Arbejdsglæde anno 2011

Transkript

1 Arbejdsglæde anno 2011 En undersøgelse af hvordan ledere kan skabe større arbejdsglæde for medarbejdere - herunder en kritisk diskursanalyse af hvordan der tales om arbejdsglæde i danske medier Udarbejdet af Lise Eeg Guldvang Vejleder: Mads Winther Handelshøjskolen Aarhus Universitet, december 2011 Antal normalsider (á 2200 enheder): 79 ( enheder)

2

3 December 2011, Lise Eeg Guldvang Indholdsfortegnelse FORORD V ENGLISH ABSTRACT VI 1. INTRODUKTION INDLEDNING PROBLEMFORMULERING PROBLEMFELT AFGRÆNSNING SPECIALEDESIGN 5 FØRSTE DEL: ET SAMFUND PRÆGET AF FINANSKRISE 9 2. SAMFUNDETS NUVÆRENDE SITUATION POLITISKE FORHOLD SAMFUNDSØKONOMISKE FORHOLD SOCIOKULTURELLE FORHOLD TEKNOLOGISKE FORHOLD EMPIRIREDEGØRELSE BØRSEN DANSK ARBEJDSGLÆDE BOMBET TI ÅR TILBAGE AVISEN.DK FOR FÅ FYRAFTENSØL DRÆBER ARBEJDSGLÆDEN ERHVERVSBLADET.DK GLADE ANSATTE ER VIGTIGERE END GLADE KUNDER POLITIKEN TAG ANSVAR FOR DIN ARBEJDSGLÆDE ANDEL DEL: VIDENSKABSTEORETISKE OG ANALYTISKE OVERVEJELSER DEN OVERORDNEDE FORSTÅELSESRAMME SOCIALKONSTRUKTIONISME MICHEL FOUCAULTS BETYDNING FOR SOCIALKONSTRUKTIONISMEN OG DISKURSANALYSEN FOUCAULTS FORSTÅELSE AF MAGT OG VIDEN FOUCAULTS FORSTÅELSE AF SUBJEKTET 25 I

4 Arbejdsglæde anno KRITIK AF FOUCAULTS DISKURSBEGREB FRA DISKURSANALYSE TIL KRITISK DISKURSANALYSE MEDIEBEGREBET MEDIER OG MAGTEN FRA OG OMKRING DEM ANALYSEMETODE FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE KOMMUNIKATIVE BEGIVENHEDER DE TRE DIMENSIONER DISKURSORDENEN INTERTEKSTUALITET IDEOLOGI OG HEGEMONI 34 TREDJE DEL: KRITISK DISKURSANALYSE AF MEDIERNES ITALESÆTTELSE AF ARBEJDSGLÆDE ARBEJDSGLÆDENS DISKURSIVE ORDEN DISKURSER INDENFOR ARBEJDSGLÆDE TEKST OG DISKURSIVE PRAKSISSER ANALYSE AF DANSK ARBEJDSGLÆDE BOMBET TI ÅR TILBAGE ANALYSE AF TEKSTDIMENSIONEN ANALYSE AF DEN DISKURSIVE PRAKSIS ARTIKLENS DISKURSER OPSAMLING PÅ DANSK ARBEJDSGLÆDE BOMBET TI ÅR TILBAGE ANALYSE AF FOR FÅ FYRAFTENSØL DRÆBER ARBEJDSGLÆDEN ANALYSE AF TEKSTDIMENSIONEN ANALYSE AF DEN DISKURSIVE PRAKSIS ARTIKLENS DISKURSER OPSAMLING PÅ FOR FÅ FYRAFTENSØL DRÆBER ARBEJDSGLÆDEN ANALYSE AF GLADE ANSATTE ER VIGTIGERE END GLADE KUNDER ANALYSE AF TEKSTDIMENSIONEN ANALYSE AF DEN DISKURSIVE PRAKSIS ARTIKLENS DISKURSER OPSAMLING PÅ GLADE ANSATTE ER VIGTIGERE END GLADE KUNDER ANALYSE AF TAG ANSVAR FOR DIN ARBEJDSGLÆDE ANALYSE AF TEKSTDIMENSIONEN ANALYSE AF DEN DISKURSIVE PRAKSIS ARTIKLENS DISKURSER OPSAMLING PÅ TAG ANSVAR FOR DIN ARBEJDSGLÆDE OPSAMLING PÅ DE FIRE ARTIKLER DEN SOCIOKULTURELLE PRAKSIS RÅDGIVNINGSDISKURSEN TRYGHEDSDISKURS OG RELATIONSDISKURS ANSVARSDISKURSEN OPSAMLING DELKONKLUSION 71 II

5 December 2011, Lise Eeg Guldvang FJERDE DEL: ARBEJDSGLÆDE OG MOTIVATION I TEORI & PRAKSIS LEDELSES- OG MOTIVATIONSTEORI HVORDAN LEDERE KAN SKABE TRYGHED HVORDAN LEDERE KAN SKABE RELATIONER HVORDAN LEDERE KAN SKABE ANSVAR OPSAMLING: HVORDAN LEDERE I TEORIEN KAN SKABE ARBEJDSGLÆDE ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS - INTERVIEWS UNDERSØGELSESMETODE POSITIONERING AF RESPONDENTER SPØRGSMÅLENE VALG AF VIRKSOMHEDER TIL PERSONLIGE INTERVIEWS EPLEHUSET CREATIV COMPANY PSYKOLOG JONAS NILSSON DISKUSSION AF INTERVIEWRESULTATER MENNESKELIGE VÆRDIER EN HR LEDERS ROLLE FRA MUS TIL TUS SUCCESKRITERIER MEDARBEJDERNE VS. MEDIERNE KOMMUNIKATIONSMATRICEN KONKLUSION 95 LITTERATUR 98 PRIMÆR LITTERATUR 98 SEKUNDÆR LITTERATUR 99 INTERNETSIDER 99 BILAGSOVERSIGT 101 III

6 Arbejdsglæde anno 2011 Figuroversigt FIGUR 1: SPECIALEDESIGN. KILDE: LISE EEG GULDVANG... 8 FIGUR 2: PEST-ANALYSE. KILDE: RICHARD LYNCH FIGUR 3: DE FIRE ARTIKLER, SOM ER GENSTAND FOR ANALYSE. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 4: DEN KOMMUNIKATIVE BEGIVENHEDS TRE DIMENSIONER. KILDE: NORMAN FAIRCLOUGH [2008; 127]...31 FIGUR 5: DISKURSER INDEN FOR ARBEJDSGLÆDENS DISKURSIVE ORDEN. KILDE: LISE EEG GULDVANG...38 FIGUR 6: OVERSIGT OVER DE INDBYRDES RELATIONER I DANSK ARBEJDSGLÆDE BOMBET TI ÅR TILBAGE. KILDE: GREIMAS AKTANTMODEL FIGUR 7: OVERSIGT OVER DE INDBYRDES RELATIONER I FOR FÅ FYRAFTENSØL DRÆBER ARBEJDSGLÆDEN. KILDE: GREIMAS AKTANTMODEL...46 FIGUR 8: OVERSIGT OVER DE INDBYRDES RELATIONER I TAG ANSVAR FOR DIN ARBEJDSGLÆDE. KILDE: GREIMAS AKTANTMODEL FIGUR 9: DISKURSERNE, DER DANNER GRUNDLAG FOR DEN SOCIOKULTURELLE PRAKSIS. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 10: MASLOW S BEHOVSPYRAMIDE. KILDE: ABRAHAM MASLOW, FIGUR 11: SYNERGIER AF SUCCES. KILDE: CHRIS MACDONALD FIGUR 12: OPSUMMERING AF DE VIGTIGSTE PARAMETRE INDENFOR DISKURSERNE. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 13: ARBEJDSGLÆDE. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 14: SAMMENLIGNING AF MASLOWS OG HERZBERGS TEORIER. KILDE: KJÆR ET AL. 2008; FIGUR 15: TRYGHED. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 16: RELATIONER. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 17: ANSVAR. KILDE: LISE EEG GULDVANG...82 FIGUR 18: OVERSIGT OVER, HVAD DER SKABER MOTIVATION OG ARBEJDSGLÆDE FOR DET SELVREALISERENDE INDIVID UNDER FINANSKRISEN. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 19: KOMMUNIKATION AF BUDSKABER TIL STAKEHOLDERNE MEDIERNE OG MEDARBEJDERNE. KILDE: LISE EEG GULDVANG FIGUR 20: ARBEJDSGLÆDE ANNO KILDE: LISE EEG GULDVANG IV

7 December 2011, Lise Eeg Guldvang Forord Dette speciale er kulminationen på en længere studietid, hvor jeg gennem en årrække har beskæftiget mig med kommunikationens mange facetter. Specialet er skrevet i løbet af sommeren og efteråret 2011, hvor fokus på Danmarks økonomi gradvist er blevet større. Efteråret har været præget af et folketingsvalg, der resulterede i et regeringsskifte og der er efterfølgende kommet større fokus på investeringer i samfundet, og spørgsmålet er nu om dette vil smitte af på virksomhederne. Min interesse for emnet arbejdsglæde er steget, i takt med min bekymring for om jeg kan få job, når jeg afslutter min uddannelse. Samtidig har jeg hørt fra venner og familie samt læst i medierne om en stigende utilfredshed. Denne utilfredshed gælder især arbejdsforhold og ledelse. Jeg har herigennem fået lyst til at finde ud af, hvad en ledelse kan gøre for at øge medarbejdernes arbejdsglæde på trods af en finanskrise. Jeg vil gerne rette en tak til specialets tre interviewdeltagere Pia Ørskov, der er HR Chef hos Creativ Company, Ronni Stormbach, som er HR Manager ved Eplehuset og Jonas Nilsson som er praktiserende psykolog. Desuden skylder jeg min vejleder Mads Winther en stor tak for god og konstruktiv vejledning. Jeg vil også gerne takke min nærmeste familie og venner for en usædvanlig tålmodighed og hjælpsomhed under specialeprocessen. En speciel tak skal lyde til min fabelagtige kæreste, som har ydet en helt fantastisk støtte og opbakning, når jeg syntes, at specialeprocessen har været sværest. Lise Eeg Guldvang Aarhus, november 2011 V

8 Arbejdsglæde anno 2011 English Abstract The idea for this thesis emerged in the context of rising unemployment in the Danish labour market and the fact that even highly educated people have severe difficulties finding jobs today. The purpose of this thesis is to find out how leaders can communicate different messages to the respective employees and the media, while attempting to increase employee job satisfaction. Furthermore I want to design a matrix that shows to which stakeholder it is appropriate for managers to communicate with and in what way it will happen. To create an understanding of the situation in the Danish society, in which articles are published, I conduct PEST analysis. Then I will present the four articles to be analyzed, and the media in which they are published. All articles are from the year The articles will be analyzed using Norman Fairclough s Critical Discourse Analysis. And to create an understanding of the context I present the thesis overall framework of understanding; social constructionism. Social constructionism is a modern discipline of postmodernism. The discipline is based on the thesis that reality is a social construction, where especially the language and the way we talk about the world and things, are what constructs reality. One of the theorists who have had great impact on social constructionism is the French philosopher Michel Foucault ( ), who describes the concept of discourse. Foucault's concepts of power, knowledge and personality are all essential to his work, and they form the basis for Norman Fairclough's Critical Discourse Analysis. Before this theory are presented, I clarify my understanding of the Media as being synonymous with the press, and the power of the Media beyond what is identified as discursive power and definition of power. The main concepts of Critical Discourse Analysis are the Communicative Event and the Order of the Discourse. These include the dimensions text, discursive practice, socio-cultural practices, and concepts such as intertextuality, ideology and hegemony. The Critical Discourse Analysis discovers that it is important the media will find the "right" sources of experts and that individuals increasingly need reassurance while it maintains the desire to the fact that self-interest must be present in the job they hold. In addition, it appears that the relationships and communities are important for the individual, and is part of the individual's lifestyle. And in terms of lifestyle, it is essential for individuals to take responsibility of his own life, and with it his own job satisfaction, which supports one of the articles messages that man himself must take responsibility. The conclusion of the critical discourse analysis is that according to media reports, there is a conflict in society because job satisfaction decreases. Therefore the Media publishes the articles VI

9 December 2011, Lise Eeg Guldvang about how it can be strengthened, so that they articulate job satisfaction as being necessary in our present society. Furthermore, they are addressing job satisfaction as something positive that can create a bigger corporate profit. The three primary discourses are the security discourse, the relation discourse and the responsibility discourse. These are included in Part Four of how managers can increase security, relationships and responsibilities - and thus enhance job satisfaction. Through various motivational and management theories (eg. Herzberg and Maslow), I have found that the following are the main parameters that can be part of a strategy to increase motivation and enhance job satisfaction: A leader must take into account the employees individual needs and employees should be recognized for good work. Also the leader should assign responsibility to the employee - which, however, has to make an effort to take responsibility for tasks. Managers must focus on creating good relationships between employees - and between employees and management. Finally employees must be involved in the company's strategy and current situation. Through three interviews with two Human Resource managers and a psychologist I have found many common denominators between my results from what the theory says are important and between how Managers actually do enhance job satisfaction. The matrix that I have designed shows how a company can communicate to employees and the media and who should be communicated to at first. I have found that the positive messages can be disseminated to the media first in order to generate positive publicity for the company. The negative messages must instead be communicated to the employees first so they get insight into the company's situation and thus feel involved. VII

10

11 December 2011, Lise Eeg Guldvang 1. Introduktion Dette kapitel præsenterer specialets emne, problemfelt, afgrænsning og opbygning Indledning Arbejdsglæde er ikke en luksus eller et tilvalg og ikke forbeholdt gode tider. Det er en absolut forudsætning for, at dine medarbejdere kan yde deres bedste. Andreas Kjerulf, ekspert i arbejdsglæde [2009] Finanskrise! Besparelser! Nedskæringer! De sidste år har været præget af en økonomisk krise, som vi ikke har set magen til siden 1930 erne. Efterhånden har de fleste danskere oplevet krisens grimme sider, og det har for nogle fået en stor konsekvens i form af økonomisk tab el.lign. Samfundet er også hårdt ramt. Vi har gennem længere tid hørt om et stort antal fyringer og stigende ledighed. Medierne har fortalt vidt og bredt om krisen og de mange problemer, der fødes ud af den. Herunder det stigende antal konkurser, nedskæringer i virksomhederne samt den dalende arbejdsglæde. Spørgsmålet er, hvilken rolle medierne spiller i danskernes forståelse af samfundet og dets udfordringer i forbindelse med finanskrisen. Langt hovedparten af de informationer som vi dagligt modtager, kommer fra medierne. Derfor bliver et vigtigt spørgsmål, om medierne, gennem deres rolle som informationsleverandører, har magt over den offentlige mening? I fald medierne har betydning for, hvilken mening vi danner, bliver det i høj grad vigtigt, hvilke historier og begivenheder vi får kendskab til. Og endnu vigtigere; hvilken vinkel medierne tillægger de informationer, vi modtager. Hvis vi tillægger medierne ovenstående magt, kan det argumenteres, at vi som individer ikke danner vores egen mening, men blot har den mening, som medierne fortæller os, er den rigtige at have. Dette er imidlertid sat på spidsen, men samtidig er det svært at se bort fra, at medierne har forskellige værktøjer til at påvirke eller ændre vores mening inden for et specifikt emne. Idet medierne selekterer i, hvilke informationer de formidler, kan det have en afgørende betydning for os, da det må antages, at vi ikke kan have en mening om et emne, hvis vi ikke har et kendskab til det. Medierne er gentagne gange blevet udråbt som den fjerde statsmagt 1, og som beskrevet ovenfor er det sandsynligt, at mange bliver påvirket af den informationsstrøm, vi dagligt modtager. Af denne årsag er det både interessant og vigtigt at fokusere på mediernes magt, og hvordan denne magt skal forstås. 1http:// DB3C 1

12 Arbejdsglæde anno 2011 Virksomhederne har under krisen haft forskellige muligheder for at spare på udgifterne her og nu, så de kunne holde sig oven vande eller undgå underskud, som fx fyringer og nedskæringer. Men spørgsmålet er, hvad konsekvensen af dette bliver på længere sigt. Hvis vi igen ser på mediernes magt og anser dem som ansvarlige for en del af den offentlige meningsdannelse, kan de mange negative artikler give indtrykket af, at der er en generel negativ stemning omkring det at gå på arbejde. Faren er, at arbejdsglæden daler endnu mere, og dermed er der opstået en risiko for, at mediernes artikler kan virke selvforstærkende, idet de negative artikler kan få folk til at se endnu mere negativt på deres arbejdsgiver. Især når de selv oplever krisen på tæt hold i forbindelse med fyringer, nedskæringer og besparelser på jobbet. Betingelserne for at skabe sig en karriere har ændret sig gennem mange år. I dag ses det ofte, at de unge medarbejdere søger nye udfordringer efter få år hos en virksomhed. Dermed er de dage, hvor medarbejderne opnåede 25 års jubilæum fortid. Dette stiller større krav til nutidens virksomheder, der skal gøre en indsats, hvis de ønsker at beholde deres medarbejdere gennem mange år. Ønsket om et job, der kan forsørge familien, er efterhånden blevet erstattet af ønsket om selvrealisering. Derfor står virksomhederne med, hvad der kan betegnes som en endnu større udfordring; konsekvenserne af nedskæringer af arbejdsstyrken og generelle besparelser. For spørgsmålet er, hvordan lederne kan tage hånd om de resterende medarbejdere, som måske har mistet tilliden til ledelsen og oplever en mindre lyst til at gå på arbejde pga. faldende arbejdsglæde. Dette speciale tager udgangspunkt i, hvad ledere kan gøre for at øge medarbejdernes arbejdsglæde på trods af den økonomiske krise, som Danmark befinder sig i. Dette kan imidlertid være komplekst, for hvis alle virksomhedens medarbejdere betragtes som individer, må det formodes, at de alle har separate meninger om, hvad der leder frem til arbejdsglæde samt, hvordan de hver især motiveres på bedste vis. Det kan derfor som udgangspunkt være nødvendigt at finde nogle fællesnævnere (som fx den offentlige mening) og derefter eventuelt gå i dybden med den enkelte medarbejder. Udgangspunktet for dette speciale bliver fællesnævnere inden for motivationsfaktorer. 2

13 December 2011, Lise Eeg Guldvang 1.2. Problemformulering På baggrund af ovenstående vil jeg forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvordan kan ledere kommunikere forskellige budskaber til henholdsvis medarbejdere og medier, og samtidig forsøge at øge medarbejdernes arbejdsglæde? Jeg vil udforme en matrix, der viser, til hvilken stakeholder det er hensigtsmæssigt for ledere at kommunikere og hvordan det skal ske. Følgende skal hjælpe mig til at besvare min problemformulering: Jeg vil gennem en kritisk diskursanalyse af fire artikler undersøge, hvordan medierne italesætter arbejdsglæde. Ved hjælp af teori om motivation og ledelse vil jeg undersøge, hvordan en leder på bedste vis kan motivere medarbejderne og skabe større arbejdsglæde. Gennem tre interviews vil jeg søge at afdække, hvad ledere gør og bør gøre for at skabe større arbejdsglæde blandt medarbejdere Problemfelt For at forstå principperne i kritisk diskursanalyse er det nødvendigt at vende sig mod socialkonstruktionismen, hvilken Michel Foucault har en stor aktie i. Hans forståelse af sproget og dets opståen og forandring er en del af socialkonstruktionismen, hvor der stilles spørgsmålstegn ved subjektet som center for tanke, følelse og fornuft. Anvendelsen af den socialkonstruktionistiske tilgang i dette speciale skal give en indsigt i og en forståelse af de bagvedliggende tanker og præmisser inden for det diskursanalytiske felt. Den kritiske diskursanalyse skal lede mig videre til at undersøge, hvad ledere kan gøre og har gjort for at optimere medarbejdernes motivation og arbejdsglæde. Det sker ved at sætte fokus på ledelses- og motivationsteorier, og foretage kvalitative interviews med to forskellige HR Chefer. For at operationalisere problemformuleringen vælger jeg at inddele specialet i fire dele (jf. afsnit 1.5); Første del beskriver det danske samfund værende præget af finanskrise, andel del beskriver de 3

14 Arbejdsglæde anno 2011 videnskabsteoretiske og analytiske overvejelser, tredje del indeholder den kritiske diskursanalyse mens fjerde del omhandler arbejdsglæde og motivation i teori og praksis. Specialet skal anskues som et betydningsdannende forløb, der afspejler min måde at anskue verden på. Derfor skal problemformuleringen opfattes som et analytisk felt, hvilket jeg på forhånd afgrænser ved at arbejde med diskurser (jf. kap. 6), der både skaber og forandrer den sociale verden. Min hensigt er således ikke at finde frem til en objektiv sandhed Afgrænsning Specialets overordnede emne arbejdsglæde dækker over flere aspekter end omfanget af dette speciale tillader, hvorfor det har det været nødvendigt at afgrænse på en række punkter. Dette speciale har bl.a. til formål at afklare, hvordan der tales om arbejdsglæde i medierne samt, hvordan ledere kan skabe bedre betingelser for øget arbejdsglæde. Dette gøres med baggrund i socialkonstruktionismen, der er en psykologisk disciplin, hvorfor det vil være oplagt at inddrage teori fra psykologiens verden. Men da specialets fokus ligger på den organisatoriske vinkel i forhold til motivation, anvender jeg den socialkonstruktionistiske tilgang som grundlag for specialets analyser af tekster og interviews. Formålet med at inddrage Michel Foucaults tanker om diskurs, magt og subjekt er at danne et grundlag for det videre arbejde med Norman Faircloughs teori om Kritisk Diskursanalyse. Af den grund bliver Foucaults tanker ikke udfoldet i sin fulde størrelse, men udelukkende på et plan, der skal skabe forståelse for, på hvilket grundlag Faircloughs teori er opstået, og hvorfor han har taget enkelte af begreberne til sig, ændret andre samt tilføjet sine egne begreber. Fairclough lægger i sin teori op til en vis metodefrihed, hvilket jeg uddyber i kapitel 5. Jeg arbejder ud fra de konkrete værktøjer, han fremsætter, men på grund af den sociokulturelle praksis omfattende muligheder vælger jeg en selektiv tilgang, der ikke inddrager sociologiske eller kulturelle analyser. Jeg vælger bl.a. at trække på Pierre Bourdieus teorier om felt og kapital. Derudover vil jeg inddrage elementer fra Zygmunt Baumans teori om fællesskab og tryghed samt Anthony Giddens teori om ekspertsystemer samt livsstil. Disse teorier vil ikke blive udfoldet i specialet, men vil udelukkende fungere som baggrundsteorier. Jeg vælger at inddrage Giddens teorier på trods af, at han videnskabsteoretisk hører til hermeneutikken. Det gør jeg på baggrund af, at der både i denne tilgang samt i socialkonstruktionismen er tale om uendelige fortolkningsprocesser, hvor der ikke findes en endegyldig sandhed, men derimod en subjektiv sandhed, der afspejler fortolkerens forforståelse. Desuden er den sociale virkelighed i begge tilgange socialt og historisk forankret, og samtidig forandres den i takt med samfundsudviklingen. 4

15 December 2011, Lise Eeg Guldvang I specialets fjerde del gennemgås forskellige teorier omkring motivation, der alle skal bidrage til at klarlægge, hvorledes en virksomhed på bedste vis kan motivere medarbejderne og bidrage til en større arbejdsglæde. Jeg vælger at inddrage teorierne uden at forholde mig til dem. Her vil det igen være en oplagt mulighed at inddrage teori fra psykologiens verden fx Axel Honneths (f. 1949) anerkendelsesteori, men dette udelades for bedre at kunne komme omkring organisatoriske motivations- og ledelsesteorier. Dog vil jeg inddrage enkelte elementer fra psykologiens verden, da et af interviewene vil blive foretaget med en praktiserende psykolog med erfaring inden for rekruttering, workshops omkring positiv psykologi mm Specialedesign Efter specialets indledende afsnit er vi nu klar til at se nærmere på, hvorledes specialet er bygget op. Opbygningen skal ses som en fortløbende proces, hvor hver enkelt del leder frem til den næste, hvilket også ses af figur 1 sidst i indeværende afsnit. Oversigten over specialets resterende tolv kapitler, ser ud som følger: Kapitel 2 Samfundets nuværende situation Finanskrisens betydning for det danske samfund og arbejdsglæden bliver introduceret i dette kapitel. Det beskrives ved hjælp af en analysemetode til at beskrive organisations omverden; PESTanalyse. Formålet er at skabe en generel forståelse for, hvad der rører sig i samfundet, og derfor har betydning for specialets analyser og konklusioner. Kapitel 3 - Empiriredegørelse Jeg har udvalgt fire forskellige artikler til en kritisk diskursanalyse, og disse bliver i kapitel 3 præsenteret med en kort beskrivelse af avisernes målgruppe og politiske ståsted samt et resumé af hver artikel. Kapitel 4 Den overordnede forståelsesramme I dette kapitel præsenteres den overordnede forståelse af socialkonstruktionismen. Efterfølgende introduceres Michel Foucaults tanker om diskurs, magt, viden og subjekt, som har til formål at danne et grundlag for det videre arbejde med Norman Faircloughs teori om Kritisk Diskursanalyse. Yderligere har dette kapitel til formål at afklare specialets forståelse af mediebegrebet og mediemagt. 5

16 Arbejdsglæde anno 2011 Kapitel 5 - Analysemetode Kapitel 5 klarlægger Norman Faircloughs tilgang til den kritiske diskursanalyse. Det gøres ved at behandle forskellige begreber inden for feltet. Herunder hans tredimensionelle diskursmodel, intertekstualitet samt hegemoni. Dermed bliver dette afsnit essentielt i forhold til specialets analysedel i kapitel 7. Kapitel 6 Arbejdsglædens diskursive orden Formålet med kapitel 6 er at klarlægge, hvilken diskursorden jeg lægger ned over specialet og dermed hvilke diskurser, der skal være fokus på i analysematerialet. Til at udvælge disse, vender jeg mig mod sekundær litteratur, som ligeledes præsenteres i kapitel 6. På denne måde afgrænser jeg fra andre diskurser og diskursordener og jeg undgår dermed unødvendig forvirring omkring specialets fokus. Kapitel 7 Tekst og diskursive praksisser Den kritiske analyse af specialets fire valgte artikler er formålet med kapitel 7. Hver artikel analyseres separat, hvor tekst og diskursiv praksis er i fokus. Efter hver artikel afsluttes med en opsamling på den specifikke artikel. Til slut i kapitlet opsamles alle artiklerne. På baggrund af ovenstående skabes der et grundlag for at kunne placere alle fire artikler i den sociokulturelle praksis, der analyseres i det efterfølgende kapitel. Kapitel 8 Den sociokulturelle praksis Dette kapitel samler de fire analyser af diskursiv praksis samt tekst, og placerer dem i den bredere sociokulturelle kontekst. Derved skabes en samlet forståelse for betydningen og fortolkningen af artiklerne. For at kunne gøre dette trækker jeg på forskellige teorier om det moderne samfund, jf. afsnit 1.4 om specialets afgrænsning. Kapitel 9 Delkonklusion Kapitel 9 samler op på de vigtigste pointer i forbindelse med mediernes fremstilling af arbejdsglæde. Kapitlet afslutter endvidere specialets anden del omkring den kritiske diskursanalyse, hvorfor dette kapitel også har til formål at konkludere på første del af specialets problemformulering. Den viden, som er opnået gennem denne andel del, føres videre i specialets fjerde del. 6

17 December 2011, Lise Eeg Guldvang Kapitel 10 Ledelses- og motivationsteori I dette kapitel tager jeg emner op fra kapitel 8 og finder ud af, hvad forskellige motivations- og ledelsesteorier siger om disse. Dermed bliver indholdet af dette kapitel essentielt i forhold til udarbejdelse af interviews i kapitel 11 samt udviklingen af modellen i kapitel 12. Kapitel 11 Arbejdsglæde i praksis - interviews Dette kapitel starter med en kort beskrivelse af teorien om kvalitativ metode, som jeg anvender til interviews med tre forskellige personer; henholdsvis to HR Chefer og en praktiserende psykolog. Endvidere præsenterer kapitlet min interviewguide samt resultaterne af de tre interviews. Disse skal sammenholdes med teorierne fra forrige kapitel, og udfaldet kommer til at danne baggrund for udformningen af matricen i specialets tolvte kapitel. Kapitel 12 Hvordan skal ledere kommunikere? Hensigten med dette kapitel er at fremstille en matrix, der fortæller, hvordan virksomheder skal forholde sig til dels medierne, dels medarbejderne. Dermed bliver det et værktøj, der kan anvendes i arbejdet med at højne arbejdsglæden blandt de ansatte. Kapitel 13 Konklusion Dette kapitel har til formål at samle op på specialets væsentligste pointer og besvare specialets problemformulering, der er opstillet i kapitel 1. Specialets struktur kan ses i nedenstående model: 7

18 Arbejdsglæde anno 2011 Figur 1: Specialedesign. Kilde: Lise Eeg Guldvang 8

19 December 2011, Lise Eeg Guldvang Første del: Et samfund præget af finanskrise 9

20 Arbejdsglæde anno Samfundets nuværende situation Som gennemgået i forrige afsnit er formålet med dette kapitel at skabe et overblik over, hvad der kendetegner det nuværende danske samfund. Dette skal bidrage til en bedre forståelse for udviklingen i samfundet, under hvilken specialets artikler er publiceret. Til at beskrive den nuværende situation i forhold til det danske samfund, lader jeg mig inspirere af en omverdensanalyse - PEST-analysen (Political, economic, sociocultural, technological factors) [Lynch 2006; 84]. Formålet er at identificere de nøglefaktorer, som har indflydelse på virksomhederne samt at forstå sammenhænge og begivenheder. Der er tale om en omverdensanalyse, som giver et makrooverblik over udviklingen i samfundet. Teknologiske forhold Politiske forhold Omverden Sociale og kulturelle forhold Samfundsøkonomiske forhold Figur 2: PEST-analyse. Kilde: Richard Lynch 2.1. Politiske forhold Efteråret 2011 har i høj grad været præget af et folketingsvalg, der resulterede i et regeringsskifte. Et af finanslovsforslagene, der er til forhandling, er en stigning af afgifter og skatter. Vi har allerede set konsekvenser af fedt-afgiften i forhold til virksomheder, der søger udenlands. Dette kan yderligere blive forstærket, hvis den omtalte sukkerafgift ligeledes indføres. Samtidig kan skatterne stige, hvilket kan bidrage til et lavere forbrug hos danskerne Samfundsøkonomiske forhold Den danske samfundsøkonomi er af stor betydning i disse år. Som nævnt i indledningen spiller finanskrisen en stor rolle i dagens Danmark og har foranlediget stor usikkerhed i forhold til både privatøkonomien, virksomhedernes økonomi og samfundsøkonomien. 10

21 December 2011, Lise Eeg Guldvang Arbejdsløsheden er i efteråret 2011 på 6,2 pct. af Danmarks samlede arbejdsstyrke 2. På trods af den stigende arbejdsløshed er der stadig brancher, hvor der mangler arbejdskraft. Dette er bl.a. et tegn på, at Danmark er midt i en overgang fra industrisamfund til et videnssamfund, hvorfor viden bliver en vigtigere og vigtigere resurse. Denne omstilling er af stor betydning for samfundet og medfører nogle konsekvenser, fx i form af manglende arbejdskraft indenfor nogle brancher. Den dårlige samfundsøkonomi smitter af på virksomhederne, som pga. fx faldende forbrug og større afgifter må fyre medarbejdere, skære ned på goderne osv. En af de funktioner i en virksomhed, der især kan være med til at skabe og formidle arbejdsglæde er HR og kommunikationsafdelinger. Alligevel er der hos flere virksomheder blevet skåret ned på disse afdelinger. Fordelen ved at skære ned på dem er, at kunderne ikke oplever nogen umiddelbar forringelse af servicen, modsat hvis der fx blev skåret ned på produktionsmedarbejderne. Dette må siges at være en kortsigtet løsning, da HR- og kommunikationsafdelingerne i høj grad kan være med til at skabe gode rammer for de tilbageværende medarbejdere Sociokulturelle forhold I takt med at arbejdsløsheden er taget til, og virksomheder gået konkurs, er utrygheden steget blandt danskerne. De kan ikke længere vide sig sikre på, at de kan beholde deres job i fremtiden. Dermed må der formodes at ske nogle ændringer i samfundet, hvilket jeg vender tilbage til i kapitlet om den sociokulturelle praksis. Individet er i høj grad afhængig af det omkringliggende samfund, og hvad der rører sig her. Hvis fx en ægtefælle mister sit job, er den anden part pludselig mere afhængig af sin indkomst og har derfor brug for en højere grad af tryghed i sin ansættelse. Familiestrukturerne i dagens samfund har gennem de sidste mange år ændret sig. Det betyder, at fraskilte forældre, der lever alene med børn er meget mere almindeligt nu end for få år siden. Dermed er der et stigende antal danskere, der skal betale for husholdning og børnenes fritidsaktiviteter alene. Som tidligere nævnt har finanskrisen medført fyringer for nogle og lønstop for andre, hvorfor det for mange personer har betydet et fald i forbruget, hvilket kan medføre ændrede forbrugsvaner. Dette kan give bekymringer i hverdagen som sammen med eventuelle frustrationer over en arbejdsgiver, kan være med til at give arbejdsglæden et knæk