Omstrukturering. - efter vedtagelsen af L 110 A. Afhandling. Forfattere: Brian Braae. Vejleder: Torben Bagge. Tilførsel af aktiver.

Transkript

1 Afhandling Foråret 2009 Forfattere: Lene Mortensen Brian Braae Vejleder: Torben Bagge Tilførsel af aktiver Omstrukturering - efter vedtagelsen af L 110 A Spaltning Fusion Aktieombytning Handelshøjskolen, Århus universitet i Århus Maj 2009

2 Afhandling foråret 2009 Indholdsfortegnelse 1 Summary Introduction Issue Analysis method Contents Conclusion Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og struktur Disposition Kildekritik Begreber Forkortelser Case beskrivelse Nielsen Biler A/S Jensen Automobiler A/S Motivationen for omstrukturering Praktiske overvejelser i forbindelse med casen Lov nr. 343 af 18. april Objektive betingelser Subjektive betingelser Incitamenter for at omstrukturere Selskabsretlige dokumenter Fusions- og spaltningsplan Bestyrelsens redegørelse Kreditorerklæring Vederlagserklæring Vurderingsberetning Åbningsbalance Spaltning Spaltningsformer Krav til fusion og spaltning Tidsfrister ved fusion og spaltning Lene Mortensen og Brian Braae

3 Afhandling foråret Indsendelse og offentliggørelse Skattefri spaltning Skattefri spaltning med tilladelse Skattefri spaltning uden tilladelse Skattepligtig spaltning Regnskabsmæssig behandling af fusion og spaltning Overtagelsesmetoden Sammenlægningsmetoden Binding af egenkapitalreserver Ændring af praksis Case inddragelse Muligheder for spaltning Valg af spaltningsmetode Gennemførslen af spaltningen Åbningsbalance Spaltningsplanen Kreditorerklæring Vurderingsberetning Udkast af vedtægter Efter spaltningen Delkonklusion Aktieombytning Skattefri aktieombytning Forudsætninger for skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning uden tilladelse Skattefri aktieombytning med tilladelse Anvendelse i praksis Skattepligtig aktieombytning Regnskabsmæssige problemstillinger ved aktieombytning Case inddragelse Muligheder for aktieombytning Valg af aktieombytningsmetode Skattepligtig aktieombytning Skattefri aktieombytning uden tilladelse Gennemførslen af aktieombytningerne Åbningsbalance Vurderingsberetning Lene Mortensen og Brian Braae

4 Afhandling foråret Efter aktieombytningen Delkonklusion Fusion Beslutningen om fusion Skattefri fusion Underskud Skattefri fusion med tilladelse Skattefri fusion uden tilladelse Skattepligtig fusion Regnskabsmæssig behandling af fusion Ombytningsforhold Case inddragelse Muligheder for fusion Valg af fusionsmetode Gennemførslen af fusionen Fusionsplan Fusionsredegørelse Oplysningspligt Efter fusionen Delkonklusion Tilførsel af aktiver Grenkravet Skattefri tilførsel af aktiver Vederlagsaktier Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Ændringer til det oprindelige lovudkast Omgørelse Skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse Oplysninger til SKAT Skattepligtig tilførsel af aktiver Regnskabsmæssige problemstillinger ved tilførsel af aktiver Case inddragelse Muligheder for tilførsel af aktiver Valg af tilførsel af aktiver Gennemførsel af tilførsel af aktiver Vurderingsberetning Åbningsbalance Lene Mortensen og Brian Braae

5 Afhandling foråret Efter tilførsel af aktiver Delkonklusion Fusion II Alternativer Efter omstruktureringerne L Anvendt regnskabspraksis Skattefælder Konsekvenser i casen Med tilladelse contra uden tilladelse Konklusion Litteraturliste Bilagsfortegnelse Lene Mortensen og Brian Braae

6 Afhandling foråret Summary 1.1 Introduction The present thesis is the final assignment for at the Handelshøjskolen (Business College) in Århus. The thesis deals with the issues regarding tax-exempt and taxable reorganization. As there are many ways of reorganization, this thesis will concentrate on demerger, exchange of shares, merger and addition of assets. Reorganization gives rise to various kinds of issues, one of those being, whether to perform a taxable or tax-exempt reorganization, and how to perform the reorganization. At present this issue is very relevant as more and more enterprises chose to perform reorganization. As a result of the carried through implementation of amendments of law, described by this thesis, the procedures of reorganizations have been facilitated. It is the aim by this thesis to provide insight into the legislation applying to tax-exempt and taxable reorganizations, and how this theory is applied in practice. At the same time the thesis will illustrate the restrictions and requirements applying to the enterprises and their owners in connection with the various forms of reorganization. The thesis also deals with L 110 A being the bill behind the Danish Act No. 343 of 18 April This legislation enables enterprises to complete tax-exempt reorganizations without an authorization from SKAT. Prior to this amendment of law the enterprises had to obtain authorization from SKAT in order to be able to complete tax-exempt reorganization. The alternative would be to complete a taxable reorganization. The present thesis will also deal with L 23 being an amendment of law in connection with the Danish Act No. 343 of 18 April Among other things this amendment of law is dealing with a change of the rules regarding the limitation on dividends. Furthermore, the thesis will comprise an analysis of the distinctions of the various reorganization methods, as well as the obvious differences between a tax-exempt and a taxable reorganization. Lene Mortensen og Brian Braae Side 5 af 125

7 Afhandling foråret Issue The issue of the thesis is: The issues arising from reorganizations with focus on demerger, exchange of shares, merger and addition of assets. The consequences by those four selected methods both taxable and tax-exempt with or without authorization will be analyzed. The above issues will be sought clarified through the below stated main headlines: 1. What is the impetus to complete reorganization? 2. How to complete a tax-exempt demerger with and without authorization and without tax liability? 3. How to complete a tax-exempt exchange of shares with and without authorization and without tax liability? 4. How to complete a tax-exempt merger with and without authorization and without tax liability? 5. How to complete a tax-exempt addition of assets with and without authorization and without tax liability? 6. Which impact has the introduction of L 110 A given rise to in practice? The thesis will illustrate the above issues by dealing with the abovementioned headlines and finally conclude on each of the headlines. 1.3 Analysis method The thesis will be based on the existing Danish legislation ruling until 1 March The theory behind the reorganizations will be analyzed and the consequences by taxable and taxexempt implementations of the reorganizations will be illustrated. Thus the thesis will reflect the theoretical and analytical view. The theory discussed will be based on existing Danish legislation. Furthermore, other scientific literature will be referred to whenever relevant. Lene Mortensen og Brian Braae Side 6 af 125

8 Afhandling foråret 2009 The thesis will include an overall review of the taxable as well as tax-exempt reorganizations be it demerger, exchange of shares, merger, or addition of assets. The theoretical review of the various methods of reorganization will be illustrated by a fictitious case. We will refer to this case whenever relevant throughout the thesis. The objective by applying the fictive case is to have a practical approach as a supplement to our theoretical review. 1.4 Contents The fundamental basis of the thesis will be the theory related to reorganizations. Thus the thesis will include a fictitious case, the purpose of which is to serve as a supplement to the theory by providing a practical approach. The case will mainly be referred to in connection with handling the various methods of reorganization in order to illustrate the practical accomplishment of reorganization. The fictitious case being referred to throughout the thesis deals with the operating company of Niels Nielsen named Nielsen Biler A/S, and the operating company of Jens Jensen named Jensen Biler A/S. Due to increased competition in the market for cars and the current financial crisis Niels Nielsen and Jens Jensen want to merge their operating companies into one NJ Biler A/S. In the case demerger, exchange of shares, merger as well as addition of assets will have to be completed in order to establish the company structure requested by Niels Nielsen and Jensen Jensen. The theory related to the individual reorganization method will be reviewed for each of the reorganizations required in the case The present thesis is based on the rules stipulated in L 110 A, passed on 12 April 2007, subsequently turned into the Danish Act No. 343 of 18 April According to this law it has become legal to complete tax-exempt reorganizations without obtaining authorization from SKAT in advance. The thesis will discuss the incentives behind reorganization. There will always be a reason for an enterprise s decision to complete a reorganization of the company. This thesis will deal with some, but not all, of the incentives that managements may have for reorganizing an enterprise. Lene Mortensen og Brian Braae Side 7 af 125

9 Afhandling foråret 2009 The main field of this thesis would be the theory behind demerger, exchange of shares, merger as well as addition of assets. The theory behind each method of reorganization contains an explanation of the implication by each method. Likewise the options of each of the methods of reorganization is described for instance with respect to tax. Furthermore, the requirements and restrictions prevailing and to be adhered to in relation to the methods of reorganization mention will be illustrated. Apart from the company-law and tax issues at reorganization the accounting issues will also be dealt with in the theoretical review of each method of reorganization. Furthermore, the passing of L 23 will be discussed. By L 23 the rules regulating limitation on dividends have been changed. The thesis will deal with the changes implied by L 23, however, the implications by the passing of L 23 will not be implemented in the exposition of theory and case respectively, the reason for this being the fact that L 23 was passed on 5 February 2009, at which date this thesis was under preparation. However, the thesis will include the implications that L 23 will have for the enterprises at the end. In addition the thesis will account for the opportunities available to newly established companies and the restrictions applying to any company in the new company structure. The thesis is concluded by a discussion of tax-exempt with authorization versus tax-exempt without authorization. In the conclusion our personal attitudes and views regarding taxexempt reorganizations with or without authorization will prevail. We discuss whether the new regulations in connection with the passing of L 110 A will be applied in future. 1.5 Conclusion The thesis will provide an answer to the overall issue by currently dealing with the main headlines The conclusion of the thesis will make it obvious, that it is depending on the specific situation and the future plans of the shareholder to determine which is the most profitable of owning shares in a personally owned company or through a holding company. However, it may be Lene Mortensen og Brian Braae Side 8 af 125

10 Afhandling foråret 2009 concluded that the tax regulations varies if the shares are owned personally or through a company. If the shares of a subsidiary are sold, they might be sold tax-exempt in those cases, where the shares are hold by an enterprise, and the time of ownership exceeds 3 years, whereas the sale will always be liable to taxation, if the shares are sold by the personal shareholder. Beyond that the thesis concludes that some of the advantages obtained by establishing a holding company for instance in connection with reorganization, would be that the subsequent dividend from the subsidiary may be distributed to the holding company free of tax. At the same time creditor protection is obtained for that part of the profit which is distributed as dividend. Likewise it is our conclusion that the requirements to be met for reorganization liable to tax are not quite as comprehensive as those applying to the tax-exempt reorganization. If taxexempt reorganization is chosen, subsequently some more restrictions must be met by implementing the tax-exempt reorganization without authorization, than will be applying to the taxexempt reorganization with authorization. Apart from that the conclusion is that tax-exempt reorganizations without authorization should be completed at market prices. Thus the value of the shares received in reimbursement of the reorganization should also be assessed at market values. Lene Mortensen og Brian Braae Side 9 af 125

11 Afhandling foråret Indledning Omstrukturering er en strukturel ændring af en selskabsstruktur. Bevæggrunde til at gennemføre en omstrukturering kan være mange, men i de fleste tilfælde skyldes det vækst. Flere selskaber oplever størrelsesmæssig vækst grundet den stadig større og større globalisering, hvorfor der ofte foretages omstruktureringer i disse situationer. De fleste virksomheder skal i dag forholde sig til såvel ydre som indre påvirkninger. Et dynamisk marked kræver, at virksomheden konstant øger effektiviteten og produktiviteten. Desuden oplever mange, at den forretningsmæssige situation ændrer sig konstant. Derfor kan alle virksomheder, store som små, få behov for at ændre selskabsstrukturen. Der findes flere måder at gennemføre selskabsomlægninger på skattemæssigt, så hverken selskabet eller selskabsdeltageren bliver pålagt skat ved selskabsomlægningen. Valg af hvilken omstruktureringsmodel der skal anvendes, afhænger af en konkret vurdering af de forretningsmæssige behov samt de skattemæssige konsekvenser. Årsagerne til at foretage omstruktureringer er blandt andet risikobegrænsning, vækst, globalisering, stigende konkurrence samt skattetænkning. Før april 2007 var det ikke muligt at foretage skattefrie omstruktureringer uden først at søge om tilladelse fra SKAT, bortset fra fusioner. I foråret 2007 vedtog regeringen L 110 A 1 og L 110 B vedrørende ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. Denne lovændring betød, at der nu var mulighed for, uden at indhente tilladelse hos SKAT at foretage skattefri omstruktureringer. Ved en skattefri omstrukturering slipper man for de subjektive betingelser, til gengæld er der nu en række objektive betingelser, som er vigtige at overholde. De subjektive betingelser gælder dog stadigvæk, såfremt man ønsker at foretage skattefri omstrukturering med tilladelse. De nye objektive betingelser er et krav ved skattefri omstrukturering uden tilladelse, fordi SKAT vil forhindre, at man udnytter den nye mulighed for at foretage skattefri omstruktureringer uden tilladelse til at opnå skatteundgåelse og skatteunddragelse. SKAT har derfor mulighed for at undersøge en skattefri omstrukturering uden tilladelse og omgøre den, så den enten bliver med tilladelse eller skattepligtig. 1 Skatteministeriet, folketingsåret 2006/07 denne vil gennem opgaven kun blive omtalt som L 110 A Lene Mortensen og Brian Braae Side 10 af 125

12 Afhandling foråret 2009 Muligheden for at foretage en skattefri omstrukturering er forbedret ved vedtagelsen af L 110 A. Grunden til at det er muligt at foretage en skattefri omstrukturering, skyldes sandsynligvis, at man ønsker, at selskaber skal kunne ændre selskabsstrukturen uden det skal være likviditetskrævende i form af skattebetalinger. Denne afhandling vil omhandle henholdsvis de skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige problemstillinger ved omstrukturering efter vedtagelsen af L 110 A. Da gennemførselen af en omstrukturering er kompleks, er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver er i stand til at finde frem til den mest optimale omstruktureringsmetode for den pågældende virksomhed i en given situation. Formålet med nærværende afhandling er, at opnå en bedre forståelse af de forskellige omstruktureringsmodeller og deres anvendelighed i praksis og gennem afhandlingen at opnå kompetencer, der kan hjælpe os i vores arbejde som revisorer. Afhandlingen vil behandle en fiktiv case for dermed at anvende teorien som en situation ville være i praksis. Lene Mortensen og Brian Braae Side 11 af 125

13 Afhandling foråret Problemformulering Da omstrukturering i sig selv er et stort og omfangsrigt emne, er denne afhandling begrænset til omhandling af: Problemstillinger ved omstrukturering med fokus på spaltning, aktieombytning, fusion og tilførsel af aktiver. I forbindelse hermed vil konsekvenserne ved disse fire områder - både skattepligtigt samt skattefrit med og uden tilladelse blive analyseret. Målet med denne afhandling er at give et indblik i lovgivningen vedrørende ovennævnte områder og illustrere hvordan de anvendes i praksis. Afhandlingen vil ligeledes belyse de krav, der stilles til selskaberne samt ejerne ved gennemførelsen af omstruktureringerne. Der er flere måder at gennemføre en omstrukturering på. Den kan gennemføres skattefrit med eller uden tilladelse, og den kan gennemføres skattepligtigt. Afhandlingen vil se på alle tre muligheder og belyse konsekvenserne herved. Herunder vil afhandlingen komme ind på hvilke skattemæssige problemstillinger, der kan opstå ved de omtalte omstruktureringsmetoder. Ovenstående problemstilling søges belyst ud fra nedenstående hovedspørgsmål: 7. Hvilke incitamenter er der for at foretage omstruktureringer? (kapitel 8) 8. Hvordan gennemføres en spaltning skattefrit med og uden tilladelse samt skattepligtigt? (kapitel 10) 9. Hvordan gennemføres en aktieombytning skattefrit med og uden tilladelse samt skattepligtigt? (kapitel 11) 10. Hvordan gennemføres en fusion skattefrit med og uden tilladelse samt skattepligtigt? (kapitel 12) 11. Hvordan gennemføres en tilførsel af aktiver skattefrit med og uden tilladelse samt skattepligtigt? (kapitel 13) 12. Hvilke ændringer har L 110 A medført i praksis? (kapitel 17) Hensigten med nærværende afhandling er at illustrere teorien bag spaltning, aktieombytning, fusion samt tilførsel af aktiver og vise nogle af de muligheder, der er for at ændre selskabsstrukturen i en given situation ved at gennemføre forskellige former for omstruktureringer. Lene Mortensen og Brian Braae Side 12 af 125

14 Afhandling foråret 2009 Formålet med afhandlingen er derfor, ved inddragelse af en fiktiv case, ikke at vise den mest sandsynlige og korrekte vej til den endelige selskabsstruktur, men i stedet at illustrere de muligheder der er efter vedtagelsen af L 110 A. Man kan komme frem til den samme selskabsstruktur på flere måder med samme udgangspunkt, hvorfor man i casen må se bort fra et eventuelt rådgiveransvar. Det væsentlige i case inddragelsen er at give læseren et overblik over de omstruktureringsmetoder, der kan anvendes. 3.1 Afgrænsning Afhandlingen vil blandt andet tage udgangspunkt i lov nr. 343 af 18. april 2007, der vedrører ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. Det vil sige at efter vedtagelsen af L 110 A kan spaltning, aktieombytning, fusion samt tilførsel af aktiver nu gennemføres skattefrit. Andre love der knytter sig til spaltning, aktieombytning, fusion og tilførsel af aktiver vil også blive inddraget. Afhandlingen vil kun inddrage den del af L 110 A der findes relevant for emnet. Afhandlingen vil udelukkende gøre brug af retspraksis og lovbestemmelser frem til den 1. marts Derfor afgrænses der fra ændringer i lovgivningen, der måtte have fundet sted herefter, og som kan have indflydelse på afhandlingen. Det vil udelukkende være spaltning, aktieombytning, fusion samt tilførsel af aktiver i forbindelse med omstrukturering, der vil indgå i afhandlingen. Det vil sige der afgrænses fra skattefri- og skattepligtig virksomhedsomdannelse. Der afgrænses fra personlige virksomheder herunder A.M.B.A. selskaber samt foreninger. Afhandlingen vil heller ikke omhandle andre forhold ved generationsskifte såsom aktiesuccession, aktier i dødsboer mv. Ydermere vil afhandlingen ikke behandle udenlandske selskaber eller problemstillinger, der vedrører udenlandske selskaber, herunder omstruktureringer mellem danske og udenlandske selskaber. Det vil være selskaber i regnskabsklasse B og C, der vil blive brugt i afhandlingen, og som vil ligge til grund for de fiktive virksomheder i casen. Dermed afgrænses der fra klasse D- virksomheder herunder den internationale lovgivning samt eventuelle krav til børsnoterede og offentlige virksomheder. Lene Mortensen og Brian Braae Side 13 af 125

15 Afhandling foråret 2009 Afhandlingen vil ikke gå i dybden med hvilke krav, der er til de forskellige regnskabsklasser, dog skal der følges de regler, den gældende regnskabsklasse selskabet er underlagt ifølge årsregnskabsloven. Desuden vil afhandlingen ikke omhandle værdiansættelse af goodwill, da dette ikke er det primære for opgaven. Endelig vil afhandlingen ikke komme med en uddybende redegørelse af den revisionsmæssige behandling vedrørende omstrukturering. 3.2 Metode og struktur Nærværende afhandling vil tage udgangspunkt i gældende dansk lovgivning, hvorfor de anvendte kilder hovedsagligt vil bestå af sekundære data. Ved sekundære data er der ekstra fokus på subjektivitet, da forfatterne af sekundære kilder ofte inddrager egne meninger. De anvendte informationskilder vil således være af objektiv karakter. De sekundære data vil hovedsagligt bestå af fagbøger, artikler, publikationer og øvrig relevant litteratur. Herudover vil der blive gjort brug af relevante love, afgørelser og bekendtgørelser. Afhandlingen vil underbygge den beskrevne teori ved hjælp af den fiktive case omkring Nielsen Biler A/S og Jensen Automobiler A/S. For at gøre teorien mere overskuelig vil casen illustrere forskellige problemstillinger, der bliver beskrevet i teorien. Dermed vil afhandlingen belyse den praktiske anvendelse af reglerne ved hjælp af casen. 3.3 Disposition I det følgende afsnit vil der blive redegjort for afhandlingens opbygning og struktur. Hensigten er at give en overordnet beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold og dermed sammenhængen af hele afhandlingen. Dispositionen har til formål at give læseren et overblik over hvilke områder afhandlingen omhandler. Kapitel 2 og 3 indeholder den indledende fase i afhandlingen vedrørende indledningen samt problemformuleringen. Afhandlingens problemstilling defineres i kapitel 3. Lene Mortensen og Brian Braae Side 14 af 125

16 Afhandling foråret 2009 Kapitel 4 præsenter den fiktive case som skal supplere teorien ved at gennemføre de forskellige omstruktureringer, der behandles i afhandlingen på de fiktive selskaber Nielsen Biler A/S og Jensen Automobiler A/S. Casen har til formål at tilføre afhandlingen en praktisk vinkel til den teoretiske gennemgang. Kapitel 5, 6 og 7 beskriver L 110 A der blev vedtaget og fik betegnelsen lov nr. 343 af 18. april 2007, og klargør hvilke objektive og subjektive regler der findes på dette område. Afhandlingen kommer til at tage udgangspunkt i L 110 A, eftersom denne vedtagelse har gjort det muligt for selskaber at gennemføre en skattefri omstrukturering uden at indhente tilladelse fra SKAT. Kapitel 8 til 14 indeholder en teoretisk gennemgang af de fire omstruktureringsmetoder som afhandlingen omhandler, og vil endvidere komme med en dybdegående behandling og analyse af de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne gennemføre henholdsvis en skattepligtig omstrukturering samt en skattefri omstrukturering både med og uden tilladelse. Under hvert kapitel vil der først blive redegjort for den bagvedliggende teori, hvorefter teorien vil blive anvendt i den fiktive case, for til sidst at konkludere på kapitlet. Kapitel 15 beskriver situationen i casen for Niels Nielsens og Jens Jensens selskaber efter omstruktureringerne er gennemført. Kapitel 16 redegør for L 23 2, som er en lovændring af udbyttebegrænsningsreglen. Dermed er L 23 en tilføjelse til L 110 A. Kapitlet beskriver de overordnede konsekvenser L 23 medfører i praksis, samt hvilke konsekvenser lovvedtagelsen har i den fiktive case. Kapitel 17 er en diskussion af skattefri omstrukturering henholdsvis med og uden tilladelse. Her kommer vores personlige vurderinger og meninger til kende. Vi diskuterer blandt andet hvilke praktiske ændringer L 110 A vil medføre i fremtiden. Kapitel 18 er afhandlingens konklusion der giver svar på de i kapitel 3 opstillede problemstillinger. Kapitlet er således en opsummering af afhandlingens besvarede spørgsmål og delkonklusioner. 2 Skatteministeriet, folketingsåret 2008/09 denne vil gennem opgaven kun blive omtalt som L 23 Lene Mortensen og Brian Braae Side 15 af 125

17 Afhandling foråret 2009 Nedenstående figur illustrerer afhandlingens opbygning visuelt: Kapitel 2 og 3 Indledning og problemformulering Kapitel 4 Case beskrivelse Kapitel 5, 6 og 7 Lov nr. 343 af 18. april 2007, objektive og subjektive betingelser Kapitel 8 Incitamenter for at omstrukturere Kapitel 9 Selskabsretlige dokumenter Kapitel 10 Spaltning Kapitel 11 Aktieombytning Kapitel 12 og 14 Fusion Kapitel 13 Tilførsel af aktiver Kapitel 15 Efter omstruktureringerne Kapitel 16 L 23 Kapitel 17 Med tilladelse contra uden tilladelse Kapitel 18 Afhandlingens konklusion Figur 3.1 Disposition over afhandlingen Egen tilvirkning Lene Mortensen og Brian Braae Side 16 af 125

18 3.4 Kildekritik Afhandling foråret 2009 I forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen vil der blive lagt meget vægt på kilderne, herunder kildernes alder, forfattere samt forlag. Det vurderes, at den anvendte litteratur i denne afhandling anses for pålidelig. Afhandlingen vil ligeledes være præget af forfatternes egne holdninger i de tilfælde, hvor lovgivningen ikke kommer med et entydigt svar. 3.5 Begreber Aktier: Når ikke andet er nævnt, vil aktier i opgaven blive anvendt synonymt med unoterede aktier. Det samme gør sig gældende for anparter. Balancetilpasning: En af de objektive betingelser siger, at soliditetsgraden skal være den samme i det modtagende selskab som i det indskydende selskab. Dagsværdi: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. 3 Fortsættende selskab: Et selskab der fortsætter med at eksistere i forbindelse med en omstrukturering. Gren af virksomhed: En selvstændig del af en virksomhed indeholdende aktiver og den tilhørende gæld samt kan fungere ved egne midler. Handelsværdi: Handelsværdien er et udtryk for en objektiv værdi, som uafhængige parter må antages at ville nå frem til ved forhandling. 4 Indskydende/erhvervede selskab: Det selskab der i forbindelse med en omstrukturering indskyder aktiver og forpligtelser i et andet selskab. 3 ÅRL bilag 1, D. 4 Lene Mortensen og Brian Braae Side 17 af 125

19 Afhandling foråret 2009 Modtagende/erhvervende selskab: Det selskab der i forbindelse med en omstrukturering modtager aktiver og forpligtelser. Omstruktureringsdato: Omstruktureringsdatoen er den dato hvor omstruktureringen finder sted. Omstruktureringsdatoen er ofte sammenfaldende med det modtagende/fortsættende selskabs regnskabsdato. Ophørende selskab: Et selskab der ophører med at eksistere i forbindelse med en omstrukturering. Regnskabsmæssig dato: Den regnskabsmæssige dato er hvor regnskabsåret starter eller slutter. Regnskabsmæssig værdi: Den regnskabsmæssige værdi er et udtryk for den bogførte værdi på et givet tidspunkt. Regnskabsår: Et regnskabsår er det tidsrum ofte kalenderåret et selskabs årsregnskab omfatter. Selskabsretlig dato: Den selskabsretlige dato er datoen hvor de selskabsretlige restriktioner træder i kraft. Skattemæssig dato: Den skattemæssige dato er datoen hvor de skattemæssige konsekvenser gælder fra. Succession: Ved succession indtræder selskabet i den tidligere ejers skattemæssige position. Det betyder, at alle værdier så som afskrivningsgrundlag, ejertid og hensigt, bliver overført til selskabet. Vedtagelsesdato: Vedtagelsesdatoen er den dato hvor omstruktureringen vedtages. Lene Mortensen og Brian Braae Side 18 af 125

20 3.6 Forkortelser ABL Aktieavancebeskatningsloven AL Aktieselskabsloven APSL Anpartsselskabsloven BFL FUL LL SEL Bogføringsloven Fusionsskatteloven Ligningsloven Selskabsskatteloven ÅRL Årsregnskabsloven Afhandling foråret 2009 Lene Mortensen og Brian Braae Side 19 af 125

21 Afhandling foråret Case beskrivelse Dette afsnit har til formål at give en beskrivelse af selskaberne Nielsen Biler A/S samt Jensen Automobiler A/S, der henholdsvis ejes af Niels Nielsen og Jens Jensen. Den fiktive case har til formål at komme med en løbende praktisk indgangsvinkel som supplement til den teoretiske gennemgang. 4.1 Nielsen Biler A/S Nielsen Biler A/S drives af Niels Nielsen, der ejer 100 % af aktierne. Aktiekapitalen består af 500 aktier á kr. Selskabet, der blev grundlagt i 1998, handler med biler udelukkende i Danmark. Virksomheden beskæftiger foruden Niels Nielsen 8 sælgere og 2 kontorfunktionærer. Ydermere er der ansat to 15 årige drenge, der kommer efter skole for at vaske biler og lave andet oprydningsarbejde. Selskabet har i gennemsnit et varelager på 120 biler. Eftersom selskabet ikke har eget værksted, har man hidtil benyttet sig af en samarbejdspartner i forbindelse med reparationer af bilerne. Nielsen Biler A/S holder til i lejede lokaler beliggende i udkanten af Horsens. Nedenfor er balancen for Nielsen Biler A/S opstillet pr : Aktiver Anlægsaktiver Passiver Egenkapital Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Aktiekapital Autotransportere Overført resultat Materielle anlægsaktiver i alt Egenkapital i alt Deposita Gældforpligtelser Anlægsaktiver i alt Gæld til pengeinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser O msætningsaktiver Selskabsskat Anden gæld Varebeholdninger i alt Kortfristet gældsforpligtelser i alt T ilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Gældsforpligtelser i alt Andre tilgodehavender T ilgodehavender i alt Likvide midler O msætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Figur 4.1 Balance for Nielsen Biler A/S pr. 31. december 2008 Egen tilvirkning Lene Mortensen og Brian Braae Side 20 af 125

22 4.2 Jensen Automobiler A/S Afhandling foråret 2009 Jens Jensen ejer 100 % af Jensen Automobiler A/S, hvilket svarer til 500 aktier á kr. Jens Jensen er den daglige leder af Jensen Automobiler A/S, der blev grundlagt i Virksomhedens hovedaktivitet er køb og salg af biler. Ud over hovedaktiviteten har selskabet et mekanikerværksted, hvor der blandt andet foretages reparationer på de indkøbte biler til videresalg. Hovedparten af de biler, der sælges, bliver importeret fra Tyskland, hvor Jens Jensen igennem årene har oparbejdet et stort netværk. Selskabet har 20 ansatte, heraf 8 sælgere inklusiv Jens Jensen, 3 i administrationen, 3 drenge der kommer et par gange om ugen efter skole for at vaske biler og rydde op på værkstedet samt 6 mekanikere. Jensen Automobiler A/S har adresse i centrum af Horsens, hvor virksomheden ejer egne drifts- og kontorbygninger. Selskabets varelager består i gennemsnit af 200 biler. Jensen Automobiler A/S s balance pr er opstillet herunder: Aktiver Anlægsaktiver Passiver Egenkapital Grunde og bygninger Aktiekapital Andre anlæg, drifstmateriel og inventar Overført resultat Servicevogn Egenkapital i alt Autotransportere Materielle anlægsaktiver i alt Hensatte forpligtelser Anlægsaktiver i alt Hensættelse til udskudt skat Hensatte forpligtelser i alt O msætningsaktiver Gældforpligtelser Varelager biler Varelager reservedele Gæld til realkreditinstitutter Varebeholdninger i alt Gæld til pengeinstitutter Langfristede gældsforpligtelser i alt T ilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Gæld til pengeinstitutter T ilgodehavender i alt Leverandører af varer og tjenesteydelser Selskabsskat Likvide midler Anden gæld Kortfristet gældsforpligtelser i alt O msætningsaktiver i alt Gældsforpligtelser i alt Aktiver i alt Passiver i alt Figur 4.2 Balance for Jensen Automobiler A/S pr. 31. december 2008 Egen tilvirkning Lene Mortensen og Brian Braae Side 21 af 125

23 4.3 Motivationen for omstrukturering Grundet skærpet konkurrence på bilmarkedet samt den internationale finanskrise ønsker Niels Nielsen og Jens Jensen at slå deres driftsselskaber sammen. Både Nielsen Biler A/S og Jen- sens Automobiler A/S har mærket krisen i form af resultatmæssig tilbagegang. Efterspørgslen på biler har været markant faldende, hvorfor Jens Jensen og Niels Nielsen er af den opfattelse, at der skal rationaliseres for at optimere driften. Grundet det stigende renteniveau samt det faktum, at bankerne har smækket kasserne i, gør at færre personer vælger at købe bil på nuvæ- rende tidspunkt. Begge er af den overbevisning, at der er for mange udbydere på lokalmarkedet, hvorfor et samarbejde mellem henholdsvis Nielsen Biler A/S og Jensen Automobiler A/S kunne være en løsning. Afhandling foråret 2009 De ønsker at have et samlet driftsselskab med navnet NJ Biler A/S, der skal ejes af hver deres holdingselskab. Niels Nielsen og Jens Jensen er enige om, at Jensen Automobiler A/S s kontor og driftsbygninger ikke skal være en del af det nye driftsselskab. Dog er det meningen, at NJ Biler A/S skal leje sig ind i disse bygninger. Jens Jensen er heller er ikke interesseret i at sælge bygningerne, hvorfor muligheden for at beholde bygningerne i et separat selskab ønskes undersøgt. Dermed er Jens Jensen interesseret i at stifte et ejendomsselskab, som skal eje bygningerne. Grundet Niels Nielsen og Jens Jensens s manglende faglige viden og kompetence, har de konos for den videre proces i forbindelse med de foreliggende omstruktureringer. Vi har taktet derfor fået til opgave at finde den bedste løsning til hvordan ovenstående problemstillinger kan gennemføres i praksis. Den nuværende selskabsstruktur struktur ser ud som følgende: Niels Nielsen Jens Jensen Nielsen biler A/S Jensen Automobiler A/S Figur 4.3 Selskabsstruktur for Niels Nielsen og Jens Jensen før omstruktureringerne Egen tilvirkning Lene Mortensen og Brian Braae Side 22 af 125

24 Afhandling foråret Praktiske overvejelser i forbindelse med casen Før Jens Jensen og Niels Nielsen begynder at omstrukturere deres selskaber, bør de overveje, hvorvidt de enkelte selskaber kan hænge sammen rent økonomisk. Er der et eller flere af selskaberne, der ikke kan løbe rundt økonomisk, efter omstruktureringerne er foretaget, kan dette betyde kapitaltab og/eller likviditetsmangel, og kunne i sidste ende medføre konkurs for et af selskaberne. Skulle eksempelvis ejendomsselskabet gå konkurs, ville dette også medføre problemer for NJ Biler A/S, da de jo skal leje sig ind i bygningerne. Først og fremmest skal det undersøges, om det rent økonomisk og selskabsretligt er muligt for Jens Jensen at fraspalte ejendommene over i et selskab for sig selv. Der ejes grunde og bygninger for kr. og hertil følger der et lån til realkreditinstitut på kr. samt et banklån på kr. Disse lån har en årlig ydelse på kr. Den årlige lejeindtægt vil komme til at udgøre kr. dette svarer til niveauet for en lejeindtægt på markedsvilkår for bygninger af denne størrelse og til dette formål. Det nystiftede ejendomsselskab forventes ikke at have omkostninger udover revision samt ydelsen på lånet, da det fælles driftsselskabet skal afholdes alle omkostninger til vedligeholdelse med videre. Dermed forventes likviditetsoverskuddet for ejendomsselskabet at udgøre kr. Det er vigtigt, at huslejen fastsættes til en leje på markedsvilkår, da det ikke kun er Jens Jensen selv, der skal leje bygningerne. Niels Nielsen skal være medejer af det nye fælles driftsselskab. Så for at undgå at Niels Nielsen betaler til en husleje, der ligger over markedsniveauet, og at han dermed bliver snydt ved at skulle betale overpris, eller at huslejen ligger under markedsniveauet og Jens Jensen dermed bliver snydt på grund af en for lav huslejeindtægt, da han bliver eneejer af ejendomsselskabet, er det vigtigt for dem begge, at lejen fastsættes på markedsvilkår. Motivationen for at lægge driften sammen er blandt andet at optimere driften og dermed skabe et bedre resultat. Niels Nielsen og Jens Jensen forventer at kunne reducere medarbejderstaben ved at afskedige 5 sælgere samt 2 kontorfunktionærer, således at den endelige medarbejderstab udgør 12 sælgere, 3 kontorfunktionærer, 6 mekanikere samt 5 arbejdsdrenge. Ydermere opstår der større lokalebesparelser, da Nielsen Biler A/S s lokaleomkostninger bortfalder. Samlet set vil der ske en besparelse på forsikringer og lignende efter sammenlægningen. Ud fra ovenstående kan det ses, at der er en række praktiske overvejelser, der skal gøres inden de starter omstruktureringerne. Lene Mortensen og Brian Braae Side 23 af 125

25 5 Lov nr. 343 af 18. april 2007 Afhandling foråret 2009 Den 12. april 2007 vedtog folketinget lovforslag L 110 A, der efterfølgende blev til lov nr. 343 af 18. april Lovændringen vedrører blandt andet reglerne om sambeskatning, omstrukturering, beskatning af tilskud samt aktiesalg til det udstedende selskab. Denne afhandling vil udelukkende behandle konsekvenserne vedrørende omstrukturering. Det er ikke en nyhed, at der er mulighed for at foretage omstruktureringer skattefrit, men med de regler der var gældende før vedtagelsen af L 110 A, var det nødvendigt at få tilladelse hos SKAT, for at kunne gennemføre en omstrukturering skattefrit. Det var dog ikke altid problemfrit at få denne tilladelse, da visse subjektive betingelser skulle være opfyldt, mere herom i kapitel 7 subjektive betingelser. Vedtagelsen af L 110 A har ikke medført ændringer i de gamle regler, hvorfor det fortsat er de subjektive betingelser der gælder, såfremt man ønsker at søge om tilladelse til at gennemføre omstruktureringen skattefrit, se afsnittet om subjektive betingelser for nærmere gennemgang. De nye regler gælder for omstruktureringer, der gennemføres med skattemæssig dato den 1. januar 2007 eller senere. Hensigten med L 110 A er ikke at ændre i de gamle regler, men i stedet at give selskaber en ekstra mulighed til at foretage omstruktureringer. Det overordnede krav ved de gamle regler var, at omstruktureringen skulle være forretningsmæssigt begrundet. Dog er der ikke ændret ved SKAT s muligheder for at lave omgørelse, hvorfor skattemyndighederne fortsat har denne mulighed efter vedtagelsen af L 110 A. Lovændringen kunne godt anses for at give selskaberne frit spil for selskabsretlige ændringer, hvorfor der i forbindelse med vedtagelsen af L 110 A er indført regler, der skal beskytte mod skatteomgåelser samt skatteunddragelse. Disse regler kaldes for objektive regler, og er nærmere beskrevet i kapitel 6 objektive betingelser. Lene Mortensen og Brian Braae Side 24 af 125

26 Afhandling foråret Objektive betingelser Efter vedtagelsen af L 110 er det, som før beskrevet, nu muligt at foretage skattefrie omstruktureringer uden tilladelse. For at dette er muligt er der dog visse objektive betingelser, der skal være opfyldt. Reglerne er blevet objektiveret, så der ikke længere skal foretages en subjektiv vurdering af den forretningsmæssige begrundelse, se afsnit 7 vedrørende de subjektive betingelser. Dette er med til at lette proceduren for mange selskaber. Selskaberne skal dog være opmærksomme på, at de overholder disse objektive betingelser. De objektive regler er et værn, der skal varetag de samme hensyn, der tidligere blev varetaget af tilladelsessystemet. De objektive betingelser er: Omstruktureringen sker til aktiernes handelsværdier på omstruktureringstidspunktet. Udbyttebegrænsning i tre år. Der må ikke udloddes skattefrie udbytter, ud over selskabernes regnskabsmæssige overskud det pågældende år, i de efterfølgende tre år fra omstruktureringstidspunktet (se figur 6.1) Uudnyttede aktietab kan ikke anvendes fremadrettet ved salget af de modtagende aktier. Balancetilpasningskrav. Forholdet mellem aktiver og forpligtelser skal være det samme før som efter omstruktureringstidspunktet i samtlige deltagende selskaber. Senest ved indgivelsen af selvangivelsen skal de deltagende selskaber give SKAT meddelelse om, at der er foretaget omstrukturering. Nedenstående eksempel illustrerer en situation, hvor der er foretaget en skattefri omstrukturering uden tilladelse i januar 2010, og hvor udbyttebegrænsningen er overholdt: Selskab A Ordinært resultat Udloddet udbytte Generalforsamlingsdato 1/ / Figur 6.1 Eksempel på opfyldelse af udbyttebegrænsningsreglen Egen tilvirkning Grunden til at ovenstående eksempel ikke er i strid med udbyttebegrænsningen er, at det samlede udbytte i den treårige periode ikke overstiger samme periodes samlede ordinære resultat. Lene Mortensen og Brian Braae Side 25 af 125

27 Afhandling foråret 2009 At der nu kan foretages omstruktureringer uden tilladelse vil gøre mange omstruktureringer lettere at gennemføre. Det at selskaberne slipper for at udarbejde udførlige begrundede ansøgninger med tilsvarende forretningsmæssig begrundelse, gør processen lettere for både selskaberne samt for SKAT. SKAT burde dermed ikke få helt så mange ansøgninger, som de hidtil har fået. Dog vil de to objektive betingelser vedrørende udbyttebegrænsningen og balancetilpasningskravet sandsynligvis medføre, at selskaberne fortsat vil ansøge om tilladelse eller bindende svar i situationer, hvor koncernstrukturen er kompleks. Dette skyldes, at selskaberne i disse situationer vil have svært ved at efterleve kravene. Det er vigtigt, at selskaberne overholder de ovenstående objektive betingelser i de situationer, hvor omstruktureringen er valgt uden tilladelse, da det vil medføre store konsekvenser, hvis man ikke efterlever dem. I værste fald kan en skattefri omstrukturering omstødes til at være skattepligtig. Lene Mortensen og Brian Braae Side 26 af 125

28 Afhandling foråret Subjektive betingelser De subjektive regler for skattefri omstrukturering gælder stadigvæk i de tilfælde, hvor der søges om tilladelse. Efterfølgende vil de subjektive regler blive gennemgået. Ved spaltning har man mulighed for at spalte sit selskab i flere selskaber, hvis man får tilladelse fra SKAT. 5 Man kan lave en ophørsspaltning eller en grenspaltning. For nærmere forklaring heraf henvises der til afsnittet om spaltning. Ved at gennemføre spaltningen skattefrit udskyder man beskatningen, indtil aktiverne og passiverne i de nye selskaber sælges. I de nye selskaber anses man for at have overtaget aktiverne og passiverne til de oprindelige anskaffelsestidspunkter og anskaffelsessummer i de ophørende selskaber, det vil sige, der sker succession mellem de ophørende selskaber og de modtagende selskaber. Yderligere er der mulighed for spaltning med tilbagevirkende kraft indenfor visse tidsfrister. Ifølge ABL 36 og 36 a kan man også foretage skattefri aktieombytning. Her ombytter man sine aktier i et selskab med aktier i et andet selskab hvorved det nye selskab bliver ejer af ens oprindelige aktier. Det modtagende selskab kan både være et nystiftet selskab, men kan også være et eksisterende selskab. For at få tilladelse til en aktieombytning er det nødvendigt med en forretningsmæssig begrundelse, en udskydning af en skattebetaling er ikke begrundelse nok. Er en udskydelse af skattebetaling den eneste årsag til aktieombytningen, gives der ikke tilladelse fra SKAT s side. Man har også mulighed for at fusionere sit selskab med andre selskaber skattefrit. Her vil SKAT ikke betragte fusionen som salg af aktiver og passiver. Ved fusion kunne der tidligere søges om tilladelse hos SKAT, såfremt det var moder- og datterselskaber, der fusioneres, og hvor man inden for de sidste tre år har handlet med sit eget selskab, eller hvis man fusionerer indenfor et selskabs første leveår. Der er mulighed for at fusionere med tilbagevirkende kraft indenfor visse tidsfrister. Der er også mulighed for at et selskab ved en skattefri tilførsel af aktiver kan overføre en selvstændig del af selskabet til et nystiftet selskab eller et allerede eksisterende selskab, uden det oprindelige selskab beskattes af afståelsen. 6 Det oprindelige selskab får herved aktier i det nye selskab og bliver derved et datter- eller associeret selskab. Der skal dog indhentes tilladelse 5 FUL 15 a, stk. 1 6 FUL 15 c og 15 d Lene Mortensen og Brian Braae Side 27 af 125

29 Afhandling foråret 2009 fra SKAT for at gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver. Denne tilladelse gives på baggrund af en forretningsmæssig årsag og ikke en skattemæssig årsag. Tilførslen af aktiver kan også ske med tilbagevirkende kraft inden for visse frister. Den væsentligste forskel på de fire former for omstrukturering ifølge de subjektive regler frem for de objektive regler er, at der skal søges om tilladelse hos SKAT, før man kan foretage en skattefri omstrukturering. Man er nødt til at sende en konkret begrundelse for hvorfor man ansøger om skattefri omstrukturering, herefter vil SKAT subjektivt vurdere hver enkelt ansøgning, for at konstatere om der er tale om skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Gennemføres en transaktion i strid med FUL s regler, kan en tilladelse til skattefri omstrukturering tilbagekaldes. 7 Dette kan som udgangspunkt kun fraviges, såfremt der findes ganske særlige omstændigheder, som taler imod tilbagekaldelsen. 7 SKM Lene Mortensen og Brian Braae Side 28 af 125

30 Afhandling foråret Incitamenter for at omstrukturere Der foretages flere og flere omstruktureringer, og efter vedtagelsen af L 110 A er vores vurdering, at der vil blive gennemført endnu flere i fremtiden, da det efter den nye lovgivning er blevet lettere at foretage skattefrie omstruktureringer. Bevæggrunde for at foretage en omstrukturering kan være mange, men ofte er det i forbindelse med stiftelse af et holdingselskab til et privat ejet selskab. I andre tilfælde er det i forbindelse med optimering af driften, hvor flere selskaber typisk driftsselskaber vælger at lægge driften sammen i et selskab ved enten at fusionere eller foretage en tilførsel af aktiver. Dermed kan konkurrenter pludselig blive samarbejdspartnere. Hvis du er eneaktionær i et driftsselskab kan det være en god idé at stifte et holdingselskab, da det kan være fordelagtigt på længere sigt. Fordelene opnås ofte senere, hvorfor man i overvejelserne skal se fremad i tiden. Der er flere incitamenter for at oprette et holdingselskab, men disse skal kunne opveje ulemperne, for at det kan svare sig. Oprettelse af et holdingselskab kan godt være en ekstra udgift uden at det medfører konkrete fordele. Der er primært to fordele ved stiftelse af et holdingselskab. Den ene fordel er, at der kan ske skattefri overførsel af overskud efter skat fra driftsselskabet til holdingselskabet i form af udbytter. Udbyttet bliver dermed fjernet fra selskabet hvori der er driftsrisiko. Den anden fordel er ved et fremtidigt salg af driftsselskabet efter tre års ejertid, da salget herefter vil være skattefrit. Muligheden for skattefri overførsel af overskud efter skat fra driftsselskabet til holdingselskabet, har den betydning i praksis, at det overførte beløb er sikret, hvis der skulle opstå problemer i driftsselskabet hvad enten det er driftsproblemer eller erstatningskrav. Det kræves dog, at holdingselskabet mindst ejer 10 % af stemmerettighederne i driftsselskabet, gældende fra 2009, for at der kan udloddes skattefrit udbytte. 8 Ejes der mindre end 10 % af stemmerettighederne, beskattes udbyttet med 16,50 %. 9 På grund af den skattefrie udlodning til holdingselskabet, opnås der en form for kreditorbeskyttelse. Driftsselskabet hæfter udelukkende med sin egenkapital i forbindelse med eventuelle erstatningskrav fra leverandører, kunder, produktansvar med videre. Det vil i mange tilfælde betyde lukning af et driftsselskab, hvis der skulle opstå et uventet erstatningskrav. På den 8 SEL 2, stk. 1 litra c 9 SEL 13, stk. 3 Lene Mortensen og Brian Braae Side 29 af 125