SLUTEVALUERING AF KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN

Transkript

1 SLUTEVALUERING AF KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN Psykiatrien i Region Syddanmark Oktober 2018 Forfattere: Amalie O. Agerbæk, Malene Skov Dinesen, Martin Fansher Holten Hansen og Katja Maria Hiitola Ravn, Ineva ApS Udgivelsesår: 2018 Udgivelsessted: Aarhus Side 0 af 41

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Formål... 3 Datagrundlag... 4 Læsevejledning... 4 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN SOM OVERORDNET INDSATS... 6 Den overordnede konklusion & anbefalinger... 6 STOR VARIATION I AFDELINGERNES DELTAGELSE I KOMPETENCEUDVIKLING UNDER Kompetenceudviklingsplanen... 6 Behovene for kompetenceudvikling er forskellige på tværs af ambulantpsykiatri og senge/døgnafsnit7 Kompetenceudviklingsplanen har skubbet på kulturforandring... 7 Kompetenceudviklingsplanen har bidraget positivt til arbejdsglæden... 8 Hvad siger lederne om Kompetenceudviklingsplanen?... 9 Det ledelsesmæssige perspektiv på Kompetenceudviklingsplanen En overordnet vurdering af KomPetenceudviklingsplanen Nye kompetencer eller styrkede eksisterende? En kulturel forandring En forandret tænkning om tvang Fremtid Ledernes understøttelse af deltagelse og anvendelse Kompetenceudviklingsplanen i tal BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN det Ambulante perspektiv Effekter af kompetenceudvikling og forklaringer af, hvad der virker Medarbejdernes oplevelser af et højere kompetenceniveau Den opnåede kulturændring i forhold til anvendelsen af tvang Bedre patientforløb og påvirkningen på patient- og pårørendesamarbejdet Lederenes evne til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil Børne- og Ungdomspsykiatrien: Senge/døgnafsnit Effekten af kompetenceudvikling og forklaringer af, hvad der virker Medarbejdernes oplevelser af et højere kompetenceniveau Den opnåede kulturændring i forhold til anvendelsen af tvang Bedre patientforløb og påvirkningen på patient- og pårørende samarbejdet Lederenes evne til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil Børne- og Ungdomspsykiatrien - Funktionslederenes og afdelingssygeplejerskernes vurdering Almenpsykiatrien: Ambulant/lokalpsykiatrien Side 1 af 41

3 ALMENPSYKIATRIEN Effekter af kompetenceudvikling og forklaringer af, hvad der virker Medarbejdernes oplevelser af et højere kompetenceniveau Den opnåede kulturændring ift. anvendelsen af tvang Bedre patientforløb og påvirkningen på patient- og pårørendesamarbejdet Lederenes evne til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil Almenpsykiatrien: Senge/døgnafsnit Effekter af kompetenceudvikling og forklaringer af, hvad der virker Medarbejdernes oplevelser af et højere kompetenceniveau Den opnåede kulturændring i forhold til anvendelsen af tvang Bedre patientforløb og påvirkningen på patient- og pårørendesamarbejdet Lederenes evne til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil almenpsykiatrien - Funktionslederenes og afdelingssygeplejerskernes vurdering ATT S PERSPEKTIV Oplevelsen af kompetenceudviklingsplanen i ATT Effekter af kompetenceudvikling og forklaringer af, hvad der virker Medarbejdernes oplevelser af et højere kompetenceniveau Den opnåede kulturændring i forhold til anvendelsen af tvang Bedre patientforløb og påvirkningen på patient- og pårørende samarbejdet Lederenes evne til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil PATIENTPERSPEKTIVET Side 2 af 41

4 INDLEDNING I regeringens plan for psykiatriområdet fra maj 2014 blev det besluttet, at der fremadrettet skal sikres en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske lidelser. Samtidig indgik regeringen og Danske Regioner en partnerskabsaftale, som udgjorde rammen om det kollektive mål, at antallet af patienter, der spændes fast med bælter og remme, skal halveres inden 2020, samtidig med at der I psykiatrien skal ske en reduktion i den samlede brug af tvang. Regeringens plan og partnerskabet med Danske Regioner blev i økonomiaftalen 2015, sammen med aftalen om satspulje for perioden , fulgt op med et betydeligt økonomisk løft til psykiatrien med henblik på at løse disse opgaver. I aftalen om Region Syddanmarks budget 2015 blev der således, af de udmøntede midler fra staten, afsat 43 mio. kr. i perioden til at opkvalificere medarbejdernes kompetencer med det hovedsigte at efteruddanne i patientbehandling uden anvendelse af tvang. Med udgangspunkt i ovenstående, har psykiatrisygehuset udarbejdet en overordnet plan for, hvorledes kompetenceudviklingsmidlerne anvendes i den angivne periode. Psykiatrien i Region Syddanmark har derfor igangsat en række forskelligartede tiltag under den såkaldte Kompetenceudviklingsplan, der skal opkvalificere medarbejderne i forhold til de løbende forandringer, mål og krav, der bliver stillet til psykiatrien i Danmark. Indeværende rapport udgør slutevalueringen af Kompetenceudviklingsplanen, og har således til hensigt at evaluere Kompetenceudviklingsplanen op imod relevante målformuleringer. FORMÅL Det overordnede formål med evalueringen knytter sig til den oprindelige formulering fremkommet ved lanceringen af Kompetenceudviklingsplanen om at ville opkvalificere medarbejdernes kompetencer med det hovedsigte at efteruddanne i patientbehandling uden anvendelse af tvang. Således er det slutevalueringens opgave at følge op på denne formulering og afdække, hvorvidt Kompetenceudviklingsplanen er lykkes med at give medarbejdere og ledere nye handlingsmuligheder og værktøjer end tvang i kontakten med patienter. Herunder findes en række mere specifikke evalueringsspørgsmål, som evalueringen ligeledes konkluderer op imod. Disse omfatter: Effekten af kompetenceudviklingsindsatserne og forklaringer af, hvad der virker Medarbejdernes oplevelser af et højere kompetenceniveau Den opnåede kulturændring i forhold til anvendelsen af tvang Bedre patientforløb og påvirkningen på patient- og pårørende samarbejdet Lederenes evne til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil Endvidere vil evalueringen tage afsæt i Kompetenceudviklingsplanens programteori, som ligeledes har dannet udgangspunkt for de tidligere gennemførte evalueringsaktiviteter på programniveau, og herunder de 12 fokuspunkter formuleret i forbindelse med udarbejdelse af forandringsteorien. De 12 fokuspunkter afrapporteres ikke specifikt og særskilt, men har tematisk (sammen med ovenstående 5 evalueringsspørgsmål) dannet udgangspunkt for både den kvalitative og den kvantitative dataindsamling. De 5 evalueringsspørgsmål udgør separate underoverskrifter i de forskellige kapitler. Side 3 af 41

5 DATAGRUNDLAG Evalueringen er fremkommet på baggrund af følgende datagrundlag. Relevant data tilsendt fra RS, Psykiatrien og HR 9 casebesøg: 1 B&U ambulatorie 1 B&U sengeafsnit 4 almenpsykiatriske sengeafsnit 2 lokalpsykiatriske tilbud, almen 1 ATT-tilbud Interviews I forbindelse med hvert casebesøg er der gennemført mellem 4 og 8 interviews (både enkeltinterviews og fokusgruppeinterviews) med repræsentanter fra forskellige faggrupper (sygeplejesker, en plejer, SOSU-assistenter, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, en lægesekretær, en socialrådgiver). Ligeledes er der lavet: 3 patientinterviews Telefoniske eller face-to-face interviews med i alt 5 oversygeplejersker Deltagelse på møde med sygehusledelsen, i forbindelse med hvilket der blev gennemført kort interview Spørgeskema Udsendt til i alt 73 funktionsledere/afdelingssygeplejersker, hvoraf 39 har svaret. HR, Psykiatrien i Region Syddanmark har udvalgt de 9 caseafsnit. LÆSEVEJLEDNING I rapporten er der arbejdet med følgende skelet: 1. Rapporten indeholder først et kapitel, der forholder sig til Kompetenceudviklingsplanen som overordnet indsats. Kapitlet indeholder dermed: Rapportens overordnede konklusion samt anbefalinger Fremstillingen af den del af den kvantitative data, der vedrører Kompetenceudviklingsplanen overordnet Det ledelsesmæssige perspektiv på Kompetenceudviklingsplanen (udledt fra interview med sygehusledelse og oversygeplejersker) samt Kompetenceudviklingen i tal, tilsendt fra HR 2. Herefter er der arbejdet med tre overordnede kapitler, nemlig: Kompetenceudviklingsplanen i børn- og ungepsykiatrien Kompetenceudviklingsplanen i almenpsykiatrien og Kompetenceudviklingsplanen i ATT-regi. Der er i disse kapitler arbejdet med en opdeling i ambulatorie/ lokalpsykiatri og døgn/sengeafsnit og herunder bruges de 5 evalueringsspørgsmål som afsnitstitler. Hvert kapitel afsluttes med en fremstilling af den kvantitative data fra funktionslederne indsamlet i spørgeskema, der sammenligner på tværs af henholdsvis børn og unge- og almenpsykiatri. Dette er valgt idet en yderligere opdeling af den kvantitative data i hhv. ambulant og senge/døgn ville gøre de enkelte Side 4 af 41

6 datasæt meget små. Pointer fra ATT afrapporteres separat, dog er der ikke indkommet kvantitative besvarelser på spørgeskemaet fra ATT, hvorfor der ikke kan afrapporteres herpå. Den analytiske rammesætning er valgt i samarbejde med HR. 3. Afslutningsvist indeholder rapporten et kort kapitel indeholdende patientperspektivet. Der er igennem rapporten anvendt citater fremkommet i forbindelse med casebesøg og telefoniske interviews. Der henvises til kilde ved angivelse af, hvilken faggruppe den citerede medarbejder tilhører. Foruden strukturen er der følgende to elementer, der er væsentlige i læsevejledningen: De tematikker, der er medtaget i evalueringen er alle til ledere og medarbejderes opfattelse og forståelse af arbejdet med nedbringelse af tvang. Nogle perspektiver vil ligge meget tæt op af Kompetenceudviklingsplanen og andre længere væk. Dette er udtryk for, at arbejdet med Kompetenceudviklingsplanen har integreret sig i praksis, og at forklaringer på hvad der er direkte resultater af planen, og hvad der kommer af andre tiltag ikke for alle står tydeligt, og heller ikke opleves som vigtig. Det er dermed valgt i evalueringen at være tro mod informanternes forklaringer på deres arbejde i relation til Kompetenceudviklingsplanen, også selv om nogle elementer ikke faktuelt har direkte sammenhæng. Der er anvendt en væsentlig mængde citater i evalueringen, hvilket er udtryk for et meget stort kvalitativt materiale, som vist i datagrundlaget. Der er udelukkende medtaget citater, der er udtryk for en bredere holdning, og der er altså ikke citater, hvor citatets pointe kun bæres af den person, der har udtalt det. Side 5 af 41

7 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN SOM OVERORDNET INDSATS DEN OVERORDNEDE KONKLUSION & ANBEFALINGER Følgende er konklusioner og anbefalinger udledt på baggrund af den samlede evaluering af Kompetenceudviklingsplanen. Konklusioner og anbefalinger hænger i flere tilfælde tæt sammen, hvorfor de er valgt præsenteret samlet. Enkelte konklusioner har dog ikke en direkte anbefaling tilknyttet, hvormed de er afrapporteres separat. Konklusioner og anbefalingerne er fremstillet ikke-hierarkisk, og prioriteringen af vigtigheden lægges dermed i hænderne på relevante aktører. KONKLUSION KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN HAR VIRKET UNDERSTØTTENDE FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG REDUCERING AF TVANG En helt central konklusion i evalueringen er, at Kompetenceudviklingsplanen generelt og overordnet vurderes at indeholde en lang række relevant og brugbar kompetenceudvikling, som på forskellige vis har, og også fremadrettet vil, understøtte arbejdet med forebyggelse og reducering af tvang. At satse på kompetenceudvikling og dermed logikken om, at et højere kompetenceniveau hos frontmedarbejderen er den rette indsats i forhold til det ønskede mål opleves dermed at have været det rigtige. Dette særligt idet der også har været mulighed for ansættelse af medarbejdere med en specifik opgave i forhold til nedbringelse af tvang samt for vikardækning som en del af Kompetenceudviklingsplanen. Opgradering af fysiske rammer og en massiv politisk bevågenhed italesættes ligeledes at have understøtte fokus på og nedbringelse af tvang, hvormed der vurderes at have været en positiv emergens mellem Kompetenceudviklingsplanen og de øvrige indsatser i perioden. At forskellige medarbejdere, fra forskellige afsnit, og med forskellige fagligheder har mødt hinanden i forbindelse med kompetenceudvikling, opleves at have understøttet fornemmelse af et mere samlet psykiatrisygehus og mere konkret, at der er sket erfaringsudveksling og givet inspiration på tværs. KONKLUSION STOR VARIATION I AFDELINGERNES DELTAGELSE I KOMPETENCEUDVIKLING UNDER KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN Det konkluderes på baggrund af evalueringen, at der er stor variation i, hvor meget afsnittene har fået ud af kompetencemidlerne. Nogle afsnit har således haft mange forskellige medarbejdere af sted på mange forskellige kurser, mens andre ikke i samme grad har gjort brug af kompetenceudviklingsindsatsen. Det viser sig, at på de afsnit, hvor både medarbejdere og ledere har været ansæt længe, og hvor der således ses relativt lidt personaleudskiftning, har der været en mere udtalt modenhed og udviklingslyst i forhold til at opsøge kompetenceudviklingsaktiviteter. Her ses medarbejdere ofte som bannerførere på bestemte nye tilgange eller metoder. På de afsnit, hvor der har været ledelsesmæssig udskiftning og hvor medarbejdergruppen er præget af flere skift, har der i stedet været et større fokus på at få etableret en velfungerende drift, hvilket ikke har efterladt så meget overskud til kompetenceudvikling. Ligeledes peger evalueringen på, at Side 6 af 41

8 medarbejdersammensætningen er meget forskellig på tværs af afsnit, hvorfor der naturligvis også har været større incitament for at opsøge forskellige kurser (for forskellige faggrupper) de steder, hvor der er den største diversitet blandt medarbejderne. ANBEFALING FOKUSÉR PÅ EN MERE BREDT FORANKRET ANVENDELSE AF KOMPETENCEUDVIKLING Evalueringen peger på, at der opleves og beskrives flere effekter af kompetenceudviklingen de steder, hvor den er bredest funderet blandt flest forskellige medarbejdere. En anbefaling går således på at anlægge et skarpere fokus på, at det strukturelt understøttes, at anvendelsen bliver bredere forankret, og at variationerne i hvor meget kompetenceudvikling den enkelte afdeling deltager i mindskes. Dette eksempelvis ved udarbejdelse af en fordelingsnøgle. KONKLUSION ANBEFALING ANBEFALING KONKLUSION BEHOVENE FOR KOMPETENCEUDVIKLING ER FORSKELLIGE PÅ TVÆRS AF AMBULANTPSYKIATRI OG SENGE/DØGNAFSNIT Det ses med afsæt i det samlede datamateriale, at der er stor forskel på, hvilke kompetenceudviklingsbehov henholdsvis ambulantpsykiatri og senge/døgnafsnit opleves at have. I regi af senge/døgnafsnit, har særligt kurserne i konflikthåndtering, deeskalering, sanseintegration og Safewards været omtalt positivt, mens de ambulante tilbud i højere grad opleves at have fået noget brugbart ud af mere specifikke terapeutiske metodekurser. De obligatoriske kurser har været ramt forbi både niveaumæssigt og indholdsmæssigt i forhold til den ambulante psykiatri. Ligeledes opleves der nogen forskel på, hvorvidt de ambulante afsnit har formået at oversætte nedbringelse af tvang til forebyggelse af tvang og dermed se relevansen i kompetenceudviklingsindsatsernes konkrete indhold ind i deres kontekst. FOKUSER PÅ PRIORITERING OG OVERSÆTTELSE I forlængelse af ovenstående anbefales det, at der fremadrettes fokuseres mere på at målsætningen om reduktion af tvang oversættes og omsættes på det enkelte afsnit med henblik på at gøre målsætningen mere meningsfuld. Oversættelsen kan med fordel knytte sig til, hvor i patientforløbet/proceskæden det enkelte afsnit og den enkelte medarbejder kan være en forandrende faktor, der i sidste ende sørger for, at patienten aldrig havner i en situation, hvor tvang kan og må benyttes. I det perspektiv har hvert afsnit således en vigtig opgave i i fælleskab at få etableret den forståelse og i forlængelse af den prioritere kompetenceudvikling fremadrettet. UDBYD KOMPETENCEUDVIKLING INDENFOR FORSKELLIGE SPOR I forlængelse af konklusionen anbefales det, at der fremadrettet udbydes kompetenceudvikling indenfor forskellige spor; eksempelvis samarbejde, kommunikation, relationsdannelse, terapimetoder, konflikthåndtering & deeskalering m.fl. På den måde vil det dels være lettere at overskue kompetenceudviklingens indhold, ligesom det for både ledere og medarbejdere vil være lettere at prioritere indenfor bestemte retninger og indsatser. KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN HAR SKUBBET PÅ KULTURFORANDRING Der gives udtryk for bred enighed om, at Kompetenceudviklingsplanen har skubbet til en kulturel forandring hen imod både et forandret tvangssyn og et forandret patientsyn. Det forandrede patientsyn indeholder en anden forståelse af vigtigheden ved dialogen med patienterne og patienternes egne stemmer i tilrettelæggelsen af indsats og behandling. Der opleves i forlængelse heraf en stor glæde ved at samarbejde med patienterne og i det samarbejde have mulighed for at foreslå metoder fra en velfunderet metodeværktøjskasse. Det forandrede tvangssyn går på, at tvang nu er blevet en mere håndterbar størrelse. Dette forstået på den måde, at der nu på tværs af hele psykiatrisygehuset knytter sig et fælles sprog til tvangsanvendelsen, ligesom metoder til at forebygge den og reducere den opleves at findes på tværs. Side 7 af 41

9 KONKLUSION ANBEFALING KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN HAR BIDRAGET POSITIVT TIL ARBEJDSGLÆDEN En opsummerende konklusion, fremkommet på baggrund af pointerne fremstillet i det forrige, er, at Kompetenceudviklingsplanen mange steder opleves at have bidraget positivt til arbejdsglæden. Dette både ved at medarbejderne føler sig prioriteret, bedre klædt på til de arbejdsopgaver, de skal løse samt at de oplever et bedre samarbejde med - og dermed en bedre relation til - patienterne. UNDERSTØT ENDNU MERE AFPRØVNING, TESTNING OG MOD TIL AT TÆNKE UD AF BOKSEN FREMADRETTET Der ses i evalueringen en sammenhæng mellem arbejdsglæde og modet til at afprøve og teste nye metoder og dermed høste erfaringer med dem. Dette mod bor i høj grad i kulturen og fremkommer blandt andet ved en massiv ledelsesmæssig opbakning til at gå forrest med noget, give bestemte medarbejdere forskellige roller og bakke op om, at der tænkes ud af boksen. Det anbefales således, at der også fremadrettet fokuseres herpå, særligt fra ledelsesmæssig side. Side 8 af 41

10 HVAD SIGER LEDERNE OM KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN? FIGUR 1: 6 OVERORDNEDE SPØRGSMÅL Nedenfor ses i hvilken grad funktionsledere og afdelingssygeplejersker gennemsnitligt oplever/vurderer, at Kompetenceudviklingsplanen har bidraget positivt til den psykiatriske praksis. I hvilken grad oplever du, at Kompetenceudviklingsplanen har ændret kulturen i forhold til anvendelsen af tvang? I hvilken grad vurderer du, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet forebyggelse af tvang i patientbehandlingen? I hvilken grad vurderer du, at Kompetenceudviklingsplanen generelt er lykkes med at give medarbejdere nye handlemuligheder og værktøjer, som bidrager til nedbringelse af tvang? 3,67 3,62 3, Overordnet set oplever funktionsledere og afdelingssygeplejersker at Kompetenceudviklingsplanen i middel- til i nogen grad har ændret kulturen i forhold til anvendelse af tvang og forebyggelse af tvang i patientbehandling. I hvilken grad vurderer du, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet en forandring på psykiatrisygehuset i forhold til kompetenceudvikling? I hvilken grad vurderer du, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet en forandring på psykiatrisygehuset i forhold til tilgangen til og inddragelsen af patienter? I hvilken grad vurderer du, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet en forandring på psykiatrisygehuset i forhold til tværfaglighed? 3,74 3,59 3, Foruden ovenstående vurderer funktionsledere og afdelingssygeplejersker, at Kompetenceudviklingsplanen i nogen grad har understøttet en forandring på det enkelte psykiatrisygehus i forhold til kompetenceudvikling. Derudover opleves det, at Kompetenceudviklingsplanen i middel- til i nogen grad har understøttet en forandring af tilgangen i forhold til inddragelsen af patienterne og tværfagligheden på det enkelte psykiatrisygehus. Funktionsledere og afdelingssygeplejersker (39 besvarelser) Note: I spørgeskemaet er der anvendt en likert-skala fra = Slet ikke 2 = I mindre grad 3 = Både og 4 = I nogen grad 5 = I høj grad. Med afsæt i de 6 spørgsmål fra spørgeskemaet, der forholder sig overordnet til Kompetenceudviklingsplanen, fremvist i Figur 1 foroven, synes Kompetenceudviklingsplanen først og fremmest at have bidraget med en kulturændring i forhold til anvendelsen af tvang, og dermed også forebyggelse af tvang i patientbehandlingen. Den samme oplevelse gør sig gældende i forhold til nye handlemuligheder og værktøjer, som bidrager til nedbringelsen af tvang. Derudover vurderes det, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet en forandring lokalt på det enkelte afsnit; herunder en positiv forandring i forhold til kompetenceudvikling, tilgangen til og inddragelsen af patienter samt i forhold til tværfaglighed. Side 9 af 41

11 DET LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIV PÅ KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN I det følgende fremstilles det ledelsesmæssige perspektiv på Kompetenceudviklingsplanen som samlet indsats. Afsnittet er bygget op på baggrund af interview med oversygeplejersker samt sygehusledelsen, og giver forklaringer på, hvordan Kompetenceudviklingsplanen har bidraget med b.la. kompetenceudvikling, kulturændring og forebyggelse af tvang i patientbehandlingen (som vist i Figur 1). Sidst i afsnittet er fremstillet kvalitative forklaringer indsamlet af funktionslederne i spørgeskema. EN OVERORDNET VURDERING AF KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN En væsentlig og overordnet pointe fra det ledelsesmæssige perspektiv handler om, at beslutningen om at satse så massivt på kompetenceudvikling opleves at have været den rette prioritering. Én begrunder det med, at der er skabt et fælles sprog og en fælles funderet opmærksomhed på tværs af hele regionen, som opleves at være understøttende for arbejdet med at reducere brugen af tvang også for den videre udvikling heraf. I formuleringen af, at tvang bør undgås i langt de fleste tilfælde og reduceres markant i andre, flyttes en bestemt handlemulighed længere væk fra praksis og fra den enkelte medarbejder. I den forståelsesramme har det således fra ledelses perspektiv givet god mening med en omfattende prioritering af tilllæring eller genbesøg af de øvrige handlemuligheder, der skal gøre det muligt at skubbe tvangen så langt væk fra praksis som det lader sig gøre. Fra sygehusledelsens perspektiv er der ligeledes enighed om, at Kompetenceudviklingsplanen har været vigtig for en nødvendig fælles bevægelse. En siger: Man skal passe meget på med kausaliteten, for vi ved ikke, hvad det er, der har virket. Kompetenceudviklingsplanen har italesat fagligheden, metodemæssige tilgange, hvordan møder man patienten? Kompetenceudviklingsplanen har været godt for fællesskabet på tværs på sygehuset. Vi har mange forløb på tværs. Tidligere har det været mere decentralt. Midlerne har ligget i afdelinger. Vi har nu fået flere ting på paletten på tværs. Det har været vigtigt for fællesskabet. (Sygehusledelsen) I forlængelse heraf bliver det ligeledes understreget, at Kompetenceudviklingsplanen har givet en mulighed for at arbejde med en høj grad af medarbejderinddragelse og en bottom-up tilgang, der vurderes positiv. En anden berører den centrale opfølgning som en anden understøttende faktor; altså oplevelsen af, at der på regionalt plan er en interesse i, at kompetenceudviklingen skal finde sted og dernæst integreres og forankres i praksis. Et andet niveau handler om Kompetenceudviklingsplanens bredde i forhold til faggrupper. En siger: Jeg synes også, at jeg har hørt tilfredshed og glæde ved at alle faggrupper har været af sted. Kompetenceudviklingen er lykkes godt med det monofaglige bidrag ind i fælles kerneopgave. Så er der forskel på, hvor gode man har været til at tage imod det rundt omkring. Der har vi sammen med funktionslederne et ansvar for planlægning. (Oversygeplejerske) Den overordnede vurdering er således, at Kompetenceudviklingsplanens indhold har været relevant, dels set i et fagligt perspektiv for de forskellige faggrupper og dels set i det mere overordnede perspektiv i forhold til reducering af tvang i hele psykiatrisygehuset. Citatet påpeger ligeledes, at muligheden for kompetenceudvikling er grebet forskelligt rundt omkring hvad angår omfang. I det samme perspektiv udtrykkes dog også en enkelt anke. En siger: Der har været gode elementer, brugbare elementer - til kulturforandring, som blev en Side 10 af 41

12 helt klar standard. Det var guld værd, at de har været der med hinanden [på diverse kurser, red.] og lært hinanden at kende den vej. Der hvor man kan sige, at der kan justeres mere ind; udbuddet har været for spraglet. (Oversygeplejerske) Der peges således på et meget alsidigt indhold og i forlængelse deraf udtrykkes ligeledes et ønske om mere evidensbaseret kompetenceudvikling. NYE KOMPETENCER ELLER STYRKEDE EKSISTERENDE? Et konkret spørgsmål i afdækningen af den overordnede vurdering af Kompetenceudviklingsplanen og dens effekter - i et ledelsesperspektiv - handler om, hvorvidt planen har bidraget med helt nye kompetencer eller styrket allerede eksisterende. Hertil forklarer flere, at de ser en kombination. Flere øvrige indsatser har levet på siden af Kompetenceudviklingsplanen, blandt andet omtales Den Syddanske Forbedringsmodel, som indeholder konkrete italesættelser af patienten først, mere nærvær m.m. Det er to strømme, der trækker samme vej. Nye medarbejdere har fået ny værktøjskasse og mere erfarne har måske fået genopfrisket eller har genopdaget noget. Der er kommet nyt liv i eksempelvis miljøterapien. Så de strømme har understøttet hinanden. De første år brugte vi på at lære nyt og blive bedre til det vi kunne. Og især ledelsesmæssigt har man fået ny værktøjskasse til implementering her mod slutningen. (Oversygeplejerske) Dog synes der, uanset om medarbejderne opnår helt nye kompetencer eller får genopfrisket eksisterende, at være en oplevelse af, at kompetenceudviklingen er medvirkende til at ændre tankesættet hos de medarbejdere, der står i at skulle reducere tvang. Det pointeres således, at det at arbejde målrettet med en forandring og justering af arbejdsgange, igennem Kompetenceudviklingsplanen og ved indførelse af eksempelvis bæltefrie afsnit, i sig selv gør en forskel. I forklaringen heraf anvendes blandt andet billedet af, at det der lyses på, det vokser. En forklarer om det af være projektafdeling: I forhold til implementering og brug af de redskaber; de kommer hurtigere i spil, når man er så målrettet som en projektafdeling er. Men jeg ville ikke have været den regionale kompetenceudvikling foruden den har gjort meget for den øvrige medarbejdergruppe. Der sker en fælles bevægelse hen imod reduktion. Selve kompetenceudviklingen gør, at det får det nødvendige faglige indhold, så det ikke bliver noget, man tillærer sig. Men at der faktisk er noget fagligt at hænge det op på. (Oversygeplejerske) Citatet understreger to væsentlige pointer; nemlig at det massive fokus på reducering af tvang (blandt andet understøttet af Kompetenceudviklingsplanen) i sig selv skubber på en adfærds- og metodeudvikling, og derudover, at det reelle indhold i Kompetenceudviklingsplanen har givet medarbejderne et fagligt ophæng i forhold til de kompetencer anvender i arbejdet med reducering af tvang. Der skelnes således imellem de tillærte kompetencer og de kompetencer, som har en faglig fundering. Kompetenceudviklingsplanen vurderes at have bidraget med det sidste, den faglige fundering. Side 11 af 41

13 EN KULTUREL FORANDRING En specifik konsekvens eller effekt af det massive fokus på reducering af tvang, og herunder Kompetenceudviklingsplanen, er en begyndende kulturforandring. Kulturen er blevet meget anderledes. Man tænker anderledes om at anvende tvang. Det står langt ude i rækken af valgmuligheder. De automatiske tanker var der før de er der ikke nu. Tankerne om at forebygge og om at bruge pårørende kommer inden. Jeg tænker også at kulturen, hvor man talte om, om arbejdsskaderne ville stige, er væk. Det har for mange været en aha-ting, at der ikke er sammenhæng mellem reducering af tvang og stigning i antal arbejdsskader. (Oversygeplejerske) Kulturforandringen handler således blandt andet om, at muligheden for at anvende tvang overfor en patient er flyttet længere ud, efter en lang række af andre handlemåder og muligheder. Kompetenceudviklingsplanen har således tilbudt medarbejderne en række alternativer til tvangen som handlemulighed, som der netop nu pågår en proces med afprøvning af. Dette perspektiv italesættes ligeledes af funktionsledere i spørgeskemaet, hvor der gives flere forklaringer på, at man som resultat af Kompetenceudviklingsplanen igangsættelser nye tiltag for at arbejde forebyggende, ligesom der peges på en øget faglig refleksion i hverdagen. En oversygeplejerske sætter ord på, hvad der synes at være det centrale i den undervejsværende kulturforandring. I sidste ende er det en kulturændring, der virker. Nogle af de her metode; om du bruger bestemt sansestimuli eller andet er måske ikke det vigtige. Det vigtige er engageret personale, der gerne vil gøre en forskel det er det centrale. Safewards giver god mening det skal vi arbejde videre med. Men hele tiden handler det om at få personalet engageret og styrke deres tro på, at de kan lykkes med andet end tvang. Og så er det rodede udbud måske ok. Så længe der gøres en indsats for at fylde på og give rygdækning til at prøve nyt. Og det synes jeg lykkes. (Oversygeplejerske) Ifølge citatet har en kulturændring rod i nye kompetencer og derunder et signal om at tage nye metoder ind, afprøve dem og gøre dem til en fast del af praksis. I det perspektiv bliver Kompetenceudviklingsplanen en meningsfuld katalysator. Det kulturelle aspekt kunne dog med fordel have været i fokus endnu før. En siger: Jeg tror, at hvis vi skulle gøre noget andet, så skulle vi have startet meget mere massivt ud på den kulturelle forståelse. Paradigmet i det. Hvad gør tvang ved patienter? Skabe faglig mening i at reducere tvang. For mange afdelinger siger, at de kun gør den nødvendige tvang. Den forståelse skulle der have været arbejdet med tidligere; for hvad er den nødvendige tvang? Hvem afgør det? Og på hvilket grundlag? (Sygehusledelse) Der peges således på et egentligt paradigmeskift, hvor der ikke alene gøres op med anvendelse af tvang, men hvor det ligeledes diskuteres, hvad der kan forstås ved nødvendig tvang. Hvorvidt dette arbejde kan ligger i fremtiden og altså som et næste skridt i forankringen og det at holde kompetenceudviklingen levende, kan evalueringen ikke konkludere på, men blot fremsætte som perspektiv og relevant overvejelse. Side 12 af 41

14 EN FORANDRET TÆNKNING OM TVANG Som et konkret element I en kulturforandring taler flere også om en forandret tækning om tvang som noget man kan. I spørgeskema til funktionsledere og oversygeplejersker bliver der peget på, at særligt de afdelinger, der har arbejdet fokuseret med indholdet af Kompetenceudviklingsplanen identificeres der ændringer i den måde, der tales og tænkes om tvang. Derudover viser evalueringer, at der også er nye italesættelser af hvem der spiller en rolle i forebyggelsen. En siger: Vi har alle sammen [ambulante tilbud, sengeafsnit m.m. red.] en eller anden rolle direkte eller indirekte i, at vi undgår tvang - og det er noget af den bevidsthed, der stille og roligt er kommet med blandt andet med Kompetenceudviklingsplanen. (Oversygeplejerske) Kompetenceudviklingsplanen synes dermed også at have bidraget med en bevidsthed om det fælles ansvar og den fælles opgave det er at nedbringe tvang; at denne ikke alene findes på døgn- og sengeafsnit, men bredt på tværs af hele psykiatrisygehuset. I det perspektiv er midlerne i Kompetenceudviklingsplanen således også gået til at igangsætte en holdningsbearbejdning, der sætter spot på alles ansvar i nedbringelsen af tvang, blot i forskellige perioder af patientforløbet. Med andre ord er lokalpsykiatrien og de ambulante tilbud, der ikke beskriver tvang som en del af deres dagligdag, en væsentlig faktor i patienternes løbende velbefindende og i visse tilfælde også af stor betydning i en situation, hvor en indlæggelse kan undgås. FREMTID I et fremtidsperspektiv pointeres først og fremmest, at der nu for alvor skal ske om omlægning af fokus fra de mange kurser til anvendelse af kursernes indhold. Den daglige praksis bliver således en arena, hvor alt det nye skal falde på plads og finde anvendelse. I de foregående år, hvor der har været rigtig meget kursusaktivitet, har det til tider været vanskeligt at finde den nødvendige tid og få opsat de nødvendige rammer for at få implementeret og dermed høste gevinsterne. Denne mulighed opstår nu og oplevelsen er, at den gribes. En påpeger dog, hvordan løbende medarbejderudskiftning kan blive en udfordring i fremtiden: Jamen altså jeg tænker, at det handler meget om at fortsætte det. Der er så stor udskiftning. Så der stadigvæk sker uddannelse af de nye og vedligehold og brush up hos dem, der har været af sted. Erfarne kan undervise de nye. Det vil sikre og fastholde implementeringen. Og jeg tænker, at det vi har gang i med at reducere tvang er en kæmpestor ændring, som tager mange år. Vi er først lige gået i gang og det kræver nu, at der bliver holdt fast for ikke at miste det, vi har nået. Det er jo en praksis, der har været i mange år med tvang og det er ikke bare gjort ved at man har fokus på det 2-3 år det skal være en vedvarende proces. Og der vil vise sig noget, som vi ikke kan se i dag. (Oversygeplejerske) At erfarne medarbejdere underviser de nyansatte, foreslås således som en måde at holde kompetencerne levende og bredt forankrede. Brush-ups for de medarbejdere, der har været af sted på kurser, forklares ligeledes som understøttende for at den igangværende både kompetenceudvikling/afprøvning og kulturforandring holdes i fokus. Citatet påpeger ligeledes, at der fremadrettet antageligvis til opstå forhold, som gør det nødvendigt at tilpasse. Dette kunne være andre regionale målsætninger, indførelse af nye forbedrings- eller kvalitetsmodeller eller lignende, der sætter psykiatrisygehuset ind i en ny virkelighed. Side 13 af 41

15 Et andet fremtidsperspektiv er mere specifikt og handler om at fokusere endnu mere på inddragelse af patienter og pårørende som en overordnet bevægelse på tværs af psykiatrien i Region Syddanmark. Nu er vi fagligt dygtige i mødet med patienten, men hvis vi skal nå videre, handler det om det at blive endnu bedre til at forstå, at patienten er kaptajn i eget liv, og at de pårørende er der hver dag. (Oversygeplejerske) Der sættes ord på, hvorledes Kompetenceudviklingsplanen i særdeleshed er lykkes med at dygtiggøre medarbejderne i mødet med patienten og at perspektivet fra nu bør bredes ud til at handle mere om patient- og pårørendeinddragelse ud fra et narrativ om, at patienten er og bør være kaptajn i eget liv. Som en afsluttende pointe fremstilles det, hvad det er, der er opgaven nu og frem: Nogle gange bruger man tvang for hurtigt og nogle gange for sent. Man skal finde break-even punktet. Den balance er vigtig, og den skal vi i gang med at finde nu. (Sygehusledelse) LEDERNES UNDERSTØTTELSE AF DELTAGELSE OG ANVENDELSE I spørgeskemaet til funktionsledere og afdelingssygeplejersker er der spurgt åbent til, hvordan lederne har understøttet medarbejdernes mulighed for deltagelse i kompetenceudviklingen. Det generelle perspektiv er, at lederne har søgt at støtte medarbejdernes motivation for at deltage, og at de har været opmærksomme på hvilke kompetenceudviklingstilbud, der har været til rådighed. Gennem motivationen og opbakningen til at deltage i kompetenceudviklingen, vurderes det at lederne har givet legitimitet til at bruge ressourcer og tid på at deltage, hvilket er understøttende. Derudover forklarer flere, at de har italesat nedbringelse af tvang som et højtprioriteret indsatsområde, ligesom der er skabt ledelsesmæssige rum, eksempelvis i MUS/GRUS-samtaler, hvor Kompetenceudviklingsplanen og nedbringelse af tvang er blevet medtaget som tema. Enkelte giver tydeligt udtryk for, at de har prioriteret det benhårdt, som en italesætter det, og har sendt så mange afsted som muligt. Andre forklarer, at de har haft et stort ønske om at sende flere afsted, end virkeligheden har tilladt, da der ikke har været mulighed for at ansætte timelønnede vikarer, hvormed kursusaktiviteten i perioder er oplevet som et pres for driften. Også ledernes understøttelse af anvendelsen af de lærte kompetencer er afdækket i spørgeskemaet til funktionsledere og afdelingssygeplejersker. Her forklarer lederne i særlig høj grad, at de har givet rum og plads på møder til at drøfte de nye kompetencer. Også anerkendelsen af de nye kompetencer, åbenheden for at prøve nye ting og at give de medarbejdere der har fået nye kompetencer konkret ansvar for nye afprøvninger forklares som vigtige elementer i understøttelsen. Enkelte giver udtryk for, at de har etableret strukturer, hvor de der har været på kursus får mulighed for eller endog skal undervise resten af afdelingen i det lærte. Generelt viser evalueringen, at lederne har stor opmærksom på deres funktion i omsætningen og fastholdelse af det lærte. Foruden disse generelle perspektiver er ledernes understøttelse på afdelingerne behandlet løbende i rapporten. Side 14 af 41

16 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN I TAL Nedenfor ses en oversigt over antal deltagere og kursusdage i Kompetenceudviklingsplanen fra Helt konkret viser tabellen antallet af kursusdeltagere, i alt og fordelt på det enkelte år. Eksempelvis deltog ansatte i uddannelsesaktiviteter i Derudover ses også antallet af kursusdage. Endvidere fremgår også en fordeling af deltagere i kompetenceudvikling fordelt på geografi og på faggruppe. F.eks. ses det, at sygeplejersker med hele 33% er den faggruppe, som udgør den største del af deltagerne i uddannelsesaktiviteterne. I kolonnen længst til højre ses den samlede fordeling af ansatte i psykiatrien ultimo Som det fremgår af tabellen var 34% af de ansatte i udgangen af 2017 sygeplejersker. Således kan deltagelse i kompetenceudvikling, fordelt på geografi og faggruppe, sammenlignes med den faktiske fordeling. Afslutningsvis ses en oversigt over antal klik på e-læringsprogrammer. Tallene er taget med som en indledning og forståelsesramme for den følgende analyse. År Antal * I alt Antal deltagere gennem uddannelsesaktiviteter** Antal kursusdage Overblik Fordeling af ansatte i psykiatrien Fordeling af deltagere i kompetenceudvikling - fordelt på geografi: * I alt Ultimo 2017 ATT 4% 2% 2% 2% 2% 2% B&U Odense 7% 6% 5% 2% 5% 5% B&U Sydjylland 11% 9% 14% 10% 12% 10% Psykiatrisk Afdeling Esbjerg 16% 11% 7% 12% 10% 13% Psykiatrisk Afdeling Vejle 9% 18% 6% 9% 10% 12% Psykiatrisk Afdeling Middelfart 11% 16% 16% 19% 16% 14% Psykiatrisk Afdeling Odense 14% 19% 20% 17% 18% 14% Psykiatrisk Afdeling Svendborg 6% 4% 5% 2% 4% 6% Psykiatrisk Afdeling Aabenraa 11% 10% 21% 24% 17% 14% Andre 11% 4% 4% 3% 5% 10% Fordeling af deltagere i kompetenceudvikling - fordelt på faggruppe * I alt Ultimo 2017 Ergoterapeuter 4% 9% 4% 4% 5% 3% Fysioterapeuter 6% 6% 2% 4% 4% 1% Læger 21% 11% 7% 10% 10% 9% Lægesekretærer 2% 4% 9% 2% 5% 8% Psykologer 7% 5% 7% 7% 7% 7% Socialpædagoger 1% 2% 2% 1% 2% 2% Socialrådgivere 7% 9% 6% 4% 6% 3% Sosu-assistenter 11% 16% 19% 22% 18% 17% Sygeplejersker 27% 30% 35% 39% 33% 34% Andre 14% 8% 9% 7% 9% 16% Klik på e-læringsprogrammer (deltagere): * I alt Psykiatrilov Patient- og pårørendesamarbejde Ændringer i psykiatriloven ECT Medicinadministration Lær af ulykken I alt antal klik (antal deltagere) *pr. 1/ **Antallet af deltagere er inkl. klik på e-læringsprogrammer. Side 15 af 41

17 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN DET AMBULANTE PERSPEKTIV Det følgende afsnit er skrevet på baggrund af data indsamlet i ambulant regi i børn- og ungepsykiatrien. Der er gennemført ét casebesøg og herunder interviews med 9 forskellige medarbejdere. Afsnittet er, ligesom de følgende, delt op i de 5 evalueringsspørgsmål fremkommet i det indledende evalueringsarbejde og vil således besvare disse ud fra det ambulante perspektiv i børne- og ungdomspsykiatrien. EFFEKTER AF KOMPETENCEUDVIKLING OG FORKLARINGER AF, HVAD DER VIRKER Overordnet set er oplevelsen hos medarbejderne og lederne i børn- og ungdomspsykiatrien i de ambulante afsnit, at begrebet tvang ikke er så nærværende som i andre dele af psykiatrien, idet tvang meget sjældent forekommer i de ambulante tilbud generelt og i særdeleshed ikke i børne- og ungdomspsykiatrien. Det opleves dog, at der med udbuddet af kurser og workshops i Kompetenceudviklingsplanen er flere, der har haft mulighed for at få et kompetenceløft, og dette opleves som positivt. Flere beskriver således at have fået pudset metoder af eller at have fået ny inspiration, blandt andet fra kurset om kommunikativ deeskalering. En siger: Der var flere gode elementer i det og det var især interessant at få nye perspektiver på praksis ved at møde andre. Også fra voksenpsykiatrien. (Funktionsleder) Der peges således ikke alene på kursusindhold, men også på at praksis kan sættes i nye perspektiver efter mødet med andre medarbejdere i psykiatrien i forbindelse med kurser. Desuden er der i forlængelse af Kompetenceudviklingsplanen opstået et nyt tiltag for at understøtte rekrutteringen af nye læger, hvilket opleves at være en vigtig indsats: Hos os har vi været udfordret på rekruttering af både læger og sygeplejersker. Vi har i forbindelse med Kompetenceudviklingsplanen gjort et nyt tiltag for at være mere synlige over for lægestuderende. Vi tilbyder nu en én-dags praktik i psykiatrien, og det har vi haft god erfaring med. (Funktionsleder) Rekrutteringsudfordringen opleves således stadig som værende tilstede i Regionens ambulante børne- og ungdomspsykiatri, og Kompetenceudviklingsplanen beskrives at have bidraget til konkrete tiltag for at imødekomme udfordringen. Overordnet peges dermed på særligt to effekter; dels at flere medarbejdere har fået genaktiveret et fokus på bestemte kompetencer, og dels at der er sat mere systematisk ind i forhold til rekruttering. Side 16 af 41

18 MEDARBEJDERNES OPLEVELSER AF ET HØJERE KOMPETENCENIVEAU Et perspektiv i børne- og ungdomspsykiatrien peger på, at de tilbud, der har været udbudt i Kompetenceudviklingsplanen, har været meget overordnede og generelle. Oplevelsen har således været, at et større fagspecifikt udbud, møntet mere direkte på børne- og ungdomspsykiatrien, ville være en god prioritering. En sygeplejerske udtrykker det således: Hos os i det ambulante er behovet for kompetenceudvikling måske et andet end det er andre steder i psykiatrien. En stor del af vores arbejde handler om at danne gode relationer til vores patienter, så det ville være relevant at styrke vores kompetencer på det område. (Sygeplejerske) Dette perspektiv peger hermed på, at medarbejderne i det ambulante har en anden dagligdag end andre steder i psykiatrien, og dermed en anderledes patientkontakt og -relation end medarbejderne på eksempelvis almene sengeafsnit. Denne forskel får stor betydning for, hvilke kompetencer, der opleves at være brug for i det daglige arbejde. En anden medarbejder giver udtryk for, at der særligt for netop sygeplejerskerne med fordel kunne have været flere fagspecifikke tilbud i Kompetenceudviklingsplanen. Dette perspektiv ligger i tråd med det ovenstående, hvor også et mere fagspecifikt eller afsnitsspecifikt fokus vurderes at kunne give god effekt. DEN OPNÅEDE KULTURÆNDRING I FORHOLD TIL ANVENDELSEN AF TVANG Generelt opleves det, at tvang er meget sjældent forekommende på de ambulante afsnit i børne- og ungeregi, hvorfor selve begrebet om tvang og italesættelsen af at reducere tvang også forekommer mere fjern og knap så relevant. På et dagafsnit, hvor børnene og de unge modtager skoleundervisning, har personalet et stort fokus på at arbejde med tankegangen om deeskalering. Her lykkes de i bred udstrækning med at forebygge konfliktfyldte situationer ved at benytte sig af skærmning og andre tiltag, der går forud for tvang, eksempelvis i form af fastholdelse. Herom fortæller en medarbejder: Hos os har vi et stort fokus på at arbejde deeskalerende. Noget af det, som vi har stor succes med i den aldersgruppe, er at give børnene og de unge muligheder for at få lidt luft. Vi har stor gavn af vores puderum, hvor de kan trække sig lidt væk, og hvor der ikke stilles krav til dem. Derudover fritager vi af og til eleven en dag fra skolen, hvis vi sammen med forældrene vurderer, at det er det bedste for at afværge eventuelle konflikter. (Psykolog) Der er således stort fokus på og en oplevet stor succes med - det deeskalerende arbejde og dermed med en kultur, hvor tvang ikke anses som et redskab, der anvendes. En medarbejder fortæller desuden, at det store fokus på tvang i psykiatrien de senere år også har haft den betydning, at patienterne er mere bevidste om begrebet og at også de er blevet opmærksomme på det store arbejde, der lægges i nedbringelsen af tvang. Den kulturelle forandring og den forståelsesmæssige forandring hen imod tvang som en sidste udvej, er således også at spore hos enkelte af patienterne. BEDRE PATIENTFORLØB OG PÅVIRKNINGEN PÅ PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDET Patient- og pårørendesamarbejdet skiller sig i børne- og ungdomspsykiatrien ud fra almenpsykiatrien, idet børnene og de unge bor hos deres forældre eller på opholdssteder. I den kontekst opleves samarbejdet at være af meget stor betydning og der udtrykkes ligeledes en sammenhæng mellem et godt samarbejde og forebyggelse af tvang. Ledere fra Side 17 af 41

19 flere afdelinger fortæller som eksempler, at de arbejder med åben dialog -princippet og med inddragelse af forældre for at understøtte det gode samarbejde med og omkring patienterne og dermed få bedre patientforløb. Det opleves, at samarbejdet med pårørende til børn og unge har meget stor betydning for arbejdet med målgruppen og også, at dette vægtes højt. Igen peges på den deeskalerende metode og logik som meningsfuld og på forældrenes direkte rolle i at arbejde deeskalerende. En medarbejder i ambulatoriet tilføjer, at man med fordel kunne have et endnu tættere samarbejde mellem de ambulante tilbud og døgnafsnittene. Patienterne overgår ofte fra det ene afsnit til det andet, og her kunne det med forventet gavnlig effekt opprioriteres at dele viden og erfaringer om de enkelte patienter. LEDERENES EVNE TIL AT BRINGE MEDARBEJDERNES KOMPETENCER I SPIL Det opleves, at et samarbejde mellem funktionsledere og faglige ledere er virkningsfuldt for at sikre en fælles ledelsestilgang. Det vurderes desuden at have betydning, om lederne er nye i deres funktion eller om de har været på de respektive afsnit eller i psykiatrien i en længere årrække. Et etablerede gode rammer for at dele viden og bringe nye kompetencer i spil, vurderes at være en ledelsesmæssig indsats, som ikke er så fokuseret og intensiv i den første del af en ansættelse i en lederstilling. I arbejdet med forankring af de opnåede kompetenceløft, opleves det i de ambulante afsnit i børne- og ungdomspsykiatrien at have haft stor effekt at arbejde med netværksgrupper på lederniveau: Vi har haft en netværksgruppe med funktionsledere og faglige ledere, hvor vi har mødtes 6 gange med en ekstern konsulent. Det har været givende at mødes kontinuerligt i en netværksgruppe på tværs af vores ledelsesområder. (Funktionsleder) Side 18 af 41

20 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN: SENGE/DØGNAFSNIT Det følgende besvarer de opstillede evalueringsspørgsmål fra børne- og ungdomspsykiatrisk døgn/senge-perspektivet. Der er gennemført et casebesøg på en sengeafsnit for børn og unge og i forbindelse hermed gennemført interviews med 5 medarbejdere. EFFEKTEN AF KOMPETENCEUDVIKLING OG FORKLARINGER AF, HVAD DER VIRKER I børne- og ungdomspsykiatriens senge/døgnafsnit har det vist sig, at særligt fokus og kompetenceudvikling indenfor sanseintegration har givet rigtig god mening, hvilket Kompetenceudviklingsplanen har bidraget med. Oplevelsen er således, at sanseintegration er en meget brugbar metode til at berolige og stimulere patienterne. Det opleves både af ledelsen og af medarbejderne, at den sanseintegratoriske tilgang har en meget positiv effekt på patientgruppen: Vi bruger sanseintegration på mange forskellige områder. Vi har et sanserum og et hjerterum, hvor vi har mulighed for at tilbyde patienterne lidt ro med lys, dufte, fodbad, musik osv. Vi har også stor effekt af at bruge kugleveste, ball sticks og kugledyner. Selvom der altid er rum til forbedring, synes jeg egentlig, at vi er nået langt med sanseintegrationen og Kompetenceudviklingsplanen har været med til at skubbe os i den rigtige retning. (Funktionsleder) Det nævnes i denne sammenhæng, at det har været af afgørende betydning, at de sanseintegratoriske greb i nogen grad har været implementeret i praksis inden Kompetenceudviklingsplanen, og at både personalet og patienterne således ikke fra den ene dag til den anden har skullet tage en ny tilgang i brug. At udviklingen hen imod implementering af sanseintegratoriske metoder således har været i gang, har betydet, at timingen med Kompetenceudviklingsplanen er oplevet som værende god. En funktionsleder udtrykker det sådan: Havde vi for fem år siden tænkt, at ball stick kunne bruges til en ung psykotisk patient, så havde folk grinet. Men da Kompetenceudviklingsplanen kom, var vi modne til at lave en mere markant omstilling. I dag er det mere naturligt, og det er altid dét [metoder fra sanseintegration, red.], vi prøver af. (Funktionsleder) Det forklares i interviews, at arbejdet med sensoriske profiler kan være givende, idet det er et redskab til italesættelse af, hvad der fungerer for den enkelte patient. Den sensoriske profil kan også fungere som en fælles tilgang til patienten på tværs af personalegrupperne, idet ergoterapeutens og fysioterapeuternes specialviden på den måde kan deles og komme både patienter og medarbejdere til gode. En styrke ved den sensoriske profil er, at den ikke måler, hvorvidt man er syg eller ikke syg, men i højere grad forholder sig til, hvilke stimuli den enkelte har positiv effekt af. Ergoterapeuterne og det øvrige personale oplever således, at det at arbejde med sanseintegration har en gavnlig og beroligende effekt på patienterne, og at det dermed er med til at forebygge og i nogle tilfælde afværge situationer, hvor tvang ellers havde været nødvendigt. Dette har Kompetenceudviklingsplanen været med til at understøtte på positiv vis. Dog fortæller en ergoterapeut, at det sanseintegratoriske kursus udbudt i Kompetenceudviklingsplanen var meget en gentagelse af det, som der undervises i på uddannelsen til ergoterapeuter, hvorfor man med fordel kunne bruge ressourcerne på at give andre faggrupper kompetencer inden for sanseintegration. Dog pointeres det ligeledes, at kurserne i sanseintegration har været med til at legitimere og udbrede kendskab til de metoder, som ergoterapien indeholder, blandt de forskellige faggrupper. Det er ligeledes oplevelsen, at dele af Safewards har fungeret godt og meningsfuldt ind i den daglige praksis. Især den kommunikative deeskalering og tanken om milde ord er en tilgang, der bruges i vid udstrækning. Udfordringen med Side 19 af 41

21 Safewards har været, at det er en meget omfangsrig struktur- og kulturændring, men det har været meningsfuldt at prioritere delelementer ind i praksis, som har kunnet implementeres uden større indgreb. MEDARBEJDERNES OPLEVELSER AF ET HØJERE KOMPETENCENIVEAU Et fremtrædende perspektiv går på, at Kompetenceudviklingsplanen har været med til at give særligt assistenterne et kompetenceløft af stor betydning. Herom fortæller en assistent: I de år, jeg har været her, er vi de senere år som assistenter kommet mere på banen. Nogle er blevet tovholdere på nogle områder som eksempelvis Safewards, og det fungerer rigtig godt. Der er sket en forskydning fra, at vi tidligere ikke havde så store ansvarsområder. Nu er det ikke længere titlerne, men drivet og interessen, der skal bære det. Det betyder så meget med engagement. Det smitter. (Social og sundhedsassistent) Det opleves at have stor betydning for de enkelte medarbejdere - og for implementeringen af nye kompetencer på afsnittene - at nogle nøglemedarbejdere, som har fået kompetenceløftet, udpeges til tovholdere på områder, som de er særligt engagerede i. Dette uanset deres titel. Det opleves ligeledes at have afgørende betydning, at der fra ledelsesmæssig side prioriteres tid til det formidlende arbejde, og her peges specifikt på positive erfaringer med tydelige rammer for tovholderrollen og hvad denne indebærer. Blandt andet, at man underviser sine kollegaer i forbindelse med p-møder eller andet. Et andet væsentligt perspektiv er, at fokus på tvang og herunder Kompetenceudviklingsplanens tilstedevær er oversat til eksempelvis et særskilt fokus på bæltefri dage. At lave denne oversættelse til noget konkret, der gælder det enkelte afsnit, er motiverende for det daglige arbejde. Da jeg for år tilbage startede i psykiatrien, greb man hurtigere til tvang. Nu tæller vi de bæltefri dage, og det er noget, vi er stolte af. (Sygeplejerske) Der er således blevet større opmærksomhed på at undgå situationer, hvor tvang og bæltefiksering bliver nødvendige midler at bruge. Her opleves det at være effektfuldt at have et fælles, synligt referencepunkt, som i dette eksempel er antallet af bæltefri dage. Det forklares i samme forbindelse, at når der sker en fiksering (som nulstiller antallet af dage) er der stor interesse i at følge op på det og lære af den specifikke situation. Dette har betydet et interesse-boost og dermed en forandring. En funktionsleder supplerer dette perspektiv med en konkret beskrivelse af, hvad det er for en tilgang, der bruges: Det kan siges så enkelt, at vi helt konkret er begyndt at gå med patienterne. Vi skal ikke hive i dem, men gå med i den retning, de trækker. Man finder ud af, at ens egne handlinger har stor betydning. Hvis vi ikke er konfliktoptrappende, når de bliver vrede og udadreagerende, så falder der en anden ro over dem. Og en del af den måde at tænke på bor jo også i nogle af kurserne, blandt andet Safewards. (Funktionsleder) At tænke på nye måder og turde tænke ud af boksen i forhold til en urolig eller ophidset situation, opleves at være understøttet af Kompetenceudviklingsplanens indhold. Et tredje vigtigt perspektiv i denne sammenhæng knytter sig til en gruppe patienter, som skiller sig ud fra øvrige; nemlig patienter indlagt med spiseforstyrrelser. Her er tvang nærværende, idet personalet i visse situationer vurderer, at det kan være nødvendigt at give patienterne næring gennem sonder, som i visse tilfælde lægges under tvang. Netop denne Side 20 af 41

22 tvangsform og medfølgende udfordring opleves at kunne opstå mange gange dagligt, idet en patient kan have brug for næring flere gange om dagen. Flere udtrykker, at denne specifikke type af tvang med fordel kunne have været mere tilstedeværende i Kompetenceudviklingsplanen, og enkelte forklarer at de oplever det som en overset form for tvang i psykiatrien, selv om det fylder meget på de afdelinger, hvor de spiseforstyrrede er indlagt. I forbindelse med arbejdet med de spiseforstyrrede patienter, udtrykkes således et behov for kompetenceløft. DEN OPNÅEDE KULTURÆNDRING I FORHOLD TIL ANVENDELSEN AF TVANG Kompetenceudviklingsplanen vurderes ikke alene at have været med til at sætte fokus på nedbringelsen af tvang og på tvang som begreb inden for psykiatrien, men også at have udbredt viden om og en legitimering af, hvilke konkrete metoder, kan den sættes i stedet for tvang. Det forklares, at tvang er blevet mindre tabubelagt, og at dermed kan italesættes og afmystificeres. Dette opleves som vigtigt, da det psykiatriske område er omgærdet af tabu, hvormed det fælles arbejde frem imod større åbenhed er vigtig. Dette perspektiv nuanceres ved en opfattelse af, at der er kommet et helt andet mindset omkring anvendelsen af tvang til medarbejderbeskyttelse. En funktionsleder fortæller, at de ikke i ligeså høj grad som tidligere føler sig nødsaget til at anvende tvang for at de som medarbejdere kan føle sig sikre. Vi finder efterhånden ud af, at sammenhængen mellem tvang som mulighed og eksempelvis arbejdsskader ikke hænger sammen. Og det påvirker i høj grad arbejdsmiljøet positivt, når vi lykkes med de alternative metoder. Det giver arbejdsglæde. (Funktionsleder) Kulturforandringen indeholder således også en forandret oplevelse af medarbejder-sikkerhed, hvor logikken ikke længere er, at tvang er det bedste redskab til beskyttelse af personalet. Der peges dog også på, at en så radikal kulturændring tager tid og bor mange forskellige steder. Det forklares, at det ikke kun er de professionelle, der skal omstille sig, men også nogle af patienterne. En patientgruppe har været i psykiatrien i mange år og er vant til bæltefikseringer, hvormed de også skal gennemgå en omstilling og blive bevidste om, hvilke andre metoder der kan give em ro. Det er blevet tydeligt, at kulturen i forhold til anvendelsen af tvang kan ses fra mange perspektiver, og at der er mange hensyn at tage både i arbejdet med at nedbringe tvang og i en forståelse af, hvad tvangsbegrebet dækker over. Hertil findes også perspektivet om, at det til tider kan være dårlig pleje at lægge i bælte eller at give sonde, hvilket beskrives som et dilemma, man som ansat i psykiatrien står i. Det vurderes overordnet, at en stor kulturændring er i gang, og at en sådan tager tid. Kompetenceudviklingsplanen vurderes i den forbindelse at have været med til at sætte fokus på nedbringelsen af tvang og til at skubbe i en positiv retning ved at præsentere medarbejderne for alternative metoder. BEDRE PATIENTFORLØB OG PÅVIRKNINGEN PÅ PATIENT- OG PÅRØRENDE SAMARBEJDET Særligt to perspektiv gør sig gældende i forhold til patient- og pårørendesamarbejdet i børn og ungepsykiatrisk døgnregi. Et er, at der er gode erfaringer med at lave forventningsafstemning i forbindelse med indlæggelsessamtalen, idet det giver mulighed for at barnet eller den unge kan italesætte, hvad han eller hun har brg for hjælp til og hvordan indlæggelsen med fordel kan gribes an. Denne arbejdsgang opleves ikke at være en egentlig konsekvens af Kompetenceudviklingsplanen, dog forklares det, at nogle af de tilbud og metoder, som skrives ind i forhåndstilkendegivelserne, stammer herfra. Side 21 af 41

23 Det andet perspektiv går på at videreformidle de arbejdsmetoder og tilgange, som findes på afsnittet, til forældre og øvrige ressourcepersoner i børnenes og de unges liv. Dermed når Kompetenceudviklingsplanen i disse situationer videre ud til det næste led, som udgøres af børnenes og de unges voksennetværk. LEDERENES EVNE TIL AT BRINGE MEDARBEJDERNES KOMPETENCER I SPIL Som det også er beskrevet i afsnittet om medarbejdernes oplevelser af højere kompetenceniveau, opleves det at have stor effekt, at nogle medarbejdere udvælges til at være tovholdere på at få implementeret og udbredt nyerhvervede eller genopfriskede kompetencer. I tråd hermed vurderes det, at en ledelsesmæssig rammesætning med klare retningslinjer for, hvordan denne vidensdeling skal foregå, er gavnlig. Det pointeres desuden, at vidensdelingen kan være svær at prioritere i en travl hverdag og særligt i en kontekst, hvor der altid er brug for personale på gulvet. I denne sammenhæng har det som tidligere beskrevet også betydning, om der er tale om helt nye tiltag eller tiltag, der i forvejen har en plads i arbejdsgangene og i kulturen: Det kræver tid og overskud at tage imod nye ting. Sanseintegrationen lå til højrebenet, fordi vi allerede til dels arbejdede sanseintegrerende. Safewards kræver lidt mere, fordi det er en helt ny måde at tænke på. Men vi har haft god succes med at implementere delelementer, blandt anden via kollega-undervisning. (Funktionsleder) En social og sundhedsassistent supplerer: Hos os har vi udvalgt nogle Safeward Champions, som går foran og er blevet tovholdere. De har også kunnet fortælle om Safewards på temadage, og så ved de øvrige medarbejdere, at de kan spørge dem til råds omkring Safewards. (Social og sundhedsassistent) Det er desuden en vigtig pointe, at det bliver interessebåret at være tovholder, og at det bor i kulturen på de respektive afsnit, at man som medarbejdere kan videndele og bruge hinanden som ressourcepersoner med forskellige kompetencer. Side 22 af 41

24 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN - FUNKTIONSLEDERENES OG AFDELINGSSYGEPLEJERSKERNES VURDERING I det følgende afsnit ses på funktionsledernes og afdelingssygeplejerskernes vurdering af Kompetenceudviklingsplanens bidrag i børne- og ungdomspsykiatrien indsamlet via spørgeskema. For at give en nuanceret indsigt skelnes der mellem dag-/døgnafsnit og ambulatorie i data, da berøringen med patienterne på tværs af de to afsnitstyper er meget forskellig. I figurerne nedenfor og på næste side ses således de to gruppers oplevelse af Kompetenceudviklingsplanens bidrag til medarbejdernes kompetenceniveau- og anvendelse, deres vurdering af rammerne for kompetenceudvikling, og deres vurdering af, i hvilken grad og hvordan kompetenceudviklingsplanen har bidraget. FIGUR 2: BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN Nedenfor ses hvordan funktionsledere og afdelingssygeplejersker i henholdsvis Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) og Børneog ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) gennemsnitligt svarer på de listede spørgsmål. I hvilken grad oplever du, at kompetenceudviklingsplanen har styrket medarbejdernes generelle kompetenceniveau? I hvilken grad oplever du, at medarbejderne har tilegnet sig ny og brugbar viden som følge af Kompetenceudviklingsplanen? I hvilken grad oplever du, at medarbejderne anvender deres nye viden i deres daglige praksis? 3,33 3,25 3,33 3,25 2,67 3,25 Både funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) og Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) oplever i middel grad, at kompetenceudviklingsplanen har styrket medarbejdernes gennerelle kompetenceniveau. Samme billede gør sig gældende i vurderingen af, om medarbejderne har tilegnet sig ny og brugbar viden som følge af kompetenceudviklingsplanen. Funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) oplever i mindre grad end deres kolleager hos Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie), at medarbejderne anvender deres nye viden i deres daglige praksis. 1 5 I hvilken grad vurderer du, at du som leder er lykkes med at understøtte medarbejdernes anvendelse af nyerhvervede kompetencer? I hvilken grad oplever du, at rammerne har været tilstede for, at medarbejdere har kunnet orientere sig om, hvad der findes af muligheder for kompetenceudvikling under Kompetenceudviklingsplanen? 3,00 3,00 3,00 2, Både funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) og Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) vurderer at de i middel grad er lykkes med at understøtte medarbejdernes anvendelse af deres nyerhvervede kompetencer. Funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) vurderer at rammerne i mindre- til middel grad har været til stede for, at medarbejderne har kunne orientere sig om, hvad der findes af muligheder under Kompetenceudviklingsplanen. Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) (3 besvarelser) Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) (4 besvarelser) Note: I spørgeskemaet er der anvendt en likert-skala fra = Slet ikke 2 = I mindre grad 3 = Både og 4 = I nogen grad 5 = I høj grad. OBS: Der gøres opmærksom på, at ovenstående gennemsnit er baseret på et relativt spinkelt datagrundlag, da kun henholdsvis 3 funktionsledere og/eller afdelingssygeplejersker i dag/døgnafsnit og 4 i ambulatorie har besvaret spørgeskemaet. Side 23 af 41 Side 23 af 41

25 FIGUR 3: BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN Nedenfor ses i hvilken grad funktionsledere og afdelingssygeplejersker i henholdsvis Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) og Børneog ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) gennemsnitligt oplever, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet en positiv ændring i de nedenfor listede udsagn. Bedre arbejdsgange (ift. forebyggelse af tvang og deeskalering) Konkrete redskaber til at arbejde forebyggende i forhold til konflikter Bedre inddragelse af - og kommunikation med - patienter 4,33 3,25 4,00 3,75 3,67 3,50 Af de 14 udsagn oplevelse det af funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit), at kompetenceudviklingsplanen har været mest understøttende i forhold til en positiv ændring i Bedre arbejdsgange (ift. Forebyggelse af tvang og deeskalering). Dette står i kontrast til den gennemsnitlige besvarelse hos Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie). Funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) vurderer, at kompetenceudviklingsplanen i nogen grad har givet konkrete redskaber til at arbejde forebyggende i forhold til konflikter. Alternative handlemuligheder end tvang 3,67 3,50 Øget medarbejder-refleksion over egen praksis Mere positiv presse 3,33 3,33 4,00 4,00 Funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) oplever, at kompetenceudviklingsplanen har været mest understøttende i forhold til en positiv ændring i Øget medarbejder-refleksion over egen praksis og Mere positiv presse vurderet på baggrund fra de 14 udsagn. Et bedre internt samarbejde 3,33 3,75 En mere faglig funderet løsning af kerneopgaven 3,33 3,50 Øget medarbejdermotivation Bedre inddragelse af - og kommunikation med - pårørende 3,00 3,75 3,00 3,25 Især funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) synes at have oplevet, at kompetenceudviklingsplanen har bidraget med en positiv understøttelse af Øget medarbejdermotivation. Et bedre eksternt samarbejde (forstået som samarbejdet med andre afsnit eller afdelinger i sygehuset m.m.) 3,00 3,00 Et bedre tværfagligt samarbejde 3,00 2,75 Et bedre arbejdsmiljø Et bedre eksternt samarbejde (forstået som samarbejdet med kommunerne, alment praktiserende læger og de somatiske sygehuse m.m.) 2,67 3,25 2,00 2, Af de 14 udsagn oplevelse det i mindste grad, at kompetenceudviklingsplanen har understøttet en positiv ændring i Et bedre eksternt samarbejde (forstået som samarbejdet med kommuner, alment praktiserende læger og de somatiske sygehuse m.m.). Dette gør sig gældende for begge grupper. Børne- og ungdomspsykiatrien (Dag-/døgnafsnit) (3 besvarelser) Børne- og ungdomspsykiatrien (Ambulatorie) (4 besvarelser) Note: I spørgeskemaet er der anvendt en likert-skala fra = Slet ikke 2 = I mindre grad 3 = Både og 4 = I nogen grad 5 = I høj grad. OBS: Der gøres opmærksom på, at ovenstående gennemsnit er baseret på et relativt spinkelt datagrundlag, da kun henholdsvis 3 funktionsledere og/eller afdelingssygeplejersker i dag/døgnafsnit og 4 i ambulatorie har besvaret spørgeskemaet. Side 24 af 41 Side 24 af 41

26 ALMENPSYKIATRIEN ALMENPSYKIATRIEN: AMBULANT/LOKALPSYKIATRIEN Det følgende afsnit er skrevet på baggrund af data indsamlet i lokalpsykiatriske tilbud i almenpsykiatrien. Der er gennemført i alt 2 casebesøg på to forskellige lokaliteter og på disse er gennemført interview med 12 forskellige medarbejdere. Afsnittet er, ligesom de øvrige, delt op i de 5 evalueringsspørgsmål og vil således besvare disse ud fra det almen/lokalpsykiatriske perspektiv. EFFEKTER AF KOMPETENCEUDVIKLING OG FORKLARINGER AF, HVAD DER VIRKER En generel og overordnet pointe, som udtrykkes på tværs af flere medarbejdere, går på, at pejlemærket i ambulant psykiatri har været at blive kompetenceudviklet ind i, hvad der giver mening i forhold til hverdagen i lokalpsykiatrien. Her er tvang hos mange et fjernt begreb, idet der ikke forekommer tvangsanvendelse i forbindelse med de forskellige lokalpsykiatriske tilbud og aktiviteter. Dermed er italesættelsen om nedbringelse af tvang ikke i samme grad relevant i lokalpsykiatrien, sammenlignet med eksempelvis senge- og døgnafsnit. En del af vores patienter er også i sengeafsnittene fra tid til anden, og her er de nogle gange underlagt tvang. Det er den berøring mine medarbejdere har med det: tvang på afstand. (Funktionsleder) I det lokalpsykiatriske perspektiv bliver det dermed forebyggelse af situationer, der potentielt kan lede patienter tættere på tvang, der bliver omdrejningspunktet. Dermed bliver kompetencerne hos lokalpsykiatrien anvendt til at undgå at patienterne ender med at blive indlagt på sengeafsnit, og i sidste ende potentielt bliver underlagt tvang. Ind i denne forståelsesramme har de kurser, der eksempelvis handler om en bestemt behandlingsform, diagnosticering eller terapimetode, været de mest relevante og derfor også de mest opsøgte i lokalpsykiatrisk regi. Det er blandt andet de kognitive kurser, kurser om gruppebehandling og efteruddannelse i diagnostik og psykopatologi. Herom siges: Der har været meget positiv opbakning til blandt andet de kognitive kurser og gruppebehandlingskursus. Folk har været her mange år som gruppebehandlere uden at være fagligt uddannet i det. Så det har været fedt at få bygget på der. (Funktionsleder) Her berøres samme pointe som også blandt andet afsnittet om det ledelsesmæssige perspektiv har understreget, nemlig at Kompetenceudviklingsplanen blandt andet er lykkes med at bidrage med et fagligt ophæng til medarbejderens eksisterende kompetencer. Deltagelse på kurserne har således givet en faglig rygdækning og et fagligt brush-up, som mange udtrykker sig positivt om. En anden meget væsentlig betragtning i denne sammenhæng, og i det lokalpsykiatriske perspektiv, handler om kontekstafhængig undervisning og vigtigheden heraf. Det bliver i flere tilfælde tydeligt for medarbejderne i Side 25 af 41

27 lokalpsykiatrien, at de metoder, som i høj grad opleves som relevante og brugbare på døgn- og sengeafsnit, slet ikke på samme måde vurderes omsættelige og relevante i lokalpsykiatrien. En siger: Vi har forsøgt at implementere Safewards, men der blev ikke taget så meget imod det. Mange synes heller ikke, at det var så relevant i forhold til vores arbejde sammenlignet med sengeafsnit, fordi vi når ikke derud. Vi fanger det inden, eller er ikke en del af det. (Sygeplejerske) Dermed bliver det en væsentlig pointe, at indsatsen for at arbejde med kompetenceudvikling på tværs og retorikken om, at alle medarbejdere på psykiatrisygehuset i fællesskab skal deltage på lige fod i reducering af tvang, bør stå overfor pointen om, at kursusindhold og daglig praksis bør være tæt forbundet. Når man sender så mange igennem det maskineri, så bør man tænkte på, hvad der giver mening. Vi har minimalt med tvang at gøre, og vi er udekørende. Der kunne med fordel for os have været noget med i Kompetenceudviklingsplanen om tryghed i udekørsler, risikovurderinger. Skulle jeg tænke i tvang, så kunne det have været interessant at have noget om åbne sengepladser og samarbejdet med afdelingerne. (Sygeplejerske) Og en anden supplerer: Man kan ikke sætte folk sammen på kursus på den måde, uden at det er spild af nogens tid. Hvis man skulle tænke det forfra: så kommer det for os helt an på, hvad det står på skuldrene af. Og står det på skuldrene af tvang, så er det måske knap så relevant for os. (Læge) Samme pointe udtrykkes også helt specifikt i forhold til ergoterapeut-fagligheden. Som rapportens øvrige afsnit også påpeger, er eksempelvis sanseintegration og sanseprofiler et rigtig godt redskab i reduceringen af tvang på døgn- og sengeafsnit, men opleves ikke på samme måde relevante for ergoterapeuter ansat i lokalpsykiatrien. Her beskrives, hvordan det ergoterapeutiske arbejde i højere grad består i at arbejde sammen med patienterne om at overskue og løse hverdagsaktiviteter og aldrig handler om konfliktnedtrapning eller deeskalerende sansestimulering. Dermed forklares det, at kurset der har været direkte anvendelige i egen praksis opleves mest værdifulde, hvor et kursus om PTSD angives som eksempel på et sådant. Opsummerende peger evalueringen således på, at de specifikke metodekurser og inspirationskurserne har været gode og relevante i lokalpsykiatrisk regi, mens den egentlig deeskalering og konflikthåndtering ikke er oplevet så relevant. Særligt deeskaleringskurset synes for medarbejderne i lokalpsykiatrien at ramme ved siden af, idet det primært var møntet på sengeafsnittene. Samtidig forklarer flere, at det lå under den erfarne medarbejders niveau. MEDARBEJDERNES OPLEVELSER AF ET HØJERE KOMPETENCENIVEAU En generel betragtning i forhold til oplevelsen af et højere kompetenceniveau, knytter an til pointerne i det foregående afsnit, nemlig at Kompetenceudviklingsplanen har bidraget til et kompetenceløft i forhold til indsigt i specifikke psykiske lidelser og behandlings- og terapiformer, men i mindre grad har bidraget med redskaber og værktøjer til nedbringelse af tvang simpelthen fordi der ikke opleves at være et behov herfor i lokalpsykiatrien. Herom siger en: Side 26 af 41

28 [Har du kunnet mærke på de andre faggrupper, at de er blevet kompetenceløftet?] Ja, det kan jeg godt i et bredt spekter. Ikke specifikt i forhold til tvang, for det er ikke så relevant for os. Men jeg synes bestemt jeg kan mærke, at forskellige af mine kollegaer kommer hjem fra kurser med noget relevant i forhold til den behandling, vi laver her. (Læge) Citatet peger på, at den dimension af kompetenceudvikling, der handler om at synliggøre egne nye kompetencer ved at bringe dem i anvendelse, lykkes i det lokalpsykiatriske regi. En forklaring herop opleves at være, at der har været mulighed for at opsøge de forskellige kurser og indsatser via plan2learn-portalen, hvormed det er blevet muligt for den enkelte medarbejder at udvælge og deltage på kurser, der vurderes meningsfulde for den enkelte. For os betyder det rigtig meget, at vi selv kan gå ind og kigge på, hvad der passer for os og sortere lidt i, hvad der er relevant for os. Og jeg synes egentlig, at det har givet mig en bredere uddannelse i forhold til det, jeg laver i det her job. Det har haft stor betydning, at vi er af sted på det, som vi har interesse for. (Social- og sundhedsassistent) At have en tæt kobling mellem daglig praksis, specifikke arbejdsopgaver, den enkeltes interesser og prioritering af kompetenceudvikling, bliver dermed et understøttende element for opbygningen af et højere kompetenceniveau og en bredere uddannelse. En anden understøttende faktor opleves at være, når to eller flere medarbejdere følges af sted på kurser. Det giver en unik mulighed for efterbearbejdning og for at sætte det specifikke kursusindhold i anvendelse. En generel skelnen, der dukker op flere steder i forbindelse med afdækning af Kompetenceudviklingsplanens relevans, går på den erfarne og den knapt så erfarne medarbejdere og de forskellige behov, som findes i disse grupper. Flere udtrykker, at der generelt er meget lidt udskiftning blandt medarbejderne i lokalpsykiatrien, hvorfor mange af dem har mange års erfaring. For disse opleves ny forskning og viden at have stor interesse og i perspektivet om et højere kompetenceniveau udtrykker flere, at konferencer og kurser, som præsenterer den nyeste forskning, i høj grad er vejen at gå for at styrke den erfarne medarbejders kompetenceniveau særligt i lokal- og ambulantpsykiatrien. DEN OPNÅEDE KULTURÆNDRING IFT. ANVENDELSEN AF TVANG Der er generelt stor enighed om, at der de senere år og dermed også sideløbende med Kompetenceudviklingsplanen er blevet et markant større fokus på tvang og en anden opmærksomhed på det, hvilket opleves at være en forandring af kulturen i psykiatrisygehuset generelt. Flere udtrykker i samme forbindelse, at der ikke kan komme for meget fokus på tvang, dog kan det tippe i flere retning og særligt en retning bør der udvises påpasselighed overfor. En psykolog udtrykker helt specifikt, hvad det massive fokus kan have af betydning i visse situationer. Jeg synes, at jeg er stødt på nogle gange, at der har været et oplevet pres hos personalet om, at de i hvert fald ikke måtte lægge patienten i bælte, og hvor jeg godt nogle gange i forbindelse med en debriefing kan tænke, at det måske havde været det bedste i den situation. På den måde kan det godt være et tveægget sværd. Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er fokus på det, men der er også den anden side af det. (Psykolog) I samme forbindelse bliver det pointeret, at medarbejderne i høj grad opleves at være motiverede for at lære metoder, der kan træde forud for tvang, hvormed den analytiske pointe bliver, at det massive tvangsfokus skal finde sit leje; som Side 27 af 41

29 motiverende for at afprøve andre metoder, men ikke som en stopklods i de tilfælde, hvor eksempelvis en bæltefiksering er velovervejet og fundet nødvendig. En anden relevant retorisk pointe i forhold til oplevelsen af en kulturel udvikling udtrykkes ved forklaringen af, at patienter nu i højere grad får hjælp frem for straf. Kulturændringen indeholder dermed dels en langt større opmærksomhed og et fokus på tvang, et ønske om at lære nye kompetencer, som kan træde forud for tvang og en retorik, som går på ikke at straffe patienter, men hjælpe dem. En væsentlig betragtning i forlængelse heraf giver et bud på, hvordan det er lykkedes at påbegynde en kulturforandring. En siger: Jeg var meget positivt overrasket over at komme på kursus! Vi er ikke i kontakt med tvang, men vi hører det selvfølgelig. Og det er virkelig positivt, at vi også tænkes med ind i Kompetenceudviklingsplanen. Jeg har haft meget gavn af at lære lidt om deeskalering i forhold til at tage telefonen eller sidde i skranken. (Lægesekretær) Den brede fundering og at alle medarbejdergrupper er tænkt med ind i Kompetenceudviklingsplanen, udledes således som et bud på, hvordan det er lykkes at påbegynde en kulturforandring. BEDRE PATIENTFORLØB OG PÅVIRKNINGEN PÅ PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDET I forhold til samarbejdet og inddragelsen af patienter og pårørende, udtrykkes særligt to forskellige udviklingstendenser. Det ene handler om, at de pårørende i højere grad end tidligere er i fokus. De inviteres til undervisning og der er opsøgende team, der tilbyder psykoedukation for både patienter og pårørende. Der spores stor for dette og et endnu ikke fuldt indfriet potentiale. Medarbejder har stor tro på, at pårørende gennem viden om psykisk sygdom og måder at håndtere den på, kan blive en endnu mere understøttende faktor for behandlingen og dermed tilføje et vigtigt led i behandlingskæden. Den anden udviklingstendens knytter sig til patientsynet. Herom siger en: Det er et mere ligeværdigt forhold mellem patient og personale. Det er meget mere diskussionsagtigt. Jeg kan give forslag til, hvordan jeg synes behandlingen skal gribes an, og hvad den skal indeholde. Men det er deres valg, om de tager imod det eller ej. Og det respekterer jeg. (Læge) Flere andre berører samme pointe og en nuancerer ved at påpege, hvordan den gode relation i høj grad er i fokus og er vigtig. Opnås en god og tillidsfuld relation mellem patient og personale, vil det på en anden måde være muligt for personalet at møde patienten i de frustrationer, der kan opstå. Dette eksempelvis ved at anvende den viden, patienterne selv har bidrage med og hvordan de bedst hjælpes. LEDERENES EVNE TIL AT BRINGE MEDARBEJDERNES KOMPETENCER I SPIL Langt størstedelen af funktionslederne udtrykker sig positivt om Kompetenceudviklingsplanens fokus på at klæde lederne på til at sætte nye medarbejderkompetencer i spil. Dette fokus har blandt andet udmøntet sig i, at lederne forventningsafstemmer med medarbejderne inden de tager af sted på kursus. Vi har en stående aftale om, at man deler erfaringer i huset, når man har været på kursus. Vi deler det på fællesfora og på teammøder og på behandlingskonference. Det er en klar forventningsafstemning, at man er afsted for husets skyld og patienternes Side 28 af 41

30 bedste. Jeg har så en opgave i at opstille forholdene til, at der kan prøves af. (Funktionsleder) At udtrykke en forventning om, at medarbejderne kommer hjem og selv bidrager til at udbrede viden blandt kollegaer, opleves at have været en vellykket strategi. Dette særligt i kombination med at særlige mødefora og teammøder bliver rammen om udveksling og deling af viden. Flere ledere udtrykker også positive meninger om de konkrete seminarer om, hvordan de bedst hjælper medarbejderne til at omsætte nye kompetencer. En siger: Vi var afsted på seminar nogle stykker om det her med, hvordan vi hjælper medarbejderne til at omsætte. Der var så opfølgning med en leder-konsulent, der kom og kørte sparring. Særligt det efterfølgende sparringsforløb har været godt, synes jeg. (Funktionsleder) Dermed fremstiller evalueringen dels et bud på, hvordan den ledelsesmæssige rammesætning af vidensdeling kan gribes an, ligesom den understreger, at det har været positivt med et specifikt fokus på at understøtte lederne i deres opgave med at understøtte medarbejderne. ALMENPSYKIATRIEN: SENGE/DØGNAFSNIT Det følgende afsnit handler om Kompetenceudviklingsplanen i de almenpsykiatriske sengeafsnits perspektiv. Der er gennemført i alt 4 casebesøg på 4 forskellige almenpsykiatriske sengeafsnit i Region Syddanmark og i forbindelse hermed er der lavet interviews med i alt 14 medarbejdere. EFFEKTER AF KOMPETENCEUDVIKLING OG FORKLARINGER AF, HVAD DER VIRKER En væsentlig kontekst at forstå i forhold til vurdering af effekten af kompetenceudviklingsindsatserne i senge/døgnregi i almenpsykiatrien er, at de er grebet meget varierende omfang. Dette både hvad angår antallet af medarbejdere, der har været af sted og hvor mange forskellige kurser, der har været sendt medarbejdere af sted på. Nogle afsnit beskriver således en stor udnyttelsesgrad, mens andre udtrykker dels usikkerheds i forhold til, hvilke muligheder de faktisk har haft samt hvordan de er anvendt. Det viser sig gennem evalueringen, at særligt på de afsnit, hvor der er sket udskiftning i ledelsen eller hvor der har været en del udskiftning blandt personalet, har det været vanskeligt at få udnyttet Kompetenceudviklingsplanen i den ønskede grad. På disse afsnit har der været et meget stærkere fokus på drift, og at få denne etableret trods skift blandt personale og i ledelse. På afsnit, hvor både ledelse og størstedelen af medarbejderne har været ansat længe, har man derimod udnyttet mange af de tilbud, som Kompetenceudviklingsplanen indeholder og dermed også oplevet langt flere effekter. Vurderingen er, at dette skyldes, at en sammentømret medarbejdergruppe giver et andet kulturelt overskud, en anden modenhed og dermed en anden udviklingslyst. Med ovenstående in mente, vil det følgende tage udgangspunkt i de fremkomne effektforklaringer og medarbejdernes og funktionslederne vurdering af, hvad det er, der virker Effektforklaringerne stammer således fra primært fra de afsnit, hvor der i størst grad opleves at have været effekter. Dog påpeges først og fremmest på en anbefaling om opmærksomhed på mere ensartet udnyttelse af kompetenceudviklingstilbud fremadrettet. En helt konkret effektforklaring og beskrivelse af, hvad der har virket, handler om at bruge forhåndstilkendegivelserne som dialogredskab sammen med patienterne. Denne måde at gribe en indlæggelse an på er ikke en direkte konsekvens af Kompetenceudviklingsplanen, men indholdet af de enkelte aftaler med patienterne trækkes i høj grad fra kurserne i særligt sanseintegration, deeskalering og Safewards. En siger: Side 29 af 41

31 Vi laver aftaler med patienten, når de er i stand til det. Måske er det ikke lige den første dag af indlæggelsen, men når de falder lidt til ro. Det handler om at lægge en plan med patienten om at håndtere aggression inden den kommer. De aftaler fungerer fantastisk godt. (Funktionsleder) Og en anden supplerer: Vi laver konkret forventningsafstemning med patienter, når de kommer. Som en del af forhåndstilkendegivelsen. Hvis de har oplevet tvang før, så bliver forventningsafstemningen anvendelig i forhold til at lave aftale og have dialog med patienter om, hvordan vi sammen kan gribe det bedre an en anden gang, så aggressioner ikke bliver til tvang. Det etiske og det medmenneskelige bliver der sat ord på. Og så kan det eksempelvis være at vi finder frem til at skrive, at en chilikugle virker godt for XX [navn på patient, red.]. (Sygeplejerske) Der tales således i meget rosende vendinger om tilgangen med at have dialog med patienterne om, hvordan de gerne vil have at indlæggelserne skal fungere, hvad de bryder sig om eller ikke bryder sig om, og om der er helt specifikke eksempelvis sansestimuli, der virker beroligende eller stimulerende for den enkelte. I forlængelse heraf fremstilles ligeledes et perspektiv, der handler om, at det enkelte afsnit har en vigtig opgave i fællesskab at prioritere og oversætte Kompetenceudviklingsplanen ind i den virkelighed og de forhold, som gør sig gældende det enkelte sted. Fokus på tvang og Kompetenceudviklingsplanen har betydet, at der er udviklet metoder og måder at gøre det på her som passer til her på afsnittet. Det skaber anden arbejdsglæde og anden oplevelse af at være her. (Sygeplejerske) Denne proces med at få udbyttet af Kompetenceudviklingsplanen oversat ind i det enkelte afsnit opleves at være langt nogle steder, mens det andre steder ikke så langt. Et perspektiv fra et afsnit, der er langt i processen, går på at det opleves som helt væsentligt, at nye kompetencer og måder at gribe ting an på italesættes blandt medarbejderne og lederne. Dette gøres ved at være i diskussionerne og stille spørgsmålstegn ved praksis, idet det forklares at muliggøre at tænke ud af boksen og afprøve nye ting. Den oplevede udvikling handler dermed i høj grad om at stille skarpt på det metodiske, men at et mindst ligeså vigtigt at bringe i anvendelse ved at tale, turde og måske også fra tid til anden tænke lidt ud af boksen. Og netop italesættelse af at turde tænke ud af boksen, udtrykkes at mange forskellige medarbejdere i forbindelse med forklaringerne på, hvornår tvang forebygges eller reduceres. I samme forbindelse peger rigtig mange på teknikker fra fysioterapien og ergoterapien som brugbare, og dermed bliver det ligeledes en anbefaling, at alle medarbejdergrupper skal introduceres til arbejdet med kropslig og sanselige stimuli, så afsnittene i fællesskab kan tænke ud af boksen. MEDARBEJDERNES OPLEVELSER AF ET HØJERE KOMPETENCENIVEAU Der opleves at være enig om, at medarbejderne gennem Kompetenceudviklingsplanen har opnået et højere kompetenceniveau, nogle ved at få nye kompetencer og nogle ved at få genaktiveret fokus på allerede kendte. Dog er det også i denne forbindelse en pointe, at Kompetenceudviklingsplanen er grebet forskelligt på tværs af lokaliteter og afsnit. Således findes både forklaringer om en meget omfattende udnyttelse af kompetencemidlerne, mens andre forklarer, at de ikke oplever at have udnyttet den mulighed, som Kompetenceudviklingen har bidraget med. Side 30 af 41

32 Evalueringen rammesætter flere forskellige konkrete pointer i forhold til særlige faggruppers udnytte af kompetenceudvikling, hvor det eksempelvis forklares at alle ergo er i et afnist har været på kursus i at lave sanseprofiler, hvilket har været meget meningsfuldt. Det har skabt øget systematik, ligesom ansættelsen af ergoe er med specifikt fokus på tvang har understøttet. Også sygeplejersker fortæller om nye konkrete metoder, eksempelvis at bruge ball stick massage, og at der generelt opleves at være flere forskellige veje at gå, hvor medicin er en vej, og hvor der nu er en oplevelse af at der er flere andre veje at gå. Ergoterapien har således vundet indpas på en anden måde og metoderne heri og blevet en mere fastforankret del af arbejdet med de psykiatriske patienter. Ifølge det ene citat, er denne udvikling i høj grad understøttet af ansættelsen af en ergoterapeut for kompetencemidlerne. En anden interessant pointe i relation til oplevelsen af bedre metodeberedskab beskrives af en medarbejder således: Jeg hører nogle snakke om, at de har lagt en plan for at få håndteret en vild og udadreagerende kvinde med borderline. De har lagt en plan og en siger: jeg kan næsten ikke vente til, at hun kommer igen. Det der med at skulle afprøve planen, det glædede de sig nærmest helt til. Issue et er, at man får flyttet at man er træt af, at hun kommer og erstattet med en lyst til at afprøve, om planen kan hjælpe. Glæden ved patienten er vokset, fordi man nu skal samarbejde med patienten om planen. (Funktionsleder) At have en velfunderet og omfattende metodisk værktøjskasse, som bringes i spil i forbindelse med dialog med patienten om behandling, bringer ifølge citatet en arbejdsglæde og en motivation. Dette opleves som en meget positiv sidegevinst i forhold til indsatsen med at styrke medarbejdernes kompetencer. I forlængelse heraf peges på en oplevelse af stort mod på at tænke udenfor boksen og afprøve tilgange og metoder til - og sammen med - forskellige patienter. I relation til ovenstående, fremkommer også flere forskellige bud på, hvad der virker understøttende for en god integration og omsætning af ny viden. Et af disse handler om, så vidt muligt, at sende to eller flere medarbejdere af sted på kursus sammen. Et andet handler om at italesætte medarbejdere, der har været på bestemt kursus, som eksperter. Et godt eksempel er Safewards Champions. Medarbejderne viser kæmpe engagement. Alle vil gerne af sted og lære nyt og blive champions eller eksperter. De er langt fra mættet. (Funktionsleder) Afslutningsvist fremstilles et ønske om et fremtidigt mere specifikt kursusudbud, der knytter sig til helt bestemte patientgrupper eller til konteksterne i de forskellige afsnit findes der eksempelvis retspsykiatriske patienter eller ej. Et eksempel er et ønske om kompetenceudvikling i stemmehøring. DEN OPNÅEDE KULTURÆNDRING I FORHOLD TIL ANVENDELSEN AF TVANG En gennemgående pointe i forhold til oplevelsen af en kulturel ændring er, at den i sit fundament består af en overbevisning om, at de patienter, der kan opføre sig ordentligt, de gør det. Dermed handler arbejdet med tvangsforebyggelse nu mere end tidligere om at forstå sin egen rolle i forhold til patienten. Det forklares således, at der er en ny forståelse på vej, der gør op med et patientsyn, som tillægger patienten en slags skyld for dårlig opførsel. I samme forbindelse pointeres det, at der opleves at være forskel på, hvordan henholdsvis nye Side 31 af 41

33 og mere erfarne medarbejdere griber det forandrede patientsyn og den kulturelle forandring, der ligger heri. En ny kultur bæres således i høj grad af og i den enkelte medarbejder. En funktionsleder udtrykker samme pointe: Vi har en god kernegruppe bestående af sygeplejersker og ergo er, som har dannet en kultur, der hedder selvfølgelig ikke tvang. De har trukket læsset i den grad, så man finder ikke en på afsnittet, som ikke synes, at det her er vigtigt. Den kernegrubbe er blevet specialsygeplejerske og så har vores ergo fået rigtig mange af de kurser, der har været udbudt. (Funktionsleder) En kernegruppe af medarbejdere, der har opsøgt en lang række af Kompetenceudviklingsplanens tilbud, opleves dermed som værende de primære bærere af en ny kultur. I denne pointe stilles der således også skarpt på, hvorledes Kompetenceudviklingsplanen spiller en rolle i forhold til en kulturændring. Fra flere medarbejdere fra forskellige afsnit lyder det dog også, at modenheden i forhold til en kulturændring er varierende. Et niveau heraf knytter sig til de forskellige faggrupper. Kulturen omkring anvendelse af tvang har flyttet sig. Mange af de patienter, som vi ser her, har ofte en adfærd, hvor man førhen tænkte, at der ikke var andet at gøre end at give medicin. Men nu er der sket en kulturforandring. Vi tænker i andre baner. Men der støder vi nogle gange hovederne lidt sammen med lægerne, fordi lægerne ikke tænker på samme måde i alternativer til den beroligende medicin for eksempel. (Sygeplejerske) Et andet niveau knytter sig til modenheden i forhold til at modtage og integrere en ny medarbejder, som er ansat for kompetencemidlerne og for at nedbringe tvang. Jeg blev ansat til nedbringelsen af tvang. Jeg fornemmer lidt, at de andre ikke helt ved, at jeg er ansat til det. Jeg bruger meget tid på at spørge de andre medarbejdere, om jeg ikke skal prøve med ball stick først. Jeg skal gøre meget opmærksom på mig selv. (Fysioterapeut) Citatet peger på, at der således visse steder fortsat er uforløst potentiale i forhold til at integrere de medarbejdere og tilgange, som Kompetenceudviklingsplanen og midlerne hertil har bidraget med. Der ses i den forbindelse en sammenhæng mellem en manglende modenhed, hvor meget det pågældende afsnit har gjort brug af Kompetenceudviklingsaktiviteterne og hvor længe funktionslederen har været ansat. Særligt på de afsnit, hvor funktionslederen er ansat et godt stykke ind i forløbet med Kompetenceudviklingsplanen, spores en udfordring med at få udnyttet planens fulde potentiale. BEDRE PATIENTFORLØB OG PÅVIRKNINGEN PÅ PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDET En gennemgående og overordnet pointe, der knytter sig til medarbejdernes oplevelse af samarbejdet med både patienter og pårørende, går på, at det er blevet en helt naturlig del af patientsamarbejdet at indlede en dialog og at spørge patienten: hvordan kan jeg hjælpe dig? Der er sket meget de sidste år der er helt klart kommet et andet fokus på patientinddragelse og dialog. Der er plads til forbedringer, men det går virkelig godt. (Social- og sundhedsassistent) Side 32 af 41

34 Samtalen, dialogen og viljen til at lytte til patientens eget bud på, hvad der er virksomt, understreges som hovedelementer i en forandret tilgang til patientsamarbejdet. Disse elementer er ikke direkte udledt af Kompetenceudviklingsplanen, men modenheden til at implementere dem, opleves i høj grad at stamme fra det kompetenceløft, som planen har bidraget til. Det vurderes fra flere forskellige medarbejdere at have en positiv effekt, at de pårørende på forskellige måder inviteres indenfor i psykiatrien. Dette ikke blot i forbindelse med indlæggelse eller udskrivelse af deres syge familiemedlemmer, men også til eksempelvis forfatterarrangementer eller undervisning. Der udtrykkes dog fortsat plads til forbedring i forhold til særligt inddragelse af pårørende i den langsigtede behandling af patienterne. En udvikling er undervejs, og kan med stor fordel understøttes fremadrettet. En siger: Inddragelse af pårørende er noget af det, jeg brænder allermest for. De er en ofte overset ressource. Vi bliver mere og mere bevidste om, at de er der. Jeg tænker, at det er noget, vi er meget opmærksomme på. De kommer med så meget viden om patienten, som patienten måske har svært ved at sætte ord på. De kan også være en stor støtte for patienten efter udskrivelse. (Social- og sundhedsassistent) De pårørendes viden om patienten og det sygdomsforløb, som vedkommende har været igennem, kan dermed blive af stor betydning for både det psykiatriske personales forståelse af den enkelte patient, dermed også behandlingen undervejs i indlæggelsen og i sidste ende også efter udskrivelse. Igen opleves, at specifikke medarbejderes interesse og engagement i forhold til en indsats med eksempelvis pårørendeinddragelse bliver den primære katalysator. Kompetenceudviklingsplanen opleves ikke at have haft en specifik betydning i forhold til arbejdet med at styrke samarbejde med og inddrage de pårørende, men dog som en del af en mere generel kulturforandring. LEDERENES EVNE TIL AT BRINGE MEDARBEJDERNES KOMPETENCER I SPIL I almenpsykiatriens senge/døgnafsnit spores en stor opmærksomhed hos lederne i forhold til deres rolle som rammesættere og katalysatorer for at medarbejderne anvender de kompetencer de har til at reducere tvang. Ligeledes peger mange medarbejdere på, at de oplever lederens opbakning som nødvendig. På tværs af begge informantgrupper peges på forskellige ting, der understøtter, at lederen indtræder i den rolle, som der er brug for. En af disse handler om at udvise tillid og åbenhed i forhold til, at personalet bringer nye metoder i spil. En anden handler om at lederen rammesætter og prioriterer tid til, at medarbejderne videndeler med hinanden, mens en tredje pointe knytter sig til lederens mere overordnede ledelsesstil. Det bedste man kan gøre er at italesætte tingene og anerkende sit personale. Det er vigtigt, at man har mod til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør. Der skal jeg vise vejen. (Funktionsleder) Slutteligt pointerer en leder, at der fra hendes perspektiv med fordel kunne have været arbejdet med forskellige spor i kompetenceudviklingsplanen, eksempelvis med særlige foki på at sanse, kommunikation, samarbejde og miljøet i afdelingen. Dette ville have været en stor hjælp i forhold til udvælgelse og prioritering blandt Kompetenceudviklingsplanens udbud. Side 33 af 41

35 ALMENPSYKIATRIEN - FUNKTIONSLEDERENES OG AFDELINGSSYGEPLEJERSKERNES VURDERING I dette afsnit fremstilles funktionsledernes og afdelingssygeplejerskernes vurdering af Kompetenceudviklingsplanens bidrag til almenpsykiatrien gennem spørgeskema. For at give en nuanceret indsigt skelnes der mellem sengeafsnit og retspsykiatrien og ambulatorie, lokalpsykiatrien og administration, da berøringen med patienter på tværs af de afsnitstyper er meget forskellig. I figurerne nedenfor og på næste side ses fremvises oplevelsen af Kompetenceudviklingsplanens bidrag til medarbejdernes kompetenceniveau- og anvendelse, deres vurdering af rammerne for kompetenceudvikling, og deres vurdering af, i hvilken grad og hvordan kompetenceudviklingsplanen har bidraget. FIGUR 4: ALMENPSYKIATRIEN Nedenfor ses hvordan funktionsledere og afdelingssygeplejersker i henholdsvis Almenpsykiatrien (sengeafsnit og retspsykiatrien) og Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien og administration) gennemsnitligt svarer på de listede spørgsmål. I hvilken grad oplever du, at kompetenceudviklingsplanen har styrket medarbejdernes generelle kompetenceniveau? I hvilken grad oplever du, at medarbejderne har tilegnet sig ny og brugbar viden som følge af Kompetenceudviklingsplanen? I hvilken grad oplever du, at medarbejderne anvender deres nye viden i deres daglige praksis? 3,69 4,00 3,56 4,20 3,44 3, Funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (sengeafsnit og retspsykiatrien) oplever i middel- til i nogen grad, at kompetenceudviklingsplanen har styrket medarbejdernes gennerelle kompetenceniveau. Funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien, og administration) oplever i nogen- til i høj grad, at medarbejderne har tilegnet sig ny og brugbar viden som følge af kompetenceudviklingsplanen. For funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (sengeafsnit og retspsykiatrien) opleves det kun i middel- til i nogen grad. Især funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien, og administration) oplever, at medarbejderne anvender deres nye viden i deres daglige praksis. I hvilken grad vurderer du, at du som leder er lykkes med at understøtte medarbejdernes anvendelse af nyerhvervede kompetencer? I hvilken grad oplever du, at rammerne har været tilstede for, at medarbejdere har kunnet orientere sig om, hvad der findes af muligheder for kompetenceudvikling under Kompetenceudviklingsplanen? 3,63 3,60 3,06 3, Både funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (sengeafsnit og retspsykiatrien) og Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien, og administration) vurderer, at de i middel- til i nogen grad er lykkes med at understøtte medarbejdernes anvendelse af deres nyerhvervede kompetencer. Derudover vurderer funktionsledere og afdelingssygeplejersker i i begge grupper, at rammerne i middel grad har været til stede for, at medarbejderne har kunne orientere sig om, hvad der findes af muligheder under Kompetenceudviklingsplanen. Almenpsykiatrien (Sengeafsnit, retspsykiatrien) (16 besvarelser) Almenpsykiatrien (Ambulatorie, lokalpsykiatrien, administration) (10 besvarelser) Note: I spørgeskemaet er der anvendt en likert-skala fra = Slet ikke 2 = I mindre grad 3 = Både og 4 = I nogen grad 5 = I høj grad. Side 34 af af 41 41

36 FIGUR 5: ALMENPSYKIATRIEN Nedenfor ses i hvilken grad funktionsledere og afdelingssygeplejersker i henholdsvis Almenpsykiatrien (sengeafsnit og retspsykiatrien) og Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien og administration) gennemsnitligt oplever, at Kompetenceudviklingsplanen har understøttet en positiv ændring i de nedenfor listede udsagn. Øget medarbejder-refleksion over egen praksis 3,94 3,90 Af de 14 udsagn opleves det af funktionsledere og afdelingssygeplejersker Almenpsykiatrien (sengeafsnit og retspsykiatrien), at kompetenceudviklingsplanen har været mest understøttende i forhold til en positiv ændring i Øget medarbejder refleksion. En mere faglig funderet løsning af kerneopgaven Alternative handlemuligheder end tvang 3,75 4,10 3,63 3,60 Det opleves af funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien, og administration), at kompetenceudviklingsplanen har været mest understøttende i forhold til en positiv ændring i En mere faglig funderet løsning af kerneopgaven. Bedre inddragelse af - og kommunikation med - patienter Øget medarbejdermotivation 3,60 3,90 3,56 4,00 Især funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien, og administration) synes at have oplevet, at kompetenceudviklingsplanen har bidraget med en positiv understøttelse af Bedre inddragelse af- og kommunikation med patienter og Øget medarbejdermotivation. Bedre arbejdsgange (ift. forebyggelse af tvang og deeskalering) 3,50 3,40 Et bedre internt samarbejde 3,38 3,20 Konkrete redskaber til at arbejde forebyggende i forhold til konflikter 3,31 3,30 Et bedre arbejdsmiljø 3,31 3,30 Et bedre tværfagligt samarbejde Bedre inddragelse af - og kommunikation med - pårørende 3,31 3,90 3,13 3,80 Især funktionsledere og afdelingssygeplejersker i Almenpsykiatrien (ambulatorie, lokalpsykiatrien, og administration) vurderer, at kompetenceudviklingsplanen har bidraget med en positiv understøttelse af Et bedre tværfagligt samarbejde og Bedre inddragelse af- og kommunikation med pårørende. Et bedre eksternt samarbejde (forstået som samarbejdet med andre afsnit eller afdelinger i sygehuset m.m.) 2,94 3,10 Mere positiv presse Et bedre eksternt samarbejde (forstået som samarbejdet med kommunerne, alment praktiserende læger og de somatiske sygehuse m.m.) e 2,81 3,10 2,56 3, Af de 14 udsagn opleves det i den mindste grad, at kompetenceudviklingsplanen har understøttet en positiv ændring i Et bedre eksternt samarbejde (forstået som samarbejdet med kommuner, alment praktiserende læger og de somatiske sygehuse m.m.). Dette gør sig gældende for begge grupper af funktionsledere og afdelingssygeplejersker. Almenpsykiatrien (Sengeafsnit, retspsykiatrien) (16 besvarelser) Almenpsykiatrien (Ambulatorie, lokalpsykiatrien, administration) (10 besvarelser) Note: I spørgeskemaet er der anvendt en likert-skala fra = Slet ikke 2 = I mindre grad 3 = Både og 4 = I nogen grad 5 = I høj grad. Side Side af 41 42

37 ATT S PERSPEKTIV OPLEVELSEN AF KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN I ATT Det følgende afsnit beskriver oplevelsen af Kompetenceudviklingsplanen i ATT-regi. Der er gennemført et casebesøg på et ATT-afsnit og i den forbindelse er der lavet interview med 7 medarbejdere. EFFEKTER AF KOMPETENCEUDVIKLING OG FORKLARINGER AF, HVAD DER VIRKER Indledningsvist synes det relevant at pointere, at der blandt lederne på ATT sidder et medlem af videns- og kompetencerådet, der har haft en nuanceret indsigt i Kompetenceudviklingsplanen og dens indhold. En anden væsentlig kontekst, som gør sig gældende for ATT, er at der beskrives at have været en indledende proces i forbindelse med frigivelse af Kompetenceudviklingsplanen i forhold til, hvordan den bedst muligt kunne gribes og anvendes af de medarbejdere og til de arbejdsopgaver, der ligger i ATT-regi. Disse synes ikke på noget tidspunkt at have berøring med tvang. Herom siger en: Vi har snakket meget om hvordan det er vi arbejder med nedbringelse af tvang på ambulatorierne. Så vi har arbejdet meget med hvordan kan vi give vores behandlere metoder til at øge funktionsniveauet hos patienterne, så de ikke får brug for indlæggelse ved at give behandlerne metoder til at behandle de traumer, som patienterne her har været udsat for. Og dermed har der været forskel på hvad, fysioterapeuter, sygeplejerske, psykologer og læger har fået. (Funktionsleder) Der beskrives således en indledende oversættelse af Kompetenceudviklingsplanens muligheder ind i både den kontekst, de patientgrupper og de medarbejdergrupper, som er tilknyttet ATT og dermed rollen som tidlig forebyggende instans i forhold til tvang, Denne måde at gribe det an på, vurderes yderst positivt. Og der peges på særligt to primære effekter. Den ene knytter sig til ATT som arbejdsplads. Herom siger en: Jeg ved ikke om det er Kompetenceudviklingen alene, der spiller ind. Men i den periode har der netop været mulighed for at alle faggrupper kom af sted på kurser, som har bidraget positivt til stemningen og til oplevelsen af, at vi er en fagligt stærk afdeling. Det har betydning for trivsel og det at gå på arbejde. Det gode arbejdsmiljø har været stødt stigende. (Funktionsleder) Den anden knytter sig til den egentlig patientbehandling, hvor der opleves at være sket en forandring fra lær at leve med din sygdom og henimod en mere reel behandling af den. Dette perspektiv udfoldes nedenfor. Side 36 af 41

38 MEDARBEJDERNES OPLEVELSER AF ET HØJERE KOMPETENCENIVEAU Idet ATT har at gøre med patienter med traumer, torturoverlevere og PTSD-ramte, kræves helt specifikke metoder til håndtering heraf. Og netop behandlingen af disse patienttyper opleves at have flyttet sig. En siger: Psykologerne har fået meget inden for rammerne til specialisering. Vi er så specialiseret en afdeling, så vi er nødt til at gå en anden retning. Vi har fået meget til psykologerne fra Kompetenceudviklingsplanen. Hvis jeg skal sige noget i forhold til vores patientgruppe, som er en helt konkret ændring: de seneste 3 år er vi gået fra stabiliseringsbehandling til behandling af de traumer, de har. Det har vi ikke gjort før. Metoderne er også udviklet indenfor de seneste år: Prolonged Exposure Therapy og Narrativ Eksponeringsterapi. Det er vi blevet boostet på for kompetencemidlerne og det har ændret behandlingskonceptet. Vi udskriver patienter i dag, der har højere funktionsniveau i forhold til for 4 år siden. (Funktionsleder) Der beskrives således ret specifikke kompetenceløft hos blandt andet psykologerne, der har været årsag til en omlægning af behandlingsformerne. Det pointeres i forlængelse heraf, at udviklingen af patientbehandlingen, med udgangspunkt i nye metoder, antageligvis var sket alligevel, men at Kompetenceudviklingsplanen og midlerne har gjort det muligt at lave disse ændringer hurtigere og mere kvalificeret. Uden de her midler havde det ikke været muligt for os at lægge behandlingslinjen om så markant og i den fart. Det er noget andet at blive undervist af dem, der har forsket i metoderne. Og fordi vi alle kunne komme af sted, er det blevet et fokus vi alle har. (Psykolog) DEN OPNÅEDE KULTURÆNDRING I FORHOLD TIL ANVENDELSEN AF TVANG Fra ATT peges på, at den primære kulturændring i deres optik handler om at se sig selv som en del af et større system. At være af sted på forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter har således aktiveret en større bevidsthed om de øvrige instanser rundt om patienterne. Vi har helt sikkert fået en større bevidsthed om kommunikation med sygehus i forhold til indlæggelse, rolle for praktiserende læge og den slags. Så det er en kulturforandring, som handler om at få viden om, at vi er en del af et større system og skal kunne arbejde tæt sammen med hele systemet. Kompetenceudviklingsplanen har skubbet på noget og det har givet syn for sagen om, hvad foregår ude i psykiatrisygehuset. (Funktionsleder) Perspektivet beskrives ligeledes at gå den modsatte vej, nemlig at andre dele af psykiatrisygehuset ligeledes er blevet mere opmærksomme på ATT og det specialiserede arbejde, som udføres i deres regi. Idet tvang som metode og begreb ikke opleves som hverken anvendt eller vedkommende i regi af ATT, knytter kulturændringen sig ikke til tvang. BEDRE PATIENTFORLØB OG PÅVIRKNINGEN PÅ PATIENT- OG PÅRØRENDE SAMARBEJDET I forhold til et nyt patientsyn og et bedre behandlingsforløb for den enkelte patient, berøres samme pointe som i det foregående afsnit. En siger: Side 37 af 41

39 Kompetencemidlerne har hjulpet os til at lægge nyt perspektiv på vores patienter. Før handlede det meget om psykoedukation og nu er det klart mere traumebehandlingsforløb. Jeg kom på Prolonged Exposure-kursus i 2015 og siden har alle næsten et traumefokus. Langt flere oplever en væsentlig bedring hos patienten i forhold til det de gjorde før. Og dermed mindsker vi risiko for at tvang nogensinde vil opstå. (Psykolog) En omlægning i behandlingsindholdet har dermed som naturligt afledt konsekvens, at den konkrete behandling opleves at have bedre effekt. Dette som en direkte afledt konsekvens af kompetenceudvikling. LEDERENES EVNE TIL AT BRINGE MEDARBEJDERNES KOMPETENCER I SPIL Den mest gennemgående og væsentlige pointe i forhold til at få medarbejdernes nye viden bredt ud og bragt i spil på hele arbejdspladsen, handler om at indskrive allerede i kursusansøgningen, at der efter endt kompetenceudvikling findes en forventning om, at den enkelte medarbejder kommer tilbage og underviser. Dette både internt og ekstern for at sikre formidling og implementering. Et element i rammesætningen af at få nye kompetencer bragt til live handler således om en konkret rammesætning og forventning om videreformidling. Et andet har at gøre med møder på tværs i faggrupperne. Vi har arbejdet med det i faggrupperne også. Det giver god mening at bruge sanseintegration på sengeafsnit og vi kigger på, hvordan vi kan bruge det. Der får vi jo inspiration fra hinanden. På den måde arbejder vi systematisk med integration og forankring af det nye. (Afdelingsleder) Hos ATT spores således en nysgerrighed i forhold til, hvilke nye kompetencer og metoder, der fylder på andre afdelinger og afsnit og dernæst en lyst til at afprøve, hvorvidt og hvordan det kan give mening i ATT-regi. Side 38 af 41

40 PATIENTPERSPEKTIVET Der er i forbindelse med de gennemførte casebesøg lavet i alt tre patientinterviews, hvoraf de to patienter havde specifikke erfaringer med tvang i form af både medicinering og fiksering. I det følgende fremstilles patientperspektivet på tvang og i forlængelse deraf de to patienters oplevelse af, hvad der med fordel kan træde forud for eller i stedet for tvangsanvendelse. Patienterne havde ikke hverken viden om eller kendskab til Kompetenceudviklingsplanen, hvorfor afsnittet ikke forholder sig specifikt hertil. Fælles for de to patienter er, at de begge to beskriver fiksering som grænseoverskridende og forbundet med stort ubehag. Den ene siger: Det ønsker man ikke for sine fjender. (Patient) Hvorvidt fiksering i det lidt længere perspektiv, som en metode til at håndtere en ophidset og kaotisk situation, har været gavnligt, er de to dog ikke enige om. Den ene patient beskriver således, at hun har meget vanskeligt ved at se de positive eller konstruktive sider af fikseringen, mens den anden anerkender, at metoden, i tilspidsede situationer, kan være både den rigtige og på sigt gavnlig for det videre indlæggelsesforløb. Begge patienter har ligeledes erfaring med at få tilbud om blandt andet sansestimulering i forbindelse med en ophidset situation. Herom siger den ene: Der er mange af de andre ting, der virker for mig. Når jeg ikke kan sove, kan de nogle gange hjælpe mig ved at give mig massage med en bold og jeg kan også godt lide at høre musik. På et tidspunkt fandt vi også ud af, at jeg bliver helt stille, når jeg spiser en virkelig stærk chilichokolade eller en ispind. (Patient) Således peges der fra patientperspektivet ligeledes på, at sansestimulering som metode giver en lang række af handlemuligheder, som kan have en afslappende eller neddyssende effekt for nogle patienter. At patienten bruger formuleringen fandt vi også ud af tyder på, at der afprøves i et fællesskab mellem personale og patient og at det er i samarbejdet, at der findes frem til hjælpsomme og brugbare teknikker. Samme patient fortæller ligeledes: Jeg har lavet forskellige aftaler med dem her om, hvordan jeg gerne vil have at de gør, når jeg kommer. Det er virkelig vigtigt for mig, at blive mødt og at jeg selv bliver spurgt, hvad jeg synes, der virker for mig. Det er jeg glad for, at de gør og jeg har ikke ligget i bælte virkelig længe nu. (Patient) Side 39 af 41

41 At gå ind i dialogen med patienten og afdække, hvad der er vigtigt for vedkommende og så rent faktisk agere på baggrund af det, trækkes dermed frem som en central del af forklaringen på, at den pågældende patient har haft en lang periode uden bæltefiksering. Side 40 af 41

42 (+45 ) info@ineva.dk ineva.dk Ineva Frederiksgade 34, 1. DK-8000 Aarhus C