Prognosen for økologisk mælkeproduktion er justeret kr. op i 2013 for brug med malkekøer.

Transkript

1 Forsvar for spisemærke kr. mere til mælk Succes med torvehandel Spisemærket virker efter hensigten, og jeg vurderer ikke, det har den udvandende effekt for økologiens troværdighed. Prognosen for økologisk mælkeproduktion er justeret kr. op i 2013 for brug med malkekøer. Gennem 25 år har landbruget på Venevad årligt produceret op mod 80 forskellige afgrøder, som to gange om ugen bliver solgt til de mange faste kunder på torvet i Odense 2 MENNESKER & MENINGER 13 MARK & STALD 8-9 MARKED & MAD 12. april 2013 nr årgang Peter er med på det nye Peter Bay Knudsen er kandidat til prisen som Økologisk Frontløber Peter tænker klassisk økologisk idealisme sammen med teknologiske løsninger med særligt fokus på SK klima og arbejdsmiljø, FRONThedder det i LØBER motioveringen. Det ses på Peter Bay Knudsens bedrift, Skiftekær, hvor halmbyggeri, vindenergi og økologisk landbrug går hånd i hånd med moderne teknologi. Nu venter Peter bare på robotterne. Og de skal være velkomne. 10 Udsigt til et skæbneår Mange grøntsagsavlere får en svær start på sæsonen, og det er ikke lige det, der er brug for, når økonomien er presset, konstaterer økologikonsulent Richard de Visser, som på Økologi & Erhvervs opfordring gør status på den aktuelle situation i grøntsagsmarken. Vinteren har trukket ud, jorden er kold og tør, småplanterne hober sig op på lageret, så der er lagt i kakkelovnen til en udfordrende sæson. Et skæbneår for mange, kalder konsulenten det. Det er især avlere af udplantede kulturer, der er ramt af det sene forår. kmn@okologi.dk 11

2 2 12. april 2013 nr. 520 Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening U-land, I-land og Ø-land Forleden havde jeg besøg af foreningens U-landsudvalg repræsenteret af Bjarne Larsen (formand) og Per Rasmussen (konsulent i foreningen). Jeg blev en del klogere på, hvorfor vores meget danske forening også skal interessere sig for dem derude. Ikke alene køber vi varer, som fremstilles i u-landende, vi påvirker også deres landbrug med vores måde at tænke økologi på. Og så har vi en del at byde på, ikke mindst vores støttemidler og ekspertise. Ulandsarbejdet har været et område, som har haft sit eget liv med enkelte entusiastiske personligheder, som har kastet sig idealistisk ud i udfordringerne med at få noget op at stå. Det har været båret af en høj grad af frivillighed organiseret i sine egne uafhængige netværk. Og så for nogle år siden blev arbejdet en del af foreningen og nu med egen konsulent. Det er indlysende rigtigt at have blandingen af græsrøddernes og de professionelles u- landsaktiviteter under vores vinger. Fordi vores tænkning med økologi handler om det globale ansvar, den sociale dimension og solidaritet og om at skabe forandring. Og det handler om, at vi også på dette område skal være i stand til at have noget at have det i, når vi med solid overbevisning kan hævde, at skal vi brødføde verdens stigende befolkning med klimaforandringerne truende i horisonten, så er der ingen vej uden om økologien. Vi har svar ikke på alt, men grundlæggende på, hvordan jorden skal håndteres, når den skal være ægte produktiv og samtidig sørge for fremtidens fødevareforsyning. Og så var det, det slog mig, at vi jo har den samme type aktiviteter i vores eget land. Dem jeg tænker på, er alle dem, som reagerer på madspild, på misbrug af natur, dyr og vores helbred, og hvor det fører en masse med sig. Der plantes og sås og vandes og gødes som aldrig før i rabatter, på tage, i skolegårde og i baggårde. Bierne summer og fællesskaber om at hente nærværende mad til byernes kræsne unge skyder frem som paddehatte. Det er en reaktion på, at skal det være friskt, billigt, økologisk, i sæson, have historie og identitet, så skal skeen tages i egen hånd. Madens historie er blevet væsentlig, i takt med at varerne bliver mere og mere sæsonforladte, anonyme, kosmetiske og skandaliserede. Og det er en reaktion på, at vi har fået et fødevaresystem, som har vanskeligt ved at håndtere eksempelvis noget så banalt som at få udsolgt. Datomærkning og kontrol er godt, men det kan ikke erstatte den sunde dømmekraft og madkulturens erfaring. Og så er der alle dem, som professionelt beskæftiger sig med økologien, når der arbejdes i køkkener i alverdens offentlige institutioner, i gastronomiske parnasser, i kantiner. Og der er professionelle undervisere, rådgivere og mange mange andre, som har økologien inde i deres dagligdag, og som ligesom alle os andre er drevet af at ville gøre en forskel. Tilbage til vores U-landsudvalg. Jeg tror, vi med foreningen skal til at søsætte et initiativ, der handler om at skabe rammer for noget, jeg lidt muntert vil kalde Ø-landsudvalg. Ø for Ø, og lands for at vi har et helt land, som vi har en forening, som skal forene. Alle de uendeligt gode kræfter, som på hver deres måde arbejder med at skabe en økologisk bæredygtig udvikling, og som kæmper en brav kamp for mere økologi, skal kunne finde deres plads i foreningen og føle sig velkomne. Det er U-landsudvalget, der sætter dagsordenen for u-landsarbejdet i foreningen. Det er dem, der driver aktiviteterne, og det er foreningen, som bakker op. Jeg ser noget tilsvarende for mig, med alt hvad der kan krybe og gå af energiske øko-mad-fællesskabs-aktivister, køkken-omlægnings-professionalister, øko-undervisnings-specialister, ja endda husvilde øko-embeds-m/k ere, øko-rådgivere og rigtigt mange i mere eller mindre professionelle stillinger, som deler vores alle sammes passion for økologien. Forbrugerne udgør sammen med landmændene og virksomhederne foreningens tre ben. Som forbrugere er vi i rollen som købere, vi trækker et marked og dermed den økologiske produktion. Så langt så godt. Men i begrebet ligger der en enstrenget passivisering af os som borgere, der er, hvad vi køber. MENNESKER MENINGER MENNESKER & MENINGER Henrik Byrial Jakobsen stiller i et debatindlæg i Økologi & erhverv 22. marts spørgsmålstegn ved det økologiske spisemærke. HBJ er blandt andet bekymret for, at det skader det røde Ø-mærkes troværdighed, når en restaurant med 30 pct. økologi på menuen kan få et økologisk spisemærke. Spisemærkerne er opdelt i guld, sølv og bronze efter økologiprocent. Restauranten, kantinen eller institutionen med 30 pct. økologiske råvarer kan udelukkende bryste sig med et bronzemærke, som klart kommunikerer, at der ikke er tale om 100 pct. økologisk mad, men kun procent. Af sølvmærket fremgår det tydeligt, at spisestedets øko-procent er 60-90, og guldmærket lover procent. Fødevarestyrelsens spisemærkecertificering lover ikke mere, end køkkenet kan holde. Økologisk Landsforening medvirkede i udvikling af det økologiske spisemærke, fordi vi ønskede at fremme anvendelse af økologiske fødevarer i restauranter, kantiner mm. Med hvad vi vidste om arbejdsgange og motivation i storkøkkener, vurderede vi, at en trinvis omlægning til bronze, sølv og guld ville få flere til at sætte i gang. Spisemærkerne blev introduceret for fire år siden. På det tidspunkt var der ét spisested i Danmark, Økologisk dagpleje i Sæby Det er ikke kun børnene i landets kommunale institutioner, som nyder godt af økologisk forplejning. Også flere dagplejemødre vælger i stigende omfang at tage økologien ind. Senest har Sara Brandenhoff etableret den økologiske dagpleje Øko-Spirer i Hørby ved Sæby. Ifølge nordjyske.dk har hun plads til fem børn, som udelukkende får serveret økologisk og biodynamisk mad. Øko-spisemærket løfter økologien som havde et rødt Ø-mærke. I dag er der 414 offentlige og private køkkener med et økologisk spisemærke. Heraf 57 køkkener med guldmærke og dermed en økologi-andel, der svarer til, hvad ét spisested havde for fire år siden. I samme periode er det økologiske foodservicemarked tredoblet, og udgør i dag knap én milliard kroner. Spisemærket har vist sig som en stærkt motiverende drivkraft der gør det muligt at signalere over for kunderne, at man bruger økologiske varer. Det giver motivation til at nå næste trin, og i dag er der faktisk flere køkkener, som venter med at søge om mærket, til de har en stor nok øko-andel til at kunne få sølvmærket. Spisemærket gør økologien mere synlig i det offentlige rum og genkendeligheden til Ø-mærket er med til at skærpe de spisendes øko-bevidsthed, hvilket også kan smitte af i privatforbruget. Spisemærket er samtidig en naturlig indgang for køkkener, institutioner og kommuner til dialog med Økologisk Landsforening om økologi. Ildsjæle i køkkenerne har et konkret forslag (at opnå spisemærket) som grundlag for dialog med deres ledelse om økologi. Virksomheders og kommuners lyst til at opstille mål for øko-andelen i kosten er blevet stimuleret med spisemærket, fordi det er et mål- og kommunikérbart redskab. I Økologisk Landsforening samarbejder vi med alle grossister om, at lave beregninger af øko-procenter for køkkener, så det er lettere at arbejde med og brande sig på økologi. Det er en vigtig motivationsfaktor for virksomheder og ikke mindst kommuner til at gå i gang. Det er ikke mindst et super redskab til at dokumentere, hvor langt kommunerne er i forhold til regeringens mål om 60 procent økologi i offentlige måltider. Parallelt med spisemærkeindsatsen, samler vi økologiske grossister og økologiske landmænd i en løbende og fokuseret indsats for, at det er danske, økologiske råvarer, der udgør hovedparten af økologivæksten i foodservicesektoren. Igennem det arbejde oplever vi en markant stigende efterspørgsel på lokale råvarer. Spisemærket virker efter hensigten, og jeg vurderer ikke, det har den udvandende effekt for økologiens troværdighed, som Henrik Byrial Jakobsen er bekymret for. Tværtimod. Spisemærket er med til at løfte økologien Af Dorthe Kloppenborg, projektleder i Økologisk Landsforenings foodservice-team Men nej, vi er meget mere. Vi er aktive borgere, som har utrolige muligheder med vores daglige virke som professionelle, som aktivister og som deltagere i demokratiets mange afskygninger. Med tanken om at skabe Ø-landsudvalg, så kan vi i stedet begynde at tænke på alle os eller dem, som vil økologien lige så meget som en landmand eller en virksomhed eller som en køber, men som ser sig selv i rollen som en aktiv borger, der gør noget for sagen. Og kan vi vækste med disse grupperinger, så kan vi fuldende vores ønske om, at vi favner foreningens tre ben, det sidste har bare fået et lidt anderledes indhold. Og dermed rummer vi den virkelighed, vi alle lever i, lige fra I-land til U-land og så det marked, som på den ene side omfatter det store driftige landbrug rettet mod supermarkeder, eksport og convenience og så den del af samfundet, som rummer alle vores kreative og anderledes bottom-up aktiviteter, og dermed morgendagens Ø-land. Så velkommen i rollen som aktiv. Venligst medbring dit Ø-netværk. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad ISSN Redaktør (ansv.) Steffen Borch sb@okologi.dk Redigerende / annoncer Arne Bjerre ab@okologi.dk Journalist Per Henrik Hansen ph@perhenrik.dk Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk Journalist Morten Telling mt@okologi.dk Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser

3 12. april 2013 nr Per Kølster: Det konventionelle landbrug producerer med nogle metoder, som grundlæggende er uacceptable. AKTUELT Politik skal der til Økologisk Landsforening skal stille mere offensive politiske krav, blande sig i debatten om det konventionelle landbrugs udvikling og være mere aktiv på græsrodsplan, mener foreningens nye formand, Per Kølster Tekst og foto: Per Henrik Hansen Så man dem kun som noder på et papir, ville man umiddelbart synes, det var de samme toner, der er kommet fra Økologisk Landsforening før og efter Per Kølster 1. marts overtog formandsposten efter Evald Vestergaard. Den samme smukke sang om økologiens fortræffeligheder. Men hører man nærmere efter, er der i lederne her i bladet, i udtalelser til andre medier og i foreningens pressemeddelelser kommet en skarpere markering af melodien, og der er ligesom tilføjet nogle strofer, som adskiller økologernes sang endnu mere fra andre sange om menneskers mad og den måde, den bliver til på. Konkret er der for eksempel kommet en mere direkte kritik af udviklingen inden for det konventionelle landbrug. Så hvordan er det egentlig, den nye forsanger mener, musikken skal lyde? Med det spørgsmål i baghovedet satte Økologi & Erhverv Per Kølster i stævne til et interview. Du har sagt, at økologerne skal stille offensive krav. Kan du komme med konkrete eksempler? - For eksempel uddannelsesområdet. Det er afgørende for samfundets udvikling, at der i uddannelserne over en bred kam indgår, hvad økologi er for noget. Ikke kun på alle landbrugsskolerne, men også på uddannelser for eksempelvis bagere og kokke, og i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og andre steder. Har Økologisk Landsforening ikke været god nok til at stille offensive krav? - Jo, det tror jeg nok, den har. Det her er ikke ment som en kritik af, hvad foreningen har gjort. Men der er måske en forskel i attitude i min tilgang til det. Jeg oplever, at Økologisk Landsforening har været enormt god til at være en del af det system, der bevilger penge til økologi. På den måde har man opnået store og vigtige sejre. Mere aktivisme Kunne du godt tænke dig, at foreningen ved siden af det stille lobbyarbejde også var mere aktivistisk og for eksempel arrangerede demonstrationer i stil med det, økologerne i Tyskland gerne gør? - Det afhænger helt af omstændighederne. Der er også den stille aktivisme, hvor man ikke går på gaden med et stort banner, men bare går i gang med at gøre ting. Sådan noget som fødevarefællesskaber eller forældrebestyrelser i skoler og daginstitutioner, der beslutter sig for, at nu vil de altså have økologisk mad til børnene. De miljøer har vi ikke en tradition for at have en relation til som forening. - Da Landsforeningen Økologisk Jordbrug (forløber for Økologisk Landsforening, red.) blev skabt for snart 30 år siden, var det naturligt, at vi havde forbindelser til de mere aktivistiske miljøer. Men så blev vi i 1987 forbrødret med staten ved oprettelsen af Det Økologiske Fødevareråd, og vi blev en del af den der samarbejdstænkning. Der har også været en meget frugtbar vej, og vi skal ikke væk fra den. Men det betyder ikke, at der ikke kan være situationer, hvor det kan være meget relevant at råbe mere tydeligt op. Kan der ikke være fare for, at mere offensive krav og mere aktivisme kan skræmme nogen væk? For eksempel de konventionelle landmænd, der gerne skal beslutte sig for at lægge om til økologi, selv om de endnu ikke tænker som økologer? - Det handler meget om måden, vi siger tingene på, tror jeg. Der er også dem, der kritiserer os for, at økologien ikke har flyttet sig ret meget fra sit 30 år gamle udgangspunkt, og at vi for eksempel ikke gør ret meget i forhold til klimaet og naturindholdet på bedrifterne. Der er mange økologer, der allerede gør noget ved de ting, men der kan gøres meget mere, og vi kunne ændre reglerne i den retning. Vi skal udfordres Så økologerne skal udfordre sig selv noget mere, for eksempel på klimaspørgsmålet? - Lige præcis, ja. Vi skal udfordres. Spørgsmålet er så, om det skal være nogle generelle krav, eller om vi for eksempel skal belønne dem, der gør en særlig indsats på de områder. Men igen - vil det ikke give en risiko for, at nogle landmænd vil opfatte økologien som for ambitiøs, og derfor ikke vil lægge om, eller ikke vil fortsætte som økologer? - Det er klart, at der er sådan en risiko. Men omvendt er der i økologiske rækker enighed om, at vi har været dygtige til at være foregangsmænd, og det skal vi fortsat være. Det giver også nogle konkurrencefordele at være noget særligt i forhold til resten af landbruget. Økologien har altid været i bevægelse, og den skal altid være det. Du har sagt, at selv om fødevareministeren er minister for alle landmænd, skal hun ikke nødvendigvis give alle ret. Hvad mener du med det? - Det ser ud til, at fødevareministeren og andre vil kanonisere en sektor i det konventionelle landbrug som bæredygtig, miljørigtig og noget, vi skal være stolte af. Det kan vi som økologer på ingen måde være tilfredse med. Projekt Månegris Du tænker på det såkaldte projekt Månegris ministerens vision om en konventionel, men helt forureningsfri svineproduktion i tæt lukkede stalde? - Ja. Med månegrisen har både fødevare- og miljøministeren accepteret eller måske endda fremmet en tænkning, hvor man afkobler dyr og dyrs natur. Vi økologer definerer dyrevelfærd ud fra, om dyrene har adgang til det fri og til grovfoder. Det er for mig ultimative krav, hvis man overhovedet skal have respekt for dyr, og de indgår slet ikke i projektet med månegrisen. Men det kan vel ses som et fremskridt, at man løser den konventionelle svineproduktions miljøproblemer, selv om man ikke forbedrer dyrevelfærden? - Men løser man virkelig problemerne med forurening, eller har man bare et mål om det? Og med hensyn til dyrevelfærd, så er det vores erfaring som økologer, at hvis du giver dyrene gode forhold, så får de også en høj sundhed og meget lille behov for medicin. Mens du i konventionel produktion har et system, der er skruet sådan sammen, at du har et stort medicinforbrug og derfor problemer med resistente bakterier. - Med månegrisen fortsætter du med at have et system med indbyggede systemiske fejl. Og systemet vil kræve så enormt store investeringer, der skal afskrives over 30 år, at det vil være en stopklods for udviklingen hen mod mere økologisk omlægning. Økologer skal blande sig Så du mener, at Økologisk Landsforening skal blande sig i debatten om, hvordan det konventionelle landbrug skal udvikles? For eksempel om der skal satses på månegrisen eller ej? - Det er vi nødt til. Vores varemærke som økologer er, at vi bestræber os på at tænke i helheder. Fortsættes næste side

4 4 12. april 2013 nr. 520 Retssag om GMO-soja Skal Monsanto have lov til at sælge den gensplejsede sojasort Intacta som fødevare og foder i Europa? Det skal EU-Domstolen tage stilling til, efter fem organisationer for kritiske forskere og andre fagfolk har rejst en sag med krav om, at Europa-Kommissionens tilladelse til den nye type soja trækkes tilbage. Intacta kombinerer to egenskaber, som i forvejen anvendes i mange gensplejsede afgrøder: Planten er designet til at producere den såkaldte Btgift, som dræber insekter, samtidig med den er gjort modstandsdygtig over for ukrudtsmidlet Roundup. Ifølge websitet testbiotech.org skal sojaen dyrkes i Brasilien, og høsten eksporteres til blandt andet EU-landene. Organisationerne bag retssagen mener, at effekterne af gensplejsningen ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, og at der mangler overvågning af om den nye soja får konsekvenser for forbrugernes sundhed. Ærø får økologisk slagter Dunkær Slagterforretning på Ærø forventer i løbet af få uger at få tilladelse til at slagte økologiske dyr. Levnedsmiddelkontrollen har allerede været på besøg hos den lille slagtervirksomhed med fem ansatte, og nu venter slagtermester Poul Hansen kun på den endelige tilladelse, som formentlig lander i næste måned. Han oplyser, at flere og flere af øens landmænd har spurgt efter muligheden for at få slagtet økologiske kreaturer, svin og får, og skulle der komme en hest, tager han den med, men det er ikke tanken, at butikken selv skal sælge øko-kød. - Kødet vil blandt andet blive solgt i lokale gårdbutikker og i Den Gamle Købmandsgård på torvet i Ærøskøbing, siger han. AKTUELT Fortsat fra side 3 Når så andre laver en månegris og italesætter den som progressiv, selv om den ikke er det, og man på den måde får noget svinekød, som er enormt billigt, så er det altså op ad bakke for det økologiske alternativ. Så der er ingen vej udenom at tale om det. Du tror ikke på at markedskræfterne kan sikre en grøn og økologisk omstilling. Hvordan vil du styre markedskræfterne? - Det er et godt spørgsmål, men jeg er ikke politiker, og det må være politikernes opgave. Uacceptable metoder Men når du som økologernes formand vil stille offensive krav og mener, at verden har brug for meget mere økologi, end markedskræfterne kan levere, hvad er det så, der skal til? - Der er jo allerede reguleringer af markedet i form af forbud, afgifter, skattefradrag, tilskud osv. Der er alle mulige instrumenter, man kan benytte sig af, hvis man fra politisk side vil det. Med det konventionelle landbrug står vi over for en teknologi, som breder sig på verdensplan, og som producerer fødevarer på nogle måder, som grundlæggende er uacceptable, men som giver nogle vildt billige produkter. Hele den der teknologiske verden med pesticider, GMO osv., den er der, og hvis man skulle forbyde den, ville det være en helt vanvittig kriminalisering. Det er den moderne civilisations svøbe. Men man kan gøre noget politisk for at ændre udviklingen. Pesticider på recept Politisk styring fører ofte til kontrol og bureaukrati? - Jeg tror, man både kan regulere og få mindre kontrol. Hvis man for eksempel krævede recept ved køb af pesticider og kunstgødning, så ville det være en helt anden måde at tænke på end i dag, hvor det er et frit gode. Så det skulle være mere bøvlet og besværligt at købe kunstgødning og pesticider? - Det ved jeg ikke, om det skulle. Men det skulle være mere begrundet, når man vil bruge dem. For eksempel bruger man i dag helt systematisk bejdset udsæd til konventionelle kornafgrøder, selv om vi i det økologiske har vist, at man udmærket kan klare sig uden bejdsning. Så hvorfor skal det være lovligt konsekvent at bruge bejdset såsæd? Så Økologisk Landsforening skal have en mening om, hvornår det er i orden, at konventionelle landmænd bruger bejdset såsæd, og hvornår det ikke er? - Ja, det mener jeg godt, vi kan have en mening om. - Inden vi slutter, vil jeg også godt sige, at hele baggrunden for at jeg mener, at vi skal være mere offensive, det er at vi står i en meget privilegeret situation. Her i Danmark har vi nået nogle utrolige resultater, både politisk og i detailhandelen. Nu skal vi sparke verden videre og ikke stille os tilfredse med den succes, vi har haft indtil nu. Foreninger uenige om EU-penge Økologisk Landsforening vil flytte penge fra hektar- til miljøstøtte. Det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om Af Per Henrik Hansen Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer er dybt uenige om, hvorvidt Danmark skal udnytte en ny mulighed for at tage 15 procent af de penge, alle landmænd får i direkte hektarstøtte, for i stedet at give ekstra til de landmænd, som gør noget godt for naturen, miljøet, klimaet og dyrevelfærden. Den nye mulighed kommer formentlig til at indgå i den reform af EU s landbrugspolitik, som de kommende måneder skal endeligt udformes i forhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet. National mulighed Da landbrugs- og fødevareministrene for nylig fastlagde Rådets udspil til forhandlingerne, blev de blandt andet enige om, at EU s medlemslande nationalt skal have mulighed for at flytte 15 procent af landbrugsstøtten rundt mellem landbrugspolitikkens to søjler. Den såkaldte søjle 1 finansierer hektarstøtten, mens søjle 2 er identisk med landdistriktspolitikken; herunder støtte til økologi, miljøordninger, dyrevelfærd, udvikling i landdistrikter med mere. Én ting er, at den nye mulighed formentlig kommer. Noget andet er, om Danmark skal benytte sig af den. I Økologisk Landsforening er holdningen klar. Foreningens fagpolitiske chefkonsulent Sybille Kyed siger: Sidste forhandlinger om reform - Danmark skal udnytte den nye mulighed. Efter vores mening skal man ikke bare blindt støtte almindelig fødevareproduktion, men i stedet støtte de landmænd, der producerer fælles goder i form af rigere natur, renere miljø, bedre dyrevelfærd og mindre klimabelastning. Arm bundet på ryggen Præcis den modsatte holdning har Landbrug & Fødevarer. I en pressemeddelelse siger organisationens formand, Martin Merrild: - Hvis danske politikere vælger at flytte 15 procent - svarende til en milliard kroner - væk fra danske landmænd over til andre formål, mens andre lande gør det modsatte, så skal vi konkurrere med den ene arm bundet på ryggen. Det vil være en meget uheldig situation for den danske fødevaresektor, og et alvorligt brud med den fælles landbrugspolitik. Uffe Bie, som er formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer og selv økologisk landmand, er mere på linje med Merrild end med Økologisk Landsforening. - Man skal ikke flytte penge fra søjle 1 til 2, før det er allerhøjst nødvendigt, og det er det ikke umiddelbart. De 15 procent vil jo i givet fald blive taget fra alle landmænd, også fra økologerne, påpeger han. Uafklaret minister Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har endnu ikke gjort op med sig selv, om hun mener, at Danmark skal benytte sig af den nye mulighed, eller lade hektarstøtten forblive så høj som muligt. I et samråd i Folketingets Fødevareudvalg forrige uge sagde Gjerskov, at den danske regerings beslutning om de 15 procent vil afhænge af både den økonomiske situation i landet og landbrugserhvervet samt af de anbefalinger, som Natur- og Landbrugskommissionen vil komme med i dette forår. To år efter Kommissionen spillede ud med sit oplæg til den kommende reform af EU s fælles landbrugspolitik, nærmer forhandlingerne sig nu slutfasen. I marts besluttede først Parlamentet og siden Rådet sig for hvilke ønsker, henholdsvis EU-parlamentarikerne og regeringerne i de 27 medlemslande har til ændringer i Kommissionens udspil. Den irske landbrugsminister, som her i foråret er formand for landbrugs- og fødevareministrenes råd, forventer, at forhandlingerne mellem Parlament, Kommission og Råd kan afsluttes i juni. Derefter kan reformen indføres med 2014 som overgangsår. Reformens vigtigste punkter tegner sig sådan her: Det samlede landbrugsbudget skæres ned med cirka 11 procent frem til Hektarstøtten sættes ned i de gamle EU-lande, herunder Danmark, og sættes op i de nye medlemslande i Centralog Østeuropa. Dermed vil forskellen i støtten fra land til land blive mindre end i dag. Hver dansk landmand vil miste omkring 500 kr. pr. betalingsrettighed. Den ekstra støtte, som kvægproducenter får i dag, skæres ned med omkring 2 procent. Som omtalt i vedstående artikel får medlemslandene mulighed for at flytte 15 procent af hektarstøtten i søjle 1 over til søjle 2, som dækker miljø- og andre formål i landdistriktspolitikken. Der bliver også mulighed for at flytte 15 procent den anden vej, fra søjle 2 til 1. Fremover skal alle konventionelle landmænd leve op til tre grønne krav for at få fuld støtte: 5 procent af arealet skal hjælpe naturen det kan for eksempel være randzoner langs vandløb. Bedrifter med over 30 hektar skal dyrke mindst tre slags afgrøder. På bedriften skal der være et vist areal med vedvarende græs. Kravene gælder ikke for økologer.

5 12. april 2013 nr MARKED MAD Danva kræver forbud mod gift Nu er der igen debat om brugen af sprøjtemidlet bentazon. Miljøstyrelsen varsler et delvist forbud, men det er slet ikke ambitiøst nok, mener Danva, som ifølge Altinget.dk kræver et totalt forbud. Baggrunden er, at Miljøstyrelsen kort før påske annoncerede en strengere kurs over for brugen af bentazon i hvidkløver. Derimod mener styrelsen efter en grundig undersøgelse ikke, at der er grund til at stramme kursen over brugen af bentazon i græs, majs og vårbyg. Den beslutning er Danva helt uenig i, og ifølge Claus Vangsgaard, konsulent i Danva, bør man indføre et totalforbud, som eventuelt kunne suppleres med en receptordning. Ordet Økologisk forbedrer smagen Et forsøg udført ved Cornell University i USA viser, at et økologisk logo får forbrugere til at synes bedre om smag og sundhed i en fødevare, skriver nyhedssitet Foodnavigator.com. I forsøget blev 115 testpersoner præsenteret for tre sæt produkter: To yoghurter, to kager og to portioner chips. Inden for hvert sæt var den ene prøve mærket som økologisk, den anden som almindelig. Det viste sig, at forbrugerne klart vurderede de økologiske prøver som mere velsmagende og mindre fede end de ikke-økologiske. Dog var der en undtagelse med kagerne der blev den, der var mærket som økologisk, vurderet som mindre velsmagende, men til gengæld også mindre fedende, end den anden. Men sandheden var, at prøverne inden for hvert sæt var helt identiske der var tale om to ens yoghurter, to ens kager og to ens portioner chips, og samtlige prøver var økologiske. PÅ MARKEDET MARKED & MAD Vi vil ha lokale varer Af fødevarerådgiver Cathrine Esmann, Økologisk Landsforening Økologien spirer derude. Bogstaveligt talt i markerne, men også blandt borgerne og forbrugerne, som møder økologien i en mangfoldighed af nye sammenhænge: I kantinen på arbejdspladsen, på restauranter og caféer, på hospitalet og i børnehaven, i de lokale fødevarefællesskaber, i discountbutikkerne og på weekendens oplevelsesture med familien. En af de store tendenser, der spirer frem på tværs af alle områderne, er interessen for lokale varer. Den bæres af et væld af understrømninger: Trangen til tryghed, nærhed og tillid i en tid, hvor fødevarer fra fjerne producenter tilsyneladende kan rumme hvad som helst; en sult efter mangfoldighed, autenticitet og gode fortællinger i produkterne; behovet for at skabe vækst og arbejdspladser i nærområdet; klimahensyn og meget mere. Interessen for lokale varer vækker et nyt vækstområde for økologerne. For der er en naturlig logik i at vælge økologien, hvis man går efter det nære. Og omvendt. For økologien har en indbygget gennemsigtighed, som gør, at man netop får tilfredsstillet sin trang til at vide, hvad en vare rummer, og hvor den kommer fra. Mange økologiske varer har også en indbygget lokalkarakter og bærer naturligt præg af det lokale landskab, fordi de er naturligt dyrket. Måske kender man den lokale æble-, ægge-, jordbær- eller kartoffelproducent, og det kan være vejen ind i økologien. Men også til friskere og dermed mere velsmagende varer. Og sådan går økologien og det lokale op i en højere enhed. Har du lyst til at høre flere vinkler på, hvordan du kan arbejde med udvikling og afsætning af lokale varer og hvorfor de er så interessante lige nu så kan du deltage i Økologisk Landsforenings temadag om emnet onsdag den 17. april på Aros i Aarhus. Læs mere om program og tilmelding på Som led i en ny stor offensiv, som skal bremse billigmælkens fremmarch og faldet i salget af øko-mælk lancerer Arla Foods et nyt friskt design på mælkekartonerne i den økologiske Harmonie-serie. Ny økologisk offensiv fra Arla KAMPAGNE: Arla er parat til at investere et tociftret millionbeløb i aktiviteter, som skal synliggøre fordelene ved økologien og Harmonie-mælken Af Jakob Brandt Arla Foods planlægger en større offensiv, som skal bremse billigmælkens fremmarch i dansk detailhandel. Målet er at overbevise de danske kunder om, at mælk ikke bare er mælk, og at de får merværdi for pengene, når de betaler ekstra for økologisk mælk. Kampagnen bygger på en grundig analyse af markedet, som viser, at der er tre faktorer, som kan flytte markedsandele, når man sælger mælk. Det er pris, friskhed og økologi, og ifølge Jakob Knudsen, marketingdirektør i Arla Danmark, lider den økologiske drikkemælk hårdt under konkurrencen fra billigmælken, der det meste af 2012 blev solgt til ca. fire kr. literen. - Vi ved, at pris er kommet højere op på listen hos forbrugerne end tidligere, og kombineret med det højere prisspænd til billigmælken er det hovedårsagen til, at vores økologisalg sidste år faldt med ti procent, siger Jakob Knudsen. Prisen er dog ikke et parameter, som Arla ønsker at skrue på. Alle kan gøre en forskel Efter hans vurdering bliver der tale om den største økologi-kampagne gennem de seneste to-tre år. Under mottoet Alle kan gøre en forskel, vil Arla forsøge at markedsføre økologien generelt, og Økodagen d. 21. april, når de økologiske køer lukkes på græs, markerer startskuddet. Arlas overordnede agenda er at løfte salget af alle produkterne under Harmonie-serien, og i den forbindelse vil selskabet blandt andet slå på de fordele, det giver at være verdens største økologiske mejeri. - Vores størrelse er ikke interessant i sig selv, men det er effekten af vores størrelse, der er interessant, siger Jakob Knudsen. Når Arla rykker, er det noget, der kan mærkes i branchen, og det er nødvendigt hurtigst muligt at få vendt sidste års faldende tendens i salget. En udvikling som blev forstærket af, at Arlas økologiske drikkemælk røg ud af Coops kæder i begyndelsen af dette år. - Det handler først og fremmest om at knække kurven, så økologien begynder at vokse igen, siger Jakob Knudsen. Friskere Lærkevang Som led i kampagnen relancerer Arla Lærkevangmælken, som en friskmælk, hvor kunderne kan være sikre på, at mælken højst har været 24 timer undervejs fra bonde til butik. Det markerer samtidig et endeligt farvel til det fem år gamle lysegrønne koncept mælk fra køer på græs, som forbrugerne aldrig for alvor tog til sig. - Budskabet har ikke været klart og tydeligt nok for forbrugerne, erkender Jakob Knudsen. Brug låget En del af Arlas nye offensiv består af kampagnen Brug låget, hvor forbrugerne kan melde sig som indsamlere af de små plastikskruelåg fra kartonerne med mælk og yoghurt. Arla giver fem øre per låg, og det er tanken, at skoleklasser, foreninger og arbejdspladser kan samle låg og donere pengene til udvalgte foreninger som Dansk Naturfredningsforening, Hold DK Rent, Økologisk Landsforening og Stop Spild af Mad. Hele kampagnen følges op med ny kommunikation på tv, i trykte medier og på et nyt website, hvor man kan læse mere om fordelene ved økologi og Arlas nul-spildinitiativer.

6 6 12. april 2013 nr. 520 Ny økologiaftale uden Jylland og Fyn Jylland og Fyn er ikke med i en ny aftale, der skal gøre det nemmere og billigere for kommunerne at købe økologiske varer. Aftalen er lavet af SKI - Statens og Kommunernes Indkøbsservice. Her oplyser chefkonsulent for miljø, Rikke Dreyer, til Ritzau, at det ikke er ond vilje, at den nye økologiaftale kun gælder Sjælland, men ingen leverandører har budt ind på aftalen i Vestdanmark. Rammeaftalen er målrettet køkkener i den offentlige sektor, som efterspørger leverancer på kr. og derover pr. levering. Sortimentet består af ca. 275 af de mest efterspurgte økologiske produkter inden for kategorierne kød, pålæg, frugt, grønt, mejerivarer, brød, kolonial, samt juice og saft. Priserne på aftalens produkter ligger 9 pct. under priserne på det økologiske sortiment på den forrige SKI-aftale for fødevarer. Hanegal tilbagekalder hakket hønsekød Hanegal gennemgår alle procedurer i produktionen efter fund af blå plastik i et parti frosset hakket hønsekød. - Det er en meget beklagelig fejl i produktionen, der er sket her. Selv om der kun er fundet plastik i én pakke, så har vi tilbagekaldt alle pakkerne fra 9/ , siger fabrikschef, Allan Schmidt fra Hanegal. IFOAM: Nej til skrappere EU-regler Den internationale økologi-organisation IFOAM s EU-gruppe er imod en generel opstramning af EU s økologi-regler. Det fremgår af kommentarer fra gruppen til Kommissionens aktuelle undersøgelse af, hvad organisationer, firmaer og privatpersoner mener om reglerne. En udvikling af reglerne er velkommen, men der er ikke noget påtrængende behov for at gøre dem strammere, hedder det i kommentarerne. IFOAM s EU-gruppe mener dog også, at gennemførelsen af reglerne kan forbedres i en del EU-lande, og at der inden for fjerkræ- og væksthusproduktion er behov for mere klare og faste regler, end der er i dag. MARKED & MAD Kend dine kunder på indkøbskurven MARKEDSFØRING: Nye økologiske arketyper er et unikt værktøj, som kan hjælpe producenterne - både når de skal udvikle nye produkter, og når varerne skal sælges Af Jakob Brandt Intet i verden er konstant. End ikke økologiske arketyper. Økologisk Landsforening har i år inddelt forbrugerne i seks helt nye eller omdefinerede arketyper, hvoraf Den Traditionelle, Individualisten, Den Nemhedsorienterede og Den Uengagerede er helt nye segmenter. Ifølge markedskonsulent Helle Bossen er arketyperne et nødvendigt redskab, der gør det nemmere for producenterne at udvikle nye produkter og identificere relevante kundegrupper. Efter hendes vurdering er en bedre forståelse for kundernes indkøbsmotiver en forudsætning for at formulere de helt præcise budskaber, som gør det muligt for producenterne at målrette deres markedsføring. - Hvis man kun snakker natur og miljø, rammer man Idealisten men ikke Individualisten, siger Helle Bossen. - Det handler om at ramme Individualisten uden at støde Idealisten, så har du dem begge. Livsnyderne er væk Tilbage i 2007 var hun med til at beskrive de første økologiske arketyper, hvor Livsnyderen udgjorde 30 pct. af den danske befolkning. Den Tryghedsorienterede var det næststørste segment (23 pct.), mens Idealisterne udgjorde 17 pct. De to mindste segmenter var Den Discountorienterede og Skeptikeren, der begge udgjorde15 pct. Ifølge Helle Bossen giver det ikke længere nogen mening at operere med de gamle kategorier, og Livsnyderen, som på det tidspunkt var den ideelle forbruger for økologien, er i dag helt droppet og delvist afløst af Individualisten. Livsnyderne udgjorde en stor gruppe af forbrugere, for hvem prisen ikke betød så meget, så længe de fik adgang til nye spændende produkter med en god historie. Den type kunder findes stort set ikke mere. Arketypernes andel De nemhedsorienterede og den uengagerede udgør hver 19 pct. af befolkningen, mens de traditionelle kun omfatter 12 pct. 12 % 15 % 19 % 18 % 19 % 17 % Skeptikeren Idealisten Individualisten Den uengagerede Den traditionelle Den nemhedsorienterede Krise og nye værdier - Så kom krisen. Det har ændret ved fødevaretrendsene, og vi kan se, at folk lægger vægt på andre værdier, siger Helle Bossen. Hun fremhæver blandt andet en større fællesskabsfølelse og øget krav om gennemsigtighed som nye iøjnefaldende tendenser. - Folk er blevet mere nøjsomme og deres indkøbsmønstre er mere domineret af fornuft, siger hun. Det gav derfor ingen mening at fortsætte med den gamle segmentering fra en tid, hvor økologien oplevede to-cifrede vækstrater. Derfor har ØL i samarbejde med GfK ConsumerScan lavet en ny holdningsbaseret segmentering. Mange er positive - Vi er gået et spadestik dybere end de traditionelle segmenteringer, siger Helle Bossen, som har brugt lang tid på at placere danskerne i seks kasser på baggrund af deres holdninger til økologi, dagligvarer, madlavning og deres faktiske indkøb. Mange af spørgsmålene har kredset om, hvad folk er villige til at betale ekstra for, og svarene viser, at der stadig burde være gode muligheder for at afsætte mere økologi. Over halvdelen svarer, at de er positive over for økolog, så det er ikke nødvendigt at skulle ind og holdningsbearbejde dem. Det gælder især Idealisten og Individualisten. - Det er et spørgsmål om at have de rigtige varer på det rigtige sted og til den rigtige pris, siger Helle Bossen. Glem Skeptikeren Hun advarer samtidig mod at kigge helt firkantet på arketyperne, da nogle mennesker sagtens kan tilhøre én arketype til hverdag, mens de rykker over i et andet segment i weekenden, hvor madlavningen har højere prioritet end i en travl hverdag. Er der noget at komme efter hos Skeptikeren? - Glem ham. Han er ikke bare ligeglad. Han tager afstand fra økologien. 17,7 % 10,8 % 4,9 % Idealisten har en økologiandel på 17 pct. Ingen køber lige så meget økologi som Idealisten, som typisk er bosat i hovedstadsområdet. Hun har en længerevarende uddannelse og køber en relativ stor andel af økologien i SuperBruigsen og Fakta. Idealisterne er kendetegnet ved en positiv grundholdning til økologi og de: - vil gerne betale ekstra for fælles goder som miljø og dyrevelfærd - efterlyser flere øko-produkter i deres dagligvarebutik - lægger stor vægt på den sunde, rene vare uden farveog tilsætningsstoffer - læser ofte varedeklarationen og går meget op i, hvor mange mineraler og vitaminer der er i fødevarerne - foretrækker danske varer med høj gennemsigtighed i produktionen - har en stor interesse for madlavning - har en høj betalingsvilje Individualisten har en økologiandel på 10,8 pct. Selv om Individualisten har den næsthøjeste økologiandel, er der stadig et uudnyttet potentiale. Segmentet har en overvægt af årige med lang eller mellemlang uddannelse og en høj indkomst, og udfordringen er at tilbyde dem økologiske, innovative produkter af høj kvalitet. Individualisterne er kendetegnet ved en positiv holdning til økologi. De: - ønsker at købe mere økologi - køber ofte dyre fødevarer af høj kvalitet - lægger vægt på den sunde, rene vare - er innovative, eksperimenterende og moderne - har stor interesse for madlavning - handler direkte hos producenter og i specialbutikker - vil gerne vide, hvordan varen er produceret - læser varedeklarationer - har en høj betalingsvilje De seks økol Den uengagerede har en økologiandel på 4,9 pct. Uddannelsesniveauet er lavt og han har et lavere økologiforbrug end landsgennemsnittet på ca. otte pct. Han køber relativt meget økologi i SuperBrugsen og forskellige discountbutikker. Det kræver god overtalelsesevne at sælge mere økologi til denne kategori af kunder. Dels har den uengagerede forbruger ikke noget ønske om at købe mere økologi, dels har han ikke den store interesse for madlavning og indkøb og er ofte tilbudsjæger. Den uengagerede: - har ingen holdning til økologi - går ikke op i kvalitet - er ofte tilbudsjæger - laver mad fra bunden, men forbinder ikke madlavning med livsglæde - laver ofte traditionelle retter - er meget prisfølsom

7 12. april 2013 nr Nyt fødevarefællesskab på Sjælland En håndfuld mennesker fra Tybjerg og omegn har siden efteråret arbejdet for at stifte endnu et i rækken af økologiske fødevarefællesskaber. Den 17. april er der stiftende generalforsamling. Hvis man googler TØF, så kan man vælge mellem Transportøkonomisk Forening og Truckerklubben TØF, men ifølge Sjællandske.dk dukker der snart et nyt TØF op på Midtsjælland. Bag det står fem energiske mennesker fra Tybjerg og omegn, som siden et formøde i efteråret har arbejdet for at skabe Tybjerg Økologiske Fødevarefællesskab efter københavnsk forbillede. De har allerede været i kontakt med lokale grøntsagsavlere men efterlyser flere, som er klar til at levere, når TØF efter planen begynder at pakke grøntsagsposer til august. - Vi holder stiftende generalforsamling 17. april på Tybjerg Privatskole, siger Steen Sørensen, som er en af initiativtagerne til fællesskabet. Han kan kontaktes på Flere Krav-mærkede køkkener Yderligere 200 svenske restauranter og skolemadsordninger blev i 2012 Kravcertificeret. Dermed findes der over 800 Kravmærkede restauranter i Sverige. Det kan man læse i Kravs markedsrapport 2013, som udkom før påske. Som med Danmarks økologiske spisemærker kan de svenske køkkener vælge en Kravcertificering på tre niveauer (mindst 25 pct., 50 pct. eller 90 pct. Krav-godkendte produkter). Tegn på forår for kødeksporten Efter en vinter med mindre vækst og pres på priserne for økologisk svinekød, får Friland nu igen positive meldinger fra flere markeder. Det gælder ikke mindst det største marked for dansk økologisk svinekød - Frankrig - som efter nogle vanskelige måneder nu atter oplever stigende salg. Også fra nabolandet Tyskland, hvor der har været pause i en ellers kraftig vækst, mærker man nu igen øget interesse fra kunderne, oplyser Friland. MARKED & MAD ogiske arketyper 4,6 % 4,5 % 1,9 % Den nemhedsorienterede har en økologiandel på 4,6 pct. Der er en overrepræsentation af enlige unge i alderen år i gruppen. Der er tale om en forbrugergruppe med en relativ lav indkomst. På nær havregryn har den nemhedsorienterede en mindre økologiandel end gennemsnitsdanskeren. Hun køber hovedparten af de økologiske fødevarer i Netto eller Fakta, og hovedudfordringen er at gøre økologien nem og hurtig, da den nemhedsorienterede typisk er en relativt ung forbruger, der er positiv over for økologi. Gruppen er kendetegnet ved: - indkøb og madlavning skal være nemt og hurtigt - køber færdigretter - går efter kendte mærker - går generelt ikke så meget op i madlavning Den traditionelle har en økologiandel på 4,5 pct. Til trods for at Den traditionelle er positiv over for økologi, synes hun samtidig, at de økologiske varer er for dyre. Hun er typisk en del af en husstand med få eller ingen børn, og hun henter mest økologi i supermarkeder og varehuse. Muligheden kunne ligge i at tilbyde danske varer produceret som i de gode gamle dage. De traditionelle er karakteriseret ved følgende: - positive over for økologi - lægger vægt på, at varerne er danske, rene og produceret som i de gode gamle dage - lægger vægt på Nøglehulsmærket - går op i at spise sundt - går op i smag og kvalitet - køber ofte kendte mærker - prisfølsom og tilbudsjæger - læser ofte varedeklarationer - synes, at økologi har karakter af en smart forretningsfidus Skeptikeren har en øko-andel på 1,9 %. Glem ham. Skeptikeren er ifølge Økologisk Landsforenings analyse det segment, hvor det er vanskeligst at øge økologiandelen, idet han som udgangspunkt er negativ over for økologiens grundtanke. Han forbinder hverken økologi med god kvalitet, bedre smag eller øget sundhed Skeptikeren er karakteriseret ved følgende: - negativ overfor økologi - lægger vægt på, at varerne er danske - går op i at spise sundt og fedtfattigt - vægter ikke kvalitet højt - laver traditionelle retter - prisfølsomme og tilbudsjægere - synes, at der snydes for meget med økologi og mener ikke at de økologiske producenter har en mere ægte interesse for deres produkter end andre fødevareproducenter Godsbanen bugnede af økologiske varer MINIMESSE: Det økologiske måltid fyldte dagsordnen og det meste af Godsbanen i Aarhus Tekst og foto: Jakob Brandt Der var kø ved parkeringsautomaten ved Godsbanen i Skovgaardsgade, da Økologisk Landsforening mandag satte det økologiske måltid på dagsordnen. Ikke færre end 130 ansatte fra jyske kantiner, restauranter og storkøkkener havde valgt at bruge en dag på den økologiske minimesse i Aarhus med tilhørende økologisk peptalk fra nogle af branchens frontløbere. Fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening lagde ud med at opfordre køkkenerne til i højere grad at udnytte det potentiale, der ligger at plukke fra de mange spændende råvarer hos de lokale økologer. - På den måde kan i give jeres kunderne nogle helt unikke madoplevelser, som de ikke kan finde andre steder. Når agendaen er at øge salget af økologi, bør køkkenerne efter hendes vurdering kigge mod de to økologiske arketyper Idealisten og Individualisten, som tilsammen udgør den tredjedel af befolkningen, som har størst appetit på mere økologi. - Begge grupper tjener pænt, og de vil have god ærlig mad, som er lavet fra bunden af årstidens lokale råvarer, sagde hun og opfordrede køkkener, som ikke selv kan finde lokal økologi, til at kontakte Økologiens Hus. Uvidende forbrugere Når det gælder økologisk kød, er der dog stadig en stor udfordring, forklarede slagtermester Peter Steen, som driver den eksklusive slagterbutik Gourmandiet på Østerbro. Siden han begyndte at sælge kød for seks år siden, er han blevet rystet over, hvor lidt forbrugerne ved om det, de spiser. - Danskerne ved absolut intet om kød. Vi er en hakkekødsnation, lød hans karakteristik af danskerne. For at råde bod på det, har han siden november gennemført en stribe slagteskoler for almindelige borger, om ønsker at vide mere om økologi. - Økologisk kød er ikke nødvendigvis ensbetydende med kvalitet. Meget af det kød, som bliver solgt i Danmark, er restprodukter fra mælkeproduktionen, sagde Peter Steen i sit oplæg. Efter hans vurdering kan mange af de økologiske køkkener, som ikke har råd til at servere de dyre udskæringer, uden de store merudgifter differentiere sig ved at lave hakket kød uden alt det bindemiddel, der ofte gør det detailpakkede hak i dagligvarehandlens køledisk til en tvivlsom smagsoplevelse. Efter at have lyttet til de forskellige oplæg, gik de mange gæster på Godsbanen på jagt efter nye produkter, og det skabte trængsel hos de ca. 35 udstillere.

8 8 12. april 2013 nr. 520 Svenske salgskanaler Ica sælger flere end hver fjerde Krav-mærkede produkter 17% 11% 26% 8% 16% 12% 3% 7% ICA Coop Axfood Bergendahls Systembolaget Hotel/restaurant Øvrige Offentlig sektor Smagen er vigtigere end økologien Selv om svenskernes økologiforbrug endnu ikke kan matche det danske, har økologien fået et godt tag i den svenske forbruger, og i 2012 blev der omsat økologi for 8,6 mia. kr. Hele 93 procent af svenskerne køber økologiske produkter. Af dem køber hver femte økologi så ofte, det er muligt, mens knap halvdelen kun køber Kravmærkede produkter en gang i mellem. Langt de fleste svenskere beskriver dog smagen som det vigtigst, når de køber fødevarer. Det gælder for 89 pct. af forbrugerne, mens 63 pct. angiver, at det vigtigste er, at prisen ikke er for høj. Set i det lys er det en smule uheldigt, at god smag ender helt nede på niendepladsen over de begreber, som svenskerne forbinder med Kravmærket. Venevads mange forskellige afgrøder kartofler (5 sorter) gulerødder også farvet pastinak rodpersille rødbeder jordskokker knoldselleri majroer bladselleri hvidkål rødkål rosenkål grønkål palmekål MARKED & MAD Afgørende forandringer på det svenske marked SVERIGE: Det svenske økologisalg voksede sidste år med tre procent Antal varer Øko-andel Vækst Coop ,1 % - 1,0 % ICA ,0 % + 0,3 % Axfood ,7 % + 11,8 % Johan Cejie betragter 2012 som et skelsættende år for salget af økologi i Sverige. Om lørdagen er Venevad nødt til at have seks personer bag disken for at følge med, når de mange trofaste kunder mellemlander på Torvet i Odense, hvor de på en normal torvedag køber et ton kartofler. Af Jakob Brandt Det samlede svenske økomarked voksede sidste år til 8,6 mia. kr. Det svarer til en vækst på tre procent. Da året var præget af hårdt prispres, var fremgangen målt i volumen en del større, og ifølge skøn fra nyhedssitet Ekoweb var der formentlig tale om en fremgang på 5-12 pct. Væksten dækker over store forskelle mellem de tre største aktører på dagligvaremarkedet, som står for ca. to tredjedele af Sveriges økologiske marked. For mens Coop oplevede en tilbagegang i den økologiske omsætning på 1 procent, havde ICA et plus på 0,3 pct., og Axfood tog et hop på 11,8 pct. Alligevel er det stadig Coop, som med en markedsandel på 5,1 pct. er bedst til at sælge økologi til svenskerne. De tre dagligvaregiganter er stort set enige om, hvad der skal til for at sælge mere økologi. Louise König, der er chef for bæredygtig udvikling i Coop-datterselskabet Kooperativa Förbundet, forklarer: - Vores største udfordring er at gøre de økologiske produkter tilgængelige for flere. Vi skal blive mere tydelige til at kommunikere merværdien, vi skal blive mere konkurrencedygtige på pris og gøre det mere lystbetonet at købe økologi, siger hun i en kommentar til Kravs Markedsrapport Sidste år voksende salget af økologisk babymad med fem procent, og det er en medvirkende årsag til, at det svenske økologiforbrug fortsætter med at vokse. Et skelsættende år - Jeg tror, at 2012 vil blive et af de år, som vi i fremtiden vil kigge tilbage på og sige, at det var året, da det skete, siger Johan Cejie, salgschef hos Krav, i foråret til Kravs Markedsrapport Det var, da de afgørende forandringer skete forandringer, som kom til at lede til noget stort. Det var i 2012, at vi oplevede strukturforandringer i dagligvarehandlens håndtering af egne økologiske mærkevarer. Det var dér, vi fik afgørende forandringer i øko-produktionens rygrad; mælken og mejerierne, det var dér, kødet endelig begyndte at fylde noget på markedet, og det var på det tidspunkt, at indkøbene i flere kommuner nærmede sig 50 procent økologi, lyder det videre. Efter hans vurdering er udviklingen i 2012 med til at punktere myten om, at økologi behøver at koste meget mere end de konventionelle varer. - Vi oplever, at volumen vokser hurtigere end værdien, og det betyder, at antallet af omlagte hektar vokser hurtigere end størrelsen på det økologise marked, siger Johan Cejie. Fremgang for foodservice Det er ikke kun i dagligvarehandlen, at økologien vinder frem. Som i Danmark og store dele af Europa bliver også foodservicemarkedet mere og mere interessant for økologerne. Ifølge Krav står foodservicebranchen for næsten en fjerdedel af det økologiske salg hos vores nordiske broderfolk. De svenske storkøkkener på hoteller og restauranter og private og offentlige kantiner købte i 2012 økologi for 2,2 mia. kr. Det er ikke mindst en skønnet vækst på ca. 16 procent i de offentlige køkkener, som er med til at drive den positive udvikling. Antallet af Krav-certificerede restauranter og storkøkkener voksede med 30 procent til ca Færre nyheder I 2012 blev der kun lanceret 620 nye Krav-produkter. Det er ca. en halvering i forhold til året før, og ifølge Krav har det formentlig haft en negativ effekt på omsætningen, at kunderne er blevet præsenteret for færre nyheder. Salget af kornprodukter er stort set uforandret, mens salget af æg fortsætter de seneste fire års vækst, så hvert sjette æg i dag er økologisk. Nye produkter inden for ferske varer som krydderurter (+14 pct.) og centralpakket kød (+58 pct.) er blandt de varekategorier, som oplevede størst fremgang. Mejerisalget skrumper Mejeribranchen blev i 2012 ramt af en uheldig kombination af overproduktion pga. øget omlægning og en vigende efterspørgsel hos detailkunderne. Salget af både drikkemælk og yoghurt faldt med 11 pct. Totalt gik den økologiske mejerikategorien tilbage med 14 pct., men trods et hårdt år for mejeribranchen bidrager den stadig med ca. en tredjedel af den samlede økologiske omsætning. De svenske økologer producerede sidste år ni procent mere mælk end året før, og den økologiske indvejning udgjorde i ,7 pct. af den samlede indvejning. MARKED: Gennem 25 år har landbruget på Venevad årligt produceret op mod 80 forskellige afgrøder, som to gange om ugen bliver solgt til de mange faste kunder på torvet i Odense Tekst og foto: Jakob Brandt Kun to gange siden 1987 er kunderne gået forgæves til Venevads faste stadeplads foran HC Andersens Hus på grønttorvet i Odense. Ellers har det overdækkede langbord foran Venevads lastbil været dækket op med frisk frugt, grøntsager, salat, kål og rodfrugter i alle årstidens afskygninger hver eneste onsdag og lørdag fra kl Året rundt - uanset vind og vejr. - Kunderne ved, at vi er der, selv om der er snestorm, siger Erik Christensen, der driver Venevad sammen med sin ti år yngre samlever Birgitte Brandt Thygesen. Sammen med gårdens medhjælpere dyrker de i løbet af en sæson op mod 80 forskellige afgrøder på markerne og Torvet k i drivhuset en spændvidde som meget få landmænd kan matche. - Om sommeren laver vi nok 90 procent af det, vi sælger i boden. Alt andet får vi leveret fra Solhjulet, siger den garvede torvehandler, som årligt betaler ca kr. for den 60 m 2 store stadeplads over for HC Andersens Hus. Et ton kartofler Avisen kigger forbi en onsdag, hvor Erik, Birgitte og en hjælper har vanskeligt ved at følge med kundestrømmen, men var vi kommet en lørdag, havde der været dobbelt så mange bag disken. For mens torvehandlen i mange byer er sygnet hen, mærker stadeholderne i Odense kun lidt til den økonomiske afmatning. Erik Christensen ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor mange penge der kommer i kassen på en typisk torvedag,

9 12. april 2013 nr spidskål savoykål blomkål broccoli kinakål rød krølsalat grøn krølsalat rød bataviasalat grøn bataviasalat frillice romani hovedsalat iceberg radicchio fennikel spinat sølvbeder dild kørvel koriander mynte (5 sorter) salvie rosmarin citron melisse estragon portulak kruspersille glatpersille purløg kinapurløg rucula origano agurker skoleagurker tomater snackpeber grønpeber hokkaido squash hindbær figner MARKED & MAD alder på den bedste kvalitet men alene på en lørdag sælger boden et ton kartofler i poser med tre kg for en 20 er, og den livlige handel efterlader ingen tvivl om, at Venevad er en succeshistorie i en niche af fødevarebranchen, som mange elsker at snakke om, men som relativt få mennesker benytter. - Vi har kunder, som har været med fra starten, og vi har nogle, hvor det er tredje generation, som kommer og handler, siger Erik Christensen. Det startede i kolonihaven Venevad er historien om familien Christensen, som var selvforsynende med grøntsager via to kolonihaver i Odense. Siden købte mor og søn et lille husmandssted lidt uden for byen og begyndte at levere grøntsager til torvet. I 1987 fik Erik Christensen sin egen bod, og fire år senere flyttede han grøntsagsproduktionen til Venevad, som med senere jordtilkøb i dag består af godt 44 ha. Han er uddannet pottegartner, og her i de koldeste vintermåneder er det nødvendigt at skærme for kulden med såkaldt boblefolie, mens seks gasvarmere kæmper for at holde temperaturen på et niveau, som sikrer, at de sarte varer ikke bliver ødelagt af frost. Skulle en kunde alligevel komme hjem og opdage, at varerne af en eller anden grund har taget skade, bliver de byttet med et smil. God service kombineret med et solidt varekendskab er en væsentlig del af forklaringen på, at det nordfynske gartneri har formået at gøre torvehandel til en god forretning. Frosten tog en bid af høsten En dag før jul med 20 graders frost ødelagde årets høst af porrer, grøn- og rosenkål, men ellers har 2012 været et ok år De seneste uger har frosten dog været en hård modspiller. - Men vi er mindre sårbare ved at dyrke så mange forskellige afgrøder og selv sælge dem på torvet, siger Erik Christensen, som betragter Venevad som en modpol til den gængse udvikling i retning af større og mere specialiserede produktioner, som efterhånden også dominerer økologien. - Da vi startede, var det meget almindeligt at møde mange småavlere på torvet, men de fleste er gået på pension, og nu bliver mange ting produceret i store monokulturer. Når de danske stadeholdere stopper, står andre på spring. Flere udlændinge på torvet - Der er en tendens i retning af, at der kommer flere udenlandske stadeholdere, som henter deres varer i Hamborg, men kommunen styrer, hvem der får stadepladser via en venteliste, siger Erik Christensen. Torveadministrator Gitte Albrektsen oplyser, at der aktuelt er 30 på ventelisten, og at man fra kommunens side forsøger at sikre det rette mix af varer. - Torvet i Odense har altid været forbeholdt fødevarer, og hvis der bliver ledige stadepladser, giver vi fortrinsret til folk, som selv producerer deres varer, siger Gitte Albrektsen. På den måde forsøger kommunen at forhindre, at torvet bliver domineret af sælgere, som ikke selv har hænderne nede i mulden. Efter hendes vurdering er hovedforklaringen på den fynske torvesucces netop det brede udbud af lokalt producerede fødevarer, som man ikke normalt finder i et supermarked. Arbejdsglæden vokser Der findes ingen statistikker over, hvor meget der bliver solgt via torvehandlen, men chefkonsulent Else Nørgaard fra Landbrug & Fødevarer anslår, at landbrugets direkte salg skal opgøres i promiller. - Men for dem, det drejer sig om, har det stor betydning - både for omsætningen og arbejdsglæden, siger hun. Det kan Erik Christensen godt skrive under på. Det er netop den alsidige arbejdsdag og mødet med kunderne, som er en del af forklaringen på, at han og torvet netop har holdt sølvbryllup. - Der er ikke meget sjovt ved at sidde på en traktor og hyppe porrer i en hel uge, og så se det hele blive hentet af en lastbil. Du skal stå tidligt op I takt med at økologien er blevet mere udbredt, er kunderne dog også blevet mere kritiske. - I starten kunne alt sælges. Folk var meget large med økologien, men i dag skal vi nok få besked, hvis der er noget galt. Heldigvis er det mest roser, som lander i boden. De kommer fra kunder, som er glade for den friskhed og gode smag, der følger med, når varerne bliver hentet direkte hos producenten. På spørgsmålet om, hvad der skal til for at få succes som torvehandler, siger Erik Christensen: - Man skal stå tidligt op. Man skal levere kvalitet, og man skal stå ved det, man sælger. Nogle mennesker vil gerne snakke lidt. Det skal man være klar til. Andre ekspederer vi bare. Det er meget forskelligt, siger Erik Christensen. Hvis en afgrøde høster ekstra godt, kan han hjælpe flere grøntsager over disken ved at skrue lidt ned på prisen. På den måde regulerer Venevad salget af produkter med kort holdbarhed, men generelt kører boden med ret faste priser. Ingen til at tage over Forretningen går godt, og den snart 60-årige torvehandlers største bekymring er, at der p.t. ikke er nogen til at overtage virksomheden. Han vil gerne snart trappe lidt ned, og i øjeblikket søger han efter alternative afsætningskanaler. Han sælger lidt til Solhjulet og SuperGastro i Odense men vil gerne ind i flere fynske dagligvarebutikker for at skabe luft i økonomien til at kunne påbegynde et kommende generationsskifte. Det vil kræve en længere overlevering, før yngre kræfter er klar til at overtage hele ansvaret, så i en overgangsfase vil der være behov for at øge indtjeningen, så der bliver penge til dem der skal tage over, forklarer Erik Christensen, som ikke tør spå om, hvornår han siger stop. - Nogle skal bæres væk fra torvet, griner han. - Er du en af dem? - Det er ikke utænkeligt.

10 april 2013 nr. 520 Økologi en også ny teknologi Peter Bay Knudsen er udvalgt som kandidat til Økologisk Frontløber 2013 for sin evne til at tænke klassisk økologisk idealisme sammen med teknologiske løsninger med særligt fokus på klima og arbejdsmiljø. SK FRONT- LØBER MARKED & MAD Økorobotter er velkomne Hos økologisk grønsagsproducent Peter Bay Knudsen går halmbyggeri, vindenergi og økologisk landbrug hånd i hånd med moderne teknologi Tekst og foto: Morten Telling Solen sender gavmildt sollys ned over den smukke ø Tåsinge i det sydfynske øhav, og får det bakkede landskab med de mange levende hegn til at se helt forårsagtigt ud. Alligevel er det bidende koldt på denne dag i slutningen af marts. To havørne svæver majestætisk hen over den smalle snedækkede vej, der løber langs Tåsinge Vejle på den vestlige side af øen, og som fører ud mod det økologiske Skiftekær Gartneri. To imponerende træbygninger i organisk byggestil hæver sig op over landskabet. Set udefra ånder alt tilsyneladende fred og idyl. Men inden døre hersker der livlig aktivitet. Det er nemlig snart påske, og så skal alle folk have læggekartofler og sætteløg, så der er fuld gang i pakkeriet, og telefonen ringer med korte mellemrum. - Vores røde læggekartofler har været udsolgt i nogle uger nu, så det går godt med salget, fortæller Peter Bay Knudsen, der ejer og driver Skiftekær Økologi sammen med sin kone Marie Ejlersen. - I 2012 har vi stort set haft vækst på alle vores produkter, med ganske få undtagelser. Især spidskål og rødbede har vi oplevet vækst på, og der er også en støt stigende interesse for specialprodukterne. Ville drosle ned Skiftekær, der er en gammel slægtsgård, som kan føres tilbage i Maries famlie, har været økologisk siden Før Peter og Marie overtog gården efter Maries forældre, havde de gennem flere år drevet et økologisk gartneri i Vestjylland. - Det var oprindeligt meningen, at vi ville drosle lidt ned og tage den lidt mere med ro her på Skiftekær, men det gik lige modsat. Vi blev revet med af den opgang, der fandt sted i de år, forklarer Peter. - Vi fik blandt andet gang i salget til Coop i 2001, og i 2002 byggede vi den første af de store lagerhaller, som dengang var Danmarks største halmbyggeri. I 2007 opførte vi så endnu en hal, der dog ikke er halmisoleret, da vi fandt ud af, at halm ikke er velegnet til isolering af et lager med kølefaciliteter. CO 2 -neutral drift 2007 var også året, hvor Peter og Marie fik tilladelse til at bruge strøm direkte fra den 200 kw vindmølle fra 1988, som de havde overtaget efter et lokalt vindmøllelaug. På sigt er det et erklæret mål at gøre Skiftekær 100 % CO 2 -neutral, men nu er møllen ved at være for lille. - I starten kunne møllen forsyne os med al den el, vi havde brug for, og resten kunne vi sælge, men i dag har vi brug for meget mere el, så vi er ved at søge om at få lov til at bygge en større mølle på ca. 1,3 mw, fortæller Peter. - Vi bruger naturligvis mere el nu, fordi vi pakker og håndterer mere, men vi har også flyttet energiforbruget fra andre energikilder over til el. Vi har f.eks. fået jordvarme i stuehuset og på kontoret, og senest har vi fået installeret et stort løgtørringsanlæg, der kører efter varmepumpeprincippet, og som er langt mere energi- og miljøvenligt end det, vi havde før. Peter har et mindre solfangeranlæg, men overvejer kraftigt at investere i solceller. De to store haller har et enormt tagareal, der ligger perfekt i forhold til solen, men der er stadig for stor usikkerhed om rentabiliteten. Ikke mindst, hvis man som Peter, ønsker selv at benytte store dele af strømproduktionen. Forsøg med faste kørespor I marken kører tre traktorer efter GPS-styring, som sikrer en meget høj kvælstofudnyttelse, sparer energi og en masse manuelt arbejde. - GPS-styringen gør os i stand til at arbejde meget mere præcist i marken. Vi undgår en masse manuelt arbejde, og jorden bliver også mere skånsomt behandlet, forklarer Peter. - Vi er kommet med i et fireårigt forsøgsprojekt, som hedder Økologi i sporet, hvor vi på en hektar skal prøve at dyrke afgrøder udelukkende med faste kørespor. Det vil sige, at jorden ikke længere vil blive pløjet, og selv høsten skal klares i køresporene. Vi forventer os meget af forsøget, og jeg regner da med, at vi vil spare en hel del brændstof, og at jorden vil blive mere porøs og ikke så sammentrykket. Samtidig vil der formentlig blive opbygget en langt bedre mikroflora i jorden. Robotter skal være velkomne For Peter er de GPS-styrede traktorer bare første skridt i en udvikling hen imod mindre og smartere maskiner i de økologiske marker. En udvikling som Peter byder velkommen. - Jeg ved godt, at der er nogen, som synes, at den slags ikke hører hjemme i økologisk landbrug, men jeg mener ikke, vi går på kompromis med de økologiske regler ved at indføre moderne teknologi i produktionen, forklarer Peter. - Jeg tror, at vi om ganske få år vil begynde at se de her små smarte eldrevne traktorer og robotter i markerne, som blandt andet får deres energi fra solceller og stille og roligt tøffer rundt mellem rækkerne og passer afgrøderne. Det kan jeg slet ikke se noget galt i, så længe det har til formål at gøre produktionen mere miljøvenlig og samtidig billigere. For selv om vores salg går godt, er vi samtidig underlagt en meget hård konkurrence og bliver konstant presset på prisen. Kartoflerne er noget særligt Den store interesse for det kulinariske køkken, som er så meget oppe i tiden, har i den grad også smittet af på produktsortimentet på Skiftekær Gartneri. Her dyrkes et hav af specialafgrøder, og Peter synes, det er dejligt, at mange af de nye sorter og varianter er blevet så populære. Alligevel har han brug for lidt betænkningstid, før han kan svare på hvilken afgrøde, han holder mest af. - Jeg synes, spidskål er sjovt både at dyrke og spise. Den er relativt let at dyrke og kommer hurtigt op af jorden, og så kan man lave så mange forskellige retter af den. Men jeg må nok erkende, at jeg altid har haft et særligt og kærligt forhold til kartofler, som vi dyrker cirka 15 sorter af med vidt forskellige egenskaber. Mit forhold til kartoflen er nærmest ægteskabeligt, men det er i virkeligheden nok bare fordi, kartofler er den grøntsag, jeg ved allermest om, siger Peter med et forlegent smil. FAKTA: Peter Bay Knudsen er uddannet agronom og gift med landmand og skolelærer Marie Ejlersen. Overtog Skiftekær i ansatte 15 i sommerperioden. Dyrker 150 ha her af 115 ha med salgsafgrøder. Leverer til Coop, Irma, Aarstiderne.com, Solhjulet samt en række grossister på Sjælland og lokale restauranter. Læs mere på www. skiftekaer.dk

11 12. april 2013 nr MARK UGENS TAL STALD kvm. Så stor er en ny økologisk slagtesvinestald, som Niels Schelde Jensen, Vejen, netop har taget i brug. Den er indrettet med vægtsortering og vådfoderanlæg og åbnes officielt i dag fredag. FAGLIGT TALT MARK & STALD Af Carsten Markussen, planteavlskonsulent, Økologisk Landsforening Levende kløvergræsmarker Mens dette skrives, er det stadig bitterligt koldt, nattefrosten er dog ved at blive mindre streng, græsset og hveden uden for mit vindue er brunt, dog med et lille strejf af grønt de seneste dage, og NU pludselig hvidt igen. Når du læser dette, har nattefrosten formodentligt sluppet taget, og det regner. Dermed skulle det længe ventede forår være ankommet. Endelig kommer der gang i markerne. Hvilke der overlever, og hvilke der ikke gør, kan vi først se nu. Der skal være hvide rødder og små grønne skud nu, og det skal være jævnt over hele marken. Døde pletter betyder udbyttetab og kvik. Man kan så nye frø i afgrøden, hvis den pletvis er for tynd, men det skal være nu. Forårssået kløvergræs yder kun lidt før august. Hvis der er en del pletter over 0,5 m 2, bør marken pløjes om. Grønkorn med udlæg af kløvergræs giver lige så hurtigt nyt kløvergræs som isåning. Hvis sidste slæt fra 2012 stadig står derude, kan en afpudsning og en strigling måske gøre det, men det kan være nødvendigt at rive det sammen og fjerne det, så det friske nye græs kan få lys og luft. Revurder dit afgræsningssystem Afgræsningen 2013 er nok planlagt, men iagttagelser og overvejelser om hvor godt, det går, er altid relevant. Afgræsset græs er billigt foder, derfor er det vigtigt, at køerne æder så meget som muligt derude. Reglen om 1 FE/time er god at have med, når man laver foder- og afgræsningsplan. Rotationsafgræsning kan overvejes i stedet for storfold. Det kan give større udbytte og mere overblik. Stribeafgræsning er en variant, der er mindre arbejdskrævende end det lyder. Uanset hvilket system, du vælger, er det godt at tage slæt mellem afgræsninger for at fjerne overskud af næringsstoffer og få nyt appetitligt græs. Til hjælp med styring af afgræsningen kan jeg anbefale at ringe til din kvægbrugs- eller planteavlskonsulent. Vi har i år sammensat græsgrupper; andre øjne på det, man går og laver til daglig, er gavnligt. Vi kan hurtigt være med til at skabe et overblik over arealbehov til afgræsning gennem sæsonen. Der ventes, og ventes og ventes. Prioriter bælgsæden Nu slipper frosten endelig taget i jorden, og alt skal sås på én gang. Prioriter bælgsæd, vårtriticale og havre, lyder konsulentens råd Af Karen Munk Nielsen 10 dage inde i april, og rester af frost hænger stadig i jorden. De næste uger bliver hektiske for landmænd og gartnere. Når alle marker skal gødskes, pløjes og sås på én gang, kan man blive nødt til at prioritere. Har man lagerplads til gyllen, kan gødningskørslen være noget af det, man må udskyde til senere, konstaterer planteavlskonsulent Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug, Økologi. - Hvis jorden kan bære, gælder det om at få sået hurtigst muligt. For hver dag såningen udskydes efter første mulige sådag, mister man som tommelfinder 0,8 hkg kerne, siger han. Havre er mest følsom for udbyttetab. Men udbyttetab er ikke eneste risiko. - Høstkvalitet er lige så vigtig, og her er det sene afgrøder som hestebønner og forgrenet lupin, man skal prioritere højt, hvis man vil gøre sig håb om at kunne høste i begyndelsen af september. Det gælder også vårtriticale, pointerer Peter Mejnertsen. Det haster naturligvis også med at få gødningen ud, men det kan være en bedre forretning at eftergødske med slangeudlægning, hvis det kniber med tiden. Udbyttetabet ved at udskyde såningen er større end ved at udskyde gødskningen, siger Peter Mejnertsen. Småplanter står i kø Grøntsagsavlerne er i den specielle situation, at de allerede i januar beslutter, hvornår de vil have småplanterne leveret. De første småplanter blev leveret i uge 9, fortæller konsulent Richard de Visser, GartneriRådgivningen. - Det første hold er altid et chancehold, som man må kalkulere med at miste, men i år er det ikke kun første hold, der står og venter. Normalt begynder plantningen i uge 12, så småplanterne står og hober sig op på lagrene rundt om på gårdene. Tinggaard a/s på Djursland er en af dem, der ikke har kunnet plante. De har småplanter stående, som egentlig burde være i jorden nu. Indtil videre holder de dem hen på kølelageret, men der er grænser for, hvor længe, det går. - De kan godt stå i 14 dage, men det er jo ikke nogen fordel for planterne. Vi har fået udskudt leveringen af en del planter, men så står Foto: Morten Telling de bare i Holland og vokser, siger Kent Ebbesen om situationen. Han håber at kunne pløje i denne uge. Hidtil har han kun kunnet bearbejde de øverste ti cm af jorden. Skæbneår Ifølge Richard de Visser følger der en række problemer i kølvandet på vintervejret. Jorden er kold og tør, og det betyder mindre mineralisering af næringsstoffer. Nogle er nødt til at vande allerede nu, og sen plantning af løg og lægning af kartofler øger risikoen for skimmel og dårligt udbytte. - Og så skal man ikke overse, at avlerne længere sydpå også er forsinkede. Det kan betyde, at alle kommer på markedet samtidig, så priserne bliver trykket kan blive et skæbneår. Der er mange, der ikke tjener penge på produktionen.

12 april 2013 nr. 520 Køerne skal ud og ind igen Ved avisens deadline er der siger og skriver 12 dage til Økodag - men intet græs. Køerne skal nu nok danse som vanligt, når de bliver lukket ud af staldene 21. april kl. 12, men når den sidste bil har forladt parkeringsgræsset, bliver de helt sikkert lukket ind igen og må tålmodigt vente på, at græsset for alvor kommer i vækst. Datoen for Økodag fastlægges et helt år i forvejen, og pga. reglerne om afgræsning er arrangørerne nødt til at sætte datoen så tæt på den principielle udbindingsdato april - som muligt, i fald vejr og græsvækst skulle arte sig. DLG siger nej til Biogrow Fra 1. juli skal man skrive under på, at man ikke har brugt Biogrow, hvis man vil sælge korn og andre foderråvarer til DLG. Ifølge firmaets hjemmeside er årsagen, at Landbrug & Fødevarers Mejeriudvalg har besluttet, at mælkeproducenterne ikke må anvende foder produceret med Biogrow et gødningsmiddel baseret på kød- og benmel. DLG ønsker ikke at håndtere to slags økologiske råvarer og vil derfor kun acceptere leverancer, hvor der ikke er anvendt Biogrow i vækstperioden. MARK & STALD Bidød truer landbrug i USA BIER: Nye pesticider er under mistanke for at være skyld i bifamiliers kollaps. USAs mandelproduktion er truet Problemet med, at hele bifamilier dør en mystisk og pludselig død, ser ud til at blive endnu værre i år end hidtil. De uforklarlige kollaps af millioner af stader tog sin begyndelse omkring 2005 og truer nu reelt den amerikanske landbrugsproduktion, skriver New York Times (NYT). Det har netop været højsæson for bestøvning af mandeltræer i Californien, og i år har avlerne fortvivlet efterspurgt bifamilier over hele USA, fordi adgangen til aktive familier i nærområdet var udtømte. Mellem 40 og 50 procent af USA s bifamilier vurderes at være udraderet. Ejeren af Big Sky Honey, Mr. Dahle, siger til NYT, at han havde planlagt at sende bistader til mandelplantagerne, men da bestøvningssæsonen gik i gang i februar, var der kun sunde bifamilier tilbage. Mandelplantagerne er blot første eksempel på de vanskeligheder, der venter landbruget forude. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium er en fjerdedel af kosten fra æbler til kirsebær, løg og meloner afhængig af bestøvning. Den nuværende krise kan føre til højere fødevarepriser og koste milliarder i tabt eksportværdi. Mistanke mod nyt pesticid Årsagen til den omfattende bikollaps er fortsat ukendt, men både eksperter og biavlere har mistanke om, at en ny type pesticider de såkaldte neonicotinoider er en del af forklaringen. Det er systemiske midler, som påføres frøene, og derefter optages og vokser sammen med planten. Deres persistens er længere end traditionelle midlers. De bliver blandt andet brugt i afgrøder som soja, raps og solsikke, der alle bliver besøgt at bier. Biavlerne frygter, at bierne bærer forurenet pollen hjem i staderne, hvor det forgifter hele den nye generation af bier. Bierne kan også komme i kontakt med midlerne gennem støv ved såning og vanddråber på planterne. Tidsmæssigt er der en sammenhæng mellem den eksplosive vækst i anvendelsen af de nye pesticider og den tiltagende bidød, men om der også er en årsagssammenhæng er uvist. Det amerikanske miljøministerium har haft eksperter i Californien for at undersøge situationen, og landbrugsministeriet har bebudet en officiel vurdering af problemet i maj, skriver NYT. 150 pesticider i pollen Men der kan også være andre forklaringer. Suppen af pesticider, som bierne udsættes for, er enorm. Analyser har dokumenteret op til 150 forskellige kemikalier i pollen og voks fra bistader. Problemet er, at pesticiderne er testet og godkendt hver for sig. Ingen kender kombinationseffekten af de mange stoffer. I EU diskuterer man i øjeblikket, om visse neonicotinoider skal forbydes i blomstrende afgrøder med bitræk, for eks. raps. Forbuddet har været til afstemning men faldt i første omgang. Sagen er dog ikke afsluttet. kmn@okologi.dk Kontrol fælder udekvæg KONTROL: Flere økologiske kvægproducenter har denne vinter fået påtaler, fordi deres kvæg går ude uden adgang til læskur Det er ellers ikke noget nyt. Det har de også gjort de foregående år, og derfor undrer den nye kontrolpraksis både landmændene, deres rådgivere og organisationer. Der er nemlig ikke ændret grundlæggende i reglerne for kvæg, der går ude om vinteren. Det har Fødevarestyrelsen slået fast over for erhvervets organisationer. Færre og færre konventionelle køer kommer på græs. Det er der flere årsager til, men større besætninger og voksende brug af malkerobotter Kontrollen af de økologiske besætninger ligger imidlertid ikke i Fødevarestyrelsen men i NaturErhvervstyrelsen, og her er der tilsyneladende strammet op efter en udtalelse fra Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd i november. Den fritog fåreholdere fra kravet om læskur, men afskaffede samtidig de hidtidige lempelser for ekstensive kvægracer som Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford. Besigtigelse i april Sagen handler om, hvor vidt dyrene er tilstrækkeligt beskyttede af de naturlige forhold på arealet træer, buskads, underlag etc. - eller ej. Flere landmænd beretter, at de selvsamme arealer, som tidligere år er gået glat gennem kontrollen, nu bliver underkendt. Landbrug & Fødevarer har på den baggrund inviteret embedsmænd fra de to styrelser til at besigtige foldene hos to landmænd her i foråret sammen med Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse. Fødevarestyrelsen har foreløbig takket nej. - Vi har brug for at finde ud af, hvor grænserne går. Det er klart, dyrene skal beskyttes, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis forskellige kontrolinstanser vurderer Teknik skal hjælpe køerne ud MALKEROBOTTER: Nyt EU-projekt skal finde smarte løsninger, der gør det nemmere at få køerne på græs i besætninger med malkerobotter kan være et par af dem. Alt andet lige harmonerer denne malketeknologi nemlig ikke supergodt med afgræsning, og derfor går landmændene glip af billige foderenheder og andre potentialer ved afgræsning. Et nyt projekt, Autograssmilk under EUs 7. rammeprogram vil nu sætte fokus på problemet og forsøge at finde smarte løsninger. Danmark deltager som ét af seks lande i projektet. De øvrige er Sverige, Holland, Belgien, Irland og Frankrig. Dansk økolog er med Projektet, der løber over tre år, har fokus på at udvikle både fodringsstrategier og tekniske løsninger, der optimerer kombinationen af malkerobotter og afgræsning. Fra Danmark deltager Århus Universitet, Videncentret for Landbrug samt økologisk mælkeproducent Thure Worm, Ribe. Han er en af to Alt andet lige er det sværere at få så meget frisk græs i køerne med malkerobotter. forskelligt. Det ville være en fordel, hvis det var samme myndighed, der forestod kontrollen, siger chefkonsulent Søren Mejrup Jensen, Landbrug & Fødevarer. Besigtigelsen af arealerne sker i slutningen af april. - Vi arbejder for at få myndighederne i tale og drøfte en linie, der bedre svarer til dyrenes behov. Vi mener også, det er på sin plads at overveje, om der er ikke er forskel på racernes behov. Det der i princippet var en lempelse, er desværre i praksis blevet til en indskrænkning, siger Sybille Kyed, chefpolitisk konsulent i Økologisk Landsforening. kmn@okologi.dk landmænd, som lægger bedrift og praksis til projektet. Den anden er en irsk mælkeproducent. Som økolog står Thure Worm allerede i den situation, at han skal have kombinationen af robotter og afgræsning til at fungere. Det håber han at få yderligere hjælp til gennem det nye projekt. - Jeg er glad for afgræsning og jeg er glad for mine robotter, men der er nogle udfordringer, som jeg gerne selv vil have løst, og som andre sikkert også står med. Problemet er at have en høj foderoptagelse på græs, uden at det går ud over ydelsen, siger Thure Worm, som gerne vil have 8-12 FE græs i køerne i højsæsonen. - Det kniber det med at få i dag. Jeg vil jo samtidig gerne have en høj malkefrekvens, siger Thure Worm, der har været økolog i 26 år men kun har haft malkerobotter i godt et år. Han har 205 køer, tre malkerobotter og 430 ha, hvoraf de 50 kan afgræsses. kmn@okologi.dk

13 12. april 2013 nr Tre film om rolige dyr Videncentret for Landbrug har fået produceret tre korte film om kvægs adfærd og hvordan, man håndterer kvæg på en rolig og hensigtsmæssig måde. Video 1 illustrerer de basale principper for håndtering af kvæg og giver eksempler på, hvordan man kan udnytte dyrenes naturlige adfærd og instinkter til at kontrollere deres bevægelse. Video 2 illustrerer, hvordan man kan drive en flok kvæg frem og giver desuden eksempler på stillestående håndtering af enkelte dyr. Video 3 illustrerer, hvilken adfærd dyrene udviser, når de er henholdsvis nervøse og aggressive, og giver eksempler på hvordan man sikrer sig selv og dyrene i specifikke håndteringssituationer. Kyllinger ville ikke pille fjer Et forsøg, der skulle vise, om ekstra fiskemel eller hel havre modvirker fjerpilning hos hønekyllinger, gav ikke noget brugbart resultat. Problemet var, at kyllingerne ikke viste trang til at pille fjer i de 30 dage, forsøget varede. Tanken var ellers, at den supplerende tildeling af fiskemel eller hel havre skulle give kyllingerne en mere rolig adfærd. Den var bare ganske rolig i forvejen, og end ikke ekstra lys i forsøgsboksene udgjorde noget problem, konkluderer slagtekyllingekonsulent Brian Eskildsen på LandbrugsInfo om Boksforsøg 8. MARK & STALD Det er udsigten til stigende mælkepris og foderpriser, der holder sig i ro, som er årsagen til, at 2013-prognosen for økologisk mælkeproduktion er bedre end for konventionel. Prognose lægger kr. på i 2013 MÆLK: Økologiske mælkeproducenter står til et bedre resultat i år end først vurderet Tekst og foto: Karen Munk Nielsen En ny prognose for indtjeningen i kvægbruget tænder et Prognose mælkeproduktion 1000 kr lille lys i mælkeproduktionens mørke. Særligt hvis man er økolog, er Videncentret for Landbrugs opjusterede prognose for 2013 og 2014 positiv læsning. For økologiske brug med køer, som er den eneste økologiske bedriftsgruppe, der ligger beregninger for, er resultatet i 2013 opskrevet med kr. til i alt Økologisk mælkeproduktion spås mildere udsigter end konventionel i den seneste prognose for driftsresultatet tallene er baseret på regnskaber, er prognose-tal Øko Konv Konv kr. i gennemsnit. Det er næsten kr. mere end en tilsvarende konventionel bedrift står til at opnå i indeværende år. Når prognosen for økologiske bedrifter er bedre end for konventionelle, skyldes det, at mælkeprisen forventes at stige til 3,24 kr. i gennemsnit samtidig med, at foderpriserne forventes at holde sig nogenlunde i ro. For mælkeprisen er der dog den usikkerhed, at den er baseret på Arlas afregning, som i et stykke tid har ligget betydeligt over Thises. I 2014 spår prognosen igen et fald i mælkeprisen og dermed et fald i indtjeningen for alle mælkeproducenter. Prisfaldet går her værst ud over de økologiske bedrifter. 1 mio. kr. til de bedste Økonomien i kvægbruget er præget af store forskelle mellem bedrifter, og konsulenterne, der har begået prognosen, understreger, at den ikke skal ses som udtryk for en generelt dårlig økonomi i branchen. Der er fortsat mange, der tjener betydeligt mere end gennemsnittet, Økonomi men selvfølgelig også mange, der opnår ringere resultater. Den bedste tredjedel af de økologiske bedrifter i analysen spås et driftsresultat på omkring én million kr. i både 2013 og Prognosen opjusterer resultatet i 2013 med kr. på bedrifter med køer. Resultatet er fortsat skrøbeligt, og der er som bekendt store udsving mellem bedrifter. Produktion Årskøer Ydelse, kg EKM Areal, ha Resultat, kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomk. og afskr Res. primær drift Tilskud/finansieringsomk Driftsresultat Prisforudsætninger, kr./kg Mælk 3,09 3,24 3,15 Oksekød, køer 23,06 23,82 24,29 Foderbyg 2,70 2,74 2,65 Kraftfoder, høj pct. 3,97 4,20 4,20 Kilde: Videncentret for Landbrug

14 april 2013 nr. 520 DLG samler foderproduktion i Skave Foderstofvirksomheden har besluttet at samle produktionen af økologisk foder på fabrikken i Skave ved Holstebro. Fabrikkens nuværende produktion af konventionelt svinefoder flyttes til andre fabrikker i Jylland, mens den økologiske produktion i Bonnet og Aulum omvendt flyttes til Skave. Beslutningen rationaliserer og effektiviserer den økologiske produktionen og opfylder samtidigt et ønske om at samle den økologiske produktion på ét sted, oplyser DLG. MARK & STALD Nem omlægning PIL: En gylleaftale med naboen sikrer grundgødningen. Resten skal kløvergrøngødning mellem pilebælterne levere I disse dage høster mandskabet på Ny Vraa de sidste stiklinger i denne omgang. De mere end to meter lange kviste sorteres og pakkes maskinelt i store kasser og sættes på frostlager, indtil jorden er varm nok til plantning. Hver storkasse indeholder plantemateriale til et par hektar. Stiklingerne produceres på bestilling, og efter nogle hektiske år med stor efterspørgsel ringer danske landmænd ikke længere helt så ofte, erkender Henrik Bach. - Men der er stadig kunder, der kan se fornuften i at tilplante kolde og besværlige dele af ejendommen. Pil passer godt ind i arbejdsgangen på de fleste bedrifter, fordi arbejdet ligger uden for højsæsonen, siger Henrik Bach. Hold rent i 100 dage Han anbefaler, at man tilbereder såbeddet nøjagtigt lige så omhyggeligt som til alle andre afgrøder. Om jorden skal reolpløjes, afhænger af ukrudtstrykket, men Henrik anbefaler det på lave arealer. De første 100 dage skal nyplantningen holdes godt ren. I begyndelsen med en strigle og derefter med rækkefræser eller radrenser. Når pileplanterne er 60 cm høje, kan man stoppe. - Så bør de kunne klare sig selv. Går det galt med renholdelsen, kan man slå dem af første vinter og rense igen. Gylleaftalen lægger bunden Kvælstofnormen er 120 kg N/ha. Efter omlægningen har brødrene indgået en gylleaftale med en konventionel nabo. De 70 kg N/ha herfra lægger bunden i gødningsforsyningen. - Men vi vil også gerne lave vores egen gødning. Derfor eksperimenterer vi sammen med Økologisk Landsforening og DLF Trifolium med en kløvermotor mellem rækkerne, supplerer Anders Bach, der har ansvaret for markarbejdet. Foreløbig har han sået kløverblandinger på 65 ha. De kommende år skal vise, hvordan gødningen håndteres bedst i praksis. Pilen peger ud af 70 forskellige kloner På markerne omkring gården er der 70 forskellige pilekloner, vurderer Henrik Bach. Til energipil er der tre hovedkloner, men der er hele tiden nye sorter, som skal afprøves, og det kræver både plads og tid. - Det tager nogle år at teste en ny pil, og jeg mener ikke, man kan gøre det i små parceller. Når vi prøvedyrker en ny klon, tager vi fem ha ud til det, forklarer Henrik. Foruden energipil dyrker Ny Vraa forskellige kloner af fletpil, pil til vildtpleje og pil til kosmetikproduktion. 35 hektar er tilplantet med energipoppel. Overskydende pil leveres som flis til det lokale fjernvarmeværk. kmn@okologi.dk Anders Bach tager sig af markdriften og maskinparken. En stor del af maskinudviklingen foregår i gårdens værksted. PIL: Ny Vraa Bioenergy høster i stigende grad kunder uden for landets grænser. At pilestiklingerne kommer fra økologiske marker, gør brødrene Bach ikke noget stort nummer ud af Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Står du for at skulle plante pil de kommende uger, er stiklingerne måske økologiske. Eller i hvert fald på vej til at blive det. For en af landets store leverandører af pilestiklinger, Ny Vraa Bioenergy, har kastet sig ud i at omlægge gårdens 250 ha pil til økologisk drift. Startskuddet lød i august sidste år, men inden da havde de to brødre, Anders og Henrik Bach, øvet sig i et par år, fortæller Henrik. - Vi har kørt efter tilskudsordningen ekstensivt landbrug i to år. Vi måtte godt bruge lidt kunstgødning men ikke sprøjte, og det gik fint, så springet var ikke så stort. - Vi har ikke sprøjtet mod skadedyr i tre-fire år, og der har aldrig været så få som nu. Naturen kan et eller andet, indskyder hans bror Anders Bach, der kommer forbi for en hurtig kop kaffe. Kløvermotoren blomstrer Men de gør også, hvad de kan for at skabe et godt og alsidigt miljø for nyttedyr og andet kryb og kravl i pilemarkerne. Anders, der har ansvaret for mark og maskiner, har sået pollen/nektar-striber omkring markerne, og mellem pilebælterne eksperimenterer han med forskellige kløverblandinger. De skal dels levere kvælstof til pilen, dels blomstre og give føde til insekter. Og insektmylderet er da også massivt om sommeren, pointerer de to brødre. Biavlere i området har 300 stader stående på markerne. - Og vi har ikke hørt, at bierne sulter, konstaterer Anders tørt, tømmer kaffekoppen og haster igen ud i værkstedet til en skilt majshøster, der skal bygges om til at kunne høste pil. Udvikler selv maskinerne For piledyrkning, stiklingesalg, konsulentopgaver og pasningsaftaler for andre piledyrkere er ikke gårdens eneste produktionsgren. Udvikling og salg af maskiner er et andet felt, som i stigende grad er blevet et forretningsområde. Brødrene samarbejder med danske, italienske og brasilianske maskinfabrikker om produktionen, men meget af selve udviklingsarbejdet foregår i gårdens værksted. De færdige maskiner sælges over hele verden. Det er både plantemaskiner, høstudstyr og rækkefræsere, som de to brødre har kastet sig ud i at forbedre og forstærke. - Der findes store selvkø-

15 12. april 2013 nr Messemad bliver sat i FødevareBanken Det skal være slut med madspild i forbindelse med fødevaremesser, mener FødevareBanken, som indsamler og leverer overskud af fødevarer til væresteder for socialt udsatte. Da Copenhagen Food Fair lukkede ned i Bellacentret i februar, var FødevareBanken klar med kølebiler, der kunne distribuere messestandenes mad videre, skriver Frugt & Grønt. MARK & STALD Når telefonen ringer på kontoret, er det i stigende grad kunder i udlandet, konstaterer Henrik Bach. naturen i for høj grad, men med nogle enkle tiltag kan vi genskabe kontakten, siger Henrik, som understreger, at hans ærinde ikke er at pådutte andre økologien. Er økologi ikke et salgsargument for stiklingerne som i øvrigt først er økologiske om godt to år, kan den blive det for et af bedriftens nicheprodukter. Det er serien Salixin, som er naturplejeprodukter fremstillet af pileekstrakt. Her kan en økologisk oprindelse være et plus, vurderer Henrik. Der er dog endnu tale om en spæd produktion. Det er et vanskeligt marked at bevæge sig ind på. Det gælder også medicinske produkter af pil, som de har taget patent hjem på. Det aktive stofs smertestillende virkning er velkendt i lægemiddelindustrien, hvor det fremstilles syntetisk. Alligevel oplever brødrene, at det er vanskeligt at komme ud over rampen med naturmidlet. - Vi ved, det virker, men de store virksomheder er nogle kyllinger, når det gælder samarbejde med små aktører som os, siger Henrik Bach. 21. april skal byboerne da på landet Har du mindet venner og familie om landet rende pilehøstere, men der er ikke rigtig noget grej til traktorophæng. Mange vil gerne kunne bruge deres egen traktor til arbejdet, siger Henrik. Den prototype, som Anders har gang i i dag, er en majshøster, der bl.a. bliver forstærket med savklinger. Efterspørgsel i øst Den mekaniske renholdelse er ikke kun aktuel i økologiske pil. Anders vurderer, at 50 procent af kunderne vælger at dyrke pilen ekstensivt med tilskud og dermed uden sprøjtemidler. Henrik fortæller, at de har solgt et par rækkefræsere til Polen og netop har været i Ukraine. Her er der også efterspørgsel efter maskinerne og brødrenes viden om mekanisk renholdelse. - Det er ikke noget tag-selvbord derovre. De har også miljøkrav, de skal leve op til, fastslår Henrik. Han oplever generelt, at væksten efter nogle gode år i Danmark flytter mod øst. Plantningen af energipil herhjemme toppede for Ny Vraas vedkommende for nogle år siden. Nu vokser virksomhedens engagementer til gengæld i Østeuropa. Det glæder ham men ærgrer også en smule. - For når et plantehold kører i Ukraine i stedet for i Danmark, flytter arbejdspladserne med. Jeg synes, politikerne herhjemme mangler mod til at sætte barren højt nok og tænke langsigtet nok, når det gælder bioenergi. Der bliver hele tiden lavet om på regler og love, og det spænder ben for udviklingen, mener Henrik Bach. Pil som medicin Anders og Henrik har ikke omlagt gårdens mange hektar pil for at sælge Ø-mærkede stiklinger. Det er der ikke noget marked for. - Måske om 10 år men ikke nu. Vi gør det, fordi vi synes, det er den rigtige vej at gå. Vi har i landbruget glemt Ny Vraa Bioenergy Aktiviteterne på gården Ny Vraa i Vendsyssel udspringer af et I/S mellem far og sønner. Produktion af naturkosmetik foregår dog i et selvstændigt selskab, Salixin A/S. 250 ha Alt plantet til med pil og poppel i 2005 Omlægning til økologi august 2012 Ca. 70 forskellige kloner Sælger stiklinger, flis, træpiller, kurvevarer Rådgivning og maskinstationsopgaver ifm. energipil Udvikling og salg af maskiner til piledyrkning Ni medarbejdere Ejere: Aage, Henrik og Anders Bach Kvalitetsfrø med stærke rødder Økologiske frøblandinger til alle formål butik.hunsballe.dk

16 april 2013 nr. 520 Noteringen u Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 15 11,00 kr. Friland A/S giver i uge 16 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 16: 5,25 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. u Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 15: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 771,04 kr. (0). Kgregulering: kg: 12,67 kr kg: 13,82 kr kg: 16,02 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. u Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 16: Ungtyre u/12 mdr.: 2,10 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,25 kr./ kg. Restgruppe: 1,50 kr./ kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. u Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Svært at snyde nematoder Det er ikke nemt, men der er forskellige muligheder for at dæmme op for nematodeangreb i rodfrugter og andre kulturer. Det konstaterer Richard de Visser, GartneriRådgivningen, efter en velbesøgt temadag i januar om nematoder, hvor eksperter fra landene omkring os delte ud af erfaringer og gode råd. Sædskiftet er nøglen i det økologisk brug. Man skal kende sine nematoder via jordprøver, og på den baggrund forsøge at stille biologiske barrierer op for opformeringen. Sort jord og sen såning svækker nematoderne, og i Tyskland har man haft gode erfaringer med at fange rodgallenematoder i fangplanter og destruere planterne inden nematoderne har formeret sig, skriver de Visser i en artikel i Frugt & Grønt. MARK & STALD Stordrift er en blindgyde ØKONOMI: Industrilandbrug er ikke løsningen på landbrugets indtjeningsproblemer mener økonomiprofessor Søren Kjeldsen- Kragh Af Karen Munk Nielsen Mælkeproducenter med køer vil i 2013 og 2014 tjene kr. mere end dem, der har malkekøer i stalden. Ser man et par år bagud i tiden, er billedet det samme. Det er svært at se de størrelsesøkonomiske fordele, når ejere af større brug tjener mindre end ejerne af små brug. Ovennævnte prognose for mælkeproducenternes driftsresultat er blot én blandt flere økonomiske analyser, som de senere år har pillet ved myten om, at store bedrifter er mere økonomisk effektive end små. En myte, som også professor i økonomi ved KU, Søren Kjeldsen- Kragh, flittigt forsøger at punktere, senest i Politiken 9. marts under overskriften: Nedtur. Store landbrug er en dårlig forretning. Her påpeger han, at de størrelsesøkonomiske fordele hurtigt bliver udtømt på landbrugsbedrifter. De mindste bedrifter er ikke lønsomme, men de største er altså heller ikke. I artiklen Driftsresultat pr. årsværk 1000 kr Årsværk henviser han til Danmarks Statistiks landbrugsregnskaber for de seneste fire år, dvs Problem siden 60 erne Men har Kjeldsen-Kragh ret? Er det en myte, at stordrift betaler sig, eller er det blot et situationsbillede tegnet på et tidspunkt, hvor økonomien i landbruget generelt er nedkølet? Nej, siger Søren Kjeldsen- Kragh til sidstnævnte. - Jeg lavede for 25 år siden en omfattende analyse af de Driftsresultat og landbrugsstøtte Økonomisk set er store bedrifter med mange ansatte ikke mere effektive end små. Figuren viser driftsresultatet pr. årsværk på bedrifter af forskellig størrelse >10 Kilde: beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik størrelsesøkonomiske fordele baseret på regnskabstal. Resultatet var dengang det samme. Analyser for viser, at brug med mere end tre årsværk tjener lidt mere end brug med totre årsværk, som igen tjener lidt mere end brug med etto årsværk. Disse resultater er meget afhængige af den omfattende landbrugsstøtte, som vokser stærkt med brugsstørrelsen. Hvis man ser bort fra denne støtte, vil de små brug opnå et bedre resultat end de middelstore Driftsresultater fra landbrugsregnskaberne er her opgjort som gennemsnit for kriseårene 2008 og 2009 og for de lidt bedre år 2010 og Gnsn. pr. bedrift, 1000 kr Bedriftstørrelse Driftsresultat Heraf støtte Driftsresultat Heraf støtte 1-3 årsværk årsværk årsværk > 10 årsværk Kilde: Søren Kjeldsen-Kragh, Politiken Toastning bedre end ventet Med en AAT-værdi på 190 g pr. kg tørstof har varmebehandling af hestebønner med en gårdtoaster virket endnu bedre end forventet. Det konstaterede kvægbrugskonsulent Kirstine Jørgensen, da Videncentret for Landbrug, Økologi og Økologisk Landsforening sammen inviterede til staldmøde i Rødding før påske. 50 deltagere kunne desuden høre Irene Fisker, ØL, fortælle om erfaringerne fra et projekt om 100 procent selvforsyning med foder på kvægbedrifter. brug, som igen får et bedre resultat end de store brug. I kriseårene er underskuddene stærkt stigende med brugsstørrelsen, forklarer Kjeldsen-Kragh. - Vi må se i øjnene, at landbruget har haft et indtjeningsproblem siden 1960, og det vil det blive ved med at have. Hvis de større bedrifter i perioder har en større indtjening, er det i kraft af EU-støtten, og her går udviklingen mod mindre støtte til danske landmænd, en omfordeling fra direkte støtte til landdistriktsstøtte og mindre støtte til store landbrug. Bedst i midten Man kan måle størrelse på mange måder. Søren Kjeldsen-Kragh måler hverken i hektar, grise eller kg mælk. Han måler i årsværk. Jo flere helårsarbejdere, jo større bedrift. - Ser man på, hvad det koster at producere en enhed et kg mælk, kød eller korn så falder omkostningerne, når man går fra husmandsbruget til brug med to-tre helårsarbejdere. Herefter er kurven vandret eller måske stadig svagt faldende, men kommer du op på de helt store industribrug, stiger enhedsomkostningerne igen, fastslår han. Årsagen er den enkle, at landbrug ikke er industri men produktion baseret på levende planter og dyr. At styre en sådan virksomhed kræver overblik og indsigt, som langt fra alle mestrer på de store brug, mener Kjeldsen-Kragh. Brug for innovative unge - Man bør overlade landbruget til de mennesker, der kan få en indkomst ud af det. Det kan de små og middelstore bedrifter bedre end de store industribrug. Det er måden, landbruget kan overleve på. Samtidig vil det tjene landdistrikternes overlevelse. Der er for få selvstændige landmænd derude og for mange ansatte ukrainere, siger Kjeldsen-Kragh, som i samme åndedrag pointerer, at han selvfølgelig ikke har noget mod ukrainere, men at den udbredte brug af udenlandsk arbejdskraft ikke bidrager til et levende lokalsamfund. - Vi har brug for dedikerede, innovative unge i erhvervet, der kan skabe alliancer med byboerne på landet. Vi har brug for landmænd, der satser på kvalitet, produkter med lokalt særpræg, økologi Søren Kjeldsen-Kragh. Fotograf: Anette Damgaard. alt, der kan generere merpriser. Den tanke ligger slet ikke i industriproduktionen. Søren Kjeldsen-Kraghs helt store bekymring er, at landbruget ikke kan rekruttere unge, der kan tage over. - Landbrugets interesseorganisationer har ikke været i stand til at tjene erhvervets interesser. De tjener ejernes interesser. Hvordan i himlens navn har de tænkt, at unge mennesker skal kunne overtage de store bedrifter? Den seneste udvikling er at satse på aktiekapital i landbruget. Men hvor skal den komme fra, og hvordan skal landbrug, som i forvejen ikke kan tjene penge, lønne bestyrelser og direktører? Hvis det var min pensionskasse, der fik den ide at investere i landbrug, ville jeg kraftigt fraråde det, slutter Søren Kjeldsen-Kragh.

17 12. april 2013 nr Kodødelighed falder - men langsomt Indsatsen de seneste år for at nedbringe andelen af køer, der dør eller aflives i staldene, virker. Men tallet er kun langsomt for nedadgående, konstaterer Videncentret for Landbrug. Målet er en dødelighed på 3,5 procent hvilket stort set svarer til situationen i økologiske besætninger. Indtil videre er det dog kun lykkedes at sænke dødelighede til 5,1, men arbejdet fortsætter ufortrødent, konstaterer kvægbrugernes formand, Peder Phillip. Dødeligheden i økologiske besætninger er aktuelt 3,8 procent. Registreringerne viser i øvrigt, at kodødeligheden stiger med stigende besætningsstørrelse. Kartofler forebygger alligevel ikke diarré Koreansk forskning, der angiveligt fastslår, at kartoffelprotein kan forebygge diarré hos grise, holder formentlig ikke. I hvert fald har danske forskere ikke haft held til at gentage forsøgene og opnå samme resultater, skriver DCA, Århus Universitet. Tanken var ellers besnærende, for fravænningsdiarré er et udbredt problem i svineproduktionen. MARK & STALD Tværfagligt lys på økologien Rapport fra Organic RDD-projektet MultiTrust ser på tværs af fem faglige input til at fremme helhedssynet på økologiske fødevaresystemer Tillid og troværdighed er afgørende for et alternativt fødevaresystem som det økologiske. Hvis ikke såvel producenter, politikere, forbrugere m.fl. forstår de mange hensyn til samfund, natur og miljø, som den økologiske driftsform bygger på, risikerer en enkelt dårlig sag i pressen at underminere opbakningen. Der er derfor brug for at udvikle metoder til helhedsvurderinger af økologiske fødevaresystemer, som er lettilgængelige og lette at benytte i forbindelse med overvejelser, kommunikation og beslutningstagning. Den opgave har en broget gruppe af forskere, konsulenter, producenter og kommunikationsfolk sat sig for at løse. Det sker i projektet MultiTrust eller som det mere præcist hedder: Multikriteriel vurdering og kommunikation af økologiske fødevaresystemer. Tværgående rapport Aktuelt er projektet i gang med udviklingsarbejdet, men inden da har forskergrupper inden for økonomi, sociologi, filosofi, psykologi, erhvervskommunikation og medieforskning undersøgt problematikken ud fra hver deres perspektiv og sideløbende fundet frem til en række tværgående problematikker, som udviklingsarbejdet skal håndtere. Rapporten med resultaterne kan findes på Fem faglige perspektiver Projektet har formuleret tre centrale udfordringer, nemlig at afbalancere forskellige former for viden, at synliggøre bagvedliggende værdier samt gøre komplekse forhold tilgængelig for kommunikation og læring. De belyses på forskellig vis ved hjælp af projektets fem faglige perspektiver. Inden for økonomisk forskning har man i flere år anvendt multikriterielle vurderingsmetoder. Det medvirker til at belyse, hvordan man udvælger, afvejer og opgør de forskellige værdier, der indgår i valget af produkt eller handling. Hertil benyttes indikatorer, men den normative forskning går bag om disse og fremhæver, at de bygger på orientatorer (fundamentale interesser, værdier eller mål) som også bør synliggøres. Men hverken indikatorer eller orientatorer er entydige og stabile. Management forskning fremhæver dette og taler derfor om økologier fremfor om økologi. Det kan skabe forvirring og udfordre tilliden og troværdigheden til økologiske produkter. Men, som medieforskningen pointerer, er tillid ikke entydigt godt, fordi det bliver en automat-reaktion, der let lukker af for nærmere vurderinger og øget indsigt i de forskellige aspekter af økologien. Den psyko-sociale forskning supplerer denne pointe, idet den fremhæver vigtigheden af at medtænke brugernes allerede tillærte mentale modeller, grundholdninger, problemløsningsstrategier, emotionelle reaktionsformer samt udviklede selvforvaltningspraksisser. Jersey i fremgang RACER: Røde og sortbrogede køer er i tilbagegang, mens Jersey og krydsninger fylder mere i staldene end for to år siden Krydsnings- og Jerseykvæg vinder lige så stille frem på bekostning af de øvrige malkeracer DH og RDM. Det fremgår af Kvægdatabasens seneste opgørelse af kvægets racefordeling. Kategorien krydsninger/ Jerseyracen er vokset med nogle tudsinde dyr de seneste år. Kurven ser dog ud til at knække igen. Nyt fra Internationalt Center for forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Af Jeppe Læssøe, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet På tværs af perspektiverne I rapportens afsluttende kapitel ses der nærmere på, hvordan perspektiverne brydes og spiller sammen. Fx ser økonomerne mennesker som rationelt nyttemaksimerende med vægt på prisen, men udfordres her af forbrugernes valg af økologiske produkter. Her tilbyder de normative og psyko-sociale bidrag opmærksomhed på etiske, erfaringsbaserede og emotionelle former for vurdering. En anden tværgående problematik handler om et indbygget paradoks i projektet, idet det sigter mod at fremme en øget kompleksitet i brugernes forståelse og vurderinger, men omvendt ukendt race er på to år blevet 7,5 procent flere og udgør med dyr den største gruppe efter DH, som tegner sig for dyr. Jersey noterer sig for en beskeden fremgang på 2,4 procent til dyr mens RDM som den mindste af de store racer nu mønstrer dyr. Flere af de gamle Også de gamle kvægracer som Jysk Kvæg og Agersøkvæget er i fremgang. Målt i procent er væksten stor procent men målt i antal dyr er den beskeden. Jysk Kvæg går frem fra 683 til 795 og Agersøkvæget fra 108 til 128, fremgår det af Kvægdatabasen. kmn@okologi.dk ser det som nødvendigt at reducere kompleksiteten for at gøre den tilgængelig. I udviklingsarbejdet vil brug af visualisering og animation blive brugt til at løse op for denne vanskelige knude. Læs mere om MultiTrustprojektet på danskforskning

18 april 2013 nr. 520 ANNONCER TID & STED April 16. april kl Møde om Natur- og landbrugskommissionen. Se nærmere på www. ecocouncil.dk. Arr: Det Økologiske Råd. 17. april kl Temadag: Lokale økologiske varer. Hvorfor og hvordan? Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig til Malene Jensen, Økologisk Landsforening, tlf eller Læs mere på: www. økoviden.dk. Arr: Økologisk Landsforening. 18. april kl. 19. Hvorfor biodynamisk er økologisk ikke godt nok? Foredrag om biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet v/ Klaus Loehr-Petersen, Biodynamisk Forening. Sted: Vitsø Kunstskole, Søby Landevej 18, Søby, Ærø. Tilmelding på tlf Pris. 50 kr. Arr. Vitsø Kunstskole og Galleri. 21. april. Økodag. Køerne slippes ud på græs. Kom og se de glade dyr og bliv selv forårskåd. Gå ind på og find et sted nær dig. 28. april kl Praktisk kursus i biodynamisk grøntsagsdyrkning i have og drivhus. Herthas gartneri og Cafe, Landsbyvænget, 8464 Galten. Tilmelding: birtheholt@live.dk eller Arr. Birthe Holt. 30. april kl Introduktion til biodynamisk dyrkning og fødevarekvalitet om holdninger, metoder og resultater. Ligheder og forskelle på biodynamisk og økologisk jordbrug. Vestjyllands Højskole, Skralhedevej 8, Velling, 6950 Ringkøbing. Pris 75 kr. Kontakt højskolen på om mulighed for spisning kl. 18. Se dk. Arr. Biodynamisk Forening Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Kom videre med din virksomhedsidé Inspiration og sparring for nye og kommende øko-producenter 30. april kl Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus C Tilmelding og mere info: Cathrine Esmann, ce@okologi.dk/tlf Arr: Økologisk Landsforening Køb Salg Bytte Arbejde Bestil annonce på eller ab@okologi.dk Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden Nu skal græsmarkerne kigges igennem Kommer de godt nok ud af vinteren? Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Studietur til Holland 2013 Økologisk Landsforening tilbyder i sommeren 2013 en studietur for økologiske landmænd med tre intensive og inspirerende faglige dage i den nordlige del af Holland. Studieturen er alsidigt sammensat med besøg hos planteproducenter med faste kørespor og mobil grøngødning, husdyrproducenter med malkekøer og malkegeder samt bedrifter med salg af egne produkter i gårdbutikker. Derudover besøger vi Louis Bolk forskningsinstituttet, med mange økologiske forsøg med næringsstofhusholdning, ukrudtsbekæmpelse, jordbehandling og afgrødevalg. Tidspunkt: Mandag den 10. juni kl til onsdag den 12. juni kl Vi kører i bus med start i Århus, og der bliver mulighed for opsamling langs E45 mod grænsen Pris: kr./deltager. Prisen inkluderer bustransport til og fra, samt rundt i Holland, overnatning i dobbeltværelse, fuld forplejning, samt diverse informationsmaterialer Tilmelding: Senest mandag den 10. maj 2013 Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Deltagerantal: Max. 35 personer. Tilmelding efter først til mølle princippet Mere info: Carsten Markussen, mobil , cma@okologi.dk Du kan læse et mere detaljeret program for turen på Bog-nyt Bær i haven og køkkenet. Ritt Bjerregaard og Jørgen Vittrup samt Columbus Leth (foto). 240 s. 300 kr. Politikens Forlag. Vil man gerne have bær i haven, og meget gerne spiselige, indeholder denne bog oplysninger om både kendte og mindre kendte bær, deres dyrkning - og for en dels vedkommende også opskrifter. Bogen kan meget vel give lyst til en smuttur omkring planteskolen, hvis man har lidt jord med mulighed for fornyelse. AB Læs om de økologiske spisemærker på Langtidsholdbar gave Giv et gaveabonnement på & Bestil på ab@okologi.dk Nyt fra mark og stald Fagligt Team Ellinglunds stude fik gæster Vinterbyggen venter Stor interesse for staldmøde om bælgsæd CO 2 -neutral tørring Frøgræs på minimal N Læs om det på

19 De næste numre Deadline Udkommer 16. april 26. april 30. april 10. maj Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf eller send en mail til Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening Køb dine helsevarer på om klima og økologi på om økologisk biogas på Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af Økologisk kviehotel tilbydes til ca. 225 kvier Pasning udføres og foder leveres fra egne økologiske arealer. Henvendelse: Claus Krag Barsmark Bygade Aabenraa Tlf Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk 12. april 2013 nr. 520 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr Økologisk Skotsk Højlandskvæg eller økologisk korn, så se min hjemmeside Tlf Sælges: Økologisk 1. og 2. slæt græsensilage i wrapballer. Tlf Wrap-hø fra 1., 2. og 3. slet. Johannes Moltesen, Norddjursland, Sælges: Radrenser, Kongskilde 5-rk. Vibro- Crop med styreskive, kr. Kuhn slagleklipper BK280, kørt max 5 ha, kr. + moms. Mejerærsker, Dronningborg D3000 med snitter, fin Se også ANNONCER maskine, kr. + moms. Tlf Købes: Økologiske hestebønner, alle kvaliteter, samt økologiske ukrudtsfrø/frarens. Henv. www. Greenf.dk Gødning, eller Carsten Jacobsen, tlf Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk 19 okologiiskolen.dk wwwil du opdateres hver uge - helt gratis Lær os mer økologi Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel Nyt for børn og deres voksne finder du på økobarn.dk På & ONLINE får du hver uge det hurtige overblik over de væsentligste nyheder inden for økologien. Som abonnent på & får du nyhedsbrevet gratis - det er en del af dit abonnement. Bestil nyhedsbrevet på Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf peterbay@c.dk CN AGRO KALVEHUSE Tlf GRISEHYTTER

20 Forsvar for spisemærke kr. mere til mælk Succes med torvehandel Spisemærket virker efter hensigten, og jeg vurderer ikke, det har den udvandende effekt for økologiens troværdighed. Prognosen for økologisk mælkeproduktion er justeret kr. op i 2013 for brug med malkekøer. Gennem 25 år har landbruget på Venevad årligt produceret op mod 80 forskellige afgrøder, som to gange om ugen bliver solgt til de mange faste kunder på torvet i Odense 2 MENNESKER & MENINGER 13 MARK & STALD 8-9 MARKED & MAD Udsigt til et rædselsår Måske går det slet ikke så galt, men mange grøntsagsavlere får en svær start på sæsonen, og det er ikke lige det, der er brug for, når økonomien er presset, konstaterer økologikonsulent Richard de Visser, som på Økologi & Erhvervs opfordring gør status på den aktuelle situation i grøntsagsmarken. Vinteren har trukket ud, jorden er kold og tør, småplanterne hober sig op på lageret, så der er lagt i kakkelovnen til en udfordrende sæson. Det er især avlere af udplantede kulturer, der er ramt af det sene forår. kmn@okologi.dk 11 Afsender: & Silkeborgvej Åbyhøj jordbrug@okologi.dk ID nr april 2013 nr årgang Peter er med på det nye Peter Bay Knudsen er kandidat til prisen som Økologisk Frontløber Peter tænker klassisk økologisk idealisme sammen med teknologiske løsninger med særligt fokus på SK FRONT- LØBER klima og arbejdsmiljø, hedder det i motioveringen. Det ses på Peter Bay Knudsens bedrift, Skiftekær, hvor halmbyggeri, vindenergi og økologisk landbrug går hånd i hånd med moderne teknologi. Nu venter Peter bare på robotterne. Og de skal være velkomne april 2013 nr. 520 Arla Sverige planter træer for øko-mælken KLIMA: Der er klimamærke på Arlas svenske økomælk men ikke på den danske og det kommer der heller ikke foreløbig Af Karen Munk Nielsen Hvis man går og tror, svenske og danske økologi-forbrugere er to alen ud af samme stykke, tror man forkert. Vi lægger vægt på helt forskellige ting, når vi køber ind, og svenskerne er for eksempel mere klimabevidste og bekymrede, end vi er. Det har fået Arla i Sverige til at lancere verdens første klimakompenserede økomælk. Et lille mærke i bunden af kartonenerne med letmælk, fil og piskefløde fortæller, at Arla har kompenseret for klimabelastningen i produktionen ved at plante træer. Et sådant mærke sidder ikke på de tilsvarende danske kartoner, og det kommer det heller Det svenske mærke, der fortæller om klimakompensationen. ikke til, oplyser pressechef Theis Brøgger. - Sverige og Danmark er forskellige markeder. Begge steder er vi optaget af at markedsføre økologien bedst muligt. - I Sverige vurderer de, at klimamærkning tiltaler svenske forbrugere. - Vi slår på noget andet og forsøger at involvere forbrugerne på andre måder, siger Theis Brøgger. - Økodagen er et aktuelt eksempel, hvor vi kører hundredvis af københavnere med tog til en økogård på Fyn for med egne øjne at se, hvordan økologisk mælkeproduktion foregår. Theis Brøgger vil ikke ind i diskussionen om, om svenskere er mere klimabevidste end danskerne men konstaterer blot, at kommunikationen om Arlas klimatiltag er forskellig de to steder. - Det er charmen ved at operere i forskellige lande. Planter i Mocambique Klimakompensationen for øko-mælken består i at plante træer og buske i en nationalpark Mocambique. Ifølge Arla Sveriges hjemmeside indgår plantningen i et uddannelses- og naturbeskyttelsesprojekt for lokale bønder, som primært vælger at plante afgrøder som cashew, mango og tamarinde i blanding med træ til hugst og almindelige landbrugsafgrøder som bønner og kassava. Arlas reklame for den klimakompenserede økomælk i det seneste nr. af det svenske magasin Ekologiskt Lantbruk.