Forældreinformation. Værd at vide om sociale forhold, når man har et barn indlagt på hospitalet

Transkript

1 Forældreinformation Værd at vide om sociale forhold, når man har et barn indlagt på hospitalet

2 Udgivet af: Socialrådgiverkontoret Aarhus Universitetshospital Brendstrupgaardsvej Aarhus N Tlf. nr Revideret oktober 2012 Best.nr

3 Indhold Forord. 3 Barselsorlov.. 4 Forlængelse af barselsorlov. 5 Alvorligt syge børn på hospital. 6 Sociale tilbud til børn og unge med handicap... 7 Medicin Befordring til og fra hospital Støtte til bil. 13 Parkeringskort & Fysioterapi Psykologhjælp. 15 Hjælpemidler 16 Ledsagelse til årige & Skolefravær på grund af sygdom 17 Anke, Oplysningspligt, Patientombuddet & Patientforsikringen. 19 Rejsesygeforsikringen Patientforeninger. 21 Kørselskontorer. 22 2

4 Forord Det er vores ønske, at vi med denne pjece kan være med til at give et overblik over hvilke sociale ydelser, der kan kome på tale at ansøge om, når ens barn er indlagt på hospitaet. Når et barn bliver langvarigt og måske alvorligt syg, vil det være nødvendigt, at mindst en af forældrene er indlagt sammen med barnet. Desuden vil der ofte være merudgifter forbundet med indlæggelsen og barnets sygdom. Der kan i særlige tilfælde være mulighed for at søge om økonomisk støtte til nogle af disse merudgifter samt til forsørgelse i forbindelse med indlæggelse, ambulant kontrol mv. Ved ansøgning om støtte på grund af et barns sygdom vil det i reglen være nødvendigt med en skrivelse fra hospitalet til kommunen, hvor barnets sygdom og forældrenes behov for økonomisk støtte dokumenteres. Man kan få oplysninger om muligheder for støtte hos Børneafdelingens socialrådgivere. Plejepersonalet er gerne behjælpelig med at kontakte os. Kontoret finder man indtegnet på kortet bag på denne pjece. Socialrådgiverkontoret v. Anne Caspersen: tlf. nr Steen Højer: tlf. nr Eva Østergaard: tlf. nr Bente Have Pedersen: tlf. nr

5 Barselsorlov iht. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel Moderen har ret til 14 ugers barselsorlov efter barnets fødsel. De første 2 uger skal afholdes, de resterende 12 uger er frivillige. Faderen har ret til 2 ugers fædreorlov. De 2 uger skal afholdes i en sammenhængende periode og skal som udgangspunkt afholdes umiddelbart efter fødslen. Efter aftale med arbejdsgiver kan den dog holdes på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger. Foruden ovenstående har hver forælder efter de første 14 uger ret til forældreorlov i 32 uger. Dog skal man være opmærksom på, at man kun er berettiget til dagpenge i 32 uger tilsammen. Forældrene kan vælge at holde orlov samtidig, på skift eller i forlængelse af hinanden. Faderen kan også vælge at bruge af de 32 uger forlods, inden de første 14 uger er gået - f.eks. i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Efter reglerne i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 32 kan forældreorloven udskydes. Orloven skal være afholdt inden, at barnet fylder 9 år. Udskudt orlov er delt op i en retsbaseret del og en aftalebaseret del. Retten til at udskyde orlov gælder kun for beskæftigede lønmodtagere samt for selvstændige erhvervsdrivende. Det betyder, at ledige, der modtager dagpenge fra a-kassen, ikke har mulighed for at udskyde orloven. For den retsbaserede orlov gælder det, at en periode på mindst 8 uger og på højst 13 uger af orloven kan udskydes og afholdes på et senere tidspunkt, som man selv vælger. 4

6 Perioden skal dog afholdes samlet. Har man valgt at udskyde mere end 13 ugers barsel, vil den resterende del (op til 32 uger) være aftalebaseret og vil kun kunne afholdes med arbejdsgivers samtykke. Det er ikke et krav, at perioden afholdes samlet. Man skal være opmærksom på, at såfremt man får en ny arbejdsgiver, skal denne også give sit samtykke til, at man holder orlov. Foruden den allerede nævnte orlov er der mulighed for en forlængelse af forældreorloven på 8 eller 14 uger, som begge forælde har ret til at benytte sig af. I denne periode vil man dog ikke være berettiget til en ydelse, da dagpengeretten som sagt kun omfatter 32 uger i alt. Endvidere kan der være individuelle overenskomstmæssige rettigheder, man bør være opmærksom på. Forlængelse af barselsorlov iht. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 14 Når et barn indlægges på hospitalet, kan moderens barsel forlænges med en periode svarende til indlæggelsestiden. Forudsætningen er, at barnets indlæggelse finder sted under de første 46 uger efter fødslen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges med 3 måneder. Dokumentation vedrørende indlæggelsesperioden udleveres fra afdelingen og sendes til arbejdsgiveren, såfremt man er i arbejde - eller til kommunen, såfremt man er uden arbejde. 5

7 Alvorligt syge børn på hospital iht. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 26 Forældre til alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver deres arbejde. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital i 12 dage eller mere. Kravet om 12 dage gælder ikke for eneforsørgere. Her gælder retten til dagpenge fra barnets 1. indlæggelsesdag. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Der kan højest ydes dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Såfremt ansøger er i arbejde, skal ansøger rette henvendelse til sin arbejdsgiver, der sender skema med relevante informationer (skema DP480) til behandling i ansøgers kommune. Såfremt ansøger er uden arbejde, skal ansøger rette henvendelse til sin a-kasse, der sender skema med relevante informationer (skema DP481) til behandling i ansøgers kommune. Forudsætningen for at kunne komme i betragtning til denne ydelse er, at man som ansøger er dagpengeberettiget. Nogle forældre vil, som led i den overenskomstaftale de er omfattet af, være berettiget til løn under en del af eller 6

8 under hele fraværet. Eftersom dette varierer meget, bør man rette henvendelse til sin arbejdsplads eller sit fagforbund for yderligere information. Sociale tilbud til børn og unge med handicap iht. lov om social service 41 og 42 Formålet med bestemmelserne er at åbne mulighed for, at forældrene får dækket merudgifter og får kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelsen af et barn med et handicap. Forudsætningen er, at der skal være tale om et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. "Betydelig funktionsnedsættelse" skal forstås således, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. "Varig funktionsnedsættelse" betyder, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Dvs. at nedsættelsen som oftest vil være en belastning resten af livet. "Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Ved "langvarig lidelse" lægges der i praksis vægt på, om lidelsen skønnes at vare 1 år eller mere. Det er dog ikke udelukket, at der i helt særlige tilfælde kan ydes støtte, selv om lidelsen ikke forventes at vare et år. Ved "kronisk lidelse" lægges der i praksis vægt 7

9 på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Forudsætningen for at få støtte er, at der foreligger en lægelig udtalelse, der dokumenterer, at barnet har en lidelse som nævnt. Merudgiftsydelse iht. lov om social service 41 Kommunen kan bevillige støtte til dækning af merudgifter. Forudsætningen er, at merudgifterne skønnes at overstige en egenbetaling på minimum 4368,- kr. årligt (2012). Ydelsen består af et fast månedligt beløb, som forældrene selv administrerer på årsbasis. Hvis der akut indtræffer væsentlige variationer i behovet, kan ydelsen ændres for et kortere tidsrum, så udgifterne kan dækkes på det tidspunkt, de opstår. Ydelsen er desuden skattefri og udbetales uden hensyntagen til, hvad man måtte have af indtægt, formue mv. Som udgangspunkt laver sagsbehandleren i samarbejde med forældrene et overslag over omfanget af de merudgifter, som forældrene efter al sandsynlighed vil få i det kommende år som følge af barnets sygdom. Såvel løbende udgifter som enkeltudgifter medregnes og sammenlægges. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at gemme kvitteringer på merudgifter, man har haft grundet barnets sygdom. Eksempler på udgifter under og efter indlæggelse 8

10 Medicin: Der kan ydes støtte til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, som barnet skal have på grund af sin lidelse. Medlemskab af en privat sygeforsikring som f.eks. "danmark" vil ikke reducere tilskuddet til medicin. Dvs. at beløbet, man modtager fra sygeforsikringen, ikke skal modregnes ens merudgifter. Transport i forbindelse med indlæggelse/ambulant kontrol: Der kan ydes økonomisk støtte til dækning af transportudgifter til forældrene i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse, besøgsrejser samt ambulant kontrol. Støtten gives i det omfang, udgiften ikke dækkes efter andre bestemmelser - jvf. punktet om befordring. Kost: Der kan søges om tilskud til kost, idet det er dyrere at spise i hospitalets kantine/patienthotel end hjemme. Merudgiften til kost udregnes som forskellen mellem hjemmepris og patienthotel-/kantinepris. Ophold på patienthotel: Under barnets indlæggelse vil den ene eller begge forældre i reglen blive tilbudt ophold på patienthotel. Opholdet for den medindlagte forælder er gratis. Den anden forælder betaler for overnatning (inkl. morgenmad). Der kan søges om støtte til dækning af denne udgift, såfremt lægerne skønner, at det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på hospitalet af hensyn til barnets tilstand. Aflastning: Ved særligt behov kan der ydes støtte til aflastning - f.eks. til barnepige. 9

11 Handicaprettede kurser: Der kan ydes støtte til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende bedre i stand til at passe, pleje og opdrage barnet. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste iht. lov om social service 42 Kommunen kan bevillige kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis barnets sygdom medfører, at det er mest hensigtsmæssigt, at barnet passes af moderen eller faderen. I forbindelse med barnets indlæggelse og sygdom kan der søges om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Der søges enten til én medindlagt forælder eller under særlige forhold til begge forældre. Det kan være i tilfælde, hvor barnet er indlagt på intensiv afdeling, eller hvor hensyn til barnets tilstand taler for det. I forlængelse af indlæggelsen vil kommunen kunne bevillige kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i en kortere eller længere periode, såfremt barnets sygdom medfører, at det skal opholde sig i hjemmet for at undgå smittefare, eller hvis barnet har særlige pasnings- eller behandlingsbehov - f.eks. i en rekreationsperiode. Der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste fra få timer om ugen og op til fuld tid. I forbindelse med ambulant behandling/kontrol er der mulighed for, at kommunen kan bevillige kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til den ene eller til begge forældre. Hvorvidt det er nødvendigt, at begge forældre skal være til stede, afhænger af en lægelig vurdering. Selve lønkompensationen fastsættes på baggrund af ansøgers tidligere bruttoindtægt. Der er dog fastsat et loft på 10

12 ,- kr. årligt eksklusiv pension. Derfor vil kompensation på fuld tid højst kunne udgøre et beløb på ,- kr. pr. måned (2012). Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 % af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Der udbetales desuden et ferietillæg, som udgør 1 % af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales 1. maj. Man skal endvidere være opmærksom på, at der vil ske fradrag for eventuelle udgiftsbesparelser. Det kan være udgifter til daginstitution, transport til og fra arbejde m.v. I tilfælde af arbejdsløshed skal man orientere sin a-kasse og arbejdsformidling om, at man er bevilliget støtte i henhold til lov om social service 42. Medicin Såfremt man har et barn, der lider af en kronisk sygdom, kan det ofte medføre store udgifter til medicin. Der findes i lovgivningen flere muligheder, der kan dække udgifterne helt eller delvist. Enkelt tilskud: Er medicinpræparatet ikke tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring kan den behandlende læge indsende ansøgning til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, at der bevilges tilskud. Kronikertilskud: Når barnet lider af en kronisk sygdom, kan barnet være berettiget til en kronikerbevilling. En bevilling forudsætter, at saldoen i ctr-registeret overstiger ,- kr. årligt (2012). Det er den behandlende læge, 11

13 der skal søge lægemiddelstyrelsen om en kronikerbevilling til barnet. De fleste kronikerbevillinger gælder 5 år. Den offentlige sygesikring: Efter lov om offentlig sygesikring gives der tilskud til receptpligtig medicin, som vist nedenfor: Årlige udgifter pr. barn til tilskudsberettigede lægemidler, før tilskuddet er fratrukket (tal for 2012) Tilskud fra Den offentlige sygesikring Årlig udgift: ,- kr. 60 % Årlig udgift: 1.450, ,- kr. 75 % Årlig udgift over: 3.130,- kr. 85 % Ctr-saldoen kan ses på apotekerkvitteringer eller oplyses af apoteket. Medlemskab af sygeforsikringen "danmark": Børn kan få dækket en vis procentdel af medicinindkøb alt efter hvilken gruppe, forældrene er medlem af. Befordring til og fra hospital Efter Sundhedsministeriets regler har forældre, der har mere end 50 km til behandlende hospital, ret til at få 12

14 dækket udgifter til billigste offentlige befordringsmiddel i forbindelse med barnets indlæggelse og udskrivning samt ambulant behandling. Ved refusion af udgifter skal man rette henvendelse til kørselskontoret i ens hjemregion vedrørende befordring (adresser og telefonnumre forefindes bagerst i pjecen). Der kræves dokumentation fra behandlende hospitalsafdeling på, at barnet har været indlagt eller til kontrol. Personer, der ikke kan få dækket transportudgifter efter ovennævnte bestemmelser (herunder familier, som bor under 50 km fra Aarhus Universitetshospital), kan eventuelt få dækket udgifterne via kommunen efter lov om social service 41. Støtte til bil Efter lov om social service 114 kan der ydes støtte til køb af bil til børn med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Forældre kan søge på vegne af et handicappet barn, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov m.v., der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil. Unge mellem 15 og 18 år, der har behov for invalidekøretøj for at følge en uddannelse på f.eks. HF eller gymnasium, kan søge støtte til bil og kan efter færdselslovens 57 opnå kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj med en maksimal kørehastighed på 50 km/t. Behovet skal drøftes med den behandlende læge, da det er lægen, der skal anbefale dette. 13

15 Parkeringskort Det gamle invalideskilt er i dag afløst af et parkeringskort, der gælder i hele EU. Kortet er personligt og følger ejeren - ikke bilen. Børn, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af invalidebil, vil være berettigede til at få bevilliget et parkeringskort. Derudover vil børn, der af regionen er godkendt til at deltage i den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede f.eks. HT s handicapkørsel, også være berettigede. Parkeringskortet giver ud over retten til parkering på p- pladser til handicappede mulighed for længere parkering. Hvis du har behov for at parkere i længere tid foran din bolig eller arbejdsplads, kan du hos politiet søge om en afmærket parkeringsbås. Parkeringskortet søges hos Danske Handicaporganisationers Brugerservice, som træffes på tlf. nr eller via e- mail: service@handicap.dk. Den indsendte dokumentation må højst være et år gammel. Parkeringskortet koster 425,- kr. og ved fornyelse 250,- kr. (2012), og det er gyldigt i 10 år. Fysioterapi Når barnet er indlagt på hospitalet, kan det efter behov få behandling af hospitalets fysioterapeut. Hvis barnet har haft tilknytning til hospitalets fysioterapeut og stadig har behov for genoptræning efter udskrivelse/ ambulant besøg, vil der i mange tilfælde blive udarbejdet en genoptræningsplan (GOP) iht. sundhedslovens 84. Efter 14

16 denne plan kan barnet få behandling gange iværksat af barnets kommune. For børn med svært fysisk handicap eller med funktionsnedsættelse som følge af visse progressive sygdomme er der mulighed for vederlagsfri fysioterapi under forudsætning af, at barnets funktionsniveau er så lavt, at barnet har brug for hjælp eller hjælpemidler til den daglige livsførelse. Er barnet ikke omfattet af ovenstående regler, vil man hos sin kommune kunne søge om økonomisk støtte til fysioterapibehandling iht. lov om aktiv socialpolitik 82. Der vil i så fald blive foretaget en trangsvurdering i forhold til forældrenes økonomiske formåen. Desuden kan der ydes tilskud til behandligen ved medlemskab af sygeforsikringen "danmark". Psykologhjælp Når barnet er indlagt på hospitalet, kan barnet og forældrene få samtaler med hospitalets psykolog efter behov. Ønskes samtaler med psykolog efter udskrivelse, er der flere muligheder. Man kan bl.a. få en henvisning hos egen læge til en privatpraktiserende psykolog, hvortil den offentlige sygesikring yder et tilskud. Henvisningen kan gives til følgende personkreds: - Personer, der er ramt af en alvorlig invaliderende sygdom - Pårørende til personer, der er ramt af en alvorlig invaliderende sygdom - Pårørende ved dødsfald - Personer udsat for seksuelt misbrug - Personer med let til moderat depression mellem år - M.fl. 15

17 Tilskud til psykologhjælp er betinget af, at man som forældre har en skriftlig henvisning fra alment praktiserende læge eller vagtlæge. Henvisning til psykologhjælp kan normalt ikke udstedes senere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Dette gælder dog ikke ved depression. Man vil frit kunne vælge, hvilken af de psykologer, der er tilknyttet sygesikringen, man ønsker behandling hos. Der ydes tilskud til max. 12 konsultationer. I tilfælde af depression kan der ydes 2 x 12 konsultationer. Når der foreligger en lægehenvisning, vil man få tilskud til psykologbehandlingen, således at ens egenbetaling vil være 377,- kr. for den første konsultation og 314,- kr. for de efterfølgende konsultationer (2012). For nogle forældre vil der være mulighed for at få dækket egenbetalingen via kommunen iht. lov om aktiv socialpolitik 82. Der vil i denne situation skulle foretages en trangsvurdering i forhold til forældrenes økonomiske formåen. Ved medlemskab af sygeforsikringen "danmark" kan der ydes tilskud til behandlingen. Hjælpemidler Hjælpemidler til varigt brug søges efter lov om social service oftest efter lægeanbefaling og afprøvning hos fysio- eller ergoterapeut. Behandlingsredskaber og visse hjælpemidler til midlertidigt brug udlånes/udleveres af 16

18 hospitalsvæsenet. Ledsagelse til årige Efter lov om social service 45 skal kommunen tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til årige, der ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn, der er i døgnophold efter lov om social service 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8. Formålet er at medvirke til at gøre barnet mere selvstændigt. Ledsagerordningen omfatter både selve ledsagelsen og de direkte forbundne funktioner dermed - såsom hjælp til at komme i overtøj mv. Barnet har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. Skolefravær på grund af sygdom Under hospitalindlæggelsen vil det for visse patientgrupper være muligt at modtage skoleundervisning. Det drejer sig om patienter, der har haft eller forventes at få 15 skolefraværsdage inden for 3 måneder, patienter med psykosomatiske sygdomme samt patienter, der oplever tilbagevendende indlæggelse på grund af sygdom (f.eks. diabetespatienter). Undervisningen foregår i hospitalets skolestue, og barnet 17

19 deltager i det omfang, det er i stand til. Maksimum er dog 4 lektioner pr. dag. Efter bekendtgørelse om sygeundervisning gælder det, at i forhold til børn, der er indskrevet i folkeskolen eller indmeldt i tilsvarende privat skole, har skolen pligt til at give hjemmeundervisning, hvis barnet er for syg til at gå i skole. Skolen kan i den forbindelse forlange at få en lægeerklæring. Skolen skal rette henvendelse til forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at barnet sidst deltog i skolens undervisning eller skulle have påbegyndt skolegangen. Sygeundervisning i hjemmet bør så vidt muligt varetages af en eller flere af barnets egne lærere ved skolen, fortrinsvis klasselæreren. Varetages undervisningen af andre end den pågældende skoles lærere, er den undergivet tilsyn af skolekommissionen. Omfanget af sygeundervisningen skal afpasses efter barnets alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger. Indholdet bør være i overensstemmelse med skolens læseplaner, og den skal sætte barnet i stand til at vende tilbage og følge undervisningen på det klassetrin, barnet tilhører. Et realistisk timetal vil være 5 10 timer ugentligt, for at dette kan opfyldes. Skulle man have behov for yderligere information, kan hospitalets skolestue træffes på tlf. nr

20 Anke Hvis man ønsker at anke en kommunal afgørelse, skal der fremsendes klage til kommunen inden 4 uger, fra afgørelsen er givet. Kommunen vil herefter revurdere afgørelsen, og hvis afslaget fastholdes, skal kommunen videresende anken til Det Sociale Nævn, der træffer beslutning i sagen. Oplysningspligt Efter lov om retssikkerhed 11, stk. 2 har man pligt til straks at underrette kommunen, såfremt der sker ændringer i de forhold, man tidligere har oplyst kommunen, og som kan have betydning for de ydelser, man er bevilliget. Det kan bl.a. dreje sig om helbredsmæssige og økonomiske forhold. Patientombuddet Såfremt man mener, at man er blevet fejlbehandlet på hospitalet, kan man rette henvendelse til Patientombuddet (det tidligere Patientklagenævn). Patientombuddet kan tage stilling til, om der er grundlag for at kritisere den faglige behandling, som er udøvet af de sundhedspersoner, der klages over. Patientombuddet kan træffes på tlf. nr Patientforsikringen Lov om patientforsikring giver patienter mulighed for at få erstatning for skader, som er påført i forbindelse med behandling på et offentligt hospital i Danmark. Patientforsikingen kan træffes på tlf. nr

21 Rejsesygeforsikring Såfremt ens barn har en kronisk lidelse, alvorlig sygdom eller blot en eksisterende lidelse, der kræver behandling under udlandsophold, gælder særlige forsikringsregler. Ved tvivlsspørgsmål kan man rette henvendelse til egen læge eller kontakte Europæisk Rejseforsikring på tlf. nr Yderligere information kan også fås via www. europaeisk.dk. 20

22 Patientforeninger Gigtforeningen Gentoftegade Gentofte Tlf. nr Dansk Præmatur Forening Hersegade 28, 1. sal 4000 Roskilde Tlf. nr Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf. nr Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 47 B 2100 København Ø Tlf. nr Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Tlf. nr Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf. nr Børnecancerfonden Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf. nr dk Nyreforeningen Herlufsholmvej 37, st Vanløse Tlf. nr Danmarks Bløderforening Frederiksholms kanal 2, København K Tlf. nr

23 Kørselskontorer Ved refusion i forbindelse med befordring skal der rettes henvendelse til det kørselskontor, der er tilknyttet ens nærhospital i hjemregionen. Region Midt V/ behandling i regionen: Regionshuset Holstebro Kørselskontoret Lægårdvej Holstebro Tlf. nr V/ behandling uden for regionen: Præhospitalet, Region Midtjylland Kørselskontoret Aarhus Olof Palmes Allé 34, 1. sal 8200 Aarhus N Tlf. nr Region Nord Aalborg Sygehus Kørselskontoret Hobrovej 42 A 9000 Aalborg Tlf. nr Sygehus Vendsyssel, Hjørring Kørselskontoret Bispensgade Hjørring Tlf. nr Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn Kørselskontoret Barfredsvej Frederikshavn Tlf. nr Sygehus Thy-Mors Kørselskontoret Højtoftevej Thisted Tlf. nr

24 Region Syd Odense Universitetshospital Kørselskontoret Sdr. Boulevard 29 Indgang Odense C Tlf. nr Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej Aabenraa Tlf. nr Sygehus Lillebælt Økonomiafdelingen P. V. Tuxensvej Middelfart Tlf. nr Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Tlf. nr Region Hovedstaden Rigshospitalet Enhed for Sygehusvalg Tagensvej 20, Afsnit København N Tlf. nr Region Sjælland Præhospitalscenter Befordringsservice Fælledvej Slagelse Tlf. nr

25 Egne notater: 24

26