STUDIEORDNING for Performance design og Historie

Transkript

1 STUDIEORDNING for Performance design og Historie CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Performance design udgør fag 1 og Historie udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for design og produktion af performativ, æstetisk og oplevelsesorienteret formidling. Performance-design er et tværvidenskabeligt forsknings- og praksisfelt, som skrives ind i en bred kommunikationsfaglig ramme. Faget arbejder med performance og design som analytisk og metodisk greb, og er et konstruktivt skabende fag med fokus på kultur. Den studerende uddannes til at varetage kommunikation, analyse, planlægning og design af kulturarvsformidling med inddragelse af oplevelsesorienterede kommunikationsformer. Den studerende skal kunne analysere og skabe relationer mellem mennesker, kulturinstitutioner og offentlige og private virksomheder med fokus på formidling af historie og kulturarv. Den studerende skal tilegne sig viden om oplevelsesbaseret formidling som redskaber til at skabe inspirerende og interessante læringssituationer, læremidler og læringsrum. Den studerende skal kunne anvende denne viden i forbindelse med formidlingsaktiviteter og projekter. Den studerende skal på et tværvidenskabeligt grundlag kunne omsætte viden til analyser og design af formidling inden for kultur- og uddannelsessektorerne, samt IT & kommunikationshvervene. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Design og produktion af oplevelsesbaserede læringsformer i såvel offentligt som privat regi. Herunder museer, uddannelsesinstitutioner, skoler, børnehaver, kulturforvaltning, forlag, biblioteker og medier. Udviklings-, analyse- og formidlingsopgaver inden for private og offentlige virksomheder. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Historie giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Indsigt i og evne til at identificere og arbejde med videnskabelige problemstillinger i skæringsfeltet mellem performance-design og historie Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af performance-design med henblik på kulturarvsformidling Viden om performance-designs kommunikative og oplevelsesmæssige virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer i forhold til kulturarvsformidling Forskningsbaseret kendskab til teori og praksis inden for design og kreative processer Viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både dansk og europæisk/global historie Forståelse af hvordan historie og fortid bruges i samfund og kultur Færdigheder: Færdigheder i at formulere en fagligt begrundet problemstilling i skæringsfeltet mellem performance-design og historie Færdigheder i at foretage et begrundet valg af teorier og metoder til analyse af en faglig problemstilling, og herudfra koncipere, producere og evaluere et formidlings-design Færdigheder i at identificere, analysere og vurdere betydningen af rum, tid og medie for kulturarvsformidling Færdigheder i at indsamle, vurdere og anvende viden og materiale fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger 3

5 Færdigheder i at formidle historisk og kulturel viden og indgå i dialog med såvel eksperter som lægfolk i formulering af problemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier. Færdigheder i at kunne formidle og kommunikere tværmedialt til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster og til både fagfæller og ikke-specialister Færdigheder i at placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst Kompetencer: Kompetence til at udvikle, tilrettelægge, afvikle og evaluere arbejds- og udviklingssituationer i relation til kulturarvsformidling Kompetence til at arbejde kritisk analytisk, praktisk tilrettelæggende og kreativt skabende med kulturarvsformidling Kompetence til at indgå i samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kompetence til at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde, og påtage sig professionelt ansvar. Kompetencer til at formidle til fagfæller og ikke-specialister Kompetence til at selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Historie er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.comm. i Performance design og Historie Master of Arts (MA) in Communication Studies in Performance design and History 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kommunikationsfagene. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for historie. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. 4

6 Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 3-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et 5

7 videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Kursus i Æstetik (5 ECTS) Kursus i Kulturproduktion (5 ETCS) Valgfrit Emne (5 ETCS) Projekt/Praktikprojekt (15 ECTS) 2. semester: Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUCfag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) 3.semestser: Kursus i Design (10 ECTS) Valgfrit Emne performance-design (5 ECTS) Projekt indenfor selvvalgt periode/praktikprojekt på Historie (15 ECTS) 4. kandidatsemester: Speciale (30 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Der kan maksimalt gennemføres en praktik á 15 ECTS i kandidatuddannelsen 6

8 5. Uddannelsen semester Formål 1.semester har til formål at kvalificere den studerende i at træffe æstetiske, organisatoriske og virkefeltspecifikke valg i eget performance design. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus Æstetik (5 ECTS) Kursus Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus Valgfrit Emne (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet fag på Roskilde Universitet end Performance-design, hvis dette kursus er på studienævnets positivliste over godkendte valgkurser for Performance-design. Positivlisten fremgår af studienævnets intranetside. Projekt i Performance-design, æstetik og produktion (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb i Performance-design (15 ECTS) Titel Æstetik (Performance design) Seneste ændring 1.september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for fagområdet, herunder om æstetiske teorier og virkemidler. Viden om analyse af æstetiske virkemidler. Viden om fagområdets centrale problemstillinger. Færdigheder Færdigheder i at identificere, analysere og formidle æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer i forhold til Performance Design. Færdigheder i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Færdigheder i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdigheder i kritisk at reflektere over fagområdets viden. Kompetencer Kompetence til at vurdere æstetiske virkemidler i nutidig kulturproduktion. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Gennem arbejdet med aktuelle æstetiske teorier om sansning og iscenesættelse introducerer kurset til æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer med særligt henblik på kulturproduktion og performance design. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle et performance-designs æstetiske virkemidler. 7

9 Undervisnings- og arbejdsform En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskuterer æstetiske virkemidler i forhold til Performance design. Prøveform Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. I den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere æstetiske virkemidler og deres oplevelsesmæssige potentialer i en case med inddragelse af aktuelle, og for faget relevante, æstetiske teorier. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgår af kursusplan. Titel Kulturproduktion (Performance design) Seneste ændring 1.september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for organisering af kulturproduktion. Den studerende får empirisk baseret indsigt i den politiske dagsorden omkring kultur- og oplevelsesøkonomi, organiseringsformer og arbejdsforhold i kreative brancher og de særlige organisatoriske træk og arbejdsmarkedsforhold, der kendetegner disse brancher. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere, diskutere, lede og anvise organisatoriske rammer for kulturelle projekter, kulturelle institutioner og kreative erhverv. Den studerende opnår færdigheder i at kortlægge de netværksstrukturer, som kulturelle produktioner ofte foregår i, hvor der typisk er tale om produktioner, der ikke kun foregår på markedsvilkår, men også involverer frivillig arbejdskraft, samt sponsoreres og støttes af statslige institutioner, fonde og private virksomheder. Kompetencer Kompetence til at styre arbejds- og udviklingssituationer i kreative erhverv, der er komplekse og uforudsigelige. Kompetence til at kunne navigere på forskellige organiseringsniveauer (mikro-, meso- og makroniveau). 8

10 Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, idet den studerende opnår et sådant kendskab til organisering i kreative erhverv og kulturproduktion, at den studerende kan indgå i et produktionsteam i samarbejde med andre professionelle fagfolk. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Overordnet indhold Kurset omhandler organisering i kulturelle, kreative og oplevelsesorienterede brancher og de særlige organisatoriske og produktionsmæssige forhold der kendetegner disse. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle Performance Designs organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner. Undervisnings- og arbejdsform En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskutere organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner i Performance Design. I kurset indgår arbejde med skriftsproglig fremstilling knyttet til fagets problemfelter og begreber. Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøveform Skriftlige afleveringer der afviger fra omfangskravet, kan afvises fra bedømmelse I den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere organisatoriske og produktionsmæssige forhold i en case med inddragelse af aktuelle og for faget relevante teorier om organisering og kulturproduktion. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgår af kursusplan. Titel Valgfrit emne (Performance design) Seneste ændring 1.september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus. 5 ECTS Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Viden Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets historiske udvikling og aktuelle designpraksis. 9

11 Viden om de for virkefeltet relevante metoder og teorier. Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke praksisser. Færdigheder Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt til egen designpraksis. Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på baggrund af viden om virkefeltets praksis. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designløsningen. Kompetence til selvstændigt at tage stilling til muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for specialisering inden for det specifikke virkefelt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Valgfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne til at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt. På valgfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddragelse og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at understøtte arbejdsmarkedsrelevansen, problemorienteringen og anvendeligheden af den studerendes design. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling af egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons på hinandens designløsninger med inddragelse af det på kurset relevante teori. Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse af opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være designkoncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelle produktioner, audiowalks, film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller lignende. Prøveform De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve: Skriftlig opgave i form af en individuel bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 normalsider (á 2400 tegn inkl. mellemrum), samt et refleksionspapir på 2-3 normalsider (á 2400 tegn inkl. mellemrum) over kursustemaets relation til Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. 10

12 Skriftlige afleveringer der afviger fra omfangskravet, kan afvises fra bedømmelse Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt: Performance-design, æstetik og produktion I (Performance Design) Projekt 15 ECTS Viden Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af performance design. Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets receptions- og deltagelsespotentialer. Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens/uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse og anvendelse af empirisk materiale i videnskabelig analyse. Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen designpraksis, faglig udvikling og specialisering. Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke tekstnormer og med fokus på målgruppen (fagfolk). Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. 11

13 Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem projektet analyserer dens løsning. Kompetence i at se designløsninger som en del af en større samfundsmæssig kontekst. Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse af faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. Overordnet indhold Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og praksisfelt performance-design. I projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, analytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte af disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i projektarbejdet. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår 12

14 som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. I bedømmelsen vurderes projektets argumentation, struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og præcis måde? Ved bedømmelsen lægges vægt på projektet som skriftsprogligt produkt, herunder retstavning og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen skal indgå i bedømmelsen med vægten 10 %. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projektorienteret praktikforløb (Performance Design) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstillinger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets specifikke virkefelt. Færdigheder i samarbejde med andre faggrupper. 13

15 Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for projektet på 1. kandidatmodul. Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Overordnet indhold Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen af den planlægges og gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse af arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstillinger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig læring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis på feltet. Praktikrapporten skal redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra praktikstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Mundtlig eksamen. Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Prøveform Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. 14

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern semester Formål 2. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historiefaglige teorier og tilgange. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Valgkursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUCfag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Se overgangsregler. Titel Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Færdigheder Kan analysere og forstå historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger af historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetencer Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før

17 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min. inkl. votering. Gruppeprøve. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Lange linjer efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Kursus 10 ECTS Viden har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/ global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. Færdigheder kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetencer kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Individuel prøve Ingen 7-trins-skalaen Ingen Titel Historie og teori (Historie) 16

18 Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Færdigheder Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug af teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemstillinger Kan læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmåder Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Dansk Projekt 17

19 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider á 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl. noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 18

20 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dansk Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Prøveform 19

21 Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl. noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af projektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviteter på både Performance design og Historie. Formål 3. semester har til formål at kvalificere den studerendes arbejde med tværvidenskabeligt design og med historiefaglige arbejdsmåder. Tværvidenskabelige designløsninger kan udarbejdes ved at tage kurserne Valgfrit Emne og Design, med projektarbejde eller praktik på historie, hvor der gives mulighed for at fagene kan tænkes sammen i projektarbejdet med performance-design kurserne som det metode- og virkefelts-understøttende fag. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Design (10 ECTS) Valgfrit Emne (5 ECTS Projekt på Historie (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage Anvendt historie (5 ECTS) og Seminar: Praktisk historiografi (10 ECTS) eller et projektorienteret praktikforløb i Historie (15 ECTS) i stedet for projekt i Historie. Titel Valgfrit emne (Performance design) Seneste ændring 1.september

22 Undervisningssprog Type Dansk Valgkursus. ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform 5 ECTS Viden Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets historiske udvikling og aktuelle designpraksis. Viden om de for virkefeltet relevante metoder og teorier. Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke praksisser. Færdigheder Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt til egen designpraksis. Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på baggrund af viden om virkefeltets praksis. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for designløsningen. Kompetence til selvstændigt at tage stilling til muligheder og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for specialisering inden for det specifikke virkefelt. Valgfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 1:1 designafprøvninger og intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes evne til at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt. På valgfrit kursus kan desuden gives mulighed for inddragelse og feedback fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at understøtte arbejdsmarkedsrelevansen, problemorienteringen og anvendeligheden af den studerendes design. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, hvor den studerende gennem udvikling af egne designkoncepter kan afprøve metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med studenterfeedback, hvor studerende i grupper eller enkeltvis giver respons på hinandens designløsninger med inddragelse af det på kurset relevante teori. Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Prøveform Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse af opgaver der underbygger kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være designkoncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelle produktioner, audiowalks, film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller lignende. De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger af indhold og mål, og fremgår af beskrivelsen af det konkrete kursus i kursus.ruc.dk 21