Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009"

Transkript

1 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq

2

3 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold Forord 4 Kapitel 1 Konkurrence om flytrafik i Grønland 6 Kapitel 2 Konkurrencen i telesektoren 38 Kapitel 3 Stigning i priserne på fødevarer 54 Kapitali 4 Konkurrencenævnet/Konkurrencetilsynet 62 Imai Siulequt 5 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 7 Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 39 Kapitali 3 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 55 Kapitali 4 Aalajangiisartut/Unammilleqatigiinermut Nakkutilliisoqarfik 63

4 4 Forord Forord Hovedemnet i dette års redegørelse er en undersøgelse af markedet for flytransport. Baggrunden er, at servicekontrakterne skal fornyes fra 2011 på de ruter, der ikke kan beflyves på kommercielle vilkår. Konklusionen i undersøgelsen er klar: Det kræver grundig forberedelse, hvis andre end Air Greenland skal have en chance for at byde på ruterne. Udbudsmaterialet skal være detaljeret og som minimum udarbejdes også på engelsk; måske tillige fransk af hensyn til eventuelle canadiske interesserede. Desuden skal hele udbudsprocessen markedsføres overfor mulige egnede luftfartselskaber, idet man ikke kan forvente, at de af sig selv følger med i grønlandske forhold. Endelig skal kontrakterne ikke spænde over for lange åremål, da det i sig selv vil favorisere Air Greenland. Af samme grund bør ruterne også udbydes sekventielt (ikke alle ruter samtidig). Konkurrencenævnet vandt i efteråret 2008 to vigtige sager ved Østre Landsret. Hermed er det nu fastslået endeligt, hvordan begrebet offentlig regulering i konkurrenceloven skal forstås. En virksomhed er således ikke undtaget fra konkurrenceloven, blot fordi det offentlige ejer virksomheden. Alt i alt et godt år for konkurrencen i Grønland i den nye konkurrencelovs første leveår. Oven i købet med tegn på endnu mere opmærksomhed omkring forbeding konkurrencen fremover til gavn for os alle. God læselyst! Carl-Aage Skovaa Formand for Konkurrencenævnet Også telebranchen ser så småt ud til at blive åbnet op for konkurrence. Naalakkersuisut har for nylig godkendt oprettelsen af et trådløst it-netværk i Nuuk; stillet til rådighed af en anden aktør end Tele Greenland.

5 Siulequt 5 Siulequt Ukioq manna nassuiaasiatsinni takuneqarsinnaasutut timmisartukkut assartuinermi niuerfiit misissorneqarnerat pingaarnerutillugu sammineqarpoq. Tamatumani tunuliaqutaavoq aqqutit timmisartuussisarfiit niuerneq tunngavigalugu piumasaqaatitalinnik timmisartuussiffigineqarsinnaanngitsuni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit 2011-mi nutarterneqartussaanerat. Misissuinermi inerniliussaq erseqqippoq: Timmisartuussisarnikkut aqqutini Air Greenlandiinaanngitsoq allat aamma neqerooruteqarnissamut tigussaasumik periarfissinneqassagunik peqqissaartumik piareersaanissaq pisariaqarpoq. Suliariumannittussarsiuussinissami tunngavissat immikkuualuttortalersugaassapput minnerpaamillu piumasaqaatigineqassaaq tuluttut aamma tamatuma suliarineqarnissaa, immaqalu aamma franskisut canadamiut soqutiginnissinnaanerat eqqarsaatigalugu. Aammattaaq suliariumannittussarsiuussineq tamarmiusoq timmisartuutileqatigiiffinnut naleqqussinnaasunut nittarsaanneqassaaq, taakkumi Kalaallit Nunaanni pissutsinut namminneerlutik malinnaasimanissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngimmat. Aamma isumaqatigiissutissat ukiunut killilikkanut amerlavallaanut sivisussuseqartinneqassanngillat, taamaakkaluarpammi Air Greenland salliutinneqarsinnaammat. Tamannarpiartaaq pissutigalugu aqqutit aggulullugit suliariumannituussarsiunneqartariaqarput (tassa aqqutit tamaasa ataatsikkut pinnagit). Aammalumi nalunaarasuartarnermik suliaqarneq unammilleqatigiissutigissallugu soorlu ammaakkiartuaarneqalaalersoq. Naalakkersuisuit qanittukkut IT-lerinermi Nuummi silaannakkut attaveqalernissaq akuersissutigaat; tassa Tele Greenlandiunngitsoq tamakkuninngali sulialik alla atugassiissutigalugu. Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut ukiarmi Østre Landsretimi suliat marluk pingaarutillit akugaassutigiai. Taamaalilluni maanna oqariaaseq pisortat unammilleqatigiinnermik killiliinerat unammilleqatigiinnermut inatsimmi qanoq paasineqassanersoq kiisami aalajangersumik oqaatigineqarpoq. Taamaalilluni suliffeqarfik sunaluunniit unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmit ilanngunneqartussaatinneqanngitsuunngilaq pisortanit matumani Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarnera pissutigiinnarlugu. Ataatsimut isigalugu unammilleqatigiinneq pillugu inatsisip nutaap ukiumi atuuffiani siullermi tamanna ukiuuvoq Kalaallit Nunaanni unammilleqatigiinnermut pitsaasoq. Tamatuma saniatiguttaaq ilimanarpoq siunissami tamatsinnut iluaqutaasussamik unammilleqatigiinnerup pitsaanerulersinnissaa suli maluginiarneqalissasoq. Atuarluarisi! Carl-Aage Skovaa Unammillerneq pillugu Aalajangiisartuni siulittaasoq

6 6 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Konkurrence om flytrafik i Grønland I 2011 er det 10 år siden flytrafikken i Grønland blev liberaliseret. Med liberaliseringen fulgte den aktuelle opdeling i servicekontraktruter, hvor Selvstyret giver tilskud til beflyvning, og kommercielle ruter, hvor der er fri konkurrence. Servicekontraktruterne tegner sig for % af passagertrafikken i Grønland, mens % er på de kommercielle ruter. 1 Liberalisering er som udgangspunkt en fordel, hvis der skabes konkurrence. På de kommercielle ruter i Grønland kan konkurrence sikre lavere priser og bedre service end på et reguleret marked. Konkurrence om servicekontakterne kan samtidig sikre, at Landsstyrets tilskud rækker længst muligt. Konkurrencetilsynet markerer 10-året med at se på mulighederne for at fremme konkurrencen om den grønlandske flytrafik. Hidtil har konkurrencen været beskeden. Ganske vist har Air Greenland fået konkurrence på trafikken til og fra Grønland, hvor både SAS og Air Iceland har fløjet. Men SAS har nedlagt ruten mellem Kangerlussuaq og København, og Air Greenland møder fortsat ikke konkurrence på de kommercielle indenrigsruter. Desuden er det kun få konkurrenter til Air Greenland, som har budt på og vundet en servicekontrakt. Konkurrencetilsynets undersøgelse har afdækket muligheder for at fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. 1) Kilde: Grønlands Lufthavnsvæsen, Årsrapport 2007.

7 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 7 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 2011-mi ukiut 10-it qaangiussimalissapput Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallannerup namminersortunit ingerlanneqartussanngortinneqarmalli. Namminersortunit ingerlanneqartussanngortitsinermut peqatigillugu aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfissaatitaasut ullumikkut agguarneqartarnerat pilersinneqarpoq, Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussinernut tapiissuteqartarlutik aqqutillu namminersortunit ingerlatsivigineqartussat pituttorneqataanngitsumik unammilleqatigiiffiusussaallutik. Aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut ingerlanneqartussat Kalaallit Nunaanni ilaasunik angallassinerup %-eraat, aqqutilli namminersortunit ingerlanneqartussat 75-80% -eralugit. 1 Unammilleqatigiinneq pilersinneqassappat namminersortunit ingerlanneqarnissaa tun-ngavimmigut ajunngequteqarpoq. Kalaallit Nunaanni aqqutini namminersortunit ingerlanneqartussani unammilleqatigiinnikkut akit appasissuutinneqarnissaat qulakkeerneqassaq kiffartuussinerlu tapiiffigineqartartuninngarnit pitsaanerusussaalluni. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqartarnerup unammilleqatigiissutigineratigut Naalakkersuisut tapiissutaasa sapinngisamik sivisunerpaamik atuuffeqartinneqarnissaat tamatumunnga peqatigitilluguttaaq qulakkeerneqassaaq. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup ukiut 10-nngornerat malunnaartinniartillugu Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut periarfissat misissorpai. Unammilleqatigiinneq maannamut annikitsuinnaassimavoq. Tassami Air Greenland Kalaallit Nunaannut tassanngalu angallassinermut unammillerneqarpoq SAS-ip Air Icelandillu timmisartuussiiffigisimasaani. SAS-illi nalunaarutigeqqammerpaa aqqut Kangerlussuup Københavnillu akornanniittoq matuneqartoq, Air Greenlandilu nunami namminermi aqqutinut namminersortut ingerlatsivigisaannut suli unammillerneqalinngilaq. Aamma Air Greenlandimut unammillertut, kiffartuussinissamik isumaqatigiissummik neqerooruteqarsimasut akuerisaasimasullu ikittuinnaapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik misissuinermini Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut periarfissanik suussusersivoq. 1) Issuagaq: Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit, Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2007 Grønlands Lufthavnsvæsen, Årsrapport 2007.

8 8 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 For det første har Selvstyret flere muligheder for at lægge fremtidens udbud af servicekontrakter bedre an for konkurrence. Mest oplagt er det, at hyppigere udbud kan gavne konkurrencen. Hyppigere udbud kan opnås med kortere kontaktperioder, men som følge af store investeringer ved etablere sig i Grønland, er en sekventiel afvikling af udbuddene umiddelbart det mest oplagte middel. Desuden kan en bedre markedsføring af og åbenhed om fremtidige udbud øge chancen for, at andre end Air Greenland byder på servicekontrakterne. For det andet kan rammevilkårene bruges til at aktivt at fremme udviklingen af konkurrence. Konkurrencetilsynet vil selv øge sit fokus på konkurrenceadfærden. Om nødvendigt er Konkurrencetilsynet klar til at bruge beføjelserne i den nye grønlandske konkurrencelov fra marts Derudover ser Konkurrencetilsynet muligheder i, at Selvstyret med nogle konkrete ændringer i reguleringen kan lette adgangen til markedet for nye operatører. Ændringerne omfatter blandt andet forholdene omkring adgang til lufthavne og helikopterlandepladser i Grønland.

9 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 9 Siullermik, kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit siunissami suliariumannittussarsiuutiginissaannut unammillersinnaanerup pitsaanerusumik pilersaarusiornissaa Namminersorlutik Oqartussat arlalinnik periarfissaraat. Akulikinnerusunik suliariumannittussarsiuussisarnissap unammilleqatigiinnissamut iluaqutaasinnaanera takoqqaassallugu iluatinaateqarneruvoq. Akulikinnerusunik neqerooruteqartitsisoqartalersinnaavoq piffissaliussat isumaqatigiissutaasut sivikillisinnerisigut, Kalaallit Nunaannili ingerlataqalivinnissamut annertuunik aningaasaliissuteqartarnissat kingunerisaannik massakkorpiaq tulleriiaarinertalimmik neqerooruteqartitsisarnissaq pilerinarnerpaavoq. Aammattaq siunissami neqerooruteqartitsisarnissat pillugit pitsaanerusumik ammanerusumillu tuniniaatitsisarnikkut Air Greenlandiinnaanngitsup kiffartuussinissamik isumaqatigiissummik neqerooruteqartinneqartarnissaannut periarfissat annertusitinneqarsinnaapput. Appassaanik unammilleqatigiinnerup ineriatortinnerata peqataalluarluni siuarsarnerani sinaakkusiussatut atugassarititaasut atorneqarsinnaapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik nammineerluni unammilleqatigiinnermi pissusilersuutaasartunik sammisaqarnerulerniarpoq. Pisariaqarpat unammilleqatigiinneq pillugu kalaallit inatsisaata nutaap marts 2008-mi atuutilersup piginnaatitsissutaasa atulernissaanut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik piareersimavoq. Tamatuma saniatigut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup periarfissat takuai, tassalu Namminersorlutik Oqartussat inatsimmi allannguutini pisut ilaat atorlugit timmisartuussisussat nutaat peqataalersinnaanerat oqilisaaffigisinnaammassuk. Allannguutini ilaatigut ilaapput Kalaallit Nunaanni timmisartut mittarfiinut helikopterillu mittarfiinut isersinnaaneq pillugu periarfissat.

10 10 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Bedre udbud af servicekontraktruter Konkurrencetilsynet har som det første undersøgt, om konkurrencen om servicekontrakterne for de underskudsgivende ruter kan fremmes. Temaet er højaktuelt af to grunde. Den ene er, at Selvstyret i løbet af 2009 kan forventes at indbyde til licitation over nye servicekontrakter. Den anden er, at Air Greenland ved det seneste udbud i 2005 vandt alle servicekontrakter på flyområdet bortset fra Østgrønland, hvor Air Iceland fik opgaven. Konkurrencetilsynet konkluderer ud fra undersøgelsen, at Selvstyret har flere konkrete muligheder for at udvikle konkurrencen om servicekontrakterne. I forhold til udbuddene i 2005 peger Konkurrencetilsynet på tre konkrete muligheder, jf. Tabel 2.1. Konkurrencetilsynet har i undersøgelsen set på udbudsbetingelserne fra udbuddet i 2005 og på anbefalinger og praksis i en række andre lande med udbud af underskudsgivende flyruter. Landene omfatter USA, Canada, Australien, Norge, Island og 10 EU-lande, som alle har udbud af underskudsgivende flyruter i egne med tynd befolkning og/eller hårde klimatiske forhold. 2 Endelig har Konkurrencetilsynet interviewet personer i flyselskaber, som potentielt kan have en interesse i at gå ind på markedet i Grønland. Tabel 2.1: Konkurrencetilsynets forslag til fremme af konkurrencen om servicekontraktruter i Grønland Hyppighed af udbud Udvælgelse af vinder Ruteudvikling af udbud Praksis ved seneste udbud i Grønland i 2005 Hvert 5 eller 10 år Udvælgelseskriterier fremlagt før udbud, men ingen offentlig høring og ingen begrundelse for afgørelse fremlagt Begrænset markedsføring og udbudsmateriale på dansk Konkurrencetilsynets forslag til ændring Udbud hvert 2. eller 3. år. To muligheder: Enten kortere kontraktperiode og/eller sekventiel afvikling af udbud.* Udvælgelseskriterier fremlægges før udbud, offentlig høring og begrundelse for afgørelse fremlægges Mere markedsføring og udbudsmateriale på dansk, engelsk og fransk Note: *) Kontaktperiodes længde og sekventiel afvikling af udbud skal ses i sammenhæng. En lang kontraktperiode på 5 år er først og fremmest et konkurrencemæssigt problem, når alle udbud afvikles simultant. Hvis udbuddene afvikles sekventielt, kan en lang kontraktperiode forenes med hensynet til konkurrencen. Kilde: Konkurrencetilsynets undersøgelse. 2) I EU er der servicekontraktruter i 10 lande, som tilsammen har servicekontrakter for lidt mere end 200 flyruter, jf. EU State Aid Regulations, Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, October 2008.

11 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 11 Kiffartuussinissamik isumaqatigiisuteqarnikkut aqqutit pitsaanerusumik neqeroorutigineqarnissaat Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfik siullerpaalluni aqqutit amigartooruteqartarfiusut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit unammilliutigitinnerigut siuarsarneqarsinnaanerannik misissuivoq. Sammisaq taanna ullumikkut sammineqarluinnaqqissaarpoq marlunnik tunngaveqartumik. Siulleq tassaavoq kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit nutaat pillugit Namminersorlutik Oqartussat 2009-ip ingerlaneraniilli suliariumannittussarsiuussisarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanersoq. Aappaat tassaavoq 2005-imi timmisartuussisarnerni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit kingulliit tamaasa Air Greenlandip pissarsiarimmagit, Tunu ilanngunnagu, suliassaq taanna Air Icelandip pissarsiarimmagu. Misissuinermi Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup 2005-imi neqerooruteqartitsinermi piumasaqaatit qimerloorpai aamma innersuussutit suliallu nunani allani arlalinni timmisartuussisarnerni amigartooruteqartarfiusuni neqeroorutaasartut ilanngullugit misissorlugit. Nunat pineqartut tassaapput USA, Canada, Australien, Norge, Island nunallu 10-it EU-mut ilaasortaasut, tamarmik sumiiffinni inukitsuni aamma/ imaluunniit peqqarniitsumik klimalinni aqqutini amigartooruteqartarfiusuni neqerooruteqartartut. 2 Naggataagut Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup timmisartuutileqatigiiffinni inuit Kalaallit Nunaanni timmisartuussisarfinni pinissaminnut soqutiginnissinnaasut apersorlugit. Misissuineq aallaavigalugu Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup eqikkaalluni nalilerpaa, Namminersorlutik Oqartussat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinnerup ineriartortinnissaanut periarfissat sukumiisut periarfissarigai imi neqeroorutinut tunngatillugu periarfissat sukumiisut pingasut Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup tikkuarpai, takuuk Tabel 2.1. Tabel 2.1: Kalaallit Nunaanni aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfiusut pillugit unammillernerup siuarsarnissaanut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup siunersuutai Neqeroorutit akuttussusii Ajugaasumik toqqaaneq Neqeroorutitigut aqqutit ineriartortinneri Kalaallit Nunaanni 2005-mi neqeroorutini kingullerni suleriaaseq Ukiut 5-kkaarlugit 10-kkaarlugilluunniit Toqqaanissamut najoqqutassat neqerooruteqarnissaq sioqqullugu saqqummiunneqartut, pisortatigoortumik tusarniaassutaanngitsut aalajangiinermullu tunngavilersuutinik saqqummiussiffiunngitsoq Killilimmik tuniniaaneq qallunaatullu neqeroorutit Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup allannguutissatut siunnersuutai Uk. 2 imalt. 3-kkaarlugit neqerooruteqatarneq. Periarfissat marluk: Piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikinnerusut aamma/imaluunniit neqeroorutit tulleriiaarlugit ingerlatsineq.* Toqqaanissamut najoqqutassat neqerooruteqarneq sioqqullugu saqqummiunneqassapput, pisortatigoortumik tusarniaaneq aalajangiinermullu tunngavilersuut saqqummiunneqassapput Tuninianerit neqeroorutillu amerlanerit qallunaattut franskisullu Nalunaarsuut: *) Isumaqatigiissummi piffissaliussap sivisussusia neqeroorutillu tulleriiaarnilerlugit ingerlannissaat ataqatigiissillugit isiginiarneqassapput. Isumaqatigiissummi piffissaq sivisooq ukiunik 5-nik sivisussusilik siulliullugu sallerpaatillugulu unammilleqatigiinneq eqqarsaatigalugu ajornartorsiutaavoq, neqeroorutit tamaasa ingerlaqatigiissillugit ingerlanneqassappata. Neqeroorutit tulleriinnilersorlugit ingerlanneqassappata isumaqatigiissummi piffissaliussaq sivisooq kattunneqarsinnaavoq unammillerneq eqqarsaatigalugu. Issuagaq: Copenhagen Economics. 2) EU-mi nunani 10-ni kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut aqqutit timmisartuussiffigineqartarput, taakkulu katillutik timmisartukkut aqqutit 200-nit amerlanerulaartut kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigaat, atk. EU State Aid Regulations, Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, October 2008.

12 12 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Hyppigere udbud Den første og mest oplagte mulighed for Selvstyret til at fremme konkurrencen om de grønlandske servicekontrakter er at afholde udbud hyppigere end i dag, hvor der går mindst 5 år mellem udbuddene. Hyppigere udbud kan fremme konkurrencen om servicekontrakterne, fordi de negative konsekvenser af at tabe et udbud bliver mindre. Selskaber, der taber en rute, vil hurtigere få mulighed for at vinde en anden rute, jo hyppigere udbuddene forekommer. Selvstyret kan dreje på to håndtag for at øge hyppigheden af udbuddene. Det ene er at forkorte kontraktperioden, det andet er at afholde udbuddene sekventielt i stedet for simultant som hidtil. Begge håndtag har deres fordele og ulemper, og de hænger i nogen grad indbyrdes sammen. Selvstyret bør derfor se på de to håndtag i sammenhæng og ikke hver for sig. Korte kontraktperioder er det ene håndtag til at øge hyppigheden af udbudene. På den ene side er korte kontraktperioder en fordel ud fra et konkurrencehensyn. For det første bliver de negative konsekvenser af at tabe en rute mindre, jo kortere der er til næste udbud og dermed næste chance for at vinde. Dette kan på længere sigt give en mere stabil konkurrencesituation, fordi et selskab, der taber et udbud, bedre kan se perspektiver i at blive på markedet i stedet for at søge til nye markeder. For det andet vil korte kontrakter sikre, at markedet testes løbende. Især med skiftende markedsvilkår vil det give køberen bedre mulighed for at få så konkurrencedygtige priser og vilkår som muligt. Kortere kontraktperioder er dog en ulempe ud fra et investeringshensyn. En operatør vil ofte skulle investere i bl.a. fly, hangarer, lufthavnsfaciliteter og markedsføring, når der startes op på en ny rute. Da en del af investeringerne vil gå tabt, hvis flyselskabet taber ruten igen, kan det reducere tilskyndelsen til at byde på nye ruter, hvis flyselskaberne kun er garanteret et forretningsgrundlag i en kort periode. De seneste udbud på trafikområdet i Grønland gav mulighed for en kontraktperiode på 5 eller 10 år. Det daværende Hjemmestyre bad konkret om bud på både en kontraktperiode på 5 og 10 år, og buddene skulle derefter bestemme udfaldet. Resultatet blev en kontraktperiode på 5 år, hvilket ifølge Hjemmestyret gav den bedste løsning af opgaverne. En kontraktperiode på både 5 og 10 år er længere end de servicekontrakter, som er i kraft i alle de andre lande, som Konkurrencetilsynet har undersøgt, jf. Figur 1.

13 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 13 Akulikinnerusumik neqerooruteqartiysisarneq Kalaallit Nunaanni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut Namminersorlutik Oqartussat siullertut piukkunnarnerpaatullu periarfissaraat neqerooruteqartitsisarnerit ullumikkornit akulikinnerusumik pitittarnissaat, tassami neqerooruteqartitsisarnerit sivikinnerpaamik ukiunik 5-nik akunneqartarmata. Akulikinnerusumik neqerooruteqartitsisarnikkut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinneq siuarsarneqarsinnaavoq, pissutigalugu neqeroorutip annaaneratigut ajoqutaasumik kingunerisassat annikinnerulissammata. Ingerlatseqatigiiffiit aqqummik annaasallit aqqutip allap ajugaassutiginissaanut pilertornerusumik periarfissaqalissapput neqerooruteqartitsisarnerit akulikillisinneqarpata. Namminersorlutik Oqartussat neqerooruteqartitsisarnerit akulikillisinnissaannut matserfiit marluk qipisinnaassavaat. Ataaseq tassaavoq piffissaq isumaqatigiissuteqarfiusoq naalillugu, aappaalu tassaalluni tulleriiaarinilimmik neqerooruteqartitsisarneq maannamutut ingerlaqatigiissitsisarneq pinnagu. Matserfiit marluk immini ajunngequteqarlutillu ajoquteqarput ilaatigullu imminnut ataneqarlutik. Taamaattumik Namminersorlutik Oqartussat matserfiit marluk ataqatigiissillugit isiginiartariaqarpaat, imikkoortinnagit. Piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut naatsut tassaapput matserfiup aappaa ataaseq neqoruuteqartitsisarnerit akulikillisinnissaannut ammaassutissaq. Illua tungaani piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikitsut ajungequtaapput unammilleqatigiinnerup eqqarsaatigineqarnera aallaavigalugu. Siullermik aqqutip annaasap kingunissai ajortut annikinnerulissapput taamaalillunilu tullia ajugaanissamut periarfissaalissalluni. Tamanna siunissaq ungasinnerusoq isigalugu unammillernerni pisunut patajaannerulersitsissaaq, pissutigalugu ingerlatseqatigiiffik neqeroorummik annaasaqartup, niuerfimmiiginnarnissamini siunissami periarfissat takunerusinnaalissammagit niuerfiit nutaat ujartornissaannut taarsiullugu. Aappassaanik isumaqatigiissutit sivikitsumik atuuffillit qulakkiissavaat niuerfiup ingerlaavartumik misilittarnissaa. Pingaartumik niuernermi atugassarititaasut nikerartillugit pisisussaq periarfissaginnerulissaaq akit piumasaqaatillu sapinngisamik unammillersinnaassusillit pissarsiarinissaannut. Taamaattorli piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikinnerusut ajoqutitaqarput aningaasaliinissaq aallaavigalugu. Timmisartuussisarnermik sulialik amerlasuutigut aningaasaliisariaqartarpoq ilaatigut timmisartunut, hangarinut, mittarfeqarfimmi atortunut tuniniaanermullu, aqqut nutaaq pilersinneqassatillugu. Aningaasaliissutit ilaat annaaneqartussaammata timmisartuutileqatigiiffik aqqummik annaasaqaqqippat, tamatuma aqqutit nutaat neqeroorutiginissaannut kajumissuseq annikillisissinnaavaa, timmisartuutileqatigiiffiit piffissami sivikitsumi niuernermi tunngavik kisiat qularnaveeqqutigippassuk. Kalaallit Nunaanni angallannikkut susassaqarfimmi neqerooruteqartitsinerit kingulliit ukiuni 5-ni 10-niluunniit isumaqatigiissuteqarnissamut periarfissaqartitsipput. Taamanikkut Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 5-ni 10-nilu isumaqatigiissuteqarnissamik neqerooruteqarnissaq pillugu sukumiisumik qinnuteqarput, tamatumalu kingorna neqeroorutit qanoq pisoqarnissaanut aalajangiisuusussaallutik. Inerneraa ukiuni 5-ni isumaqatigiissuteqarneq, tamannalu Namminersornerullutik Oqartussat oqarnerat malillugu suliassap pitsaanerpaamik aaqqiiffiginissaanik kinguneqarpoq. Ukiuni 5-ni 10-nilu isumaqatigiissuteqarneq, Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup misissuinera malillugu nunani allani tamani kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinit atuuttunit sivisuneruvoq, takuuk Assiliartaliussaq 1.

14 14 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Figur 1: Kontraktperioder for servicekontrakter på flyruter, Grønland EU Island Norge Canada Australien USA Kilde: A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, I både Norge og EU har der imidlertid været tale om, at længere perioder kunne være et middel til at fremme lysten til at investere i nye flyruter. Indtil videre 5 er kontraktperioden i disse lande dog forblevet på 3 år. 4 Sekventiel afvikling af udbuddene er det andet håndtag 3 til at øge hyppigheden af udbudene. At dreje på dette håndtag har også både fordele og ulemper, som 2 Selvstyret må tage med i planlægningen af de fremtidige udbud af servicekontakter. 1 Konkurrencemæssigt har sekventielle udbud to klare fordele. 0 Grønland EU Island Den ene fordel er, at nye aktørers risiko ved at byde på nye ruter reduceres. En ny operatør kan være interesseret i mange forskellige ruter, men mindre interesseret i at vinde dem alle på en gang. Hvis alle ruter udbydes simultant, må en ny operatør imidlertid være indstillet på at overtage alle de ruter, som operatøren byder på. Det stiller store krav til en ny operatørs kapacitet og investeringer, og resultatet kan blive mindre konkurrence om servicekontrakterne, fordi nye operatører begrænser sig til at byde på få udvalgte ruter. Norge Den anden fordel er, at et selskab der taber en rute, hurtigere får mulighed for at vinde en ny rute. Dermed kan sekventielle udbud øge chancen for, at en operatør som taber en rute vælger at forblive på markedet i stedet for at flytte sit materiel til andre markeder. Ulempen ved sekventielle udbud er især, at synergieffekter kan gå tabt. I nogle tilfælde kan et selskab høste synergier ved at servicere to eller flere naboområder. Med sekventielle udbud kan det være svært for en operatør at høste sådanne synergier, hvis de relevante nabo-områder udbydes på forskellige tidspunkter. Det er derfor vigtigt, at synergier er med i vurderingen, Canadanår det Australien besluttes, hvordan USAtrafikopga- verne skal opdeles ved sekventielle udbud. I andre lande er det forskelligt, om servicekontrakter for underskudsgivende flyruter kommer i udbud simultant eller sekventielt. I USA sker det sekventielt, mens ruterne i både EU, Island og Norge er i udbud simultant hvert tredje år. 3 3) Jf. A Study Of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005.

15 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 15 Assiliartaliussaq 1: Aqqutini timmisartuussiffiusuni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinut piffissaliussat, Grønland EU Island Norge Canada Australien USA Issuagaq: A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, Norgemi EU-milu imaattoqartarsimavoq, tassalu piffissaliussat sivisunerusut sakkussatut atorneqarsinnaasarlutik timmisartukkut aqqutit nutaat aningaasaliiffigerusulernissaannut. Mannali tikillugu nunani taakkunani piffissap isumaqatigiissuteqafiusartup ukiuni 3-nik sivisussuseqartarnera ingerlaannarsimavoq. 5 4 Neqeroorutit tulleriinnilersuilluni ingerlanneqartarnerat neqeroortitsisarnerit akulikilli-sinnissaannut matup 3 matserfiisa aapparaat. Matserik taanna qipigaanni tamanna ajunngequteqarlunilu ajoquteqarpoq, tamannalu Namminersorlutik Oqartussat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit siunissami pilersaarusiortarnissaminni ilanngullugu eqqarsaatigisalertariaqarpaat. 2 Unammillersinnaaneq eqqarsaatigalugu tulleriinnilersukkanik neqerooruteqartitsisarnerit marlunnik 1 erseqqissunik ajunngequteqarput. 0 Ajunngequt Grønland ataaseq tassaavoq, EU timmisartuussinermik Island Norge suliallit nutaat Canada ajutooruteqarsinnaanerat Australien aqqutini USA nutaani neqerooruteqarnerisigut annikillisinneqartarpoq. Timmisartuussinermik sulialik nutaaq aqqutini assigiinngitsorpassuarni soqutigisaqarsinnaavoq, taakkuli ataatsikkut tamaasa ajugaassusitiginissaannut soqutiginninnera annikinnerusarluni. Aqqutit tamaasa ingerlaqatigiissillugit neqeroorutigineqartuuppata, timisartuussinermik sulialik nutaaq aamma piareersimalissaq aqqutit tamaasa neqeooruteqarfigisami tigunissaannut. Tamanna timmisartuussinermik suliallip nutaap pisinnaasaannut aningaasaliinissaannullu annertuunik piumasaqarfiussaaq, inerneralu imaalersinnaalluni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammillerneq annikinnerulerluni, pissutigalugu timmisartuussinermik suliallit nutaat imminnut killeqartilersarmata aqqutit toqqakkat ikittut neqerooruteqarfiginissaannut. Ajunngequtit aappaat tassaavoq, ingerlatseqatigiiffik aqqummik annaasaqartoq, aqqutip nutaap ajugaassutiginissaanut sukkanerusumik periarfissaqalissammat. Taamaalilluni neqeroorutit tulleriinnilersukkat

16 16 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Der er gode muligheder for at fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. Samlet betyder fordelene og ulemperne ved kortere kontraktperioder og sekventielle udbud, at kontraktperioderne og afviklingen af udbuddene optimalt bør ses i sammenhæng. Især to pointer springer i øjnene. Den ene centrale pointe er, at den største ulempe ved en lang kontraktperiode, dvs. at der går for længe mellem udbuddene, bliver mindre, hvis servicekontrakterne udbydes på forskellige tidspunkter (sekventielt) i stedet for på samme tid alle sammen (simultant). Den anden centrale pointe er, at fordelen ved sekventielle udbud vokser, jo længere kontraktperioden er, fordi sekventielle udbud giver et selskab, der taber en rute, hurtigere mulighed for at vinde en ny rute. Det norske Konkurransetilsynet har i flere år påpeget denne sammenhæng. Konkurransetilsynet har peget på, at sekventielle udbud kombineret med en længere kontraktperiode (4-5 år) kan være en vej til at få mere konkurrence om de norske servicekontrakter. I 2007 skrev Konkurransetilsynet følgende i et høringsbrev til Samferdselsdepartementet, som står for de norske udbud: En forlengelse av kontraktperiodens varighet vil imidlertid kunne gjøre det vanskeligere for nye aktører å etablere seg på markedet ved at det sjeldnere gjennomføres anbudsprosesser. Dette kan oppveies ved at hvert ruteområde blir utlyst for seg, for eksempel annet hvert år, i stedet for at hele rutepakken utlyses samtidig. Kilde: Konkurransetilsynet, Høring - anbud regionale flyruter fra 1. april 2009, brev til Samferdselsdepartementet, 18. april 2007.

17 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 17 Periarfissaqarluarpoq Kalaallit Nunaanni timmisartornikkut unammilleqatigiinneq siuarsassallugu periarfissaq annertunerulersissinnaavaat imaalippat, timmisartuussinermik suliallip aqqummik annaasaqartup niuerfimmiiginnarnissani toq-qassammagu niuerfinnut allanut atortorisami nuunnissaat pinnagu. Neqeroorutini tulleriinnilersukkani ajoqut pingaartumik tassaavoq, siunniussinermut sakkut annaaneqarsinnaammata. Pisut ilaanni timmisartuutileqatigiiffiup siunniussasat katersorsinnaavai sanilerisat marluk amerlanerusulluunniit kiffartuunnerisigut. Neqeroorutit tulleriinnilersukkat atorlugit siunniussassat taamaattut katersornissaat timmisartuussinermik sulialimmut ajornakusoorutaasinnaavoq, sanilerisat pineqartut piffissani assigiinngitsuni neqerooruteqarfigineqarpata. Taamaattumik siunniussassat naliliinermi ilanngunneqarnissaat pingaaruteqarpoq, neqeroorutini tulleriinnilersukkani angallassinermi suliassat qanoq ilillugit agguarnissaat aalajangerneqassatillugit. Tamanna nunani allani assigiinngisitaarpoq, timmisartukkut aqqutini ajunaaruteqarfiusartuni kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit ingerlaqatigiissillugit tulleriinnilerlugilluunniit neqeroorutigineqartarnerat apeqqutaasarluni. USA-mi tamanna tulleriinnilersuinikkut pisarpoq, aqqutilli EU-mi Islandimi Norgemilu ukiut pingasukkaarlugit ingerlaqatigiissillugit neqeroorutineqartarlutik. 3 Ataatsimut isigalugu piffissani isumaqatigiissuteqarfiusuni sivikinnerusuni neqeroorutinilu tulleriinnilersukkani ajunngequtit ajoqutillu eqqarsaatigalugit, piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut neqeroorutillu ingerlanneqarneri sapinngisamik annertunerpaamik ataqatigiissillugit isiginiartariaqarput. Pingaartumik immikkortut marluk isiginiagassaapput. Immikkoortup aappaa pingaaruteqarluinnartoq tassaavoq, piffissami sivisuumi isumaqatigiissuteqarnikkut, imaappoq neqerooruteqartarnerit akunneri sivisuallaartillugit ajoqut annerpaaq annikillisarmat, kiffartuussinissamik neqeroorutit piffissani (tulleriinnilersukkani) assigiinngitsuni neqeroorutigineqaraangata tamarmik ataatsikkut (ingerlaqatigiissinnissaannut) piffissami ataatsimi pitinnissaannut taarsiullugu. Immikkoortup aappaa pingaaruteqarluinnartoq tassaavoq tulleriinnilersukkani neqerooruteqartitsinerni ajunngequt alliartortarmat, piffissaq isumaqatigiissuteqarfiusoq sivisunerugaangat, pissutigalugu tulleriinnilersukkamik neqeroorutit ingerlatseqatigiiffik aqqummik annaasaqarsimasoq periarfissittarmassuk aqqutip nutaap pilertornerusumik ajugaassutigisinnaanissaanut. Norgemi Unammillersinnaneq pillugu Nakkutilliisoqarfimmit (Konkurransetilsynet) ukiuni arlalinni taamatut ataqatigiinneqarnera tikkuarneqartarsimavoq. Konkurransetilsynip tikkuarnikuuaa tulleriinnilersukkamik neqerooruteqartitsisarneq piffissamik sivisunerusumik (ukiuni 4-5-ni) isumaqatigiissuteqatitsisarnermik ilallugu aqqutaasinnaasoq Norgemi kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiissitsinerulernissamut imi Konkurransetilsynet Samferdselsdepartementet-imut, norgemiut neqerooruteqartitsisarnerannut aaqqissuisuusartoq, allakkani tusarniaassutini imatut allappoq: Piffissap isumaqatigiissuteqarfiusup sivisussusia sivitsoraani, neqerooruteqartitsisarnerup qaqutigoornerulersinneratigut tamanna timmisartuussinermik suliallit nutaat niuerfimmi pilersitsinissaannut ajornarnerulersitsissaaq. Tamanna aqquteqarfinni tamani immikkut atortuulersitsisarnissaq isumaliutigineqarsinnaavoq, assersuuutigalugu ukiut marlukkaarlugit pisartussanngortillugu, aqqutit tamarmiusut ataatsikkut atortuulersinneqartarnerat pinnagu. Issuagaq: Konkurransetilsynet, Høring - anbud regionale flyruter fra 1. april 2009, brev til Samferdselsdepartementet, 18. april ) Takuuk A Study Of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005.

18 18 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Udviklingen i Grønland siden udbuddet i 2005 indikerer, at det grønlandske flymarked kunne have været en konkurrent rigere, hvis udbuddene havde været holdt hyppigere end hvert 5. år. Det er Air Alpha Greenlands exit fra markedet, som peger i den retning. Før 2006 havde de grønlandske servicekontrakter en varighed på 3 år og dermed var der højest 3 år mellem udbuddene. I den periode etablerede helikopterselskabet Air Alpha Greenland sig i Grønland. Etableringen skete blandt andet via servicekontakter med Hjemmestyret (Diskoregionen og Østgrønland). I 2005 mistede Air Alpha Greenland imidlertid begge sine servicekontakter. Med en kontraktperiode på 5 år og simultane udbud, stod Air Alpha Greenland dermed fra 1. januar 2006 foran mindst 5 år uden mulighed for at udnytte den helikopterkapacitet, som var blevet bygget op i Grønland. Air Alpha Greenland valgte derefter i august 2006 at fusionere med Air Greenland, og Grønland mistede dermed en konkurrent til Air Greenland på dette område. Air Alpha Greenlands exit kunne måske have været undgået, hvis Air Alpha Greenland havde fået muligheden for at vinde ruter igen, inden der var gået 5 år. Med hyppigere udbud kunne det have været interessant for ejerne at holde fokus på det grønlandske marked i stedet for at sælge aktiviteterne til Air Greenland. Hyppigere udbud kunne være sikret med kortere kontraktperioder end de 5 år, som de nuværende servicekontrakter løber. I lyset af de store investeringer, som etablering i Grønland kræver, er det dog umiddelbart mere oplagt med sekventielle udbud. Med sekventielle udbud havde Diskoregionen og Østgrønland måske ikke været udbudt på samme tid, og dermed kunne Air Alpha Greenland ikke samtidig have tabt begge sine servicekontrakter. Desuden ville der med sekventielle udbud have gået kortere end 5 år, før Air Alpha Greenland igen havde fået muligheden for enten at vinde én af de to tabte kontrakterne tilbage igen eller at vinde en helt tredje kontrakt. Markedsføring af udbud En anden mulighed for at fremme konkurrencen om servicekontrakterne er, at Selvstyret øger sin markedsføring af udbuddene overfor potentielle nye aktører. Erfaringer fra udlandet viser, at Grønland langt fra er ene om at have problemer med at få flyselskaber udefra til at byde på servicekontraktruter for underskudsgivende flyruter. En undersøgelse fra 2008 peger på, at det i alle EU-lande er få operatører fra andre lande, som byder på servicekontraktruter. Samme undersøgelse fremhæver, at udenlandske operatører ofte taber til de lokale, fordi de lokale ofte har en fordel i at have en base og kapacitet klar, jf. Boks 1.

19 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 19 Kalaallit Nunaanni 2005-imi neqerooruteqartitsisoqarmalli ineriartornerup manna malunnarsisippaa, tassalu Kalaallit Nunaanni timmisartuussisartut unammillertumik ataatsimik ilaneqarsinnaagaluarmata, neqerooruteqartitsisarnerit ukiut 5-kkaarnagit akulikinnerulersinneqartuuppata. Tamanna pissutigalugu Air Alpha Greenland timmisartuussisarunnaartoq sammivimmut taamaattumut tikkuussivoq sioqqullugu Kalaallit Nunaani kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ukiunik 3-nik sivisussuseqartarput taamaattumillu neqerooruteqartitsisarnerit sivisunerpaamik ukiunik pingasunik akunneqartarlutik. Piffissami tassani helikopteriutileqatigiiffik Air Alfa Greenland Kalaallit Nunaanni pilersitsivoq. Pilersitsineq pivoq ilaatigut Namminersor- nerullutik Oqartussanut (Qeqertarsuup Tunua Tunulu) kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarneq aqqutigalugu. Kisianni 2005-imi Air Alpha Greenlandip kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini marluk annaavai. Ukiuni 5-nik isumaqatigiissuteqarneq ingerlaqatigiissitanillu neqerooruteqarneq pissutigalugit maanna Air Alpha Greenland 1. januar 2006-imiit sivikinerpaamik ukiuni 5-ni periarfissaaruttussanngorpoq helikopteriutimi Kalaallit Nunaanni ineriartortissimasami atorluarniarnissaannut. Tamatuma kingorna Air Alpha Greenlandip toqqarpaa Air Greenlandimik kattusseqatigiinnissaq, tamaalillunilu Kalaallit Nunaata susassaqarfimmi tassani Air Greenlandimut unammillertoq ataaseq annaavaa. Air Alpha Greenlandip aninera immaqa pinngitsoortinneqarsimasinnaasimagaluarpoq, Air Alpha Greenland ukiut 5 qaangiutinnginneranni aqqutip ataatsip ajugaassutigeqqinnissaanut periarfissinneqarsimasuuppat. Akulikinnerusunik neqerooruteqartitsisoqartarsimasuuppat Kalaallit Nunaanni niuerfik tigumminiaannassallugu piginnittunut soqutiginarsimassagaluarpoq suliat Air Greenlandimut tuninagit. Akulikinnerusumik neqerooruteqartitsisarnerit qularnaarneqarsimassagaluarput piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut ukiut 5-ninngarnit ullumikkut isumaqatigiissuteqarfiusartunit sivikinnerutinneqarsimasuuppata. Aningaasaliisarnerit annertuut Kalaallit Nunaanni pilersitsinissamut pisariaqartinneqartartut qiviaraani, ullumikkut tulleriinnilersukkamik neqeroouteqartitsisarnissaq piukkunnarnerugaluarpoq. Tulleriinnilersukkamik neqerooruteqartitsisoqarsimasuuppat Qeqertarsuup Tunua Tunulu immaqa ataatsikkoortillugit neqeroorutigitinneqarsimassanngikaluarput, taamaalillunilu Air Alpha Greenlandip kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini marluk ataatsikkoortillugit annaasimassanngikkaluarpai. Tamatuma saniatigut tulleriinnilersukkamik ukiunit 5-nit sivikinnerusumik neqerooruteqartitsisoqarsimasuuppat, Air Alpha Greenland isumaqatigiissutimi marluusut appaat ataaseq utertillugu ajugaassutigeqqinnissaanut imaluunniit isumaqatigiissutit pingajuat allarluinnaq ajugaassutigissallugu periarfissaqarsimasinnaagaluarpoq. Neqeroorutinik tuniniaaneq Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit unammilliutigitinnissaasa siuarsarnissaannut periarfissaq alla tassaavoq, Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussisartussanut nutaanut periarfissaasunut neqerooruteqartitsisarnermik annertusaanissaat. Nunani allani misilittakkat takutippaat, timmisartukkut aqqutini amigartooruteqarfiusartuni timmisatuutileqatigiiffinnik avataaneersunik kiffartuussinissamut isumaqatigiissutinik neqerooruteqartitsinissamut ajornatorsiuteqartartutut Kalaallit Nunaat kisimiinngilluinnartoq mi misissuinerup ersersippaa

20 20 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Boks 1: Erfaringer med udbud af servicekontrakter i EU Et meget begrænset antal flyselskaber deltager i udbuddene Nye operatører taber ofte i udbuddene Der er store variationer i størrelsen af det krævede tilskud på servicekontraktruter De eksisterende operatører har oftest en økonomisk fordel, især i afsides liggende lufthavne Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: EU State Aid Regulations, præsentation af Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, 15 October Desuden har undersøgelser i udlandet peget på, at små samfund indbyrdes konkurrerer om at tiltrække flyselskaber til deres ruter. Konkurrencen skyldes en cocktail med to ingredienser. Den ene er, at efterspørgslen efter flytrafik stiger i mange små samfund. Den anden er, at flyruter i små samfund oftest kun kan betjenes af turbopropelfly, som mange flyselskaber udskifter til fordel for mindre eller større jetfly. Tilsammen har det skabt en tendens til, at flyselskaberne i stigende grad forventer, at små samfund markedsfører sig selv og tilbyder forskellige incitamentspakker, som kan gøre området attraktivt for flyselskaberne. En af disse undersøgelser er lavet i 2006 af en række organisationer i det nordvestlige USA. 4 Undersøgelsen viser, at der i 2006 kun var registeret ca. 15 bestillinger på nye turbopropelfly i perioden frem til 2012, mens antallet af bestillinger på jetfly var meget større. Dette viser, at de turbopropelfly, som mange små samfund i dag er afhængige af, gradvist vil blive udfaset til fordel for mindre jetfly. Desuden fremhæver undersøgelsen, at flyselskaber i dag forventer, at små samfund tager en del af flyselskabets risiko i opstartsfasen, og at små samfund må være parate til at påtage sig omkostningerne ved at udarbejde forretningsplaner for de ruter, som de ønsker betjening på, jf. Boks 2. Boks 2: Hovedpointer fra undersøgelse om ruteudvikling i små samfund Mindre lufthavne står for en relativ lille andel (11 procent) af den samlede passagertrafik. Det er derfor ikke overraskende, at flyselskaber ikke fokuserer ret meget på mulighederne i disse markeder. Øget risiko og faldende udbud af fly, som kan betjene korte landingsbaner, har øget konkurrencen mellem små samfund om at tiltrække flyselskaber. Flyselskabernes ledere ser ofte små markeder som højrisikomarkeder på grund af markedernes størrelse og eksistensen af etableringsbarrierer. Små samfund, som er interesseret i at udvikle deres flytrafik, må være indstillet på at lave forretningsplaner for flyselskaberne og at vise, at der er økonomi i at udbyde den ønskede service. Det tager typisk mellem 12 og 36 måneder før initiativer til at tiltrække flyselskaber til små samfund giver gevinst. Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association and the US Department of Transportation (DOT) ) Jf. Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington. Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association, and the US Department of Transportation (DOT), 2006.

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Naqiterisitsisut

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit 2009-mi Naalak - kersuisunit pilersinneqarput, unalu nalunaarutit aapparaat. Aningaasarsiornermut

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013

KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013 KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013 Kalaallit Nunaanni siunissami pisussanut nutaanut takussutissatullusooq asseq una

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

airgreenland.gl TIMMISARTUNIK ILUARSAASARTOQ FLYMEKANIKER

airgreenland.gl TIMMISARTUNIK ILUARSAASARTOQ FLYMEKANIKER airgreenland.gl TIMMISARTUNIK ILUARSAASARTOQ FLYMEKANIKER 2 Air Greenland-imi timmisartunik iluarsaasartutut ilinniarsinnaavutit. Suliffik pissanganartuuvoq periarfissarpassualik tamatigoortunillu suliassaqarfiusoq.

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Tunisassiorfimmik aallartisaaneq KNT ApS V/ Mikael Petersen 1. 2008-mi Niaqornarmiut ataatsimeereerlutik saaffiginnipput tunisassiorfik matoqqaannarmat tiguniarnerani

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 2014-094345 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2013-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2013 Årsberetning Boligklagenævnet 2013 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Imai Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 1 Pisortat nalunaarusiaat 2 Siulersuisut pisortaanerullu oqaaseqaataat 13 Kukkunersiuisut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. Januaari 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 005/15

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT Qitiutillugu: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY KALAALLIT

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Innuttaasut politikerinik tatiginninnerisa appasittuaraanera

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Dundas, Avatangiisinik mingutsitsinnginnissamut suliniutit

Dundas, Avatangiisinik mingutsitsinnginnissamut suliniutit Departementet for Boliger, Natur og Miljø Dundas, Avatangiisinik mingutsitsinnginnissamut suliniutit Avatangiisinik nakkutilliineq pillugu nalunaarusiaq 19.05.2014 ISSORTARFIMMUT 13 POSTBOX 1024 3900 NUUK

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B.

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B. Kalaallit Nunaani Sulisitsisut Peqatigiiffiata atuagassiaa Grønlands Arbejdsgiverforenings MEDLEMSBLAD nr. 13 FEB. 2012 Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma Kalaallit Nunaat Offshore Center

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2012-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa. Boligklagenævnets årsberetning 2012

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2012-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa. Boligklagenævnets årsberetning 2012 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2012-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets årsberetning 2012 1 Årsberetning Boligklagenævnet 2012 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Najoqqutassaagallartoq Tentativt program Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Kalaallit Nunaanni Inuttut pisinnaatitaaffiit Nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffii Seminar

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Kalaallit Nunaanni aningaasarsiornerup ingerlanerata inissisimanera Konjunktursituationen i Grønland Ukioq 2040-p tungaanut

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarllk Departementet for Sundhed NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Allakkatigut akissut 37 naapertorlugu

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

Appa News nr. 1 2012. Appaaraq Aasiaat... 2. Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?... 6

Appa News nr. 1 2012. Appaaraq Aasiaat... 2. Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?... 6 Appa News nr. 1 2012 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Appaaraq Aasiaat.................. 2 Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?............. 6 Nunami allamiinnermini Nunarput

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Julie Edel Hardenberg

Julie Edel Hardenberg Julie Edel Hardenberg Assiliaq / Foto: Kathrine Berthelsen 32 Atualeqqaarfik Første skoledag 1977-imi Nuummi atualeqqaarama arfinilinnik ukioqarpunga. Atuarfiup gangiani meerarpassuit akornanni pissangaqalunga

Læs mere

For dansk - vend rapporten om

For dansk - vend rapporten om For dansk - vend rapporten om Imai Siulequt 5 Eqikkaaneq 6 Siulequt 9 Timikkut piginnaanerit nassuiarneri Aalassarissusermik piginnaanerit 11 11 Sianiutitigut piginnaanerit 11 Eqqarsarsinnaaneq 14 Piginnaaneqarnermut

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere