FREDERIKS VÆRK. En stålsat vision. Halsnæs Kommune. Industrimuseet Frederiks Værk

Transkript

1 FREDERIKS VÆRK En stålsat vision Halsnæs Kommune Industrimuseet Frederiks Værk

2 FREDERIKS VÆRK - en stålsat vision Forprojekt om grundlaget for en fremtidig udvikling i Frederiksværk, baseret på industrikulturens enorme potentiale. Indhold 1 Hvilket formål har projektet? 2 Projektets demonstrationsværdi 3 De stedbundne kvaliteter 4 Hvad indeholder projektet? 5 Den store udfordring 6 Aktiviteter 7 Hvordan organiseres projektet? 8 Hvem gavner det? 9 Tidsplan 10 Økonomi Bilag A Kort over Frederiksværk - de fire cirkler B De tre grænser C Projektbudget D Kommunefakta 2

3 Hvilket formål har projektet? Halsnæs Kommune ansøger hermed Realdania om kr. til et forprojekt. Projektet skal være med til at lægge grundlaget for den fremtidige udvikling i kommunens største by, Frederiksværk. 1 Forprojektets mål er, gennem en analyse og udredning, at skabe forudsætningerne for en efterfølgende arkitektkonkurrence. I forundersøgelsen ønskes det afdækket, hvordan Halsnæs Kommunes målsætning realiseres. Målsætningen er, at Frederiksværks enestående industrielle kulturmiljø, fra 1700-tallets militære industrielle kompleks til den stadigt aktive stålindustri, skal spille hovedrollen i styrkelsen af lokal identitet, helhedsorienteret planlægning, bæredygtig turisme og en lokalt funderet oplevelsesøkonomi. Det er desuden en ambition at slå igennem, ikke kun som et dansk, men som et europæisk industriminde og på lang sigt som industriel verdensarv. For at nå målene og opfylde ambitionerne er det af afgørende betydning, at Frederiksværks enestående historie synliggøres for både læg og lærd. Det kan blandt andet ske ved, at der skabes sammenhæng mellem flere adskilte kulturmiljøer og enkeltstående industrimonumenter i byrummet. (Bilag A) Denne ansøgning vedrører den første af tre faser: Første fase rummer de analyser og den udredning, der skal til for at skabe fundamentet for en arkitektkonkurrence. Der ønskes blandt andet analyser af, hvordan industri- og kulturhistorien kan blive et bindeled i bystrukturen og skabe et nyt grundlag for byudvikling, ligesom det ønskes nærmere belyst, hvordan man kan øge by- og livskvaliteten med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter. Der ønskes også gennemført en udredning af, hvordan man kan synliggøre industrikulturens enorme potentiale, samt hvordan der mellem de adskilte kulturmiljøer kan skabes sammenhæng. Anden fase vil bestå i gennemførelsen af en arkitektkonkurrence, hvor der arbejdes i både streg og tanke. En konkurrence der går på tværs af forskellige fagligheder, bryder grænser og som er nyskabende. Den tredje vil bestå i gennemførelsen af hele projektet eller dele af de fremkomne forslag. 3

4 Projektets demonstrationsværdi På trods af at Frederiksværk, grundet sin historisk betingede erhvervsstruktur har mistet mange arbejdspladser og er ramt af den økonomiske krise, ser Halsnæs Kommune en række muligheder for, at købstaden fortsat kan udvikles til et attraktivt og spændende bysamfund. Det store potentiale skal imidlertidig forløses. Det vil vi gøre ved at bringe tre fokuspunkter i spil: 2 Byplanlægning med kulturarven som rygrad 250 års levende industrikultur formidlet gennem bymiljøet Industrikulturen som grundlag for en lokalt forankret oplevelsesøkonomi Der ligger et kæmpe potentiale og nogle store kvaliteter i fabriksog industribyen Frederiksværks miljøer omkring Gjethuset, Kanalerne, Krudtværket og Stålværkerne. I den hårde konkurrence om at tiltrække nye, yngre og kreative borgere, er den autentiske og synlige historie en afgørende faktor. Områdets potentiale er på nuværende tidspunkt kun delvist forløst, og der ligger muligheder og venter i og omkring de spredte industrimiljøer. Udfordringerne i Frederiksværk kendes i mange andre af landets nuværende eller forhenværende industribyer. Karakteristisk for disse byer er, at de har set virksomheder og yngre borgere flytte sig fra periferi til vækstcentrene. Disse yderområder er i princippet ramt af de samme strukturelle forandringer og står derfor også med de samme problemstillinger. Projektet kan derfor have stor demonstrationsværdi for andre byer med lignende udfordringer. Spørgsmålene og deres svar er mange: Hvordan kan man synliggøre industrikulturens enorme potentiale? Hvordan kan nærheden til et center udnyttes i en periferi? Hvordan kan man med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter øge by- og livskvaliteten? Hvordan kan en industri- og handelsbys faciliteter udnyttes bedre? Hvordan kan man, i kystregionerne bringe de mange sommerhuse og deres sommergæster i spil i forhold til at skabe en lokal oplevelsesøkonomi? Hvordan kan man bruge frivillighed og social inklusion til at skabe identitet og livskvalitet for borgerne? 4

5 De stedbundne kvaliteter De fleste, der ikke kender Frederiksværk, forbinder uvilkårligt bynavnet med forurenende fabrikker og tung industri, men Frederiksværk er meget mere. Frederiksværk er først og fremmest en by med en stolt historie. Netop historien skal være dynamoen i arbejdet med at gøre kommunen kendt som et spændende sted at bo, som attraktion og et sted for gode oplevelser. Det er Halsnæs Kommunes stålsatte vilje, at industrihistorien skal bane vejen for dette fremtidsmål. Den officielle anerkendelse heraf kom i 2007 med udpegningen af Frederiksværk som ét af Danmarks 25 Nationale Industriminder. 3 Frederiksværks forholdsvis korte historie har efterladt en unik mængde fysiske levn fra industrialiseringens tidsalder. Byens udvikling fortæller 250 års dansk industrihistorie, ikke blot i ord, statistik og billeder, men også i form af bygninger, anlæg og maskiner: Gjethuset, Palæet, Arsenalet, Krudtværket, Trækulsbrænderiet og Svovl- og salpeterladen med værksteder og maskiner. Læg dertil Kanalerne, Havnestøberiet, Kontiværket (Duferco), Pladevalseværket (Dansteel) og Elektrostålværket (Vorskla Steel) samt de tilhørende boligblokke, rækkehuse, idrætsanlæg og kolonihaver. Frederiksværk har med andre ord en historie, der er synlig, og som udgør en del af borgernes daglige omgivelser. Frederiksværk adskiller sig i sin byplan og bygningsstruktur markant fra andre købstæder ved at være opstået omkring en fabrik. Stedets mange værksteder og fabrikker har gennem århundreder fremstillet krudt, kugler og kanoner til rigets forsvar. Selve byens identitet er knyttet til rollen som Danmarks største militær industrielle kompleks samt til den, i en dansk sammenhæng, enestående stålværksindustri. (Bilag B) I 1700-tallet sameksisterede kanonstøberiet og krudtværket med en række mindre, håndværksbetonede virksomheder, der blandt andet producerede knive, sabler, instrumenter, maskindele samt forskelligt husholdningsgods. I 1802 tilføjedes et kobbervaleværk, og da krigsproduktionen klingede af i 1860erne, opstod en civil fabriksvirksomhed med fremstilling af kakkelovne, komfurer og landbrugsmaskiner. Nye virksomheder trådte ind på arenaen- først Anker Heegaard og senere De Forenede Jernstøberier. Fra 1940erne baserede Det Danske Stålvalseværk sin produktion på skrot, hvorved virksomheden blev en pioner indenfor genanvendelse. I dag er Dansteel og Duferco, sammen med det enorme Vorskla, stadig en vigtig del af byen og nok den vigtigste brik i borgernes selvopfattelse. Kanalerne repræsenterer et helt særligt kulturhistorisk træk ved Frederiksværk. Bymidteplanen fra 2008 rummer forslag til renovering og synliggørelse af kanalerne som den vigtige historiske livsnerve, der stadig løber gennem byen. Der er besluttet et mageskifte med Naturstyrelsen, således at en større del af kanalerne, inklusive Krudtværket, i fremtiden vil være ejet af Halsnæs Kommune. 5

6 Halsnæs Kommune er i dag et industrisamfund under forandring. Øget globalisering og ændret global arbejdsdeling gør det vanskeligt at opretholde de historisk betingede produktionsformer. Den historiske tradition for stålindustri og mange års ensidig erhvervsudvikling har resulteret i en erhvervsstruktur som viser sig at være yderst konjunkturfølsom. Der findes ca. 65 virksomheder indenfor stål- og metalområdet. Erhvervsvirksomhederne i Halsnæs Kommune består fortrinsvis af små virksomheder hvoraf næsten 50 % er enkeltmandsvirksomheder. Derudover findes der mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte inden for detailhandel og offentlige/sociale institutioner. De store virksomheder med over 100 ansatte hører til indenfor offentlig administration samt jern- og metalvirksomheder. Den konjunkturfølsomme erhvervsstruktur har resulteret i en stigende arbejdsløshed som i dag placerer sig over landsgennemsnittet. Uddannelsesmæssigt er Halsnæs ikke nær så godt rustet i kampen om at tiltrække mere videnstunge virksomheder, som de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet. En sammenligning viser, at Halsnæs Kommune har færre personer med længerevarende uddannelse og flere personer med kort eller ingen uddannelse. Kommunens demografiske udvikling ligner i store træk forholdene i resten af landet. Andelen af ældre over 65 år er stigende, og personer i den arbejdsdygtige alder falder. Der forventes således at ske et fald i gruppen af erhvervsaktive på ca.10 % frem mod Samlet set står Halsnæs Kommune overfor store udfordringer i lyset af erhvervslivets ændrede vilkår, den demografiske udvikling, uddannelsesniveauet og arbejdsløsheden. Derudover er sundhedsniveauet i befolkningen relativt lavt, hvilket yderligere er med til at øge presset på kommunens økonomi. (Bilag D) 6

7 Halsnæs Kommune har vedtaget en erhvervspolitik som sigter mod at skabe en mere varieret, og mindre konjukturfølsom, erhvervsstruktur. Erhvervspolitikken tager udgangspunkt i kommunens vision. Dens mål er at gøre Halsnæs til: En naturrig kommune, hvor naturværdierne tænkes ind i udviklingen En mangfoldig kommune, hvor variation er en dyd og utraditionelle idéer er en styrke En kreativ og effektiv kommune i bevægelse En kommune hvor kvalitetsbevidsthed er med i beslutninger, planer og udvikling Kommunens erhvervspolitik indeholder en række konkrete indsatsområder som skal udvikle de potentialer og de stedbundne kvaliteter, der kendetegner Halsnæs Kommune. Der er grund til at fremhæve fem konkrete indsatsområder: Optimale rammebetingelser for erhvervslivet, herunder iværksættere Kompetence- og forretningsudvikling for erhvervslivet Et stærkt virksomhedsnetværk Styrkelse af strategisk udvalgte erhvervsklynger, herunder turisme samt etablering af et Center for Stål og Metalforarbejdning(CSM) Vækst i små og mellemstore virksomheder 7

8 Hvad indeholder projektet? Plan og miljø I 2008 vedtog Byrådet en bymidteplan for Frederiksværk, med det formål at sikre en overordnet sammenhæng i udviklingen. Den indeholder ud over selve visionen nogle konkrete retningslinjer for en række definerede indsatsområder. Planen bygger på 5 overordnede temaer for Frederiksværk, den sammenhængende by, den grønne by, den blå by, den levende by og den historiske by. 4 I bymidteplanen fokuseres på, at byudviklingen skal understøtte fortællingen om Frederiksværks historie. Kulturarven skal bruges aktivt til at give liv i byrummene omkring de historiske bygninger og miljøer. I henhold til bymidteplanen har kommunen allerede købt og sikret flere centrale bygninger omkring Gjethuset til offentlige formål. Kanalerne, gravet i , er et særligt kulturhistorisk træk i Frederiksværk, udpeges i bymidteplanen som et andet tema. Planen rummer forslag til renovering og synliggørelse af kanalerne som vigtige historiske livsnerver gennem byen. De skal fremhæves og i langt højere grad end hidtil bidrage til et rekreativt, levende bymiljø. Der er i den anledning sket et mageskifte ned Naturstyrelsen, således at Halsnæs Kommune bliver ejer af en betydelig del af kanalforløbet. Krudtværksområdet udgør i sig selv et samlet miljø af meget høj kvalitet, som dog er dårligt forbundet med resten af bymidten. Dér er det derfor ligetil at forsætte en eksisterende, positiv udvikling med et yderligere løft af bestemte områder. Allerede i 2006 vedtog Frederiksværk Byråd en helhedsplan for Krudtværksområdet. Planen indeholder flere forslag til forskønnelse og fornyelse. Særlig vigtige er forslagene til udvidet kulturel aktivitet og Industrimuseets synlighed i området. I forbindelse med kulturarvskommuneprojektet er der udarbejdet en bygningsregistrant, som i løbet af 2011 munder ud i en bevarende lokalplan for hele området. Industrihistoriens potentiale Den bevidste formidlingsindsats, museet står for, skal ses som en hjørnesten i forhold til sikringen af Frederiksværks industrihistoriske potentiale. Ud over en tæt dialog med dem, der har deres hverdag i byen, og som bidrager til at fremme en voksende bevidsthed og stolthed blandt borgerne, satses der på at udvikle byen til en attraktion af national betydning. Der sigtes i fremtiden mod, at Frederiksværk bliver et Anchorpoint på den Europæiske Industrirute (ERIH). Målet er således at slå igennem, ikke kun som et dansk, men et europæisk industriminde, og på lang sigt som World Heritage. Med disse ambitioner følger et målrettet arbejde for at udbygge det internationale netværk, et arbejde som blev påbegyndt med den internationale konference i 2009, der afholdtes i Gjethuset i forbindelse med kulturarvskommuneprojektet. 8

9 Den kommende Nationalpark, Kongernes Nordsjælland, skal sammenfatte hele Nordsjællands kulturhistorie. Nationalparken kommer til at bestå af en kerne med Gribskov og Esrum Sø, foruden en række korridorer, hvoraf Tisvilde-Frederiksværk linjen kun er én. Den forbinder de statsejede arealer rundt om Arresø med kerneområdet og formidler historien om industriens begyndelse og vandkraftens betydning. Halsnæs-delen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland svarer omtrent til det areal, der i 2007 af Kulturarvsstyrelsen blev udpeget som et Nationalt Industriminde. Således får det pastorale landskab med skov, vildtbaner, herregårde, slotte, klostre og øvrige anlæg et kantet og råt modsvar i kraft af den industrielle korridor ved Frederiksværk. (Bilag B) I forbindelse med kulturarvskommuneprojektet har der i Halsnæs været fokus på implementering og forankring af kulturarven i planlægningen. Kommuneplan 2009 er et tydeligt eksempel på det øgede fokus på kulturarven, som kulturarvskommuneprojektet har bidraget til. Kulturarven har i planen fået en central rolle. Specifikt om Frederiksværk står, at: Byrådet vil skabe en sammenhængende by, hvor industrikulturen er omdrejningspunkt. I rammedelen for Kommuneplan 2009 er hele Frederiksværk by, inklusiv en række yderområder med nogle karakteristiske arbejderboliger, udpeget som ét kulturmiljø. Kommuneplanen anerkender med andre ord kulturarvens betyd ning både for tiltrækning af fremtidige borgere og turister. Det er i turismepolitikken beskrevet, at der blandt andet skal satses på kulturturisme og udvikling af oplevelsesøkonomi. Det industrielle miljø i Frederiksværk er udset som grundlaget for at kunne give borgere og besøgende unikke oplevelser i byen, og Gjethuset er udpeget som Halsnæs Kommunes kulturelle centrum. Der er udarbejdet en kulturpolitik der ligesom turismepolitikken sikrer, at kulturarven og de værdifulde kulturmiljøer bliver tænkt ind som vigtige elementer i udviklingen af kommunens kulturelle tilbud. Et levende industrimiljø Stålværket er med sine kvadratmeter, og mange produktionsbygninger, enestående i dansk kontekst. Det interessante ved det industrielle miljø er, at det stadig er aktivt. Det rummer en levende produktion med dybe rødder i frederiksværkernes egen historie. Det fylder i deres selvforståelse, og det præger bymiljøet med sine lyde og sit volumen. Derfor har stålværket en nærmest mytisk status, og derfor er det utænkeligt, at det engang skulle lukke. Men intet varer evigt. Derfor er det på én og samme gang nødvendigt at fastholde arbejdspladserne og reflektere over, hvad det store område kan anvendes til hvis det skulle ske. Vi vil med andre ord gerne være klar til at tage udfordringerne op. Det er en af begrundelserne for, at vi vil åbne op og arrangere ture ind i det kantede og rå industrimiljø. Der er imidlertid ikke megen hjælp at hente i indenrigske erfaringer med åbning og omdannelse af industriarealer. Det er snarere store udenlandske projekter, som fx Emscher Park i Ruhr, der kan danne forbillede, hvis den langsigtede proces skal lykkes. Værkets attraktive beliggenhed ved fjorden gør det ydermere sårbart overfor at ende som utallige andre havne, hvor industriens spor er slettet til fordel for dyre udsigtsboliger og et dødt kulturmiljø. 9

10 Den store udfordring Den helt store udfordring ligger i, at det som regel altid på kort sigt er billigst at jævne gamle bygninger og anlæg med jorden og bygge nyt. Der skal med andre ord nok blive plads til udvikling indenfor nybyggeriet. Spørgsmålet er, hvordan vi bringer den lokale identitet og historie med ind i fremtiden. Halsnæs Kommune har i de seneste år arbejdet ud fra helhedsorienterede strategier, også hvad angår bevaringsindsatsen. 5 Det har senest affødt et strategisk opkøb af Palæet, hvilket giver mulighed for en styrkelse af miljøet omkring Gjethuset. Omtrent samtidig er der bevilget økonomiske midler til renovering af Svovl- og salpeterladen, for at styrke Krudtværksområdet og muligheden for at tiltrække besøgende der. Endelig er Halsnæs Kommune gået med i et udviklingsprojekt sammen med Dansk Bygningsarv om håndteringen af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Projektet forventes at kunne pege på nye værktøjer til sikring af flere bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Erfaringerne kan selvsagt blive meget værdifulde for denne og andre kommuner i det videre arbejde. Vi har også et tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, der kender til vores overordnede planer som de varmt anbefaler. 10

11 Aktiviteter Kulturarvskommuneprojektet Stålsat Kulturarv kom på et vigtigt tidspunkt og har understøttet den igangværende udvikling i Halsnæs Kommune med fokus på industrikulturarven. Som en saltvandsindsprøjtning har projektet fremmet en række initiativer og betydet, at der samarbejdes på tværs i kommunen omkring kulturarven i planlægningen og kulturarven som udviklingsressource. Det er en udvikling vi gerne vil understøtte og udbygge. Det vil vi blandt andet gøre ved at etablere: Laboremus pro Halsnæs i det nu tomme Palæ. Her skal skabes et levende laboratorium, hvor forskellige fagligheder mødes og arbejder sammen på tværs: Planlæggere, arkitekter, ingeniører, kulturhistorikere, etnologer og borgere. 6 Det er et formål at skabe sammenhæng og at nå ud til borgere, foreninger, politikere og ansatte i kommunen. Det vil vi gøre ved at facilitere arrangementer og initiativer, som fx arbejdende værksteder, museum uden mure, erindringsgrupper, unge kulturarvsambasadører, kulturarvsseminarer, internationale konferencer mm. Vi vil gøre kulturhistorien nærværende og øge interessen for kulturarven i medierne og rundt omkring i lokalsamfundet. Vi vil udnytte de gamle industribygninger og fredede monumenter således at de ikke blot fremtræder som tomme skaller til glæde for de få. I bygningerne vil vi etablere workshops, industriarkæologi og et korps af museumsværter baseret på frivillighed. Vi vil skabe social og etnisk inklusion ved at inddrage de svageste i samfundet i arbejdet med kulturarven og deres egen historie. Hvordan organiseres projektet? Projektet organiseres efter Halsnæs Kommunes projektstyringsmodel. Der nedsættes i overensstemmelse med den en projektstyregruppe bestående af direktør Svend-Erik Nielsen, kulturchef Steen Thomsen, miljø- og teknikchef Rasmus Kristian Wiuff, museumsleder Frank Allan Rasmussen samt Realdanias projektleder. Kommunen stiller sekretærhjælp til rådighed. 7 Til at varetage de daglige opgaver nedsættes en projektgruppe bestående af museumsinspektør Marie Bach, museumsleder Frank Allan Rasmussen, planlægger Charlotte Scheel, planlægger Mette Skafte Vestergaard, samt konsulentbistand. Endvidere ønskes der nedsat et videnspanel. 11

12 Hvem gavner det? Der er flere oplagte målgrupper for formidlingen af forprojektet. For det første skal det gavne borgerne i Frederiksværk ikke mindst de svageste borgere. Mange af disse er allerede samlet i en række foreninger, og det vil være højt prioriteret løbende at informere om projektets mange aktiviteter. Det er vigtigt at sikre den lokale forankring gennem inddragelse, medansvar og uddelegering. Derfor vil vi sammen med de udvalgte konsulenter tidligt i projektet sørge for, at der udarbejdes en kommunikationsplan, som både inddrager anvendelsen af hjemmesider og de sociale medier. 8 I forhold til demonstrationsværdien vil vores projekt være rettet mod kommuner og kommunalpolitikere. Det drejer sig især om planlæggerne og de byplanfaglige miljøer på rådhusene. De skulle gerne kunne lade sig inspirere og lære af de erfaringer, der høstes i Frederiksværk. Tidsplan Projektets fase 1 vil løbe fra januar 2012 til september Afhængig af Byrådets godkendelse af fase 2 vil der blive indsendt en ny ansøgning til Realdania om en samlet medfinansiering af den videre proces. Økonomi Fase 1 har et samlet budget på kroner, hvoraf Realdania ansøges om halvdelen på kroner. Der er desuden ansøgt om tilskud i Socialministeriets pulje for byfornyelseslovens forsøgsog udviklingsmidler Som en del af forprojektet vil Halsnæs Kommune i et tæt samarbejde med konsulenterne afklare mulighederne for at rejse midler til projektets fase 2. (Bilag C)

13 Bilag A Arresø Roskilde fjord N De fire cirkler Torvet med Gjethuset og Smedjen, Palæet (fredet), Hotellet (fredet), Arsenalet og Projektilmagasinet (Cirkel 1) Strandgade med de fredede Classenske arbejderboliger, Valseværksgade og det forhenværende kobbervalseværk (Cirkel 2) Peder Falstersvejs forløb og koblingen mellem Nordtorvet og det samlede Krudtværksområde (Cirkel 3) Stålværkerne samt industrihavnen, herunder Havnestøberiet og den nye forbindelse til havnen (Cirkel 4) 13

14 Bilag B Arresø Roskilde fjord N De tre grænser Afgrænsningen af det Nationale Industriminde Afgrænsningen af Kongernes Nordsjælland Kanalforløbet fra Arresø til Roskilde Fjord Hver enkelt bevaringsværdig eller fredet bygning er markeret med en lille rød prik 14

15 Bilag Projektbudget C Videnspanel Konference Transport og diæter Konsulentbistand Studierejser Ansøgt beløb kr kr kr kr kr kr 15

16 Bilag D Kommunefakta Kommunefakta for Halsnæs Kommuneareal: 121,1 km2 Indbyggertal Pr. 1. januar 2011: indbyggere Pr. 1. januar 2010: inbyggere Gennemsnitlig årlig bruttoindkomst Halsnæs Kommune: kr Region Hovedstaden: kr Beskæftigelse Fuldtidsledige i 2010: 6,3% Landsgennemsnittet i 2010: 5,4% Aldersfordeling Aldersgruppe årige 8.0% 8.10% 7.90% 7-16årige 12.3% 12.3% 12.3% 17-64årige 61.7% 60.7% 59.9% 65+ årige 18.0% 19.0% 19.9% Andel af befolkningen med henholdsvis kort og lang uddannelse Kort uddannelse: Halsnæs 34%, Region Hovedstad 25% Lang uddannelse: Halsnæs 15%, Region Hovedstad 26% Pendling Omkring 50 % af de erhvervsaktive indbyggere pendler til andre kommuner. Turisme Halsnæs Kommune er regionhovedstadens 8. største turismekommune. Turismens samlede forbrug svare til knap 4% af kommunens samlede udbud af vare- og tjenesteydelser. I øvrigt har kommunen over 8000 sommerhuse. 16