning i denne måned for første gang kvartalsudsendelse. Kvartalsudsendelse kan betragtes som en kvartalvis hitliste, som vi ellers hidtil kun har udsendt en gang årlig i forbindelse med Hot spot. I kvartalsudsendelsen indgår besætninger både fra Midtjysk Svinerådgivning og fra AgriNord, så det samlede antal besætninger, man kan sammenligne sig med, bliver altså væsentligt større. NYT! Som udgangspunkt kommer alle besætninger, hvor vi har e-kontrollen fra kvartalet, med i kvartalsudsendelsen. Hvis vi ikke har jeres e-kontrol i forvejen, men I gerne vil med i opgørelsen, så send os en web back-up, når I har lavet e-kontrol i januar kvartalet. Så kommer den med i næste opgørelse. Fodringsstrategi for højtydende søer Højtydende søer med et højt genetisk potentiale stiller ekstra krav til fodringen. I en artikel i det internationale magasin Pig Progress skriver Jacob Dall, Karsten T. Rasmussen og Arndt Schäfer fra Vilofoss, at fodring af søer bør tilpasses i 4-6 faser i forhold til, hvor soen er i cyklus. Endvidere skal der tages højde for soens huld. En so, som taber sig 40 kg i løbet af en diegivningsperiode, skal æde ca. 180 kg ekstra foder i løbet af den efterfølgende drægtighed for at genvinde tabet under laktationen. Derfor bør huldet løbende kontrolleres, så fodringen sikrer, at søerne bevarer et godt huld. At bevare soen i et passende huld gennem hele cyklus er essentielt for at sikre høj produktivitet og høj holdbarhed. Søernes fodring kræver konstant opsyn og tilpasning i forhold til deres behov. Tag fat i din rådgiver og få et eftersyn og en plan for, hvordan I sikrer optimal fodring af søerne i din besætning. Personaleændring Konsulent Kristian Jensen er pr. 31. december 2013 fratrådt sin stilling i Midtjysk Svinerådgivning, for at tiltræde i en stilling som slagtesvinerådgiver hos Danish Crown. Vi siger tak til Kristian for en flot indsats hos os i gennem næsten syv år og håber, han må befinde sig godt i sit nye job. I Kristians sted har vi pr. 1. januar 2014 ansat agrarøkonom Søren Larsen. Søren har været beskæftiget med svineproduktion under sin uddannelse og har derefter været ansat i foderstofbranchen - først som sælger hos Salling Grovvarer og senest hos Hedegaard Agro i Skive. Med sin baggrund har Søren et solidt kendskab til praktisk svineproduktion, foderområdet og svineproducenter i vores område. Søren skal hovedsagelig arbejde med foderrådgivning og -optimering samt slagtesvinerådgivning. 20 NYT fra LandboThy