7. USIKKERHEDEN VED HANDEL PÅ HANDEL PÅ Danske virksomheders holdninger til Internet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. USIKKERHEDEN VED HANDEL PÅ WWW... 103. 7.1 HANDEL PÅ WWW... 103 7.1.1 Danske virksomheders holdninger til Internet... 103"

Transkript

1 7. USIKKERHEDEN VED HANDEL PÅ HANDEL PÅ Danske virksomheders holdninger til Internet Danske virksomheders interesse for handel på Debatten om handel og sikkerhed Det offentliges rolle i Danmark WEB-HOTELLER DOMÆNENAVN OPSUMMERING

2 7. Handel på World Wide Web Usikkerheden ved handel på WWW I dette kapitel vil vi diskutere de yderligere forhold, som vi mener en virksomhed bør drage ind i sine overvejelser, hvis virksomheden har planer om at anvende WWW. Det drejer sig først og fremmest om nogle holdninger og udviklingstendenser, som ikke fremgår direkte ved dannelsen af vores erfaringer og væsenstyper, men som vi mener vil få stor indflydelse på den fremtidige udformning af WWW. Disse udviklingstendenser er den øgede handel og betaling på WWW, og samtidig den usikkerhed der eksisterer her overfor. Da udviklingen indenfor WWW sker så hurtigt, mener vi, at en virksomhed med planer om at anvende WWW, allerede i dag bør tage mulighederne for betaling på WWW med i sine overvejelser. Desuden vil vi til sidst i dette kapitel inddrage nogle sikkerhedsmæssige aspekter omkring domænenavne og web-hoteller, som det kan være værdifuldt for en virksomhed at overveje. 7.1 Handel på WWW Som det fremgår af vores analyse, er det kun ti ud af de i alt 43 virksomheder vi analyserede, der blev karakteriseret som væsenstypen Handelspladsen. I nogle tilfælde er det klart, at virksomheden ikke sælger sine produkter og serviceydelser på WWW, da det vil være fysisk umuligt eller meget besværligt. Eksempelvis vil Cabinplant ikke kunne sælge et komplet produktionsanlæg på WWW, og det ligger sikkert også stykke ude i fremtiden før ISS forhandler en større ordre hjem på WWW. Det er nok en meget naturlig reaktion, at jo større en investering der er tale om for den enkelte person eller virksomhed, eller jo mere ukendt produktet er, desto mindre villig er kunden til at indgå handlen på WWW. Dog er der mange virksomheder, der udbyder produkter, som det ville være muligt at forhandle på WWW. Her tænker vi både på produkter, der kan digitaliseres, hvorved både betaling og levering kan foregå på selve WWW, men også fysiske produkter, der kræver en forsendelse, men hvor betalingen kan ske på WWW - det man kunne kalde postordremodellen. Det kan derfor undre, hvorfor der ikke er flere virksomheder, der bruger WWW som en handelsplads. Her tænker vi ikke kun på handler business-to-business, men også på direkte salg til forbrugeren i udlandet, hvor flere distributionsled kan springes over ved at udnytte WWW s potentiale. Hvad årsagen kan være, vil vi prøve at belyse i det følgende Danske virksomheders holdninger til Internet Det Danske Handelskammer og IT-Brancheforeningen offentliggjorde den 24. juli 1996 en undersøgelse, i hvor danske virksomheders holdninger til Internettet blev undersøgt. Undersøgelsen fokuserede på, hvilke problemer handels-, produktions- og servicevirksomheder vurderer, der er ved Internettet. For det første viste undersøgelsen, at virksomhedernes viden om Internettet er øget, og at der i forhold til en undersøgelse foretaget året før, er sket et skift i virksomhedernes holdning til Internettet. Af de adspurgte virksomheder havde 40 procent allerede etableret en Internetforbindelse, hvor det samme tal var 15 procent sidste år. Dengang var det desuden næsten 40

3 Handel på World Wide Web procent af virksomhederne, der ikke ville etablere en Internet-forbindelse indenfor et år, hvor dette tal fra undersøgelsen fra juli 1996 var reduceret til under 20 procent. Om årsager til allerede at have eller ønsket om at få en Internet-forbindelse, sagde over 25 procent af virksomhederne, at det var for at kunne indsamle information om markedet. Over 25 procent sagde også, at det var for at nedsætte arbejdstiden ved dokumentudveksling, og 20 procent svarede at det var for at bruge Internet-forbindelsen til markedsføring. Det var kun 8 procent af virksomhederne, der angav muligheden for at skrive kontrakter over Internettet som en årsag, mens 15 procent var på Internettet for at redigere varekataloger og anden online projektredigering. Den grundlæggende årsag - for de adspurgte virksomheder - til at have en Internet-forbindelse eller til snart at få det er altså, at bruge Internettet som et redskab til at kommunikere med. Men den information, der kommunikeres via Internettet er endnu kun relativ simpel, hvorimod Internettet i mindre udstrækning bliver brugt til mere følsom information og til at samarbejde med kunder og andre virksomheder. I følge undersøgelsen er en af grundene til dette, at virksomhederne vurderer, at der er problemer med sikkerheden på Internettet. Således mener næsten 30 procent af virksomheder, der har eller ønsker at få en Internet-forbindelse, at der er problemer med sikkerheden, og de er derfor ikke villige til at sende det, de betragter som følsomme oplysninger, via Internettet Danske virksomheders interesse for handel på WWW Det er sikkert også derfor, at handel via WWW slet ikke bliver nævnt i undersøgelsen. Enten har de adspurgte virksomheder slet ingen interesse for området, eller også er det ikke medtaget som en svarmulighed i undersøgelsen. Noget kunne tyde på det sidste, da der i pressemeddelelsen ikke står noget i retningen af, at der ikke er nogle virksomheder, der har angivet handel via Internettet som årsag til at få en Internet-forbindelse. En anden undersøgelse lavet af Deloitte & Touche Consulting, som blev omtalt i ComputerWorld den 8. november 1996, 119 viser imidlertid, at tre ud af fire IT-chefer mener, at der er problemer med sikkerheden i forbindelse med handel via Internettet. Det skal her bemærkes, at det ikke kun er virksomheder, der har eller ønsker at få en Internet-forbindelse, som er blevet adspurgt, men også virksomheder, der ikke umiddelbart har noget ønske om at få en Internet-forbindelse. Der er altså ikke den store tiltro til sikkerheden på Internettet, og slet ikke blandt de adspurgte ITchefer i Deloitte & Touche s undersøgelse. Den store forskel m.h.t. tiltro til sikkerheden i de to undersøgelser, kan forklares med, at de der har en Internet-forbindelse eller ønsker at få det, har overvundet den første skepsis, mens de der ikke har en forbindelse i overvejende grad er skeptiske. Dette passer udemærket sammen med det diskuterede i forrige kapitel, hvor det viste sig, at nogle af de virksomheder, som enten udnytter WWW som Brochuren eller Håndbogen, vil bevæge sig i retningen af en udnyttelse af WWW som Handelspladsen, når problematikken omkring sikre 119 Deloitte & Touche: Tvivl om Internet-handel, ComputerWorld den

4 7. Handel på World Wide Web 105 betalinger på WWW er afklaret. For at der kan blive tale om salg på WWW, må der derfor først ske en forbedring af sikkerheden. Der er mange holdninger til problemerne omkring sikkerheden på WWW, og der er mange bud på, hvordan sikkerheden kan forbedres, og i det hele taget er der delte meninger om den fremtidige handel på WWW. Det følgende afsnit vil prøve at give et billede af disse delte meninger, sådan som debatten har udspillet sig i de danske medier. Vi vil tage udgangspunkt i de forskellige betalingsformer, der kan bruges på WWW, da debatten nogle gange har været præget af fordomme og begrebsforvirring Debatten om handel og sikkerhed Der er mange virksomheder, der er interesserede i at være blandt de første med hensyn til at udvikle standarder og systemer, der kan garantere sikre transaktioner via Internettet, således virksomheder kan sende fortrolige oplysninger til hinanden, og forbrugerne kan betale for varer direkte på WWW. Endnu er der ikke nogen der kan sige, hvorvidt nogle af de standarder, der er under udvikling, vil blive dominerende, men alle er enige om, at forudsætningen for en stigning i handelen WWW er, at der skabes tillid til den elektroniske betalingsform. Paul Callahan, senioranalytiker hos Forrester Research Inc. understreger dette ved at sige, at erhvervslivet vil være tilbageholdende med at deltage i den elektroniske handel på Internettet, indtil der eksisterer en dominerende standard eller et universelt software, som understøtter mange forskellige krypterings- og transaktionsmetoder. 120 Ser man på de betalingsformer, der eksisterer i dag, er det tydeligt, at der er tale om et relativt nyt marked. Der er ikke nogen betalingsform, der endnu er så afprøvet og anerkendt, at den har dannet standard, og de betalingsformer, der eksisterer, har ofte navn efter den virksomhed, der har lanceret dem. Betalingsformerne kan deles ind to typer. Enten sker betalingen ved efterfølgende træk på et almindeligt betalingskort/kreditkort, eller med forudbetalte elektroniske penge. Den mest anvendte betalingsform på WWW i dag er betaling med betalingskort. 121 Ecash eller DigiCash er et eksempel på elektroniske penge. Systemet virker som en online pengeautomat. Køberen skal have en konto, hvorfra der kan trækkes digitale penge. Beløbet gemmes på køberens harddisk, og når der handles sørger software i begge ender for at trække beløbet fra købers konto, flytte det fra harddisken via Internettet til sælger, verificere det med banken, og sætte det ind på sælgers konto. Køberen er anonym i dette system, og der opgives ikke kontonumre via Internet. Ved Cybercash sker betalingen ved træk på kundens almindelige betalingskort. Købers kortnummer sendes krypteret til sælger, som tilføjer sin information og sender det videre til Cybercash, der igen clearer med kortudsteder og bekræfter med kunden. Herefter ekspederer køber handlen. Fordelen ved dette system er, at kontoen ligger ved den eksisterende kortudsteder Hjortlund: Fremtidens penge er elektroniske, Børsen den Grønbæk: Kreditkort på Internet, internetworld den Jørgensen: Andre betalingsmåder, internetworld den

5 Handel på World Wide Web I februar 1996 indgik Visa og MasterCard i et samarbejde for at udvikle en helt ny standard. 123 Af en artikel i ComputerWorld den 7. juni 1996 fremgik det, at de to virksomheder havde udviklet standarden Secure Electronic Transaction (SET), der bygger på en kryptering af oplysningerne. 124 Systemet er noget af det mest sikre, der endnu er set på markedet. Købers kort skal være registreret hos en SET-myndighed, og sælger skal være certificeret som SET-sælger. Når køber har handlet og skal betale, sendes en krypteringsnøgle fra sælger, der bruges til at sende en besked om betalingen til sælger. Sælger giver handelen et unikt nummer, tilføjer en digital signatur og sender det hele til køber. Køber bekræfter med en digital signatur og tilføjer sit kontonummer, hvorefter der hele retuneres i krypteret form. Sælger bekræfter nu ægtheden med den digitale signatur, clearer beløbet med kortudstederen og kan derefter eksekvere ordren og sende en kvittering til køberen. Alle transaktioner i processen er altså krypteret med nøgler, der er tilfældigt genereret, ligesom alle bekræftelser er signeret digitalt. 125 Sikkerhedsniveauet er dermed ekstremt højt, men dette er måske nødvendigt for at overvinde den mistro mange har til betaling på WWW. Den 12. juli fremgik det af en artikel i ComputerWorld, 126 at PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service), i et vist omfang deltog i standardiseringsarbejdet, og den 26. juli kom nyheden, at PBS var indgået i et samarbejde med de to virksomheder om at køre et pilotprojekt i Danmark, hvor det bliver muligt for privatpersoner at handle hos flere danske virksomheder. 127 Ud over MasterCard, Visa og PBS deltager også Europay, IBM, Microsoft og Netscape i projektet, 128 der nu anses for at være ledende indenfor standardiseringsarbejdet. I forbindelse med lanceringen af nyheden om PBS s deltagelse i projektet siger direktøren for PBS Per Landegaard, at det endnu ikke er sikkert at handle via Internettet: Hidtil har vi frarådet vores kunder at offentliggøre deres kortnumre på Internet. Når det her projekt går i luften sidst på året, så har vi ikke længere nogen forbehold over for at handle på Internettet ved hjælp af internationale kreditkort. 129 Denne udtalelse reagerer advokat Martin von Haller Grønbæk på. Han kan i denne forbindelse betragtes som forbrugerens forsvarer. Han udtaler: At der skulle være en økonomisk risiko for forbrugerne ved at handle via Internet er noget vrøvl. Den risiko har udbydere og kortudstedere opfundet for at dæmpe folks lyst til at handle elektronisk. Hvis noget går galt, er det nemlig dem, der må bære tabet, ikke forbrugeren. 130 Og Grønbæk for støtte i påstanden om, at bl.a. PBS er interesseret i at dæmpe folks interesse for at handle via Internet, i det professor i jura, Mads Bryde Andersen, udtaler: Det er rigtigt, at som Betalingsloven er skruet sammen, så er det udstederen, der hænger på risikoen. Men hvis den handlende har solgt varen uden at se et kort eller en pinkode, så vil kortudstederen sende regningen retur. 123 Hjortlund: Fremtidens penge er elektroniske, Børsen den Kjær: Sikkerheden er altafgørende på Internet, ComputerWorld den Jørgensen: Andre betalingsmåder, internetworld den Toft: Dankortet værdiløst på Internet, ComputerWorld d Krabbe: Sikker handel på Internet inden årets udgang, ComputerWorld den Materiale fra PBS i forbindelse med foredraget Indkøb og betaling via Internettet den i Aalborg Industri- & Handelskammer 129 Krabbe: Sikker handel på Internet inden årets udgang, ComputerWorld den Krabbe: Ingen risiko ved at handle på Internet, ComputerWorld den

6 7. Handel på World Wide Web 107 Derfor er det vel ikke så mærkeligt, at kortudstedere og handlende prøver at dæmpe folks lyst til at handle elektronisk, indtil sikkerheden er optimal. 131 PBS, andre kortudstedere, og de øvrige ret dominerende virksomheder i dette projekt, har måske derfor en del af skylden for, at der er så få virksomheder og privatforbrugere, der anvender WWW som en handelsplads, da de i egen interesse har prøvet at skabe et skræmmebillede af forholdene ved handel på WWW. Dermed har de givet sig selv den nødvendige tid til at udvikle et system, der hurtigt vil komme til at dominere markedet (jævnfør de virksomheder der står bag), og i mellemtiden gjort det sværere for andre og mindre virksomheder at sætte sig på markedet. Dog er Ladegaard fra PBS hurtig til at reagere, idet han mener, at kortindehaverne også løber en økonomisk risiko ved at handle på Internettet. Han skriver: Ud fra en meget snæver og unuanceret betragtning er det rigtigt, at der ikke er en risiko for den kortindehaver, der betaler køb via Internet med sit kreditkort, med mindre der er tale om et bevidst misbrug fra kortindehavers side. Internet er imidlertid efter PBS s og andre internationale eksperters vurdering i dag klart usikkert til betalinger...for kortindehaver kan det være ubehageligt at opdage, at andre har brugt ens kort. Samtidig får kortindehaver en masse bøvl, hvis der pludselig optræder falske transaktioner på kontoudskriften, eller hvis kortet spærres. 132 Grønbæk mener dog stadig, at PBS burde have gjort noget mere for at minimere risikoen for misbrug, så længe der ikke er et mere sikkert system, netop fordi Internet giver mulighed for at uvedkommende kan opsnappe og læse ukrypteret information, og netop fordi kortudsteder har risikon. Videre tror han ikke på at PBS s modvilje skyldes ønsket om at spare forbrugeren for ubehag: For det første er der intet belæg for, at misbrug i forbindelse med handel på Internet, hverken i absolutte tal eller forholdsmæssigt, skulle være mere udbredt end misbrug i den virkelige verden. For det andet synes det som om, at omfanget af besvær og ubehag ved annullering af uberettiget trækninger overdrives noget. Der er jo ikke så meget at diskutere, hvis en forbruger konstaterer en uberettiget hævning, og kortudsteder ikke kan dokumentere, at forbrugeren har afgivet sin underskrift eller sin PIN-kode: Så skal trækningen annulleres. 133 Dette er det sidste indlæg i denne debat. Der er sikkert mange, både privatpersoner og virksomheder, der ikke vil bryde sig om at opgive ukrypterede kortoplysning på WWW, men måske er risikoen for at miste penge ved handel på WWW reelt ikke større end ved brug af kreditkort i butikker, endsige ved køb via almindeligt postordrekatalog, hvor man ofte skal opgive sit kortnummer. Derimod spiller den psykologiske faktor nok ind. For mange er handel på WWW en ny, men ukendt mulighed. Kombineret med mange eksperters advarsler mod at handle på WWW, er de fleste menneskers umiddelbare reaktion derfor i mange tilfælde afstandtagen og skepsis Det offentliges rolle i Danmark For at Danmark som helhed skal få del i den økonomiske udvikling som informationssamfundet giver mulighed for, spiller det offentlige en aktiv rolle i denne forbindelse. I Forskningsministeriets udspil Fra vision til handling, er den centrale idé, at den offentlige sektor skal spille aktivt sammen med den private sektor. 134 I visse tilfælde skal det offentlige ligefrem virke som en slags 131 Krabbe: Sikker handel på Internet inden årets udgang, ComputerWorld den Ladegaard: Sikkerhed og tryghed ved handel på Internet, ComputerWorld den Grønbæk: Skrækhistorier om handel på Internet, ComputerWorld den Forskningsministeriet: Fra vision til handling p

7 Handel på World Wide Web katalysator eller forgangseksempel for at trække de mange små og mellemstore virksomheder med i udviklingen. Internettet og elektronisk handel vil i følge Forskningsministeriet gøre markederne globale, og for at Danmark kan klare sig i denne sammenhæng, må de danske virksomheder arbejde sammen i netværk. Om dette sagde tidligere forskningsminister Frank Jensen i et interview i Politiken: Informationsteknologien skal bruges til at lave en helt ny organisation af vores virksomheder. De skal til at arbejde sammen i netværk og alliancer for at give slutproduktet et løft i konkurrencen og gøre Danmark stærkere på det globale marked. Internet er midlet til at styrke Danmark i denne omstillingsproces. 135 Netop det offentlige og private samspil er vigtigt for maksimalt at udnytte de danske erfaringer med IT fra offentlige institutioner og private virksomheder, 136 men for at bringe Danmark i front i denne informationsverden må de danske virksomheder i følge Frank Jensen fokusere noget mere på elektronisk kommunikation: En offensiv, dansk telepolitik er afgørende for bedre og billigere tjenester, men virksomhederne har også selv en forpligtelse til at se mulighederne. De skal turde eksperimentere og bryde de gamle strukturer ned. 137 For at fremme udbredelsen af Internettet er et af regeringens mere konkrete tiltag et krav om, at offentlige indkøb for i alt 90 milliarder kroner skal foregå via Internettet. Bl.a. skal det være muligt med en elektronisk underskrift, som betyder en mere sikker og juridisk bindende handel på Internettet. Sikker handel på Internettet skal altså ses som et led i regeringens handlingsplan for informationssamfundet, og kravet om handel for 90 milliarder via Internettet skal virke som en katalysator for at øge den elektroniske handel i dansk erhvervsliv. Tidligere forskningsminister Frank Jensen udtrykte det på denne måde: Både købere og sælgere skal kunne se de økonomiske fordele, og indkøb for 90 milliarder kroner kan trække mængden op over den kritiske masse. 138 Brugen af Internettet, hvor danske virksomheders samarbejder i netværk og alliancer, samt muligheden for betaling via Internettet er ifølge Frank Jensen en af forudsætningerne for at Danmark kan omstille sig til og klare sig i den internationale konkurrence. 139 Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at den tidligere forskningsminister ikke nævner mulighederne for, at danske virksomheder kan samarbejde med eksempelvis beslægtede udenlandske virksomheder via Internettet, men stadig ser de nationale grænser som en afgrænsning af markederne - det er stadig dem og os det handler om. Dette bunder måske i politiske hensyn, samt erkendelsen af mere praktiske problemer, som endnu ikke er løst med hensyn til statens rolle ved handel via Internettet. Sideløbende med diskussionen om sikkerheden har der nemlig meget apropos kørt en anden diskussion omkring det offentliges rolle i forbindelse med privatpersoners betaling af moms på varer, der er leveret fra udlandet via Internet. I følge Told & Skat skal software, der hentes ned fra 135 Lindberg: Minister vil handle elektronisk, Politiken den Forskningsministeriet: Fra vision til handling p Lindberg: Minister vil handle elektronisk, Politiken den Lindberg: Minister vil handle elektronisk, Politiken den Lindberg: Minister vil handle elektronisk, Politiken den

8 7. Handel på World Wide Web 109 en server i udlandet, ikke belægges med told eller importmoms. Told & Skatteregion Køge har i en konkret sag sagt: Software, der forsendes via Internet, anses ikke som en vare, og skal derfor ikke angives til fortoldning. Som en følge heraf skal der heller ikke beregnes importmoms. 140 Men det er ikke kun software, som hentes hjem via Internettet, der ikke skal betales moms af. Også software, der importeres på diskette kan købes momsfrit, da EU-lovgivningen siger, at det kun er databæren, altså disketten, der skal fortoldes. 141 Dog pointerer kontorchef i Told & Skat, Børge Aagaard Pedersen, at Told & Skat ikke har opgivet at indkræve momsen: Det er korrekt, at software der hentes over nettet, ikke anses for at være en vare: Der er imidlertid tale om, at man får leveret en ydelse, som er momspligtig. Når man importerer en ydelse er det imidlertid ikke køberen, men sælgeren, altså den udenlandske virksomhed, der skal opkræve og afregne momsen. 142 Får man softwaren leveret på diskette med posten skelner Told & Skat mellem to situationer, hvorom Børge Aagaard Pedersen siger: Hvis programmet er standardsoftware, for eksempel en office-pakke, så er hele forsendelsen en vare, der skal momsberigtiges. Hvis programmet er specielt udviklet til køberen, er det kun databæreren, som betragtes som en vare. Selve programmet anses her for at være en ydelse. Her vil det altså igen være sælgeren i udlandet, der skal indeholde og afregne momsen. 143 Advokat Martin von Haller Grønbæk er dog ikke enig i, at det er den udenlandske sælger, der skal tilbageholde og indbetale momsen til den danske stat. I et indlæg i ComputerWorld skriver han: Der er ikke hjemmel i den danske momslovgivning til at kræve momsen indbetalt som udgående moms fra den [udenlandske sælger]... til en kunde i Danmark. Og hvad værre er: Toldvæsenet vil heller ikke med lovhjemmel have nogen praktisk mulighed for at opkræve momsen, endsige at kontrollere om momsen var rigtigt opgjort. 144 Og senere i indlægget fortsætter han: Ved det direkte salg påhviler pligten til at betale moms af [varen] den danske forbruger, der indfører [varen] til Danmark. Det er forbrugeren, der på eget initiativ skal anmelde indførslen over for de danske Told- og skattemyndigheder og afregne momsen. Forpligtelsen til at betale moms er klar og entydig nok. 145 For Grønbæk er momslovgivningen altså klar nok, men problemet er, hvorvidt forbrugerne frivilligt anmelder og afregner momsen. For privatpersoner er der nemlig (ulovlige) penge at spare, i det de jo ikke kan modregne momsen ligesom virksomhederne. Igen er problemet endnu ikke så stort, da salget på WWW endnu er ret begrænset, men når sikre betalingsformer er udviklet, så vil staten miste store summer i moms. Den helt store forretning vil komme, når forbrugerne vil kunne downloade f.eks. videofilm og musik over WWW, men p.g.a. hastigheden på Internettet ligger dette stadig et stykke ude i fremtiden. Som Stoll udtrykker det i sin bog Silicon Snake Oil : During the daytime, it's almost always faster to fax a single-page letter than to send Internet . A fast modem needs three days to deliver the contents of an ordinary compact disc. It s must faster to bicycle across the city or simply slide the CD into overnight mail Harbou: Told & Skat: Software er ikke nogen vare, ComputerWorld den Harbou: Told & Skat: Software er ikke nogen vare, ComputerWorld den Harbou: Told & Skat: Vi skal nok få fat i momsen, ComputerWorld den Harbou: Told & Skat: Vi skal nok få fat i momsen, ComputerWorld den Grønbæk: Glem alt om moms på Internet-handel, ComputerWorld d Grønbæk: Glem alt om moms på Internet-handel, ComputerWorld den Stoll: Silicon Snake Oil, p. 16

9 Handel på World Wide Web Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at staten ikke kun kan miste store beløb ved produkter, der sælges direkte på WWW, men i realiteten også ved produkter, der eftersendes med almindelig post. Udviklingen går altså stærkere end de nationale og overnationale myndigheder i realiteten kan nå at følge med, og situationen er et eksempel på, at traditionel lovgivning og tænkemåde ikke er tilstrækkeligt ved handel på WWW. Måske er momsen en beskatningsform, der har overlevet sig selv, og staten bør måske se sig om efter alternative indtægtskilder i stedet for at håbe på, at udenlandske virksomheder vil tilbageholde og indbetale momsen til den danske stat, eller at køberen frivilligt indbetaler momsen. Den 11. oktober 1996 fremgik det af en artikel i ComputerWorld, at skatteminister Carsten Koch vil nedsætte et udvalg, der skal se på problemets potentielle omfang og komme med forslag til løsninger. Udvalget er nedsat efter en opfordring fra IT-Brancheforeningen, der gerne ser bitmomsen fjernet. Direktøren for IT-Brancheforeningen, Jacob Lyngsø, siger: Det vil være helt oplagt at fjerne momsen på levering af bit over Internet til forbrugerne. Hvordan vi så løser problemer, der vil opstå, når danskere kan købe fysiske produkter uden moms... har vi endnu ikke nogen holdning til. Det skal først analyseres. 147 Selv eksperterne er altså i tvivl om, hvordan problemerne skal gribes an, men alle parter er efterhånden enige om, at handel på WWW også rummer nogle usikkerhedsmomenter og praktiske problemer, der er vanskelige at løse indefor de eksisterende rammer. 7.2 Web-hoteller Et andet sikkerhedsaspekt er, hvor virksomhedens WWW-sider rent fysisk skal placeres. En virksomhed kan godt have sit eget WWW-sted uden selv at have en server, der er koblet til WWW, og dermed spare de udgifter der er forbundet hermed. I stedet kan virksomheden leje sig ind på web-hoteller, hvor man lejer harddisk-plads og adgang til båndbredde hos en Internetudbyder. Der findes i branchen tre dominerende modeller. Visitkort-modellen, hvor virksomheden blot er repræsenteret på WWW med to-tre sider. Stedet skal ikke stille for store krav til vedligeholdelse, der må ikke være ret meget grafik og den daglige trafik skal være begrænset. Desuden er det ikke muligt for brugeren at foretage sig noget på stedet - udover måske at sende en e-post til virksomheden. Ved denne løsning er der mulighed for at få sit eget domænenavn. Næste trin på stigen er brochure-modellen, hvor der er lidt flere muligheder for virksomheden, og hvor der er plads til lidt mere af det hele. Eksempelvis er der mulighed for, at virksomhedens produkter præsenteres ved tekst og billeder, og brugeren har måske mulighed for at bestille yderligere information, medvirke i forbrugerundersøgelser, konkurrencer, læse pressemeddelelser etc. Ved brochure-modellen får virksomheden sit eget domænenavn. Katalogmodellen ligner på mange måder brochure-modellen, men er kendetegnet ved at være et mere interaktivt WWW-sted med en mere omfattende service. Virksomheden kan eksempelvis hele tiden have opdaterede prislister og produktkataloger på stedet, og brugeren kan måske downloade 147 Marquart: Udvalg ser på moms i info-samfundet, ComputerWorld den

10 7. Handel på World Wide Web 111 billeder og programmer. Et mere organiseret salg via stedet kan også være en mulighed. Her får man selvfølgelig også sit eget domænenavn. Det nyeste produkt Internet-udbyderne har sendt på markedet er server-hotel-modellen, der kan betegnes som skridtet før etableringen af egen server. Med server-hotel-modellen har virksomheden sin egen PC stående hos Internetudbyderen, og er sluttet direkte til udbyderens båndbredde, og slipper derfor for selv at investere i en effektiv båndbredde ud til virksomheden. Samtidig har virksomheden fuld råderet over sit WWW-sted med hensyn til brug af plads etc. 148 Det er her vigtigt at bemærke at disse fire typer web-hoteller, navnene på disse, og hvad de må indeholde af tekst og grafik etc., ikke må forveksles med de væsenstyper vi har dannet. Vi kan på baggrund af ovenstående gennemgang konkludere, at for virksomheder af væsenstypen Brochuren kan virksomheden nøjes med web-hoteller af modellerne visitkort og brochure, hvor virksomheder af væsenstypen Håndbogen passende kan anvende web-hotel af modellen katalog. Dette er også tilfældet for virksomheder af væsenstypen Handelspladsen, som også med fordel kan anvende et web-hotel af modellen server-hotel. Hvilken web-hotel-model virksomheden vælger vil naturligvis afhænge af, hvilke behov virksomheden har. Men dette behov begrænses nok af, hvor meget virksomheden er villig til at investere i projektet, og hvilken erfaring der findes i virksomheden med at udvikle og vedligeholde et WWW-sted. Har virksomheden sin egen server, har man større kontrol over sit sted, og har selv mulighed for hurtigt at rette fejl i systemet, men det er til gengæld ofte forbundet med større udgifter i forhold til at leje sig ind hos en Internetudbyder. Desuden indebærer det en større risiko at have sin egen server i virksomheden, da denne jo typisk vil være en del af virksomhedens øvrige edb-system. Er der blot en enkelt forbindelse mellem WWW-stedet og virksomhedens øvrige edbsystem, er det nok til at uvedkommende udefra kan koble sig på systemet, og få adgang til informationer de aldrig skulle have set. Benytter man sig derimod af et web-hotel, vil man aldrig få problemer med dette aspekt af sikkerheden, hvilket også er grunden til at flere - også meget store - virksomheder, af principielle grunde kun benytter web-hoteller. 7.3 Domænenavn Et sidste sikkerhedsaspekt er købet af domænenavn. Antallet af virksomheder med eget domænenavn stiger kraftigt for tiden. En del af tilgangen skyldes, at flere virksomheder får sin egen faste forbindelse, eller bliver tilsluttet via et web-hotel. Men resten af tilgangen skyldes, at flere og flere virksomheder vil sikre firmanavnet for en eventuel fremtidig opkobling til WWW. Det er selvfølgelig muligt at være på WWW uden sit eget domænenavn, da man blot kan bruge sin netudbyders navn, men det ser selvsagt noget mere professionelt ud, når virksomhedens eget navn indgår i URL'en og e-post-adressen. Med eget navn er det også muligt at skifte fra en udbyder til en anden eller fra en udbyder til egen server, uden at forbrugeren mærker det, i det virksomheden kan beholde sit navn. Det er brancheforeningen Foreningen af Internet-udbydere i Danmark der fastsætter reglerne for tidelingen af domæne, og kun firmaer og organisationer kan få tildelt et 148 Vanglo: Virksomhedens eget web-sted, internetworld den

11 Handel på World Wide Web domænenavn, mens det ikke er muligt for privatpersoner. Desuden er det kun muligt at få tildelt ét navn per firma eller organisation med mindre der er tale om et datterselskab. 149 Endeligt må navnet ikke være geografisk, betegnelsen for en branche eller navnet på et begreb. 150 Har man brug for mere end et dansk domænenavn, altså mere end et navn med endelsen.dk, bør man være opmærksom på, at mange udenlandske firmaer opkøber domænenavne, hvor danske firmanavne indgår, men blot har endelsen.com. En adresse med denne endelse bruges, når en WWW-sted skal kunne nås over hele verden af søgerobotter og emneindeks. Eksempelvis er navne som jyskebank.com, topdanmark.com og baltica.com blevet opkøbt af firmaer i Hong Kong. 151 Typisk bruges sådanne opkøbte navne til at lokke folk, der eksempelvis søger oplysninger om Jyske Bank, til andre WWW-steder, eller også bliver de solgt for højeste bud. Det er naturligvis ærgerligt hvis en virksomhed ikke har sit egent navn i URL en, da der ligger en stor markedsføringsværdi i dette. Værre er det, hvis en konkurrent har opkøbt ens navn, og dermed tiltrækker potentielle kunder, der oprindeligt søgte på ens virksomhedsnavn. Overvejer man derfor at markedsføre sin virksomheds WWW-sted internationalt, bør man ikke tøve med at købe det domænenavn, man er interesseret i. 7.4 Opsummering Dette var forhold vi mener det vil være essentielt at overveje for en virksomhed i forbindelse med anvendelsen af WWW. Vi vil nu kort summere op på disse forhold. Den psykologiske usikkerhed omkring sikre betalingsmidler på WWW søges afløst af forskellige samarbejdspartnere, der udvikler sikre systemer til betaling på WWW. Umiddelbart vil SETmodellen med anvendelsen af betalingskort sammen med software formodentlig blive standarden. Dette indebærer besværligheder for både køber og sælger, som skal installere ekstra software, samtidig med at sælger skal godkendes af en SET-myndighed. Dette sikrer selvfølgelig partnerne bag SET-projektet en fremtidig indtjening, hvilket er væsentligt for dem. Desuden kan både køber og sælger foretage en handel indefor nogle sikre og godkendte rammer. Dette, sammenholdt med opbakningen fra det offentliges side, vil nok betyde, at vi ser flere virksomheder af væsenstypen Handelspladsen i fremtiden. Hvis en virksomhed vil anvende WWW som et marked, indebærer dette, at virksomheden skal undersøge endnu et ny og ukendt område. Løser det offentlige imidlertid problemerne omkring betaling af momsen, må vi antage, at virksomhedernes bestræbelser på at skabe en International handelsplads på WWW vil give nogle helt nye situationer for virksomhederne. Dette vil både indbefatte nye muligheder og trusler for virksomhederne. Denne diskussion må også betyde, at nogle af de danske virksomheder, som hidtil kun har koncentreret sig om hjemmemarkedet, nu er 149 Mose: Domæner giver identitet, internetworld den og Vanglo: Virksomhedens eget web-sted, internetworld den Uni-C, Danmarks edb-center for forskning og udvikling: Regler for domæne-registrering under DK-top-domænet, den Marquart: Udenlandske selskaber kaprer danske firmaers Internet-navne, ComputerWorld den

12 7. Handel på World Wide Web 113 nødt til at forholde sig til den internationale konkurrence. Samtidig vil alle virksomheder opleve en større gennemsigtighed i verdensmarkedet. Således udtrykker lederen af den tyske udenrigshandelsorganisation, Michael Fuchs, sig:...nettet er skyld i, at tysk industri taber markedsandele i udlandet, fordi kunderne via nettet nemt finder frem til billigere og bedre konkurrenter. 152 Med andre ord, vil sikre betalingsmidler betyde, at WWW som et internationalt marked breder sig, og dette vil påvirke alle typer af virksomheder. Desuden bør virksomheden også gøre sig overvejelser omkring den sikkerhed den ønsker at have omkring sit WWW-sted, set i forhold til de mål og hensigter den har med WWW-stedet, og i forhold til de investeringer virksomheden er villig til at foretage. Desuden er det vigtigt for sikringen af den internationale markedsføring af virksomhedens WWW-sted, at den sikrer sig et.com domænenavn. 7.1 Referencer der forefindes på World Wide Web i Pressemeddelelse vedrørende medlemsundersøgelse om Internet: 152 Jensen: Internet ødelægger handel - Kunderne finder frem til billigere tilbud på nettet, Politiken den

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Vilkår & Betingelser

Vilkår & Betingelser Webshipr.com - Vilkår og betingelser Vilkår & Betingelser Om Webshipr... 2 Oprettelse af konto... 2 Køb af ydelser... 2 Priser og betaling... 3 Abonnements betingelser... 3 Webshipr s ydelser... 3 Kriterier...

Læs mere

Bilag 8: Referencer. Titel, Forlag/Tidskrift, Udgivelsestidspunkt. Andersen, Berit Ingen midler mod ulovligt medicinsalg, Politiken den 26-12-1996

Bilag 8: Referencer. Titel, Forlag/Tidskrift, Udgivelsestidspunkt. Andersen, Berit Ingen midler mod ulovligt medicinsalg, Politiken den 26-12-1996 Bilag 8: Referencer Forfatter (e) Titel, Forlag/Tidskrift, Udgivelsestidspunkt Andersen, Berit Farlig medicin på Internettet, Politiken den 26-12-1996 Andersen, Berit Ingen midler mod ulovligt medicinsalg,

Læs mere

Fortrydelsesret Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesret Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Vilkår & Betingelser 23-09-2015 De følgende vilkår og betingelser er gældende for handler med Greenlight Battery Aps (Firmaet) Ved bestillinger accepters disse vilkår og betingelser. Disse vilkår og betingelser

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

1. PROBLEMFORMULERING... 1

1. PROBLEMFORMULERING... 1 1. PROBLEMFORMULERING... 1 1.1 WORLD WIDE WEB KAN BETRAGTES SOM ET INTERNATIONAL MARKED... 1 1.2 INTERNETTET OG WWW... 2 1.2.1 Historisk udvikling... 2 1.2.2 Hvordan Internettet er sammensat... 3 1.2.3

Læs mere

Markedsføring med IT som værktøj

Markedsføring med IT som værktøj Markedsføring med IT som værktøj Søren Koed Lars Frandsen Præsentation Hvem er vi? Søren Koed & Lars Frandsen Cand.merc studerende i international virksomhedsøkonomi HA afgangsprojekt indenfor internettets

Læs mere

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer... Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13

Læs mere

TDC s købsvilkår for privatkunder

TDC s købsvilkår for privatkunder TDC s købsvilkår for privatkunder Marts 2013 TDC s købsvilkår for privatkunder Marts 2013 1. Priser Alle vores priser er i danske kroner inkl. 25% moms. Levering er gratis og du betaler ikke kreditkortgebyr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...

Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer... Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13

Læs mere

Her søger du om at modtage betalingskort i din forretning!

Her søger du om at modtage betalingskort i din forretning! Betalingskortaftale Her søger du om at modtage betalingskort i din forretning! Betalingskortaftale for Dankort indgår du med: Betalingskortaftale for internationale kort indgår du med: Nets Denmark A/S

Læs mere

Handelsvilkår. Udstilling af varer på www.cinemagic.dk er ikke at anse som et tilbud, men udelukkende som en opfordring til at gøre tilbud.

Handelsvilkår. Udstilling af varer på www.cinemagic.dk er ikke at anse som et tilbud, men udelukkende som en opfordring til at gøre tilbud. Handelsvilkår Afgivelse af ordre: Udstilling af varer på www.cinemagic.dk er ikke at anse som et tilbud, men udelukkende som en opfordring til at gøre tilbud. Når du har afgivet en bestilling på vores

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Regler for interne hævekort

Regler for interne hævekort Gode råd om interne hævekort Regler for interne hævekort Opbevar dit interne hævekort forsvarligt Kontrollér med jævne mellemrum at du ikke har mistet det. Det er lige så personligt som pas, kørekort,

Læs mere

Du kan få udleveret et kort i tilknytning til en konto i GB. Se dog pkt. 5. Kortet kan bruges som hævekort og som betalingskort.

Du kan få udleveret et kort i tilknytning til en konto i GB. Se dog pkt. 5. Kortet kan bruges som hævekort og som betalingskort. Kortholderregler for Akiliut / U18 pr. 01-11-2009 1. Definitioner Kortudsteder: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk. Benævnes i det følgende som GB. Korttype: AKILIUT et hæve og betalingskort, der

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

Mamut Business Software. Introduktion. Mamut Enterprise DanDomain

Mamut Business Software. Introduktion. Mamut Enterprise DanDomain Mamut Business Software Introduktion Mamut Enterprise DanDomain Dokumentation for udvidelser af Mamut Enterprise System Mamut Enterprise DanDomain Version: 12.1 Indhold BETALINGSTJENESTER I WEBSHOP...

Læs mere

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR

STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR (denne formular skal udfyldes og returneres hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til Fatboy the Original v/hetland nordic ApS, Gladsaxevej 356, 2860 Søborg, Email: info@fatboy.dk

Læs mere

Spørgsmål 8 Elektronisk betaling

Spørgsmål 8 Elektronisk betaling Spørgsmål 8 Elektronisk betaling Pensum: IT-retten, 2. udg. Indledning Betalingsmiddellovens 3 Retsgrundlag Lov om visse betalingsmidler Hævekort og betalingskort, jf. 1, stk. 2, nr. 1 Anvendes med PIN-kode,

Læs mere

KONTROLPROCEDURER 1. KORTTRANSAKTIONER MED KORT

KONTROLPROCEDURER 1. KORTTRANSAKTIONER MED KORT KONTROLPROCEDURER 1. KORTTRANSAKTIONER MED KORT 1.1. For at en Korttransaktion med Kort kan godkendes af VALITOR, har Forhandleren pligt til at gennemføre kontrolprocedurerne som beskrevet i denne sektion,

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Dronninglund Sparekasse Regler for interne hævekort Dronninglund Sparekasse, Slotsgade 42, 9330 Dronninglund, TLF: 98841722, CVR:58943010, www.dronspar.dk Gode råd om interne hævekort Opbevar dit interne

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Onlinebooking.dk. Book online nemt som 1 2 3

Onlinebooking.dk. Book online nemt som 1 2 3 Onlinebooking.dk Book online nemt som 1 2 3 Med onnlinebooking kan du tilbyde din kunder at booke deres ferie direkte hjemme fra deres stue. Derved slipper campingpladsen for al administration, og butikken

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

GODDAG OG VELKOMMEN SOM KUNDE HOS DK HOSTMASTER

GODDAG OG VELKOMMEN SOM KUNDE HOS DK HOSTMASTER GODDAG OG VELKOMMEN SOM KUNDE HOS DK HOSTMASTER INDHOLDSFORTEGNELSE Hvem er dk hostmaster? 3 Hvad betaler du for? 3 Er der nogen i røret? 4 Hvad kan du, når du vil gøre det selv, på www.dk-hostmaster.dk?

Læs mere

VILKÅR OG BETINGELSER

VILKÅR OG BETINGELSER VILKÅR OG BETINGELSER ZENTIMENT VILKÅR OG BETINGELSER Læs venligst afsnittet om vores Vilkår og Betingelser før du handler i zentiment shop. Ved at bruge og handle på vores hjemmeside, accepterer du de

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Leveringstiden er normalt 2 8 hverdage. Du modtager en e mail, når din ordre afsendes fra os.

Leveringstiden er normalt 2 8 hverdage. Du modtager en e mail, når din ordre afsendes fra os. Handelsbetingelser Opdateret den 31. marts 2015. Forlaget 4. til venstre modtager betaling med VISA Dankort, VISA, VISA Electron og American Express. Betaling vil først blive trukket på din konto, når

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Betingelser til Netbutik

Betingelser til Netbutik SensorCLIP APS Furvej 3, DK- 7900 Nykøbing Mors info@sensorclip.dk +45 71 99 6797 Kontonr. er 7380 1171163 Betingelser til Netbutik FRAGT Alle ordrer over 500 kr sendes fragtfrit. Fragtpriserne er gældende

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Forretningsbetingelser for Jagtakademiet I/S website www.jagtakademiet.dk. Officiel e-mail adresse: kontakt@jagtakademiet.dk

Forretningsbetingelser for Jagtakademiet I/S website www.jagtakademiet.dk. Officiel e-mail adresse: kontakt@jagtakademiet.dk Betingelser Forretningsbetingelser for Jagtakademiet I/S website www.jagtakademiet.dk. Firmaets juridiske navn: Jagtakademiet I/S Selskabsform: I/S CVR-nummer: 32 63 73 29 Adresse : Galionsvej 20, 2th

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR

IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR 1 HUSK n Adgangskoder må ikke videregives til andre. n Andre må ikke anvende din personlige bruger-id. n Ved mistanke om, at andre har fået kendskab

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Tænk når du taster. kom nærmere

Tænk når du taster. kom nærmere Tænk når du taster kom nærmere Regler for medarbejdernes brug af TDC s pc-arbejdspladser Nedenfor kan du læse om de regler, TDC s Direktion har vedtaget for brugen af koncernens*) pc-arbejdspladser Reglerne

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side

Guide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:

Læs mere

Vejledning. - Anvendelse af tilmeldingslink til Automatisk kortbetaling. Versionnr. 3.0. Nets A/S. Lautrupbjerg 10. 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68

Vejledning. - Anvendelse af tilmeldingslink til Automatisk kortbetaling. Versionnr. 3.0. Nets A/S. Lautrupbjerg 10. 2750 Ballerup T +45 44 68 44 68 Vejledning - Anvendelse af tilmeldingslink til Automatisk kortbetaling Versionnr. 3.0 Nets A/S Lautrupbjerg 10 2750 Ballerup DK T +45 44 68 44 68 F +45 44 86 09 30 www.nets.eu Indholdsfortegnelse 1. Formål...

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af indsigelsesblanket 1 og 2 til Visa/Dankort, Visa og Visa Electron

Vejledning til udfyldelse af indsigelsesblanket 1 og 2 til Visa/Dankort, Visa og Visa Electron 1 og 2 til Visa/Dankort, Visa og Visa Electron Hvad er en indsigelsesblanket og hvornår benyttes den?...2 Udfyldelse af indsigelsesblanketten...2 Indsigelsesblanket 1 Kortudstederindsigelse...2 Indsigelsesblanket

Læs mere

----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk -----

----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk ----- Aarhus 11.03.2014 iposen.dk ApS Skavholmvej 5, 8520 Lystrup kundeservice@iposen.dk Handelsbetingelser ----- Du skal minimum være 18 år gammel for at kunne handle på iposen.dk ----- 1. Betaling Betaling

Læs mere

Serviceabonnement - Min tryghed. Medlemstilbud. Få de første 3 måneders abonnement uden beregning. Spar op til 747 kr.

Serviceabonnement - Min tryghed. Medlemstilbud. Få de første 3 måneders abonnement uden beregning. Spar op til 747 kr. - Min tryghed Medlemstilbud Få de første 3 måneders abonnement uden beregning. Spar op til 747 kr. Alt det med småt Hos dukapc behandler vi folk pænt, og vi regner med, at vores kunder gør det samme. Derfor

Læs mere

Hvad er MEEwallet TM?

Hvad er MEEwallet TM? powered by Hvad er MEEwallet TM? MEEwallet er en digital pung til mobiltelefonen, hvor brugeren kan opbevare alle sine kort, ligesom i den fysiske pung, vi kender i dag. MEEwallet kan bruges til køb i

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

Handelsbetingelser (v. 130722)

Handelsbetingelser (v. 130722) Handelsbetingelser (v. 130722) Anvendelighed Nærværende handelsbetingelser finder anvendelse på alle salg af værdibeviser fra Pro-Deals Danmark ApS. Handelsbetingelserne gælder således for alle aftaler

Læs mere

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Kort og godt om NemID En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Hvad er NemID? NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders

Læs mere

OiSTER Salgsvilkår Version 14. september 2014. 1. Generelt... 2. 2. Levering... 2. 3. Betaling og kreditvurdering... 2. 3.1 Kontantkøb - generelt...

OiSTER Salgsvilkår Version 14. september 2014. 1. Generelt... 2. 2. Levering... 2. 3. Betaling og kreditvurdering... 2. 3.1 Kontantkøb - generelt... OiSTER Salgsvilkår Version 14. september 2014 1. Generelt... 2 2. Levering... 2 3. Betaling og kreditvurdering... 2 3.1 Kontantkøb - generelt... 2 3.2 Kontantkøb - opkrævning... 2 3.3 OiSTER afdrag...

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router:

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router: Velkommen til Foreningen Kollegienet Odense (FKO). Ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten bagerst i denne folder har du mulighed for at benytte internet og internt netværk med FKO som din professionelle

Læs mere

Vejledning til indløsningsaftale hos Nets (PBS)

Vejledning til indløsningsaftale hos Nets (PBS) Vejledning til indløsningsaftale hos Nets (PBS) Tillykke med din nye webshop eller produktbestilling på din hjemmeside. Det første, du skal gøre, er at søge om at få en indløsningsaftale hos Nets (det

Læs mere

Juridiske aspekter af mobil e-handel

Juridiske aspekter af mobil e-handel Juridiske aspekter af mobil e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om billing den 12. december 2001 2 Kendetegn ved mobil e-handel Lille skærm Personlig - identifikation Mange unge

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT - gældende for undervisere August 2009 IT retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg kommunes Skole IT - gældende for undervisere

Læs mere

Torvehallernes app og gavekort udbydes af TorvehallerneKBH i samarbejde med Shopbox ApS:

Torvehallernes app og gavekort udbydes af TorvehallerneKBH i samarbejde med Shopbox ApS: Torvehallernes app og gavekort Torvehallernes app er en tjeneste, der formidler elektroniske gavekort og mobilbetaling i alle faste stader i TorvehallerneKBH. Med mobilbetaling menes der betaling godkendt

Læs mere

Basis Abonnement 28 dage @ 2 fps (Billede-Serie) Gyldig fra 01. Maj 2011 Kamera overvågning - Axis Kameraer and NAS tilsluttet gennem Internettet.

Basis Abonnement 28 dage @ 2 fps (Billede-Serie) Gyldig fra 01. Maj 2011 Kamera overvågning - Axis Kameraer and NAS tilsluttet gennem Internettet. Basis Abonnement 28 dage @ 2 fps (Billede-Serie) Gyldig fra 01. Maj 2011 Kamera overvågning - Axis Kameraer and NAS tilsluttet gennem Internettet. Funktion Kapacitet Kamera Ekstra Kamera Live. Max antal

Læs mere

Regler for interne hævekort

Regler for interne hævekort Gode råd om interne hævekort Opbevar Deres interne hævekort forsvarligt Kontrollér med jævne mellemrum at De ikke har mistet det. Det er lige så personligt som pas, kørekort, sygesikringsbevis og lignende.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Salg- og lejebetingelser

Salg- og lejebetingelser Salg- og lejebetingelser Dynateam 2014 Salgs- og lejebetingelser Gældende pr. 1. januar 2014 Fakturering Første gang vil du blive faktureret for løbende måned + 3 måneder. Herefter altid 3 måneder forud.

Læs mere

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS

Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS Abonnementsvilkår for bredbånd fra GEA-SAT ApS 1. Generelt Disse abonnementsbetingelser gælder for datatjenesten "Internet via satellit" herefter kaldet tjenesten leveret af Astra / Eutelsat og distribueret

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Når du har udfyldt en bestilling, vil du modtage en e-mail, hvori der angives hvilke produkter, du har købt.

Når du har udfyldt en bestilling, vil du modtage en e-mail, hvori der angives hvilke produkter, du har købt. HANDELSBETINGELSER Handelsbetingelser for webshoppen: Victory Europe Ltd. ). Priser Der tages forbehold for afgiftsændringer, udsolgte varer o. lign. Dette omhandler de vilkår der følger på victory-europe.com.

Læs mere

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger

Politik om beskyttelse af personlige oplysninger Plus500 Ltd Politik om beskyttelse af personlige oplysninger Politik om beskyttelse af personlige oplysninger Plus500's erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G Her kan du læse om de forretningsbetingelser, der gælder, når din virksomhed

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST7

It-sikkerhedstekst ST7 It-sikkerhedstekst ST7 Overdragelse af faktorer ved udstedelse af et personligt login til en identificeret fysisk Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST7 Version 1 Februar

Læs mere

ITEK og Dansk Industris vejledning om betalingskortsikkerhed

ITEK og Dansk Industris vejledning om betalingskortsikkerhed ITEK og Dansk Industris vejledning om betalingskortsikkerhed Udgivet af: ITEK og Dansk Industri Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-674-1 0.11.07 2 Beskyttelse af betalingskortoplysninger Summary

Læs mere

1 Regler for Dankort Disse brugerregler gælder for anvendelse af Dankort. Forklaring på de anvendte ord og udtryk finder du til sidst i dokumentet.

1 Regler for Dankort Disse brugerregler gælder for anvendelse af Dankort. Forklaring på de anvendte ord og udtryk finder du til sidst i dokumentet. Regler for Dankort Gældende pr. 1. november 2009 Indholdsfortegnelse 1 Regler for Dankort 2 Hvad kan du bruge kortet til? 3 Opbevaring af kort og PIN-kode 4 Brug af kortet 5 Kontrol af posteringer på din

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Når du handler hos Organo Skandinavien, indgås aftaler på dansk. Henvendelse vedrørende ordrer i webshoppen: info@organo.dk eller tlf. 51 37 34 38.

Når du handler hos Organo Skandinavien, indgås aftaler på dansk. Henvendelse vedrørende ordrer i webshoppen: info@organo.dk eller tlf. 51 37 34 38. Betingelser På www.organo.dk kan du bestille varer fra Organo Skandinavien. Efter bestilling vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på e- mail, som også indeholder information om fortrydelses-,

Læs mere

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen.

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen. Personalehåndbog Personalehåndbogens målsætning Strategi og mål m.m. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen Bestyrelse 1 Organisationsdiagram 6. Vores målsætning Politikker

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Betingelser for MobilePay

Betingelser for MobilePay Betingelser for MobilePay MobilePay by Danske Bank er et e-pengeprodukt fra Danske Bank A/S, der kan downloades som en app til mobile enheder. Her kan du læse produktets betingelser. 1. Aftalens parter

Læs mere

BEMÆRK: Vi holder Sommerferie lukket i uge 29 og 30. Alle ordre i denne periode ekspederes fra mandag d. 27. juli 2015.

BEMÆRK: Vi holder Sommerferie lukket i uge 29 og 30. Alle ordre i denne periode ekspederes fra mandag d. 27. juli 2015. BEMÆRK: Vi holder Sommerferie lukket i uge 29 og 30. Alle ordre i denne periode ekspederes fra mandag d. 27. juli 2015. VI ØNSKER ALLE EN RIGTIG GOD SOMMER! 1. Købelovens almindelige regler 1.1 Hvor andet

Læs mere

Vilkår og Betingelser

Vilkår og Betingelser Vilkår og Betingelser 1 Generelt For at kunne tegne et abonnement hos ininova kræves det, at kunden er myndig. 1.1 Brug af Persondata ininova registrerer kundens person- og firmaoplysninger i forbindelse

Læs mere

REGLER FOR DANKORT. 3. LÆS MERE PÅ INTERNETTET Du kan læse mere på: www.crimprev.dk www.dankort.dk www.pbs.dk

REGLER FOR DANKORT. 3. LÆS MERE PÅ INTERNETTET Du kan læse mere på: www.crimprev.dk www.dankort.dk www.pbs.dk REGLER FOR DANKORT Gode Dankort-råd Betalingskort er et af de sikreste betalingsmidler, der findes og misbrug i forbindelse med brug af Dankort er da også forsvindende lille. Du kan selv være med til at

Læs mere

Nethandel få styr på moms og told

Nethandel få styr på moms og told www.pwc.dk Nethandel få styr på moms og told Få overblik over de vigtigste moms-, toldog afgiftsmæssige forhold ved internetsalg til privatkunder. Nethandel Nethandel er en nem måde at sælge til kunder

Læs mere

Brugerregler Dankort 8.3.01.

Brugerregler Dankort 8.3.01. Regler for Dankort Definitioner Betalingsmodtager: Forretningen, hotellet, restauranten eller andre steder, hvor kortet kan anvendes. Ekspeditionsdag: Lørdage, søn- og helligdage, fredagen efter Kristi

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. internethandel og post- og telefonordre

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. internethandel og post- og telefonordre Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger internethandel og post- og telefonordre De fleste er ærlige heldigvis! Hvert år gennemføres millioner af transaktioner med betalingskort, og heldigvis går langt

Læs mere

Vejledning om betaling af kontingent

Vejledning om betaling af kontingent Vejledning om betaling af kontingent Indledning Eksisterende medlemmer kan betale kontingent online via Club Danois hjemmeside. Alternativt kan der betales med check. Nye medlemmer kan ligeledes betale

Læs mere

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat Her kan du se hvilke funktioner, du kan anvende i NetBank Privat. Der kan være begrænsninger på de enkelte konti f.eks. pensions- og aftalekonti, der gør, at ikke alle funktioner kan benyttes på alle konti.

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige 17 INDHOLD Elektronisk fakturering fra 1. februar 2005 3 Nye oplysninger på regningen Husk altid EAN-nummeret! 4 Elektroniske regninger

Læs mere

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER 1 For at skabe opmærksomhed omkring Amway, Amways produkter og Amways forretningsmulighed, og med det formål at hjælpe ABOer med at etablere deres egen Amway-forretning,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. Internethandel og post- og telefonordre

Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger. Internethandel og post- og telefonordre Sikkerhed ved modtagelse af kortbetalinger Internethandel og post- og telefonordre De fleste er ærlige heldigvis! Hvert år gennemføres millioner af transaktioner med betalingskort, og heldigvis går langt

Læs mere