Budget Budget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budget 2014-2017 Budget 2014-2017"

Transkript

1 Budget

2 Indhold Indhold Borgmesterens forord Borgmesterens forord 2 3 Hovedkonklusioner 3 4 Budget 2014 i i hovedtal 3 4 Fremtid budgetoverslag Fremtid budgetoverslag 6 7 Hvordan bruges pengene til drift Hvordan bruges pengene til drift 7 8 Hvad bruges pengene til anlæg 9 Hvad bruges pengene til anlæg Hvor kommer pengene fra 8 10 Rammerne Hvor kommer for budgetlægning pengene fra 9 11 Befolkningsudvikling Rammerne for budgetlægning Aftalestyring Befolkningsudvikling Økonomiudvalg 15 Aftalestyring Plan- og Byggeudvalg Børne-, Økonomiudvalg Uddannelses- og Integrationsudvalg Kultur- Plan og og Udviklingsudvalg Fritidsudvalg Teknik- Børne-, og Uddannelse- Miljøudvalg og Integrationsudvalg Sundheds- og Omsorgsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Handicap- og socialpsykiatriudvalg 74 Teknik- og Miljøudvalg Erhvervs-, Innovation- og Arbejdsmarkedsudvalg Børn-, Sundhed Unge- og Omsorgsudvalg og Familieudvalg Takster Handicap, 2014 Socialpsykiatri og Misbrugudvalg Resultatopgørelse og finansieringsoversigt (bilag A) Erhverv, Innovation- og Arbejdsmarkedsudvalg Anlægsoversigt (bilag B) Børn, Unge og Familieudvalg Takster Resultatopgørelse og finansieringsoversigt (bilag A) 107 Anlægsoversigt (bilag B) 110

3 Kommuneoplysninger Kommune Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse Telefon: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: www slagelse dk dk Slagelse 1 januar 31 december 1

4 Forord Borgmesterens forord På de følgende sider præsenterer vi Slagelse Kommunes budget for 2014 Der er tale om et budget, som konsoliderer vores driftsaktiviteter og yderligere styrker vores anlæg og investeringer til gavn for beskæftigelsen og den generelle aktivitet i kommunen Det har således været muligt at hæve den samlede anlægsramme til knap 200 mio kr i 2014 Der er blandt andet afsat midler til øgede investeringer i cykelstier, som om nogle år vil forbinde vores tre købstæder, Slagelse, Korsør og Skælskør Desuden fremrykkes investeringer til forskønnelse af bymidten i Korsør, så arbejdet kan blive hurtigere færdigt end oprindeligt planlagt For at tilgodese miljøet er det besluttet at øge investeringerne i energirenovering af de kommunale bygninger i 2014 til gavn for grøn omstilling og lokal beskæftigelse Endelig har der været bred enighed i byrådet om at fremme Slagelse som Vestsjællands uddannelsesby et vigtigt element i kommunens vision om at satse på erhvervsudvikling, uddannelse og oplevelser Opmærksomheden er især rettet mod området omkring Slagelse Station, hvor kommunen i samarbejde med Syddansk Universitet og andre uddannelsesinstitutioner ønsker at etablere et Campus Slagelse Som et skridt på vejen til at realisere disse spændende udviklingstanker afsættes en årlig pulje, som i 2014 udgør 20 mio kr På sundhedsområdet vil der fortsat være fokus på forebyggelse og rehabilitering Der afsættes blandt andet midler til at styrke indsatsen for nybagte børnefamilier og til at øge opmærksomheden på det gode borgerforløb på tværs af kommune og region Desuden ansættes en omsorgskoordinator under Handicap- og Socialpsykiatriudvalget, der kan understøtte borgere med komplekse sagsforløb I 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft Det åbner nye muligheder, men stiller også anderledes krav Der er derfor afsat ekstra fem mio kr årligt i til at give lærere og pædagoger et kompetenceløft samt til realisering af reformen I de senere år har byrådet på trods af vigende indtægter og et hårdt pres på udgifterne konsolideret økonomien i Slagelse Kommune I budgettet for 2014 er der prioriteret initiativer som fortsat vil styrke velfærden og peger fremad For på længere sigt at sikre øgede indtægter og lavere udgifter vil vi fortsat satse på forebyggelse og målrettede beskæftigelsesindsatser Et af fokusområderne ligger på kompetenceudvikling af ledige ufaglærte og personer med kort uddannelse Dette skal styrke de lediges mulighed for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked til fordel for den enkelte og til gavn for Slagelse Kommunes samlede økonomi På byrådets vegne Lis Tribler Borgmester 2 3

5 Hovedkonklusioner Budget 2014 i hovedtal Slagelse Kommunes budget for 2014 viser med samlede driftsudgifter på mio kr et overskud af den ordinære drift på 159 mio kr Det samlede resultat i budgettet viser efter investeringer m v et underskud på 37 mio kr, som finansieres af kasseforbrug og deponerede midler, der i 2014 er frigivet af staten Figuren viser udviklingen i det økonomiske resultat i perioden Årets resultat Mio kr (årets priser) Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Resultat ordinær drift Samlet resultat ( regnskabstal, 2013 er det oprindelige budget, og er det aktuelle budget med overslagsår) Det skal bemærkes, at det store underskud i samlet resultat i budget 2013 hovedsagelig skyldes opførelse af ældre- og handicapboliger (148 mio kr ) Boligerne lånefinansieres, og betales efterfølgende gennem beboernes huslejebetaling Med det vedtagene budget er der i alle årene et driftsoverskud og tæt ved balance i det samlede resultat Dermed lever budgettet også op til styrelseslovens krav om, at budget og budgetoverslag for en 4-årig periode skal udvise et positivt driftsresultat 3 4

6 Hovedkonklusioner Budgettet betyder uændrede skatteprocenter i forhold til 2013: Indkomstskat: 24,7 % Grundskyld o Produktionsjord: 7,2 o Øvrige ejendomme: 25,9 Dækningsafgift (offentlige ejendomme): o Grundværdi: 12,95 o Forskelsværdi: 8,75 Kirkeskat: 0,96 % Slagelse Kommune afdrager hvert år i perioden på sin gæld med større beløb end den løbende låneoptagelse Samlet for den 4-årige periode afdrages netto 116 mio kr Budgettet indebærer i 2014 et kasseforbrug på 20 mio kr og for hele perioden er der et likviditetsforbrug på i alt 72 mio kr Den samlede resultatoversigt fremgår af budgetbogens bilag A Budgetaftale Budget 2014 bygger på budgetaftale mellem Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti, som udgør 29 af byrådets 31 mandater Aftalen er resultat byrådets budgetseminar i august 2013, og medvirker til udmøntning af en række drifts-, anlægs- og finansieringsforslag, som fagudvalgene har fremsendt Der indgår heri bl a : Forøgede overførselsudgifter på netto 11 mio kr (f eks seniorjobs, ledighedsydelse, kontanthjælp) Ny lovgivning på netto 5 mio kr (f eks bortfald af finansiering af høreapparater) Ude fra kommende forhold på netto 18 mio kr (f eks vederlagsfri fysioterapi og medfinansiering af sygehusvæsen) Økonomiaftalen mellem KL og regeringen tilfører netto 7 mio kr (primært skoler og sundhed) Nye anlæg for samlet 70 mio kr Nye driftsønsker for 2 mio kr i 2014 og 7 mio kr i årene herefter (primært ældreområdet og skoler) Til finansiering af de øgede udgifter indgår i budgetaftalen en række tværgående reduktioner af driftsudgifterne på samlet 21 mio kr i 2014 (f eks gevinster ved udbud af indkøbsaftaler, digitalisering samt nedsat sygefravær) I alle årene er samtidig kalkuleret med nedjustering af serviceudgifterne med 15 mio kr, svarende til ½ % af de samlede serviceudgifter Samtidig medvirker statsligt særtilskud, deponerede midler, der frigives af staten, sammen med et kasseforbrug til finansieringen af udgifterne 4 5

7 Hovedkonklusioner Budgetaftalen har følgende ordlyd: På trods af forsat pres på Slagelse Kommunes økonomi har forligspartierne indgået et bredt forlig, som fastholder velfærden og beskæftigelsen Slagelse Kommune. Der er tale om et budget som konsoliderer vores drift og yderligere styrker vores anlæg og investeringer i 2014 til glæde for beskæftigelse og den generelle aktivitet i kommunen. Særligt i forhold til visionen er der afsat øgede anlægsmidler med henblik på at fremme Slagelse som Vestsjællands uddannelsesby. Et fagligt løft af folkeskolen Forudsætningen for at realisere folkeskolereformen er, at der sker et kompetenceløft for lærere og pædagoger. Forligspartierne afsætter derfor ekstra 5 mio. kr. årligt i til efteruddannelse af lærere og pædagoger samt implementering af folkeskolereformen. Arbejdsmarkedsområdet Forligspartierne har taget til efterretning, at der i 2014 og overslagsårene er en stigning på overførselsudgifterne som følge af de store reformer vedrørende kontanthjælp, førtidspension og arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige. Forligspartierne ønsker, som led i strategien for at få ledige i beskæftigelse, at kompetenceudvikling af ledige ufaglærte og kortuddannede gives særlig prioritet. Blandt andet ved at etablere rotationsordninger med private virksomheder i kommunen. Dette skal styrke de lediges mulighed for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked, og det skal understøtte virksomhedernes kompetenceudvikling af medarbejdere, med de vækstmuligheder det giver. Udvidet skoletid/lektiecafe fritidsordning Slagelse Byråds tidligere beslutning vedrørende pasningsgaranti til og med 4. kl. opretholdes efter indførelse af skolereformen. Det betyder at forældre kan vælge mellem at deres børn deltager i skolernes lektiecafetilbud eller SFO/fritidshjem. Lederne af tilbuddene skal sikre en fleksibel tilrettelæggelse af personalets ressourcer i tilbuddene. Forebyggende sundhedsindsats Forligspartierne er enige om, at det øgede tilskud til forebyggende sundhedsindsatser fra Økonomiaftalen udmøntes som følgende: Der afsættes 1 mio. kr. til at styrke indsatsen for nybagte børnefamilier Der afsættes ½ mio. kr. til øget fokus på det gode borgerforløb på tværs af kommune og region De resterende 2,7 mio. kr. udmøntes af Sundhed- og Omsorgsudvalget Styrkelse Handicap- og Socialpsykiatri Der er afsat midler til en omsorgskoordinator under Handicap og socialpsykiatriudvalget som kan understøtte borgere med komplekse sagsforløb. Bymidteforskønnelse Forskønnelse af bymidten i Korsør fremrykkes til Der skal udarbejdes en undersøgelse af mulighederne og pris for at etablere en cykel-gangbro mellem stationen og fæstningen uden at forringe vilkårene for forsat at drive erhvervshavn. Øget investering til energirenovering Forligspartierne har besluttet at øge investeringer til energirenovering i 2014 for at understøtte grøn omstilling og samtidig understøtte den lokale beskæftigelse. Cykelstier Investeringerne til etablering af cykelstier, der forbinder de 3 købstæder, øges, herunder midler til at færdiggøre cykelsti ved Stillinge. Mobilt bredbånd Forligspartierne afsætter penge til at etablere 4 sendemaster for at understøtte den digitale udvikling 1 på Omø og 3 på fastlandet. Hensigtserklæringer Forligspartierne er enige om at bede Teknik og Miljøudvalget om at få foretaget en nærmere undersøgelse af udførelsen af den nuværende asfaltkontrakt, herunder fokus på samarbejdet med leverandøren. I samarbejde med MED-organisation ønsker forligspartierne at videreudvikle decentraliseringen og økonomistyringen. 5 6

8 Hovedkonklusioner Fremtid budgetoverslag Budgetoverslagene indeholder en forventning om fald i såvel drifts- som anlægsudgifter i de kommende år Samtidig forventes også et fald i kommunens samlede indtægter, når der korrigeres for inflation, og der er derfor behov for en fortsat stram udgiftsstyring Indtægtsudviklingen vil dog være meget påvirket af resultat af de årlige økonomiske aftaler mellem KL og regeringen Figuren viser, at det reale udgiftsfald, der er indarbejdet i budget , slår igennem allerede i 2015 og er større end både det forventede fald i indtægterne og i den samlede befolkning i kommunen Årsagen hertil er bl a en forventet nedgang i udgifter til forsikrede ledige, og den tidligere nævnte rammereduktion i serviceudgifterne på ½ % Udvikling Befolkning Indtægter Udgifter

9 Hovedkonklusioner Hvordan bruges pengene til Drift Fagudvalgene råder over hver en budgetramme, som fremgår af figuren De 3 af udvalgene tegner sig samlet for ¾ af de samlede driftsudgifter I sektorbeskrivelserne er for hvert udvalg nærmere beskrevet budgetrammens fordeling på enkeltområder En væsentlig del af driftsrammen anvendes i kommunens virksomheder, som decentralt varetager den daglige opgaveløsning Driftsudgifter 2014 fordelt på fagudvalg i mio. kr I nedenstående tabel er driftsudgifterne fordelt efter de udgiftskategorier, som indgår i regeringens styring af kommunerne Serviceudgifterne udgør med mio kr mere end 2/3 af udgifterne, og beløbet udgør for 2014 den serviceramme, som kommunen regnskabsmæssigt skal overholde, jfr den økonomiske aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi Serviceudgifterne er i 2014 faldet i forhold til budget 2013, hvilket bl a skyldes den demografiske udvikling, effektiviseringer og bortfald af opgaver Faldet ventes at fortsætte, ligesom udgifterne til forsikrede ledige ventes at blive lavere i de kommende år Til gengæld stiger udgifterne til andre overførselsindkomster Serviceudgifterne i 2014 indeholder en generel budgetpulje på 25 mio kr Driftsudgifter - fordelt på udgiftstyper Serviceudgifter Overførselsudgifter Brugerfinansieret Forsikrede ledige Medfinansiering Særligt dyre enkeltsager Ældreboliger Drift i alt

10 Hovedkonklusioner Hvad bruges pengene til Anlæg Det samlede anlægsniveau er i 2014 fastsat til 197 mio kr, hvoraf Teknik- og Miljøudvalget udgør godt 40 % Det understreger sammen med Økonomiudvalgets anlægsbudget vægtningen af investeringer i infrastruktur Endvidere investeres i nye faciliteter på kultur- og fritidsområdet samt børn- og skoleområdet, herunder med fokus på energiforbedringer af bygningsmassen Anlægsudgifter 2014 fordelt på fagudvalg i mio. kr I 2014 investeres der 46 mio kr på kvalitetsfondsområderne, der omfatter faciliteter for servicetilbud til børn, unge og ældre I bilag B er vist oversigt over samtlige anlægsprojekter i budget 2014 og overslagsårene I årene falder det gennemsnitlige anlægsniveau til knap 110 mio kr om året Anlæg Anlægsbudgettet er en del lavere end i , hvilket skyldes, at der i disse år opføres et væsentligt antal ældre- og handicapboliger (hvoraf nogle dog er udskudt til 2016) Anlægsniveauet i afspejler det lavere investeringsniveau for offentlige investeringer i regeringens Vækstplan dk R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Anlæg excl. ældre- og handicapboliger Ældre- og handicapboliger 8 9

11 Hovedkonklusioner Hvor kommer pengene fra? Indtægter 2014 i alt mio. kr. Kommunens største indtægtskilder er indkomstskat samt indtægterne fra statstilskud og den mellemkommunale udligningsordning De samlede indtægter beløber sig i 2014 til mio kr Skattegrundlag Indkomstskatten beregnes på baggrund at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der i 2014 er på mio kr Slagelse Kommune har siden 2009 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for selvbudgettering Det har hidtil vist sig, at det har været et økonomisk fornuftigt valg, idet den faktiske indkomstudvikling hos kommunens borgere har været lavere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag Med den aktuelle erhvervs- og befolkningsudvikling forventes denne udvikling at fortsætte i de nærmeste år Med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014 har Slagelse Kommune et indkomstgrundlag, som svarer til gennemsnitlig kr pr indbygger Landsgennemsnittet er på kr pr indbygger Kommunens skatteprocent er med 24,7 % fastholdt på samme niveau som i 2013 På landsplan er den gennemsnitlige skatteprocent i kommunerne med 24,9 % en smule højere Grundskyld Grundskyld til kommunen beregnes ud fra den offentlige ejendomsvurdering, som udarbejdes af SKAT Der har dog siden 2003 været et loft over stigningen i den kommunale grundskyld, som bevirker en lavere betaling Borgerne i Slagelse Kommune skal i 2014 betale samlet 250 mio kr i grundskyld Grundskyldspromillen er ligesom i 2013 på 25,9 (landsplan 26,25 ), dog kun 7,2 for produktionsjord Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet medvirker til at sikre kommunernes finansiering af de opgaver, som staten har tillagt kommunerne Systemet har også gennem en mellemkommunal udligning til opgave at sikre, at den enkelte kommune har mulighed for at oppebære et serviceniveau på nogenlunde samme niveau Tilskuddet reguleres hvert år i forhold til opgaveudvikling, skattegrundlag og kommunens udgiftsbehov bl a som følge af befolkningsudviklingen I 2014 modtager Slagelse Kommune samlet mio kr i tilskud og udligning Selv om statens tilskud til kommunerne er steget i 2014, er Slagelse Kommunes beløb i tilskud og udligning lidt lavere end i 2013 Det skyldes bl a nedgang i befolkningstallet samt et lavere beskæftigelsestilskud Sidstnævnte skyldes færre forsikrede ledige, som forventes at modtage dagpenge i

12 Hovedkonklusioner Rammerne for budgetlægningen Økonomiaftale mellem KL og regeringen KL og regeringen indgik i juni 2013 aftale om rammerne for kommunernes økonomi i 2014 Aftalen fastlægger væsentlige elementer for budgetlægningen i kommunen både hvad angår udgifter og indtægter Samtidig indeholder aftalen en række principper og opfølgninger på budgetterne, som i forskellig grad har betydning for kommunens udmøntning af budgettet Aftalen for 2014 ligger i klar forlængelse af det løbende samarbejde mellem KL og regeringen, og indeholder i lighed med tidligere år 3 hovedelementer: 1 den overordnede økonomi for kommunerne 2 særlige fagområder 3 generelle udviklings- og styringstemaer Ad 1: Den overordnede økonomi for kommunerne Serviceudgifter Serviceudgifterne for kommunerne under ét tager udgangspunkt i servicerammen for budget 2013 fratrukket 2 mia kr, som indgår i regeringens Vækstplan dk Samtidig er der korrigeret for pris- og lønudviklingen m m KL og regeringen bemærker i økonomiaftalen, at kommunerne (kan) således viderefører det forventede niveau for serviceudgifterne i 2013 Der ligger heri, at serviceudgifterne i 2012 har været væsentligt lavere end budgetteret, og at der i 2013 samlet set for alle kommuner er budgetlagt under den aftalte budgetramme Dette giver mulighed for serviceudgifter i 2014, som samlet set (med korrektion for ny lovgivning) vil ligge på samme niveau som for 2013 Der er gennem budgetloven knyttet sanktioner til overskridelse af serviceudgifterne i 2014, både budgetmæssigt og regnskabsmæssigt En del af bloktilskuddet er betinget af den budgetmæssige overholdelse af servicerammen Overførselsudgifter Udgifter til overførselsindkomster er beregnet særskilt i økonomiaftalen og følges gennem de aftaler, der dækkes af budgetgarantien på landsplan (som på ingen måde er ensbetydende med, at den enkelte kommunes stigning i overførselsudgifter dækkes) Reformer af fleksjob og førtidspensioner betyder sammen med ændringer i udgifterne til seniorjobs, at de samlede overførselsudgifter i aftalen for 2014 forventes at være 2,1 mia kr (3,4 %) højere end i 2013 Som følge af færre dagpengeberettigede ledige er det beløb, der i aftalen er afsat til beskæftigelsestilskud, derimod 2 mia kr lavere end i 2013 Fordelingen mellem kommunerne kan variere betydeligt som følge af den lokale beskæftigelsesudvikling, og væsentlige efterreguleringer må imødeses i de efterfølgende år Anlæg Med den konstaterede nedgang i serviceudgifterne er der mellem KL og regeringen aftalt mulighed for vækst på 2 mia kr i anlægsudgifterne i 2014 Der er dog ikke fastsat et egentligt loft over anlægsudgifterne og dermed heller ikke nogen sanktion tilknyttet som i 2013 Anlægsrammen har således mere karakter af en hensigtserklæring, som ifølge KL indebærer behov for en koordineret proces mellem kommunerne, så det sikres, at kommunerne samlet set lever op til forventningen Finansiering Finansiering af det samlede udgiftsniveau er med aftalen dækket gennem forudsætningerne for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og gennem bloktilskuddet, herunder det såkaldte balancetilskud Der er i 2014 ydet et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia kr I overslagsårene er der ikke fra staten givet løfte om tilsvarende, og det indgår derfor ikke i KL s prognose, hvorfor finansieringsmulighederne i overslagsårene alt andet lige vil være svagere 10 11

13 Hovedkonklusioner Endelig skal det under finansiering bemærkes, at der i 2014 udmøntes 2 mia kr fra kvalitetsfonden, som fordeles som en del af bloktilskuddet og dermed ikke forudsætter kommunal medfinansiering Ligeledes ophæves de eksisterende deponeringskrav i forhold til kvalitetsfonden, hvilket for Slagelse Kommune frisætter likviditet på 25 mio kr Med økonomiaftalen er der også givet et øget tilskud til kommuner med mindre øer, herunder Slagelse Kommune Ad 2: Særlige fagområder Økonomiaftalen er traditionelt afsæt for, at KL og regeringen sætter et særligt fokus på enkelte områder I 2014-aftalen er det især nedenstående: Folkeskolereform Sundhedsområdet Beskæftigelsesområdet Gennem effektiviseringer (bl a fra nye arbejdstidsregler for lærerne) er der skabt medfinansiering Prioriteres højt med henblik på at sikre forebyggelse og sammenhængende patientforløb Nye lovinitiativer med vægt på at gøre udgifterne styrbare for kommunerne Øget bloktilskud til reformens implementering i kommunerne I midler til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere En central rolle i de regionale sundhedsaftaler Kommunerne tilføres samlet 328 mio kr i I 2015 forventes omlægning af refusioner, som skaber større ensartethed mellem de forskellige ordninger Samtidig aftrappes refusionen til kommunen i takt med ydelsens varighed Ad 3: Generelle udviklings- og styringstemaer Aftalen lægger vægt på vækst og beskæftigelse, og derfor indgår en styrket anvendelse af arbejdsklausuler i de kommunale bygge- og anlægsarbejder samt andre relevante kontrakter Ligeledes opfordres kommunerne til anvendelse af sociale klausuler, der medvirker til at skabe uddannelses- og praktikpladser i forbindelse med kontrakterne Aftalen lægger i forlængelse af de tidligere aftaler op til, at der frigøres ressourcer fra såvel statslig som kommunal side bl a gennem optimering af digitalisering, digitale velfærdsydelser, indkøb, udbud (bl a befordring), offentlig-private samarbejder m v Temaer, som også Slagelse Kommune har fokus på Fokus på god økonomistyring fremhæves i aftalen som et væsentligt grundlag for kommunerne for at kunne løfte fremtidens opgaver, og der gives en række anbefalinger for indsatser, som er væsentlige for styringen De i aftalen nævnte indsatser er alle i en vis grad indarbejdet eller under iagttagelse i Slagelse Kommune, men der er områder, hvor det er vigtigt at have øje for at styrke kommunens samlede indsats og muligheder Det gælder ikke mindst for at sikre den rette implementering (f eks af anlægsprogram) og at undgå statslige sanktioner for utilsigtede overskridelser af givne rammer (f eks serviceudgifter) Procentstigning pr. år Løn- og prisudvikling sammenvejet 2,3 0,7 1,3 1,7 Løn- og prisudvikling Slagelse Kommune lægger den vurdering af pris- og lønudvikling, som KL udmelder i sin budgetvejledning, til grund for budgetlæg- ningen Det indebærer, at driftsbudgetterne overordnet set reguleres i overensstemmelse med ovenstående 11 12

14 Hovedkonklusioner Befolkningsudvikling Udviklingen i kommunens folketal og aldersfordeling spiller en væsentlig rolle for de udgiftsbehov, som opstår - ikke mindst på længere sigt Samtidig danner befolkningsudviklingen også indtægtsgrundlag for såvel skatteindtægter som for tilskud og udligningssystemet mellem kommunerne Derfor er befolkningsprognosen af betydning for rammerne for budgetlægningen, og skaber mulighed for både den kortsigtede og den langsigtede tilpasning af de kommunale tilbud og økonomi Slagelse Kommunes egen befolkningsprognose viser, at: Befolkningstallet pr 1 januar 2013 var Et fald på 143 personer i forhold til 2012 Antallet af ældre (65-99 år) vil stige med 18 % frem mod 2024 Det forventes, at kommunens befolkning reduceres med gennemsnitligt ca 160 personer årligt frem til 2024, hvor befolkningstallet forventes at være personer Faldet i befolkningstallet i 2012 skyldes en kombination af netto-fraflytning og af flere døde end fødte Antal personer i den erhvervsaktive alder (26-64 årige)falder med 5 % frem mod 2024 Antallet af 0-5 årige falder med 4 %, mens der vil være 18 % færre 6-16 årige i 2024 Antallet af årige vil være stigende frem til 2019, men vil derefter falde til under det aktuelle antal Indeks 2013 = 100 Befolkningsudvikling

15 Hovedkonklusioner Aftalestyring Aftalestyringen bruges sammen med budgettet som et styringsredskab for politikere, administration og virksomheder, så der gennem dialog formuleres drifts- og udviklingsmål for Slagelse Kommune Som et overordnet element i aftalestyringen indgår den overordnede vision for Slagelse Kommunes udvikling, som byrådet har besluttet Visionen indeholder 3 centrale hovedindsatsområder: Stærkere erhverv Gode uddannelsesmiljøer Attraktive oplevelser Visionen udfoldes direkte gennem en række konkrete indsatser, men understøttes samtidig af drifts- og udviklingsaktiviteter i de kommunale fagcentre og virksomheder Aftalestyringen består af udviklingsaftaler og virksomhedsaftaler: Aftalerne gælder i udgangspunktet for 2 år, dog med mulighed for justering efter første år Når udviklingsaftalerne gælder for 2 år, hænger det sammen med at mange udviklingstiltag kræver tid til at blive gennemført Virksomhedsaftaler Virksomhedsaftaler indgås mellem cheferne for de faglige centre og deres virksomhedsledere fx mellem skolechefen og de enkelte skoler Slagelse Kommune har ca 130 virksomheder, som alle har deres unikke virksomhedsaftale Virksomhedsaftalerne skal udmønte udviklingsaftalernes mål ned på virksomhedsniveau, således at de politisk fastlagte udviklingsmål kan blive realiseret Virksomhedsaftalerne gælder ligesom udviklingsaftalerne for 2 år med mulighed for justering efter de første år Udviklingsaftaler Udviklingsaftaler indgås mellem de politiske udvalg og cheferne for de faglige centre/stabe I udviklingsaftalerne fastlægges de væsentligste indsatsområder for de kommende år På hvert indsatsområde formuleres der mål for den ønskede udvikling Justering af aftalestyringskonceptet Der pågår i 2013/14 en udvikling af aftalestyringen og den politiske målstyring, bl a med styrket fokus på den overordnede vision og færre politiske sektormål Der er samtidig opmærksomhed på behovet for at styrke den dialogbaserede aftalestyring og sammenhængen med budgetproces og - indhold Heri indgår også sikring af den effekt, som indsatsen har for brugeren Ligeledes arbejdes der på styringsmodeller, hvor der sker en videreudvikling af udviklingsmålene, samt de strategiske måls kobling til visionen 13 14

16 Økonomiudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme for Administrationen Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Udgifter til administration Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Administration jobcentre, centre for ældre, børn og voksne Centrale puljer, forsikringer m m Tjenestemandspension Køb og salg Jord Udgifter i alt Index

17 Administration Beskrivelse af området Området Administration omfatter for hovedpartens vedkommende, udgifter og indtægter til den centrale administration og planlægningsvirksomhed Herudover afholdes udgifter af tværgående karakter, eksempelvis tjenestemandspensioner, forsikringsordninger, udviklingspuljer m v Endvidere afholdes udgifter og indtægter til den politiske virksomhed (herunder kommissioner, råd, nævn, og valghandlinger) Budget - Administration Udviklingstendenser Slagelse Kommune oplever samme udviklingstendenser i økonomien og styringsudfordringerne som de fleste andre danske kommuner Økonomiudvalget har ansvar for tilrettelæggelse af den overordnede økonomiske udvikling og styring i kommunen, og tager dermed bestik af de initiativer, der skal tages såvel internt i organisationen som over for kommunens borgere og erhvervsliv I de første år efter kommunalreformen og finanskrisen opstod store udfordringer for kommunerne med stigende udgifter og et vigende indtægtsgrundlag Det betød bl a effektiviseringer og serviceforringelser til at styre udgiftsudviklingen, men samtidig initiativer til at sikre vækst og udvikling som grundlag for den fremtidige velfærd Ikke mindst gennem økonomiaftalerne mellem KL og regeringen er dette dobbelte sigte indarbejdet, og Slagelse Kommune fremstår i 2014 i lighed med andre kommuner væsentligt bedre rustet end ved krisens opstart Udviklingen er gået fra budgetoverskridelser til betydelige mindre forbrug end budgetteret, og fra en stram likviditet til et betydeligt likviditetsoverskud Det er en udvikling, som ikke mindst skyldes stor ansvarlighed i alle kommunens centre og virksomheder Der er i disse år en befolkningsmæssig udvikling, hvor især de store metropoler tiltrækker nye borgere, mens de mindre og ikke mindst de fjernt beliggende samfund mister unge og erhvervsaktive borgere Slagelse Kommune mærker også denne udfordring, som understeger betydningen af men også udfordrer kommunens vision om at skabe stærkere erhverv og attraktive uddannelsespladser Indsatserne i de kommende år vil ikke mindst afspejle visionens ambitioner sammen med fokus på en bæredygtig og sund økonomi i kommunen 15 16

18 Administration Udvalgsspecifikke indsatsområder Økonomiudvalgets ansvar for den overordnede økonomi og udvikling af kommunen indebærer, at der naturligt er et tæt sammenfald mellem de tværgående visionsmål og udvalgets egne indsatsområder Derigennem sættes i høj grad rammer for den samlede organisation og for udviklingsmulighederne Visionen Med baggrund i den overordnede vision pågår der politisk et arbejde med at forny og udvikle de enkelte politikker og strategier, således at der er et fælles træk og dynamik i indsatserne Det er væsentligt at sikre en koordinering og balance i indsatsen, så det optimale effekt opnås til gavn for borgerne og for Slagelse Kommunes langsigtede udviklingsmuligheder Samtidig er der konkrete tiltag, hvor Økonomiudvalget har ansvaret for udvikling og iværksættelse Det gælder f eks skabelsen af et nyt Campus-område i bymidten i Slagelse, som kan styrke de unges uddannelsesmuligheder og opfylde erhvervslivets ønsker til fremtidens arbejdskraft Aftalestyringen er et element i arbejdet med at udfylde den overordnede vision, hvor der er særlig fokus på den indsats, der dagligt ydes af de ansatte i kommunens mange enheder En udvikling af aftalestyringen er derfor ligeledes et grundlag for at sikre en fremtidig effektiv organisation Innovation og fornyelse De økonomiske udfordringer stiller krav om effektivitet og bedre ressourceudnyttelse Ligeledes er der en række samfundsmæssige udfordringer, som påkalder sig nye løsninger og ændrede vaner I det perspektiv kræves en strategisk kompetenceudvikling, der kan sikre en udvikling af ledere og medarbejdere i hele den kommunale organisation til fremtidens opgaveløsning HR-strategien er derfor et væsentligt omdrejningspunkt de næste år Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere skal sikre en organisation med kompetente medarbejdere, der formår at tænke nyt for at i mødekomme brugernes behov Slagelse Kommune arbejder systematisk med at gøre innovative metoder til en naturlig del af arbejdsprocessen, og dermed skabe fornødne forandringskultur i organisationen Handlinger, processer og indsatser indeholder bl a udvikling innovative tankegange, udmøntning af HR-strategien, tænke mangfoldighed som en ressource til understøttelse af innovative processer og integration på arbejdspladserne, mere fokus på samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om konkrete uddannelsesforløb målrettet kommunens medarbejdere Digitalisering Der er i disse år et stærkt fokus på at opnå de effektiviseringer og serviceforbedringer, som den digitale udvikling skaber Det er et fokus, som både handler om at skabe de optimale tekniske løsningsmuligheder og at skabe de organisatoriske, kulturelle og kompetencemæssige vilkår, som kan medvirke til at opnå succesfuld implementering af løsningerne Udmøntning af Slagelse Kommunes digitaliseringsstrategi fortsætter, idet der samtidig opdateres løbende i forhold til udviklingsmulighederne og med fortsat vægt på at leve op til de tanker, der ligger i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi En del af opgaven bliver at udmønte de forudsatte besparelser i forbindelse med digitaliseringen Kommunens forudsatte andel af det nationale potentiale udgør ca 25 mio kr, når strategien er fuldt indfaset efter 2015 Det er væsentligt, at der fortsat er mulighed for at bringe øget IT-anvendelse ind som middel til at løfte disse udfordringer Der er afsat 8 mio kr i 2014 samt en årlig anlægsramme i overslagsårene på 10 mio kr til investeringer i IT-systemer 16 17

19 Administration Økonomistyring Selv om det er lykkedes at vende kommunens økonomiske styringsudfordring fra merforbrug til mindreforbrug, er der fortsat indsatser, som skal forbedre styringen Det er indsatser, som bl a gennem involvering i processerne skal skabe et bredere ejerskab til løsninger og resultater De kan indeholde sigtepunkter som: Et strategisk perspektiv på en proaktiv økonomistyring En budgetproces, som ved indsigt og gennemsigtighed involverer politikere, borgere og medarbejdere En forbedringsstrategi, hvor der er opmærksomhed på at skabe produktivitet og effekt En løbende budgetopfølgning og ledelsesinformation på et grundlag, der er funderet i hele organisationen En mere præcis styring af anlægsbudgetterne med henblik på at sikre rettidig gennemførelse En revision af Slagelse Kommunes samlede økonomiske politik vil i 2014 være et bærende element for den fremtidige økonomistyring Ejendomsstrategi Gennemførelse af den ejendomsstrategi, som Økonomiudvalget besluttede i efteråret 2012, er fortsat et væsentligt indsatsområde med henblik på at sikre den optimale udnyttelse og anvendelse af kommunens samlede bygningsmasse på over m 2 Strategiens økonomiske konsekvenser med årlig besparelse på 3,2 mio kr indgår i budget2014 og fremover Hertil kommer et fremtidigt fokus på energirenovering af kommunens bygningsmasse, som vil være til gavn for både brugere, bygninger og økonomi 17 18

20 Køb, salg og bortforpagtning Beskrivelse af området Center for Erhvervsservice varetager følgende opgaver i forhold til Økonomiudvalget: Salg af parcelhusgrunde, erhvervsgrunde, bygninger og arealer Opkøb af bygninger og arealer Bortforpagtning af arealer, der er lokalplanlagt eller ligger i kommuneplanen som områder, der er udlagt til byudvikling, erhvervsudvikling mm Udviklingstendenser Salg Center for Erhvervsservice arbejder sammen med Kommunale Ejendomme om strategisk salg af kommunale bygninger og arealer, der ikke længere er brug for Dette arbejde vil fortsætte de kommende år I 2013 blev der solgt 2 parcelhusgrunde Der forventes en svag stigning i salget af parcelhusgrunde som følge af etableringen af det somatiske sygehus og psykiatrisygehuset Af de 25 parcelhusgrunde, der fortsat er til salg ultimo 2013, forventes der således solgt 3-4 parcelhusgrunde i 2014 Også med hensyn til salg af erhvervsgrunde forventes der er en svag stigning i forhold til 2013, hvor der er solgt én erhvervsgrund på Japanvej i Slagelse En forbedret infrastruktur med åbningen af omfartsvejen vest om Slagelse, den planlagte etablering af ramper til motorvejen ved Vemmelev og en øget udlejning og salg af erhvervsbygninger forventes at være medvirken til et øget salg Opkøb Center for Erhvervsservice står for opkøb af ejendomme og arealer eksempelvis Hunsballe-bygningen, Godsbanegården mfl Der forventes at skulle foretages strategiske opkøb i forbindelse med etableringen af Videns- og Uddannelsesby i Slagelse Bortforpagtning Center for Erhvervsservice står for bortforpagtning af arealer, der er lokalplanlagt eller ligger i kommuneplanen som områder, der er udlagt til byudvikling, erhvervsudvikling mm Slagelse Kommune råder over i alt ca 365 ha landbrugsjord For disse arealer forventes forpagtningsindtægter på knap 2,0 mio kr 18 19

21 Beredskab Beskrivelse af området Beredskab Området omfatter kommunens brand- og redningsberedskab, herunder et Redningsog Sikkerhedscenter (Brandskole), som er organiseret i Beredskabet, der endvidere varetager en række øvrige opgaver Politikområdet er opdelt i 2 underområder: 1 Det skattefinansierede område: Brandteknisk byggesagsbehandling Brandsyn Brandteknisk rådgivning Beredskabsplanlægning Udrykningstjeneste Øvrige brand- og redningsopgaver Frivilligt redningsberedskab 2 Rednings- og Sikkerhedscenteret (RESC) Uddannelses og kursusaktiviteter Beredskabsrelaterede serviceopgaver Rednings- og Sikkerhedscenteret (RESC) er et selvfinansieret område Det vil sige, at udgifter alene finansieres af indtægter fra uddannelses- og kursusaktiviteter Herudover varetager Beredskabet også væsentlige opgaver i relation til beredskabet på Storebæltsforbindelsen; særligt tunnelberedskabet Dette beredskab finansieres via eksternt regnskab Området varetager i øvrigt en række andre beredskabsrelaterede opgaver, herunder serviceopgaver i det omfang de er rentable og relevante Beredskabet indgår herudover i det kommunale fællesskab og er koordinator på kommunens samlede beredskabsplanlægning Budget Beredskab 19 20

22 Beredskab Udgiftsramme for Beredskabet Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Brand- og Redningsskolen, udgifter Brand- og Redningsskolen, indtægter Redningsberedskabet, Ledelse og Administration Redningsberedskabet, Fælles formål Redningsberedskabet, tilsyn og vejledning Redningsberedskabet, udrykningstjeneste Udgifter i alt Index Nøgletal Skattefinansieret område Redningsberedskab Antal Kommunale brand- og hjælpestationer (Slagelse, Agersø, Omø) 3 Brandstationer via kontrakt med Falck (Korsør og Skælskør) 2 Kommunal administrations- og depotbygning samt frivillige (Korsør) 1 Kommunalt fuldtidsansatte (ex brandskolen) 10 Kommunalt deltidsansatte (Slagelse) 31 Kommunalt ansatte i hjælpebrandvæsner (Agersø og Omø) 21 Ansatte i frivilligt beredskab 59 Brandfolk engageret via kontrakt med Falck (Korsør og Skælskør) 50 Antal udrykninger 616 Lovpligtige (og frivillige) brandsyn, i alt 720, hvoraf anført antal er pligtige i Engangstilladelser og ekstraordinære brandsyn (f eks fyrværkeri og arrangementer) 150 Byggesager i høring 100 Forebyggende rådgivningsbesøg og møder 150 Rednings- og Sikkerhedscenter Antal Bygninger (RESC sammen med administrationen i Korsør) 1 Kommunalt ansatte 11 Kurser 380 Kursister

23 Beredskab Udviklingstendenser I vil der være en omfattende analyse af det samlede danske redningsberedskab Sammen med den lokalt reviderede dimensionering af kommunes beredskab, vil denne medføre de væsentligste udfordringer for beredskabet i Disse temaer beskrives yderligere i nedenstående afsnit sammen med øvrige relevante områder Budgetanalyse af redningsberedskabet I 2012 blev der indgået en ny central aftale om redningsberedskabet for Forud for indgåelse af aftalen gennemførte et udvalg med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, KL og finansministeriet med bistand fra Deloitte en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, herunder en strukturanalyse Det fremgår bl a af strukturanalysen, at der med en reform af den nuværende niveaudelte struktur i beredskabet er mulighed for at tilvejebringe omfattende effektiviseringer, der ikke vil kunne realiseres inden for den eksisterende struktur Det fremgår således af Deloittes analyse, at en strukturændring ved fuld indfasning vil kunne indebære et årligt nettoprovenu på mio kr (stat og kommuner) inklusiv effektiviseringer, der vil kunne implementeres uafhængigt af strukturen Det var udvalgets vurdering, at Deloittes analyse på daværende tidspunkt ikke kunne danne udgangspunkt for en beslutning om en ny struktur i beredskabet Udvalget vurderede samtidigt, at de beredskabsfaglige og økonomiske konsekvenser af en eventuel strukturændring skal analyseres nærmere Særligt KL var uenige i flere konklusioner På den baggrund nedsætter regeringen Redningsberedskabets strukturudvalg i 2013 Udvalget får til opgave med udgangspunkt i Deloittes budgetanalyse at udarbejde et konkret oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab, der kan påbegyndes implementeret primo 2015 Slagelse kommunes Center for Beredskab vurderer, at resultatet af analysen kan medføre grundlæggende og betydelige ændringer indenfor beredskabet i og uden for kommunen Eventuel indflydelse på ændringerne skal bl a udøves i Risikobaseret dimensionering I 2007 blev der indført lokalt risikobaseret redningsberedskab i Danmark Hidtil havde beredskabet været centralt fastlagt, således indbyggerantal og krav til udrykningstider var afgørende for beredskabets dimensionering Principielt har kommunalbestyrelsen "frit spil" til at fastlægge serviceniveauet Beredskabets dimensionering skal dog fastlægges på baggrund af en konkret og lokalt udarbejdet risikoanalyse I gennemfører Slagelse en revision af den nuværende plan med henblik på ny politisk fastlæggelse af et fremadrettet serviceniveau Flere forhold i planen skal bl a indføres i 2014 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning I forbindelse med en helhedsorienteret beredskabsplanlægning anbefaler Beredskabsstyrelsen, at kommunerne fokuserer på at udarbejde en overskuelig og handlingsorienteret beredskabsplan, som beskriver hvorledes kommunen vil håndtere de overordnede opgaver i forbindelse med krisestyring; aktivering og drift af egen krisestab, informationshåndtering, koordination af handlinger og ressourcer samt krisekommunikation Kommunens overordnede plan er udarbejdet og godkendt i byrådet Der skal fremadrettet udarbejdes og revideres delplaner for alle kommunens områder (center/stabe) Til formålet er indkøbet et risikostyringssystem (C3), som skal medvirke til at samle kommunens planer under en paraply, og samtidig være en platform for at dele status på tværfaglige beredskabsopgaver, ligesom det kan anvendes i almindelige driftsforhold (log m v ) Frivilligt redningsberedskab I 2012 blev det frivillige beredskab samlet i nye bygninger ved administrationen og RESC i Korsør I samme forbindelse pågår ændringer indenfor opgaver, personel, materiel og uddannelse, samt diverse samarbejder, med henblik på et styrket frivilligt beredskab i kommunen, der matcher fremtidens krav og forventninger Ungdomsbrandkorps ( brandkadetter ) Der er en generel tendens til, at flere kommuner indfører forskellige former for ungdomsbrandkorps, med forskellige formål Initiativerne har generelt to overordnede formål At skabe respekt omkring brandvæsnets arbejde samt, i øvrigt at indgå i en 21 22

24 Beredskab social indsats (SSP m v ) til gavn for Kommunen og beredskabet som helhed I oprettede Beredskabet et hold af brandkadetter i samarbejde med Kommunens SSP-enhed og andre lokalt forankrede initiativer ( Nye muligheder ) projekter Dette arbejde forsættes i 2013, ligesom det forventes at forsætte i Storebæltsberedskabet Der er indgået en ny 6 års aftale med Sund & Bælt pr 1 januar 2010 Beredskabet er et udvidet politisk beredskab, som ikke er krævet ved lov I aftalerne (Storebælt og Falck) er der mulighed for, at beredskabet delvis også udgår fra stationen i Nyborg, hvilket blev en kendsgerning ved en tillægsaftale gældende pr 1 januar 2012 Aftalen med A/S Storebælt udløber med udgangen af 2015 og der skal udarbejdes et oplæg med henblik på genforhandling Rednings- og Sikkerhedscenteret (RESC) RESC har igennem de seneste år øget sit kundegrundlag og image herunder navn På uddannelsesområdet bemærkes det i øvrigt, at der stilles flere nye krav indenfor kvalitetssikring på en række sikkerhedsområder Dette medfører bl a at der tilvejebringes en række akkrediteringer for at kunne forsætte sin kursusvirksomhed overfor en række samarbejdspartnere, f eks i vindmøllebranchen, hvor der også i stigende grad forventes on-site træning RESC, som er selvfinansieret, skønnes forsat at have en central placering i Beredskabet 22 23

25 Beredskab Udvalgsspecifikke indsatsområder Beredskabet vil bl a arbejde med følgende mål i , hvor det bemærkes, at flere initiativer allerede er igangsat Det bemærkes i øvrigt, at Beredskabets lovpligtige Plan for Risikobaseret dimensionering beskriver redningsberedskabets virksomhed, organisation, personel, materiel og serviceniveau Udviklingstema Mål Aktiviteter Beredskabsplan Slagelse kommune har en overordnet beredskabsplan, samt flere delplaner fra sektoransvarlige stabe Disse skal yderligere kvalificeres, samt være overskuelige, operative og let tilgængelige Center for Beredskab igangsætter og sparre med de enkelte centre Beredskabet koordinerer planerne i C3 Risikobaseret dimensionering Aftalen med Falck om operativt beredskab udløber ultimo 2015 Der skal tages stilling til, samt evt indgås en ny aftale Ny vandforsyningsplan implementeres i overensstemmelse med planen, herunder reduceres i antallet af brandhaner Der tages stilling til evt ændret serviceniveau Der tages stilling til evt udbud Der laves udbud/aftaler i forlængelse af politisk beslutning Beredskabet laver en detaljeret plan Der laves endelige aftaler med forsyningsvirksomhederne, bl a omkring ansvar, opgaver og økonomi Det frivillige beredskab skal forsat prioriteres indenfor områderne, Indsats og Logistik Der tilføres nyt redningsmateriel samt udstyr til forplejningsenheden i overensstemmelse med plan for risikobaseret dimensionering Storebæltsberedskabet Det forebyggende arbejde skal også prioriteres i Samarbejdsmuligheder særligt med andre kommuner skal afdækkes og intensiveres i relevant omfang Storebæltsberedskabet skal prioriteres og fastholdes på et tidssvarende højt niveau Der skal laves en ny aftale pr 1 januar 2016, hvor eksisterende aftale udløber Der skal forsat sikres sammenhæng mellem det risikobaserede beredskab, herunder leverandør, og aftalen med A/S Storebælt Der laves forebyggelsesaktiviteter i henhold til kommunens plan for risikobaseret dimensionering Arbejdet med brandkadetter forsættes Politiske og administrative tiltag og samarbejdsemner på beredskabsområdet drøftes og behandles i relevant omfang på relevante niveauer Der skal foretages en forventningsafstemning omkring fremtidigt beredskab på området Der udarbejdes et konkret oplæg til ny aftale gældende fra 1 januar

26 Beredskab RESC RESC skal forsat indgå som en del af det samlede beredskab Undervisningsaktiviteter og faciliteter skal afspejle udbud og efterspørgsel RESC skal samtid være bæredygtigt og attraktiv i relation til eventuelle nye strukturer på beredskabsområdet Der etableres evt yderligere samarbejdsaftaler omkring uddannelse Der etableres yderligere relevante og fremtidsrelevante faciliteter Der udvides med relevante omklædnings-, klargørings- og undervisningsfaciliteter Beredskabsforlig og beredskabsanalyse Visionen Arbejdet vedrørende nyt forlig, herunder analysearbejdet skal følges tæt Byrådets vision vedrørende styrke uddannelse, erhvervsudvikling og kulturelle oplevelser inddrages i muligt og relevant omfang i udførelsen af beredskabets opgaver Ad hoc Ad hoc 24 25

27 Plan og Byggeudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Byfornyelse og kommuneplan Innovation og ny teknologi Udgifter i alt Index

28 Planlægning Beskrivelse af området Planlægning Planlægning varetager opgaver i forhold til en helhedsplanlægning for kommunens samlede udvikling samt konkrete opgaver i forhold til: Kommuneplan og planstrategi Lokalplaner Byudvikling og udbygningsprojekter Temaplaner (inkl masterplaner) Miljøvurderinger VVM Boligbyggeprogram By- og områdefornyelse Bymidtegrupper Bygningsbevaring Arkitektonisk rådgivning og arkitekturpolitik Kulturmiljøer Landskabsvurdering samt planlægning efter landskabskaraktermetoden Vej-, sti- og grøn planlægning Nøgletal for området For planlægning er der ikke tilknyttet forudgående eller historiske nøgletal ved nuværende eller kommende evalueringer, da planlægningsopgaver er meget kvalitative og uensartede, hvorfor nøgletal ikke ligger ligefor Det mest målbare er imidlertid lokalplanlægning, som også er det største enkeltområde målt i årsværk I forbindelse med fokus på en mere ensartet procedure og skabelon er der fokus på ressourcestyring og ressourceforbrug I den forbindelse vil der blive arbejdet med opstilling af nøgletal i forhold til leverancer Opgaverne varetages i Center for Plan og Erhvervsudvikling, hvor teamet for Planlægning varetager hovedparten af opgaverne Foruden planlægning, ligger også Erhvervsudvikling og Intern Service (digitale kort, sekretariat, kommunikation, økonomi) i center for Plan og Erhvervsudvikling Der er i alt beskæftiget 20 medarbejdere samt en chef 8 af disse arbejder i planteamet 26 27

29 Planlægning Udviklingstendenser Det fysiske område Som i resten af landet er byggeaktiviteten rundt omkring i kommunen stadig præget af den generelle afmatning, der fulgte med finanskrisen Slagelse Kommune har imidlertid et relativt højt antal offentlige byggeprojekter, som kræver lokalplanlægning og kommuneplanlægning Projekter af denne type omfatter handicap-boliger, institutioner og projekter udløst af den kommende vestlige omfartsvej omkring Slagelse samt ikke mindst udbygningen af Slagelse Sygehus og opførelse af et samlet psykiatrisygehus for hele regionen Desuden ses der den tendens, at flere eksisterende lokalplaner skal erstattes af nye, fordi elementer i dem har vist sig ikke at være egnede i forhold til den aktuelle efterspørgsel Efterspørgslen på planlægning er derfor generelt intakt i Slagelse Kommune Konkrete udviklingstendenser Der er med vedtagelsen af Kommuneplan 2013 udarbejdet masterplaner for kommunens tre købstæder De viser mål og strategi for udvikling af de tre købstæder Masterplanerne vil blive udmøntet i mere konkret planlægning og er rammen for eks Byforskønnelses-projekter, yderligere lokalplanlægning mm Etablering af nyt psykiatrisygehus, et udvidet sygehus, Campus, ny omfartsvej osv er udslagsgivende for de generelle udviklingstendenser i kommunen Der forventes mange afledte effekter, der medfører nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning generelt i kommunen, men også et ændret trafik-mønster i Slagelse Efter etablering af de nye sygehuse og campus vil der ske en fraflytning fra eksisterende bygninger, hvorfor der er udarbejdet helhedsplan for Slagelse by i 2012 Helhedsplanen forholder sig til ny anvendelse, udvikling og trafikale strukturer Det meste af udviklingen vil kræve nye lokalplaner Med Kommuneplan 2013 er alle mindre byer og landsbyer planmæssigt blevet harmoniseret Alle bysamfund uden for købstæderne har derved samme planmæssige rammer, som for nogens vedkommende vil kræve ny eller revideret planlægning Flere erhvervsområder er beliggenheds-mæssigt eller bygningsmæssigt ikke tidssvarende Det giver et øget behov for ny planlægning, enten i form af decideret byomdannelse eller i form af et opdateret plangrundlag Eksempelvis i forhold afstand mellem støjende erhverv og boliger Slagelse Kommune er inviteret til sammen med Naturstyrelsen at gennemføre et eksempel-projekt, hvor der ses nærmere på disse problematikker Naturstyrelsen folder løbende ændrede lovgivninger, ny praksis eller nye metoder ud til landets kommuner Stramningen om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder) er et eksempel herpå Her kan kommunerne kun byudvikle i OSDområder efter særlige begrundelser og analyser Hele Slagelse by og en del af det resterende areal i kommunen er underlagt dette krav, hvilket sætter særlige krav til en ønsket byudvikling Det åbne land er planlægningsmæssigt dækket af kommuneplanens retningslinjer Med Kommuneplan 2013 er udpegningsgrundlaget for dette kvalificeret med en landskabsanalyse lavet efter landskabskaraktermetoden Dette giver et bedre grundlag for sagsbehandling, men kan også kræve ekstra ressourcer i indkøringen, idet der er tale om en ny metode at vurdere landskabet efter Organisatorisk Planlægning ligger i Center for Plan og Erhvervsudvikling, der også varetager erhvervsudviklingsopgaver, og fungerer som back up for Center for Erhvervsservice Det betyder bl a at centret har en særlig rolle i forhold til aktiviteter i forbindelse med Én Indgang Én Indgang og erhvervsvenlighed er i øvrigt et centralt tema for planlægning såvel som for øvrige myndighedsområder inden for det tekniske/fysiske område Planlæggere kan ikke lave planerne alene En stor del af en planlæggers rolle er at indsamle faglige vurderinger fra de forskellige centre og finde en linje i dette Dertil at indgå i samarbejder med bygherrer, naboer, konsulenter oma Der ses derfor en udviklingstendens inden for planlægning generelt, der går på, at planlæggere snarere er proceskonsulenter eller projektledere frem for specialister Samarbejde, tværfaglighed og kommunikation er derfor helt centrale begreber for en velfungerende planafdeling 27 28

30 Planlægning Tværgående visionsmål Handlemuligheder Planlægning er et vigtigt redskab til at understøtte en given udvikling på, selv om planlægningen ikke genererer udvikling i sig selv Overordnet planlægning Udvalgets mål er at lave en planlægning, der er så robust og gennemarbejdet, at den kan følges i langt de fleste tilfælde Således giver planlægningen et tydeligt pejlemærke for bygherrer og andre interessenter, i forhold til hvad der arbejdes med hvor Ikke mindst skal planlægningen tage afsæt i byrådets visioner Derfor er målet at påbegynde arbejdet med en ny planstrategi i starten af den ny byrådsperiode primo 2014 Den vigtigste opgave for Planlægning bliver derfor at understøtte og skabe rammerne for den ønskede udvikling Det betyder også, at der skal prioriteres i opgaverne, og at planlægningen skal strammes til og målrettes Visionens fokusområder bosætning, erhverv, uddannelse, kultur og oplevelser har alle en planlægningsmæssig dimension Således er det helt afgørende for udmøntningen af visionen, at planlægningen følger med og skaber rammerne for den udvikling, der arbejdes med Både planernes mål, prioriteringen af indsatser og det faktiske indhold i planerne skal hænge sammen med de politikker, der skal gennemføres Plan- og Byggeudvalget har en særlig rolle i visionsarbejdet, idet planstrategien jo netop indeholder mål og strategier til udmøntning af alle temaer Udvalgsspecifikke indsatsområder I forhold til den oplevede efterspørgsel vil der i perioden særligt være fokus på: Synliggørelse af hvad vi har på hylderne boligområder såvel som erhvervsområder Gennemgang af udlagte erhvervsområder, så disse svarer til det efterspurgte Slagelse Kommune i forhold til omverdenen, fokus på regional udvikling Imødekomme den tilstrækkelige planlægning til de massive offentlige investeringer, der begunstiger Slagelse Kommune i disse år Etablering af Campus Opgradering af bymiljøerne som levende bymidter Slagelse som uddannelses-by, og bymidteforskønnelse i Skælskør og Korsør Skabe muligheder for studieboliger Planlægning for Ny Trelleborg og Tropebyen Omdannelse og ny anvendelse af utidssvarende erhvervsområder og kommunale bygninger, hvis brug måtte ophøre Planlægning for bevaringsværdige miljøer Gennemgang af ikke aktuelle lokalplaner og ophævelse af dem, der måtte stride mod aktuelle planønsker Udvikling af landområder, landsbyplaner/udviklingsplaner i samarbejde med borgerne Udmøntning af masterplaner for Slagelse, Korsør og Skælskør Planstrategi, udviklingsstrategi 2014 Kommuneplan 2017 Desuden vil udmøntning af visionen være central for den kommende planlægning 28 29

31 Byggeri Beskrivelse af området Byggeri Byggeri varetager opgaver i forhold til en helhedsplanlægning for kommunens samlede udvikling samt konkrete opgaver i forhold til: Bygnings- og boligregisteret, adresseregistret, ejendomsoplysninger Landzoneadministration Matrikulære sager, herunder udstykning, arealoverførsler, udstykningsforespørgsler og sager i relation til ejendomsavancebeskatningsloven Administration af gældende lokalplaner Fast aktør i intern høring af nye lokalplanforslag Tilsyn og kontrol i henhold til campingreglementet Campingtilladelser Kontrol med reglerne om benyttelse af sommerhuse Administration af reglerne om sundhedsfarlige boliger Administration af boligreguleringslovens regler om benyttelse af helårsboliger Byggesagsbehandling Administration af spildevandsplanen i byzoner og sommerhusområder Administration af varmeforsyningsloven Kunde- og politikerbetjening indenfor ovennævnte områder Støttet boligbyggeri, herunder bistand i forbindelse med gennemgang af skema A, B og C og opfølgning på 5 års eftersyn Overvågning af faldefærdige bygninger Ressourcer Afdelingen er organiseret i delområder/ teams som varetager opgaver vedrørende: Byggesagsbehandling, matrikulær sagsbehandling, administration af lokalplaner, landzonesagsbehandling og kloaktilslutningssager BBR, Adresser, Ejendomsoplysninger, Helårsbeboelse i sommerhuse, kundebetjening, herunder telefoner og øvrige administrative opgaver med videre Det samlede lønbudget udgør ca 7 mio kr Afdelingens bemanding reduceres som følge af besparelser fra 18 til 17 medarbejdere fra 1 januar 2013 Afdelingens indtægter fra byggesagsgebyrer forventes at ligge på ca 3 2 mio kr i 2013 Byggesagsgebyret dækker gennemsnitligt ca 60 % af lønudgifterne til myndighedsog driftsopgaver Fra 1 januar 2015 skal byggesagsgebyret opkræves efter forbrugt tid 29 30

32 Byggeri Udviklingstendenser for området Hurtig, effektiv, kompetent og serviceorienteret byggesagsbehandling er et konkurrenceparameter i forhold til borgere og til at sikre et godt erhvervsklima Dette stiller løbende krav til fleksibilitet og til medarbejdernes kompetencer Fra marts/april 2013 tages Byg og Miljø i brug, som er et nyt digitalt ansøgningsmodul Systemet er et led i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, og vil blandt andet medvirke til bedre kvalitet i ansøgningerne og dermed en hurtigere sagsbehandling Visse sager blev i 2011 fritaget for kommunal byggesagsbehandling Bygherren har i disse sager selv ansvaret for at overholde byggeretten I ca 60 % af sagerne overholdes byggeretten ikke, hvorfor der alligevel skal søges tilladelse Ordningen giver fortsat usikkerhed og tvivl hos de borgere der skal bygge i denne kategori Der arbejdes fortsat på at effektivisere sagsgangene og sagsbehandlingen bl a ved øget brug af bedre IT-løsninger På sigt er målsætningen en yderligere reduktion af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid Sygehusbyggeriet er i fuld gang og er en løbende udfordring for afdelingen Kloakeringen af sommerhusområderne pågår, og det er en stor udfordring at sikre, at sommerhusejerne tilslutter sig de nye kloakker Senest ved udgangen af 2015 skal der være tilsluttet yderligere godt sommerhuse jævnfør spildevandsplanen I forbindelse med separatkloakeringen i Slagelse by og landsbyerne, skal der senest 2015 meddeles påbud om separatkloakering af ca 400 ejendomme Indførelsen af det nye BBR i december 2009 har øget ressourceforbruget på den daglige drift og vedligeholdelse af datagrundlaget, da kravene til data, som skal indberettes, er øget Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal der skabes bedre data som grundlag for ét autoritativt register for adresser Opgaven som er anslået til 1 årsværk pr indbyggere skal være afsluttet ved udgangen af 2015 Handlemuligheder Generel udvikling af medarbejdernes faglige kompetencer, men også udvikling på de mere kommunikative og serviceorienterede områder Fortsat udbygning af Weblageret (webbaseret digitalt byggesagsarkiv) med de afsluttede byggesager fra 2006 og frem samt løbende overførsel til Weblageret efterhånden som byggesagerne afsluttes Dette vil øge muligheden for bedre kvalitet i såvel ansøgningsmaterialet som sagsbehandlingen, og medvirke til effektivisering af sagsgange og reduktion af sagsbehandlingstiden Indførelse af Webgis vil ligeledes medvirke til en forbedring af kvaliteten af ansøgningerne og en effektivisering af sagsbehandlingen Der arbejdes fortsat på at levere tilladelser til det tidspunkt bygherrerne efterspørger Dette indebærer at sagerne ikke altid behandles i den rækkefølge de er modtaget Gennemførelsen af en dybdegående brugertilfredshedsundersøgelse med henblik på at belyse servicen 30 31

33 Byggeri Udvalgsspecifikke indsatsområder Indsatsområde/mål Sagsbehandlingstid: Erhvervssager, efter sagen er fuldt oplyst: Landszonesager, nettosagsbehandlingstid Øvrige sager, nettosagsbehandlingstid Weblageret (Digitalt byggesagsarkiv på nettet) Success-kriterier/Effekt (arb dage) 22 (arb dage) 22 (arb dage) Alle sager I byggesagsarkivet fra 2006 og frem til I dag gøres tilgængelige for borgerne Alle nye byggesager gøres tilgængelige for borgerne efterhånden som de afsluttes Service Vi vil via Én Indgang samarbejde med relevante stabe og afdelinger for at bidrage professionelt til at fastholde og tiltrække erhvervsvirksomheder til kommunen Der gennemføres en brugertilfredsheds- undersøgelse om servicen på byggesagsområdet inden udgangen af 2014 Nøgletal for området Antal ejendomme/grunde Antal matrikelnumre Antal bygninger Antal sommerhuse - Heraf personlig ret til helårsbeboelse - Flyttepåbud, der meddeles i 2013 Forespørgsler om ejendomsoplysninger - Sagsbehandlingstid på forespørgslerne (i arbejdsdage) Antal byggesager - Heraf gebyrbærende Årsværk til byggesagsbehandling - Byggesager, der enten kræver dispensation fra en lokalplan eller ikke er i overensstemmelse med byggeretten, som den er udformet i Bygnings-reglementet - Byggeansøgninger, der ikke er fyldestgørende oplyst ved fremsendelsen ca ca 533 ca 100 ca 1800 ca 5 ca 1500 ca 1000 ca 8 ca 25% ca 70% 31 32

34 Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Folkeskoler SFO Specialundervisning Bidrag til private og statslige skoler Ungdomsuddannelser Særlige dagtilbud og klubber Folkeskoler Pædagogisk Psykologisk rådgivning Specialundervisning Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særlige klubber Dagplejen Børnehaver og integrerede institutioner Dagtilbudsklubber Produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram og introduktionsforløb Udgifter i alt Index

35 Skoler og SFO Beskrivelse af området Skoleområdet Skoleområdet omfatter: Almenskoler, herunder 2 Ø-skoler, specialtilbud til elever med behov for specialpædagogisk bistand, herunder en specialskole for udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder, SFO- skolefritidsordninger, Ungdomsskole og 10 klassecenter, UU Ungdommens Uddannelsesvejledning, Pædagogisk Udviklingscenter, der består af PPR-psykologer, SSP-medarbejdere og konsulenter, Naturskole, Skole-IT, Administration Budget - Skoler og SFO er Nøgletal for området UNI-C nøgletal og Slagelse Kommunes ressourcemodel Antal Antal elever i almenklasser fra 0 10 kl i 2013/ Antal elever i specialskoler og specialklasser 492 Skole-rygsæk grundtakster Kr. 0-6 Klasse tildeles pr elev Klasse tildeles pr elev Inklusion Specialklasselever tildeles 3 gange ovenstående takster Elevaktiviteter, undervisningsmidler 0 9 kl pr elev i kr Elevaktiviteter, undervisningsmidler 10 kl pr elev i kr SFO- rygsæk grundtakster Kr. Børnehaveklasse og 1 Klasse tildeles pr barn Klasse tildeles pr barn klasse tildeles pr barn Børnerelaterede udgifter pr barn i SFO i kr

36 Skoler og SFO Udviklingstendenser Skolereformen Gør en god skole bedre I december 2012 kom regeringen med sit udspil til en reform af folkeskolen Reformen indebærer en række initiativer, som skal skabe det nødvendige grundlag for at de politiske mål kan indfris I hovedtræk indebærer initiativerne følgende: En længere skoledag med mere undervisning i fagene, ny tid til understøttende undervisning, tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse samt daglig bevægelse Forskellige faggrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag De forskellige faggrupper, herunder lærere og pædagoger, samarbejder tæt om elevernes læring og trivsel for at sikre sammenhæng i skoledagen Samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv samt kommunale musik- og ungdomsskoler Mål om at 95 % af undervisningen i 2020 varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence erhvervet gennem efteruddannelse, længerevarende kurser mm Målet skal indfries gradvist, så det i 2016 er mindst 85 % af undervisningen og i 2018 mindst 90 % Reformen skal bidrage til at forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever Fremadrettet bliver Byrådet ansvarlig for folkeskolens kvalitet og progression, som årligt bliver vurderet ud fra fire resultatmål: Mindst 80 pct af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Vision for skoleområdet Uddannelse er et af tre fokusområder i Slagelse Kommunes vision Og folkeskolen er en vigtig parameter i forhold til at styrke uddannelsesniveauet i kommunen I forlængelse af visionen og debatten om skolestruktur har Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration i august 2011 vedtaget en vision for skoleområdet med tre temaer: Folkeskolen - Din bro til en global fremtid. I Slagelse Kommune skal folkeskolen være det rigtige valg, der udvikler dygtige, demokratiske og aktive medborgere, som kan mestre fremtiden i en global verden. - Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet - Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer - Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet Klare politiske mål Klare politiske mål og indsatsområder for skolernes arbejde har afgørende betydning for, at eleverne præsterer højt (målt på gennemsnitskarakterer ved afgangseksamen) Højtpræsterende skoler er karakteriseret ved, at det politiske niveau først og fremmest vægter skolernes faglige profil Og de politiske indsatsområder handler især om læsning, inklusion og integration, og det grundlæggende værdigrundlag er elevernes trivsel og inklusion i almenmiljøet Med klare politiske mål kan forvaltningen stille klare krav til skolerne, og skoleledelserne stille tydelige faglige forventninger til lærere Karaktergennemsnit Kvalitetsrapporten for viser, at eleverne i kommunens folkeskoler generelt ligger 0,5 karakter under det nationale gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9 klasse og afsluttende prøver i 10 klasse Tosprogede elever ligger gennemsnitligt 1-1,5 karakter under kommunens samlede elevgruppe Til trods for præstationen under landsgennemsnittet har både den samlede elevgruppes og de tosprogede elevers karakterer udviklet sig positivt siden kommunesammenlægningen Karakter-forskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever skal udlignes Og på 34 35

37 Skoler og SFO sigt skal den samlede elevgruppes karakterniveau gerne kunne måle sig med landsgennemsnittet Styrket faglighed Forskning viser, at skoler med høje karakterer har en stærk faglig profil med blandt andet en høj grad af undervisning af lærere med linjefag eller lignende kompetencer i centrale fag I Slagelse Kommune er linjefagsdækningen i matematik og dansk steget fra % i til % i I engelsk og fysik/kemi har linjefagsdækningen ligget på % i samme periode Natur/teknik ligger i med den laveste dækning på 69 % Derudover er der en tendens til, at nyuddannede lærere ikke er så godt klædt på didaktisk og pædagogisk Det anbefales derfor, at kommunerne tilrettelægger strategisk efteruddannelse og kompetenceudvikling på skolerne De seneste år har Center for Skole iværksat massiv strategisk kompetenceudvikling I er gennemført kurser i læsning og faglig læsning I 2012/2013 er gennemført kurser i inklusion, naturfag og bevægelse Sideløbende faciliterer Center for Skole en række faglige netværk, hvor lærere på tværs af skoler videndeler og bliver opdateret Dansk som andetsprog I deltager Broskolen i Børne- og Uddannelsesministeriets udviklingsprogram for styrkelse af tosprogede elevers faglighed Herigennem efteruddannes lærere og skoleledelse, og skolens ressourcer omorganiseres Søndermarkskolen indgår i et lignende udviklingsprogram om styrket brobygning mellem dagtilbud og skoler for tosprogede børn og forældre I deltager Center for Skole og 5 skoler i ministeriets kampagne To sprog én udfordring Herigennem udvikles lærernes kompetencer til at inddrage dansk som andetsprog i den almene undervisning Desuden skal skole-hjemsamarbejdet med tosprogede elevers forældre og forsøg med lektiecafe udvikles yderligere bruger en forholdsmæssig stor andel af skolebudgettet på specialpædagogisk bistand På baggrund heraf og med afsæt i det landspolitiske og kommunalpolitiske mål om øget inklusion har skoleområdet de senere år arbejdet hårdt på at inkludere flere børn i almenklasserne Udviklingen er gået fra en inklusionsprocent på 92,7 i 2008/09 til 94,5 i 2012/2013 En opgørelse fra Krevi, der tager højde for befolkningens sociale og økonomiske sammensætning i 2009, viser, at inklusionsprocenten i Slagelse Kommune kunne forventes at være 91,7 KL har opsat et mål om, at 96 % af eleverne i den undervisningspligtige alder modtager undervisning i deres almenklasse i 2016 I 2012/13 har pågået et omfattende arbejde omkring specialtilbuddene Pr 1/ implementeres nye takster og ny organisering De nye takster og organisering skal imødekomme budgetbesparelsen på området, bidrage til harmonisering af service og sikre fagligt og økonomisk bæredygtige enheder Samtidig skal den nye organisering bidrage til større grad af inklusion Der iværksættes en ekstern evaluering af heldagsskoletilbuddene, autisttilbuddet på Stillinge skole og skole/behandlingstilbuddet på Klostermarken i efteråret 2013 med henblik på politisk behandling i februar 2014 Inklusionsudvikling og Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitikken revideres i 2013 Den nye Børne- og Ungepolitik har blandt andet fokus på inklusion og den nødvendige fælles forståelse af begrebet, som afsæt for det tværfaglige samarbejde på tværs af de involverede centre Slagelse Kommune er udvalgt - som en af ti samarbejdskommuner - med Inklusionsudvikling, der er en nystartet enhed under Ministeriet for Børn og Undervisning Samarbejdet vil foregå i hele 2014 Inklusion og inkluderende læringsmiljøer for alle børn og unge er en landsdækkende udviklingstendens, som fortsat også vil være et centralt udviklingsområde i Slagelse Kommune Ændringer på specialområdet Turnusanalysen på skoleområdet i 2010 viste blandt andet, at Slagelse Kommune Talentudvikling og innovation De senere år har der været stigende fokus på talentudvikling og innovation Talentudvikling og innovation kan understøtte ele

38 Skoler og SFO vernes motivation og herigennem medvirke til inklusion De dygtige kan bidrage til fællesskabet ved at inspirere klassekammerater og medarbejdere Gennem en styrket indsats over for talenterne kan bredden også løftes Inddragelse af innovation i undervisningen understøtter eleverne i at blive medskabere af deres liv Det er vigtigt i et samfund præget af forandring og mange muligheder IT IT-kompetencer er nødvendige for at klare sig i den digitale verden, og kvalificeret brug af it i undervisningen kan bidrage til elevernes motivation Det stiller krav til lærernes kompetencer og til skolernes it udstyr Derfor er der installeret interaktive tavler på alle skoler og samtlige lærere er tilbudt en lærer-pc I 2012 har Center for Skole udarbejdet en IT-vision: Vi vil gennem integration af IT i skolens aktiviteter og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer gøre folkeskolen til det rigtige valg i en global verden. I visionen sættes fokus på tre områder: It i læreprocessen, digital kommunikation og medarbejdernes kompetencer Med afsæt heri har Center for Skole udarbejdet en vejledende IT- og mediehandleplan, der understøtter lærerne i at integrere IT i skolens aktiviteter Ligeledes har Center for Skole tilbudt skolerne kurser, netværk og workshops med fokus på integration af it i undervisningen Tværgående visionsmål Styrkelse af de faglige læringsmiljøer I udviklingsaftalen for skoleområdet er der opsat målsætning om at der i skoleåret 2014/15 er cirka 95 % linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i dansk, matematik, engelsk og fysik/ kemi I skoleåret 2014/15 er målsætningen at elevernes gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven og den afsluttende prøve er steget med 0,4 set i forhold til 2011 For at opnå disse resultater iværksættes bl a følgende tiltag: Skolerne prioriterer linjefagsdækning eller tilsvarende kompetence i alle fag ved fagfordeling og ansættelse Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling indenfor naturfag, matematik, læsning og dansk som andetsprog Samarbejde med ministeriets Tosprogs Taskforce Skoler med mere end 10 % tosprogede elever og/eller modtageklasser udarbejder en handleplan for dansk som andetsprog, som beskriver organiseringen af undervisningen, skole-hjem-samarbejdet og SFO ens arbejde med tosprogede børn 36 37

39 Skoler og SFO Udvalgsspecifikke indsatsområder Inklusion Slagelse Kommune er udvalgt, som samarbejdskommune med Inklusionsudvikling, der er en enhed under Børne- og Undervisningsministeriet Målsætningen er at udvikle en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn De eksisterende inklusionsindsatser prioriteres og koordineres, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn I skoleåret 2014/2015 er målsætningen, at 70 % af eleverne oplever, at de får hjælp, er accepterede og vellidte af kammerater I skoleåret 2014/2015 er målsætningen, at elevfraværet falder til 6 %, svarende til 12 dage årligt For at opnå disse resultater iværksættes bl a følgende tiltag: Tværfagligt samarbejde med henblik på at skabe en fælles forståelse for inklusion på tværs af alle aktører, der arbejder med børn og unge Herunder: - Kortlægning af nuværende indsatser for inklusion på hele 0-18-års området - Analyse af nuværende indsatser for inklusion - Prioritering og koordinering af indsatser for inklusion - Involvering af forældre og forældrebestyrelser Indsatserne under samarbejdet med Inklusionsudvikling koordineres og styres i samme strategi som implementeringen af den kommende nye Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling indenfor inklusion, herunder LP-modellen Center for Skole og Fritid udarbejder strategi for inklusion, herunder strategien for talentudvikling Skolerne udarbejder lokale retningslinjer for den tidlige forebyggende indsats Skoler afdækker deres læringsmiljøer ved hjælp af LSP-kortlægningen Skolerne udarbejder en lokal sundhedspolitik Politikken skal blandt andet understøtte regeringens mål og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1 times fysisk aktivitet dagligt Center for Skole og Fritid iværksætter kompetenceudvikling inden for bevægelse Desuden arbejdes der på et koncept, hvor skolerne kan blive certificeret som bevægelsesskoler Kreativitet og innovation Målsætningerne er, at alle skoler arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne, samt at mindst 85 % af eleverne i skoleåret 2014/15 synes godt eller nogenlunde om skolen For at opnå disse resultater iværksættes bl a følgende tiltag: Center for skole understøtter en kreativ og innovativ tilgang til undervisning og læring Skolerne beskriver i deres virksomhedsaftale, hvordan de arbejder med kreativitet og innovation i læringsmiljøerne 37 38

40 Dagtilbud Beskrivelse af området Dagtilbud Dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune omfatter dagplejen, integrerede dagtilbud, børnehaver, fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber under Dagtilbudsloven samt særlige dagtilbud under Servicelovens 32 Herudover er Nordbycentret (sprogstimulerende indsat, jf Dagtilbudslovens 11, projekt Stabil Start og åben rådgivning) samt tale-, høre- og motorikkonsulenter og støttepædagoger tilknyttet Center for Dagtilbud og Kultur Den samlede målgruppe omfatter børn i alderen 0-18 år samt deres forældre Området har 51 virksomheder tilknyttet Dagtilbudsområdet har en afgørende rolle i udviklingen af børnenes kompetencer og læring, udvikling og trivsel samt spiller en vigtig rolle i forhold til forebyggelse og tidlig indsats for børn og familier Budget Dagtilbud 38 39

41 Dagtilbud Nøgletal for området Institutioner på dagtilbudsområdet Pladser Dagpleje 793 Børnehaver: 9 kommunale og 4 selvejende 664 Integrerede: 24 kommunale og 5 selvejende Vuggestuepladser 527 Børnehavepladser Fritidshjemspladser 375 Børnegården (døgnpladser) 40 Byskovgård (specialpladser) 15 Klubber: 10 fritids- og ungdomsklubber 4 klasse 249 5, 6 og 7 klasse 639 Ungdomsklub Uden fast børnetal Rosenkildegården Uden fast børnetal Særlige Dagtilbud Børnehaven Benediktevejen 20 Puljeordninger og privatinstitutioner Landbørnehaven Mariehønen 15 børn 3-5 år 15 Børnebissen 6 børn 0-2 år og 6 børn 3-5 år 12 Bøllebobben 20 børn 0-2 år 20 Forlev Fri Børnehave 20 børn 3-5 år 20 Lille Egede Børnehave 40 børn 3-5 år 40 Rumlepotten 3 børn 0-2 år og 15 børn 3-5 år 18 Pris x mængde Kr. Dagpleje, pr barn Daginstitutioner, pr enhed Dagtilbudsklubber, pr enhed

42 Dagtilbud Udviklingstendenser Ny Børne- og Ungepolitik og samarbejdet med Inklusionsudvikling Den gældende Sammenhængende Børne- og Ungepolitik skal revideres og vil være gældende for hele perioden Den nye Sammenhængende Børne- og Ungepolitik har blandt andet fokus på inklusion, og den nødvendige fælles forståelse af begrebet, som et afsæt for det tværfaglige samarbejde på tværs af de involverede centre I den forbindelse er Slagelse Kommune udvalgt - som en af ti samarbejdskommuner - med Inklusionsudvikling, der er en nystartet enhed under Ministeriet for Børn og Undervisning Samarbejdet vil foregå i hele 2014 og har afsæt i den nye Sammen-hængende Børneog Ungepolitik Inklusion og inkluderende læringsmiljøer for alle børn og unge, er en markant landsdækkende udviklingstendens, som fortsat også vil være et centralt udviklingsområde i Slagelse Kommune Udviklingsprojekter i forlængelse af Turnus Dagtilbud Turnusanalysen af dagtilbudsområdet blev blandt andet afsluttet med en række anbefalinger til indsatser, som alle har fokus på at videreudvikle kvaliteten i dagtilbudsydelsen Der vil i 2014 og frem forsat være fokus på at udvikle kvaliteten Det arbejde skal foregå, selvom der bliver gennemført reduktioner i de ressourcer, der er til rådighed Der vil være fokus på mere kvalitet for de samme penge, eller samme kvalitet for færre penge Det er en stor udfordring for alle kommuner i landet og det sætter om muligt endnu mere fokus på innovativ kvalitetsudvikling og faglige prioriteringer Fortsat faldende børnetal Befolkningsprognosen viser fortsat et fald i børnetallet Der er særligt en tendens til et meget lavt antal fødsler og dermed fortsat en tendens til mindre og mindre årgange Det er en udvikling, der ikke ser ud til at vende i overskuelig fremtid Det lave antal fødsler sammenholdt med en meget lille tilflytning af børnefamilier udgør en stor udfordring for dagtilbudsområdet Reform af folkeskolen Regeringens oplæg til en reform af Folkeskolen Gør en god skole bedre lægger blandt meget andet op til en længere og mere sammenhængende skoledag, hvor børnene skal tilbringe flere timer på skolen Det kan vise sig at få stor betydning for dagtilbudsområdet, idet både fritidshjem og klubtilbud vil blive påvirket af en længere skoledag for børnene Fortsat arbejde med digitalisering Udviklingen omkring digitalisering fortsætter i 2014 og frem Denne udvikling har både afsæt i den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi, og i Den Fælles Kommunale Digitaliseringsstrategi De to strategier fastlægger de obligatoriske tiltag, som skal målrette og effektivisere de digitale kommunale tilbud til borgere Dagtilbudsområdet var i den første bølge af den obligatoriske digitalisering, og har således allerede mange gode erfaringer med at arbejde målrettet med digitale borgerløsninger Udover de obligatoriske digitaliseringstiltag har Center for Dagtilbud og Kultur meget fokus på de fordele, som følger af digitalisering i øvrigt Derfor vil der også i 2014 og frem være fokus på lokale implementeringsprojekter, der skal arbejde med digitale løsninger både rettet mod områdets målgrupper og personale Videreudvikling af de faglige kvalitetsoplysninger Center for Dagtilbud og Kultur har offentliggjort oplysninger om den faglige kvalitet på Slagelse Kommunes hjemmeside Der ligger fortsat et stort udviklingspotentiale i at bruge de faglige kvalitetsoplysninger konstruktivt - både i forhold til målgruppe og personale Det kræver på nuværende tidspunkt, at der bliver udviklet nye metoder til både brugerundersøgelser, og til måling af den faglige kvalitet samt resultaterne af den pædagogiske praksis for børnene 40 41

43 Dagtilbud Tværgående visionsmål Inklusion Slagelse Kommune er udvalgt, som samarbejdskommune med Inklusionsudvikling, der er en enhed under Børne- og Undervisningsministeriet Udvikling af en fælles tværfaglig forståelse af begrebet inklusion, der sætter fokus på børneperspektivet og skaber stærke børnefællesskaber for alle børn Eksisterende inklusionsindsatser er prioriteret og koordineret, så alle medarbejdere i de tre centre arbejder målrettet mod høj faglighed, trivsel og udvikling for alle børn Faglig kvalitet - udvikling af god praksis Alle dagtilbud fortsætter arbejdet mod at skabe inkluderende læringsmiljøer, som giver alle børn mulighed for at deltage i et udviklende fællesskab Udvikling af den pædagogiske praksis, øger den faglige kvalitet i alle dagtilbud Udvalgsspecifikke indsatområder Digitalisering på Dagtilbudsområdet Forbedrede digitale kommunikationsmuligheder med forældre Bedre interne digitale kommunikationsmuligheder i virksomhederne på Dagtilbudsområdet Videreudvikling af digitale borgerløsninger Implementering af arbejdet med pædagogiske mål/pædagogisk praksis på en digital platform Samarbejde Fastholde og videreudvikle brobygningsarbejdet på hele dagtilbudsområdet fra dagplejen, dagtilbud, fritidshjem, fritidsklubber og ungdomsklubber Måling af faglig kvalitet Implementering af et forsknings- og evidensbaseret værktøj til måling af den faglige kvalitet i den pædagogiske praksis Kapacitet og tiltrækning af tilflyttere med børn til Slagelse Kommune Sikre at der er den rette kapacitet til rådighed på 0-10-års området At dagtilbudsområdets virksomheder bliver synlige i brandingstrategien for Slagelse Kommune i forlængelse af Byrådets vision Faglige kvalitetsoplysninger At udvikle og vedligeholde et helt nyt grundlag for de faglige kvalitetsoplysninger, der tager afsæt i den lokale måling af den faglige kvalitet, arbejdet med pædagogiske mål, brugerundersøgelser og grunddata fra dagtilbudsområdet 41 42

44 Integration Beskrivelse af området Integration Området omfatter nyankomne udlændinge under Integrationsloven, (flygtninge og familiesammenførte fra 3 lande) samt udlændinge på introduktionsforløb efter Danskuddannelsesloven (EU-borgere, au-pair mv ) Slagelse Kommune har forpligtigelser for målgrupperne på 5 følgende områder: Danskuddannelse: Flygtninge og familiesammenførte skal henvises til uddannelsen EU-borgere og au-pairs kan henvises efter eget ønske Kursus i samfund og kultur: Flygtninge og familiesammenførte skal henvises til kurset Praktik og løntilskud: Flygtninge skal henvises til praktik og løntilskud, mens familiesammenførte/selvforsørgende kan henvises Boligplacering: Flygtninge skal henvises til egen bolig snarest muligt efter ankomst til Slagelse Kommune Koordineret modtagelse af nyankomne udlændinge: Der udarbejdes en integrationskontrakt på flygtninge og familiesammenførte Kontrakten er lovpligtig og skal sikre en god plan for integration for den enkelte Integrationsreformen lægger også op til en lovpligtig Integrationsplan til efteråret 2013, som skal sikre en koordineret indsats på området Området er omfattet budgetgaranti Der er afsat budget i 2013 på 7,5 mil til de ovenstående forpligtigelser Budget Integration 42 43

45 Integration Nøgletal for området Primære udgifter (netto) (forventet) Udgifter til: 3,7 mil 4,2 mil 4,3 mil Danskuddannelse/Flygtninge Udgifter til: 3,8 mil 4,3 mil 4 mil Danskuddannelse/EU-borgere Udgifter til: 0,7 mil 3,1 mil 4,5 mil Kontanthjælp/starthjælp Udgifter til: 0,3 mil 0,4 mil 0,5 mil Tolk Udgifter til: Løntilskud 6 mil 5 mil 2,7 mil Indtægter (forventet) Grundtilskud 7 mil 4,7 mil 5,1 mil Resultattilskud: Ordinær uddannelse 0,2 mil (4 personer) 0,4 mil (8 personer) (8 personer) Resultattilskud: Ordinært arbejde 0,8 mil 0,6 mil Resultattilskud: Danskuddannelse (31 personer) 0,5 mil (17 personer) (14 personer) (8 personer) 0,8 mil (24 personer) (26 personer) Udviklingstendenser Der er tendens til stigning i antallet af familiesammenføringer som følge af nye familiesammenføringsregler i 2012 Ydelserne til udlændinge er stigende, hvilket primært skyldes afskaffelsen af starthjælp i 2012 Nyankomne udlændinge under Integrationsloven bliver i meget højere grad selvforsørgende, end det var tilfældet før Integrationsloven trådte i kraft i 1999 Der afventes udspil til Integrationsreform i efteråret 2013 Afhængigt af indhold kan der være behov for ændringer i udviklingsaftalen Antal borgere (forventet) Helårspersoner i Integrationsprogrammet (Flygtning og familiesammenførte) (175) Familiesammenføringer efter nye regler 0 18 (25) Familiesammenføringer til flygtninge 14 6 (6) Flygtninge kvote (41) Antal helårspersoner i introduktionsforløb (230) (EU-borgere, au-pair mv ) Repatrieringer 13 6 (6) 43 44

46 Integration Tværgående visionsmål Uddannelse Nyankomne udlændinge skal tilbydes et integrationsprogram i op til 3 år Det støtter borgerne i at tilegne sig de sproglige, kulturelle og faglige forudsætninger, der er nødvendige for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere Programmet sigter mod, at udlændinge bliver selvforsørgende Det er målet, at flest mulige gennemfører en Danskuddannelse, uden dette er til hinder for ustøttet beskæftigelse, og at flest mulige starter på en ordinær uddannelse, mens de er i integrationsprogrammet Beskæftigelse Nyankomne udlændinge skal tilbydes et integrationsprogram i op til 3 år Programmet sigter mod, at udlændinge bliver selvforsørgende Det er målet, at alle i integrationsprogrammet støttes i den hurtigst mulige vej til beskæftigelse, dog uden at dette er til hinder for at starte en ordinær uddannelse, såfremt det er muligt Udvalgsspecifikke indsatsområder Integrationspolitik Det er målet at mindske forskelle mellem danske og nydanske borgere i det omfang, der kan konstateres en over- eller underrepræsentation inden for beskæftigelse og erhverv, uddannelse og læring, boligforhold og tryghed, familieforhold og sundhed, frivillighed og netværk Koordineret modtagelse af flygtninge Flygtninge skal opleve en helhedsorienteret indsats i Slagelse Kommune med fokus på integration, trivsel og aktivt medborgerskab Boligplacering af flygtninge Nyankomne flygtninge skal efter integrationsloven tilbydes egen bolig Flygtninge skal tilbydes en permanent bolig hurtigst muligt efter ankomst til Slagelse Kommune Boligplaceringen skal så vidt muligt tage hensyn til demografi, netværk samt individuelle ønsker og forhold For at imødegå tilflytning til de udsatte boligområder, skal flygtningene tilbydes en bolig, hvor de forventes at ville blive boende i integrationsperioden Boligplaceringen foretages ikke i Ringparken (lovkrav) og i videst muligt omfang heller ikke på Motalavej 44 45

47 Kultur og Fritidsudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Stadion og Idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Folkeskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Folkebiblioteker Museer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Udgifter i alt Index

48 Kultur Beskrivelse af området Kultur Kultur- og fritidsområdet yder bl a tilskud og vejledning til kommunens foreninger og institutioner, herunder også bibliotekerne, den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Herudover varetages kommunens kultur- og fritidsinteresser samt administreres puljer til aktiviteter, fx festivaler, sportsbegivenheder, udstillinger, eliteidræt mv Kultur omfatter bl a musikskole med musikalsk grundkursus, musikhus, kulturhuse, museer, biografer, teatre, udstillingsfaciliteter, historiske bygninger, biblioteker, lokalarkiv mv Fritid omfatter bl a stadion, selvejende og kommunale haller, svømmehaller, idrætsanlæg mv Budget Kultur og Fritid Udviklingstendenser Det er en generel tendens, at forbrugerne bliver mere og mere kritisk bevidste om hvilke tilbud, de ønsker at gøre brug af Der er mange tilbud, og konkurrencen mellem dem bliver derved større og større Det er således en konstant udfordring at få den nødvendige viden om og kontakt til målgruppen af vores kulturelle tilbud Kulturministeriet har gennemført undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012 Undersøgelsen belyser befolkningens kulturvaner, medieforbrug og fritidsaktiviteter Undersøgelserne bliver gennemført med ca 10 års mellemrum, og denne undersøgelse er den syvende i rækken af de undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført siden 1964 Undersøgelsen kan bruges som afsæt i forhold til forvaltningens og kulturvirksomhedernes arbejde med målgruppebevidsthed i forhold til vores kulturudbud Dette både i forhold til de borgere vi har i dag og i for

49 Kultur hold til de borgere, vi gerne vil tiltrække fremover Kulturministeriet har igangsat indsatsområdet KulturDanmark, som sætter fokus på potentialet i kulturen uden for de store byer Afsættet for arbejdet er udfordringer med kulturen inden for tre temaer: vækst, synlighed og engagement samt arbejdet med at synliggøre de enkelte regioners mange kulturressourcer for hele Danmark KulturDanmark vil kunne danne baggrund for lokale initiativer i forhold til synliggørelse af eksisterende kulturtilbud, ligesom indsatsområdet vil kunne indgå som baggrund i forhold til det videre arbejde med synliggørelse af vores lokale kulturarv En stor del af den danske kulturarv er på museer, arkiver og biblioteker Men også fredningen af fortidsminder og bygninger er omfattet af bestræbelserne på at bevare vores fælles kulturarv Overordnet set giver Kulturarven os mulighed for at forholde os til vores fortid for bedre at kunne forholde os til og forstå vores nutid og verden omkring os På den måde er kendskab til kulturarven hver generations bro fra dét der var til dét der kommer Kulturarven er endvidere betydningsfuld i forhold til identitet individuelt, regionalt og nationalt Slagelse Kommune rummer mange kulturarvslokaliteter, der kan aktiveres i såvel oplevelses- som i læringsøjemed Indsatsområdet KulturDanmark kan danne en del af rammen for arbejdet Ny kulturpolitik Den gældende kulturpolitik er besluttet i 2008 Byrådet har i 2011 vedtaget en ny vision for hele Slagelse Kommune I 2014 igangsættes en proces med henblik på at reformulere kulturpolitikken i lyset af den samlede vision for Slagelse Kommune Visionens tre ben uddannelse, vækst og oplevelser kan sammen og hver for sig være Kulturens ledestjerne Kulturen spiller en afgørende rolle for det enkelte menneskes uddannelse og dannelse Kulturen har en selvstændig værdi, men kan også i endnu højere grad blive tænkt med i udmøntningen af uddannelsespolitikken Spørgsmålet er ikke om men hvordan kulturlivet i Slagelse kan gøre en positiv forskel Kultur skaber fællesskab og drivkraft Hvor der er gode kulturoplevelser, er der helt sikkert også igangsættere, innovation og energi Dér vil folk gerne bo Kulturindsatsen er derfor væsentlig i understøttelsen af Slagelse Kommunes vision inden for vækst og oplevelser Udviklingsprojekter i forlængelse af turnusanalyse Turnusanalysen af kulturområdet peger på en række indsatsområder til styrkelse af kvaliteten i kulturområdets opgaveløsning Der vil i 2014 og frem fortsat være fokus på videreudvikling af kvalitet og rammer for kulturaktiviteter Arbejdet med at understøtte kulturvirksomhederne skal videreudvikles Den store mangfoldighed blandt kulturvirksomhederne er en styrke for helheden, men kan medføre en sårbarhed for den enkelte Der er generelt fokus på samarbejde på tværs og i netværk og det vil have en særlig betydning for udviklingen på kulturområdet Der skal arbejdes videre med en afklaring og tydeliggørelse af roller, ansvar og kompetenceforhold i mødet med borgerne/brugerne Dette gælder såvel mødet mellem den enkelte bruger og kulturvirksomhed, men også mødet mellem forvaltning og selvejende institutioner, foreninger, frivillige mv I den sammenhæng skal relationen mellem Center for Dagtilbud og Kultur og de selvejende institutioner og foreninger søges struktureret i aftaler Dette vil ske i en proces med inddragelse af de relevante parter Center for Dagtilbud og Kultur har meget fokus på de fordele, som følger af digitalisering Udviklingen omkring digitalisering fortsætter i 2014 og frem med fokus på såvel områdets målgrupper som personale 47 48

50 Kultur Tværgående visionsmål Grundlaget for de fastsatte mål er Professionel kvalitet, som var og er udgangspunktet for opgaveløsning og udvikling på kulturområdet Kulturområdet har fastlagt 3 mål i tæt tilknytning til Byrådets vision om uddannelse, vækst og oplevelser Et blomstrende kulturliv medvirker til at skabe en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, hvor der er en positiv samfundsudvikling med engagerede borgere og gode udviklingsmuligheder for vores unge Kultur for alle Slagelse Kommune arbejder professionelt med kulturen med afsæt i mangfoldighed, så der er kultur for alle Slagelse Kommune har kulturtilbud der imødekommer de mange ligesom der er rum og plads til kulturel nicheproduktion med høj faglighed og smallere appel Der skal tages afsæt i en videreudvikling og aktivering af de kulturpotentialer, der allerede er til stede i Slagelse Kommune Kulturarven har i denne sammenhæng en særlig plads, og kulturarven skal medtænkes i kulturtilbud Slagelse Kommune vil understøtte borgernes medskabende element i kulturskabelsen De kulturelle målgrupper er dynamiske de ændrer sig og dermed ændres efterspørgslen også Kulturområdet vil arbejde strategisk med målgruppebevidsthed i forhold til udbud, og evaluering af kulturtilbud forankres i ledergruppen Arbejdet tager afsæt i den kendte og nyeste forskning og evidensbaseret erfaring Arbejdet med aktivering af kulturpotentialer placeres i ledergruppen, hvor Kulturvirksomhedernes muligheder for at bidrage til aktivering af kulturarvspotentialerne skal inddrages som et element i virksomhedsaftaler og i ledelsessamarbejdet Med afsæt i erfaringerne fra Modelprojektet vedrørende Ungedreven Udvikling vil Center for Dagtilbud og Kultur arbejde videre med etablering af rammer for det medskabende element og inddragelse af borgere i kulturskabelsen Børne- og ungekultur Slagelse Kommune arbejder professionelt med kulturen og børne- og ungekulturen har en særlig plads Slagelse Kommune vil være foregangskommune indenfor nyskabende udfoldelsesmuligheder for børn og unges egen kulturudøvelse Målsætningen hviler på en fælles anerkendelse af og respekt for at kulturen og kunsten spiller en afgørende rolle for børn og unges identitet og fællesskaber, dannelse, mentale sundhed og livskvalitet Samarbejdet mellem kulturvirksomheder og dagtilbud, klubber og skoler skal derfor styrkes med henblik på, at alle medarbejdere arbejder målrettet på at skabe og understøtte børn og unges egne kreative udfoldelsesmuligheder og at sikre børn og unges møde med den professionelle kunst og kultur Samarbejdet mellem kulturvirksomheder og dagtilbud, klubber og skoler skal styrkes og formaliseres Der skal udarbejdes fælles mål, der sikrer at alle børn gives mulighed for professionelle kulturoplevelser samt mulighed for egen erfaring med arbejde med de forskellige kunstarter Med inspiration fra kulturkørekortet vil Centret arbejde hen imod et formaliseret samarbejde om etablering af en kulturrygsæk Slagelse Kommunes kulturkanon I den forbindelse vil Centret også understøtte samarbejde om de eksisterende tilbud som Huskunstnerordning og LMS Levende Musik i Skolen 48 49

51 Kultur Kulturvirksomheder skal medtænke Kommunikations- og markedsførings strategi på de unges præmisser og i de unges medier Der arbejdes videre med etablering af studenterjob i alle kommunale, selvejende og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner Centret vil arbejde med at styrke og facilitere Slagelse Ungeråd og dermed også den uorganiserede kulturudøvelse Kulturformidling Slagelse kommune arbejder professionelt med kulturen og kulturformidling og synliggørelse af kulturtilbud vægtes højt Kulturområdet vil have en innovativ tilgang til kulturformidling og synliggørelse af kulturtilbud Kulturarven er et stærkt brand, og synliggørelse og formidlingen af kulturarven skal spille en afgørende rolle for kommunes kulturtilbud lokalt, nationalt og regionalt Arbejdet med strategisk kulturformidling i forhold til forskellige målgrupper forankres i lederforum Optimering og koordinering af kommunikations- og markedsføringsstrategier skal ske i et samarbejde mellem kulturinstitutioner og Center for Dagtilbud og Kultur Kulturområdet skal arbejde med større inddragelse af digitale medier og andre brugerinddragende formidlingsformer, der skal sikre optimal synliggørelse af kulturtilbuddene Centret vil understøtte arbejdet med formidling på tværs af de institutionelle rammer og i netværk De tværkulturelle og tværinstitutionelle kulturtilbud tager udgangspunkt i en professionel tilgang i forhold til udvikling, planlægning og afvikling af kulturtilbud 49 50

52 Kultur Udvalgsspecifikke indsatsområder Grundlaget for Kultur- og Fritidsudvalgets egne mål i udviklingsaftalen ligger i forlængelse af arbejdet med turnusanalysen Grundlaget for de fastsatte mål er Professionel kvalitet, som var og er udgangspunktet for opgaveløsning og udvikling på kulturområdet Kultur og frivillige engagementer Slagelse Kommune arbejder professionelt med kulturen og anerkender og understøtter det frivillige engagement på kulturområdet Det frivillige engagement skal understøttes bedst muligt således, at inddragelse af frivillige i kulturformidlingen skaber værdi - for de frivillige, kulturinstitutionerne og borgerne generelt Det vil bl a ske gennem: - Iværksættelse af en proces med inddragelse af frivillige og foreninger med henblik på afdækning og drøftelse af samarbejdsformer, initiativer og indsatser til understøttelse af det frivillige engagement - Etablering af tydelige og formaliserede rammer for samarbejdet med de frivillige - Udvikling af forskellige og differentierede modeller at være frivillig på således at mulighederne tilpasses ønsker og behov hos såvel frivillige som kulturinstitutioner Kultur og områdets interessenter Slagelse Kommune arbejder professionelt med de kulturelle tilbud og områdets interessenter Center for Dagtilbud og Kultur skaber tydelige rammer for samarbejdet og relation mellem Centret og områdets interessenter kulturvirksomheder, selvejende institutioner, foreninger og frivillige Center for Kultur og Dagtilbud forventer og understøtter professionel kulturledelse, der rummer såvel management som leadership Dette kvalificeres i en fortløbende proces i lederforum Center for Dagtilbud og Kultur understøtter kulturinstitutioner med professionel sparring og med kompetencer indenfor professionel kultur- og projektledelse Center for Dagtilbud og Kultur vil understøtte decentrale tiltag, der involverer fundraising ved at koordinerer kontakt til videnspersoner internt og eksternt i organisationen Ledelsessamarbejdet mellem Center og kulturvirksomheder udbygges, ligesom der skabes rammer for et tættere og forpligtigende samarbejde kulturvirksomheder imellem Der opstartes en proces med selvejende institutioner og foreninger med henblik på at drøfte, hvorledes samarbejdet kan struktureres i gensidigt forpligtigende aftaler 50 51

53 Fritid Beskrivelse af området Fritid Fritidsområdet i Slagelse Kommune omfatter de decentrale virksomheder: Haller Øst (5 stk ), Haller Vest (6 stk ), Slagelse Svømmehal, Korsør Svømmehal og Idrætsarealer Vest Herudover varetager Fritidsafdelingen kommunens samlede fritidsinteresser inkl det folkeoplysende område Der ydes blandt andet tilskud og vejledning til kommunens 13 aftenskoler og ca 250 foreninger Tilskuddene omfatter, løn til aftenskoler, tilskud til pensionister, mellemkommunal refusion, lokaletilskud, medlemstilskud og tilskud til leder og instruktøruddannelse Derudover er der købsaftaler med 7 selvejende haller, ligesom Fritidsafdelingen fordeler tider i haller, gymnastiksale og skolelokaler til fritidsbrugerne i Slagelse Kommune Fritidsområdet administrerer endvidere puljen til Fritid & Idræt, som yder tilskud til diverse aktiviteter, renoveringer m m indenfor fritid samt markedsføringspuljen, hvor foreningerne kan indsende tilbud Der er i Slagelse Kommune nedsat et Folkeoplysningsudvalg, som serviceres af Fritidsafdelingen, ligesom Fritidsafdelingen også er sekretær for Sports Team Slagelse Udviklingstendenser På det samlede fritidsområde er udfordringen at styrke sammenhængskraften i hele Kommunen og at samle mindre driftsenheder i større og mere bæredygtige enheder Der er fokus på effektivitet og produktudvikling for at leve op til fritidsbrugernes behov og forventninger om service samtidig med kravene om reduktion af ressourcer Der er fokus på tværfagligt samarbejde med følgende overordnede temaer: Integration Fokus på socialt udsatte børn og unge Sundhed Folkeskolereformen Fritidsafdelingen er, pga den tidligere indsats i Breddeidrætskommune projektet, en nøglespiller i det daglige tværfaglige udviklingsarbejde, i særlig grad på idræt og fritidsaktiviteter for børn og unge Udviklingsindsatser: Styrkelse af foreningslivet Herunder at tilbyde kompetenceudvikling og understøtte netværk på tværs af aktiviteter Styrkelse af partnerskaber mellem den folkeoplysende voksenundervisning/foreningslivet Styrkelse af senioridrætten, som flere og flere deltager aktivt i I forhold til udvikling af tilbud og faciliteter skal der tages højde for den voksende gruppe af selvorganiserede idrætsdyrkere Fastholde og udvikle bredde idrætstilbud til børn og unge i samarbejde med skoler, foreninger mm Udvikle samarbejdet med eliteklubberne i forhold til faciliteter, markedsføring og talentudvikling, fx gennem Sports Team Slagelse Udvikle organisationen vedrørende haller og idrætsanlæg, med fokus på maksimalt serviceniveau inden for budgetrammen Ajourføre retningslinjer for fritidsområdet, så de er tidssvarende Fortsætte udviklingen af foreningsportalen 51 52

54 Fritid Tværgående visionsmål Fritidsområdet ønsker generelt at øge samarbejdet med både traditionelle samarbejdspartnere samt nye i perioden Samarbejdet vil dels bestå i generelle samarbejdsaftaler og dels indgåelse af gensidigt forpligtende partnerskaber i forhold til realisering af de foreslåede udviklingsmål Udviklingsmål på fritidsområdet, som ud over at understøtte centrale elementer i Byrådets vision også skal understøtte den overordnede målsætning for fritidspolitikken, kan sammenfattes i visionen om at fremme det gode liv og de gode vaner hele livet Følgende udviklingstemaer, som understøtter byrådets vision (styrke uddannelse, erhvervsudvikling og oplevelser) blev godkendt på udvalgsmøde den 4 juni 2013: Etablering af samarbejde med erhvervsliv i forhold til, at fritidstilbud og aktiviteter understøtter bosætning og vækst i størst muligt omfang Etablere partnerskaber i forhold til uddannelsesområdet med fokus på udvikling af idræts- og aktivitetsmiljøer, hvor der er fokus på at gøre børn og unge mere aktive i fritiden Udvalgsspecifikke indsatsområder Følgende mål blev godkendt på udvalgsmøde den 4 juni Etablere partnerskaber omkring frivillighed med konkret fokus på at understøtte foreningerne i forhold til indsatser vedr integration, inklusion og andre sociale tiltag Fokus på talentudvikling Anlæg I 2014 er følgende nye anlægsprojekter vedtaget indenfor fritid: Etablering af handicaplift i Antvorskovhallen Udskiftning af vinduespartier i Korsør Svømmehal Nyt gulv i Skælskør Badmintoncenter Etablering af ny Kunstgræsbane ved Skælskør Stadion Bedre udnyttelse af de offentlige rum Skabe aktivitetsmuligheder i parker og byrum, øge brugen af de etablerede faciliteter 52 53

55 Teknik og Miljøudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Bygninger Park, skov og strand Veje * Vintertjeneste Central Rengøring Busdrift Færger og havne Miljø og Natur Renovation, udgifter Renovation, indtægter Udgifter i alt Index * Fra og med budget 2013 afholdes udgifter til vejbelægning som driftsudgift 53 54

56 Teknik og Miljøudvalg Beskrivelse af området Drift og Anlæg Drift og Anlæg varetager bl a kommunale drifts- og anlægsopgaver inden for områderne: Kommunale ejendomme (vedligeholdelse af klimaskærm (udvendig) og tekniske installationer) Ejendomsadministration (udlejningsejendomme og administrationsbygninger) Entreprenørservice, herunder driftsplanlægning på veje og grønne områder Veje og trafik, herunder busdrift Bygherrerådgivning Rengøring Centret beskæftiger omkring 250 medarbejdere og omfatter ud over centerchefen, 1 stab, 3 afdelinger og 2 virksomheder Centerchef Service- og udviklingsstab Kommunale Ejendomme Bygherrerådgivning Vej og Trafik Entreprenørservice (virksomhed) Rengøringsservice (virksomhed) Ud over drifts- og anlægsopgaver for Teknik- og Miljøudvalget løser centret en række drifts- og anlægsopgaver på tværs af kommunen Budget Drift og Anlæg 54 55

57 Drift og Anlæg Nøgletal for området Bygninger Samlet kommunalt ejet bygningsmasse antal 329 Samlet kommunalt ejet bygningsmasse m m 2 Skønsmæssig bygningskapitalværdi kr Beboelsesejendomme antal 12 Beboelsesejendomme - m m 2 Erhvervsejendomme antal 22 Erhvervsejendomme - m m 2 Parker og grønne områder Torve og pladser 51 Springvand / bassiner 15 Kommunale badestrande - Heraf Blå Flag Strande 20 9 Offentlige legepladser 24 Offentlige toiletter 33 Skateboardbaner 1 Parker, grønne områder, stier mv - Heraf parkanlæg 319 ha 14 ha Kommunale skove 6 skove/238 ha Kommunale gadekær 80 Veje og trafik Længden af det kommunale vejnet km Asfalterede vejarealer m² Fortovsarealer m² Broer og rørgennemløb (45 er større bygværker) 113 stk Signalanlæg 26 stk Græsrabatter m² 55 56

58 Drift og Anlæg Udviklingstendenser Bygninger Området er præget af mange års vedligeholdelsesefterslæb på den kommunale bygningsmasse Dette indebærer, at der anvendes uforholdsmæssigt mange penge på akut vedligeholdelse i stedet for forebyggende planlagt vedligeholdelse En anden udfordring er bygningsmassen Slagelse Kommune har i dag en bygningsmasse, der umiddelbart er større end tilsvarende kommuner Trods dette er bygningsmassen øget gennem de seneste år, og med kommunens aktuelle byggeplaner er der ikke noget, der tyder på, at den udvikling vil stoppe Det betydelige efterslæb og den konstante øgning af bygningsmassen skaber et betydeligt pres på de aktuelle driftsrammer Hvis den tendens fortsætter, er der risiko for betydeligt forfald af den kommunale bygningskapital Det forventes, at der via en tværgående bygningsdatabase skabes grundlag for en prioriteret udvælgelse af den bygningsmasse, som ønskes bevaret Handlemuligheder: Investere i genopretning Reduktion af bygningsmassen både ved frasalg eller nedrivning Valg af vedligeholdelsesvenlige byggematerialer og konstruktioner i fremtiden Energioptimering Energioptimering og reduktion af CO 2 udledningen forventes at ske inden for rammerne af de aftaler, der er indgået med Slagelse Kommune Det forudsætter en fastholdelse af minimum den nuværende anlægsramme at reducere CO 2 tallet med ca 1100 tons årligt Energiforbruget vil via den planlagte anlægsramme blive reduceret med 7 % Alternative energiformer vil i højere grad blive implementeret i de kommunale bygninger i takt med genopretning af den prioriterede bygningsmasse og den planlagte energioptimering Handlemuligheder: Investere i energioptimering i den prioriterede kommunale bygningsmasse Investering i alternativ energi Valg af energiformer og metoder, der reducerer CO 2 tallet i de prioriterede kommunale bygninger Parkområdet Det offentlige rum er toneangivende for borgere og turisters oplevelse af Slagelse Kommune Borgere og turister efterspørger i højere grad en pæn og ren by Omlægning Driftsintensive arealer omlægges løbende til mere ekstensiv drift Udmøntningen af budget 2014 og overslagsårene gør, at de grønne elementer mange steder nytænkes, eller ændres til billigere elementer Renhold Fremadrettet vil renholdelse være et selvstændigt fokusområde således, at der kommer en mere helhedsorienteret tilgang til det at holde kommunen og byerne rene Særligt fokus vil der være på bymidterne og indfaldsvejene, da de er kommunens ansigt udadtil Offentlige toiletter De offentlige toiletter fremstår i dag mange steder i dårlig stand og med betydelige udgifter til udbedring efter hærværk Oplevelsen for turister og borgere ved toiletbesøg skal øges, og bygninger og inventar skal moderniseres Træer En meget stor del af træerne i byernes gader mistrives Årsagen er manglende hensyntagen til røddernes råderum i forbindelse med anlæg af veje, torve og pladser Fremadrettet gøres en større indsats for at give træerne et bedre vækstmiljø, men det er relativt omkostningsfuldt Det vurderes, at der i de kommende år vil opstå et meget stort behov for at etablere nye træer, hvor de tidligere etablerede træer går ud, hvis ikke der skal ske en reduktion af de grønne elementer i byrummene 56 57

59 Drift og Anlæg Der er registreret ca træer i Slagelse Kommune, hvoraf ca er risikotræer, hvis sundhedstilstand og sikkerhedsrisiko løbende vurderes Vej- og trafikområdet Forbedring af infrastrukturen Arbejdet med trafiksikkerhedsplanen har afsløret og samtidig bekræftet en allerede kendt viden: der mangler cykelstier langs kommunens veje Skal flere benytte cyklen til og fra skole og arbejde, eller til pendling, skal der flere cykelstier til Dette vil samtidig understøtte kommunens sundhedspolitik Med afsættelsen af øremærkede midler til anlæg af nye cykelstier, kan der nu tages skridt til at sikre denne målopfyldelse Som centrum for et stort opland med store arbejdspladser, sygehus og mange uddannelsessteder tiltrækker Slagelse by megen trafik I myldretider opstår der fremkommelighedsproblemer, som intensiveres i de kommende år Infrastrukturen skal derfor tilpasses de nye behov, bl a ved en højere grad af anvendelse af IT-teknologi til styring af signalanlæg og parkerings- og vejvisningssystemer Fastholdelse af vejkapitalen De kommunale veje udgør en stor kapitalmæssig ressource Det kræver vedligeholdelse at sikre denne kapital Ud over at bevare vejkapitalen skal vedligeholdelsen tillige sikre, at kommunens veje er sikre, fremkommelige og med et passende komfortniveau Dette sker gennem indgåelsen af funktionskontrakter for vedligeholdelsen af asfaltbelægningerne på kommuneveje Broer og bygværker I 2013 blev der lavet en gennemgang af alle broer og bygværker på vejområdet Der laves en oversigt over planlagte renoveringer for de næste 5 år Der er stigende udgifter til bevarelse af brokapitalen, hvor bl a broen ved Korsør Havn står overfor en vurdering af restlevetid Broen er anlagt i 1986 Fremme trafiksikkerheden Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, har i de senere år været faldende Trafiksikkerhedsplanen er kommunens middel til at sikre, at indsatsen hen imod en forbedret trafiksikkerhed på kommunens veje sker i en prioriteret indsats, således at midlerne anvendes der, hvor der opnås de største trafiksikkerhedsmæssige effekter Der blev udarbejdet en ny Trafiksikkerhedsplan i 2013 Fremme af tilgængeligheden i offentligt rum Missionen i Handicappolitikken er, at alle skal have lige adgang trods forskellige vilkår FN s handicapkonvention siger tillige, at et handicap først optræder, når omgivelserne eller deres indretning ikke giver personer med færdselshandicap mulighed for at deltage og medvirke i samfundet Så ved at mindske eller fjerne barriererne, og forbedre tilgængeligheden, kan funktionshæmmedes handicap formindskes eller helt elimineres Med den handlingsorienterede tilgængelighedsplan, der blev endeligt vedtaget i efteråret 2009, er der skabt basis for en målrettet indsats til forbedring af tilgængeligheden i det offentlige rum Kollektiv trafik Udgifterne stiger og passagertallet falder Det betyder et væsentligt udgiftspres på området Til køreplanskiftet i december 2013 er der forelagt en ny busplan, der skal være medvirkende til at få passagertallet til igen at stige, og dermed skabe en bedre og mere solid økonomi på området Tværgående visionsmål Byforskønnelse At forskønne parker, bymidter og indfaldsveje ved brug af nyt inventar, blomster og anden beplantning i henhold til vedtaget anlægs-budget Renholdelse Renholdelse er fremadrettet et selvstændigt fokusområde Tanken er at sætte fokus på en helhedsorienteret tilgang til det at holde byerne og kommunen rent, både på veje, pladser, strande mv Renholdelsen skal have et særligt fokus på bymidterne og indfaldsveje Offentlige toiletter Antallet af toiletter og kvaliteten af disse skal understøtte målsætningen for erhverv og turisme Tilgængelighed Øges ved at gennemføre tilgængelighedsprojekter fra tilgængelighedsplanen inden for det aktuelle anlægsbudget Infrastruktur Tilpasning af infrastrukturen som følge af den kommende omfartsvej og udbygningen af sygehusområdet Udbygning af cykelstinettet 57 58

60 Drift og Anlæg Udvalgsspecifikke indsatsområder Bygninger Ejendomsstrategi Via en reduktion af bygningsmassen med 10 % og en systematisk prioriteret planlægning af de kommunale bygninger sikres midler til den nødvendige genopretning af de kommunale bygninger Nedbringe vedligeholdelses-efterslæbet At få nedbragt det store vedligeholdelsesefterslæb (genopretning) der er opbygget igennem mange år, og som kun bliver større Energi / klima Gennem en målrettet indsats sættes fokus på energibesparende foranstaltninger og en reduktion af kommunens CO 2 udledning i de kommunale bygninger, så den samlede udledning minimeres Kantine/Kost/Hygiejne Gennem uddannelse at sætte fokus på sund og økologisk kost, samt udvikle kantinekonceptet så der kommer flere brugere i de enkelte kantiner At gøre det lettere for brugerne at handle i kantinerne og samtidig fremme hygiejnen ved at indføre selvbetjent betaling via adgangskort Parkområdet Renholdelse Renholdelse er et selvstændigt fokusområde Tanken er hermed at sætte fokus på en helhedsorienteret tilgang til det at holde byerne og kommunen ren, både på veje, pladser, parker, strande mv Renholdelsen skal have et særligt fokus på bymidterne og indfaldsveje Offentlige toiletter Antallet af toiletter og kvaliteten af disse skal understøtte målsætningen for erhverv og turisme Byforskønnelse Forskønnelse af parker, bymidter og indfaldsveje ved brug af nyt inventar, blomster og anden beplantning i henhold til vedtaget anlægsbudget Der arbejdes med stor grad af involvering af interessenter Vej- og trafikområdet Trafiksikkerhed Øges ved gennemførelse af trafiksikkerhedsprojekter fra trafiksikkerhedsplanen (2013) inden for det aktuelle anlægsbudget Trafiksikkerheden søges tillige fremmet ved gennemførelse af færdselssikkerhedskampagner Kollektiv trafik Ny busplan er vedtaget i 2013 Tilgængelighed Øges ved gennemførelse af tilgængelighedsprojekter fra tilgængelighedsplanen inden for det aktuelle anlægsbudget Infrastruktur Tilpasning af infrastrukturen som følge af den kommende omfartsvej og udbygningen af sygehusområdet Udbygning af cykelstinettet Brug af ITS til styring af trafikken Broer og Bygværker Gennemgang af alle broer og bygværker på vejområdet Byforskønnelse Forskønnelse af bymidter i henhold til vedtaget anlægsbudget Der arbejdes med stor grad af involvering af interessenter 58 59

61 Miljø og Natur Beskrivelse af området Miljø og Natur Afdeling for Miljø, Natur og Havne omfatter natur og miljø, herunder kystbeskyttelse, vandløb og spildevand samt jord og grundvand, virksomheder og landbrug, skadedyr, vandplaner, Natura 2000 planer, Klima og bæredygtig udvikling/ Agenda 21, renovation, affald, havne og færgedrift Området er kendetegnet ved at indeholde både myndigheds-, drifts- og planlægningsarbejde som eksempelvis; tilsyn, håndhævelse af lovgivningen, håndtering af klager, vandløbsvedligeholdelse og naturpleje, samt udformning af planer og politikker Derudover gennemfører afdelingen en lang række projekter indenfor natur, vandløb, kystbeskyttelse og klimatilpasning Skadedyrsbekæmpelse, renovation og administration af jordflytning er takstfinansieret og bygger på hvile i sig selv -princippet, hvor området over en årrække skal være udgiftsneutrale Budget - Miljø og Natur 59 60

62 Miljø og Natur Nøgletal for området Skattefinansieret område Skov Kystlængde Beskyttede arealer (2 602 beskyttede naturarealer) ca ha ca 180 km ca ha Antal vandløb 64 vandløb Vandløb (længde i alt) ca 252 km Antal almene vandværker (vandforsyningsselskaber) 26 (20) Antal private indvindere 238 Antal erhvervsmæssige indvindere 70 Områder med særlige drikkevandsinteresser (% af kommunens areal) 335 km 2 (60 %) Antal forureningskortlagte ejendomme på V1-niveau 170 Antal forureningskortlagte ejendomme på V2-niveau 215 Antal forureningskortlagte ejendomme på V1/V2-niveau 75 Antal forureningskortlagte ejendomme på V0-niveau 285 Områdeklassificering af diffus jordforurening 30 km 2 Antal olietanke 6163 Antal anmeldte jordflytninger i: 2010, 2011, , 540, 495 Samlet antal landbrug 950 Heraf antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 260 Antal godkendelsespligtige virksomheder 85 Antal mindre miljøforurenede virksomheder omfattet af fastlagt tilsyn og særlige branchekrav 300 Brugerfinansieret område - Renovation Antal én-familieboliger ca Antal etageboliger ca Antal sommerhuse ca Antal erhvervsvirksomheder (i flg CVR-registret) ca Antal beholdere til tømning ca Antal tømninger pr år ca Færger Færgeruter (Agersø og Omø) 2 Færger 3 Antal indbyggere Agersø 279 Antal indbyggere Omø 178 Kommunale havne 5 NB. Færgedriften omfatter sejladsen til og fra Omø og Agersø via Stigsnæs Færgehavn 60 61

63 Miljø og Natur Udviklingstendenser I Teknik- og Miljø er målet at udvikle den sunde og bæredygtige kommune, som tager ansvar for at beskytte natur og miljø samt bevare og udvikle de lokale kulturværdier i overensstemmelse med kommunes visioner om erhverv, uddannelse og oplevelser/ kultur Der laves en prioriteret, sammenhængende og effektiv indsats i varetagelsen af opgaverne Det skal ske i samarbejde med kommunens øvrige centre og stabe og borgere, virksomheder og andre relevante aktører Klima og bæredygtig udvikling: Klima og bæredygtig udvikling er en af kommunens tværgående indsatsområder, hvor der også stilles krav til centre og stabe I 2014 vedtages en klimatilpasningsplan med handleplan Handleplanen udarbejdes som en dynamisk og fleksibel plan ud fra den erkendelse, at det er svært at udarbejde konkrete planer for 4 år ad gangen, hvor rammebetingelserne ændrer sig løbende Klimatilpasningsplanen vil få indflydelse den fremtidige planlægning og på alle kommunens anlægsprojekter, bl a i forbindelse med nye byggerier samt projekter inden for natur- og spildevandsområdet Klimatilpasnings-planen tvinger bygherrer til at tage stilling til klimaudfordringen Kystbeskyttelse indgår som en del af klimatilpasningsplanen Arbejdet sætter fokus på problemstillingerne omkring integreret kystzoneforvaltning i bysamfund Der er særlig fokus kystbeskyttelse på Halsskov, Korsør og Skælskør Arbejdet på Halsskov og Korsør er påbegyndt og arbejdet vil fortsætte i 2014 og 2015 Der vil i den kommende tid blive fokus på energiområdet Her vil kommunerne spille en central rolle i forhold til til planlægning og koordinering med borgerne, virksomheder samt forsynings- og affaldsselskaber Ligeledes er der energimæssigt fokus på kommunens bygningsmasse Natur Statens Natura 2000 plan blev vedtaget i 2011 Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vil frem til og med 2015 realisere handleplanen Statens vandplaner er sendt i fornyet høring i efteråret 2013 De forventes vedtaget medio 2014, hvorefter Slagelse Kommune har et år til vedtagelse af en kommunal vandhandleplan Herefter skal vandplanens indsatser realiseres, så vidt muligt inden udgangen af 2015 Den sene vedtagelse af vandplanerne vil udfordre kommunerne i forhold til vedtagelse og gennemførelse af vandhandleplanerne Sideløbende skal der ske en revision af alle kommunens vandløbsregulativer I forlængelse af den øgede fokus på klima har kommunen desuden skærpet overvågningen af vandløbenes vandstand De kommunale handleplaner skal kobles til de eksisterende planer, og de mulige synergieffekter til andre hensyn skal så vidt muligt udnyttes Som særligt indsatsområde skal nævnes naturgenopretningsprojektet i Tude Ådal, skovrejsningsprojekt nord for Slagelse, som fortsætter i de kommende år samt vandløbsrestaureringsprojekter, grønne korridorer og diverse naturplejeprojekter De kommende års arbejde med naturområdet stiller krav til en helhedsorienteret og dialogbaseret indgang til opgaverne, da indsatserne skal imødegå mange hensyn og ske i dialog med de lodsejere og interessenter der er involveret Grundvand og jord Forsyningssikkerhed er et fokusområde, og Teknik og Miljø arbejder for, at vandværkerne har et beredskab, der kan sættes i værk ved forurening eller driftsafbrydelser, samt at nødforbindelser mellem vandværkerne sikres Arbejdet på grundvandsområdet er primært rettet mod at prioritere grundvandsressourcen mellem naturen, forskellige ønsker om at indvinde vand, samt mod at beskytte grundvandet mod forurening I forlængelse af statens kortlægning af grundvandet skal kommunerne udarbejde indsatsplaner 61 62

64 Miljø og Natur Teknik og Miljø er i samarbejde med de lokale interessenter i gang med at udarbejde planer for beskyttelsen af grundvandet på Agersø og Omø Arbejdet med indsatsplanlægning vil fortsætte på Sjællandssiden i de kommende år Pr 1 januar 2014 træder en ny jordforureningslov i kraft, som bl a betyder, at der vil være flere bygge- og anlægsprojekter, som kræver tilladelse efter jordforureningsloven Miljø Virksomhed, landbrug og spildevand Der er større fokus på samarbejdet med erhverv og borgere gennem en let forståelig dialog og vejledning Miljø vil deltage aktivt i arbejdet med at styrke erhvervsudviklingen og gøre kommunen attraktiv for erhvervslivet blandt andet ved at arbejde fokuseret med en indgang til erhverv I de kommende år vil statens hovedfokus på vandområdet være rettet mod spildevandshåndtering, før der tages fat på øvrige indsatsområder i henhold til vandplanerne Spildevandsplanens mål for påbud i det åbne land samt kloakering af landsbyer og sommerhusområder vil derfor være i fokus i de kommende år Både lokalt i Slagelse Kommune og i samfundet generelt er der fokus på at få et tættere samarbejde med borgerne, så de i højere grad føler sig inddraget i planlægningen Det er målet for arbejdet med revisionen af spildevandsplanen, at denne skal samskabes af borgere, myndighed, politikere og forsyningsselskabet Renovation og affald Flere nye affaldsbekendtgørelser medfører en lang række ændringer på affaldsområdet Et centralt element er tendensen til en fortsat liberalisering på affaldsområdet, hvor virksomhederne i større grad selv kan vælge, hvem der skal håndtere deres affald Tilsvarende er der også planer om liberalisering af forbrændingsanlæggene Forventede nye krav om sortering af affald til bioforgasning kan betyde, at håndtering af bioaffald skal nytænkes f eks ved at tilføre bioaffaldet til biogasanlæg I den kommende periode skal der vedtages en ny affaldsplan Regeringen har netop offentliggjort en ressourcestrategi, som er en forløber til det indhold de kommunale affaldsplaner skal have Ressourcestrategien sætter yderligere fokus på sortering og udnyttelse af ressourcerne i vores affald, herunder skal mere af husholdningsaffaldet genanvendes, hvilket stiller krav til sortering af restaffaldet Der stilles også øgede krav til de genanvendelsesprocenter kommunerne skal opnå i de kommende år Resursestrategien vil få stor betydning for den fremtidige affaldshåndtering både internt i kommunen, på affaldsplanlægningen og i Affald Plus samarbejdet Skadedyr På skadedyrsområdet arbejdes i retning af en mere fokuseret indsats jf kommunens nye handlingsplan på området Det er målet, at den fokuserede indsats kan give en mere effektiv bekæmpelse Havne Havnene er omfattet af Maritimt Knudepunkt, der er et udviklingsprojekt forankret i Center for Plan og Erhvervsudvikling Området understøtter hovedsageligt befolkningen på øerne samt kommunens turismestrategi Der er planlagt en udvidelse af Omø lystbådehavn Færger Færgedriften vil fortsat være en udgiftstung del af havne og færgeområdet De små færger er dyre i drift og udgør 87 % af det samlede budget på havne- og færgeområdet 62 63

65 Miljø og Natur Tværgående visionsmål Indsatserne tager udgangspunkt i følgende planer: Natura 2000 plan, den kommende Vandplan, Vandoplandsplan, Naturkvalitetsplan, Fysisk Vandløbsplan, Spildevandsplan, Klimaplan og Klimatilpasningsplan, Vandforsyningsplan, Affaldsplaner, Kommuneplan og Agenda 21 Strategi Udvalget for Teknik og Miljø s udviklingsmål koblet til Byrådets vision Indsatsområde Succeskriterier/effekt Mål 2014 Slagelse Kommune har en smuk natur med stor attraktionsværdi Dette aktiv skal anvendes til at udvikle kommunen for dermed at skabe vækst og bosætning Kommunen vil påtage sig en ledende rolle for at imødekomme klimaudfordringen med fokus på økonomi, synergi med andre interesser og oplevelsesværdi - Styrke natur- og miljøformidling bl a i Blå Flag regi - Tværgående organisering og udvikling af naturformidling - Understøtte bl a skovrejsningsprojekter herunder skoven nord for Slagelse - Arbejde med vådområdeprojektet i Tude Ådal - Udarbejde en strategisk energiplan som sikrer den fremtidige varmeforsyning Projektet succes med affald er en koordineret indsats i samarbejde med erhvervsservice Projektet vil arbejde med følgende hovedområder i tråd med visionen - Symbioser, energi og affald, samt hvordan vi fastholder og udvikler symbioser - Slagelse Kommune som aktiv deltager i øget genanvendelse, herunder feje for egen dør - Tiltrække nye virksomheder, herunder et affaldssorteringsanlæg og arbejde for en egentlig affaldsuddannelsen 63 64

66 Miljø og Natur Udvalgets egne udviklingsmål, Teknik og Miljøområdet Indsatsområde Succeskriterier/effekt Mål 2014 At gennemføre nuværende og fremtidige planer i henhold til - Natura 2000 plan - den kommende Vandplan - Vandoplandsplan - Naturkvalitetsplan - Fysisk Vandløbsplan - Indsatsplaner Kæmpebjørneklo - Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse - Spildevandsplan - Klimaplan og Klimatilpasningsplan - Vandforsyningsplan - Affaldsplaner - Kommuneplan - Agenda 21 Strategi - Strategisk energiplan - Gennemførelse af Natura 2000 handleplan - Gennemførelse af naturplejeprojekter - Bekæmpelse af Bjørneklo - Gennemførelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø - Udarbejdelse af kommunal vandhandleplan ift vandplan 1 - Indsatsprogram til vandplan vandløbsrestaureringsprojekter på 5-7 km vandløb (heraf 4 vandplansprojekter på ca 3 km og 2-4 projekter på 2-4 km) - Forslag til nye digitale vandløbsregulativer - Overvågningsprogram af vandløbsvandstande - Borgerinddragelse i forbindelse med højvandssikring af Halsskov - Yderligere undersøgelser af højvandssikring af Korsør - Forundersøgelser i forbindelse med højvandssikring af Skælskør - Afslutning af Omø Digeprojekt - Der tages stilling til videreførelsen af Projekt Sund Økologisk Kost - Revision af klimaplanen - Mål i DN klimakommune aftale er overholdt - Der er udarbejdet en strategisk energiplan - Der udstedes påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land Gennemførelse af Plan 2020 for etablering og udbygning af genbrugsøer Optimering af arbejdet inden for dagrenovationsordningen, herunder særligt udbringning/ udskiftning af beholdere samt udbringning af bioposer Der skal udarbejdes en affaldsplan - Der er etableret 2 nye genbrugsøer - ca 1 genbrugsø er ændret til nedgravede løsninger - Der udarbejdes en ny affaldsplan i samarbejde med de øvrige kommuner i Affald Plus - Der arbejdes med information til borgerne Maritimt Knudepunkt Udviklingen i havnene målrettes projekt Maritimt Knudepunkt De Kommunale havne deltager aktivt i processen og understøtter de overordnede målsætninger om fremme af erhverv, bosætning og turisme Udvidelse af Omø lystbådehavn påbegyndes Stabilisering af færgedriften Gennemførelse af ny færgeplan med balance mellem budget og udgifter til gavn for erhverv, bosætning og turisme 64 65

67 Miljø og Natur Udvalgsspecifikke indsatsområder Udfordringerne på teknik- og miljøområdet ligger primært i at realisere nuværende og fremtidige planer som f eks spildevandsplan, affaldsplan, vandforsyningsplan, indsatsplaner for grundvands-beskyttelse, varmeforsyningsplan, klimaplan og klimatilpasningsplan, fysisk vandløbsplan, naturkvalitetsplan og kommunes handleplaner i forbindelse med de statslige vandplaner og Natura 2000 planer samt handlingsplan for skadedyrsbekæmpelse Slagelse Kommune vil fastholde samarbejdet med borgerne og interessenter som landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, lystfiskerne, vandløbslaug, jægerne, SK Forsyning, erhvervsforeninger mfl På klima- og bæredygtighedsområdet vil klimatilpasningsplanen og varmeforsyningsplanen blive vedtaget og de vil blive arbejdet målrettet på konkrete projekter inden for klimaområdet, herunder energirådgivning På natur-, spildevands- og klimatilpasningsområdet skal der satses på synergi, så flere interesser dækkes med samme projekt Der vil desuden være fokus på borgerinddragelse På Færgedriftsområdet Stabilisering af færgedrift skal sikre, at der ikke bliver behov for at ændre serviceniveauet På virksomhedsområdet vil der blive arbejdet videre med projektet Succes med affald og herunder arbejde for symbioseprojekter mellem virksomheder, energibesparelse mv På jord- og grundvandsområdet skal kommunen udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for ca 60 % af kommunens areal Den mest omfattende plan skal udarbejdes fra 2015, hvor Naturstyrelsen har afsluttet den sidste kortlægning af grundvandsforholdene På affalds- og renovationsområdet skal der være fokus på befolkningens affaldssortering Herudover er der fokus på bedre sortering af erhvervsaffald, og brancheopdelte kampagner Fremtidens optimering af at udnytte resurserne i vores affald vil betyde, at der skal ses nærmere på indsamlingssystemer, herunder hvilke indsamlingssystemer og efterbehandlingsanlæg hhv kommunen og affaldsselskabet (Affald-Plus) skal tage i anvendelse På havne Udviklingen i havnene målrettes projekt Maritimt Knudepunkt De kommunale havne deltager aktivt i processen og understøtter de overordnede målsætninger i projektet 65 66

68 Sundhed og Omsorgsudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Andre sundhedsudgifter Genoptræning Omsorgstandpleje Driftssikring, huslejetab og ældreboliger Pleje- og aktivitetscentre m m Personlig og praktisk hjælp m m Hjemmesygeplejen Hjælpemidler Plejevederlag Folkesundhed Boligstøtte og personlige tillæg Udgifter i alt Index

69 Sundhed og Omsorgsudvalg Beskrivelse af området Sundheds- og omsorgsområdet varetager opgaver i tilknytning til visitation og levering af hjemmehjælp til borgere i eget hjem Endvidere servicerer området ældre borgere med behov for pleje og omsorg i kommunens 493 plejeboliger, der er fordelt på 11 plejecentre rundt om i kommunen samt hjemmesygeplejeydelser til alle aldersgrupper i kommunen Yderligere omfatter området sundhedsfremme og forebyggelse for borgerne generelt og den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse for borgere med kroniske lidelser og risikogrupper samt forebyggende hjemmebesøg for ældre Der tilbydes aktivitet samt aflastning til pensionister og efterlønsmodtagere, som ønsker at være aktive og vedligeholde deres fysiske, psykiske og sociale evner Der er 5 aktivitetscentre placeret forskellige steder i kommunen Derudover er der 3 daghjem for demente Genoptræningsområdet har 2 genoptræningscentre i kommunen, som tager sig af genoptræning og vedligeholdelsestræning for alle borgere, der træner efter service- og sundhedsloven Der tilbydes der ud over vedligeholdende træning på nogle af aktivitetscentrene På området for hjælpemidler behandles ansøgninger vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til biler, indretning af boliger m m Sundheds- og Omsorgsområdet administrerer og bevilger også tilskud til frivilligt socialt arbejde Pensionsområdet administreres af Rådgivning og Udbetaling, som varetager rådgivning og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser til pensionister Boligstøtte administreres af borgerservice 67 68

70 Sundhed og Omsorgsudvalg Budget for Sundhed og Omsorg på områder Nøgletal for området Borgere i frit valg, som alene modtager personlig hjælp 349 Borgere i frit valg, som alene modtager praktisk hjælp 987 Borger der modtager personlig og/eller praktisk hjælp Antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp Borgere, som vælger privat leverandør til praktisk hjælp 854 Borgere, som vælger privat leverandør til praktisk hjælp i % 35 % Borgere i pleje- eller ældrebolig, som er flyttet til anden kommune 103 Borgere i pleje- eller ældrebolig, tilflyttet fra andre kommuner 72 Antal borgere på venteliste til plejebolig 26 Antal borgere på venteliste til ældrebolig 45 Antal bevillinger til inkontinens Antal bevillinger høreapparater 0 Antal bevillinger til diabetes I Antal bevillinger til diabetes II Antal borgere med genoptræningsplan efter SUL Gennemsnitlig ventetid vedr genoptræningsplaner antal hverdage 4,2 Antal borgere til vedligeholdende træning SEL 371 Antal borgere der blev henvist til diagnoserettede tilbud 264 Antal borgere på Lær at leve kurserne 106 Antal tilbudte forebyggende hjemmebesøg 75+ årige 4550 Antal borgere, der ønskede at gøre brug af tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg 2029 Boligstøtte og personlige tillæg: Helbredstillæg, antal personer (pr ) Boligsikringssager (gennemsnit pr måned ) Boligydelsessager (gennemsnit pr måned )

71 Sundhed og Omsorgsudvalg Udviklingstendenser Mange af landets kommuner er udfordret på både opgaver og økonomi pga en række udviklingstendenser dette gælder også Slagelse Kommune Udviklingen på sygehusene med en øget specialisering og omlægning fra stationær til ambulant behandling giver kommunen mere komplekse og krævende opgaver Borgere bliver udskrevet tidligere og har behov for kompleks og krævende pleje, opfølgning og genoptræning efter indlæggelsen Det belaster kommunens økonomi, da de nye opgaver kræver nye kompetencer hos medarbejderne, samt betyder flere visiterede timer til borgerne og evt hjælpemidler Stigningen i antallet af borgere med livsstilsbetingede- og kroniske sygdomme giver øgede behov for behandling, støtte og forebyggelse Det betyder, at flere borgere har behov for kommunale ydelser Nye behandlingsmuligheder, som f eks brug af telemedicin, forebyggelse og sundhedstilbud kan lette behovet for ydelserne eller gøre nogle borgere mere selvhjulpne De ovenstående tendenser vil i de kommende år forstærkes, fordi antallet af ældre borgere stiger, samtidig med at der bliver færre personer i arbejdsstyrken til at betale for velfærden Tværgående visionsmål Byrådets vision er, at der fremover satses på erhverv, bosætning og uddannelse En central driver i udviklingen af denne vision er innovation Innovation er derfor indarbejdet som et tværgående visionsmål, hvor Sundheds- og omsorgsområdet vil skabe bedre vilkår for innovation I forhold til erhvervsvisionen er der på Sundheds- og omsorgsområdet sat fokus på samspillet med private arbejdspladser, jobcenteret og boligforeninger om at skabe sunde rammer i hverdagen I forhold til bosætning og uddannelse er sund hverdag i skoler og dagtilbud sat på dagsordenen sammen med udbygning af attraktive udendørs rammer ligesom borgergrupper, foreninger og frivillige, inddrages i sundhedsinitiativer i lokalområder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at skabe sunde og attraktive rammer for de borgere, der allerede bor i kommunen og for at kunne tiltrække nye Hovedudfordringen vil derfor være at kunne løse de flere og mere komplekse opgaver i en tilstrækkelig høj kvalitet inden for den pressede økonomi, som vi kender i dag eller måske med færre midler i fremtiden Det vil kræve, at vi bliver helt skarpe på at levere de ydelser, der skaber mest mulig livskvalitet og sundhed til borgerne samt ikke mindst forebygge og skabe sunde rammer for kommunens borgere så færrest mulige får brug for hjælp og behandling i fremtiden 69 70

72 Sundhed og Omsorgsudvalg Udvalgsspecifikke indsatsområder Lev livet aktivt med og om borgeren Det såkaldte skift i velfærdsparadigmet fordrer at både borgere, medarbejdere og sundheds- og omsorgsledernes traditionelle roller i pleje- og omsorgssystemet redefineres For det første handler det om en ny tilgang til borgerne, når det gælder pleje og omsorg Borgerne opfordres til at være mest mulig aktive i eget liv og til at blive en aktiv samarbejdspartner i hverdagen Nøgleordene for borgeren er mestring af eget liv, øget selvbetjening af de kommunale løsninger og samarbejde med medarbejdere, men i høj grad også pårørende, det omgivende lokale samfund og frivillige foreninger For medarbejderne kræver det en ny tilgang til pleje- og omsorgsrollen, hvor deres kompetencer opkvalificeres, så de i højere grad uddannes til at lede efter og styrke den enkelte borgers ressourcer Medarbejderne skal motivere og understøtte borgere til egenomsorg, aktivering, motion og sundhedsfremme For at imødekomme denne udvikling skal organisationen indrettes således at borgeren sættes i centrum, når der skal tildeles ydelser og laves indsatser med størst mulig effekt og kvalitet for borgeren Derfor arbejdes der på en ny vision på Sundheds- og Omsorgsområdet Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren Herunder har medarbejdere og ledere fra Center for Sundhed og Omsorg udpeget følgende 5 indsatsområder: 1. Det gode forløb for borgerne Idéen er, at hver borger skal have én plan, som skal sikre, at borgeren får den bedst mulige sammenhæng i sit forløb Borgeren skal inddrages i udarbejdelsen af planen og sætte mål i samarbejde med fagpersonalet Hver borger skal samtidig have en kontaktperson, som er den person, der koordinerer samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, som borgerne møder Derudover skal borgerne have en så nem og så god som mulig adgang til information og kontakt til kommunen digitalt eller telefonisk 2. God samarbejds- og læringskultur Idéen er, at arbejdet omkring borgeren kan organiseres i tværfaglige teams omkring og tæt på den enkelte borger Samarbejde på tværs af faggrupper i Center for Sundhed og Omsorg skal øges, så den enkelte borger sættes mere i centrum, og læringskulturen og kompetenceniveauet blandt faggrupperne øges En ny læringskultur betyder et øget fokus på kontinuerlig uddannelse og struktureret sparring på kryds og tværs For at visionen skal lykkes, må lederne lede medarbejderne efter filosofien Du er ikke kun ansat i dit job, men du er partner i et team 3. Den gode kommunikation Det er vigtigt at have fokus på kommunikationen både når det drejer sig om de store linjer i organisationen, og når det drejer sig om den daglige kommunikation med borgere og med medarbejdere Kommunikationen skal være målrettet og tilpasset modtagerne, den skal være tydelig, korrekt, respektfuld, nærværende, troværdig og i øjenhøjde I det hele taget skal kommunikationen være således, at modtageren forstår det, afsenderen mener Derfor skal de eksisterende kommunikationskanaler og redskaber, vi allerede har i organisationen, udnyttes endnu bedre, og der skal på alle niveauer arbejdes med principper for god kommunikation set i forhold de borgere og medarbejdere, der er modtagere af kommunikationen 4. Fokus på sundhed og forebyggelse Idéen er at sundhed og forebyggelse skal tænkes ind i alle beslutninger på alle niveauer, såvel i borgerens plan, virksomhedernes planer og i de politiske målsætninger Kommunens indsatser skal altid leveres med et mål om, at borgerne understøttes i at være mest mulige sunde og aktive Derudover skal borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen forbedres Et vedvarende fokus på sundhed i hverdagen, på arbejdspladsen og i mødet med borgerne kræver et kompetenceløft af medarbejderne 5. Bedre inddragelse af nye samarbejdspartnere Frivillighed og værdien af det frivillige arbejde skal tænkes ind i alt dvs politiker og virksomhedernes handleplaner, i organisationen mv Der skal indgås nye partnerskaber med foreninger, løst koblede frivillige og kommunale- og private virksomheder 70 71

73 Sundhed og Omsorgsudvalg Kommunen skal skabe de bedst mulige rammer for, at det er attraktivt at være frivillig og det aktive medborgerskab, hvor vi tager hånd om hinanden i lokalsamfundene skal styrkes og understøttes Målet er, at medborgerskabet og det frivillige engagement øges, samt at uudnyttede ressourcer i hele kommunen kan opdages og bringes i spil Innovation Et nyt velfærdsparadigme og en innovationskultur på sundheds- og omsorgsområdet går hånd i hånd Udvikling og innovation i fremtiden drejer sig i høj grad om, at borgere og medarbejdere, der ved, hvor skoen trykker, kommer til orde og bidrager med gode ideer til udvikling Der kan sættes rammer og retning for idéudvikling og innovation, men indholdet skal i høj grad komme fra de borgere og medarbejdere, der kender hverdagens udfordringer Der skal oparbejdes en kultur, hvor medarbejderne tænker i nye løsninger, og hvor små som store ideer til forbedring af hverdagen for borger og internt på arbejdspladsen går fra idé til virkelighed Innovation kan også handle om at indgå samarbejder med private virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner om at udvikle de bedste løsninger på hverdagens udfordringer Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi bliver i disse år en større del af hverdagen for især de ældre borgere Velfærdsteknologi skal bruges til at give borgerne øget frihed og funktionsniveau samt til at frigøre medarbejderressourcer til andre ting og eliminere nedslidende arbejdsprocesser for medarbejderne Flere og flere borgere ønsker at blive længst muligt i eget hjem og foretrækker behandling i eget hjem F eks kan øget brug af telemedicinske løsninger og andre velfærdsteknologiske hjælpemidler øge nærhed, tryghed og selvhjulpenhed i hverdagen Slagelse Kommune er førende indenfor det telemedicinske område Kommunen arbejder derudover på at være en førende spiller på hele det velfærdsteknologiske område og afprøver nye innovative velfærdsteknologier Afprøvning og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger kan oplagt ske via en bottom up model, hvor løsning på et konkret problem kommer fra medarbejder og borger, som ved hvor skoen trykker Løsningerne kan bestå i at benytte allerede eksisterende teknologi, som anvendes på en ny måde, eller give inspiration til udvikling af ny teknologi i samarbejde med private virksomheder En sundhedsindsats på to ben en investering i fremtiden Det samlede antal indbyggere i Slagelse Kommune vil kun ændre sig marginalt, men fordelingen i alder vil ændre sig markant Dette har betydning for sygdoms- og sundhedstilstanden blandt borgerne, idet alder er den faktor, der er stærkest forbundet med udvikling af kroniske sygdomme Jo ældre man er, jo større er risikoen for at have eller udvikle en kronisk sygdom, der har betydning for egenomsorgsevnen og dermed for omkostningerne for kommunen Der er behov for både at have fokus på de borgere, der har behov for omsorg, pleje og øvrige kommunale tilbud her og nu, men i mindst lige så høj grad er der behov for at fokusere på de fremtidige generationer, således at fødekæden til dårlig sundhedstilstand, kroniske sygdomme og for tidligt funktionstab brydes Kommunens sundhedsindsats går på to ben Det ene ben sundhedstilbud og det nære sundhedsvæsen Sundhedstilbud og det nære sundhedsvæsen retter sig mod de borgere, der allerede har behov for tilbud og hjælp samt borgere, der er i risiko for at få det i nær fremtid Denne individorienterede indsats er mere kortsigtet og skal sikre bedst mulig livskvalitet for den enkelte og bedst mulig udnyttelse af sundhedsvæsenets og kommunens ressourcer En væsentlig del af dette er beskrevet i KL s sundhedsudspil Det nære sundhedsvæsen, hvori en stærkere fokusering på ældre medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, samarbejde og overgang mellem de forskellige sektorer omkring især den patientrettede forebyggelse er i højsædet Som et understøttende element til Sundhedsaftalen mellem kommunen og region Sjælland arbejdes der ud fra følgende 5 målsætninger på sundhedsområdet: 1 at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser 71 72

74 Sundhed og Omsorgsudvalg 2 at have tilbud til kronisk syge 3 at implementere en kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsforløb, i samarbejde med Regionen 4 at arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet 5 at indgå i det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet Det andet ben Folkesundheden i bred forstand Indsatser i forhold til folkesundheden er mere strukturelt orienterede og går på tværs i kommunen Dette er en mere langsigtet indsats, hvor der arbejdes med sunde rammer, der bl a skal sikre, at de unge generationer får færre livsstilssygdomme Man ved, at strukturel forebyggelse virker bedst, er billigst og fremmer lighed i sundhed De strukturelle indsatser retter sig mod hele befolkningen, og er således ikke kun møntet på borgere med et behov her og nu Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som er baseret på best practice anvendes til at styrke og kvalificere den strukturelle forebyggende og sundhedsfremmende indsats Sundhed og forebyggelse er et tværkommunalt anliggende og foregår mange steder i kommunen Jf Sundhedspolitikken og Sundhedsstrategien er det også de enkelte fagområder, der har ansvaret for at gennemføre sundhedsinitiativerne Dette med Sundheds- og Omsorgsudvalget som koordinerende aktør Sundheds- og Omsorgsudvalget er derfor både ansvarlig for sundhed og omsorg som fagområder, men samtidig er sundhedsindsatsen en tværgående opgave, der berører samtlige øvrige fagudvalg Dette er en stor udfordring, men kan samtidig være løsningen på mange af de nævnte problemstillinger kommunen står overfor og give store sundhedsmæssige og økonomiske gevinster 72 73

75 Handicap-, Socialpsykiatri- og Misbrugsudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Specialundervisning Specialtandpleje Indtægter fra den centrale refusionsordning Tilbud til børn og unge med særlige behov Pleje og omsorg mv af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgode, boligindretning, befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktpersoner- og ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Merudgifter Løntilskud Beskæftigelsesordning Udgifter i alt Index

76 Handicap-, Socialpsykiatri- og Misbrugsudvalg Beskrivelse af området Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug varetager kommunens samlede indsats for voksne på handicap, socialpsykiatri og misbrugsområdet Udbudsviften på området har en størrelse, som gør Slagelse til en vigtig aktør på det tværkommunale marked både i og uden for Sjælland Området er organiseret i en BUM-model, hvor der er klar adskillelse af bestillerfunktionen (Myndighed) og udførerfunktionen (Virksomhederne) Grundprincippet er, at virksomhederne ikke skal forestå visitationen til serviceydelser, men alene udføre de opgaver, som Myndighed pålægger dem Myndighedsområdets primære kerneydelse er derfor at tildele hjælp og støtte inden for servicelovens rammer til borgere med handicap, sindslidelser eller misbrug Virksomhedernes kundeportefølje tæller såvel egne borgere, som borgere fra andre kommuner, hvor ca 55 % af servicetilbuddene bliver købt af andre kommuner Opgaverne varetages af 9 virksomheder, som samlet har ca pladser, fordelt indenfor botilbud, aktivitetstilbud, specialundervisning og dagbehandling/ambulant behandling på misbrugsområdet Budget på Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug fordelt på områder 74 75

77 Handicap-, Socialpsykiatri- og Misbrugsudvalg Nøgletal for området Tilbud drevet af Slagelse Kommune Antal pladser Varige eller midlertidige botilbud 375 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud 336 Slagelse Kommunes salg af pladser til andre kommuner: Antal pladser Varige eller midlertidige botilbud 225 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud 211 Slagelse Kommunes køb af pladser: Antal pladser I egen kommune Kommunale botilbud 149 Private botilbud 32 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud 134 I andre kommuner Botilbud 160 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud 67 Budget Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug fordelt på myndighed og virksomheder 75 76

78 Handicap-, Socialpsykiatri- og Misbrugsudvalg Udviklingstendenser Det specialiserede social- og undervisningsområde befinder sig i en ny tid, hvor rammerne for offentlig velfærd er under pres Området bevæger sig fra en mer- bevillingssituation til en omprioriterings og fordelingssituation Frigørelsen af ressourcer er derfor sat i fokus ikke mindst i forhold til de svageste og mest udsatte borgere Udviklingen skaber en ny dagsorden for de politiske beslutninger om velfærdsydelserne, som kræver nye svar på de sociale og sundhedsmæssige udfordringer i samfundet Velfærden har ændret retning fra noget der ensidigt leveres af den offentlige myndighed mod noget, der i højere grad udvikler sig i fællesskaber Det handler om aktivt medborgerskab og værdien i at være en del af fællesskabet og være noget for andre En ændret velfærd forudsætter et nyt mindset Ledelses- og medarbejderrollen skal ændres fra opfattelsen af borgerne som kunder og medarbejderne som servicemedarbejdere til et skarpt fokus på kerneopgaven, faglighed og kompetencer Forandringerne nødvendiggør udvikling af nye modeller for samarbejdet mellem borger, civilsamfund, og erhvervslivet, der bygger på samskabelse, tillid og etik Udfordringer på handicap, socialpsykiatri og udsatteområdet i Forventninger om forandret efterspørgsel Kommunerne hjemtager borgere til mindre specialiserede tilbud og efterspørger i stigende grad højt specialiserede tilbud Udvikling af tværfaglige forebyggende og rehabiliterende indsatser, der reducerer både menneskelige og økonomiske omkostninger på sigt Udvikling af rammerne for et kontinuerligt og struktureret tværkommunalt samarbejde med fokus på fastholdelse og udvikling af de højst specialiserede tilbud Omstilling og innovation af de eksisterende tilbud som konsekvens af øget fokus på ændret velfærd og velfærdsledelse Krav fra borgerne om øget indflydelse på tilrettelæggelsen og udmøntningen af de sociale ydelser Stigende krav til borgerne om, at de tager ansvar og bidrager med deres ressourcer til samfundet Udvikling af modeller for samarbejdet mellem borger, civilsamfund, erhvervsliv og kommune 76 77

79 Handicap-, Socialpsykiatri- og Misbrugsudvalg Tværgående visionsmål Vi vil bidrage til at skabe sammenhæng og kvalitet i handicappede og udsatte borgeres liv Borgerens ansvar for eget liv optimeres ved, at vi i højere grad inddrager den enkelte i sagsbehandlingen, beslutninger og tilrettelæggelse af tilbuddene Vi vil være fagligt i front med den enkelte borger i fokus Vi vil skabe rum for nye og kreative initiativer i et mangfoldigt samfund, hvor mennesker med handicap og socialt udsathed inkluderes Vi vil leve op til den forsynings- og udviklingsforpligtelse, vi har over for egne borgere og over for andre kommuner Det betyder, at der skal ske en fortsat kvalitetsudvikling, en fortsat specialisering og udvikling af nye nicher i kommunens tilbud Derfor vil vi også satse på uddannelses- og forskningsaktiviteter Vi vil have handlekraft, mangfoldighed og specialviden til at levere det bedste Vi er den største forsyningskommune i region Sjælland Vi ønsker at fastholde og videreudvikle Slagelse som en førende kommune på handicap, socialpsykiatri og udsatteområdet Vi vil være attraktive og konkurrencedygtige på både kvalitet og pris i vores tilbud Vi vil som kommune handle proaktivt både for at give borgerne optimale tilbud og for at fastholde et højt fagligt niveau og et fortsat højt aktivitetsniveau Vi vil tiltrække uddannelses- og forskningsmiljøer og nye specialer, som positivt kan bidrage til uddannelsesniveauet i kommunen Kun gennem opkvalificering og øget professionalisering kan en førerposition på markedet fastholdes og videreudvikles Udvalgsspecifikke indsatsområder Aktivt medborgerskab Alle borgeres ressourcer skal i spil gennem indflydelse på indholdet af de sociale ydelser via dialog, anerkendelse og aktivering af borgernes egne kompetencer og resurser Udvikling af rammerne for et stærkere og mere aktivt medborgerskab Fremtidens marked for køb og salg af specialiserede tilbud Slagelse Kommune skal altid kunne efterkomme efterspørgsel af tilbud fra køberkommuner indenfor det specialiserede social- og undervisningsområde Markedsføringen af Slagelse Kommunes tilbud indenfor det specialiserede social- og undervisningsområde skal være troværdig Der skal være sammenhæng mellem tilbuddets pris og kvalitet Velfærdsledelse veje til omstilling Anerkendelse, relationer og etik er grundlaget for velfærdsledelse i Centre for handicappede, sindslidende og udsatte borgere Dialog og et tillidsbaseret samarbejde er de bærende elementer i det fælles ansvar for de resultater der leveres til borgerne på tværs af organisatoriske områder 77 78

80 Erhverv-, Innovation- og Arbejdsmarkedsudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Ungdomsuddannelser Tilbud til voksne med særlige behov Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser - sygedagpenge, kontanthjælp Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Kontante ydelser dagpenge forsikrede ledige Arbejdsmarkedsforanstaltninger - forsikrede ledige Erhverv og Innovation Udgifter i alt Index

81 Erhverv-, Innovation- og Arbejdsmarkedsudvalg Beskrivelse af området Opgaver under Erhvervs- Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget udføres i: Jobcenteret Center for Plan og Erhvervsudvikling Center for Erhvervsservice Center for Borgerservice For hvert af disse centre gives i det efterfølgende en beskrivelse af området, udviklingstendenser for området, bidrag til opfyldelse af de tværgående visionsmål samt de udvalgsspecifikke indsatsområder Budget Erhverv, Innovation og Arbejdsmarked 79 80

82 Jobcentret Beskrivelse af området Jobcentret Slagelse Kommune har en social profil, der er bundet op på et lavt uddannelsesniveau, når man sammenligner med landets øvrige kommuner Netop uddannelsesniveauet er den væsentligste forklaringsfaktor på sandsynligheden for at ende på offentlig forsørgelse, uanset om det handler om ledighed eller sygdom og uanset det aktuelle konjunkturniveau eller den etniske sammensætning af borgere For at øge beskæftigelsesfrekvensen og sikre bedre integration på arbejdsmarkedet, er det derfor vigtigt over tid at højne uddannelsesniveauet blandt kommunens potentielle arbejdsstyrke Erhvervs-, Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget er opmærksom på, at en ændring af kommunens sociale profil er et langt sejt træk, hvorfor der er søgt at sikre stor kontinuitet i udviklingsmålene På kort sigt er det Jobcentrets opgave at medvirke til at afhjælpe følgevirkningerne af lavkonjunkturen ved at fastholde den aktive og virksomhedsrettede linje, der har kendetegnet beskæftigelsesindsatsen i de senere år På lidt længere sigt skal Jobcentret medvirke til at øge og opkvalificere arbejdsudbuddet, og dermed modvirke følgevirkningerne af den demografiske til- og afgang fra arbejdsmarkedet for at styrke mulighederne for at øge den lokale beskæftigelse En stor del af ledighedsudviklingen er styret af konjunkturerne, men en stor del af ledighedsudviklingen er også styret af tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcentret og mellem Jobcenter og Rådgivning & Udbetaling og ikke mindst de rammevilkår, som kommunernes øvrige politiske indsatser er med til at give jobcentrene Lokalt handler det bl a om, at børne- og ungepolitikken har betydning for, hvor mange der påbegynder og gennemfører efter spurgte kompetencegivende uddannelser med efterfølgende job Bolig- og integrationspolitikken har betydning for socialisering mod uddannelse og arbejde Erhvervs- og bosætningspolitikken har betydning for tiltrækning og fastholdelse af lokale arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft Og som største arbejdsgiver har Slagelse Kommunes personale- og rekrutteringspolitik blandt andet stor betydning for forebyggelse af sygedagpengeforløb, muligheder for at opkvalificere ledige til job, vedligeholde/udbygge de kommunalt ansattes kompetencer, samt ikke mindst at ansætte udsatte grupper af borgere i job på enten ordinære eller særlige vilkår Der er en bred politisk vilje og mod til at tænke langsigtede løsninger, der har fokus på tværgående og forebyggende indsatser, herunder særligt for de unge, der potentielt endnu har mange år tilbage på arbejdsmarkedet Indsatser, som i sidste ende forhåbentlig giver bedre service for alle kommunens borgere på andre serviceområder og som bidrager til at minimere antallet af nye brugere i Jobcentret Det er kommunen, der ud fra de beskæftigelsespolitiske udfordringer, selv tilrettelægger og fastsætter beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus for at løfte resultaterne af indsatsen Ministermålene og status for disse fremgår af afsnittet om Jobcentrets nøgletal og indgår som styrende udviklingsmål i relation til Byrådets vision 80 81

83 Jobcentret Nøgletal for området Jobcenter - Ministermål 2014 Dec Dec Dec Mål 1: Unge i uddannelse Ingen data 24,3 % 25,0 % Mål 2: Tilgang til førtidspension Mål 3: Langtidsledighed Mål 4: Samarbejdsgrad med virksomheder Data for nyt mål forelægger først ultimo 2013/primo 2014 Figuren viser, hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i kommunen, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen (16-66 år) til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre Et negativt besparelsespotentiale for en forsørgelsesydelse forekommer, når andelen af fuldtidspersoner på denne forsørgelsesydelse af befolkningen i kommunen er lavere end gennemsnittet i den sammenlignelige klynge På områder med et negativt besparelsespotentiale er de kommunale forsørgelsesudgifter således lavere end i gennemsnittet af de øvrige kommuner og ikke umiddelbart et besparelsespotentiale, men en kommunaløkonomisk gevinst Der er i praksis tale om tæt forbundne kar mellem forsørgelsesydelserne Det er derfor vanskeligt at forbedre resultaterne isoleret for én ydelse, uden at det ofte vil få en delvis afsmittende effekt på andre forsørgelsesydelser Bundlinjen med alle forsørgelsesydelser viser dog, at forskellig indsats i kommunerne giver en forskel i det samlede økonomiske resultat 81 82

84 Jobcentret Udviklingstendenser Svagt stigende beskæftigelse Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en svagt stigende beskæftigelse i løbet af 2014 De forskellige iværksatte vækstinitiativer betyder, at der især kan forventes en stigende beskæftigelse inden for bygge- og anlæg og i mindre omfang i industrien Omvendt er konsekvenserne af vækstpakken også et fortsat fald i beskæftigelsen i den offentlige sektor Omsat til lokalt niveau betyder det forventeligt en stagnerende beskæftigelse i 2014 Endnu flere vil antageligt komme i beskæftigelse inden for især bygge og anlæg, men til gengæld fylder den offentlige sektor relativt meget i Slagelse Kommune Samlet set vurderes det, at de positive og negative faktorer dermed i altovervejende grad ophæver hinanden På landsplan fortsætter den klare tendens med, at en stadig større del af den økonomiske vækst og dermed potentielle beskæftigelse koncentreres om de store byer I Østdanmark betyder det, at København i stadig stigende grad henter arbejdskraft fra resten af Østdanmark, hvor antallet af arbejdsplader desværre falder i lokalområderne For at komme i betragtning til de eksisterende jobåbninger i arbejdskraftoplandet er det derfor vigtigt, at den lokale arbejdskraft har en høj geografisk mobilitet, så de kommer i betragtning ved besættelsen af jobbene Faldende ledighed Det forventes, at den stagnerende beskæftigelse i Slagelse vil resultere i en fortsat faldende ledighed i 2014 En del af forklaringen er, at befolkningen i den erhvervsaktive alder fortsat forventes at falde svagt Her ud over betyder den nye kontanthjælpsreform, at unge mellem år og forsørgere fra 2014 kan gives uddannelsespålæg Dermed vil flere påbegynde uddannelse, hvorved de ikke længere indgår i ledighedsstatistikken Baseret på Indenrigs- og Økonomiministeriets prognose fra december 2012 forventes ledigheden fra 4 kvartal 2012 til 4 kvartal 2014 at falde med 8,8 % i Østdanmark Udviklingen indebærer et jævnt forventet ledighedsfald i 2013 og 2014 Slagelse har specielt i 2 halvår 2012 oplevet en markant mere positiv udvikling i både beskæftigelse og ledighed end de fleste kommuner i Østdanmark Kommunen er påpasselig med at tro, at denne relativt mere positive udvikling kan fortsætte i resten af 2013 og i 2014 Det skyldes især en større offentlig og privat servicesektor, et lavere uddannelsesniveau samt kommunens geografiske yderplacering ift, hvor der skabes nye job Faldet i ledigheden forventes primært at få virkning for kommunens forsikrede ledige, da erfaringen viser, at det er borgere tættest på arbejdsmarkedet, der kommer først i job, når der er bedre jobmuligheder Desuden forventes afgangen i den erhvervsaktive alder især at påvirke ledigheden blandt de forsikrede, fordi den største overvægt af seniorer er her Herudover må det også forventes, at flere unge mellem år på især kontanthjælp kommer i uddannelse Begrænse langtidsledighed Den officielle langtidsledighed er især reduceret fra årsskiftet 2012/2013 både i Slagelse og på landsplan Faldet dækker over et kraftigt fald i langtidsledige forsikrede ledige og en mindre stigning på kontanthjælpsområdet Medio 2013 er der endnu stor usikkerhed om, hvordan udviklingen i langtidsledigheden skal tolkes, og hvordan den vil udvikle sig i resten af 2013 og i 2014 Årsagen er, at den reducerede A- dagpengeperiode og forskellige afbødende politiske initiativer har givet en række ukendte forhold omkring de lediges motivationseffekt, og hvordan de ledige vil agere Usikkerheden handler om, hvor mange flere der kommer i beskæftigelse som følge af den reducerede dagpengeperiode, men også om hvor mange ledige, der ikke længere har ret til eller helt fravælger alternativet kontanthjælp Herudover er den forventede motivationseffekt alt andet lige blevet begrænset ved indførelse af den midlertidige uddannelsesydelse i 2013, udvidelsen af retten til seniorjob og indførelsen af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 2014 til personer, der mister retten til A-dagpenge, og som har under 4 års ledighed Det forventes, at den nye kontanthjælpsreform vil bidrage positivt til at reducere langtidsledigheden for især de årige kontanthjælpsmodtagere, som vurderes som værende uddannelsesparate Denne målgruppe vil fremover få et uddannelsespålæg, hvor de ikke længere har et økonomisk incitament til at forblive på kontanthjælp i ste

85 Jobcentret det for Statens Uddannelsesstøtte Jobcentret kan imidlertid få en udfordring i forhold til at vurdere uddannelsesparatheden, fordi der i kontanthjælpsreformen indgår et økonomisk incitament, som kan betyde, at nogle unge forsøger at gøre sig svagere end de faktisk er Det skyldes, at ydelsen for ikkeuddannelsesparate borgere vil fortsætte på samme kontanthjælpsniveau som i dag For størstedelen af de jobklare borgere, som ikke kan gives et uddannelsespålæg eller ikke ønsker eller har behov for at tage en ordinær uddannelse, er det meget vigtigt at fastholde jobperspektivet Under lavkonjunkturen har der hele tiden været mange jobåbninger, hvorfor det er vigtigt at sikre større synliggørelse af jobbene og fortsat videreudvikle den tidlige og intensive opfølgningsindsats og håndholdte jobformidling for de mest udsatte jobklare ledige Det er vigtig at få de langtidsledige i spil til de disse job, så de fortsat er en del af den såkaldte kernearbejdskraft Indsatsen skal suppleres med målrettet faglig opkvalificering for ufaglærte eller ledige med et lavere uddannelsesniveau, når virksomhederne konkret efterspørger specifikke kvalifikationer inden ansættelse - eksempelvis inden for de fremadrettede store bygge- og anlægsprojekter i regionen I bedste fald kan opkvalificeringen ske som del af jobrotations- eller traineeforløb i virksomhederne Historikken viser, at udviklingen af langtidsledighed som oftest indebærer en dårlig spiral De langtidsledige kommer stadig længere væk fra det ordinære arbejdsmarked, også når efterspørgslen efter arbejdskraft så småt begynder at stige igen Det skyldes, at de fleste virksomheder foretrækker at ansætte arbejdskraft, der enten er i beskæftigelse eller er nyledige, førend de begynder at ansætte ledige, der har været længere tid væk fra arbejdsmarkedet Det er derfor afgørende at have fokus på, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen tilknytning For at vedligeholde eksisterende kvalifikationer eller få øget arbejdserfaring og faglige netværk, kan opkvalificeringen også bestå i virksomhedsrettede tilbud I 2014 er der fortsat et særligt behov for at have fokus på de unge nyuddannede, ufaglærte og ældre, der er i størst risiko for at miste A-dagpengeretten, som følge af nedsættelsen af dagpengeperioden fra 4 år til 2 år For forsikrede ledige over 55 år, som mister dagpengeretten, har kommunen pligt til at stille et kommunalt servicejob til rådighed Undersøgelser viser, at retten til et seniorjob medvirker til, at det er særdeles vanskeligt for jobcentrene at påvirke denne målgruppe til at udvide deres jobsøgning i slutningen af A-dagpengeperioden Det taler for, at det er endnu vigtigere med en tidlig indsats for seniorerne, som har denne rettidighed, så de tidligt i ledighedsforløbet får udvidet deres jobsøgning, evt suppleret med målrettet opkvalificering Generelt set handler det om at blive endnu bedre til tidligt at få øje på de borgere, som på grund af objektive forhold eller personlige barrierer er i særlig risiko for at ende i langtidsledighed Udvidelse af helhedsorienteret indsats til borgere på kanten af arbejdsmarkedet De nye reformer på fleksjob-, førtidspensions-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet har alle det politiske sigte, at ingen borgere som udgangspunkt må opgives og overlades til sig selv på en førtidspension Udgangspunktet er derfor, at alle målgrupper skal mødes med krav og positive forventninger til, at borgeren i større eller mindre omfang kan indtage en rolle på arbejdsmarkedet Metoderne til at nå dette mål er at sikre en mere helhedsorienteret og tværfaglig indsats for de aktivitetsparate borgere, som ikke er klar til at kunne varetage et ordinært job Konkret betyder det, at der i 2014 kommer endnu mere fokus på at udvikle tværgående rehabiliteringsteams og ressourceforløb på tværs af de kommunale forvaltninger og ved at inddrage eksterne samarbejdspartnere for at sikre mere progression mod arbejdsmarkedet I Slagelse er en stor del af udfordringen at begrænse tilgangen til førtidspension i forhold til nydanskere, hvor størstedelen, der er på offentlig forsørgelse, ikke er jobklare På samme vis er det højt prioriteret tidligt at tage hånd om den stigende andel af unge, som har forskellige psykiske lidelser Psykiske lidelser står for næsten halvdelen af alle ny-tilkendelser af førtidspension Uddannelse til alle unge I ungeindsatsen skal der være fokus på det langsigtede og forebyggende uddannelsesperspektiv frem for det kortsigtede beskæftigelsesperspektiv Hovedmålet for unge uden en uddannelse, der udgør langt stør

86 Jobcentret stedelen af de unge på offentlig forsørgelse, er ikke at komme hurtigst muligt i job Det er at gennemføre en ordinær uddannelse, da det er med til at mindske risikoen for, at de unge fremadrettet forbliver ledige eller sygemeldte, og dermed risikerer et voksenliv i udkanten af arbejdsmarkedet Alt for mange unge under 30 år har hidtil ikke fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, og især de årige hænger fast i kontanthjælpssystemet Den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft i 2014, giver større økonomiske og lovmæssige incitamenter for at påbegynde og blive fastholdt i uddannelse for unge op til 30 år Samtidig kræver reformen et tæt tværgående systematisk samarbejde på tværs af Jobcenter, de lokale uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, lokale virksomheder, mentorer og andre forvaltninger om at klargøre de unge til uddannelse og lave efterværn ved uddannelsesstart Som noget nyt lægger reformen også op til, at ungeindsatsen skal foregå tæt på uddannelsesmiljøet Det vil sige, at de nye lovmæssige krav til ungeindsatsen i høj grad understøtter det nye Ungehus, som er placeret i Uddannelsestrekanten i Slagelse, og de mange tværgående initiativer, som er blevet løbende udviklet gennem de seneste år på tværs af mange lokale aktører Styrket dialog og samarbejde med de lokale virksomheder Beskæftigelsesministeren prioriterer jobcentrenes samarbejde med de lokale virksomheder meget højt Det er vigtigt, at virksomhederne oplever jobcentrene som en professionel samarbejdspartner, der kender det lokale erhvervsliv og virksomhedernes behov for arbejdskraft Der skal være fokus på at synliggøre jobåbninger og målrette aktiveringsindsatsen og uddannelsesindsatsen til virksomhedernes jobåbninger, blandt andet gennem virksomhedsrettet aktivering Jobcenter Slagelse har siden opstarten af Jobcentret i 2007 netop haft stor fokus på, at indsatsen over for de lokale virksomheder er forudsætningen for at få en succesfuld borgerrettet indsats Jobcentret har bl a etableret flere netværk med lokale virksomheder, som kommer med input til fortsatte forbedringer af indsatsen, drøfter fælles behov mv, ligesom virksomhedskontakten er blevet systematiseret via det såkaldte partnerskabskoncept, der er med at forpligte både de deltagende virksomheder og Jobcentret til at få en langsigtet relation I 2013 er dette arbejdet blevet udbygget med at sikre én indgang for virksomhederne til kommunen Målet er, at virksomheder oplever en bedre og mere koordineret kommunal service, og samtidig skabes der synergieffekter på tværs af de kommunale forvaltninger Det gensidige og langsigtede samarbejde betyder, at jobcentret i dag har opnået en af landets højeste samarbejdsgrader med de lokale virksomheder, men det tilstræbes, at samarbejdet med virksomhederne fortsat kan blive endnu bedre og omfatte flere virksomheder I 2014 vil jobcentret fortsat have fokus på at udvide samarbejdet med især flere private virksomheder og udvikle flere jobrotationsprojekter - samt fastholde den systematiske opfølgning på eksempelvis tilbud i offentlige virksomheder Herudover vil jobcentret også fortsat forsøge at optimere forventningsafstemningen mellem virksomhed og borger om formålet med de enkelte tilbud, så indholdet bliver så effektfuldt som muligt for alle parter Endelig er det også relevant at fokusere endnu mere på, hvordan der skaffes flere elevpraktikpladser til de unge i virksomhederne og flere job på særlige vilkår, som kan minimere tilgangen til førtidspension for de mest udsatte målgrupper 84 85

87 Jobcentret Tværgående visionsmål Vision: Jobcentret styrker kommunens uddannelsesniveau ved at kompetenceudvikle Jobcentrets borgermålgrupper. Slagelse Kommune arbejder med at bryde borgernes sociale arv omkring kompetenceudvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret vil understøtte det hurtigst mulige og det mest effektive match mellem jobsøgere og virksomheder samt uddannelsessøgende og uddannelsesinstitutioner Overordnede principper for indsatsen Jobcentret vil understøtte, at flere unge under 30 år påbegynder og gennemfører en kompetencegivende ordinær uddannelse Jobcentret vil understøtte trinvis kompetenceudvikling via en parallelindsats for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet Flere skal bevare fodfæste på arbejdsmarkedet eller gøres job- eller uddannelsesparate over tid, så tilgangen til en passiv førtidspension begrænses Alle borgere og virksomheder, der selv kan skabe et effektivt match på jobmarkedet, skal så vidt muligt gøre det Det giver som oftest det mest optimale match for begge parter og bedste salg af den lediges kompetencer Jobcentret vil understøtte, at ledige får en virksomhedsnær kompetenceudvikling, der målrettes mangelområder på både kort (arbejdsmarkedsbalancen) og længere sigt (prognoser) Jobcentret vil afdække borgernes kompetencer, arbejdsevner og rådighed uanset målgruppe Den enkelte borgers udviklingsparathed skal styrkes gennem en virksomhedsrettet kompetenceudvikling (udgangspunkt i virksomhedernes behov for kompetencer) Den konkrete indsats skal tilrettelægges ud fra tilgængelig viden om, hvilke aktive indsatser der virker og ikke virker for forskellige målgrupper Vision: Jobcentret styrker erhvervsudvikling og den lokale beskæftigelse ved at være en professionel samarbejdspartner til virksomhederne. Jobcentret vil understøtte, at virksomhederne er opmærksomme på deres langsigtede interesse i at øge arbejdsudbuddets omfang og kompetencer, øge egen social ansvarlighed og bryde traditionelle ansættelses- og kompetenceudviklingsmønstre, som har negativ indvirkning på balancen på arbejdsmarkedet Jobcentret vil understøtte det hurtigst mulige og det mest effektive match mellem virksomheder og jobsøgere udover egen kommunegrænse Arbejdsmarkedet er ikke begrænset af administrative grænser Overordnede principper for indsatsen Partnerskabskonceptet med aktive aftaler er det bærende element for et systematisk, struktureret og gensidigt forpligtende samarbejde Det forudsætter tætte og stabile personrelationer i virksomhederne og høj faglig viden om virksomhedernes behov i hele organisationen Samarbejdet med alle virksomheder koordineres, så virksomhederne oplever Jobcentret som én organisation Effektfulde, virksomhedsnære tilbud opnås gennem en tydelig forventningsafstemning om formålet mellem virksomhed, borger og Jobcenter Arbejdsmarkedsområdet er en del af kommunens samlede erhvervsprofil overfor virksomhederne Der arbejdes med et større tværfagligt erhvervssamarbejde mellem Jobcenter og andre erhvervsrelaterede centre for at lette adgang og samarbejde med kommunen Jobcentret vil indgå som et strategisk redskab i den tværkommunale indsats i kommunen, for at sikre fokus på investering frem for besparelse Hermed optimeres mulighederne for at tiltrække nye erhvervsprojekter, sikre målrettet opkvalificering og lokale rekrutteringsprojekter, idet gevinsten ved lokal erhvervsudvikling ellers går til andre kommuner 85 86

88 Borgerservice Beskrivelse af området Center for Borgerservice Centret består af Rådgivning og Udbetaling, Borgerservicecentrene i Skælskør, Korsør og Slagelse samt ubemandede borgerservicetilbud i Dalmose, på Omø og Agersø Centret varetager desuden tværgående opgaver for Slagelse kommune vedr post, scanning, den centrale omstilling, rådhusbetjente og kontrol med udbetaling af sociale ydelser i samarbejde med andre myndigheder Rådgivning og Udbetaling Afdelingens primære funktion er varetagelse af lovbundne myndighedsopgaver og borgerekspeditioner Rådgivning og Udbetaling er ofte første kontaktinstans for borgere og samarbejdsparter, og afdelingens profil er derfor også at fungere som tovholder og koordinator med henblik på hurtigt at få afdækket borgerens evt behov for støtte fra andre afdelinger Rådgivning og Udbetaling varetager rådgivning om og udbetaling af forsørgelsesydelser: sygedagpenge, kontanthjælp, personlige tillæg, revalideringsydelse, fleksydelse, fleksydelsesbidrag Udbetaling af boligstøtte, førtids- og folkepensioner er 1/ overgået til Udbetaling Danmark, men rådgivningsforpligtelsen fortsætter Behandling af ansøgninger om førtidspension varetages i Rådgivning og Udbetaling efter indstilling fra Jobcentret Tilbud efter Serviceloven til borgere med særlige sociale problemer (f eks kriminelle, prostituerede og ikke diagnosticerede psykisk syge borgere) varetages tillige i Rådgivning og Udbetaling Tilbuddene kan være støttekontaktperson og midlertidige botilbud Åben Anonym Rådgivning til voldstruede hører under Rådgivning og Udbetaling Kontrolgruppen er forankret i Rådgivning og Udbetaling, og samarbejder på tværs med hele administrationen og med politi, skat, Udbetaling Danmark m fl Borgerservice Der er bemandede borgerservicecentre i Slagelse, Korsør og Skælskør Sidstnævnte på biblioteket Herudover er der etableret ubemandet digital borgerbetjening i Dalmose og på Agersø og Omø I de ubemandede borgerservicetilbud er der en direkte telefonforbindelse til Borgerservice-centrene Borgerservice guider borgeren eller overtager pc en, sådan at borgeren kan følge med på skærmen I de bemandede borgerservicecentre er der borger pc ere til brug for selvbetjening eller hjælp til selvbetjening samt borgertelefoner, som kan benyttes internt i kommunen Borgerservice yder helhedsorienteret råd og vejledning om de opgaver som løses i Borgerservice, og henviser videre til den øvrige administration Borgerservice løser en bred vifte af opgaver, bl a pas, kørekort, vielser, flytninger, sygesikring, herunder lægeskift, begravelseshjælp og befordring til speciallæge, skat, beboerindskudslån, udstedelse af Nem-ID Fremtidens borgerservice kræver tilgængelighed for borgere og virksomheder Derfor rettes udviklingen mod forbedrede digitale selvbetjeningsmuligheder Borgerne kan herved få dækket flest mulige behov for sagsbehandling via kommunens hjemmeside I dette arbejde tages der højde for målgrupper med særlige behov, mens øvrige grupper derimod opfordres til at benytte selvbetjeningsmulighederne For at understøtte denne udvikling er Borgerservice aktive i udviklingen af borger dk Det er derfor afgørende, at der er et tæt samarbejde til IT og Digitalisering om udviklingen af betjeningsplatforme og sagsbehandlings systemer Post, scanning og omstilling Dette område varetager service internt som eksternt i kommunen Det er vigtigt, at vores interne service opfylder de ønsker og krav, som de andre centre har til os Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle den interne service indenfor den afsatte ressourceramme Rådhusbetjentenes primære funktion er postkørsler Derudover består opgaverne i mødeforberedelser, flagning, håndværksmæssige opgaver, madleverancer m v Servicering af borgerne fra den centrale omstilling udføres med stor fokus på at borgeren bliver korrekt omstillet 86 87

89 Borgerservice Nøgletal for området Center for Borgerservice Gns. for perioden 1/1-31/ Førtidspension Færdigbehandlede sager 22 Nye ansøgninger førtidspension aktuelt tal 98 Udbetaling Danmark kommunale opgaver Boligindskudslån (opgjort for 1/3-31/5) 51 Pension, almindeligt helbredstillæg 432 Pension, udvidet helbredstillæg 706 Pension, helbredskort Sygedagpenge Antal indberetninger pr uge 738 Antal nyoprettede sager pr uge 243 Antal løbende sygedagpengesager (for maj) 756 Kontanthjælp Antal nyhenvendelser 302 Fleksydelse Antal sager med udbetaling 58 Antal sager med indbetaling af bidrag 295 Personlige henvendelser Henvendelser om pension/kontanthjælp i Gørtlergade incl BSC i Korsør og Skælskør Borgerservice i Slagelse Borgerservice i Korsør Borgerservice i Skælskør 742 Receptionen på Rådhuset (opgjort for 1/2-31/5) Fogedsager Antal fogedsager 104 Regres på sygedagpenge Nye sager 10 Afsluttede sager pr måned 8 Igangværende sager 97 Begravelseshjælp Behandlede sager (1 kvartal 2013) 238 Pas Antal sager 672 Kørekort Antal sager 553 Kørekortsager som afventer hos politiet 1 kvartal Kontrolgruppen - Antal anmeldelser modtaget via mail/hjemmesiden fra: Interne 6 Borgere 38 Igangværende sager 100 Afsluttede sager opsummeret pr maj Anmeldelser fra Udbetaling Danmark (opgjort for 1/2-31/5) 4 Vielser Antal vielser 37 Besvarelser af telefoniske henvendelser i den centrale omstilling Antal opkald i alt heraf Besvaret i alt Besvaret i pct 91 % Hjemmesiden Antal besøg på området Voksne og Pension Antal sidevisninger på området Voksne og Pension Antal besøg på området Borgerservicecentre Antal sidevisninger på området Borgerservicecentre

90 Borgerservice Udviklingstendenser Fremtidens Borgerservice skal bygges op omkring størst mulig tilgængelighed for såvel virksomheder som borgere De fælleskommunale statslige mål for digitalisering skal indfries, bl a skal der ske fortsat implementering af Slagelse Kommunes egen digitaliseringsstrategi, som forudsætning for at den fælleskommunale digitaliseringsstrategi kan implementeres Derfor fortsættes udviklingen af de digitale selvbetjeningsmuligheder Slagelse Kommunes nye hjemmeside indgår som et aktivt redskab i denne udvikling, således flest mulige behov for sagsbehandling kan løses hjemmefra Der vil fortsat være fokus på målgrupper af borgere med særlige behov, der også i de kommende år kan påregne at kunne få personlig betjening, når behov herfor opstår Hensigten er, at så mange borgere som overhovedet muligt skal benytte de selvbetjeningsløsninger, der stilles til rådighed for dem, enten via hjemmesiden eller i Borgerservicecentrene eller lokalt via de ubemandede borgerservicetilbud Centralisering af udbetaling af offentlige ydelser i modeller svarende til Udbetaling Danmark forventes at fortsætte Den kommunale opgave bliver at tilrettelægge og varetage indsatsen for de borgere, som ikke kan benytte de digitale selvbetjeningsløsninger Bl a vil der i 2014 blive taget stilling til, hvorledes Slagelse kommune tilslutter sig callcenterløsninger på borgerserviceområdet Rådgivning og Udbetaling Det må i fremtiden forventes, at der sker en udvidelse af de digitale løsninger også inden for kontanthjælpsområdet Ansøgninger om enkeltydelser og kontanthjælp forventes i fremtiden at foregå digitalt Generelt må forventes øget digital kommunikation mellem borger og kommune Tværgående indsats og opgaveløsning prioriteres fortsat med henblik på optimal ressourceudnyttelse Som eksempel kan nævnes opgaveløsning mellem Jobcenter og Rådgivning og Udbetaling i forhold til borgerens adgang til kommunen for tilmelding som ledig, ansøgning om kontanthjælp og visitation til aktivering Borgerservice Udviklingen inden for borgerservice går i retning af at flytte de personlige henvendelser til digitale henvendelser, sådan at vi kan leve op til Regeringens digitaliseringsstrategi om, at 80 % af borgerne er digitale inden 2015 Der skal stadig være fokus på de 20 % som er borgere med særlige behov, som vi stadig skal kunne betjenes personligt I takt med at det bliver et krav, at borgerne skal kommunikere digitalt med kommunen og benytte digital post, vil der blive større og større behov for at videreudvikle medarbejderne til digitale ambassadører og formidlere som floorwalkere i brugen af de digitale løsninger overfor borgerne Medarbejderne skal væk fra skrankebetjente ekspeditioner og ud på gulvet og tale med borgeren (floorwalkere) Udviklingen går i retning af, at der gradvist lukkes for de personlige betjeninger, som vil blive erstattet af chat- og callcenterfunktioner, bedre digitale løsninger på hjemmeside og borger dk i takt med at flere og flere borgere hjælpes over på de digitale løsninger Post, scanning og omstilling Antallet af papirpost skal minimeres, således at den fælles offentlige digitaliseringsstrategi gennemføres Handle muligheder - Rådgivning og Udbetaling Kontrolgruppen inddrages mere offensivt i andre administrative afdelingers indsats Formålet er bl a at udbrede kendskabet til Kontrolgruppens arbejde, og at deres viden anvendes i hele administrationen Endvidere er der øget fokus på indsatsen omkring social dumpning, især vedrørende kommunale byggerier Handlemuligheder - Borgerservice Borgerservice vil fortsætte med at gennemføre særlige kampagner f eks Aftenåbent i højsæsonen for udstedelse af pas Banksamarbejde om NemId, adgang til Netbank, digital post m m Tilstedeværelse og deltagelse i events ved større arrangementer i kommunen 88 89

91 Borgerservice Tværgående visionsmål Understøtte uddannelsesvisionen Tilbud om rådgivning om personlige problemer, økonomi og bolig, f eks i Ungehuset, på uddannelsesinstitutioner m v skal medvirke til at færre unge søger kontanthjælp og enkeltydelser pga afbrudt uddannelse Udvalgsspecifikke indsatsområder Digital selvbetjening Individuel vejledning i brug af selvbetjeningsløsninger og bidrag til udvikling af bedre selvbetjeningsløsninger ved deltagelse i f eks arbejdsgrupper under Kombit, KL og KMD skal medvirke til at antallet af gennemførte digitale ansøgninger indenfor centrets ansvarsområder stiger Personlig betjening Borgere med særlige behov tilbydes personlige samtaler eller telefonisk vejledning og rådgivning på de myndigheds- og serviceopgaver, som centret administrerer Social dumpning Større kommunale byggerier kontrolleres for anvendelse af ulovlig arbejdskraft 89 90

92 Erhvervsservice Beskrivelse af området Erhvervsservice Center for Erhvervsservice varetager følgende opgaver i forhold til Erhvervs-, Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget: Drift af Vækstfabrik, herunder afholdelse af fyraftensmøder, arrangementer mv for vækstiværksættere og mindre virksomheder med vækstpotentiale Vejledning af iværksættere og virksomheder i form af intern og ekstern konsulentbistand samt afholdelse af arrangementer og kurser for både små og store virksomheder, iværksættere og etablerede virksomheder, facilitering af netværk mv Én Indgang for virksomheder, som er virksomhedernes vej ind i kommunen, og som skal sørge for en effektiv, smidig og løsningsorienteret sagsbehandling af erhvervssager Arbejdsopgaverne er relateret til det øgede fokus, der er på erhvervsområdet, som følge af Byrådets vision om at styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen Tværgående visionsmål Statslige styrelser Der skal skabes flere arbejdspladser i henhold til visionens effektmål ( nulpunkt : arbejdspladser 2014: arbejdspladser) Der skal nedsættes en operationel arbejdsgruppe med Center for Erhvervsservice som tovholder til at følge regeringens planer om at flytte store dele af de statslige styrelser og institutioner fra København til nye udviklingsområder Ud over at følge udflytningsplanerne tæt udarbejder arbejdsgruppen, i samarbejde med ejendomsmæglere og private udlejere, relevante oplæg med fysiske placeringsmuligheder, økonomi mv Udviklingstendenser Vækstfabrik Vækstfabrikken er forlænget til 30 juni 2016 Det forventes, at der fortsat vil være en stor efterspørgsel efter faste pladser og flyverpladser på Vækstfabrikken Der vil derfor ske en skærpelse i forhold til udvælgelse af vækstiværksættere Iværksætteri og vejledning til virksomheder (tidligere kaldet erhvervsservice) Antallet af vejledninger til iværksættere og virksomheder forventes at ligge på samme niveau som hidtil altså ca 100 vejledninger om året i forhold til virksomheder samt ca 200 årlige iværksættervejledninger Selvom projektet Etnisk Erhvervsfremme i princippet udløber med udgangen af 2013, hvor Statens finansiering af projektet ophører, vil der fortsat være behov for, at der er fokus på dette område I lighed med etablering af Barakken i Korsør og Iværksætterbasen på Motalavej i Korsør vil der formentlig være behov for lignende tiltag i Slagelse og Skælskør - fx Iværksætterlejlighed på Kjerulffvej i Slagelse og Parkvej i Skælskør Én Indgang Antallet af telefoniske og skriftlige henvendelser fra virksomheder til Én Indgang er stigende efterhånden som kendskabet til Én Indgang udbredes Denne tendens vil formentlig fortsætte Der er samtidig flere virksomheder, som ikke fik besøg i første omgang, som har henvendt sig til Én Indgang med ønske om også at blive en del af en besøgsordning Det forventes, at antallet af nøglevirksomheder, som har en fast aftale med Én Indgang om et årligt besøg, vil øges med virksomheder om året Udover de faste besøg forventes det, at der er behov for, at Én Indgang besøger ca 150 virksomheder om året 90 91

93 Erhvervsservice Udvalgsspecifikke indsatsområder Vækstfabrik Flere iværksættere og mindre virksomheder skal overleve og udnytte deres potentiale og vækstmuligheder I den forbindelse er det besluttet at forlænge Vækstfabrikken til den 30 juni 2016 Forlængelsen betyder, at der skal opstilles nye mål for belægning af pladserne, ligesom kravene til at få en plads på Vækstfabrikken skal skærpes ved præcisering af, at der skal være tale om vækst-iværksættere eller mindre virksomheder med vækstpotentiale Vejledning til iværksættere og virksomheder (Erhvervsservice) Flere iværksættere, små, store, nye og eksisterende virksomheder, skal sikres overlevelsesmuligheder samt have bedre muligheder for vækst og udvikling Dette skal bl a ske gennem vejledninger til iværksættere ca 200 i henholdsvis 2014 og 2015 samt vejledninger til virksomheder - ca 100 i hvert af de 2 år Herudover skal der oprettes et 6 ugers iværksætterkursus for ledige I lighed med Iværksætterbasen på Motalavej og iværksætterhuset Barakken i Korsør skal der satses på nye initiativer for iværksættere, der ønsker kontorer uden for hjemmet Placeringen kunne være på Parkvej i Skælskør og Kierulffsvej i Slagelse Som et led i synliggørelsen af tiltag på iværksætterområdet skal der etableres en hjemmeside, hhv en applikation for Barakken og Iværksætterbasen m m Der skal desuden udgives et iværksættermagasin, som kan danne baggrund for en Iværksætter Portal med oversigter over fx iværksætterlokationer, netværk mv Et nyt arrangement - Iværksætter Festival - skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, som sætter fokus på iværksætteri Festivalen kan evt kombineres med prisoverrækkelser, konkurrencer mv Fra og med 2014 skal der uddeles en iværksætterpris, hvor iværksættere kan dyste om en præmie, som er sponsoreret af erhvervslivet Også i 2014 skal der afholdes en Forbrugsog Erhvervsmesse Én Indgang for virksomheder Erhvervslivet skal styrkes gennem målrettet og løsningsorienteret service Ud over de 36 virksomheder, der pr 1 november 2013 er udpeget som nøglevirksomheder, skal der i hvert af årene 2014 og 2015 udpeges yderligere virksomheder, som har behov for løbende dialog med Slagelse Kommune I 2014 genbesøges udpegede DIvirksomheder Herudover besøges alle DIlignende virksomheder Center for Erhvervsservice skal som minimum besøge i alt 150 virksomheder i henholdsvis 2014 og 2015 Som et element i forbedringen af erhvervsklimaet i kommunen, skal der udarbejdes en strategisk alliance med de største virksomheder i kommunen Derudover skal der indledes et tættere samarbejde med virksomhedernes interesseorganisationer fx DI, bl a i form af fælles besøg, arrangementer mv I henholdsvis 2014 og 2015 skal der afholdes 1-3 arrangementer, hvoraf nogle netop skal foregå i samarbejde med erhvervslivets interesseorganisationer (fx DI) Der er behov for at udbrede kendskabet til Én Indgang Der skal derfor i 2014 gennemføres en massiv markedsføring via digitale og sociale medier Virksomhedssymbioser Der skal oprettes 3 grønne industrisymbioser blandt virksomheder i Slagelse Kommune I 2014 skal der arbejdes videre med projektet Succes med Affald Endvidere skal der arbejdes på at få et affalds-sorteringsanlæg til Slagelse Kommune, ligesom mulighederne for at oprette en affaldsuddannelse i Slagelse skal undersøges

94 Erhvervsudvikling Beskrivelse af området Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling er et team i Center for Plan og Erhvervsudvikling, og varetager bl a opgaverne: Back up for erhvervsservice Udviklingsprojekter med længere tidsfølge Erhvervsudviklingspolitik med handleplan Bosætningspolitik med handleplan Iværksætteri og opfinderi Internationalisering Fundraising Regional udvikling (RUP, KKR, EKO, Vækstforum, Femern Bælt etc ) Turisme Landdistriktsudvikling Netværksfacilitatorer (fx erhvervsforum, erhvervsforeninger, erhvervsråd, netværk) Sekretariatsfunktion for EIA-udvalg Der er ansat 5-6 erhvervsudviklere i teamet, ligesom teamet Intern Service også løser opgaver inden for Erhvervsudvikling, ligesom en del af opgaverne løses med andre medarbejdere i centret eller fra andre centre Udviklingstendenser Følgende er opdelt i de fire hovedområder inden for Erhvervsudvikling, nemlig erhverv, bosætning, turisme og landdistriktsudvikling Erhverv Slagelse Kommune har en god balance mellem offentlige og private arbejdspladser De offentlige arbejdspladser er kendetegnet ved få men store virksomheder, hvor de private arbejdspladser er fordelt på mange små og mellemstore virksomheder Erhvervsområdet er igennem de sidste år været præget af fald i antal af arbejdspladser, større udflytning end tilflytning af virksomheder Erhvervsstrukturen er under forandring, fremstillingsvirksomheder med ufaglært arbejdskraft er flyttet til udlandet og nye iværksættere etablerer sig Den specialiserede industri er kommet bedre igennem krisen, og der sker en tilgang af virksomheder med infrastrukturkrævende behov Bosætning De overordnede tendenser er, at der er et mindre fald i antallet af borgere i Slagelse Kommune En netop udarbejdet analyse af til- og fraflyttere viser imidlertid, at der er en masse relevante områder at sætte ind på for at tiltrække flere tilflyttere til Slagelse Kommune Bosætningen i Slagelse er præget af de overordnede tendenser med urbanisering og flytning mod storbyerne Til gengæld giver de mange uddannelsesinstitutioner og de kommende arbejdspladser i forbindelse med nyt sygehus særlige muligheder for Slagelse Kommune 92 93

95 Erhvervsudvikling Turisme Turismeerhvervet er vigtigt for beskæftigelsen, især inden for serviceerhvervene Det er et vækstpotentiale, som skal udnyttes i de kommende år bl a i destinationssamarbejdet med Kalundborg Kommune Visit Vestsjælland er den største operatør i Region Sjælland Destinationen er karakteriseret ved at have mange danske turister, og en lav andel af udenlandske turister Oplevelser og attraktioner skal udvikles med henblik på at fastholde de mange danske turister og tiltrække udenlandske turister, og øge andelen af kommercielle overnatninger Samarbejdet omkring turismeområdet involverer forskellige parter Den primære rollefordeling i arbejdet med turisme og oplevelser er: Formidle oplevelser: Visit Vestsjælland, samarbejde mellem Slagelse og Kalundborg Udvikle attraktioner: Slagelse Kommune Lokale turistaktiviteter: Turistforeninger, andre foreninger og aktører Landdistriktsudvikling De overordnede tendenser med urbanisering og flytning mod de større byer giver særlige udfordringer for landområderne Slagelse Kommune oplever dog ikke en voldsom flytning fra landområderne, som det ses i andre egne af landet For at hindre en sådan udvikling skal der fokuseres særligt på de styrker, landdistrikterne har De stærke lokalsamfund kan inddrages bedre i udviklingen af landdistrikterne, hvorfor udviklingsplaner for udvalgte landsbyer lavet i samarbejde med beboerne kan styrke det lokale netværk og landsbyens attraktivitet Landdistriktsudvikling har et nationalt og europæisk fokus Midlerne til landdistriktsudvikling er i høj grad EU s strukturfondsmidler Den nye programperiode vil derfor have indflydelse på, hvad der vil være et nationalt fokus og lokalt mulige Udgangspunktet for at få landdistriktsmidler vil ofte være at have en landdistriktspolitik eller tilsvarende Tværgående visionsmål Målsætninger 2000 nye arbejdspladser i nye borgere i flere overnattende 2020 Rammerne har ændret sig meget fra disse effektmål blev opstillet, hvorfor de skal revideres i 2014 Handlemuligheder Tilgangen til erhvervsudvikling i Slagelse Kommune er, at tingene hænger sammen Tiltrækning af arbejdspladser og bosættere er hinandens forudsætning Det er langt hen af vejen de samme parametre kommende bosættere og turister har til et område Også håndteringen af den fysiske planlægning og erhvervsudviklingen arbejder efter samme mål Levende byer giver bedre forudsætninger for tiltrækning af borgere, arbejdspladser, turister, eksempelvis; Flere arbejdspladser mere bosætning Smukkere byer mere tiltrækning Flere uddannelsesinstitutioner mere levende byer Bedre uddannet arbejdskraft mere erhvervstiltrækning Erhverv Tiltrækning og fastholdelse Iværksætteri/opfinderi, Attraktive erhvervsområder, Uddannelse og virksomheder, Udvikling af detailhandel og oplevelser Infrastruktur Bosætning Attraktive arbejdspladser Studiemiljø og studieboliger Byomdannelse Image Oplevelser natur og kultur Turisme Udvikling af attraktioner og oplevelser; Oplevelser: skabe et samlet billede af hvad natur og kulturtilbud byder på Udvikling af attraktioner: Ny Trelleborg, Tropebyen Landdistriktsudvikling Landdistriktspolitik Samarbejde med Lokalråd om udvikling af lokalsamfundet, udnytte de frivillige kræfter Udviklingsplaner i samarbejde med LAG 93 94

96 Erhvervsudvikling Udvalgsspecifikke indsatsområder Konkrete indsatsområder Erhvervsområdet Indsatser 1 Fastholde arbejdspladser Én Indgang 2 Tiltrække arbejdspladser/virksomheder Lokaliser relevante virksomheder, som 3 Understøtte iværksætteri/opfinderi f eks underleverandører til sygehusene, 4 Relevante Erhvervsarealer infrastrukturkrævende erhverv 5 Tiltrække kvalificeret arbejdskraft Understøtte offentlige og private initiativer 6 Udvikling af detailhandel i Slagelse by til forskellige målgrupper 7 Image, kommunikation, markedsføring Analysere behov for vækstmuligheder og nye placeringer Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Udvikling af bymidte og oplevelser i samarbejde med foreninger Det skal opleves som nemt at drive virksomhed i Slagelse Kommune, med fordele som centralt beliggenhed og lave driftsomkostninger Bosætning Indsatser 1 Tiltrække nye borgere Målrettet markedsføring til udvalgte 2 Arbejdspladser, især til højtuddannede målgrupper samt relevante studiejobs Videnstræf mellem studerende og virksomheder 3 Byomdannelse 4 Udvikle studiemiljø og studieboliger Bedre adskillelse mellem erhverv og 5 Image, kommunikation, markedsføring boligområder, tydelige opdelinger Udvikling af Campus Slagelse Velkomstpakke til nye borgere og virksomheder, forskønnelse af indfaldsveje til købstæder, markedsføring af Slagelse Kommune og lokale virksomheder som arbejdspladser Turisme Indsatser 1 Udvikling af attraktioner Understøtte udvikling af attraktioner 2 Oplevelser natur og kultur som Ny Trelleborg, Tropebyen 3 Kyst- og Ø-turisme Udpege og prioritere naturområder, Maritimt Knudepunkt Storebælt Landdistriktsudvikling Indsatser 1 Udarbejdelse af en landdistriktspolitik Udvikle processer og nye metoder til at inddrage borgerne i udvikling af lokalsamfundet og kommunen som helhed Projekter Der arbejdes løbende med projekter der understøtter udvikling af erhvervs-, bosætnings-, turisme- og landdistrikt- sområderne som f eks indenfor fødevareområdet, Maritimt Knudepunkt Storebælt og detailhandelen 94 95

97 Børn, Unge og Familieudvalg Sådan er pengene fordelt Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr priser Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Sundhed Forebyggende foranstaltninger Anbringelser Merudgift og tabt arbejdsfortjeneste Konsulentpersoner og kontaktpersoner Udgifter i alt Index

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Borgmesterens forord. Hovedkonklusioner 3. Budget 2014 i i hovedtal 3. Budgetaftale. Fremtid budgetoverslag 6. Budget 2015-18 og de økonomiske mål

Borgmesterens forord. Hovedkonklusioner 3. Budget 2014 i i hovedtal 3. Budgetaftale. Fremtid budgetoverslag 6. Budget 2015-18 og de økonomiske mål Budget 2015-2018 Indhold Indhold Borgmesterens forord Borgmesterens forord 2 3 Hovedkonklusioner 3 4 Budget 2014 i i hovedtal 3 4 Budgetaftale Fremtid budgetoverslag 6 5 Budget 2015-18 og de økonomiske

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Dags dato er der indgået budgetforlig for budget 2014 og overslagsår mellem følgende partier:

Dags dato er der indgået budgetforlig for budget 2014 og overslagsår mellem følgende partier: Budget 2014-2017 Dags dato er der indgået budgetforlig for budget 2014 og overslagsår mellem følgende partier: A - Socialdemokraterne V - Venstre O Dansk Folkeparti F Socialistisk Folkeparti C Konservative

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018

Råd til udvikling. Økonomisk strategi 2015-2018 Råd til udvikling Økonomisk strategi 2015-2018 1 1. Indledning Den økonomiske strategi, Råd til udvikling, har til formål at skabe et økonomisk grundlag for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Indledning Som en del af den igangværende proces med budgetlægningen for 2016-2019, er det forudsat at Økonomiudvalget på deres ordinære møde 20. maj

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013

Budget 2014. - informationsmøde den 24. oktober 2013 Budget 2014 - informationsmøde den 24. oktober 2013 Dagsorden 1. Velkomst v/ Mogens Gade 2. De overordnede mål og processen vedr. Budget 2014 3. Budget 2014 de overordnede tal 4. De enkelte udvalgsområder

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

Budgetprocedure Budget 2016 og budgetoverslagsårene 2017 2019

Budgetprocedure Budget 2016 og budgetoverslagsårene 2017 2019 Dato 15. februar 2015 Dokumentnr. 20255-15 Sagsnr. 15-314 Reference Egon Boutrup Budgetprocedure Budget 2016 og budget overslagsårene 2017-2019 1/14 2/14 Indhold INDLEDNING 3 Den teknisk/administrative

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Budget 2016. Byrådets temadag 25. august

Budget 2016. Byrådets temadag 25. august Budget 2016 Byrådets temadag 25. august 1 Dagsorden I dag Aktuel økonomi. Forudsætninger for budgetudarbejdelsen. Resultatopgørelse 2016. Balance udfordringer. Mulige budgetstrategier. Budgetseminar, mandag

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014 Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - lovgivning og økonomi 15. august 2014 Sagsid. Aftale om kommunernes økonomi i 2015 Den 3. juni 2014 indgik Kommunernes Landsforening og regeringen aftale om

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017

Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 Forligsaftale af 2. oktober 2013 Budgetaftale vedr. budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 Følgende budgetaftale for budget 2014 og overslagsårene 2015-2017, er indgået mellem følgende partier og lister

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Budget. Plan- og Byggeudvalget 4.092 4.072 4.072 4.072 2.01 Plan og byggesager 4.092 4.072 4.072 4.072

Budget. Plan- og Byggeudvalget 4.092 4.072 4.072 4.072 2.01 Plan og byggesager 4.092 4.072 4.072 4.072 rammer på drift 2014-2017 overslag SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Indtægter Skatter -3.060.686-3.178.302-3.225.571-3.280.685 Generelle tilskud mv. -1.669.528-1.538.979-1.566.406-1.588.102 Indtægt i alt -4.730.214-4.717.281-4.791.977-4.868.787

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Forligpartierne er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten.

Forligpartierne er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Enhedslisten. Forligstekst i forbindelse med aftale om budget for perioden 2015-2018 Indledning Baggrunden for denne forligstekst er forligspartiernes ønske om at ledsage budgetaftalen med en tekst, der beskriver vilkår

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Hillerød Kommunes budget bestemmes af Byrådets beslutning om serviceniveau og skatter for budgetperioden 2015 2018. En lang række andre faktorer har også betydning

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. august 2013. Det Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. august 2013. Det Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 6. august 2013 Mødested: Det Gl. Rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte Staun,

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere