Den helt store bakteriejagt

Transkript

1 Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter september Tema om hygiejne: Den helt store bakteriejagt Ildsjælen bag FIP s humanitære pris 2011 Tastaturer kan være møgbeskidte Ny hygiejnestandard

2 leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf Redaktion Afsluttet: 22. august Ansvarshavende redaktør: Tina Rønhøj Tlf Redaktion: Mikael Horup Tlf Pia Bondorph Tlf Mogens Andersen Tlf Tina Christensen Tlf Forside Foto: Colourbox Tekstsideannoncer Rosendahls Mediaservice Anne-Marie Johansen Tlf Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer til nr : Indhold og rubrikannoncer: 12. september 2011 Tekstsideannoncer: 19. september 2011 Bladet udkommer omkring 1. oktober Hvad kan du få ud af Fodens dag? Allerede nu kan vi se, at der er flere, der deltager i Fodens dag end sidste år. Og det betyder jo lykkeligvis, at vi vil være synlige endnu flere steder. Jeg synes, at der var rigtig mange gode initiativer sidste år, som gav os en del erfaringer. Blandt andet at arrangementerne uden for klinikkerne havde den største succes. Desuden tror jeg, at dem, der deltog sidste år, fandt ud af, at de kunne bruge dagen til at få folks øjne op for, hvad de kan bruge en statsautoriseret fodterapeut til. Det viste sig endda muligt at tiltrække patientgrupper, som der normalt ikke er så mange af i klinikkerne. Fodens dag er dog ikke kun promovering og profilering. Dagen er også en sjov og anderledes oplevelse, der giver et afbræk i den daglige trummerum. Har du planlagt dagen sammen med nogle kolleger, vil du sandsynligvis også knytte tættere kollegiale bånd, som kan bidrage positivt til din arbejdsdag og arbejdsglæde fremover. Den 22. september står jeg selv derude og flytter folks fokus ned til fødderne. Jeg glæder mig. Også til at se og høre, hvad alle I andre har fundet på den dag. Forhåbentligt bliver det sjovt. Fodens dag må ikke være en sur pligt, men en sød påmindelse om, hvad udadvendte aktiviteter kan gøre for dig, fødderne og faget. Rigtig god sensommer. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: Nyheder 4 side 6 kirsten larsen Hædret for sin humanitære ånd Hvad får en dansk fodterapeut til hvert år at bruge et par måneder for at hjælpe diabetikere i nød, i syv år? Og skal man ikke have en særlig slags styrke? side 10 Dengang vi brugte vand og sæbe (tema) Ny dansk hygiejnestandard nedgraderer vand og sæbe ellers så dominerende rolle i hygiejnerutinerne. Den anbefaler, at man altid slutter ritualet af med et skvæt desinfektionsmiddel. Det er ikke Allahs vilje! 6 Konfliktens ømtålelige omrids 10 Gå Godt 11 Og så en klat gel - tema om hygiejne 12 CTRL + ALT + DELETE VIRA 16 Nye regler for helbredstilæg 18 Noget knas uden kontrakt 19 Velkommen til 20 Generalforsamling side 14 Taster der går rent ind (tema) Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke ved det, men tastaturer kan være invaderet af kolonier af bakterier. Med et hygiejnisk tastatur kan du taste med ren samvittighed. Unge har fødder som 70-årige 24 Nyt fra bestyrelsen 26 Boganmeldelse 27 BogPlus 28 Kalenderen 28 side 19 Skomodens hærgen Lone Christensen er netop vendt hjem fra Smukfest i Skanderborg. Hun er chokeret over, hvor katastrofal en tilstand de unges fødder er i. Kursuskalenderen 29 Kollegamøder 30 Salg 31 Kontaktpersoner 31 3

4 Nyheder nyheder nyheder nyheder Bøjlepåsætning omfatter klargøring Når du udfører behandling, inden du påsætter en bøjle (ydelse 2140), kan du ikke samtidig bruge ydelsen Den ydelse indeholder nemlig både klargøring og påsætning. I ydelsesbeskrivelsen på side 9 står der, at 2140 kun kan tages i forbindelse med behandling af tånegl(e), hvor der ikke i samme behandling kan påsættes bøjle. Hold vandet fra journalerne Vandmasserne fra skybruddet i starten af juli har ødelagt patientjournaler, der var opbevaret i kældre. Det har fået Sundhedsstyrelsen til at advare mod at opbevare papirjournaler steder, hvor der er risiko for, at de kan blive ødelagt. Foto: scanpix Nyt skolehjem i Randers Tradium Skolehjem, der tidligere lå i forbindelse med Randers Kollegiegård, har lejet sig ind hos Motel1 på Gl. Århusvej, hvor de disponerer over 30 enkeltværelser. Alle værelser er møblerede med eget bad og toilet. Eleverne betaler 490 kroner af egen lomme om ugen for at bo på skolehjemmet. Optagelse på skolehjemmet er blandt andet betinget af, at man har søgt optagelse på den nærmeste skole med den ønskede uddannelse, og at den daglige transporttid mellem hjem og skole er mere end fem kvarter hver vej. Regnet fra man forlader sin bopæl til skolens adresse. at dine forældre er selvstændige, og at dine børn bliver det stor. Det viser en ny analyse, som er foretaget af a-kassen ASE. 60 procent af de 900 selvstændige, der blev spurgt, har selvstændige forældre. Til sammenligning er det kun 40 procent af lønmodtagerne. - Den logiske konsekvens er, at der bliver færre selvstændige i en hver ny generation. Det er en udvikling, man bør gå langt for at undgå, siger Jesper Bøge, der er direktør i ASE. Han mener, at det bør blive mere naturligt for danskere at blive selvstændige, men at det kræver en kulturændring. Han foreslår til Erhvervsbladet, at folkeskolen fx benytter lokale selvstændige og iværksættere som aktive deltagere i eksisterende fag. Bente Sorgenfrey vicepræsident for ETUC Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er valgt til vicepræsident for ETUC (European Trade Union Confederation), der repræsenterer den samlede europæiske Foto: FTF Hvis uheldet er ude, bør du registrere, hvilke journaler, der er blevet ødelagt og hvilken periode journalerne er fra. Selvstændigheden går i arv De fleste fodterapeuter er selvstændige, og derfor er sandsynligheden for 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder fagbevægelse. Bente Sorgenfrey vil især lægge vægt på uddannelses betydning for at skabe vækst og nye arbejdspladser. - Den økonomiske krise har medført store tab for de europæiske lønmodtagere. Det er derfor helt afgørende, at der i Europa satses på at skabe vækst og nye arbejdspladser gennem investeringer og uddannelse. Krisen bør føre til et tættere samarbejde mellem fagbevægelsen og de europæiske regeringer for sammen at sikre fremtidens vækst og job, siger hun. Se film om fodterapi Hmmm, vil jeg se en film om maddiketerapi, indlægsterapi eller bare have et godt fagnødet grin. Det er nogle af de valg, du står over for, hvis du klikker podiatryonline.tv. åben mund, sammenbidte tænder, forvrænget ansigt. 3. Stivner: Klamrer sig eller holder fast i ting, når han/hun bevæger sig. 4. Rastløs: Skifter stilling konstant, vugger sig selv, vrider hænder, ikke i stand til at holde sig i ro. 5. Selvberoligende: Gnider og masserer det område af kroppen, som gør ondt. 6. Beskyttende: Klamrer sig til eller holder om det smertende område. Kilde: The National Institute of Health Motion heler brækkede knogler Sofaen er ikke det bedste sted at lade sin krop restituere sig, hvis man har brækket en knogle. I stedet skal man kaste sig i cykelsadlen eller tage løbeskoene på, hvis det kan lade sig gøre. Ny forskning viser, at motion kan få brækkede knogler til at hele hurtigere. Hver gang din vægt belaster cellerne i Craig Payne, der er docent på et universitet i Melbourne, har samlet videoer om fodterapi på siden, fordi han blev træt af at bruge så meget tid på at søge sig frem til de fagligt interessante film. Han opfordrer andre til at lave deres egne film om fodterapi og sende ham en mail, når de er lagt ind på Youtube. com Linda Banke forlader Etisk Råd Linda Banke har besluttet sig for at træde ud af LasF s Etiske Råd på grund af arbejdspres i sin klinik. Foto: tina rønhøj knoglerne, frigives et stof kaldet ATP, som vedligeholder skelettets celler og fremskynder helingen i brækkede knogler. Læs mere på videnskab.dk Hvornår gør det ondt? Mennesker reagerer forskelligt på smerter, men du kan rimelig nemt spotte om det skulle gøre ondt på den, der sidder i behandlerstolen ved at lægge mærke til disse seks indikatorer. 1. Mundtlige beklagelser: Støn, suk, gråd, gisp, snap efter vejret, hiks. 2. Ansigtsgrimasser: Sammenknebne øjne, furede øjenbryn, stramme læber, Der skal dermed vælges mindst et nyt medlem til Etisk Råd ved generalforsamlingen i november måned. 5

6 diabetesklinik i jerusalem Fotos: privat Der er bygget en otte meter høj mur rundt om de palæstinensiske områder, som man kun kan passere via check-points. Køerne kan være lange. Det er ikke Allahs vilje! I syv år har Kirsten Larsen draget til Østjerusalem for at hjælpe diabetikere i nød Af Tina Rønhøj Døren går op i den store, gule villa på en stille vej i Virum. Kirsten Larsen er sirligt påklædt i en beige kjole. På bordet i dagligstuen står en lille porcelænsskål med nødder i, ved siden af ligger Jyllandsposten. Kirsten har både alderen og pensionisttilværelsen til at bruge på bagværk, blomsterbed og dameblade. Men det gør hun ikke. I hvert fald ikke hele tiden. Mindst seks uger om året er hun i Jerusalem for at arbejde på diabetesklinikken på Augusta Victoria Hospital, som Folkekirkens Nødhjælp har etableret, og som er støttet af The World Diabetes Foundation. En indsats som hun netop har modtaget FIPs humanitære pris for. Kirsten blev shanghajet til projektet i Jerusalem i 2004, da hun netop var gået på pension på Steno Diabetescenter. Dr. Torsten Deckert, hendes tidligere supervisor, var blevet koordinator på projektet år forinden og indledte samtalen med: - Nu kan jeg altså ikke holde ud at se på disse dårlige fødder. 6

7 - Jeg kunne jo ikke sige, at jeg ikke havde tid. Jeg havde lige mistet min mand og derfor mente Torsten Deckert, at jeg trængte til, at der skulle ske noget. Og kollegerne på klinikken var også parate til at hjælpe, fortæller hun. Helt fra bunden - Det første år var vi 13 fodterapeuter, der tog af sted til Jerusalem. Da vi ankom, var der kun et rum uden vinduer. Intet andet. I løbet af 2005 blev klinikken dog langsomt fyldt op; især takket været danske firmaer og danske kolleger. Vi har også været så heldige at få terapisko i store mængder fra sponsorer. Især Green Comfort har været meget gavmilde. Efter det første år kunne vi godt se, at folk ikke kunne blive ved med at bruge deres ferie på at tage til Jerusalem, så i dag er vi fire, der tager af sted på skift, fortæller hun. Klarer det med et smil Teamet på hospitalet er lokalt og består af tre sygeplejersker, tre diabetologer, to diætister og en fodterapeut så meget som muligt. - Det var lidt af et kulturchok. Vi var ikke vant til arabisk omgangstone, men det må man jo prøve at lære. Jeg håber, at de fleste misforståelser kan klares med et smil, siger hun. Heldigvis taler alle engelsk. Når der kommer en ny patient til Kirsten, fortæller sygeplejersken hende lidt om patienten; Hvor han bor, hvad han arbejder med og så videre. Der er også en del patienter, der kan engelsk. Ellers tager de børn eller børnebørn med, som kan, fortæller hun. - En anden, og mere uvant udfordring, var de mange analfabeter. Dem kan vi jo ikke give noget på skrift. Heldigvis er de utrolig dygtige til at huske, hvad man siger til dem. Der er ingen forskel på de diabetiske fødder, Kirsten ser i de palæstinensiske områder, og dem hun er vant til i Danmark. Det er derimod vilkårene for fodsårprofylaxen. De lokale læger ser kun sjældent på patienternes fødder, og derfor har patienterne ofte meget fremskredne problemer, når de kommer til Augusta Victoria Hospitalet. - Om vinteren ser vi mange brandsår, fordi patienter med neuropati har haft fødderne for tæt på elovnen, uden at have kunnet mærke det. Af den årsag har vi sat plakater op med advarsler om ovnene, og det har hjulpet, siger hun. Daglige tilbageholdelser - Palæstina er jo et besat land, beretter Kirsten. Man kan fx ikke tage til Betlehem, der ligger 11 km væk, uden videre. Det skal der tilladelse til. Patienterne skal også have et kort til at komme på hospitalet. Men de ved alligevel aldrig, om de får lov til at komme. Det sker hver dag, at patienter og personale bliver tilbageholdt af alle mulige årsager. For nylig var der en, der blev stoppet, fordi han var i familie med en, der var blevet fængslet, siger Kirsten og trækker på skuldrene. - Heldigvis har alle mobiltelefoner, så de kan komme i kontakt med klinikken, hvis de bliver forhindret. I de palæstinensiske områder er der opstået en masse små selvhjælpsgrupper, der er udstyret med en blok til at lave papirskabeloner af fødder, så de kan se om skoene passer. Og så har de en stemmegaffel og vatpinde. Ret basalt, men ifølge Kirsten gør det en stor forskel, idet patienterne kommer i tide til behandling. Augusta Victoria Hospital Folkekirkens Nødhjælp har oprettet diabetesklinik på August Victoria Hospital. Klinikken er opbygget efter Stenomodellen, som danske volontører har forsøgt at kopiere. Klinikken modtager også støtte fra det lokale sundhedsministerium og FN. Læs mere om Augusta Victoria Hospital på Staben besøger FN-klinikker og offentlige klinikker regelmæssigt. Og i Betlehem og Hebron er der nu fodklinik. De små nålestik Når Kirsten arbejder på Augusta Victoria, bor hun i World Lutheran Federation-gæstehus sammen med andre frivillige. Huset ligger forenden af hospitalet og har cirka 30 værelser, et stort fælleskøkken og en have. Hver aften hører man historier om undertrykkelse af det palæstinensiske folk. Det er de små nålestik, siger hun. Gennem interviewet vender hun ofte tilbage til udtrykket, når hun afslutter en af sine anekdoter fra sine ophold. - Jeg skriver i min dagbog hver dag, men glæder mig aldrig til at komme hjem. Når jeg kommer hjem, tænker jeg: Du GODESTE, hvor har vi det godt. Til gengæld har Kirsten aldrig oplevet en bombe eller frygtet for sit liv, 7

8 Sygeplejersken Itidal i en af satelitklinikkerne med en ny pediola. Karakteristiske brændemærker efter behandling for neuropati hos heksedoktor. når hun går på gaden. Det er der ingen ben i. Man skal bare altid have sit pas på sig. Palæstinenserne er så ærlige. Jeg har kun været vidne til, hvor dårligt lokalbefolkningen bliver behandlet. Jeg er også selv blevet tilbageholdt mange gange. De spørger mig, hvad jeg skal. Og når jeg forklarer dem, hvad jeg laver i Jerusalem, så spørger de undrende; hvad vil du dog der? Jeg hjælper folk i nød, svarer Kirsten nøgternt. Kontinuitet er vigtig På diabetesklinikken er de ansatte meget bevidste om at bevare den viden, de har oparbejdet, og de dokumenterer flittigt. - Det er så vigtigt med kontinuiteten, så vi sikrer at arbejdet bliver gjort. Derfor gør vi meget ud af at holde fast på personalet, så viden ikke smutter. Der findes jo ikke en uddannelse til fodterapeut i Palæstina, så den viden må ikke gå tabt. Diabetesklinikken gør derfor et stort nummer ud af at lære andre behandlere og patienter om diabetes. Blandt andet har Kirsten undervist i Steno Education Center i mange år, og selvom hun aldrig har haft ansvaret for det, har hun håb om at få Stenokurser til Jerusalem. - Men først skal vi uddanne staben på Augusta, så skal vi have overskud til at undervise andre læger og sygeplejersker. Og til sidst må det offentlige betale for en uddannelse. Men vi må ikke forcere noget. Det får vi ikke noget ud af. Der sker heldigvis fremskridt hele tiden, og det er jo derfor, at det er til at have med at gøre, siger hun. Tidshorisonten for diabetesklinikken er kun et år ad gangen, fordi projektet er afhængigt af støtte, og derfor bliver Kirsten glædeligt overrasket hvert år, når Folkekirkens Nødhjælp spørger, om hun vil være med et år mere. Drivkraften Kirsten mener selv, at det må være nysgerrighed og en vis indignation over, at ingen skal have det dårligt, der driver hende. Det har fulgt hende siden uddannelsen, via Bispebjerg Hospital (BBH) og den første tid på Steno Diabetescenter i Den gang lavede vi konsekutiv undersøgelse på 100 patienter, der viste, at fodbehandling kun var for de velhavende. Kun 11 af patienterne havde råd til det. Det var resultatet af denne undersøgelse, der skabte grundlag for vores første overenskomst med sygesikringen, fortæller hun. Som nyuddannet fodterapeut fik hun job på BBH s Diabetesambulatorium og der mødte hun mange patienter, som havde gået på Steno Diabetescenter i mange år, lige indtil de fik fodsår. Og det var de meget kede af og følte skam over at have fået fodsåre- 8

9 ne. Men Steno havde ingen fodklinik og bad derfor patienterne få henvisning til andre hospitaler. Fra 1975 fik Steno også fodklinik. Ildsjælen er ikke pensioneret Allerede som barn var Kirsten meget aktiv. Hun spillede i ungdomsorkester og gik i den lokale roklub. Og det kan godt være, at Kirsten Larsen i dag teknisk set er gået på pension, men det er ildsjælen ikke. - Jeg ville ønske at alle kolleger, der går på pension, ville overveje at lave lidt fagligt arbejde. Det er så udviklende og vigtigt, at vi bruger vores restarbejdsglæde, når vi er så få til det enorme behov. Man får mere end man giver og mødes med stor taknemmelighed år ud og år ind. Det gør en kolossal forskel, at der er et sted, man kan få hjælp. Det er et lyspunkt. I dag er det heldigvis gået op for mange palæstinensere, at deres fodproblemer ikke skyldes Allahs vilje, og at de kan forebygge fodproblemer. Patienterne er meget trofaste og meget tilgivende over for ens bommerter, som stadigvæk kan forekomme, smiler hun. Og det behøver ikke at betyde, at der ikke er tid til alt det andet, som står på de fleste menneskers drømmeliste, når de går på pension. Kirsten finder også tid til at spille golf, tage på højskole, høre opera, passe hus og sommerhus og læse geologi på Folkeuniversitetet. Danske fodterapeuter der har arbejdet på Augusta Lisa Hansen, Frederiksberg; Christian Jaillet, Randers; Karin Hansen, Hvidovre; Linda Hansen, Holmegaard; Annette Hweinrichsen, Nivaa; Erica Munthe-Kaas, Frederiksberg; Mette Nielsen, Holbæk; Nanna Olsen, Sorø; Christina Sørensen, Herfølge; Mai Bomark, Store Heddinge; Kirsten Sørensen, Haderslev; Lis Pedersen, København; Bent Nielsen, Stenløse; Alima Ashraf, København og Kirsten Larsen, Virum. F O D P L E J E A R T I K L E R - et godt sted at handle! Totalleverandør til fodplejere Totalleverandør til fodterapeuter Invitation til Dansk Fodmesse 2011 i september Fodmesse med fokus på både de bløde og hårde værdier Igen i år afholder vi Dansk Fodmesse, og vi har sammensat et spændende program med fokus på arbejdsmiljø, produkter til aflastning af hverdagen, undervisning i hjertestarter, indlægsfremstilling og hvordan du kan skabe mersalg ved at blive en bedre sælger. Få en snak med leverandørerne Mange af vores leverandører vil være til stede og fremvise deres nyeste produkter og give dig masser af gode råd og informationer. Se, mærk og prøv det store udvalg Kjærulff viser som sædvanligt det brede udvalg i fodplejeartikler, samt de seneste nyheder, i showrummet. Sideløbende med foredrag og workshops har vi sammensat nogle meget attraktive messetilbud og vi er vært ved diverse traktementer på begge dage. Hvornår er det? Messen foregår den 17. og 18. september fra kl og kl. 9-16, i Otterup. Program med tilmelding udsendes ultimo august. DANSK FOD MESSE Kjærulff Fodplejeartikler A/S Ørkebyvej Otterup Tlf.: info@kjaerulff-fodpleje.dk 9

10 diabetesklinik i jerusalem Konfliktens ømtålelige omrids Stridighederne mellem israelerne og palæstinenserne har stået på i knap 100 år. For at forstå dens oprindelse skal man faktisk helt tilbage til 1000 år før vores tidsregning, hvor jøderne boede i Mellemøsten. Senere, i år 70, bliver jøderne imidlertid fordrevet af romerne og først i 1897 begynder de at genindvandre til Palæstina. Konflikten mellem religionerne bryder dog først rigtigt ud i 1917 med den britiske Balfour-deklaration, der støttede oprettelsen af et nationalt hjem for jøder i Palæstina. Der bor i dag omkring fem millioner jøder i Israel og i alt 14 millioner i hele verden, heraf seks i USA. Til sammenligning bor der cirka syv millioner palæstinensere i verden. Omkring bor i Israel, 1,5 millioner på Vestbredden og i Gaza-striben. De resterende er spredt ud over resten af verden. I tidslinjen kan du få en oversigt over nogle af begivenhederne i konflikten. Tidslinje År 638: Araberne indtager Jerusalem År 1897: Første zionistiske kongres, der munder ud i at verdens jøder, efter 2000 års landflygtighed, skal vende tilbage til Palæstina. 1914: Briterne lover at støtte arabisk selvstændighed. To år senere lover de også at støtte oprettelsen af et jødisk hjemsted i Palæstina. 1917: Balfour-deklarationen; en erklæring om at støtte oprettelsen af et nationalt hjem for jøder i Palæstina. 1937: Peel-Kommissionen anbefaler en deling af Palæstina, hvor jøderne får en lille del og araberne en stor del. Jøderne er splittede og araberne afviser forslaget. 1945: Briterne afvikler deres mandatstyre og overlader det til FN, der kræver at Palæstina deles i to. 1948: Staten Israel proklameres. Den første krig bryder ud. Omkring arabere flygter. 1964: Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, grundlægges. 1967: 6-dageskrigen: Krig mellem Israel og dets arabiske nabolande. 1973: Yom Kibbur-krigen. 1987: Den palæstinensiske intifada (opstand) mod israelsk styre starter. 1988: PLO udråber Palæstina til uafhængig stat. 1993: Oslo-deklarationen. Palæstinensisk selvstyre garanteres på Vestbredden og Gaza-striben. Israel anerkender PLO. 2000: Fredsforhandlinger kuldsejler og den 2. intifada indledes. 2002: Israel påbegynder muren, der skal adskille Israel fra de Palæstinensiske områder. 2004: Arafat dør. Mahmoud Abbas vælges som ny palæstinensisk leder. 2006: Hamas vinder det palæstinensiske valg. 2008: Hamas og Israel indgår våbenhvile. 2011: Præsident Obama forsøger at lægge pres på israelerne for at få gang i fredsprocessen. Kilde: DR og Information 10

11 Fotos: mikael horup "Det var en lille melodi" sang Anne Herdorf til sejr i det danske melodi grandprix i Siden har hun sunget mange sange, spillet mængder af revy-roller, uddannet sig som sygeplejerske og nu kan Anne så også skrive pilgrims-vandrer på visitkortet. Anne Herdorf er ikke alene om at vandre. Tusindvis af danskere deler passionen for at røre benene, og Gå Godt har talt med et par stykker. Både den engagerede trekker, der nødvendigvis må klatre op på alle de bjergtinder han kommer i nærheden af, og en flok pensionister, der uge efter uge mødes og går en tur for helbredets skyld. Hvilket udstyr skal man så vælge? Det svar kan du også få i næste nummer af Gå Godt, hvor eksperterne fra Bjergkæden giver gode råd om støvler, sko og sokker. Gå Godt nr udkommer den 15. september 2011, og du kan som altid få dine egne eksemplarer til din klinik ved at kontakte Heidi Sønnesen på tlf: eller ved at sende en til hs@lasf.dk 11

12 tema om hygiejne Og så en klat gel Ny dansk standard anbefaler, at du benytter hånddesinfektion hver gang du har vasket hænder Af Tina Rønhøj illustration: colourbox 12

13 En god gammeldags omgang vand og sæbe slår ikke længere til, hvis du skal være sikker på at have dræbt alle bakterierne på hænderne. Anbefalingen i en ny dansk standard om håndhygiejne siger, at du bør desinficere dine hænder hver gang de skal gøres rene, også når du har vasket dem forinden. Torben Abildgaard Pedersen, der er civilingeniør i Dansk Standard, fortæller i en pressemeddelelse, hvorfor de har valgt at komme med denne opstramning: - Flere undersøgelser viser, at desinfektion udført med egnede hånddesinfektionsmidler ofte alkoholbaserede er mere effektivt til drab af mikroorganismer end vand og håndsæbe. Desuden er de i dag tilsat midler, der virker plejende på hænderne. For meget håndvask kan give sæberelaterede eksemer på hænderne. Hvert år bliver mere end patienter smittet med en infektion, mens de er indlagt på et hospital. Og mange af infektionerne skyldes utilstrækkelig eller forkert håndhygiejne før rene og efter urene procedurer. - Personalet er bestemt ikke uden viden om forholdene, men den meget travle hverdag betyder, at det kan være svært at få gennemført håndhygiejneprocedurerne effektivt nok i alle de situationer, hvor det kræves. Meget heldigt er det imidlertid, at hånddesinfektion rent faktisk er nemmere og hurtigere at udføre end den gode gamle procedure med at vaske hænderne godt og grundigt, siger han - En forstærket håndhygiejnisk indsats kræver, at personale, patienter og pårørende kender retningslinjerne og efterlever dem i praksis. Information om retningslinjerne til alle grupper er af stor betydning, udtaler han. Sådan vasker du korrekt I langt de fleste tilfælde kan du nøjes med hånddesinfektion, fordi metoden er mere effektiv til at fjerne mikroorganismer og mere skånsomt for huden. Du skal kun vaske hænder, når de er synligt forurenede med fx blod, sekreter eller ekskreter eller når du har været i kontakt med en patient med infektiøs gastroenteritis. For at få det optimale ud af en håndvask, skal du følge seks simple regler for korrekt håndhygiejne: 1. Skyl hænder og håndled 2. Gnid sæben grundigt ind på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen, håndfladen og omkring håndleddet i mindst 15 sekunder. 3. Skyl sæben grundigt af under rindende, tempereret vand det mest skånsomt for huden. 4. Dub hænder og håndled helt tørre med papirhåndklæde. 5. Håndbetjente vandhaner lukkes med papirhåndklæde. 6. Brug hånddesinfektion på de tørre hænder. På lasf.dk kan du printe et opslag med retningslinjerne. Det kan du sætte op, der hvor du rengør dine hænder og der, hvor dine patienter vasker hænder. 5 gode råd til effektiv håndhygiejne 1. Bær ikke ure, ringe eller andre smykker under albueniveau 2. Hold dine negle korte og undgå kunstige negle og neglelak 3. Sørg for, at din hud på hænder, håndled og underarme er hel 4. Anvend aldrig armstrømper, plaster, hånd- og fingerskinner samt lange ærmer under albueniveau. 5. Anvend som hovedregel hånddesinfektion udført med et egnet middel, hver gang du har været i kontakt med noget urent. - ikke-alkohol baserede hånddesinfektion produkter skal dokumentere, at de opfylder samme testkrav som alkoholbaserede midler. Kilde: Dansk Standard; DS styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren 13

14 Dragt forhindrer smitte Kommer du i tæt kontakt med en smittebærende patient, kan du risikere at overføre smitten til andre, hvis du ikke beskytter din hud såvel som dit arbejdstøj. Bakterierne sætter sig oftest fast ved maveregionen, på lommerne og på ærmer ved håndleddene. Sundhedsstyrelsen har i løbet af sommeren sendt en ny vejledning ud til sundheds- og plejesektoren, der beskriver, hvornår man bør bære arbejdsdragt. De gode råd i vejledningen henvender sig blandt andre til primærsektoren; dermed også til klinikker for fodterapi. Man bør, ifølge Sundhedsstyrelsen, bære arbejdsdragt, når man undersøger, behandler eller plejer syge eller svækkede, og hvor dit tøj kan komme i direkte kontakt med personen selv, udskillelser eller ting, som personen er i tæt berøring med. Er du i kontakt med raske, og ikke svækkede personer, skal du ikke anvende arbejdsdragt. Vejledningen om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren kan hentes på ssi.dk. Den beskriver i detaljer, hvordan udformning, brug, materiale og vask af dragten skal foregå. Sæben kan vaske urent Vaske hænder, vaske hænder, sæbe på, sæbe på, hænderne bli r rene... sådan kan man høre børnene synge rundt om i vuggestuer og børnehaver. Men det er ikke sikkert, at sangen taler sandt, hvis sæben kommer fra en dispenser af den genopfyldelige slags, skriver forskning.no. En undersøgelse af 14 sæbedispensere på en skole viser, at samtlige dispensere var inficeret med bakterier. Dispenserne var af den type, der genopfyldes, når de er tomme. Elever og lærere fik målt bakteriemængden på deres hænder før og efter håndvask, og det viste sig, at en af bakterierne 26-doblede sig mængdemæssigt efter en håndvask med sæben. Efterfølgende blev dispenserne skiftet ud med den type, hvor man skifter hele, forseglede sæbeposer. Og ingen af disse var blevet inficeret efter at have været i brug i et helt år. Foto: colourbox Foto: thomas søndergaard 14

15 Det kribler i opvaskemaskinen Det kan være svært at forestille sig, at der er liv, der ligefrem trives i opvaskemaskinens brandvarme vand. Ikke desto mindre viser undersøgelser af 189 opvaskemaskiner fra 101 forskellige lande, at der i omkring 60 procent af maskinerne findes forskellige svampetyper, der stortrives i miljøet. Det skriver forskning.no. Nogle af dem kan være sundhedsskadelige for mennesker med nedsat immunforsvar. Disse svampetyper tåler ekstrem tørke, varme og andre ikke levedygtige forhold, som andre mikroorganismer ikke kan overleve. De slår sig derfor ned disse steder, fordi de slipper for at dele pladsen med andre arter. Det er især elektriske apparater, der bruger vand, der er særligt udsat for en invasion. I lidt mere end halvdelen af de undersøgte opvaskemaskiner fandt man svampene Exophiala dermatitidis og Exophiala phaeomuriformis, der begge kan angribe mennesker. Svampene er blandt andet kendt for at invadere lungerne hos mennesker med cystisk fibrose. Foto: colourbox 15

16 Foto: colourbox tema om hygiejne CTRL+ALT+DELETE vira Med et hygiejnisk tastatur og mus kan du forebygge smitte mellem patienter. Af Tina Rønhøj 16

17 Tanken om at der findes flere bakterier på tastaturet end på toiletbrættet er næsten ikke til at bære, når man er flittig bruger af bogstavsorglet. Ikke desto mindre har mikrobiologer fundet tastaturer, som har et bakterieniveau, der er 150 gange over det anbefalede. Det er fem gange mere beskidt end et toiletsæde, der blev testet i samme undersøgelse. I en anden undersøgelse fra Which er personer blevet spurgt om, hvor tit de rengør deres it-udstyr. Den viser, at 11 procent aldrig rengør deres tastatur, at 20 procent aldrig rengør deres mus, at 27 procent rengør deres skærm en gang om måneden og at 13 procent med bærbare computere aldrig rengør den. Og selvom det ganske givet er private, der er blevet spurgt i denne undersøgelse, kan det godt give lidt stof til eftertanke. Rens rigtigt En måde at eliminere bakteriebomben er naturligvis at rense tastaturet, mus og skærm jævnligt selv, men det er altså ikke helt nemt at komme ind mellem alle tasterne på tastaturet, og væsken skal jo helst heller ikke ødelægge funktionerne. I stedet findes der en række løsninger, der gør dit liv lidt nemmere og dit tastatur betydeligt renere. Den ene løsning er at købe et plastikcover, som trækkes hen over og nemt kan rengøres. Men spørgsmålet er, hvor godt det fungerer i praksis. En anden er et vaskbart tastatur, som der findes et stort udvalg af. Bare prøv at søge på nettet! Nogle påstår sågar, at det kan lægges i opvaskemaskinen. Men tests og udtalelser på nettet viser, at tastaturerne går i stykker af det, selvom producenterne lover noget andet. Hygiejnisk design Greenmatic er en af producenterne af hygiejniske tastaturer, som er testet af Teknologisk Institut. Rapporten konkluderer, at tastaturerne bliver rene og sterile efter den anbefalede rengøringsprocedure. En del af årsagen til tastaturernes renlighed findes i designet. - Der findes flere vejledninger om kravene til korrekt hygiejnisk design, men der er ikke et decideret lovkrav, udtaler Janne Holm Kristensen fra Teknologisk Institut, der har været med til at teste tastaturerne. Greenmatics tastaturer har en tasteflade af silikone, er fri for revner og kanter. Tastefladen er vandtæt og tåler sæbe, hospitalssprit og klorbaserede rengøringsmidler. - Tastaturet er det første i verden, der får EHEDG-stemplet, der er en fødevarecertificering, fortæller Ole Sørensen, der er ejer af Greenmatic. Han har udviklet tastaturet, fordi han ikke syntes at dem, der eksisterede på markedet, levede op til alle de krav, som han mente skulle honoreres. - Hvis man er flere brugere af tastaturet, kan man med fordel benytte sig af den funktion, der sikrer, at tastaturet rengøres mellem hver bruger. Hver gang man har brugt sit tastatur, låser man det; tager derefter en desinfektionsserviet, noget sprit eller isopropyl alcohol og rengør det. Herefter blinker lyset, så den næste bruger kan se, at det er blevet rengjort. Der også lys i tastaturet, som kan reguleres, hvis man har brug for det. Tastaturet fås i to bordmodeller til henholdsvis 1800 og 2400 kroner, fortæller Ole Sørensen. Det eneste der dur Berith John, der har privat praksis i Nivå, har købt et hygiejnisk tastatur i juni måned. Jeg har købt tastaturet, fordi det står tæt på, hvor jeg behandler, og der kan jeg jo ikke have et uhygiejnisk tastatur, fortæller hun. Tastaturet fungerer helt som et almindeligt tastatur, og det er nemt at tørre af. Jeg bruger sprit og en klud til det. Berith købte tastaturet, da hun ville lave om på opstillingen af computerudstyret i sin klinik, så hun nemmere kunne vise patienterne, hvad fodstatus går ud på. Nu hænger der en skærm tæt på behandlerstolen, så patienterne kan se med. Foto: colourbox 17

18 helbredstillæg Foto: colourbox Nye regler for helbredstillæg Pensionerede diabetikere er de eneste, der påvirkes af Pensionsstyrelsens nye regler Af Tina Rønhøj Reglerne om helbredstillæg er uændrede for alle pensionister, undtagen de diabetikere, der har mistet deres sygesikringstilskud i større eller mindre grad, fordi de hører til i risikogrupperne 1, 2 eller 3. De kan nu også søge om det udvidede helbredstillæg til de behandlinger, de ikke får sygesikringstilskud til. Det har Pensionsstyrelsen netop skrevet i et svar på Lasf s henvendelser. Har du fx en diabetespatient, der er pensionist og hører ind under risikogruppe 1, er hun kun berettiget til tilskud til fodstatus. Ønsker hun også at få fodpleje i henhold til lov om social pension, kan hun søge kommunen om det udvidede helbredstillæg til disse behandlinger. Behandling MED sygesikringstilskud Patienten kan søge om almindeligt helbredstillæg. Behandlingen kan kun udføres af fodterapeuter med ydernummer. Har du problemer med at skelne mellem det almindelige og udvidede helbredstillæg, kan du kigge på om det er en behandling med eller uden tilskud. Behandlinger med tilskud giver ret til at søge det almindelige helbredstillæg, mens behandlinger uden tilskud giver ret til at søge det udvidede helbredstillæg. Dermed er det ikke længere alene afgørende om patienten hører ind under et af specialerne eller ej. Behandlinger uden tilskud via sygesikringen kan fortsat laves af fodterapeuter med eller uden ydernummer samt fodplejere. Behandling UDEN sygesikringstilskud Patienten kan søge om det udvidede helbredstillæg. Behandlingen kan udføres af fodterapeuter med eller uden ydernummer og fodplejere. Om helbredstillæg Der findes to slags helbredstillæg. Det almindelige og det udvidede. Det almindelige helbredstillæg gives til pensionister, der får tilskud fra sygesikringen, fordi de enten har diabetes, gigt, nedgroede negle eller har fået strålebehandling. Det udvidede helbredstillæg gives pensionister, der ikke har ret til tilskud fra sygesikringen og diabetikere i risikogruppe 1-3, som gerne vil have mere fodpleje, end det de kan få sygesikringstilskud til på baggrund af risikostratificeringen. En pensionist kan søge om helbredstillæg på kommunen, hvis hendes samlede formue er mindre end kr. Pensionisten skal søge om helbredstillægget, inden hun får behandlingen, og tillæggets størrelse afhænger af hendes og eventuelle samlevers indtægt. Læs mere om helbredstillægget på borger.dk. Søg på helbredstillæg. 18

19 kontraktforhold Foto: colourbox Noget knas uden kontrakt Du kan miste dit job med en dags varsel uden en kontrakt AF Tina Rønhøj Et kontraktløst samarbejde er lidt ligesom at gå på line uden et sikkerhedsnet; det er en unødvendig risiko at tage, og det gør pokkers ondt at snuble. Og det er en ærgerlig situation at stå i, fordi det kunne have været langt mindre smertefuldt, hvis papirerne havde været i orden. Du har nemlig ikke så mange rettigheder, hverken som indlejer eller klinikejer, hvis du ikke har aftalen sort på hvidt med to underskrifter på. Og så kan håret desværre sidde godt fast i udsugningen. - Når man ikke har kontrakt på samarbejdet, kan man afbryde det når som helst og uden varsel. Med andre ord efterlader det en indlejer på daglejerlignende vilkår, at han ikke har en kontrakt på sit arbejde, fortæller Henrik Louring-Andersen, der er jurist i LasF. - For klinikejeres vedkommende vil det dog også under tiden være hensigtsmæssigt at have en skriftlig aftale med indlejer. Medmindre man har aftalt noget andet, står det fx indlejer frit for at stoppe samarbejdet og åbne en konkurrerende klinik i nabolejemålet umiddelbart herefter, fortæller han. Gratis kontrakt Du kan med fordel bruge en af foreningens fire standardkontrakter, som du kan hente gratis på lasf.dk under Arbejdsvilkår. Kontrakterne er forskellige, fordi indholdet afhænger af om man har ydernummer og om det er et vikariat eller en tidsubegrænset stilling. Vælger I selv at skrive kontrakten, skal du sørge for at få en advokat til at læse den igennem. Hvis du søger på find advokat på lasf.dk finder du en liste over advokat i Ret & Råd s sundhedsgruppe, der har erfaring med en række juridiske problemstillinger i fodterapiklinikker. Har du fået gang i dit IT system? Med DOCBASE er du i gang på 24 timer! DOCBASE indeholder alt hvad du skal bruge, du kan bl.a.: Modtage elektroniske henvisninger Lave stratificeringsskema Journalføre efter gældende regler Lave afregninger til sygesikring Lave elektronisk afregning til Sygeforsikringen Danmark Anvende en elektronisk kalender, der er totalt forbundet med dit patientkartotek Og meget, meget mere! DOCBASE er internetbaseret, så du kan bruge det fra enhver computer med internetadgang. Du kan nemt bruge det på flere konsultationsadresser. DOCBASE har været brugt af læger, speciallæger og psykologer i mere end 15 år Vi er kendt for vores gode service og gennemskuelige priser. Alt du behøver at gøre er at kontakte os på telefon eller på info@edbcentralen.dk Så tager vi os af resten og du er igang på max 24 timer. P.S. Har du ikke internetadgang klarer vi også dette! 19

20 Velkommen til 24 nye fodterapeut "knopper" er sprunget ud i fuldt flor. Det skete den 23. juni 2011 i Randers, og de har sikkert, i løbet af sommeren, været i gang med at finde et sted at slå rødder for en tid. LasF ønsker hver og en tillykke med eksamen og autorisationen. Ledige ydernumre fodterapeut Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Der opslås 4 ydernumre som praktiserende fodterapeut i Region Midtjylland til besættelse snarest muligt i henholdsvis Hedensted, Ikast-Brande og Herning kommuner. Ydernumrene kan søges af uddannede statsautoriserede fodterapeuter, der tiltræder overenskomsten. Som alternativ kan ydernumrene udmøntes i form af tilladelse til ansættelse af behandlende medhjælp hos en eksisterende fodterapeut med ydernummer. Ansøgningsfrist den 19. september For yderligere oplysninger henvises til Region Midtjyllands hjemmeside et arbejde med hjerne og hjerte På billedet ses i tilfældig rækkefølge statsautoriserede fodterapeuter: Helle Hald Andersen, Erika Kimmie Antoniussen, Conni Bonde, Gitte Hørbye Bruun, Katarzyna Bury, Sabina Joest Eriksen, Vivi Gaardbye, Lone Heitmann, Karen Fisker Huusmann, Mette Jacobsen, Jette Gjøderum Jørgensen, Linda Bergendorff Jørgensen, Tina Kohsel-Rusche, Anna Marie Møller Laursen, Ina Susanne Merkelsen, Jette Lindgaard Nielsen, Laila Fig Nielsen, Toni Antje Paust, Karen Marie Fredberg Rasmussen, Mia Stengaard, Birgitte Nørgaard Storm, Mette Strøm, Jonna Bøgelund Søndergaard og Pia Wolf. midtjob.dk HVEDEKIM OLIE CREME FÅ EN GRATIS PRØVEPAKKE (VÆRDI KR. 250,-) 2 FLASKER HVEDEKIM OLIE CREME 1 SHEABUTTER HÆLSALVE 6 SACHETTER DU BETALER KUN FOR FRAGT OG EKSP. (KR. 75,- EX. MOMS). 10 FLASKER HVEDEKIM OLIE CREME KR. 390,- (stk. 39,-) ,- (stk. 34,-) ,- (stk. 29,-) ,- (stk. 24,-) 1 LITER - 103,- stk. sjjjj SACHETTER (PRØVEPOSER) 15 ml. 3,- stk. SHEABUTTER HÆLSALVE 110 ml NYHED 25,- stk. NET INDEHOLDER 25% PLANTEOLIER Vejl. pris kr. 89,- NETTOPRIS FRA PRODUCENT TIL FODKLINIK EXCL. MOMS OVENSTÅENDE NYE PRISER PR. 1/ CREMERNE ER FREMSTILLET AF DE FINESTE NATURLIGE RÅVARER UDEN TILSÆTNING HORMONFORSTYRRENDE STOFFER, MINERALSKE OLIER OG PARABENER. KAN BENYTTES AF BABYER, BØRN OG VOKSNE. NB! GÆLDER KUN NYE KUNDER SOM IKKE HAR PRØVET VORES CREMER. MED JAPANSK PEBERMYNTHE Vejl. pris kr. 59,- PS! SEND OS DIT OS DIT NAVN OG ADRESSE, SÅ SÆTTER VI DET GRATIS PÅ FLASKERNE. EN GOD REKLAME FOR DIN FODKLINIK. BENYT EVT. NEDENSTÅENDE MAIL ADRESSE: naturkosmetik.dk ApS - Birkevej 56 - DK7442 Engesvang Tlf naturkosmetik@mail.dk 20