Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009"

Transkript

1 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq

2

3 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold Forord 4 Kapitel 1 Konkurrence om flytrafik i Grønland 6 Kapitel 2 Konkurrencen i telesektoren 38 Kapitel 3 Stigning i priserne på fødevarer 54 Kapitali 4 Konkurrencenævnet/Konkurrencetilsynet 62 Imai Siulequt 5 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 7 Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 39 Kapitali 3 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 55 Kapitali 4 Aalajangiisartut/Unammilleqatigiinermut Nakkutilliisoqarfik 63

4 4 Forord Forord Hovedemnet i dette års redegørelse er en undersøgelse af markedet for flytransport. Baggrunden er, at servicekontrakterne skal fornyes fra 2011 på de ruter, der ikke kan beflyves på kommercielle vilkår. Konklusionen i undersøgelsen er klar: Det kræver grundig forberedelse, hvis andre end Air Greenland skal have en chance for at byde på ruterne. Udbudsmaterialet skal være detaljeret og som minimum udarbejdes også på engelsk; måske tillige fransk af hensyn til eventuelle canadiske interesserede. Desuden skal hele udbudsprocessen markedsføres overfor mulige egnede luftfartselskaber, idet man ikke kan forvente, at de af sig selv følger med i grønlandske forhold. Endelig skal kontrakterne ikke spænde over for lange åremål, da det i sig selv vil favorisere Air Greenland. Af samme grund bør ruterne også udbydes sekventielt (ikke alle ruter samtidig). Konkurrencenævnet vandt i efteråret 2008 to vigtige sager ved Østre Landsret. Hermed er det nu fastslået endeligt, hvordan begrebet offentlig regulering i konkurrenceloven skal forstås. En virksomhed er således ikke undtaget fra konkurrenceloven, blot fordi det offentlige ejer virksomheden. Alt i alt et godt år for konkurrencen i Grønland i den nye konkurrencelovs første leveår. Oven i købet med tegn på endnu mere opmærksomhed omkring forbeding konkurrencen fremover til gavn for os alle. God læselyst! Carl-Aage Skovaa Formand for Konkurrencenævnet Også telebranchen ser så småt ud til at blive åbnet op for konkurrence. Naalakkersuisut har for nylig godkendt oprettelsen af et trådløst it-netværk i Nuuk; stillet til rådighed af en anden aktør end Tele Greenland.

5 Siulequt 5 Siulequt Ukioq manna nassuiaasiatsinni takuneqarsinnaasutut timmisartukkut assartuinermi niuerfiit misissorneqarnerat pingaarnerutillugu sammineqarpoq. Tamatumani tunuliaqutaavoq aqqutit timmisartuussisarfiit niuerneq tunngavigalugu piumasaqaatitalinnik timmisartuussiffigineqarsinnaanngitsuni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit 2011-mi nutarterneqartussaanerat. Misissuinermi inerniliussaq erseqqippoq: Timmisartuussisarnikkut aqqutini Air Greenlandiinaanngitsoq allat aamma neqerooruteqarnissamut tigussaasumik periarfissinneqassagunik peqqissaartumik piareersaanissaq pisariaqarpoq. Suliariumannittussarsiuussinissami tunngavissat immikkuualuttortalersugaassapput minnerpaamillu piumasaqaatigineqassaaq tuluttut aamma tamatuma suliarineqarnissaa, immaqalu aamma franskisut canadamiut soqutiginnissinnaanerat eqqarsaatigalugu. Aammattaaq suliariumannittussarsiuussineq tamarmiusoq timmisartuutileqatigiiffinnut naleqqussinnaasunut nittarsaanneqassaaq, taakkumi Kalaallit Nunaanni pissutsinut namminneerlutik malinnaasimanissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngimmat. Aamma isumaqatigiissutissat ukiunut killilikkanut amerlavallaanut sivisussuseqartinneqassanngillat, taamaakkaluarpammi Air Greenland salliutinneqarsinnaammat. Tamannarpiartaaq pissutigalugu aqqutit aggulullugit suliariumannituussarsiunneqartariaqarput (tassa aqqutit tamaasa ataatsikkut pinnagit). Aammalumi nalunaarasuartarnermik suliaqarneq unammilleqatigiissutigissallugu soorlu ammaakkiartuaarneqalaalersoq. Naalakkersuisuit qanittukkut IT-lerinermi Nuummi silaannakkut attaveqalernissaq akuersissutigaat; tassa Tele Greenlandiunngitsoq tamakkuninngali sulialik alla atugassiissutigalugu. Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut ukiarmi Østre Landsretimi suliat marluk pingaarutillit akugaassutigiai. Taamaalilluni maanna oqariaaseq pisortat unammilleqatigiinnermik killiliinerat unammilleqatigiinnermut inatsimmi qanoq paasineqassanersoq kiisami aalajangersumik oqaatigineqarpoq. Taamaalilluni suliffeqarfik sunaluunniit unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmit ilanngunneqartussaatinneqanngitsuunngilaq pisortanit matumani Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarnera pissutigiinnarlugu. Ataatsimut isigalugu unammilleqatigiinneq pillugu inatsisip nutaap ukiumi atuuffiani siullermi tamanna ukiuuvoq Kalaallit Nunaanni unammilleqatigiinnermut pitsaasoq. Tamatuma saniatiguttaaq ilimanarpoq siunissami tamatsinnut iluaqutaasussamik unammilleqatigiinnerup pitsaanerulersinnissaa suli maluginiarneqalissasoq. Atuarluarisi! Carl-Aage Skovaa Unammillerneq pillugu Aalajangiisartuni siulittaasoq

6 6 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Konkurrence om flytrafik i Grønland I 2011 er det 10 år siden flytrafikken i Grønland blev liberaliseret. Med liberaliseringen fulgte den aktuelle opdeling i servicekontraktruter, hvor Selvstyret giver tilskud til beflyvning, og kommercielle ruter, hvor der er fri konkurrence. Servicekontraktruterne tegner sig for % af passagertrafikken i Grønland, mens % er på de kommercielle ruter. 1 Liberalisering er som udgangspunkt en fordel, hvis der skabes konkurrence. På de kommercielle ruter i Grønland kan konkurrence sikre lavere priser og bedre service end på et reguleret marked. Konkurrence om servicekontakterne kan samtidig sikre, at Landsstyrets tilskud rækker længst muligt. Konkurrencetilsynet markerer 10-året med at se på mulighederne for at fremme konkurrencen om den grønlandske flytrafik. Hidtil har konkurrencen været beskeden. Ganske vist har Air Greenland fået konkurrence på trafikken til og fra Grønland, hvor både SAS og Air Iceland har fløjet. Men SAS har nedlagt ruten mellem Kangerlussuaq og København, og Air Greenland møder fortsat ikke konkurrence på de kommercielle indenrigsruter. Desuden er det kun få konkurrenter til Air Greenland, som har budt på og vundet en servicekontrakt. Konkurrencetilsynets undersøgelse har afdækket muligheder for at fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. 1) Kilde: Grønlands Lufthavnsvæsen, Årsrapport 2007.

7 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 7 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 2011-mi ukiut 10-it qaangiussimalissapput Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallannerup namminersortunit ingerlanneqartussanngortinneqarmalli. Namminersortunit ingerlanneqartussanngortitsinermut peqatigillugu aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfissaatitaasut ullumikkut agguarneqartarnerat pilersinneqarpoq, Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussinernut tapiissuteqartarlutik aqqutillu namminersortunit ingerlatsivigineqartussat pituttorneqataanngitsumik unammilleqatigiiffiusussaallutik. Aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut ingerlanneqartussat Kalaallit Nunaanni ilaasunik angallassinerup %-eraat, aqqutilli namminersortunit ingerlanneqartussat 75-80% -eralugit. 1 Unammilleqatigiinneq pilersinneqassappat namminersortunit ingerlanneqarnissaa tun-ngavimmigut ajunngequteqarpoq. Kalaallit Nunaanni aqqutini namminersortunit ingerlanneqartussani unammilleqatigiinnikkut akit appasissuutinneqarnissaat qulakkeerneqassaq kiffartuussinerlu tapiiffigineqartartuninngarnit pitsaanerusussaalluni. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqartarnerup unammilleqatigiissutigineratigut Naalakkersuisut tapiissutaasa sapinngisamik sivisunerpaamik atuuffeqartinneqarnissaat tamatumunnga peqatigitilluguttaaq qulakkeerneqassaaq. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup ukiut 10-nngornerat malunnaartinniartillugu Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut periarfissat misissorpai. Unammilleqatigiinneq maannamut annikitsuinnaassimavoq. Tassami Air Greenland Kalaallit Nunaannut tassanngalu angallassinermut unammillerneqarpoq SAS-ip Air Icelandillu timmisartuussiiffigisimasaani. SAS-illi nalunaarutigeqqammerpaa aqqut Kangerlussuup Københavnillu akornanniittoq matuneqartoq, Air Greenlandilu nunami namminermi aqqutinut namminersortut ingerlatsivigisaannut suli unammillerneqalinngilaq. Aamma Air Greenlandimut unammillertut, kiffartuussinissamik isumaqatigiissummik neqerooruteqarsimasut akuerisaasimasullu ikittuinnaapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik misissuinermini Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut periarfissanik suussusersivoq. 1) Issuagaq: Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit, Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2007 Grønlands Lufthavnsvæsen, Årsrapport 2007.

8 8 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 For det første har Selvstyret flere muligheder for at lægge fremtidens udbud af servicekontrakter bedre an for konkurrence. Mest oplagt er det, at hyppigere udbud kan gavne konkurrencen. Hyppigere udbud kan opnås med kortere kontaktperioder, men som følge af store investeringer ved etablere sig i Grønland, er en sekventiel afvikling af udbuddene umiddelbart det mest oplagte middel. Desuden kan en bedre markedsføring af og åbenhed om fremtidige udbud øge chancen for, at andre end Air Greenland byder på servicekontrakterne. For det andet kan rammevilkårene bruges til at aktivt at fremme udviklingen af konkurrence. Konkurrencetilsynet vil selv øge sit fokus på konkurrenceadfærden. Om nødvendigt er Konkurrencetilsynet klar til at bruge beføjelserne i den nye grønlandske konkurrencelov fra marts Derudover ser Konkurrencetilsynet muligheder i, at Selvstyret med nogle konkrete ændringer i reguleringen kan lette adgangen til markedet for nye operatører. Ændringerne omfatter blandt andet forholdene omkring adgang til lufthavne og helikopterlandepladser i Grønland.

9 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 9 Siullermik, kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit siunissami suliariumannittussarsiuutiginissaannut unammillersinnaanerup pitsaanerusumik pilersaarusiornissaa Namminersorlutik Oqartussat arlalinnik periarfissaraat. Akulikinnerusunik suliariumannittussarsiuussisarnissap unammilleqatigiinnissamut iluaqutaasinnaanera takoqqaassallugu iluatinaateqarneruvoq. Akulikinnerusunik neqerooruteqartitsisoqartalersinnaavoq piffissaliussat isumaqatigiissutaasut sivikillisinnerisigut, Kalaallit Nunaannili ingerlataqalivinnissamut annertuunik aningaasaliissuteqartarnissat kingunerisaannik massakkorpiaq tulleriiaarinertalimmik neqerooruteqartitsisarnissaq pilerinarnerpaavoq. Aammattaq siunissami neqerooruteqartitsisarnissat pillugit pitsaanerusumik ammanerusumillu tuniniaatitsisarnikkut Air Greenlandiinnaanngitsup kiffartuussinissamik isumaqatigiissummik neqerooruteqartinneqartarnissaannut periarfissat annertusitinneqarsinnaapput. Appassaanik unammilleqatigiinnerup ineriatortinnerata peqataalluarluni siuarsarnerani sinaakkusiussatut atugassarititaasut atorneqarsinnaapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik nammineerluni unammilleqatigiinnermi pissusilersuutaasartunik sammisaqarnerulerniarpoq. Pisariaqarpat unammilleqatigiinneq pillugu kalaallit inatsisaata nutaap marts 2008-mi atuutilersup piginnaatitsissutaasa atulernissaanut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik piareersimavoq. Tamatuma saniatigut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup periarfissat takuai, tassalu Namminersorlutik Oqartussat inatsimmi allannguutini pisut ilaat atorlugit timmisartuussisussat nutaat peqataalersinnaanerat oqilisaaffigisinnaammassuk. Allannguutini ilaatigut ilaapput Kalaallit Nunaanni timmisartut mittarfiinut helikopterillu mittarfiinut isersinnaaneq pillugu periarfissat.

10 10 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Bedre udbud af servicekontraktruter Konkurrencetilsynet har som det første undersøgt, om konkurrencen om servicekontrakterne for de underskudsgivende ruter kan fremmes. Temaet er højaktuelt af to grunde. Den ene er, at Selvstyret i løbet af 2009 kan forventes at indbyde til licitation over nye servicekontrakter. Den anden er, at Air Greenland ved det seneste udbud i 2005 vandt alle servicekontrakter på flyområdet bortset fra Østgrønland, hvor Air Iceland fik opgaven. Konkurrencetilsynet konkluderer ud fra undersøgelsen, at Selvstyret har flere konkrete muligheder for at udvikle konkurrencen om servicekontrakterne. I forhold til udbuddene i 2005 peger Konkurrencetilsynet på tre konkrete muligheder, jf. Tabel 2.1. Konkurrencetilsynet har i undersøgelsen set på udbudsbetingelserne fra udbuddet i 2005 og på anbefalinger og praksis i en række andre lande med udbud af underskudsgivende flyruter. Landene omfatter USA, Canada, Australien, Norge, Island og 10 EU-lande, som alle har udbud af underskudsgivende flyruter i egne med tynd befolkning og/eller hårde klimatiske forhold. 2 Endelig har Konkurrencetilsynet interviewet personer i flyselskaber, som potentielt kan have en interesse i at gå ind på markedet i Grønland. Tabel 2.1: Konkurrencetilsynets forslag til fremme af konkurrencen om servicekontraktruter i Grønland Hyppighed af udbud Udvælgelse af vinder Ruteudvikling af udbud Praksis ved seneste udbud i Grønland i 2005 Hvert 5 eller 10 år Udvælgelseskriterier fremlagt før udbud, men ingen offentlig høring og ingen begrundelse for afgørelse fremlagt Begrænset markedsføring og udbudsmateriale på dansk Konkurrencetilsynets forslag til ændring Udbud hvert 2. eller 3. år. To muligheder: Enten kortere kontraktperiode og/eller sekventiel afvikling af udbud.* Udvælgelseskriterier fremlægges før udbud, offentlig høring og begrundelse for afgørelse fremlægges Mere markedsføring og udbudsmateriale på dansk, engelsk og fransk Note: *) Kontaktperiodes længde og sekventiel afvikling af udbud skal ses i sammenhæng. En lang kontraktperiode på 5 år er først og fremmest et konkurrencemæssigt problem, når alle udbud afvikles simultant. Hvis udbuddene afvikles sekventielt, kan en lang kontraktperiode forenes med hensynet til konkurrencen. Kilde: Konkurrencetilsynets undersøgelse. 2) I EU er der servicekontraktruter i 10 lande, som tilsammen har servicekontrakter for lidt mere end 200 flyruter, jf. EU State Aid Regulations, Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, October 2008.

11 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 11 Kiffartuussinissamik isumaqatigiisuteqarnikkut aqqutit pitsaanerusumik neqeroorutigineqarnissaat Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfik siullerpaalluni aqqutit amigartooruteqartarfiusut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit unammilliutigitinnerigut siuarsarneqarsinnaanerannik misissuivoq. Sammisaq taanna ullumikkut sammineqarluinnaqqissaarpoq marlunnik tunngaveqartumik. Siulleq tassaavoq kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit nutaat pillugit Namminersorlutik Oqartussat 2009-ip ingerlaneraniilli suliariumannittussarsiuussisarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanersoq. Aappaat tassaavoq 2005-imi timmisartuussisarnerni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit kingulliit tamaasa Air Greenlandip pissarsiarimmagit, Tunu ilanngunnagu, suliassaq taanna Air Icelandip pissarsiarimmagu. Misissuinermi Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup 2005-imi neqerooruteqartitsinermi piumasaqaatit qimerloorpai aamma innersuussutit suliallu nunani allani arlalinni timmisartuussisarnerni amigartooruteqartarfiusuni neqeroorutaasartut ilanngullugit misissorlugit. Nunat pineqartut tassaapput USA, Canada, Australien, Norge, Island nunallu 10-it EU-mut ilaasortaasut, tamarmik sumiiffinni inukitsuni aamma/ imaluunniit peqqarniitsumik klimalinni aqqutini amigartooruteqartarfiusuni neqerooruteqartartut. 2 Naggataagut Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup timmisartuutileqatigiiffinni inuit Kalaallit Nunaanni timmisartuussisarfinni pinissaminnut soqutiginnissinnaasut apersorlugit. Misissuineq aallaavigalugu Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup eqikkaalluni nalilerpaa, Namminersorlutik Oqartussat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinnerup ineriartortinnissaanut periarfissat sukumiisut periarfissarigai imi neqeroorutinut tunngatillugu periarfissat sukumiisut pingasut Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup tikkuarpai, takuuk Tabel 2.1. Tabel 2.1: Kalaallit Nunaanni aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfiusut pillugit unammillernerup siuarsarnissaanut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup siunersuutai Neqeroorutit akuttussusii Ajugaasumik toqqaaneq Neqeroorutitigut aqqutit ineriartortinneri Kalaallit Nunaanni 2005-mi neqeroorutini kingullerni suleriaaseq Ukiut 5-kkaarlugit 10-kkaarlugilluunniit Toqqaanissamut najoqqutassat neqerooruteqarnissaq sioqqullugu saqqummiunneqartut, pisortatigoortumik tusarniaassutaanngitsut aalajangiinermullu tunngavilersuutinik saqqummiussiffiunngitsoq Killilimmik tuniniaaneq qallunaatullu neqeroorutit Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup allannguutissatut siunnersuutai Uk. 2 imalt. 3-kkaarlugit neqerooruteqatarneq. Periarfissat marluk: Piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikinnerusut aamma/imaluunniit neqeroorutit tulleriiaarlugit ingerlatsineq.* Toqqaanissamut najoqqutassat neqerooruteqarneq sioqqullugu saqqummiunneqassapput, pisortatigoortumik tusarniaaneq aalajangiinermullu tunngavilersuut saqqummiunneqassapput Tuninianerit neqeroorutillu amerlanerit qallunaattut franskisullu Nalunaarsuut: *) Isumaqatigiissummi piffissaliussap sivisussusia neqeroorutillu tulleriiaarnilerlugit ingerlannissaat ataqatigiissillugit isiginiarneqassapput. Isumaqatigiissummi piffissaq sivisooq ukiunik 5-nik sivisussusilik siulliullugu sallerpaatillugulu unammilleqatigiinneq eqqarsaatigalugu ajornartorsiutaavoq, neqeroorutit tamaasa ingerlaqatigiissillugit ingerlanneqassappata. Neqeroorutit tulleriinnilersorlugit ingerlanneqassappata isumaqatigiissummi piffissaliussaq sivisooq kattunneqarsinnaavoq unammillerneq eqqarsaatigalugu. Issuagaq: Copenhagen Economics. 2) EU-mi nunani 10-ni kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut aqqutit timmisartuussiffigineqartarput, taakkulu katillutik timmisartukkut aqqutit 200-nit amerlanerulaartut kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigaat, atk. EU State Aid Regulations, Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, October 2008.

12 12 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Hyppigere udbud Den første og mest oplagte mulighed for Selvstyret til at fremme konkurrencen om de grønlandske servicekontrakter er at afholde udbud hyppigere end i dag, hvor der går mindst 5 år mellem udbuddene. Hyppigere udbud kan fremme konkurrencen om servicekontrakterne, fordi de negative konsekvenser af at tabe et udbud bliver mindre. Selskaber, der taber en rute, vil hurtigere få mulighed for at vinde en anden rute, jo hyppigere udbuddene forekommer. Selvstyret kan dreje på to håndtag for at øge hyppigheden af udbuddene. Det ene er at forkorte kontraktperioden, det andet er at afholde udbuddene sekventielt i stedet for simultant som hidtil. Begge håndtag har deres fordele og ulemper, og de hænger i nogen grad indbyrdes sammen. Selvstyret bør derfor se på de to håndtag i sammenhæng og ikke hver for sig. Korte kontraktperioder er det ene håndtag til at øge hyppigheden af udbudene. På den ene side er korte kontraktperioder en fordel ud fra et konkurrencehensyn. For det første bliver de negative konsekvenser af at tabe en rute mindre, jo kortere der er til næste udbud og dermed næste chance for at vinde. Dette kan på længere sigt give en mere stabil konkurrencesituation, fordi et selskab, der taber et udbud, bedre kan se perspektiver i at blive på markedet i stedet for at søge til nye markeder. For det andet vil korte kontrakter sikre, at markedet testes løbende. Især med skiftende markedsvilkår vil det give køberen bedre mulighed for at få så konkurrencedygtige priser og vilkår som muligt. Kortere kontraktperioder er dog en ulempe ud fra et investeringshensyn. En operatør vil ofte skulle investere i bl.a. fly, hangarer, lufthavnsfaciliteter og markedsføring, når der startes op på en ny rute. Da en del af investeringerne vil gå tabt, hvis flyselskabet taber ruten igen, kan det reducere tilskyndelsen til at byde på nye ruter, hvis flyselskaberne kun er garanteret et forretningsgrundlag i en kort periode. De seneste udbud på trafikområdet i Grønland gav mulighed for en kontraktperiode på 5 eller 10 år. Det daværende Hjemmestyre bad konkret om bud på både en kontraktperiode på 5 og 10 år, og buddene skulle derefter bestemme udfaldet. Resultatet blev en kontraktperiode på 5 år, hvilket ifølge Hjemmestyret gav den bedste løsning af opgaverne. En kontraktperiode på både 5 og 10 år er længere end de servicekontrakter, som er i kraft i alle de andre lande, som Konkurrencetilsynet har undersøgt, jf. Figur 1.

13 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 13 Akulikinnerusumik neqerooruteqartiysisarneq Kalaallit Nunaanni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut Namminersorlutik Oqartussat siullertut piukkunnarnerpaatullu periarfissaraat neqerooruteqartitsisarnerit ullumikkornit akulikinnerusumik pitittarnissaat, tassami neqerooruteqartitsisarnerit sivikinnerpaamik ukiunik 5-nik akunneqartarmata. Akulikinnerusumik neqerooruteqartitsisarnikkut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinneq siuarsarneqarsinnaavoq, pissutigalugu neqeroorutip annaaneratigut ajoqutaasumik kingunerisassat annikinnerulissammata. Ingerlatseqatigiiffiit aqqummik annaasallit aqqutip allap ajugaassutiginissaanut pilertornerusumik periarfissaqalissapput neqerooruteqartitsisarnerit akulikillisinneqarpata. Namminersorlutik Oqartussat neqerooruteqartitsisarnerit akulikillisinnissaannut matserfiit marluk qipisinnaassavaat. Ataaseq tassaavoq piffissaq isumaqatigiissuteqarfiusoq naalillugu, aappaalu tassaalluni tulleriiaarinilimmik neqerooruteqartitsisarneq maannamutut ingerlaqatigiissitsisarneq pinnagu. Matserfiit marluk immini ajunngequteqarlutillu ajoquteqarput ilaatigullu imminnut ataneqarlutik. Taamaattumik Namminersorlutik Oqartussat matserfiit marluk ataqatigiissillugit isiginiartariaqarpaat, imikkoortinnagit. Piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut naatsut tassaapput matserfiup aappaa ataaseq neqoruuteqartitsisarnerit akulikillisinnissaannut ammaassutissaq. Illua tungaani piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikitsut ajungequtaapput unammilleqatigiinnerup eqqarsaatigineqarnera aallaavigalugu. Siullermik aqqutip annaasap kingunissai ajortut annikinnerulissapput taamaalillunilu tullia ajugaanissamut periarfissaalissalluni. Tamanna siunissaq ungasinnerusoq isigalugu unammillernerni pisunut patajaannerulersitsissaaq, pissutigalugu ingerlatseqatigiiffik neqeroorummik annaasaqartup, niuerfimmiiginnarnissamini siunissami periarfissat takunerusinnaalissammagit niuerfiit nutaat ujartornissaannut taarsiullugu. Aappassaanik isumaqatigiissutit sivikitsumik atuuffillit qulakkiissavaat niuerfiup ingerlaavartumik misilittarnissaa. Pingaartumik niuernermi atugassarititaasut nikerartillugit pisisussaq periarfissaginnerulissaaq akit piumasaqaatillu sapinngisamik unammillersinnaassusillit pissarsiarinissaannut. Taamaattorli piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikinnerusut ajoqutitaqarput aningaasaliinissaq aallaavigalugu. Timmisartuussisarnermik sulialik amerlasuutigut aningaasaliisariaqartarpoq ilaatigut timmisartunut, hangarinut, mittarfeqarfimmi atortunut tuniniaanermullu, aqqut nutaaq pilersinneqassatillugu. Aningaasaliissutit ilaat annaaneqartussaammata timmisartuutileqatigiiffik aqqummik annaasaqaqqippat, tamatuma aqqutit nutaat neqeroorutiginissaannut kajumissuseq annikillisissinnaavaa, timmisartuutileqatigiiffiit piffissami sivikitsumi niuernermi tunngavik kisiat qularnaveeqqutigippassuk. Kalaallit Nunaanni angallannikkut susassaqarfimmi neqerooruteqartitsinerit kingulliit ukiuni 5-ni 10-niluunniit isumaqatigiissuteqarnissamut periarfissaqartitsipput. Taamanikkut Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 5-ni 10-nilu isumaqatigiissuteqarnissamik neqerooruteqarnissaq pillugu sukumiisumik qinnuteqarput, tamatumalu kingorna neqeroorutit qanoq pisoqarnissaanut aalajangiisuusussaallutik. Inerneraa ukiuni 5-ni isumaqatigiissuteqarneq, tamannalu Namminersornerullutik Oqartussat oqarnerat malillugu suliassap pitsaanerpaamik aaqqiiffiginissaanik kinguneqarpoq. Ukiuni 5-ni 10-nilu isumaqatigiissuteqarneq, Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup misissuinera malillugu nunani allani tamani kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinit atuuttunit sivisuneruvoq, takuuk Assiliartaliussaq 1.

14 14 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Figur 1: Kontraktperioder for servicekontrakter på flyruter, Grønland EU Island Norge Canada Australien USA Kilde: A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, I både Norge og EU har der imidlertid været tale om, at længere perioder kunne være et middel til at fremme lysten til at investere i nye flyruter. Indtil videre 5 er kontraktperioden i disse lande dog forblevet på 3 år. 4 Sekventiel afvikling af udbuddene er det andet håndtag 3 til at øge hyppigheden af udbudene. At dreje på dette håndtag har også både fordele og ulemper, som 2 Selvstyret må tage med i planlægningen af de fremtidige udbud af servicekontakter. 1 Konkurrencemæssigt har sekventielle udbud to klare fordele. 0 Grønland EU Island Den ene fordel er, at nye aktørers risiko ved at byde på nye ruter reduceres. En ny operatør kan være interesseret i mange forskellige ruter, men mindre interesseret i at vinde dem alle på en gang. Hvis alle ruter udbydes simultant, må en ny operatør imidlertid være indstillet på at overtage alle de ruter, som operatøren byder på. Det stiller store krav til en ny operatørs kapacitet og investeringer, og resultatet kan blive mindre konkurrence om servicekontrakterne, fordi nye operatører begrænser sig til at byde på få udvalgte ruter. Norge Den anden fordel er, at et selskab der taber en rute, hurtigere får mulighed for at vinde en ny rute. Dermed kan sekventielle udbud øge chancen for, at en operatør som taber en rute vælger at forblive på markedet i stedet for at flytte sit materiel til andre markeder. Ulempen ved sekventielle udbud er især, at synergieffekter kan gå tabt. I nogle tilfælde kan et selskab høste synergier ved at servicere to eller flere naboområder. Med sekventielle udbud kan det være svært for en operatør at høste sådanne synergier, hvis de relevante nabo-områder udbydes på forskellige tidspunkter. Det er derfor vigtigt, at synergier er med i vurderingen, Canadanår det Australien besluttes, hvordan USAtrafikopga- verne skal opdeles ved sekventielle udbud. I andre lande er det forskelligt, om servicekontrakter for underskudsgivende flyruter kommer i udbud simultant eller sekventielt. I USA sker det sekventielt, mens ruterne i både EU, Island og Norge er i udbud simultant hvert tredje år. 3 3) Jf. A Study Of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005.

15 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 15 Assiliartaliussaq 1: Aqqutini timmisartuussiffiusuni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinut piffissaliussat, Grønland EU Island Norge Canada Australien USA Issuagaq: A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, Norgemi EU-milu imaattoqartarsimavoq, tassalu piffissaliussat sivisunerusut sakkussatut atorneqarsinnaasarlutik timmisartukkut aqqutit nutaat aningaasaliiffigerusulernissaannut. Mannali tikillugu nunani taakkunani piffissap isumaqatigiissuteqafiusartup ukiuni 3-nik sivisussuseqartarnera ingerlaannarsimavoq. 5 4 Neqeroorutit tulleriinnilersuilluni ingerlanneqartarnerat neqeroortitsisarnerit akulikilli-sinnissaannut matup 3 matserfiisa aapparaat. Matserik taanna qipigaanni tamanna ajunngequteqarlunilu ajoquteqarpoq, tamannalu Namminersorlutik Oqartussat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit siunissami pilersaarusiortarnissaminni ilanngullugu eqqarsaatigisalertariaqarpaat. 2 Unammillersinnaaneq eqqarsaatigalugu tulleriinnilersukkanik neqerooruteqartitsisarnerit marlunnik 1 erseqqissunik ajunngequteqarput. 0 Ajunngequt Grønland ataaseq tassaavoq, EU timmisartuussinermik Island Norge suliallit nutaat Canada ajutooruteqarsinnaanerat Australien aqqutini USA nutaani neqerooruteqarnerisigut annikillisinneqartarpoq. Timmisartuussinermik sulialik nutaaq aqqutini assigiinngitsorpassuarni soqutigisaqarsinnaavoq, taakkuli ataatsikkut tamaasa ajugaassusitiginissaannut soqutiginninnera annikinnerusarluni. Aqqutit tamaasa ingerlaqatigiissillugit neqeroorutigineqartuuppata, timisartuussinermik sulialik nutaaq aamma piareersimalissaq aqqutit tamaasa neqeooruteqarfigisami tigunissaannut. Tamanna timmisartuussinermik suliallip nutaap pisinnaasaannut aningaasaliinissaannullu annertuunik piumasaqarfiussaaq, inerneralu imaalersinnaalluni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammillerneq annikinnerulerluni, pissutigalugu timmisartuussinermik suliallit nutaat imminnut killeqartilersarmata aqqutit toqqakkat ikittut neqerooruteqarfiginissaannut. Ajunngequtit aappaat tassaavoq, ingerlatseqatigiiffik aqqummik annaasaqartoq, aqqutip nutaap ajugaassutiginissaanut sukkanerusumik periarfissaqalissammat. Taamaalilluni neqeroorutit tulleriinnilersukkat

16 16 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Der er gode muligheder for at fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. Samlet betyder fordelene og ulemperne ved kortere kontraktperioder og sekventielle udbud, at kontraktperioderne og afviklingen af udbuddene optimalt bør ses i sammenhæng. Især to pointer springer i øjnene. Den ene centrale pointe er, at den største ulempe ved en lang kontraktperiode, dvs. at der går for længe mellem udbuddene, bliver mindre, hvis servicekontrakterne udbydes på forskellige tidspunkter (sekventielt) i stedet for på samme tid alle sammen (simultant). Den anden centrale pointe er, at fordelen ved sekventielle udbud vokser, jo længere kontraktperioden er, fordi sekventielle udbud giver et selskab, der taber en rute, hurtigere mulighed for at vinde en ny rute. Det norske Konkurransetilsynet har i flere år påpeget denne sammenhæng. Konkurransetilsynet har peget på, at sekventielle udbud kombineret med en længere kontraktperiode (4-5 år) kan være en vej til at få mere konkurrence om de norske servicekontrakter. I 2007 skrev Konkurransetilsynet følgende i et høringsbrev til Samferdselsdepartementet, som står for de norske udbud: En forlengelse av kontraktperiodens varighet vil imidlertid kunne gjøre det vanskeligere for nye aktører å etablere seg på markedet ved at det sjeldnere gjennomføres anbudsprosesser. Dette kan oppveies ved at hvert ruteområde blir utlyst for seg, for eksempel annet hvert år, i stedet for at hele rutepakken utlyses samtidig. Kilde: Konkurransetilsynet, Høring - anbud regionale flyruter fra 1. april 2009, brev til Samferdselsdepartementet, 18. april 2007.

17 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 17 Periarfissaqarluarpoq Kalaallit Nunaanni timmisartornikkut unammilleqatigiinneq siuarsassallugu periarfissaq annertunerulersissinnaavaat imaalippat, timmisartuussinermik suliallip aqqummik annaasaqartup niuerfimmiiginnarnissani toq-qassammagu niuerfinnut allanut atortorisami nuunnissaat pinnagu. Neqeroorutini tulleriinnilersukkani ajoqut pingaartumik tassaavoq, siunniussinermut sakkut annaaneqarsinnaammata. Pisut ilaanni timmisartuutileqatigiiffiup siunniussasat katersorsinnaavai sanilerisat marluk amerlanerusulluunniit kiffartuunnerisigut. Neqeroorutit tulleriinnilersukkat atorlugit siunniussassat taamaattut katersornissaat timmisartuussinermik sulialimmut ajornakusoorutaasinnaavoq, sanilerisat pineqartut piffissani assigiinngitsuni neqerooruteqarfigineqarpata. Taamaattumik siunniussassat naliliinermi ilanngunneqarnissaat pingaaruteqarpoq, neqeroorutini tulleriinnilersukkani angallassinermi suliassat qanoq ilillugit agguarnissaat aalajangerneqassatillugit. Tamanna nunani allani assigiinngisitaarpoq, timmisartukkut aqqutini ajunaaruteqarfiusartuni kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit ingerlaqatigiissillugit tulleriinnilerlugilluunniit neqeroorutigineqartarnerat apeqqutaasarluni. USA-mi tamanna tulleriinnilersuinikkut pisarpoq, aqqutilli EU-mi Islandimi Norgemilu ukiut pingasukkaarlugit ingerlaqatigiissillugit neqeroorutineqartarlutik. 3 Ataatsimut isigalugu piffissani isumaqatigiissuteqarfiusuni sivikinnerusuni neqeroorutinilu tulleriinnilersukkani ajunngequtit ajoqutillu eqqarsaatigalugit, piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut neqeroorutillu ingerlanneqarneri sapinngisamik annertunerpaamik ataqatigiissillugit isiginiartariaqarput. Pingaartumik immikkortut marluk isiginiagassaapput. Immikkoortup aappaa pingaaruteqarluinnartoq tassaavoq, piffissami sivisuumi isumaqatigiissuteqarnikkut, imaappoq neqerooruteqartarnerit akunneri sivisuallaartillugit ajoqut annerpaaq annikillisarmat, kiffartuussinissamik neqeroorutit piffissani (tulleriinnilersukkani) assigiinngitsuni neqeroorutigineqaraangata tamarmik ataatsikkut (ingerlaqatigiissinnissaannut) piffissami ataatsimi pitinnissaannut taarsiullugu. Immikkoortup aappaa pingaaruteqarluinnartoq tassaavoq tulleriinnilersukkani neqerooruteqartitsinerni ajunngequt alliartortarmat, piffissaq isumaqatigiissuteqarfiusoq sivisunerugaangat, pissutigalugu tulleriinnilersukkamik neqeroorutit ingerlatseqatigiiffik aqqummik annaasaqarsimasoq periarfissittarmassuk aqqutip nutaap pilertornerusumik ajugaassutigisinnaanissaanut. Norgemi Unammillersinnaneq pillugu Nakkutilliisoqarfimmit (Konkurransetilsynet) ukiuni arlalinni taamatut ataqatigiinneqarnera tikkuarneqartarsimavoq. Konkurransetilsynip tikkuarnikuuaa tulleriinnilersukkamik neqerooruteqartitsisarneq piffissamik sivisunerusumik (ukiuni 4-5-ni) isumaqatigiissuteqatitsisarnermik ilallugu aqqutaasinnaasoq Norgemi kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiissitsinerulernissamut imi Konkurransetilsynet Samferdselsdepartementet-imut, norgemiut neqerooruteqartitsisarnerannut aaqqissuisuusartoq, allakkani tusarniaassutini imatut allappoq: Piffissap isumaqatigiissuteqarfiusup sivisussusia sivitsoraani, neqerooruteqartitsisarnerup qaqutigoornerulersinneratigut tamanna timmisartuussinermik suliallit nutaat niuerfimmi pilersitsinissaannut ajornarnerulersitsissaaq. Tamanna aqquteqarfinni tamani immikkut atortuulersitsisarnissaq isumaliutigineqarsinnaavoq, assersuuutigalugu ukiut marlukkaarlugit pisartussanngortillugu, aqqutit tamarmiusut ataatsikkut atortuulersinneqartarnerat pinnagu. Issuagaq: Konkurransetilsynet, Høring - anbud regionale flyruter fra 1. april 2009, brev til Samferdselsdepartementet, 18. april ) Takuuk A Study Of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005.

18 18 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Udviklingen i Grønland siden udbuddet i 2005 indikerer, at det grønlandske flymarked kunne have været en konkurrent rigere, hvis udbuddene havde været holdt hyppigere end hvert 5. år. Det er Air Alpha Greenlands exit fra markedet, som peger i den retning. Før 2006 havde de grønlandske servicekontrakter en varighed på 3 år og dermed var der højest 3 år mellem udbuddene. I den periode etablerede helikopterselskabet Air Alpha Greenland sig i Grønland. Etableringen skete blandt andet via servicekontakter med Hjemmestyret (Diskoregionen og Østgrønland). I 2005 mistede Air Alpha Greenland imidlertid begge sine servicekontakter. Med en kontraktperiode på 5 år og simultane udbud, stod Air Alpha Greenland dermed fra 1. januar 2006 foran mindst 5 år uden mulighed for at udnytte den helikopterkapacitet, som var blevet bygget op i Grønland. Air Alpha Greenland valgte derefter i august 2006 at fusionere med Air Greenland, og Grønland mistede dermed en konkurrent til Air Greenland på dette område. Air Alpha Greenlands exit kunne måske have været undgået, hvis Air Alpha Greenland havde fået muligheden for at vinde ruter igen, inden der var gået 5 år. Med hyppigere udbud kunne det have været interessant for ejerne at holde fokus på det grønlandske marked i stedet for at sælge aktiviteterne til Air Greenland. Hyppigere udbud kunne være sikret med kortere kontraktperioder end de 5 år, som de nuværende servicekontrakter løber. I lyset af de store investeringer, som etablering i Grønland kræver, er det dog umiddelbart mere oplagt med sekventielle udbud. Med sekventielle udbud havde Diskoregionen og Østgrønland måske ikke været udbudt på samme tid, og dermed kunne Air Alpha Greenland ikke samtidig have tabt begge sine servicekontrakter. Desuden ville der med sekventielle udbud have gået kortere end 5 år, før Air Alpha Greenland igen havde fået muligheden for enten at vinde én af de to tabte kontrakterne tilbage igen eller at vinde en helt tredje kontrakt. Markedsføring af udbud En anden mulighed for at fremme konkurrencen om servicekontrakterne er, at Selvstyret øger sin markedsføring af udbuddene overfor potentielle nye aktører. Erfaringer fra udlandet viser, at Grønland langt fra er ene om at have problemer med at få flyselskaber udefra til at byde på servicekontraktruter for underskudsgivende flyruter. En undersøgelse fra 2008 peger på, at det i alle EU-lande er få operatører fra andre lande, som byder på servicekontraktruter. Samme undersøgelse fremhæver, at udenlandske operatører ofte taber til de lokale, fordi de lokale ofte har en fordel i at have en base og kapacitet klar, jf. Boks 1.

19 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 19 Kalaallit Nunaanni 2005-imi neqerooruteqartitsisoqarmalli ineriartornerup manna malunnarsisippaa, tassalu Kalaallit Nunaanni timmisartuussisartut unammillertumik ataatsimik ilaneqarsinnaagaluarmata, neqerooruteqartitsisarnerit ukiut 5-kkaarnagit akulikinnerulersinneqartuuppata. Tamanna pissutigalugu Air Alpha Greenland timmisartuussisarunnaartoq sammivimmut taamaattumut tikkuussivoq sioqqullugu Kalaallit Nunaani kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ukiunik 3-nik sivisussuseqartarput taamaattumillu neqerooruteqartitsisarnerit sivisunerpaamik ukiunik pingasunik akunneqartarlutik. Piffissami tassani helikopteriutileqatigiiffik Air Alfa Greenland Kalaallit Nunaanni pilersitsivoq. Pilersitsineq pivoq ilaatigut Namminersor- nerullutik Oqartussanut (Qeqertarsuup Tunua Tunulu) kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarneq aqqutigalugu. Kisianni 2005-imi Air Alpha Greenlandip kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini marluk annaavai. Ukiuni 5-nik isumaqatigiissuteqarneq ingerlaqatigiissitanillu neqerooruteqarneq pissutigalugit maanna Air Alpha Greenland 1. januar 2006-imiit sivikinerpaamik ukiuni 5-ni periarfissaaruttussanngorpoq helikopteriutimi Kalaallit Nunaanni ineriartortissimasami atorluarniarnissaannut. Tamatuma kingorna Air Alpha Greenlandip toqqarpaa Air Greenlandimik kattusseqatigiinnissaq, tamaalillunilu Kalaallit Nunaata susassaqarfimmi tassani Air Greenlandimut unammillertoq ataaseq annaavaa. Air Alpha Greenlandip aninera immaqa pinngitsoortinneqarsimasinnaasimagaluarpoq, Air Alpha Greenland ukiut 5 qaangiutinnginneranni aqqutip ataatsip ajugaassutigeqqinnissaanut periarfissinneqarsimasuuppat. Akulikinnerusunik neqerooruteqartitsisoqartarsimasuuppat Kalaallit Nunaanni niuerfik tigumminiaannassallugu piginnittunut soqutiginarsimassagaluarpoq suliat Air Greenlandimut tuninagit. Akulikinnerusumik neqerooruteqartitsisarnerit qularnaarneqarsimassagaluarput piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut ukiut 5-ninngarnit ullumikkut isumaqatigiissuteqarfiusartunit sivikinnerutinneqarsimasuuppata. Aningaasaliisarnerit annertuut Kalaallit Nunaanni pilersitsinissamut pisariaqartinneqartartut qiviaraani, ullumikkut tulleriinnilersukkamik neqeroouteqartitsisarnissaq piukkunnarnerugaluarpoq. Tulleriinnilersukkamik neqerooruteqartitsisoqarsimasuuppat Qeqertarsuup Tunua Tunulu immaqa ataatsikkoortillugit neqeroorutigitinneqarsimassanngikaluarput, taamaalillunilu Air Alpha Greenlandip kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini marluk ataatsikkoortillugit annaasimassanngikkaluarpai. Tamatuma saniatigut tulleriinnilersukkamik ukiunit 5-nit sivikinnerusumik neqerooruteqartitsisoqarsimasuuppat, Air Alpha Greenland isumaqatigiissutimi marluusut appaat ataaseq utertillugu ajugaassutigeqqinnissaanut imaluunniit isumaqatigiissutit pingajuat allarluinnaq ajugaassutigissallugu periarfissaqarsimasinnaagaluarpoq. Neqeroorutinik tuniniaaneq Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit unammilliutigitinnissaasa siuarsarnissaannut periarfissaq alla tassaavoq, Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussisartussanut nutaanut periarfissaasunut neqerooruteqartitsisarnermik annertusaanissaat. Nunani allani misilittakkat takutippaat, timmisartukkut aqqutini amigartooruteqarfiusartuni timmisatuutileqatigiiffinnik avataaneersunik kiffartuussinissamut isumaqatigiissutinik neqerooruteqartitsinissamut ajornatorsiuteqartartutut Kalaallit Nunaat kisimiinngilluinnartoq mi misissuinerup ersersippaa

20 20 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Boks 1: Erfaringer med udbud af servicekontrakter i EU Et meget begrænset antal flyselskaber deltager i udbuddene Nye operatører taber ofte i udbuddene Der er store variationer i størrelsen af det krævede tilskud på servicekontraktruter De eksisterende operatører har oftest en økonomisk fordel, især i afsides liggende lufthavne Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: EU State Aid Regulations, præsentation af Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, 15 October Desuden har undersøgelser i udlandet peget på, at små samfund indbyrdes konkurrerer om at tiltrække flyselskaber til deres ruter. Konkurrencen skyldes en cocktail med to ingredienser. Den ene er, at efterspørgslen efter flytrafik stiger i mange små samfund. Den anden er, at flyruter i små samfund oftest kun kan betjenes af turbopropelfly, som mange flyselskaber udskifter til fordel for mindre eller større jetfly. Tilsammen har det skabt en tendens til, at flyselskaberne i stigende grad forventer, at små samfund markedsfører sig selv og tilbyder forskellige incitamentspakker, som kan gøre området attraktivt for flyselskaberne. En af disse undersøgelser er lavet i 2006 af en række organisationer i det nordvestlige USA. 4 Undersøgelsen viser, at der i 2006 kun var registeret ca. 15 bestillinger på nye turbopropelfly i perioden frem til 2012, mens antallet af bestillinger på jetfly var meget større. Dette viser, at de turbopropelfly, som mange små samfund i dag er afhængige af, gradvist vil blive udfaset til fordel for mindre jetfly. Desuden fremhæver undersøgelsen, at flyselskaber i dag forventer, at små samfund tager en del af flyselskabets risiko i opstartsfasen, og at små samfund må være parate til at påtage sig omkostningerne ved at udarbejde forretningsplaner for de ruter, som de ønsker betjening på, jf. Boks 2. Boks 2: Hovedpointer fra undersøgelse om ruteudvikling i små samfund Mindre lufthavne står for en relativ lille andel (11 procent) af den samlede passagertrafik. Det er derfor ikke overraskende, at flyselskaber ikke fokuserer ret meget på mulighederne i disse markeder. Øget risiko og faldende udbud af fly, som kan betjene korte landingsbaner, har øget konkurrencen mellem små samfund om at tiltrække flyselskaber. Flyselskabernes ledere ser ofte små markeder som højrisikomarkeder på grund af markedernes størrelse og eksistensen af etableringsbarrierer. Små samfund, som er interesseret i at udvikle deres flytrafik, må være indstillet på at lave forretningsplaner for flyselskaberne og at vise, at der er økonomi i at udbyde den ønskede service. Det tager typisk mellem 12 og 36 måneder før initiativer til at tiltrække flyselskaber til små samfund giver gevinst. Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association and the US Department of Transportation (DOT) ) Jf. Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington. Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association, and the US Department of Transportation (DOT), 2006.

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Naqiterisitsisut

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS

Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Kalaallit Nunaanni Tunisassiorfik - KNT ApS Tunisassiorfimmik aallartisaaneq KNT ApS V/ Mikael Petersen 1. 2008-mi Niaqornarmiut ataatsimeereerlutik saaffiginnipput tunisassiorfik matoqqaannarmat tiguniarnerani

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq?

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq? Lufthavn i Qaqortoq? Oktober var en rigtig mødedag i Qaqortoq 3 møder Ramboll A/S, Sara Olsvig og Lufthavn i Qaqortoq, hvor alle interesserede kunne deltage blev afholdt i en og samme dag. (KK)Det var

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Nr. 51 upernaaq Forår 2011

Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Imarisai Indhold 03 Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu aamma pisariaqartumik iluarsiineq En langsigtet og nødvendig løsning 04 mut & Royal Arctic Bygdeservicemut umiarsuit

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

NALUNAARUTIT 14NOV. 2014. Grønlandsk Lovsamling. Serie C-II. Imrnikkoortoq I (Ilinniartut SIK) ISUNAQATIC-IISStJT

NALUNAARUTIT 14NOV. 2014. Grønlandsk Lovsamling. Serie C-II. Imrnikkoortoq I (Ilinniartut SIK) ISUNAQATIC-IISStJT Imrnikkoortoq I NALUNAARUTIT Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 14NOV. 2014 ISUNAQATIC-IISStJT Naaiakkersuisut, Finansministeriap aamma Sulinermik Inuussutissarsi-. utegartut Kattuftiata akornanni Ilinniartut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken.

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken. APPA News nr. 1 2011 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Maniitsoq 2 Nutarsaaneq / Miljølån 4 Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9 Mobilbank 14 APPA News nr. 1 2011 2 Maniitsoq GrønlandsBANKEN-ip immikkoortortaqarfiani

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq.

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ Generalforsamling Nuuk 21. april 2011 Katuami Nalunaaqutaq 13.00 17.00 Dansk resume Nuuk apriilimi 2011 KALAALLIT ATUAKKIORTUT H. J. Rinksvej 35 Postboks 43 3900

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Uddelegering af forvaltningsansvar levende ressourcer i Grønland

Uddelegering af forvaltningsansvar levende ressourcer i Grønland 6 Uddelegering af forvaltningsansvar levende ressourcer i Grønland Hanne Haaland Ketil Skogen Arild Landa Dave Loeks Oddgeir Andersen Peter Aastrup Carsten Egevang Roel May NINAs publikasjoner NINA Rapport

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 14 SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2005 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga!

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI

Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu Fiskeri, fangst og landbrug.1 AALISARNEQ.1.1 Aalisarnerup aqunneqarnera Aalisarneq pisassiissutit akuersissutillu aqqutigalugit aqunneqarpoq. Pisassiissutit atorlugit

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t

Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t Ukiumoor tumik nalunaar ut Årsrappor t 2008 Imarisai Indholdsfortegnelse Aqutsisut uppernarsaatitut oqaaseqaataat Ledelsespåtegning................................................ 2 Kukkunersuisut uppernarsaatitut

Læs mere

Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuiisoqarfiup. Departementet for Uddannelse og Forskning

Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuiisoqarfiup. Departementet for Uddannelse og Forskning Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse og Forskning Ilisimatuut paasissutissiinerat Forskningsenheden informerer Nummer 2 oktober 2011 Nyhedsbrevet udsendes

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Immikkoortup normua/ Punkt nr. UKIU 2006/5

Immikkoortup normua/ Punkt nr. UKIU 2006/5 Immikkoortup normua/ Punkt nr. UKIU 2006/5 VM 2006/5 UKIU 2006/6 VM 2006/6 UKIU 2006/7 VM 2006/7 UKIU 2006/17 VM 2006/17 Taaguutaa/Titel Nunani Avannarlerni Killerni atuakkiortunik pikkorissaasarnerup

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Qeqqata Kommuniata 2012-imit 2024 tikillugu pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 17 Kangerlussuarmi Biilinut il.il.issittumi misileraavissaq

Qeqqata Kommuniata 2012-imit 2024 tikillugu pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 17 Kangerlussuarmi Biilinut il.il.issittumi misileraavissaq Qeqqata Kommuniata 2012-imit 2024 tikillugu pilersaarusiorfigineqarneranut tapiliussaq nr. 17 Kangerlussuarmi Biilinut il.il.issittumi misileraavissaq Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2012-24 for Qeqqata

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET.

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET. NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. oktober 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.no. K 055/14

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 11 Qaqortoq, den 7. juni 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011. Årsberetning Boligklagenævnet 2011

Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011. Årsberetning Boligklagenævnet 2011 1 Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011 Årsberetning Boligklagenævnet 2011 2 Årsberetning Boligklagenævnet 2011 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012

Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012 Aalisartunut piniartunullu nutaarsiassat nr. 1 2012 Ulluinnarni aqutsisut Leif Fontaine, Sisimiut Siulittaasoq Otto Storch, Aasiaat Jens Sandgreen, Qasigiannguit Hans Nielsen, Qaarsut Petrus Biilmann Pisortaq

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Penge- og kapitalmarked Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ammasorujussuuvoq ani - ngaasaatit killeqanngitsumik nuunneqarsinnaallutik. Ta man - na isumaqarpoq nunani

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005

NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 NR. 30 UPERNAAQ FORÅR 2005 Januaarimi assiliinermut unammisitsinermi Thomas Dolby ajugaavoq una asseq 'Pajuttaat' Skagenimi amutsivimmiittoq ajugaassutigalugu. Thomas Dolby vandt fotokonkurrencen i januar

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG

Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG Akvarel Mod dybet, 102 x 66 cm OMSLAG OMSLAG Martin Mörck Kalaallit Nunaata frimærkii imilersarissanillu qalipakkat Grønlandske frimærker og akvareller Martin Mörck, januar 2009 www.martinmorck.com Nunatta

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Grønlandsk. Serie C-II

Grønlandsk. Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Immikkoortoq I (Ilinniartut Lovsamling SIK) Serie C-II 2 i MRS, 2013 ISUMAQATIGIISSUT Naalakkersu±sut, Finansministeriap aamma Sulinermik Inuussutissarsi uteqartut Kattuffiata

Læs mere