Åbent Referat. fra. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder

Transkript

1 Åbent Referat fra Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Mødedato: Onsdag den 27. marts 2019 Mødetidspunkt: 8:00-13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødesalen, Bytoften Jeanette Christensen, Rikke Strunge, Kari Stork, Bente Brun Jørgensen, Preben Buus Madsen, Anette Førgaard, Lilian Lyngholm Berthelsen, Thorkild Sloth Pedersen, Jeanette Ryan Elbek, Dan Røn Vibeke Biltoft Hansen Mai Bjørn Sønderby

2 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Gensidig orientering Fremadrettet implementering/opfølgning af FSIII Kommunalt plejehjemstilsyn Pause Systematisk vejning af borgere i ældreplejen Utilsigtede hændelser - Årsrapport Fald - data fra rapporterede utilsigtede hændelser Halvårlige ledermøde Pause Budget Orientering fra udvalgsmøde Orientering: Reviderede hygiejniske retningslinjer Godkendelse af retningslinjer for almindelig fodpleje i forbindelse med personlig pleje Pause og frokost Måltidsværter Kommende punkter Bilagsliste Underskriftsblad Side 1

3 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Godkendelse af dagsorden. Anbefaling Det anbefales, at dagsordenen godkendes. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Godkendt. Orientering fra udvalgsmøde rykkes frem som punkt 9. Side 2

4 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives en orientering fra områderne. Anbefaling Det anbefales, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Ældreområde Øst: Lederrokering hvor bl.a. Bente Brun kommer retur. Ombygning i Årre starter op. Team Effekt er afprøvet på to enheder og fungerer godt. Ældreområde Syd: Demensvenlig indretning i gang. TOBS er på vej. Team Effekt, alle grupper kommer med i løbet af april. MRSA epidemi. Udfordring at få medarbejdere til at følge retningslinjen også udefrakommende terapeuter og sygeplejersker. Ældreområde Vest: Afslutning af demens-byggeprojekter. Ny teamleder på mandag og en anden kommer tilbage. Højt sygefravær har været årsag til en indsats, hvor alle med betydeligt fravær er kaldt til samtale. Det har gjort os klogere på måder vi kan undgå eller forkorte sygefravær. Ansøgning til politiet ift. skiltning mht. parkering omkring Carolineparken. Blaabjerg: Opfølgning på tilsyn. Stabilitet i personalegruppen. Sygeplejen: Ny leder på mandag. Ingen ansøger til vakant teamlederstilling i første runde. Stikprøve på Bo Østervang. Mange har sundhedslovsydelser (ca. en fjerdedel af indsatserne). Det er en udfordring, at vi ikke kan se dokumentation på hinandens borgere. Anette F. mener, at det kan lade sig gøre at åbne op for det. Skal der følges op på dette??? Side 3

5 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Hjælpemiddeldepotet: Implementering af nyt lagerstyringssystem. Oprydning i data i den gamle system og nye arbejdsgange fremadrettet. Undervisning og overgang til nyt system i maj Preben giver besked når det sker. Center for Sundhedsfremme: Forebyggelse af overvægt hos børn. Generelle indsatser i eks. daginstitutioner og indsatser mod børn ramt af overvægt. Samarbejde med Ungdomsskolen og Campus omkring udskydelse af alkoholdebut samt begrænsning af alkoholforbrug. Indsats mhp. at begrænse omfanget af antidepressiv medicin. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, jobcentret og praktiserende læger i den nordlige del af kommunen. Træning og Rehabilitering: 1. maj landsdækkende evaluering af senhjerneskadede, som vi er gået med i. Kan blive omfattende og omfatte de øvrige områder. 4 ergoterapeuter er ifm. øget indsats på dysfagi-området blevet certificeret i brug af elstimulering af muskulaturen omkring mund, hals og svælg. Udover det har en af ergoterapeuterne være på Vinkelvejscentret for at fortælle omkring dysfagiproblematikker, dysfagi i sammenhæng med lungeinfektioner, kostkonsistenser ift. synkefunktion mv. Tilbagemelding fra Karin Søndergård er, at det har givet en god viden til plejepersonalet. Det kan gentages andre steder, hvis ønsket er der. Visitationen: Ændrer dokumentationspraksis ifm. FSIII Ældrechefen: UTH sagsbehandler i overgangsperioden bliver Kathrine Biltoft. Kathrine giver besked til sagsbehandlergruppen. Samarbejdsgruppe omkring Nexus og FSII fortsætter under Yvonne. Drøftelse i Nexusstyregruppen om denne skal nedlægges. Vi begynder at anvende voksenelevløn ud over vores forpligtelse. Styregruppen for velfærdsteknologi nedlægges og erstattes af ad hoc drøftelser ude i ledergrupperne. Ny leder i Det Danske Madhus. Side 4

6 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Fremadrettet implementering/opfølgning af FSIII Dok.nr.: Sagsid.: 16/4085 Initialer: kaob Åben sag Sagsfremstilling Kl Brush up undervisning i FSIII på plejecentre afsluttes ved udgangen af marts. Det betyder, at alt personale, der dokumenterer i FSIII, har haft tilbud om brush up undervisning. Som opfølgning på omtastningen til FSIII vil der naturligt være et behov for at få ryddet op i dokumentationen, nu hvor vi efterhånden har erfaring med FSIII. Nogle grupper er i gang/er færdige, andre er ikke kommet i gang endnu. Der ønskes en drøftelse af, hvordan denne oprydningsproces kan struktureres, og hvem der har ansvaret for at processen gennemføres. Der ønskes en drøftelse af, hvordan vi fastholder det gode arbejde med implementeringen af FSIII. Det er ikke alle nye arbejdsgange i FSIII der er fuldt ud implementeret. Fx oplever visitationen ofte, at arbejdsgangen, for hvordan der skal dokumenteres, når hjemmeplejen beder om indsatser, ikke bliver fulgt. Karina bliver ind i mellem kontaktet, når der er eksempler på, at der er noget, der ikke er implementeret endnu. Der ønskes en drøftelse af hvordan vi løser denne udfordring. Karina Obling Rasmussen deltager under sagens behandling. Anbefaling Det anbefales, at ovennævnte vedr. strukturering og ansvar for gennemførelse af oprydningsprocessen drøftes, at fastholdelse af arbejdet med implementering af FSIII drøftes, at løsning på udfordringer med arbejdsgange, der ikke følges, drøftes. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Ift. opryddelsesprocessen aftales følgende: - Ressourcerne ikke er til, at der kan gennemføres en hurtig oprydning pt., så der sættes ikke tid på. - Strukturen/processen drøftes og besluttes på superbrugermøde - Souschef/teamledere inviteres med til det pågældende superbrugermøde via lederne. Ift fastholdese af implementering samt arbejdsgange foreslås: - At der tages fat i teamledelsere og superbrugere de steder, hvor udfordringer er. - At der sker en håndholdt oplæring lokalt. Side 5

7 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Kommunalt plejehjemstilsyn 2018 Dok.nr.: Sagsid.: 18/9454 Initialer: kaob Åben sag Sagsfremstilling Kl I efteråret 2018 er der lavet kommunalt plejehjemstilsyn på alle plejehjem i Varde Kommune. Alle plejehjem har fået en rapport, og der er endvidere lavet mundtlig tilbagemelding i alle områder. Der er blevet udformet en samlet oversigt over kommunalt tilsyn 2018 dok.nr som vil blive præsenteret på et udvalgsmøde. Dokumentet samlet oversigt over kommunalt tilsyn 2018 præsenteres på ledermødet. Karina Obling Rasmussen deltager under sagens behandling. Bilag: 1 Åben Kommunalt tilsyn - Fælles 19879/19 Anbefaling Det anbefales, at dokumentet samlet oversigt over kommunalt tilsyn 2018 tages til efterretning. at den fremtidige organisering af kommunalt plejehjemstilsyn drøftes. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Den samlede oversigt er taget til efteretning. Kommentarer til næste tilsyn: - Organiseringen kan gentages. - Tidspunktet skal fastsættes hurtigst muligt. - Ønske om at det er nogenlunde samme temaer, så man kan se om der er fremgang. Side 6

8 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Pause Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Side 7

9 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Systematisk vejning af borgere i ældreplejen Dok.nr.: Sagsid.: 16/10088 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl På ledermødet tilbage i november 2017 blev der truffet beslutning om, at beboere på plejecentre systematisk skal vejes én gang om måneden mhp. tidlig opsporing af vægttab. Efterfølgende blev det drøftet, hvorvidt dette også skulle omfatte borgere i hjemmeplejen. For at undersøge muligheden og udfordringer har hjemmeplejegruppen Syd i fem måneder afprøvet systematisk vejning blandt deres borgere. Til projektet blev der oprettet en fiktiv ydelse på vejning: Projekt vægtmåling, som blev brugt hos de borgere, der ønskede at blive vejet systematisk og havde brug for hjælp af plejepersonalet til dette. Områdets planlægger brugte ydelsen i sin planlægning af køreplanerne. I alt blev 68 borgere spurgt om de ville indgå i projektet. Ud af de 68 borgere ønskede 50 at deltage og heraf kunne 13 borgere selv veje sig månedligt. Ud af de 37 borgere, der skulle have hjælp til vejning, havde 23 allerede egen vægt og 9 borgere indkøbte selv vægt. Til de 5 borgere, der ikke selv ønskede at anskaffe en vægt, blev der i projektet indkøbt vægte, som plejepersonalet kunne transportere. Alle borgere fik udleveret pjecen Hop på vægten, med information omkring vigtigheden af at følge sin vægt samt kontaktoplysninger på kommunens diætist og kostfagligekonsulent. Pjecen indeholder desuden et vægtskema, hvori borgerne kan notere og følge egen vægt. Erfaringer fra pilottest af systematisk vejning i Hjemmepleje Syd: Personalet udtrykker: Systematisk vejning af borgere i hjemmeplejen giver mening Systematisk vejning af borgerne giver også mening ind i TOBS Borgerne er generelt positive indstillet på at blive vejet, særligt når de bliver informeret omkring vigtigheden Pjecen Hop på vægten er fin og læsevenlig Den fiktive ydelse på 5 minutter til vejning er ofte tilstrækkelig Det kan være besværligt at skulle have vægten med rundt på cykelrute, men opleves ikke som en stor udfordring Det er vigtigt, at personalet kontakter planlæggeren, når de registrerer, at borger har tabt sig, så vejningen foregår hver uge i stedet for månedligt for at det bliver tilrettet i køreplanerne Det er vigtigt, at borgerens vægt noteres i Nexus Side 8

10 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Der er en udfordring hos borgere, der ikke kan vejes på en alm. vægt fx kørestolsbrugere. Udfordringen skal løses på sigt. Center for Sundhedsfremme har ca. 20 vægte fra et KOL-projekt, som de gerne vil overlade til Ældreområdet ifm. en evt. implementering af systematisk vejning af borgere i Hjemmeplejen. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at systematisk vejning i hjemmeplejen med fordel kan implementeres i hele Varde Kommune mhp. tidlig opsporing af vægttab samt for at understøtte sufficient ernæring hos borgerne. Bilag: 1 Åben Pjece Hop paa vaegten /18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der træffes beslutning om at indføre systematisk vejning af borgere i hjemmeplejen og en drøftelse af implementeringen, at der arbejdes videre på at finde en løsning for vejning af borgere, der ikke kan vejes på en alm. Vægt, at der følges op på implementeringen af systematisk vejning af beboere på plejecentre. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Ledergruppen er positive overfor en udrulning men afventer følgende: - der skal foretages en beregning af økonomien. - det skal afdækkes hvilke handlinger, den systematiske vejning afstedkommer i pilotenheden. Side 9

11 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Utilsigtede hændelser - Årsrapport 2018 Dok.nr.: Sagsid.: 15/372 Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Varde Kommune har siden 2010 rapporteret utilsigtede hændelser (UTH), der relaterer sig til indsatser efter Sundhedsloven, med henblik på at analysere og drage læring. Rapportering af UTH er lovpligtig. Sagsbehandlergruppen har udarbejdet årsrapport 2018, hvor der gives en status på arbejdet med UTH og herunder særligt fokusområderne for Herudover indgår fokusområderne for Trine Hopp deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det vurderes, at der er arbejdet med alle fokusområder i 2018, men at flere endnu ikke er i mål, og derfor fortsætter som fokus i Retsgrundlag Sundhedsloven Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. Bilag: 1 Åben Årsrapport UTH /19 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at årsrapport 2018 drøftes og godkendes af ledergruppen. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Årsrapporten er godkendt med følgende bemærkning - Visitation skal ikke indgå som særligt fokusområde - Træning og Rehabilitering skal ikke indgå som særligt fokusområde. Side 10

12 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Fald - data fra rapporterede utilsigtede hændelser Dok.nr.: Sagsid.: 16/4490 Initialer: trih Åben sag Sagsfremstilling Kl Det har på tidligere ledermøder været drøftet, hvorvidt der skulle sættes forbedrende tiltag i gang i forhold til fald og faldforebyggelse. Dengang blev det besluttet at afvente data fra rapporterede utilsigtede hændelser omhandlende fald fra 2017 og Der har været fokus på rapportering af fald i 2017 og Dette har resulteret i en kraftig stigning af de rapporterede utilsigtede hændelser omhandlende fald i perioden. Dette ses fortsat i 2019 data. Data er analyseret i samarbejde med sagsbehandlergruppen for utilsigtede hændelser. Vanlig praksis ville være, at resultaterne drøftes og kvalificeres af Kvalitetsudviklingsgruppen (KUG), inden det fremlægges i ledergruppen. KUG er kortvarigt sat i bero. Data vedrørende rapporterede utilsigtede hændelser om fald i 2017 og 2018, samt mønstre og tendenser, fremlægges i stedet direkte til ledergruppen. Sagsbehandlergruppens indstilling og kommentarer til ledergruppen fremlægges ligeledes. Trine Hopp deltager under sagens behandling. Bilag: 1 Åben Fald - til ledermøde 48589/19 Anbefaling Det anbefales, at ledergruppen drøfter resultaterne af analysen samt beslutter den videre proces for arbejdet. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Resultaterne drøftes og gennemgang af medicin (sovemedicin) foreslås som muligt indsatsområde. Det besluttes at nedsætte en arbejdsgruppe. Den bemandes som foreslået fra sagsbehandlergruppen. Berit Ehmsen som tovholder og Helle Plejecenter udvælges som pilotenhed. Team hjælpemidler vil gerne indgå i arbejdsgruppen, Anette F. melder et navn ind til Berit Ehmsen. Berit Ehmsen indkalder til 1. arbejdsgruppemøde. Side 11

13 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Fald i relation til AK-behandling ligger i arbejdsgruppen for retningslinjen for AKbehandling. Side 12

14 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Halvårlige ledermøde Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Tidligere har der været afholdt ledermøde for teamledere, virksomhedsledere samt sundhedschef og ældrechef. De såkaldte Næsbjerghus-møder af en halv dags varighed. Det kan overvejes, om vi skal genoplive traditionen. I så fald foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som får ansvaret for at tilrettelægge indhold i møderne. En sådan arbejdsgruppe kan være permanent for en periode på fx to år, eller der kan sammensættes en ny arbejdsgruppe til hvert arrangement. Uanset hvilken form der vælges, bør arbejdsgruppen have repræsentation af teamledere, virksomhedsledere og medarbejdere fra Social- og Sundhedsafdelingen. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at regelmæssige møder med teamledere, virksomhedsledere og sundhedschef og ældrechef kan være med til at skabe sammenhæng, helhed og fælles forståelse for nye tiltag på ældre- og sundhedsområdet. Høring Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der fremover afholdes halvårlige, halvdagsmøder for teamledere, virksomhedsledere samt sundhedschef og ældrechef, at der tages stilling til rammerne for grupper, der skal planlægge møderne. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Det besluttes, at halvårlige ledermøder genindføres. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af teamleder og virksomhedsledere. Lederne foretager udpegning og Thorkild er ansvarlig for at indkalde til første arbejdsgruppemøde. Det foreslås, at arbejdsgruppen udarbejder et årshjul for møder mv. i ledergruppen. Side 13

15 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Pause Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Side 14

16 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Budget Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at der til budget 2020 skal udarbejdes et råderumskatalog på 25 mio. kr. Råderumskataloget vil indeholde forslag til besparelser eller effektiviseringer. Hvor mange af forslagene, der vil blive gennemført, vil der blive truffet politisk beslutning om i forhandlingerne om kommunens budget for Udvalget for Social og Sundhed skal udarbejde forslag til besparelser på 6,9 mio. kr. Da det specialiserede socialområde fortsat er udfordret af opnå balance mellem budget og regnskab, må det forventes, at forslag til besparelser primært skal findes på sundhedsog ældreområdet. I den forbindelse arbejdes der med en plan om at identificere hvilke kan-ydelser, der optræder på udvalgets budget, og hermed synliggøre disse i en prioriteringsdiskussion. I lighed med tidligere år skal alle nye driftsønsker fra fagudvalgene ledsages af forslag til finansiering indenfor udvalgets område. Som et led i det langsigtede arbejde med kommunens budget er det besluttet, at der skal gennemføres en række analyser af udvalgte budgetområder. En oversigt herover fremgår af et af de vedhæftede bilag. For ældre- og sundhedsområdet skal der gennemføres følgende analyser: - Analyse af ressourceanvendelse i Sygeplejen (2020) - Analyse af visitationspraksis til personlig og praktisk hjælp (2021) - Analyse af udgiftsstigning og medfinansiering af sundhedsområdet og kortlægning af mulige indsatser (2020) - Mulighed for omlægning af klippekortsordningen - Gentænke opgavefordelingen mellem faggrupper (2021) Bilag: 1 Åben Adm. tidsplan i 2019 vedr. Budget pdf 50226/19 2 Åben Potentialekatalog, råderumskatalog samt analyseplan.pdf 50225/19 3 Åben Budgetprocedure pdf 50221/19 Anbefaling Det anbefales, at orientering om budgetproceduren for 2020 tages til efterretning, at der gennemføres en drøftelse og prioritering af ledergruppens forslag til budget 2020 både for så vidt angår drift og anlæg. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Dan Røn Side 15

17 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Udsættes. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Orienteringen blev taget til efterretning. Forslag til besparelser fra Thorkild: - Klippekortsordning - Værdighedsmidlerne - Tilbagerulning af personale-opnormering Forslag til besparelser fra ledergruppen: - Ældreboliger - Hyppighed rengøring - Hyppighed bad Side 16

18 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering fra udvalgsmøde Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives en orientering fra sidste udvalgsmøde. Find referatet her: Anbefaling Det anbefales, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Der blev orienteret om følgende punkter: Supervision godkendt og iværksættes. Der vil komme information ud. Orientering omkring status på plejeboligområdet. Ændring af kvalitetsstandarden og indsatskatalog blev godkendt Det vedrører klipning af tånegle, udvidet leveringstidspunkt for bad, ekstra rengøring og frit valg på rehabilitering. Anette F. kommunikerer ud til ældreområdet Den ny demensstrategi er sendt i høring sættes på kommende ledermøde. Side 17

19 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering: Reviderede hygiejniske retningslinjer Dok.nr.: Sagsid.: 14/2093 Initialer: samo Åben sag Sagsfremstilling Kl Hygiejnestyregruppen har revideret de vedhæftede retningslinjer. Revisionen er sket på baggrund af tilbagemeldinger fra praksis. Generelle hygiejniske retningslinjer: Præcision af, at der altid skal foretages en vurdering i den konkrete situation. Så der anvendes de fornødne værnemidler mod synlig og usynlig forurening, men heller ikke anvendes flere værnemidler end nødvendigt. Mave-tarm-infektion: Præcisering af at kittel, der anvendes, skal være væsketæt. Dvs. engangsplastikforklæder med ærmer eller de gule kitler. Rettede/nye afsnit fremgår med rød skrift. Bilag: 1 Åben Mavetarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) 10038/19 2 Åben Generelle hygiejniske retningslinjer 10036/19 Anbefaling Det anbefales, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Dan Røn Udsættes. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Taget til efterretning med følgende kommentarer: - Brug af forklæder er et vurderingsspørgsmål for den enkelte medarbejder. - Obs fokus på brug af mundbind og briller. Side 18

20 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Godkendelse af retningslinjer for almindelig fodpleje i forbindelse med personlig pleje Dok.nr.: Sagsid.: 19/4145 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Kl På baggrund af en afgørelse i Ankestyrelsen, som fastslår, at almindelig fodpleje, herunder ukompliceret negleklipning, er en del af personlig pleje, har Udvalget for Social og Sundhed for nyligt godkendt, at almindelig fodpleje er en del af tilbuddet om personlig pleje i Varde Kommune. For at understøtte implementeringen, har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ældreområdet, områdesygeplejerskerne og myndighed udarbejdet et udkast til retningslinjer for almindelig fodpleje. Serviceudvidelsen er også gældende på voksenspecialområdet. Retningslinjerne vil blive overdraget til voksenspecialområdet til orientering, som herefter kan vælge at implementere dem, eller vælge andre arbejdsgange. Forvaltningens vurdering Personalet skal fortsat anbefale, at borgeren får udført negleklipning på fødder hos en fodplejer eller en fodterapeut. Insisterer borgeren på at få negleklipning på fødderne som en del af den personlige pleje, skal det vurderes, om der er tale om ukompliceret negleklipning som almindelig fodpleje, eller om der er tale om behandling, som skal varetages af fagpersonale. Udgangspunktet er, at al SOSU-personale har grundlæggende kompetencer til at gennemføre ukompliceret negleklipning på fødder, og at SOSU-assistenter har faglige kompetencer til at vurdere, om det er forsvarligt at klippe negle på den enkelte borger. Der kan søges faglig sparring hos områdesygeplejersken i tvivlstilfælde. Der vil blive oprettet et skema i Nexus til dokumentation. Skemaet vil indeholde en oversigt over de forhold der betyder at der ikke er tale om ukompliceret negleklipning, og vil således fungere som en tjekliste for den assistent der skal foretage vurderingen. Det er vigtigt, at retningslinjerne bliver introduceret til al personale i dagvagt. Retsgrundlag Se Ankestyrelsens afgørelse her: Økonomi Der er ikke afsat ekstra tid i pakkerne for personlig pleje som følge af udvidelsen af serviceniveauet, da omfanget forventes at være meget begrænset. Side 19

21 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Bilag: 1 Åben Retningslinjer for almindelig fodpleje i forbindelse med personlig pleje /18 Anbefaling Det anbefales, at retningslinjerne gennemgås og godkendes. Herefter påhviler det ledelsen på ældreområdet at implementere retningslinjerne. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Retningslinjen godkendes. Side 20

22 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Pause og frokost Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Næste og sidste punkt er relevant for ledere af kommunens plejecentre, så øvrige er velkomne til at forlade mødet kl Side 21

23 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Måltidsværter Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Kl Drøftelse af muligheder for samarbejde med jobcentret ift. måltidsværter. Punktet er relevant for ledere af kommunens plejecentre, så øvrige er velkomne til at forlade mødet. Lars Stenkjær og øvrige medarbejdere fra Jobcentret deltager under sagens behandling. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at samarbejdet omkring måltidsværter drøftes. Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Referat er udsendt af Jobcentret. Side 22

24 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Kommende punkter Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: maix Åben sag Sagsfremstilling Forslag til kommende punkter: Drøftelse af hvordan og hvornår KUG anvendes Behandlingstestamente Varde Kommunes resultater ifm. Den Nationale Sundhedsprofil Beslutning Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder den Fraværende: Vibeke Biltoft Hansen Nye punkter: - Orientering om den nye demensstrategi. - Opfølgning på beregninger mv. på systematisk vejning. Side 23

25 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Bilagsliste 4. Kommunalt plejehjemstilsyn Kommunalt tilsyn - Fælles (19879/19) 6. Systematisk vejning af borgere i ældreplejen 1. Pjece Hop paa vaegten (131393/18) 7. Utilsigtede hændelser - Årsrapport Årsrapport UTH 2018 (4855/19) 8. Fald - data fra rapporterede utilsigtede hændelser 1. Fald - til ledermøde (48589/19) 11. Budget 1. Adm. tidsplan i 2019 vedr. Budget pdf (50226/19) 2. Potentialekatalog, råderumskatalog samt analyseplan.pdf (50225/19) 3. Budgetprocedure pdf (50221/19) 13. Orientering: Reviderede hygiejniske retningslinjer 1. Mavetarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) (10038/19) 2. Generelle hygiejniske retningslinjer (10036/19) 14. Godkendelse af retningslinjer for almindelig fodpleje i forbindelse med personlig pleje 1. Retningslinjer for almindelig fodpleje i forbindelse med personlig pleje (199298/18) Side 24

26 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Underskriftsblad Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Hansen Rikke Strunge Kari Stork Bente Brun Jørgensen Preben Buus Madsen Anette Førgaard Lilian Lyngholm Berthelsen Thorkild Sloth Pedersen Jeanette Ryan Elbek Dan Røn Side 25

27 Dok. nr Kommunalt tilsyn SAMLET OVERSIGT OVER KOMMUNALT TILSYN 2018 VARDE KOMMUNE 2018

28 Kommunalt plejehjemstilsyn Med henvisning til 151 i lov om social service, gennemføres det årlige uanmeldte tilsyn på plejehjem i Varde kommune. Tilsynet har fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86, samt de af byrådet vedtagne kvalitetsstandarder for pleje- og praktisk hjælp samt aktiviteter og træning. Tilsynets metode er gennemgang af dokumentation, observationer samt dialog med udvalgte beboere, personale og ledere på baggrund af på forhånd udarbejdede målepunkter. Målepunkterne tager udgangspunkt i den gældende lovgivning, de vedtagne kvalitetsstandarder og socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem. Der er foretaget mellem 3 og 6 stikprøver i forhold til plejehjemmets størrelse. Fokus områder i 2018 Dokumentation Magtanvendelse Håndtering af resistente bakterier og sygdomme Hverdagsliv, aktivitet og trivsel Hjælpen til personlige opgaver Hjælpen til praktiske opgaver Daghjem Rapporten er opbygget med en kategorisering af tilsynspunkterne sammen med en skriftlig kommentar. Kategorierne Tilfredsstillende Plejecenteret lever generelt op til de krav der stilles. Der kan dog være få ubetydelige områder, der ikke lever fuldt op til lovgivningen, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Delvis til fredsstillende Plejecenteret lever op til dele af de krav der stilles. Det observerede lever på visse områder ikke op til lovgivningen, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Der vil være en del betydelige mangler. Ikke tilfredsstillende Plejecenteret lever ikke op til flere dele af de krav der stilles. Det observerede lever på flere områder ikke op til lovgivningen, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Der vil være flere betydelige mangler Tilsynets emner og metode Dokumentation Tilsynet foregår ved journalgennemgang. Magtanvendelse Tilsynet foregår ved journalgennemgang og interview af personalet Håndtering af resistente bakterier og smitsomme sygdomme Tilsynet foregår ved interview af personalet 1

29 Hverdagsliv, aktivitet og trivsel Tilsynet foregår ved journalgennemgang, interview med beboere og personale samt observationer Hjælpen til personlige opgaver Tilsynet foregår ved interview med beboere og personale samt observationer F: Hjælpen til praktiske opgaver Tilsynet foregår ved interview med beboere og personale samt observationer G: daghjem Tilsynet foregår ved interview af personale Resultater fra tilsynet 2018 Der er gennemført i alt 15 uanmeldte plejehjems tilsyn. Dokumentation 15 delvis tilfredsstillende I februar 2018 blev Fællessprog III indfaset på plejehjemmene. Fællessprog III er en helt ny dokumentations praksis, og i den forbindelse blev det IT system der understøtter dokumentation ændret. På den baggrund var det forventeligt, at plejehjemmene ikke var i mål på alle parametre inden for dokumentation, og der er løbende i 2018 og i 2019 planlagt opfølgende undervisning tæt på praksis, hvor medarbejdere og ledere får hjælp til at komme i mål med den sundhedsfaglige dokumentationen. Magtanvendelse 6 tilfredsstillende 8 delvis tilfredsstillende 1 ikke tilfredsstillende Fokus i tilsynet var personalets kendskab til lovgivningen om hvordan ibrugtagning af forskellige alarm- og pejlesystemer var, samt kendskab til korrekt indberetning af akutmagtanvendelse. I forhold til tilsynets fund, har ledergruppen taget initiativ til, at der lokalt skal foregå undervisning på lederniveau kombineret med gennemgang af lokal praksis. Håndtering af resistente bakterier og smitsomme sygdomme 12 tilfredsstillende 2 delvis tilfredsstillende 1 ikke tilfredsstillende De få fund der var delvis- eller ikke tilfredsstillende handlede primært om forståelsen for udbrud af noro virus (smitsom sygdom med opkast og diarrè), og hvilke akutte handlinger der var relevante. Personalet 2

30 blev vejledt ved tilsynet, og de få lokale steder der har opmærksomheder har iværksat egen indsats med hjælp fra områdesygeplejersken. Hverdagsliv, aktivitet og trivsel 10 tilfredsstillende 5 delvis tilfredsstillende Ved alle tilsyn var der interview med udvalgte beboere, og alle steder udtrykte beboerne stor tilfredshed med hverdagslivet, aktiviteterne på plejehjemmet og den tryghed der var på stedet. Beboerne oplevede, at der var mange aktivitets tilbud, som de fik hjælp til at deltage i. Kontaktperson ordningen var ikke kendt alle steder, men beboerne var tilfredse med at de kunne få hjælp uanset hvem der var på arbejde. De fund der var delvis tilfredsstillende handlede primært om manglende dokumentation af beboernes interesser. Fundene er drøftet med de relevante plejecentre, som internt prioriterer og iværksætter egen indsats evt. med hjælp fra relevante samarbejdspartnere. Hjælpen til personlige opgave 12 tilfredsstillende 3 delvis tilfredsstillende Alle de interviewede beboere udtrykte tilfredshed med den hjælp de fik til personlig pleje, og flere udtrykte at personalet var søde og hjælpsomme, og de oplevede at få hurtig hjælp når nødkaldet blev anvendt. De fund der var delvis tilfredsstillende handlede primært om personalets usikre kendskab til de kommunale kvalitetsstandarder. Fundene er drøftet med de relevante plejecentre, som internt prioriterer og iværksætter egen indsats evt. med hjælp fra relevante samarbejdspartnere. Hjælpen til praktiske opgaver 4 tilfredsstillende 11 delvis tilfredsstillende Alle de interviewede beboere udtrykte tilfredshed med den hjælp de fik til praktiske opgaver. Den primære årsag til de delvis tilfredsstillende fund handlede om, at der ofte forgik rengøring af beboernes lejlighed uden de var hjemme. Derud over handlede det om manglende rehabiliterende fokus i forbindelse med udførsel af praktiske opgaver, og at hjælpemidler som kørestole og rollatorer var nussede. Fundene er drøftet med de relevante plejecentre, som internt prioriterer og iværksætter egen indsats evt. med hjælp fra relevante samarbejdspartnere. 3

31 Daghjem 6 tilfredsstillende 1 delvis tilfredsstillende Det ene fund ved delvis tilfredsstillende handlede primært om stedet fik et bedre kendskab til kvalitetsstandarderne. Der er lokalt taget hånd om det. 4

32 Hop på vægten - og undgå vægttab 1

33 Når man er ældre er det ikke normalt at tabe sig vær derfor opmærksom på din vægt. Vægtskema: Vej dig på samme tidspunkt af dagen Vælg om du vejer dig med eller uden tøj hver gang Stil vægten sammen sted HVORFOR ER DET USUNDT AT TABE SIG I VÆGT, NÅR DET IKKE ER PLANLAGT? Der er en klar sammenhæng mellem vægttab og tab af muskelstyrke. Taber du dig, kan det derfor resultere i nedsat evne til at klare dig selv i dagligdagen, og risikoen for at blive syg bliver også større. HVORFOR ER DET SVÆRT AT TAGE PÅ IGEN? Hvis du i en længere periode får for lidt at spise, kan du opleve uoplagthed, træthed og manglende appetit, hvilket kan gøre det svært at tage på i vægt. HVORDAN OPDAGER DU UPLANLAGT VÆGTTAB? Det gælder om at minimere risikoen for et vægttab. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at veje dig selv og skrive din vægt ind i vægtskemaet i denne pjece. Vis gerne skemaet til dem, der kommer i dit hjem det kan være venner, familie, hjemmepleje mm. DET ANBEFALES AT DU VEJER DIG: Èn gang om måneden Oftere ved sygdom Efter hospitalsindlæggelser Hver gang du er hos din praktiserende læge DATO VÆGT DATO VÆGT Er du ældre og taber dig i vægt uden grund, bør du altid henvende dig til din praktiserende læge. Uplanlagt vægttab kan skyldes større omvæltninger i livet, indlæggelser mm., men kan også være tegn på sygdom. 2 3

34 Bytoften 2, 6800 Varde Telefon Kontaktperson: Bettina Nielsen Ernæringsområdet Tlf

35 UTILSIGTEDE HÆNDELSER Årsrapport 2018 Varde Kommune Doknr

36 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 KORT OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER 4 STATUS PÅ ARBEJDET I ORGANISERING 6 DATAKVALITET 9 FORBEDRINGSARBEJDE 18 ØVRIGT 21 FOKUS AFRUNDING 23 BILAG: OVERSIGT OVER STEDNAVNE OG SAGSBEHANDLERE Doknr

37 Indledning Varde kommune har siden 1. september 2010, ifølge Sundhedsloven, været forpligtiget til at rapportere, analysere og drage læring af de utilsigtede hændelser (UTH), der relaterer sig til indsatser efter Sundhedsloven. Formålet med rapporteringen af UTH er, at der sker læring af de hændelser der rapporteres mhp. at højne sikkerheden. Foruden rapporteringen er det derfor også vigtigt at opbygge sikkerhedssystemer og indføre forbedrede arbejdsgange, der forebygger at lignende hændelser finder sted. Der har i 2018 været rapporteret utilsigtede hændelser i Varde Kommune, heraf størstedelen indenfor medicinering. Dette er en stigning på 94% i forhold til En af de væsentligste årsager hertil er, at der i Varde Kommune er et bredt ønske om at være en lærende organisation, og derfor er der i sagsbehandlergruppen samt i områderne et stærkt fokus på at få rapporteret de utilsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser giver ikke et fyldestgørende billede af de fejl, der sker. Vi ser typisk kun toppen af isbjerget og toppen er ikke repræsentativ for resten af isbjerget men jo flere UTH, der rapporteres, des mere af toppen kommer til syne. Et eksempelvis på et fokus i sagsbehandlergruppen er rapportering af fald samt rapportering fra udvalgte enheder/stednavne, hvor der er et potentiale i at øge antallet af rapporteringer. Flere steder arbejdes systematisk med læring af de utilsigtede hændelser og det understøttes fra centralt hold ved at udsende rapporter med faste intervaller. De fleste sagsbehandlere modtager rapporter månedligt eller kvartalsvist, efter behov, og indholdet er tilpasset de enkelte sagsbehandleres ønske. Når man kigger på Figur 1 så ser man en stigning inden for de fleste DPSD-hovedgrupper. Anden utilsigtet hændelse er til gengæld faldet, hvilket er et udtryk for, at der i sagsbehandlergruppen er kommet et bedre overblik over og en bedre forståelse for DPSDgrupperne. Derfor bliver de nu i højere grad end tidligere rapporteret korrekt i en gruppe, der er sigende ift. hændelsens karakter. 1 Fraregnet slettede, afviste eller videresendte sager Doknr

38 Figur 1: Antal UTH fordelt på DPSD hovedgruppe, Årsrapporten har til formål at følge op på, hvordan der i årets løb er blevet arbejdet med de fokusområder, der er udarbejdet i sagsbehandlergruppen og godkendt af Ledergruppen. Herudover er formålet at identificere fokusområder for det forestående år. Doknr

39 Kort om utilsigtede hændelser En utilsigtet hændelse er.. en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven) Der er altså tale om hændelser eller fejl, der sker i forbindelse med levering af indsatser efter sundhedsloven, og hvor det har eller kunne have haft konsekvenser for borgeren. Medarbejdere, der selv er impliceret i en UTH, observerer en UTH eller efterfølgende bliver opmærksom på, at der er sket en UTH, er forpligtet til at rapportere. Derudover kan en borger og dennes pårørende rapportere en utilsigtet hændelse, som borgeren har været udsat for. Medarbejdere informerer borgere/pårørende om muligheden for at rapportere utilsigtede hændelser. I Varde kommune rapporteres fra alle områder, der leverer indsatser efter Sundhedsloven. For en udspecificering, se oversigt over stednavne og sagsbehandlere i bilag. I en kommunal kontekst er der rapporteringspligt for alle UTH er, der opstår i forbindelse med: Sektorovergange Medicinering, ifm. medicinhåndtering Infektioner, ifm. sundhedsfaglig virksomhed Patientuheld, fx fald og ulykker. Hændelser indenfor øvrige kategorier er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør Borgeren får varige funktionstab Der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet Der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet Det er i øvrigt Varde Kommunes ambition, at alle utilsigtede hændelser, hvor der kan drages læring, rapporteres, herunder eksempelvis hændelser/fejl ifm. overgange i egen sektor. Centralt i Social- og Sundhedsafdelingen har Varde Kommunes risikomanager til opgave at modtage og registrere de rapporterede UTH og derefter videresende til den relevante sagsbehandler. Herudover er risikomanagerens opgave at understøtte læringsprocesserne gennem analyse og facilitering af forbedringsarbejdet. For hvert stednavn er der udpeget en sagsbehandler. Sagsbehandlerne er ansvarlige for gennemgå, tilrette og afslutte de indrapporterede UTH og herefter at følge op på og sikre analyse og læring decentralt. Doknr

40 Status på arbejdet i 2018 Hvert år arbejdes der med en række fokusområder indenfor utilsigtede hændelser. Fokusområder for 2018 er nævnt nedenfor under tre overskrifter; Organisering, datakvalitet og forbedringsarbejde. Organisering Rapportering af borgere og pårørende. Hvordan vi arbejder med læring herunder organisering af hvem der er sagsbehandlere, hvem der arbejder med lokale forbedringer og lokal ledelsesopbakning. Datakvalitet Korrekte stednavne. Fortsat fokus på korrekt registreret alvorlighedsgrad mere fokus på moderate. Korrekt registrering ift. DPSD hovedgruppe herunder særligt fokus på kategorien Anden utilsigtet hændelse. Kontrol af gamle sager. Rapportering af infektioner. Rapportering af fald. Øge antallet af rapporteringer fra områder, hvor der er et forbedringspotentiale. Herunder særligt fokus på Sundhedsplejen, Ældreområde Syd og Træning og Rehabilitering. Styrkelse af kendskab til og rapportering af UTH samt oprettelse af sagsbehandler for Visitationen. Forbedringsarbejde Anvendelse af strukturerede analysemetoder i forbedringsarbejdet. Fremadrettet arbejde med kobling af UTH og forbedringsarbejde på kommuneniveau - videreformidling af forbedringspotentialer til rette fora, eks. i forhold til fald. Styrke det tværsektorielle samarbejde. Fokus på at pilotenheder udvikler monitoreringsredskaber til baselinemålinger i forhold til medicinadministration, medicindispensering og tryksår. Herefter fokus på forbedringer i forhold til de tre fokusområder. Uddannelse af pilotenhedernes personale. Doknr

41 Organisering Der har i 2018 være fokus på organisering af arbejdet med UTH, herunder: Rapportering af borgere og pårørende. Hvordan vi arbejder med læring herunder organisering af hvem der er sagsbehandlere, hvem der arbejder med lokale forbedringer og lokal ledelsesopbakning. Borgere og pårørende har mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser men ikke alle har kendskab til denne mulighed. Der ønskes i 2018 fokus på at udbrede kendskabet til UTH-rapportering blandt borgere/pårørende. Opfølgning: Borger-/pårørende-rapportering er et fokusområde, der er fortsat fra 2017, hvor det bl.a. blev aftalt, at der arbejdes på lokalt niveau ift. at informere borgere og pårørende om muligheden. Tilbagemeldingen fra områderne er, at det er svært at håndtere lokalt. Der blev dermed lagt op til at der blev arbejdet på to områder: 1. Der informeres om muligheden for indberetning på Varde Kommunes hjemmeside. 2. Nationalt fokus f.eks. fra Styrelsen for Patientsikkerhed mhp. at skabe en bevidsthed i befolkningen. Ad 1; Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt, men det tænkes ind ift. arbejdet med en generisk model for UTH-arbejdet jf. fokus Ad 2; Styrelsen for Patientsikkerhed og Regionerne har lanceret en kampagne for at få patienter og pårørende til at rapportere. Kampagnematerialet består af en video, en pjece og en plakat. Kommunerne har mulighed for frit at anvende materialet og Varde Kommune støtter op om initiativet og anvender materialet, hvor det giver mening. Doknr

42 Figur 2: Andel pårørende/patient-rapporteringer, Der er fortsat få rapporteringer fra borgere og pårørende, se Figur 2, hvilket er forventeligt, da pårørendekampagnen ikke er iværksat endnu og der ikke har været igangsat andre initiativer lokalt. De rapporteringer, der har været, er i de fleste tilfælde fejl, hvor sundhedsfagligt personale er kommet til at rapportere som borger/pårørende. På nationalt niveau var ca. 1,6% af rapporteringerne i 2017 fra borgere eller pårørende, hvilket er en svag stigning fra tidligere år. Niveauet i Varde er på 0,9% og ligger dermed lidt under landsgennemsnittet. Der er fortsat et potentiale ift. at få flere borger-/pårørenderapporteringer og udviklingen kan påvirkes af kampagnen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Regionerne. Da Varde Kommune ønsker at bakke op om denne kampagne vil monitorering af borger-/pårørenderapporteringer fortsat være et fokusområde i Skulle der være behov for andre fremtidige indsatser på området, vil de blive placeret på et centralt, strategisk niveau. Når der har været rapporteret utilsigtede hændelser fra borgere eller pårørende, har der været et særligt fokus på analyse og læring. Herunder drøfter risikomanageren med den konkrete sagsbehandler, hvilke muligheder, der er, ift. opfølgning på konkrete hændelser. Der er fokus på, hvordan vi arbejder med læring herunder organisering af hvem der er sagsbehandlere, hvem der arbejder med lokale forbedringer og lokal ledelsesopbakning. Opfølgning: Der er afholdt læringsmøder mellem sagsbehandlere, relevant personale og ledere og risikomanager. Eksempelvis har risikomanager deltaget på personalemøde hos Træning og Rehabilitering samt i Socialpsykiatrien ift. både rapportering og vigtighed af læring af UTH. Der Doknr

43 er i 2018 kommet mange nye sagsbehandlere til, eksempelvis flere områdesygeplejersker og her har risikomanageren sat nye sagsbehandlere ind i arbejdet med sagsbehandling samt drøftet, hvordan der kan arbejdes med lokal læring af UTH. Endelig har risikomanageren givet ledelsessparring (eks. i Ældreområde Syd) ift. organisering af arbejdet med UTH. Ældreområde Syd har på et sagsbehandlermøde fortalt om, hvordan de har organiseret arbejdet med UTH, til inspiration for de øvrige områder. Tilsvarende er planlagt for Ældreområde Nord primo Doknr

44 Datakvalitet I 2018 er der arbejdet en del på at sikre korrekt rapportering af utilsigtede hændelser. Der har primært været fokus på: Korrekte stednavne. Fortsat fokus på korrekt registreret alvorlighedsgrad mere fokus på moderate. Korrekt registrering ift. DPSD hovedgruppe herunder særligt fokus på kategorien Anden utilsigtet hændelse. Kontrol af gamle sager. Rapportering af infektioner. Rapportering af fald. Øge antallet af rapporteringer fra områder, hvor der er et forbedringspotentiale. Herunder særligt fokus på Sundhedsplejen, Ældreområde Syd og Træning og Rehabilitering. Styrkelse af kendskab til og rapportering af UTH samt oprettelse af sagsbehandler for Visitationen. Korrekt registreret stednavn, alvorlighedsgrad og DPSD-hovedgruppe vedrører de oplysninger, som rapportøren indtaster/vælger, når en sag rapporteres. Korrekt stednavn er vigtigt for de månedlige/kvartalsvise rapporter der centralt fra dannes til områderne, idet der kun vil indgå sager med korrekt påført stednavn. Korrekt registreret alvorlighedsgrad er væsentlig, da der centralt fra i kommunen hver måned laves udtræk på alvorlige/dødelige mhp. at vurdere, om der skal ske yderligere initiativer. Endelig er korrekt DPSD-gruppe væsentlig, når der foretages emne-træk. Eks. trækkes kvartalsvis på infektioner, heri skal alle rapporterede infektioner gerne indgå. Er der fejl i en af de tre emner, er det sagsbehandlerens opgave at rette denne inden sagen afsluttes. Centralt fra arbejdes der kontinuerligt på sagsniveau på, at alle relevante fakta tages med i rapporteringen samt at der beskrives en reel (og ikke hypotetisk) konsekvens. Risikomanageren støtter dette arbejde ved den centrale sagsbehandling. Opfølgning: Det har stor bevågenhed i sagsbehandlergruppen, at der bliver skrevet korrekt stednavn, og at det rettes under sagsbehandlingen, såfremt der er fejl. Risikomanager gør opmærksom på forkerte stednavne ved at notere OBS i feltet inden sagen sendes videre til sagsbehandleren. Risikomanageren skriver ligeledes løbende til sagsbehandlerne i forhold til evt fejlagtig registreret alvorlighedsgrad. Der har på alle sagsbehandlermøder været givet kvartalsvis status på andelen med forkert stednavn. Doknr

45 Figur 3: Sager lukket med forkert stednavn, 2018 Af Figur 3 ses, at kun 4% af sagerne lukkes med forkert stednavn. I 2018 er en ny opgørelsesmetode anvendt, og det er ikke muligt at sammenligne tilbage i tid og dermed se udviklingen. Da korrekt stednavn har så stor betydning for lokale rapporter, prioriteres et fortsat fokus. Monitorering af alvorlige/dødelige, moderate samt anden utilsigtet hændelse indgår som et fast punkt på dagsordenen til sagsbehandlermøderne. Enkeltsager gennemgås kun, hvis der er en god case, der kan bidrage til læring ift. korrekt rapportering. På et af sagsbehandlermøderne er udleveret en printet oversigt over alle DPSD-hovedgrupper, - processer og problemer. På mødet drøftede vi forskellige ideer til hændelser, der kunne ligge under hver af hovedgrupperne. Doknr

46 Figur 4: Sager fordelt på alvorlighedsgrad, Af Figur 4 ses, at der er sket et fald i andelen af hændelser, der karakteriseres som dødelige eller alvorlige og vurderingen er, at de tilbageværende i overvejende grad er korrekt registreret. Det samme gør sig gældende for hændelser karakteriseret som moderat alvorlighed. Det øgede fokus har altså haft en effekt ift. kvaliteten af registrering på alvorlighed. I 2018 er to hændelser karakteriseret som dødelige. Den ene hændelse har været genstand for en dybdegående analyse (FRAM inspireret) og den lokale ledelse har efterfølgende arbejdet videre med forebyggelse lokalt. UTH har ligeledes været anvendt som case til læring i forhold til implementering af Tidlig opsporing på hele Ældreområdet. Den anden hændelse har været genstand for drøftelser med lokal sagsbehandler, personale samt lokal ledelse. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om hændelsen reelt skulle have være rapporteret som UTH, men for at være sikker på at få mulighed for at drage eventuel læring af hændelsen, opfordrede risikomanager til at rapportere den. Der er efterfølgende drøftet eventuelle forebyggende tiltag og der er enighed om, at der ikke er sket noget utilsigtet, som vil kunne forebygges i fremtiden. Doknr

47 Figur 5: UTH kategoriseret under DPSD hovedgruppen Anden utilsigtet hændelse samt antal UTH i alt, Af Figur 5 ses, at der er sket et fald i andel UTH i kategorien Anden utilsigtet hændelse. En del af forklaringen er formentlig en nedgang i antal rapporteringer fra Tandplejen, hvor man har haft fokus på at anvende andre, relevante kategorier. Der er fortsat en del fejlregistrerede, så det vil også i 2019 være et fokusområde. En sag skal afsluttes inden for 90 dage, men det anbefales i Varde Kommunes retningslinje, at det sker hurtigst muligt af hensyn til den lokale læring. På baggrund af dette er der i 2018 fokus på at sikre, at der ikke ligger gamle, uafsluttede sager i systemet. Opfølgning: Risikomanageren får månedligt en oversigt over sager, der har mindre end 30 dage til at de skal være afsluttede. Der tages kontakt til sagsbehandlere, som har for gamle sager, eller som har mange sager, der nærmer sig fristen for afslutning. Doknr

48 Figur 6: Antal lukkede sager grupperet ift. sagsalder, Af Figur 6 ses, at der er sket en forskydning, hvor en mindre andel af sagerne behandles og lukkes inden for 30 dage mens andelen, der lukkes inden for både dage, dage eller mere end 90 dage alle er steget. En af årsagerne kan være, at antallet af UTH har været stærkt stigende, og sagsbehandlingen både centralt og decentralt - dermed har været tungere. Derudover har den store udskiftning i sagsbehandlergruppen samt blandt centrale ressourcepersoner, som forventes at have indflydelse på hvor gammel en sag når at blive, inden den lukkes. Det vurderes, at en fortsat kontrol af og opfølgning på gamle sager er nødvendig. Fald og infektioner skal rapporteres som UTH og der har derfor været fokus på at sikre, at dette er sket. Opfølgning: Udviklingen i antal rapporterede hændelser på hhv. infektioner og fald har været fulgt på sagsbehandlermøderne. Der har været drøftelser af vigtigheden af at rapportere disse UTH er og hvordan der kan drages organisatorisk læring af dette. Doknr

49 Figur 7: Antal rapporterede sager under DPSD hovedgruppe Infektioner, Af Figur 7 ses, at der er sket en stor stigning i antal rapporterede infektioner i På nationalt niveau har der i kommunerne i 2017 været rapporteret 2663 sager som følge af infektion, svarende til 2,4% af alle rapporteringer. Til sammenligning udgør infektioner hhv. 0,4% og 1,9% af alle rapporteringer i Varde Kommune i 2017 og Udviklingen er dermed meget positiv, men det vil fortsat være et fokusområde. Figur 8: Antal rapporterede sager under DPSD proces Fald, Af Figur 8 ses, at der er sket en markant stigning i rapporterede fald igen i I 2018 har der været fokus på, hvordan vi i højere grad kan bringe vores viden om fald i spil mhp. at Doknr

50 skabe forbedrende handlinger. Indledningsvist har indholdet i rapporteringerne været drøftet på et sagsbehandlermøde, herunder hvilke elementer, der skal være beskrevet, hvis vi skal få skabt god viden om mønstre og tendenser ift. årsagerne til fald. Sundhedsplejen, Ældreområde Syd samt Træning og Rehabilitering har meget få rapporteringer og gennem et øget fokus ønskes antallet af rapporteringer herfra øget. Opfølgning: Risikomanager og lederen af Sundhedsplejen har drøftet sagsbehandling af UTH. Udviklingen i antal rapporterede hændelser har været fulgt på sagsbehandlermøderne. Figur 9: Antal rapporterede sager med stednavn Sundhedsplejen, Af Figur 9 ses, at der stort set ikke sker rapporteringer fra Sundhedsplejen samt at der ikke er sket en udvikling over årene. Dog ved vi, at Sundhedsplejen har rapporteret tværsektorielle UTH. Disse vil ikke fremgå at ovenstående graf i det de sendes til samarbejdspartnerne tværsektorielt, men er naturligvis lige så vigtige som interne UTH. Det vurderes, at der fortsat er behov for et fokus på at der sker rapporteringer fra Sundhedsplejen. I Ældreområde Syd er der et stærkt fokus på organisering af arbejdet med UTH. I denne forbindelse har der været sparring mellem kommunens risikomanager og områdets ledelse og sagsbehandlere/områdesygeplejerskerne. Områdesygeplejerskerne har arbejdet med UTH i grupperne, eks. med UTH-caféer (undervisning) og en kahoot (quiz). De oplever en større dialog og implementeringsgrad, men også at et kontinuerligt fokus er nødvendigt pga. udskiftning i medarbejdergruppen. Udviklingen i antal rapporterede hændelser har været fulgt på sagsbehandlermøderne. Doknr

51 Figur 10: Antal rapporterede sager med et af ældreområde Syds stednavne 2, Af Figur 10 ses, at der er sket en markant stigning i rapporterede UTH fra Ældreområde Syd. Der vil ikke fremadrettet være fokus på rapporteringer herfra. I Træning og Rehabilitering har risikomanager deltaget på personalemøde, hvor medarbejderne er blevet introduceret til hvad UTH er samt hvordan vi arbejder med det i Varde Kommunen ved gennemgang af retningslinjen. Derudover var der en drøftelse af, hvilke UTH der kunne forekomme i Træning og Rehabilitering. Udviklingen i antal rapporterede hændelser har været fulgt på sagsbehandlermøderne. 2 "SYDHMIDT", "SYDHNORD", "SYDHSYD", "SYDPBOF", "SYDPLYNG1", "SYDPLYNG2", "SYDPSØ", "SYDPLYNGØST", "SYDPLYNGVEST" og "SYDPDEMENS Doknr

52 Figur 11: Antal rapporterede sager med stednavn TRÆN, Af Figur 11 ses, at antallet af rapporteringer fra træningsområdet er steget, men at der fortsat er meget få. Det er dog muligt, at nogle af de UTH, Træning og Rehabilitering har rapporteret, er rapporteret under andre stednavne, og derfor ikke fremgår af ovenstående graf. Der vil i 2019 fortsat være fokus på at få rapporteret UTH fra træningsområdet. Styrkelse af kendskab til og rapportering af UTH samt oprettelse af sagsbehandler for Visitationen. Opfølgning: Der er oprettet en sagsbehandler i Visitationen og der er foretaget oplæring i rapportering og sagsbehandling af UTH. Figur 12: Antal rapporterede sager med stednavn VIS, Doknr

53 Af Figur 12 ses, at der sker rapporteringer til stednavnet Visitationen, men at det fortsat er et lille antal. Der vil derfor i 2019 fortsat være fokus på at øge antallet af rapporteringer fra Visitationen. Forbedringsarbejde I 2018 var fokus i relation til forbedringsarbejdet: Anvendelse af strukturerede analysemetoder i forbedringsarbejdet. Fremadrettet arbejde med kobling af UTH og forbedringsarbejde på kommuneniveau - videreformidling af forbedringspotentialer til rette fora, eks. i forhold til fald. Styrke det tværsektorielle samarbejde. Fokus på at pilotenheder udvikler monitoreringsredskaber til baselinemålinger i forhold til medicinadministration, medicindispensering og tryksår. Herefter fokus på forbedringer i forhold til de tre fokusområder. Uddannelse af pilotenhedernes personale. Anvendelse af strukturerede analysemetoder i forbedringsarbejdet. Opfølgning: Sagsbehandlere analyserer lokalt efter forskellige analysemetoder alt efter UTH s art og alvorlighed. Sagsbehandlerne kontakter løbende risikomanageren for sparring samt bistand til større analyser. Ved Dødelige og alvorlige UTH tager risikomanageren altid kontakt til den relevante sagsbehandler for yderligere analyse og fokus på lokal og særligt organisatorisk læring. I disse tilfælde er analyserne initieret af risikomanageren inspireret af metoden FRAM (Functional Resonance Analysis Method). Risikomanageren analyserer ligeledes UTH, i samarbejde med de involverede eller relevante fagpersoner (eksempelvis systemadministrator for Nexus eller projektleder for implementering af Fælles Sprog III), når det vurderes, at der er mulighed for organisatorisk læring. Analysens omfang og metodevalg afhænger af hændelsens alvorlighed. To UTH har pga. alvorlighed samt lærings- og forbedringspotentiale været genstand for en særlig dybdegående analyse i Fremadrettet arbejde med kobling af UTH og forbedringsarbejde på kommuneniveau - videreformidling af forbedringspotentialer til rette fora. Opfølgning: Fælles læring er et fast punkt på dagsordenen til de kvartalsvise sagsbehandlermøder og her har mange forskellige erfaringer, problemstillinger mv. været drøftet. Risikomanager og flere sagsbehandlere indgår i flere arbejdsgrupper eks. kvalitetsudviklingsgruppen (KUG), I sikre hænder, hygiejnestyregruppen og dokumentationsgruppen og bringer herigennem viden fra UTH om forbedringspotentialer Doknr

54 videre til det kommunale forbedringsarbejde. Eksempelvis er en potentiel risiko for at glemme at give særlige typer af medicin ved en systemændring identificeret og systemet ændret så risikoen mindskes eller helt undgås fremadrettet. Et andet eksempel er at UTH i forbindelse med smitte af infektioner er drøftet og bragt videre til hygiejnestyregruppen. Der monitoreres, i samarbejde med hygiejneorganisationen, på utilsigtede hændelser som følge af infektion. Dette sker ved at der kvartalsvis sendes en rapport til tovholder for hygiejneorganisationen og risikomanager vedr. UTH som følge af infektion. Der foregår løbende drøftelser mellem risikomanager og tovholder for hygiejneorganisationen. Risikomanageren har i 2018 haft fokus på at identificere UTH, der kunne bruges til læringscases i forbindelse med udrulning af Tidlig opsporing på hele Ældreområdet og i Sygeplejen. Der har i 2018 været draget lokal læring af alle alvorlige utilsigtede hændelser faciliteret af risikomanageren med baggrund i lokal ledelse og personalets fælles analyse. To sager har været relevant ift. organisatorisk læring og har derfor været drøftet på sagsbehandlermøde. Lokalt er der eksempler på, at forbedringspotentialer er bragt i spil i relevante fora. Gruppemøder, p-møder og ledermøder bliver anvendt og det har høj værdi, at de medarbejdere der rapporterer en UTH, oplever at det bliver brugt på en meningsfuld måde. Det er i 2019 fortsat et fokus at de UTH, vi laver, skaber læring og bidrager aktivt i forbedringsarbejdet såvel lokalt som centralt. Særligt fokus er i forhold til fald. Der udarbejdes centralt fra en rapport der kvalificeres af sagsbehandlergruppen. Rapporten fokuserer på mønstre og tendenser af UTH relateret til fald. Rapporten videreformidles til Ledergruppen med forslag til proces for arbejdet med fald og forebyggelse. Et andet fokus er infektioner, hvor der i 2019 skabes en tættere relation mellem sagsbehandlergruppen og Hygiejneorganisationen med henblik på at Sagsbehandlergruppen kan kvalificere UTH og identificere mønstre og tendenser på udfordringer, som Hygiejneorganisationen kan arbejde med forbedrende handlinger til fremadrettet. Fokus i 2018 var fortsat at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at have stor opmærksomhed på tværgående forbedringsindsatser. Dette gennem samarbejde i fokuserede arbejdsgrupper mellem SVS, praksislæger, apoteker og kommuner. Opfølgning: Risikomanageren har indgået i en arbejdsgruppe der udarbejdede Retningslinje for tværsektoriel UTH. Denne retningslinje er tidligere gennemgået på sagsbehandlermøde. Som en udløber at det regionale arbejde, har risikomanager i Varde Kommune i samarbejde med risikomanager fra Sydvestjysk Sygehus og risikomanagere fra SVS s optagekommuner etableret en tværsektoriel arbejdsgruppe. Risikomanageren fra SVS er formand, risikomanager fra Varde Kommune er medformand. Formålet med arbejdsgruppen er at drage læring og styrke samarbejdet om de tværsektorielle UTH. Der har i arbejdsgruppen Doknr

55 været sat fokus på adskillige tværsektorielle udfordringer identificeret via UTH. Et særligt fokus er på Medicinafstemning ved udskrivelse, hvor kommunerne oplever mange UTH i forhold til at medicinen ikke stemmer når borgere udskrives. Varde Kommune er gået forrest i et arbejde med at udvikle dataindsamlingsskema og indsamle de første data på udfordringen. Foreløbige data er præsenteret i implementeringsgruppen for IT, indlæggelser, udskrivelser og UTH. De øvrige kommuner forventes at indsamle data i 2019, så SVS får mulighed for at tage afsæt i mønstre og tendenser i forhold til udfordringen, i det fremtidige forbedringsarbejde. Varde Kommunes risikomanager deltager ligeledes i et kommunalt samarbejde i region Syddanmark PS-Syd, hvor læring af tværsektorielle UTH blandt andet er drøftet med Styrelsen for Patientsikkerhed. En anden drøftelse i 2018 har været omkring kommunernes behov for at Styrelsen for Patientsikkerhed initierer nationale tiltag der skal oplyse og motivere borgere og pårørende til at rapportere UTH. Medarbejdere fra Varde Kommune har rapporteret tværsektorielle UTH og sendt dem til hændelsesstedet. Der er særlige tendenser i forhold til uoverensstemmelse mellem FMK, medicinlister og doseret medicin ved udskrivelse fra sygehus. Herudover har eksempelvis Sundhedsplejen rapporteret UTH i forbindelse med kommunikation mellem sygehus og kommune, hvor vigtige data ikke automatisk blev overført, som forventet af begge parter. Der vil fortsat være fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde i Fokus på at pilotenheder udvikler monitoreringsredskaber til baselinemålinger i forhold til medicinadministration, medicindispensering og tryksår. Herefter fokus på forbedringer i forhold til de tre fokusområder. Uddannelse af pilotenhedernes personale. Opfølgning: Ældreområdet og sygeplejen indgik i 2016 i projekt I sikre hænder, et projekt der løber fra Projektet er initieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (SUM), KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Projektet har til formål at rette borger får den rette pleje og behandling til rette tid samt at give borgerne på ældreområdet og i sygeplejen en optimal kvalitet i pleje og behandling. Der er flere delmål i projektet, blandt andet at etablere en varig platform for forbedringsarbejde og opbygge en sikkerhedskultur. Der er fokus på medicinering og tryksår og senere i projektet på infektioner og fald. Projektledere er udpeget, projektstyregruppe er dannet, pilotenheder er udpeget. 2 pilotenheder arbejder med forbedringer i forhold til Givning af medicin. Dette fokusområde er udvalgt med baggrund i rapporterede utilsigtede hændelser i 2015, hvor Ikke givet medicin udgjorde 42 % af de samlede rapporteringer af UTH. En anden pilotenhed arbejder med forbedringer i forhold til Dispensering af medicin og den sidste pilotenhed arbejder med forebyggelse af tryksår. Der har været et stort fokus på uddannelse af medarbejdere og ledelse på pilotenhederne. Alle fire pilotenheder har udviklet monitoreringsredskaber til baselinemålinger af hhv. givning af medicin, dispenseringer/gendispenseringer af medicin samt antal af nyopståede tryksår. Der arbejdes i alle pilotenheder nu med at udvikle sikre arbejdsgange. Disse skal på sigt spredes til alle relevante enheder i kommunen. Styregruppen for I Sikre Hænder faciliterer dette arbejde. Doknr

56 Øvrigt I 2018 indførte vi en vandrepokal i sagsbehandlergruppen. Pokalen uddeles til det område/stednavn, der er lykkedes med at - øge antallet af rapporteringer, - få sat fokus på rapportering af særlige fokusområder, - arbejde med organisering ift. læring af UTH eller - udvikle arbejdet med UTH i positiv retning på andre måder end ovenstående. I 2018 er pokalen uddelt til følgende: Sygeplejen - for deres arbejde med at få rapporteret fald, som resulterede i, at der er blevet rapporteret rigtig mange fald, som vi kan analysere og forhåbentlig drage læring af. Ældreområde Syd - for en flot udvikling i antal rapporterede UTH. Ældreområde Vest Carolineparken Rehabilitering - for at have rapporteret årets første UTH på tryksår og dermed trådt de første skridt ift. at blive gode til at rapportere tryksår ind som UTH. I slutningen af 2017 blev den desuden uddelt til Tandplejen for en flot udvikling i antal rapporterede UTH. Doknr

57 Fokus 2019 Organisering Hvordan vi arbejder med læring herunder organisering af hvem der er sagsbehandlere, hvem der arbejder med lokale forbedringer og lokal ledelsesopbakning. Organisering af arbejdet med UTH på tværs af kommunens fagområder. Modellen skal være mere generisk herunder eksempelvis ift. retningslinjens synlighed, information til borgere og pårørende, opfølgning på sagsbehandlergruppens arbejde samt lokal og organisatorisk læring. Repræsentation i sagsbehandlergruppen. Ledelsesinformation (LIS) på chef-niveau. Rapportering af borgere og pårørende. Datakvalitet Korrekte stednavne. Fortsat fokus på korrekt registreret alvorlighedsgrad mere fokus på moderate. Korrekt registrering ift. DPSD hovedgruppe herunder særligt fokus på kategorien Anden utilsigtet hændelse. Kontrol af gamle sager. Rapportering af infektioner særligt fokus på udbrud. Øge antallet af rapporteringer fra områder, hvor der er et forbedringspotentiale. Herunder særligt fokus på Sundhedsplejen, Træning og Rehabilitering og Visitationen. Rapportering af UTH vedr. medicin på specialområdet. Forbedringsarbejde Anvendelse af strukturerede analysemetoder i forbedringsarbejdet. Fremadrettet arbejde med kobling af UTH og forbedringsarbejde på kommuneniveau - videreformidling af forbedringspotentialer til rette fora, eks. i forhold til fald. Relationen mellem sagsbehandlergruppen og organisering omkring forbedrende handlinger. Styrke det tværsektorielle samarbejde. Fokus på at pilotenheder udvikler sikre arbejdsgange i forhold til medicinadministration, medicindispensering og tryksår. Herefter fokus på spredning af sikre arbejdsgange til alle relevante enheder i kommunen. Styregruppen for I Sikre Hænder faciliterer dette arbejde. Doknr

58 Afrunding Der er arbejdet med alle fokusområder for 2018 og de områder, der endnu ikke er i mål, vil fortsat være et mål i Øvrige nye fokusområder er initieret eller ønsket af de involverede dele af driften eller fremkommet under drøftelser på sagsbehandlermøderne. Doknr

59 Bilag: Oversigt over stednavne og sagsbehandlere 2018 Stednavn Fuldt navn Sagsbehandler BA Bøgen Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Rikke Strunge Mizrahi BA Egen Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Rikke Strunge Mizrahi BA FV Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Frit Valg Rikke Strunge Mizrahi BA Linden Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Rikke Strunge Mizrahi BA Lærken Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Rikke Strunge Mizrahi BA midlertidigt ophold Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter (Danske Diakonhjem) Rikke Strunge Mizrahi NORDLU Ældreområde Nord, Lunde Karin Søndergaard Jensen NORDHO Ældreområde Nord, Horne Karin Søndergaard Jensen NORDØL Ældreområde Nord, Ølgod Karin Søndergaard Jensen NORDAK Ældreområde Nord, Aktivitetscentret Karin Søndergaard Jensen NORDVI Ældreområde Nord, Vinkelvejscentret Karin Søndergaard Jensen NORDMØ Ældreområde Nord, Møllegården Karin Søndergaard Jensen NORDTI Ældreområde Nord, Tistrup Karin Søndergaard Jensen SYDHMIDT Ældreområde Syd, hjemmeplejen gruppe Midt Jeannet Jensen SYDHNORD Ældreområde Syd, hjemmeplejen gruppe Nord Jeannet Jensen SYDPLYNGVEST Ældreområde Syd, plejecentret Lyngparken, afdeling A-B-F-H Jeannet Jensen SYDPSØ Ældreområde Syd, Søgården Jeannet Jensen SYDHSYD Ældreområde Syd, hjemmeplejen gruppe Syd Jette Graugaard SYDPLYNGØST Ældreområde Syd, plejecentret Lyngparken, afdeling C-D-E-G Jette Graugaard SYDPDEMENS Ældreområde Syd, bofællesskabet Æblehaven og Hybenbo Jette Graugaard ØSTAN Ældreområde Øst, Ansager Plejecenter Heidi Sørensen ØSTNO Ældreområde Øst, hjemmeplejen Nordenskov Heidi Sørensen ØSTRE Ældreområde Øst, respiratorteams Heidi Sørensen ØSTSI Ældreområde Øst, hjemmeplejen Sig Heidi Sørensen ØSTSO Ældreområde Øst, Sognelunden Heidi Sørensen ØSTÅR Ældreområde Øst, hjemmeplejen Årre Heidi Sørensen ØSTHE Ældreområde Øst, Helle Plejecenter Gitte Puggaard VCP Ældreområde Vest, Carolineparken Vibeke Jørgensen VCPR Ældreområde Vest, Carolineparken Rehab Vibeke Jørgensen VVU Ældreområde Vest, hjemmeplejen Oksbøl Vibeke Jørgensen VP Ældreområde Vest, Poghøj Mona Lauridsen VS Ældreområde Vest, Skovhøj Mona Lauridsen VOU Ældreområde Vest, hjemmeplejen Varde Mona Lauridsen Sygeplejen Sygeplejen Eva Madsen TRÆN Træning og Rehabilitering Mette Mortensen CFS Center for Sundhedsfremme Jeanette Ryan Elbek Tandplejen Tandplejen Githa Dahl BTSFYS Fysio- og ergoterapeuterne (Børn) Annette Pedersen Sundhedsplejen Sundhedsplejen Annette Pedersen LUND Lunden Christina Joensen VH Vidagerhus Birthe Jensen DAL Dalgashus, "Bostøtten" Birthe Jensen DGH De Gule Huse, Lindely Birthe Jensen SAMAFL Jægumsvej 44, Varde og Vænget 51, Årre Naja Schødt Jensen SAMBO Krogen 5, Østervang 3, Samstyrken Varde, Oksbøl, Ølgod Naja Schødt Jensen ØSTBÆK Østbækhjemmet Trine Hopp VIS Visitationen Marlene Grundahl Nielsen HJÆLP Hjælpemiddeldepotet Trine Hopp Figur 13: Stednavne og sagsbehandlere, senest revideret 4. januar 2019 Doknr

60 FALD LEDERMØDE SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET 27. MARTS 2019

61 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Analyse af fald rapporteret som UTH : I alt rapporteret 493 UTH på fald over de 2 år Grupperet af 3 omgange Subjektive vurderinger Variation i indhold i hændelsesbeskrivelser.

62 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Alvorlighedsgrad (klassifikation): Ingen skade Mild Moderat Alvorlig

63 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Næsten halvdelen kommer til skade ved deres fald: Blå mærker og ømhed (85) Hævelser og blødning (75) Utryghed (28) Mistanke om brud (18) 272 Brud (14) Mistanke om Rhabdomyolose (1) 221 Skade Ingen skade

64 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Hvor det er beskrevet, er følgende sygdomme eller tilstande repræsenteret: Sygdom/tilstand Demens Parkinson Almen utilpas Opkast og diarre Halvsidig lammet 444 UVI Pneumoni Lavt blodtryk 49 Blodfortyndende Sygdom/tilstand beskrevet Sygdom/tilstand ikke beskrevet Højt blodtryk Epilepsi Borger med handicap Ben-amputeret Apopleksi

65 Varde Kommune Beskrivelse eller emne En del borgere oplever fald ifm. at de er svimle, diffuse eller forvirrede: Nogle fald sker ifm. forflytning. Det er formentlig ofte ifm. en form for forflytning, men her mere direkte: Svimmel/diffus/forvirret Intet/intet beskrevet Ved forflytning Ikke ved forflytning

66 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Ofte er der tale om fald fra seng: Ofte er der tale om fald ifm. toiletbesøg: Fald fra seng Ikke fald fra seng I relation til toiletbesøg Ikke i relation til toiletbesøg

67 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Involverer ofte hjælpemidler som kørestole, rollatorer og glidelagener: Men typisk ikke træningsredskaber: Involverer hjælpemidler Involverer ikke hjælpemidler Involverer træningsredskaber Involverer ikke træningsredskaber

68 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Ofte er borgeren alene, når denne falder: For mange borgere er der ikke tale om det første fald: Alene Personale Ikke beskrevet Oplevet gentagne fald Ikke oplevet gentagne fald/ikke beskrevet

69 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Lokation: Lokation, der rapporteres fra Hjemmesygeplejen Plejebolig Hjemmeplejen Øvrige tilbud til borgere med handicap Sundheds- og sygeplejecentre Andet Træning Sociale botilbud

70 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Fordelingen af fald på vagtlagene: DV AV NV Ikke beskrevet

71 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Køn: kvinde mand tom

72 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Alder: Alder tom 95 år eller derover år år år år Under 18 år

73 Varde Kommune Beskrivelse eller emne Indstilling/kommentarer fra sagsbehandlergruppen for UTH: Praksis efterspørger, at der arbejdes med forbedrende/forebyggende handlinger ift. fald. Den store udfordring er kilde til frustrationer blandt medarbejderne. Anvend metoder fra I Sikre Hænder, hvor indsatserne testes i lille skala før spredning. Sæt ikke mange nye indsatser i gang samtidig. Det foreslås at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af terapeuter, sygeplejersker, plejepersonale (med repræsentation fra plejecenter og hjemmepleje) og ressourcepersoner ift. hjælpemidler/teknologi. Indsatserne kan have forskellige niveauer langsigtede indsatser (eks. Teknologi) eller enkle tiltag. Bredt forankret ledelsesmæssigt på ældre-, sundheds- og specialområdet. Der skal ske afklaring af hvordan nye UTH-data fremadrettet tilgår arbejdsgruppen. (Evt. overlap mellem medlemmer af arbejdsgruppen og UTH-gruppen). Obs på samspillet med data fra Tidlig Opsporing. Følgende er interesseret i at indgå i arbejdsgruppen: Berit Ehmsen, Mette Mortensen, Eva Madsen, Jette Graugaard, Karin Søndergaard, Heidi Sørensen, Gitte Puggaard.

74 Administrativ tidsplan for budgetlægningen til Budget Udvalget for Økonomi og Erhverv godkendte den 27. februar 2019 budgetproceduren for budget 2020, herunder den overordnede politiske tidsplan for budgetlægningen, samt at der skal udarbejdes finansieringsforslag på 25 mio. kr. årligt. Nedenfor er vist råderumskataloget fordelt på udvalg. Råderumskatalog til budget 2020 Mio. kr. Udvalget for Økonomi og Erhverv 3,8 Udvalget for Plan og Teknik 1,2 Udvalget for Børn og Læring 8,7 Udvalget for Kultur og Fritid 0,8 Udvalget for Social og Sundhed 6,9 Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 3,6 I alt 25 Det er afgørende, at fagudvalgene har rimelig tid til at gennemgå områderne og behandle finansieringsforslagene, samt evt. nye ønsker til drift og anlæg. Budgetproceduren lægger op til, at fagudvalgenes budgetproces foregår på udvalgsmøderne i april til juni: Udvalgsmøder i april Opstart i udvalgene og indledende drøftelse af, hvilke forslag og emner, som udvalget ønsker at arbejde videre med. Udvalgsmøder i maj Fagudvalgene får en bruttoliste over finansieringsforslag, som de kan vælge imellem eller kan stille spørgsmål til. For at udvalgene har mulighed for at foretage politiske prioriteringer og har noget at vælge imellem, så skal der udarbejdes forslag for mere end 25 mio. kr. Udvalgsmøder i juni Fagudvalgene laver en endelig prioritering af de finansieringsforslag og nye ønsker, som de sender videre til budgetseminaret. Nye ønsker til drifts- og anlægsbudgettet Nye driftsønsker skal fagudvalgene finansiere indenfor udvalgets område. Det betyder, at hvis et fagudvalg eksempelvis har et nyt driftsønske for 1 mio. kr., samt skal finde 5 mio. kr. til råderumskataloget, så skal fagudvalget i alt fremsende finansieringsforslag for 6 mio. kr. til budgetforhandlingerne. Udvalgene kan kun komme med nye anlægsønsker i 2022 eller 2023, hvor der er uprioriterede puljer. Hvis udvalgene har nye anlægsønsker i 2020 eller 2021, skal udvalget pege på, hvilke allerede besluttede anlægsprojekter, som det ønsker skal udgå eller udskydes. Til udarbejdelsen af finansieringsforslagene skal benyttes vedhæftede skabelon, dok. nr Samme skabelon skal i øvrigt benyttes til nye drifts- og anlægsønsker. Nedenfor følger den overordnede administrative tidsplan for budgetlægningen i 2019.

75 Administrativ tids- og handleplan for budgetlægning i 2019 for budgetårene april 2019 Direktionens analyseplan for skal foreligge. Udvalgene udarbejder og behandler finansieringsforslag vedr. udvalgets område til råderumskataloget. nye tiltag (både drift og anlæg), som ønskes medtaget til budgetseminaret. Merudgifter til driften skal ledsages af April 19. juni finansieringsforslag tekniske ændringer til budget Økonomiafdelingen kvalitetssikrer forslagene før forelæggelse for udvalgene; forslagene skal sendes i god tid til økonomikonsulenten med cc. til Johann Nielsen/Lars Risbjerg Nielsen. Frist for Udviklingsrådene til indsendelse af budgetønsker/bemærkninger. Materialet indsendes til Lisbeth 10. april 2019 Linding, som videresender til direktør med cc. til Peder Sandfeld. Økonomiafdelingen kvalitetssikrer materialet før udvalgsbehandling Maj Frist for tekniske ændringer. De tekniske ændringer til budgetforslag gennemgås af Økonomiafdelingen og 9. maj 2019 Direktionen i maj måned, således at der sikres en ens behandling i udvalgene i juni måned. Juni juni 2019 Budgetmøde i fagudvalgene 19. juni juni 2019 August 7. august august august august august 2019 Frist for udvalgenes behandling af finansieringsforslag, nye forslag til drift og anlæg samt tekniske ændringer. Alle forslag fra fagudvalgene skal fremsendes til Johann Nielsen/Lars Risbjerg Nielsen/Økonomiafdelingen, som samler ønskerne. Temamøde: Byrådet orienteres om - Økonomiaftale for 2020 mellem regeringen og KL - resultatet af budgetarbejdet indtil dato mv. Frist for yderligere tekniske ændringer på baggrund af bl.a. økonomiaftalen og budgetvejledningsskrivelser. Budgetmøde mellem Udvalget for Økonomi og Erhverv og Gruppeformænd. Orientering omkring den økonomiske situation. Det videre arbejde frem mod budgetseminaret drøftes og de politiske spilleregler frem til budgetseminaret aftales, herunder hvem skal udarbejde et budget-i-balance Temamøde for Byrådet vedrørende Budget 2020: - Orientering om den økonomiske situation, basisbudgettet og budgetmaterialet til budgetseminar - Oplæg omkring tekniske ændringer vedr. beskæftigelsesområdet og den kommunale medfinansiering. Budgetmateriale klar til udsendelse til økonomiudvalgets 1. behandling den 28. august Materialet vil omfatte: Teknisk tilrettet budgetforslag (basisbudget) Oversigt over ændringer i budgetforudsætninger m.v. Oversigt over nye tiltag til anlægsarbejder Oversigt over nye tiltag til driftsbudgettet Oversigt over finansieringsforslag HØRING: Materiale til høringsberettigede organisationer, råd, nævn og Hoved-MED udsendes. Økonomiafdelingen udarbejder materialet (og evt. video), mens direktionen er ansvarlig for udsendelse Side 2

76 28. august 2019 Møde mellem økonomiudvalget og Hoved MED-udvalg 28. august 2019 Udvalget for Økonomi og Erhverv - 1. behandling af budget 2020 August 2019 September 3. september september september september september september 2019 kl. 12 Oktober Direktionen arbejder med budgetforslaget til brug på budgetseminaret den september 2019 Byrådets 1. behandling af budgetforslag 2019 HØRING: Sidste frist for indsendelse af høringssvar den 12. september kl. 15 til Maiken Schmiegelow. Høringssvar oversendes derefter til Byrådet, således at de kan indgå i budgetseminaret. Budgetseminar for Byrådet På budgetseminaret skal Byrådet prioritere: Forslag til finansiering Nye tiltag vedr. driftsudgifter Nye tiltag vedr. anlægsarbejder Lov- og cirkulæreprogram og tekniske ændringer Målsætningen for budgetseminaret er, at Byrådet kan blive enige om et samlet budgetforslag for perioden Dialogmøde mellem Udvalget for Økonomi og Erhverv, gruppeformænd og Hoved-MED vedrørende budgetaftale 2020 Udsende pressemeddelelse vedrørende budgetaftale Orientere adm. chefforum og lederforum vedr. budgetaftalen. Frist for indsendelse af ændringsforslag til budgettet. Ændringsforslag indsendes til borgmesteren, cc. Økonomiafdelingen 2. oktober 2019 Udvalget for Økonomi og Erhverv - 2. behandling af budgetforslaget 8. oktober 2019 Byrådet 2. behandling og vedtagelse af budget 2020 Herunder fastsættelse af: - Kommuneskatteprocent - Grundskyldspromille Kirkeskatteprocent - Takster for børnepasning mv. - Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Side 3