1. Godkendelse af dagsorden /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger...2

Transkript

1 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 14. april kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Henrik Mott Frandsen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger /32720 Omprioriteringskatalog til budget / status mål MTU /8534 Busbetjening 2015/ /30873 Orientering om asfaltarbejder 2014/ /7245 Ekstraordinær renholdelse af centerbyer /1586 Orientering om Landsbypulje /4793 Projektforslag vedr. forbindelsesledning til Vissenbjerg /5284 Godkendelse af regulativ for Skallebølle Vandværk /28889 "Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt" /1343 Politisk repræsentation i Grønt Råd /8281 Kyststi - Etablering af kystnær sti langs Helnæsbugten (Lukket sag) /26975 Projekter i Natur- og Friluftsstrategi som prioriteres i 2015 (Lukket sag) /7608 Udmøntning af anlægsbudget vandløbsområdet 2015 (Lukket sag) /33104 Ansøgning om fornyelse af tilladelser til taxikørsel (Lukket sag) Orientering Eventuelt...22 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 1 af 23

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Dagsordenen blev godkendt /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger Indstilling: Direktionen indstiller, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene. Beslutningstema: Det medsendte materiale Kend din Kommune kan danne udgangspunkt for de kommende politiske drøftelser om budget De politiske drøftelser kan frit suppleres med andre temaer og emner. Sagsfremstilling: I forbindelse med fagudvalgenes evaluering af budgetprocessen i 2014 blev der fremsat ønske om, at have en mere politisk rettet drøftelse af budgettet i forbindelse med opstarten af budgetprocessen i De enkelte fagudvalg gav udtryk for, at det kunne være en forbedring af processen, hvis der blev lagt tid ind til at drøfte visioner, pejlinger og eventuelle indsatsområder. Disse drøftelser kan så danne ramme og baggrund for, at første budgetseminar i juni måned, bliver et seminar der tager afsæt i en politisk ramme i stedet for at gennemgå dele af totaløkonomien, som der på dette tidspunkt stadig vil være stor usikkerhed omkring. Dette ønske er efterkommet i den proces, som vi nu tager fat på til budgetlægningen for budget Inspireret af KLs materiale Kend din kommune, som blev udleveret på Kommunal Økonomisk forum (KØF) i januar måned, og som findes digitalt på KLs hjemmeside, har vi udarbejdet med et inspirationskatalog med udgangspunkt i Assens Kommune. I inspirationskataloget Kend din kommune har de enkelte fagområder udvalgt centrale overskrifter med tilhørende grafer og nøgletal som er sammenlignet med kommunerne: Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Skive samt regions- og landsgennemsnit. Sammenligningskommunerne er udvalgt med afsæt i ECO nøgletallene samt FLIS rapporterne. Det har ikke været muligt, at skabe et fuldstændigt ensartet materiale, så der er områder, der er belyst med egne udtræk og sammenligninger, nødvendigvis ikke med andre kommuner, men f.eks. udvikling over en årrække. De nøgletal som skiller sig ud fra KØF materialet, vil være beskrevet i forbindelse med illustrationerne. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 2 af 23

3 Materialet Kend din kommune indeholder også information om opmærksomhedspunkter som eksempelvis kan være gentagne over-/underskud samt opfølgning på tidligere besluttede effektiviseringsblokke. Slutteligt er der i materialet inspiration til emner som kan drøftes, eksempelvis i forhold til en ønsket omprioritering mellem områder. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for fagudvalgene og de politiske grupper og organisationer, derfor får alle sendt hele materialet. Det er ikke et udtømmende materiale, hvorfor nye emner eller idéer som ikke indgår, frit kan medtages i de politiske drøftelser, som skal foregå de kommende måneder. På fagudvalgsmøderne i april påbegyndes de politiske drøftelse om visioner, pejlinger og indsatsområder. Efter fagudvalgsmøderne i april, kan de politiske drøftelser fortsætte i grupperne. På fagudvalgsmøderne i maj måned, skal udvalgene så beslutte hvilke emner de måtte ønske at der skal arbejdes videre med til den videre fælles budgetlægning for budgettet Efter fagudvalgsmøderne i maj måned, påbegyndes en administrativ databearbejdning af udvalgenes besluttede prioriteringer, således at konsekvensberegninger kan foreligge til det første budgetseminar den 18. juni. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Kend din kommune - bilag ajourført Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. april 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2015 Kultur- og Fritidsudvalget tog inspirationsmaterialet Kend din Kommune til efterretning og drøftede pejlinger fra udvalgets temamøde den 26. marts. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 13. april 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget godkendte at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene, idet udvalget betoner vigtigheden af, at der tænkes på tværs af udvalgene i budgetprocessen. Fraværende: Bodil Boesgaard og Ena Nørgaard Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 3 af 23

4 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget godkender at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget /32720 Omprioriteringskatalog til budget Indstilling: Direktionen indstiller, at der drøftes emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Beslutningstema: Til den kommende budgetproces for budget skal der udarbejdes et omprioriteringskatalog på 30 mio. kr. Jvf. den vedtagne budgetproces er der lagt op til, at fagudvalgene på deres møder i april og maj drøfter og beslutter politiske visioner og pejlinger samt emner til et omprioriteringskatalog. Fagudvalgene skal senest i maj møderne beslutte, hvilke emner der skal lægges til grund for udarbejdelsen af omprioriteringsblokke svarende til fagudvalgets andel af beløbet. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 16. marts 2015, at der skal udarbejdes et omprioriteringskatalog som opstart til budgetlægningen vedrørende budgettet for Der skal beskrives omprioriteringsblokke for 30 mio. kr. Fordelingen mellem de enkelte udvalg er følgende: mio. kr. Økonomiudvalget 3,6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0,3 Innovations- og 0,6 Medborgerskabsudvalget Miljø- og Teknikudvalget 2,1 Børne- og Uddannelsesudvalget 12,9 Kultur- og Fritidsudvalget 0,9 Social- og Sundhedsudvalget 9,6 Beredskabskommissionen 0,0 I alt 30,0 Formålet med omprioriteringskataloget er at have et redskab, der kan tages i anvendelse ved budgetlægningen i det omfang, som de økonomiske rammer og totaløkonomien måtte kræve det. Omprioriteringskataloget giver samtidig mulighed for politisk omprioritering hvis det ønskes. Inden for hvert udvalgsområde lægges der op til en drøftelse i fagudvalgene i april måned og endelig behandling i maj møderne. På møderne drøftes og besluttes emner, politiske visioner, pejlinger og eventuelt specielle indsatsområder. Udvalgenes opgave er at beskrive omprioriteringsmuligheder, som minimum, svarer til de fordelte beløbsrammer. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 4 af 23

5 Økonomiudvalget har ligeledes besluttet at den foreløbige anlægsramme fastsættes til 280 mio. kr. set over årene På budgetseminaret den 18. juni vil omprioriteringskataloget blive fremlagt. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. april 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2015 Kultur- og Fritidsudvalget drøftede emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Administrationen udarbejder oplæg til maj-mødet på baggrund af de afgivne signaler. Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. april 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Fraværende: Leif Wilson Laustsen og Lone Akselsen Beslutning Innovations- og Medborgerskabsudvalget den 13. april 2015 Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for , og administrationen udarbejder oplæg til maj mødet ud fra udvalgets tilkendegivelser. Fraværende: Bodil Boesgaard og Ena Nørgaard Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget drøftede udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for / status mål MTU Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at 1. status mål 2015 inden for Miljø- og Teknikudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 1. status mål 2015 på Miljø- og Teknikudvalgets område. Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelsen af budget blev der ligeledes formuleret og godkendt 13 politiske mål for Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 5 af 23

6 Inden for Miljø- og Teknikudvalget blev der formuleret følgende mål: Assens Kommunes by- og naturværdier Infrastruktur veje, ejendomme og energi I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2015 udarbejdes 1. status på målene 2015 medio marts. Status er opdelt i to en status på indsatsdelen og en status på effektvurderingen. Det generelle billede af 1. status er, at stort set alle indsatser er i gang. På få områder er enkelte indsatser dog udskudt til senere på året. En del af målene i 2015 er fortsat fra Gennem 2014 var målarbejdet præget af at få frembragt nogle valide måleredskaber, der kan anvendes til at vurdere på, hvorvidt indsatserne bidrager til opnåelse af effektmålene. 1. status på målene for 2015 viser en vis fremdrift på de enkelte områder i arbejdet med at få grundlagt nogle egnede måleredskaber og målbare indikatorer. Men hvis de politiske mål skal kunne anvendes som et aktivt styringsværktøj både politisk og administrativt er det nødvendigt at der stilles endnu skarpere på effektvurderingen. I forbindelse med udvalgsmøderne i maj og juni drøftes og formuleres mål for Målformuleringen for 2016 vil blive startskuddet til en ny ramme for arbejdet med mål i Assens Kommune, hvor målarbejdet i højere grad vil blive forankret i Direktion og i de politiske udvalg. Den ny ramme og proces har til formål at styrke målene til at blive et aktivt styringsinstrument mod Vision Målbeskrivelse og status for udvalgets mål i 2015 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: MTU - pdf med samlede statusbeskrivelser - 1. status 2015 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog 1. status for mål 2015 inden for Miljø- og Teknikudvalgets område til efterretning /8534 Busbetjening 2015/2016 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: 1) at beslutningen fra MTU-møde den 6. januar 2015 fastholdes, hvor der kun ydes befordring til distriktsskoler i kommunen (hovedforslag). Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 6 af 23

7 Derudover anbefaler forvaltningen følgende justeringer af kørslen til skolerne: 2) at det godkendes, at der køres til Gummerup Skole i indeværende år, sideløbende med at der arbejdes på en afklaring af kørslen til skolen for 2016, 3) at prøveperioden til betjening af Frøbjerg Orte Friskole på et halvt år, som blev indført den 1. januar 2015, bliver gjort permanent, 4) at ruten til Jordløse Friskole forlænges med 10 min. for at tilgodese de elever, der bor i Strandby, og at der femover køres ind på skolen, for at undgå, at eleverne skal krydse Landevejen, som er blevet vurderet som trafikfarlig af politiet, 5) at det indstilles, at der som i 2014/2015 ikke køres til Glamsbjerg Friskole, da elever til skolen vurderes at have sikre skoleveje via stier i området, 6) at rute 268 bibeholder de nuværende antal ture, som ikke betjener Vestfyns Uddannelsescenter, da forholdsvis mange passeragerer benytter ruten, og 7) at Assens Kommune og FynBus kan gå videre med detailplanlægningen af kommunens lokale ruter. Beslutningstema: FynBus har den 27. marts 2015 fremsendt beslutningsoplæg til eventuelle ændringer til en eksisterede køreplan, hvor hovedpunkterne fremgår af indstillingen. Assens Kommune har i samråd med FynBus gennemgået de ændringer, der blev gennemført i forbindelse med folkeskolereformen Gennemgangen har ført til en beskrivelse af, hvilke konsekvenser ændringerne har haft og vil få for den lokale buskørsel og befordringen af elever. Sagsfremstilling: Assens Kommune samt repræsentanter fra FynBus har drøftet og beskrevet, hvilke konsekvenser det vil få at tilgodese de henvendelser, der er kommet fra både kommuneskolerne og fra privat- og friskolerne, samt borgere i kommunen. I foråret 2015 indledte Assens Kommune dialog med skoler i kommunen med henblik på af få afdækket skolernes tilfredshed og behov for skolekørslen. Følgende skoler har kommunen afholdt dialogmøder med: 29. januar 2015 Glamsbjerg Fri og Efterskole, Jordløse Friskole, Frøbjerg- Orte Friskole og Strandmølleskolen. 3. februar 2005 Aarup Skole og Tommerup Skole. 4. februar 2015 Vissenbjerg Skole og Haarby Skole. 5. februar 2015 Tallerupskolen, Glamsbjergskolen, Assensskolen og Ebberupskole. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 7 af 23

8 Møderne har medført forslag til ændringer i skolekørslen, som er beskrevet nedenfor i punktet Justeringer af buskørslen - andre skoler var meget tilfredse med skolekørslen og har ikke medført forslag til ændringer. Resultatet er et beslutningsoplæg, der beskrives i 2 senarier: Hovedforslag samt justeringer af eksisterende plan for transport af elever i Assens Kommune. Hovedforslag: 1. at der i henhold til MTU-beslutningen den 6. januar 2015 kun køres til distriktsskoler, for dermed at fastsætte et serviceniveau for befordring af skoleelever til folkeskoler og privat-og friskoler. Dette vil give en anslået mindre årlig udgift på kr. i forhold til budgettet på 16.1 mio. kr. Justeringer af buskørsel: 2. at kørslen af elever fra Glamsbjerg skoledistrikt til Gummerup Skole, foregår som i skoleåret 2014/2015 samt at der sideløbende hermed arbejdes på en permanent afklaring af kørsel til skolen. 3. at kørsel til Frøbjerg Orte Friskole, som blev indført som forsøg fra 1. januar 2015 og resten af skoleåret, gøres permanent. Forsøget blev indført for at tilgodese eleverne i Frøbjerg og Orte, der efter omlægningen 2014/2015 ikke kunne komme til friskolen. 4. at der køres en ekstra tur til Jordløse Friskole på morgenturen, for at tilgodese Strandby elever, der på grund af omlægning af ruten ikke længere kan komme til skole. Derudover køres helt ind til skolen for at undgå, at eleverne skal krydse Landevejen, som er vurderet trafikfarlig af politiet for alle skolebørn. 5. at der ikke ændres i kørslen til Glamsbjerg Friskole, da administrationen vurderer, at skolevejen er sikret via stier/fortov i lokalområdet. 6. At rute 268m fortsætter med de af Assens Kommune administrerede ture, selvom regionen omlægger deres del af den fælles rute til uddannelsesruter under FynBus koncept. Assens Kommune og FynBus vurderer, at det ikke vil være økonomisk at erstatte rutekørslen med teletaxi. Lovgrundlag: 26 - bekendtgørelse af lov om folkeskolen. Økonomi: Hovedforslag: 1. Hovedforslaget (kun kørsel til distriktsskoler) medfører en reduktion i køreplantimerne, som anslås til ca kr. i forhold til budgettet på 16,1 mio. kr. Afvigelse til hovedforslag: 2. Bibeholdelse af den udvidelse, der blev besluttet ved skolestart 2014/2015, med kørsel til Gummerup Skole vil indebære at: Rute 432 forlænges med 6 min. pr. tur 4 gange dagligt, hvilket anslået vil koste kr. pr. år. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 8 af 23

9 Rute 433 forlænges til Voldtofte (Glamsbjerg distrikt) med 4 min. pr. tur 4 gange dagligt, hvilket anslået vil koste kr. pr. år. Den samlede udgift til kørsel af elever fra Glamsbjerg skoledistrikt til Gummerup vil beløbe sig til kr kr. pr. år. 3. Bibeholdelse af ekstra kørsel med elever til Frøbjerg Orte Friskole, som har kørt som forsøg siden 1. januar 2015, vil forøge køreplantimerne med gennemsnitligt 21 min. 2 ture pr. dag og anslås at koste pr. år. 4. Udvidelse af rute til Jordløse Friskole med 11 min morgentur, som ved Frøbjerg Orte Friskole, for at tilgodese eleverne fra Skovby anslås til at koste kr. pr. år. Merudgift til kørsel ind på skolen om morgenen, kl. 14 hvor de fleste elever får fri og kl. 16 hvor SFO-eleverne benytter bussen - på 4 min. 3 gange dagligt beløber sig til pr. år. 5. Punkt 6 og 7 har ingen ændring i forhold til 2014/2015. Justeringer Pris pr. år 2. Forlængelse af rute 432 Gummerup Skole Forlængelse af rute 433 Gummerup Skole Kørsel til Frøbjerg- Orte Friskole Udvidelse af rute til Jorløse Skole Forlængelse af kørsel til Jordløse Friskole Økonomi i alt: Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Oplæg til kørsel for skoleåret i Assens Kommune - Notat oplæg til kørsel i skoleåret Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget godkendte den administrative indstilling. For stemte 4: O, B, A. Imod stemte 2: V, idet de kan støtte indstillingen, men ønsker den udvidet med betjening af Glamsbjerg Friskole /30873 Orientering om asfaltarbejder 2014/15 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 9 af 23

10 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget tager orientering om asfaltarbejder til efterretning. Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget orienteres om belægningsarbejder udført i 2014 samt hvilke entrepriser, som foreløbigt er planlagt udført i Sagsfremstilling: Der arbejdes med vedligeholdelse af kommunens asfaltbelægninger, i samarbejde med Munck Asfalt A/S, i henhold til partneringkontrakt fra Endvidere samarbejdes der med diverse forsyningsselskaber om retablering af slidlag efter større anlægsarbejder. Uddybende redegørelse er vedhæftet denne orientering som bilag. Redegørelsen er opdelt i to afsnit. Først et afsnit om hvad der skete i 2014 og herefter lidt om det planlagte i I 2015 er der planlagt to strækninger med varmblandet asfalt. Strækningerne er på Odense/Assens landevejen. Den længste entreprise er fra Verninge til kommunegrænsen ved Brylle og den anden er fra Melby til ringvejen ved Assens. Resten af entrepriserne er overfladebehandling på diverse veje spredt ud over hele kommunens vejnet. Der er i år mange veje, som egner sig til at blive levetidsforlænget med en overfladebehandling. Med overfladebehandling vil vi kunne få midlerne, vi har til rådighed, til at række langt og borgerne vil føle, at der bliver vedligeholdt mange kilometer vej i år. Der vil i år blive afsat en del midler til reparationer, da der er mange skader på vejnettet efter vinteren. Landevejen ved Koppenbjerg trænger igen alvorligt til at blive repareret. Assens Forsyning A/S kloakerede i 2014 flere gader i den nordlige del af Assens. Der vil i 2015 blive samarbejdet om at få lagt slidlag på vejene i fuld bredde. Lovgrundlag: Vejlovens 10. Økonomi: Der er i år 2015 afsat 10 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunens asfaltbelægninger. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Orientering til Miljø- og Teknikudvalget foråret Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om asfaltarbejder til efterretning /7245 Ekstraordinær renholdelse af centerbyer Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 10 af 23

11 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at fremgangsmåde angående renholdelse af centerbyer drøftes. Beslutningstema: Forhold angående renholdelse af centerbyer og bymidter drøftes. Sagsfremstilling: Notat om ekstraordinær renholdelse af centerbyernes centrale byområder udført af Entreprenørgårdens seniorjobbere. Entreprenørgården har de sidste 2 år haft et mindre antal seniorjobbere tilknyttet entreprenørgåden. Da seniorjobbere er ekstraordinære ansatte er der indgået lokalaftale med 3F om følgende hovedopgaver som seniorjobberne må beskæftiges med. Ekstraordinær pleje af skovkulturer. Nedskæring og udtynding af levende hegn langs offentlige veje. Pleje og evt. tilplantning af kommunalt ejede ikke forpagtede arealer. Ekstraordinært renhold og pleje af strandområder. Hovedrengøring i byområder. Opgaveporteføljen er sammensat således at der er en jævn beskæftigelse hele året. Hovedopgaven i sommerhalvåret har været og er stadig ekstraordinære renholdelsesopgaver i centerbyerne og på strandarealerne. I 2015 vil der igen være fokus på de centrale byområder og de større indfaldsveje. Seniorjobberne påbegynder den ekstraordinære manuelle rengøring medio marts i tæt samarbejde med Assens kommunes gadefejerentreprenør og efter den fastlagte fejeplan. Derefter vil seniorjobberne løbende gennem hele sommersæsonen gennemgå og foretage ekstraordinær manuel rengøring i centerbyerne efter en fastlagt plan ca. 2 gange om måneden, med et ekstra fokus på turistområderne. Hidtil har der været brugt mange ressourcer på at ukrudtsbekæmpe og renholde på fortove og gangarealer der er omfattet af privates grundejerforpligtigelse, bl.a. i Østergade i Assens ud for tomme forretninger og udlejningsejendomme. Udsmykning af centrale byområder med sommerblomster er påbegyndt i 2013 og fortsat i 2014 og opgraderes i Udsmykningen og vedligeholdelse varetages af Entreprenørgårdens Virksomhedscenter Bymidter: 2014: kr. til mindre anlægsprojekt i Haarby Grøn Strøm i Algade ; Opstilling af 7 turistinfo-skilte og 5 infotavler til lokalhistorisk formidling. - vedtaget af EBU mandag d. 1. december 2014 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 11 af 23

12 - udføres forår kr. overført til Skole + projekt, Haarbys Grønne Platform - vedtaget af byrådet - onsdag den 17. december udføres : kr. til Skole+ projekt, Haarbys Grønne Platform 2016: kr. til Skole+ projekt, Haarbys Grønne Platform - samlet er der afsat 1,8 mio. kr. fra puljen til bymidteopdateringer, til Skole+ projektet fra Økonomi: Varetages indenfor driftsbudgettet. Beslutningskompetence: Miljø og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering til efterretning. Miljø- og Teknikudvalget ser gerne, at der laves en kampagne/pressemeddelelse om at holde byen ren /1586 Orientering om Landsbypulje Indstilling: Direktøren for By Land og Kultur indstiller, at orientering om udmøntning af pulje til landsbyfornyelse drøftes. Beslutningstema: Orienteringen om den administrative praksis for udmøntning af Landsbypuljen forelægges til drøftelse. Sagsfremstilling: I marts 2015 blev Miljø- og Teknikudvalget kort orienteret om anvendelse af nedrivningspuljen (pulje til landsbyfornyelse). I den forbindelse ønskede Miljø- og Teknikudvalget forelagt en sag om administration og delegation for disponering af midlerne. Baggrund Assens Kommune har fra begyndelsen af 2014 arbejdet med udmøntning af Pulje til Landsbyfornyelse, hvor puljemidlerne kan anvendes frem til 30. juni Der er desuden afsat midler til 2015, som kan anvendes frem til 30. juni Assens Kommune er fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tildelt 3,6 mio. kroner i Hertil kommer 2 mio. kr. fra Assens Kommune. Tilsvarende beløb er afsat i Miljø- og Teknikudvalget blev tidligere orienteret om anvendelsen af puljemidlerne på mødet den 3. februar 2015 (sag 7). Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 12 af 23

13 Som det fremgik af denne sag har Byrådet besluttet at anvende puljemidler til at fjerne faldefærdige og skæmmende bygninger, fjerne affald, samt at renovere bevaringsværdige bygninger, som en spredt indsats, i hele kommunen, for at få maksimal synlig værdi. Landsbyfornyelsesarbejdet har to typer indsatser: en videreførelse af arbejdet under Indsatspulje 2010 og 2011 med indsatser på enkeltejendomme, som ligger spredt i det åbne land en indsats i indsatslandsbyer samt til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse. Anvendelsen af 2015 midlerne fortsættes som en spredt indsats med en del af midlerne og at der sideløbende anvendes midler til en koordineret indsats i udvalgte landsbyer. Administrativ praksis Sagsbehandling sker oftest ved, at administrationen kontaktes via henvendelse fra bygningsejere eller fra administratorer, såsom advokater, ejendomsmæglere, eller de sociale myndigheder, hvor der forespørges om en indsats med Landsbypuljemidler. Efter henvendelsen laves der som led i sagsbehandlingen en fotoregistrering på ejendommen, ligesom der laves en teknisk og bygningsmæssig vurdering af om ejendommen besidder kulturmæssige kvaliteter. Dette med det formål at rådgive ejeren om en mulig renovering eller om indsatsen bør være en nedrivning. Beslutningen tages i samråd med ejer, idet der skal indgås en frivillig aftale, før de statslige puljemidler kan anvendes. Ved renoveringer ydes der 25 % eller 33 % tilskud på udgifter på klimaskærmen, hvor bygningens bevaringsværdi eller kulturmæssige værdi er retningsgivende. Skønnes det at der ikke opnås en merværdi ved en renovering, kan bygninger nedrives iht. regler opstillet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, for derved at skabe mulighed for at ejer kan opføre en ny bolig. Nedrivning kan også foregå ved opkøb af ejendommen, hvorved Assens Kommune opnår ejerskab af en grund, der efterfølgende kan sælges fx til en nabo. En del forespørgsler sker gennem ejendomsmæglere, hvor potentielle købere ønsker mulighed for at opføre en ny bolig, hvis en nedslidt bygning kan fjernes med puljemidler. Administrationen udfører også en opsøgende indsats, især overfor nogle meget dårlige bygninger. Denne indsats er dog meget tung at løfte, da ejere generelt ikke ønsker at indgå i en dialog og løsningsmodellen kan være en kondemnering, hvortil der ikke kan anvendes Puljemidler. Der pågår for tiden nedrivninger på 13 ejendomme, som flg.; - 7 nedrives delvist for ejere - 2 nedrives for at opføre ny bolig - 4 nedrivninger er ejet/opkøbt af Assens Kommune. Der er med Puljemidlerne givet tilskud til renoveringer på 12 ejendomme. Kompetenceforhold Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 13 af 23

14 Delegationsplanen for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget regulerer kompetenceforholdene mellem Byråd, udvalg og administration på dette område. I delegationsplanen er kompetencen til at udmønte rammer og økonomi indenfor byfornyelse, herunder Landsbypuljen, delegeret til administrationen. Afsnittet fra delegationsplanen er indsat herunder. Da opgaven med Landsbypuljen faktisk håndteres af Miljø- og Teknikudvalget, bør man indføje dette ved først kommende revision af delegationsplanerne. Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16/05/2013. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog orientering om Landsbypulje til efterretning /4793 Projektforslag vedr. forbindelsesledning til Vissenbjerg Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at projektforslag vedrørende forbindelsesledning til Vissenbjerg sendes i 4 ugers høring ved berørte parter. Beslutningstema: Der skal tages beslutning om, at projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende etablering af forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Vissenbjerg, sendes i 4 ugers høring ved berørte parter. Sagsfremstilling: Fjernvarme Fyn A/S har den 24. februar 2015 indsendt et projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven vedrørende etablering af forbindelsesledning til Vissenbjerg. Det fremgår af projektforslaget, at Vissenbjerg Fjernvarme A.m.b.a. og Fjernvarme Fyn A/S forhandler om en aftale om sammenslutning. På denne baggrund er der udarbejdet et projektforslag vedrørende etablering af en forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Vissenbjerg. Herved vil varmebehovet i Vissenbjerg Fjernvarmes forsyningsområde kunne dækkes af varme fra Fynsværket. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Vissenbjerg samt de naturgas- og træpillefyrede kedler skal fremover fungere som spids- og reservelastenheder. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 14 af 23

15 Efterfølgende er det ifølge Fjernvarme Fyn planen, at der fremsendes særskilte projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Vissenbjerg. Nærværende projektforslag omhandler alene etablering af en forbindelsesledning/ transmissionsledning på 7500 m, placeret langs med Middelfartvej/Odensevej, fra Ubberudvej til Nyvej 9 i Vissenbjerg. Der skal herudover etableres en ny pumpestation på transmissionsledningen. Placeringen er endnu ikke fastlagt og der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt for ledningstracéet. Det fremgår dog af projektforslaget, at ledningen lægges i offentligt vejareal. Trafik og Byg er inddraget i forbindelse hermed. Der er foreløbig givet en tilbagemelding til Fjernvarme Fyn om, at ledningen ikke ønsket gravet ned i selve kørebanen. Fjernvarme Fyn har oplyst, at de vil undersøge, om ledningen kan placeres i rabat/cykelsti. En del af forbindelsesledningen er placeret i Odense Kommune, og Fjernvarme Fyn har oplyst, at de har fremsendt et projektforslag til Odense Kommune. Projektforslaget ændrer ikke områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledningen er overslagsmæssigt opgjort til ca. 22,4 mio. kr. (ekskl. moms). Den ny forbindelsesledning forventes etableret i efteråret Samfundsøkonomisk analyse Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de seneste opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser fra december Projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 53,6 mio. kr. i 2014-priser eller 54 % opgjort som nutidsværdi over en 20-årig periode i forhold til referencen (nuværende varmeforsyning af de eksisterende fjernvarmekunder i Vissenbjerg). CO2-emission Det fremgår af projektforslaget, at emissionen af drivhusgasser (CO2 -ækvivalenter) over 20 år er beregnet til ca ton i projektforslaget og ca ton i referencen (nuværende forhold). CO2 -emissionen stiger således med ca ton. Som det fremgår af projektforslaget skyldes dette primært, at 75 % af den nuværende varmeproduktion i Vissenbjerg er baseret på træpiller, som ikke bidrager til CO2- emissionen i opgørelsen. På grund af indretningen af CO2-kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Vissenbjerg, vil flytningen af produktion fra Vissenbjerg til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO2- emissionen, idet mængden af CO2-kvoter ikke ændres. Ud fra denne kvotebetragtning, vil CO2-emissionen i projektforslaget kun udgøres af emissionen fra den fortsatte spidsog reservelast produktion på værket i Vissenbjerg. Idet denne overvejende vil være baseret på træpiller, vil der reelt ske et fald i CO2-emissionen svarende til hele CO2- emissionen i referencen. Brugerøkonomi Projektforslaget viser, at der er en besparelse for forbrugerne ved gennemførelse af projektet. I projektforslaget er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 15 af 23

16 nyere parcelhus på 150 m2, med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på kwh. For eksemplet er der en årlig besparelse på 3611 kr. Projektgodkendelse Kommunen kan alene godkende projekter, der ud fra en konkret vurdering af det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Projektgodkendelsen skal ske på baggrund af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige analyser af projektet. I de samfundsøkonomiske beregninger efter Energistyrelsens gældende vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet er de mest betydende energimæssige og miljømæssige fordele/ulemper indregnet. Det betyder, at resultatet af den samfundsøkonomiske analyse omfatter en samlet vurdering af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse. Projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgrænsningen, da områdeafgrænsningen ikke påvirkes af placeringen af transmissionsnet. Etablering af en transmissionsledning til et eksisterende produktionsanlæg betragtes ikke som etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg, hvis det eksisterende produktionsanlægs kapacitet ikke udvides. Hvis projektet således går ud på at udnytte kapacitet fra et eksisterende produktionsanlæg via en transmissionsledning, og dette anlægs kapacitet ikke udvides, skal projektet godkendes efter 10 og ikke efter 17 (vedr. brændselsvalg). Processen er, at projektforslaget skal sendes i 4 ugers høring hos berørte parter, herunder Nature Energy NGF. Herefter kan projektforslaget behandles endeligt på baggrund af indkomne bemærkninger og høringssvar. I det omfang det findes nødvendigt, belyses og udbygges projektet yderligere. Herefter sendes projektet igen til politisk behandling og til endelig behandling i Byrådet, gennem Miljø- og Teknikudvalget. Lovgrundlag: Varmeforsyningsloven, Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011, med senere ændringer samt Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) Beslutningskompetence: Miljø og Teknikudvalget Bilag: Projektforslag Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget vedtog at projektforslag vedrørende forbindelsesledning til Vissenbjerg sendes i 4 ugers høring blandt berørte parter. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 16 af 23

17 10. 15/5284 Godkendelse af regulativ for Skallebølle Vandværk Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at regulativet for Skallebølle vandværk godkendes. Beslutningstema: Udvalget skal tage stilling til om man kan anbefale Byrådet at godkende regulativet. Sagsfremstilling: Skallebølle Vandværk anmoder om Assens Byråds godkendelse af et nyt regulativ. Det nye regulativ er udarbejdet ud fra Standardregulativ fra Foreningen af Vandværker i Danmark(FVD) med følgende ændringer: -Punkt 2.5 om forbrugerrepræsentation i vandselskaber er udeladt. -Punkt 9.3. Placering af måler i brønd er krævet. -Punkt 9.16 er tilpasset digital aflæsning. -Punkt er udeladt på grund af ovenstående. Regulativet er udfærdiget efter 55 Vandforsyningsloven. Bemærkninger: I Vandforsyningslovens 55 står blandt andet: For et alment vandværk skal der udfærdiges at regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles med vandmålere, og om grundejerens forpligtelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen. Det foreslåede regulativ er i overensstemmelse med Vandforsyningsloven. Efter Vandforsyningsloven skal regulativet udarbejdes af vandværket og godkendes af Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 med senere ændringer(vandforsyningsloven). Økonomi: Ingen. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Regulativ 2015.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller at Regulativet for Skallebølle Vandværk godkendes /28889 "Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturisme ved Helnæs Bugt" Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 17 af 23

18 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at status for projekt Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturismen ved Helnæs Bugt drøftes budgettet for de resterende midler godkendes projektet præsenteres på et borgermøde i sommeren Beslutningstema: Status for projektet tages til efterretning og budgettet godkendes. Sagsfremstilling: I budget 2014 afsatte byrådet kr. i 2014 og kr. i 2015 til en Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturismen ved Helnæs Bugt. Baggrund Forud for Byrådets beslutning ligger; Udviklingsrådets Strategi for Lystfiskerturisme i Assens Kommune (2011). Assens Kommunes Natur og Friluftstrategi (2013). I november 2013 godkender Miljø- og Teknikudvalget ideoplægget med tre faser. Den første fase omfatter dialogmøder med udvalgte interessenter, kortlægning af eksisterende faciliteter, samt efterfølgende udarbejdelse af detaljeret projektplan. I oktober 2014 godkender Miljø- og Teknikudvalget projektplanen, som indeholder forslag til etablering af faciliteter, en informations-/formidlingsindsats, samt fundraising til større projekter, såsom stenrev og kanal. Siden er der, i forbindelse med projektet, bl.a i samarbejde med Udvikling Fyn, afholdt en workshop med deltagelse af interessenter, som har tilknytning til lystfiskerturismen ved Helnæs Bugt. Workshoppen gav øget indsigt, samt netværk mellem aktørerne og der kom et input til kommunens formidling på området. Projektet præsenteres i februar 2015 på et borgermøde, arrangeret af Helnæs Beboerforening og udvalget har sendt en henvendelse til Fødevareministeren, primært med henblik på at sikre at Helnæs området, er i ministeriets tanker i forbindelse med ministerens Vision for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri og dertil afledte handleplaner. Status på projekt Den godkendte projektplan (oktober 2014) danner rammen for administrationens videre arbejde med projektet. I bilag 1, ses en oversigt for det udførte arbejde samt planen for I 2014 og starten af 2015 er der brugt mange ressourcer på produktudvikling, interessent undersøgelser, indhentning af tilbud og indkøb af faciliteter, samt etableringstilladelser fra andre myndigheder. Der er gennemført dialogmøder og en workshop, der er opsat Havørred Fyn informationsskilte og etableret en offentlig parkeringsplads ved Helnæs Mølle. Planer for 2015 I 2015 opsættes informationstavler ved Agernæs Havn og Bobakker, som informerer om naturen, lystfiskerfaciliteter, overnatning- og spisemuligheder. Yderligere markeres lystfiskerområdet ved adgangsvejen til Helnæs (f.eks. stenskulptur og røg/rygeovn ved Agernæs Havn). Der gennemføres flere guidede ture henover sommeren, der opsættes Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 18 af 23

19 shelter og laves bålplads ved Nabben Havn. Det planlagte shelter ved Skovkrogen er ikke muligt med den nuværende lokalplan. Vi vil derfor undersøge en alternativ placering. Der forventes afholdt et borgermøde i sommeren 2015 hvor flere forskellige tiltag drøftes. Blandt andet forventer vi at præsentere borgerne for placeringerne af de 10 indkøbte bænke (kaffepletter), indhold til Helnæs App, samt placering af parkeringsplads nord for dæmningen. Forbedring af den mangelfulde adgang til Klinteskoven vil vi også gerne drøfte med borgerne. Økonomiske støttemuligheder til finansiering af stenrev og kanal undersøges i løbet af sommeren Der planlægges at inddrage en professionel fundraiser med henblik på at afprøve potentialet i denne metode. Status på økonomi I 2014 blev der brugt i alt kr. Der er indkøbt faciliteter for kr., såsom shelters, bålpladser, bålriste, bænke og diverse. Derudover er der brugt kr på en biologisk gennemgang af Haarby Å til forbedring af ørredernes gydemuligheder, samt kr. til projektudvikling/styring. Gennemgangen af Haarby Å, vil give en liste over skuffeprojekter som efterfølgende kan realiseres i løbet af de næste par år i takt med at der skaffes ressourcer til opgaven, Havørred Fyn ventes at kunne bidrage til denne del. Overført fra 2014 til 2015: kr. Budget for 2015: kr. Økonomi: Projektet har et budget på kr. i 2014 og kr. i Der er overført kr. fra 2014, hvilket givet et samlet budget på kr. i Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Bilag 1 til dagsordenpkt (status) Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget drøftede status for projekt Særlig indsats for lystfiskere og lystfiskerturismen ved Helnæs Bugt, og budgettet for de resterende midler blev godkendt. Udvalget bemærker, at projektet ikke omfatter regulering af garnfiskeri. Projektet præsenteres på et borgermøde i sommeren /1343 Politisk repræsentation i Grønt Råd Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 19 af 23

20 Det tages stilling til om der ønskes byrådsmedlemmer i Grønt Råd og der udpeges evt. det ønskede antal byrådsmedlemmer, og at den tilrettede forretningsorden godkendes. Beslutningstema: Byrådet bedes tage stilling til evt. repræsentation i Grønt Råd samt godkende den tilrettede forretningsorden. Sagsfremstilling: Grønt Råd har siden oprettelsen i 2008 bestået af en række udpegede medlemmer fra organisationer, der beskæftiger sig med emner relateret til natur- og miljøområdet. Jf. gældende forretningsordenen for Grønt Råd afholdes der minimum 2 årlige møder reelt afholdes der ca. 4 årlige møder. Medlemmerne af Grønt Råd kan sætte emner på dagsorden forud for de enkelte møder samt give udtryk for forskellige holdninger og input til de emner, der drøftes på møderne. Ud over natur- og miljømæssige emner drøftes også plan- og friluftsrelaterede emner. Forud for møderne sendes der en opfordring til medlemmerne om at komme med punkter til dagsorden. På den måde har alle medlemmer mulighed for at være medbestemmende på aktuelle emner der drøftes. Under de sidste to møder i Grønt Råd er det drøftet om der fremadrettet bør være politikere repræsenteret i Grønt Råd. På mødet den 4. marts 2015 blev det besluttet, at rådet ønsker, at der udpeges to medlemmer til at repræsentere det politiske niveau i Grønt Råd. Politikere udpeges af Byrådet for en valgperiode. Dette kræver en ændring af forretningsordenen, således at det kommer til at fremgå at denne, at de udpegede politikere repræsenteres i Grønt Råd. Den tilrettede forretningsorden er vedhæftet som bilag. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Forretningsorden for Grønt Råd politisk repræsentation.docx Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Hans Bjergegaard (O) og Leif Rothe Rasmussen (A) tiltræder Grønt Råd og at den tilrettede forretningsorden godkendes /8281 Kyststi - Etablering af kystnær sti langs Helnæsbugten (Lukket sag) Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 20 af 23

21 14. 12/26975 Projekter i Natur- og Friluftsstrategi som prioriteres i 2015 (Lukket sag) /7608 Udmøntning af anlægsbudget vandløbsområdet 2015 (Lukket sag) /33104 Ansøgning om fornyelse af tilladelser til taxikørsel (Lukket sag) 17. Orientering Sagsfremstilling: 1) Vedr. lokal hastighedsbegrænsning på Landevejen mellem Haarby og Jordløse. Politiet har truffet afgørelse i sagen vedr. lokal hastighedsbegrænsning mellem Haarby og Jordløse, hvor hastighedsbegrænsningen er blevet sat til 70 km/t. Se vedhæftede bilag. 2) Klage over afgørelse efter Planlovens 35. Landzonetilladelse til opførelse af mobilantenneanlæg på Bankevejen 38, 5560 Aarup. Tilladelsen er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. 3) Pilotprojekt vedr. forskønnelse af Assens Kommunes rundkørsler. På udvalgsmødet d. 12. august 2014 godkendte Miljø- og Teknikudvalget igangsætning af et pilotprojekt om forskønnelse af Assens Kommunes rundkørsler i samarbejde med en virksomhed se bilag. 4) Forbrændingssamarbejdet Energitilsynets afgørelse se bilag. 5) Henvendelse fra Peter Lützen (campingpladsejer) vedrørende tilladelse til vintercamping på Løgismosestrand Camping se bilag. 6) Indvielser med mere: Lørdag den 2. maj 2015 kl indvies en markeret mountainbike rute i Assens. Udvalget vil modtage en invitation til arrangementet. Lørdag den 20. juni 2015 optages Assens Kommunes 4 bjerg i Bestig Bjerge. Udvalget vil modtage en invitation til arrangementet. 7) Invitation fra Centrovice til møde om vandområdeplaner den 24. april Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 21 af 23

22 Bilag: Pkt. 1 - Afgørelse vedr. lokal hastighedsbegrænsning Landevejen Haarby Pkt. 3 - Orientering om pilotprojekt vedr. forskønnelse af rundkørsler - MTU april 2015 Pkt. 4 - Forbrændingssamarbejdet Energitilsynets udkast til afgørelse Pkt. 5 - Mail fra Peter Lützen Pkt. 7 - Invitation til møde om vandområdeplaner Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget tog orienteringen til efterretning med følgende tilføjelse: - Næste udvalgsmøde, den 5. maj 2015, begynder kl med henblik temagennemgang og rundvisning. Program udsendes sammen med dagsordenen. Høringssvar for nyt jernbanespor over Vestfyn er offentliggjort 18. Eventuelt Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Henvendelse fra Rørup Sogneforening vedr. cykelsti. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 22 af 23

23 Underskriftsside Hans Bjergegaard Leif Rothe Rasmussen Henrik Mott Frandsen Ole Knudsen Rie Nielsen Arno Termansen Poul Poulsen Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 14. april Kl. 14:00 Assens Kommune, 23 af 23

24 Bilag: 2.1. Kend din kommune - bilag ajourført Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 14. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81813/15

25 Kend din kommune Assens

26 Kend din kommune Assens I forbindelse med fagudvalgenes evaluering af budgetprocessen i 2014 blev der fremsat ønske om, at have en mere politisk rettet drøftelse af budgettet i forbindelse med opstarten af budgetprocessen i De enkelte fagudvalg gav udtryk for, at det kunne være en forbedring af processen, hvis der blev lagt tid ind til at drøfte visioner, pejlinger og eventuelle indsatsområder. Disse drøftelser kan så danne ramme og baggrund for, at første budgetseminar i juni måned, bliver et seminar der tager afsæt i en politisk ramme i stedet for at gennemgå dele af totaløkonomien, som der på dette tidspunkt stadig vil være stor usikkerhed omkring. Dette ønske er efterkommet i den proces, som vi nu tager fat på til budgetlægningen for budget Inspireret af KL s materiale Kend din kommune, som blev udleveret på Kommunal Økonomisk forum (KØF) i januar måned, og som findes digitalt på KL s hjemmeside, har vi udarbejdet med et inspirationskatalog med udgangspunkt i Assens Kommune. I inspirationskataloget Kend din kommune har de enkelte fagområder udvalgt centrale overskrifter med tilhørende grafer og nøgletal som er sammenlignet med kommunerne: Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Skive samt regions- og landsgennemsnit. Sammenligningskommunerne er udvalgt med afsæt i ECO nøgletallene samt FLIS rapporterne. Det har ikke været muligt, at skabe et fuldstændigt ensartet materiale, så der er områder, der er belyst med egne udtræk og sammenligninger, nødvendigvis ikke med andre kommuner, men f.eks. udvikling over en årrække. De nøgletal som skiller sig ud fra KØF materialet, vil være beskrevet i forbindelse med illustrationerne. Materialet Kend din kommune indeholder også information om opmærksomhedspunkter som eksempelvis kan være gentagne over-/underskud samt opfølgning på tidligere besluttede effektiviseringsblokke. Slutteligt er der i materialet inspiration til emner som kan drøftes, eksempelvis i forhold til en ønsket omprioritering mellem områder. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for fagudvalgene og de politiske grupper, derfor får alle sendt hele materialet. Det er ikke et udtømmende materiale, hvorfor nye emner eller idéer som ikke indgår, frit kan medtages i de politiske drøftelser, som skal foregå de kommende måneder.

27 Kend din kommune Assens Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 1 Innovations- og Medborgskabsudvalget 3 Miljø- og Teknikudvalget 7 Børne- og uddannelsesudvalget 10 Kultur- og Fritidsudvalget 28 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 31 Social- og Sundhedsudvalget 37 Opmærksomhedspunkter 49 Emner til drøftelse 57

28 Kend din kommune - Økonomiudvalget Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, 2013 Årsværk _ * 18,0 * 16,0 * 14,0 * 12,0 * 10,0 * 8,0 * 6,0 * 4,0 * 2,0 * -??_ Kilde: KØF nøgletal Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Hvor meget administrativt personale har vi? Assens kommune har 13,6 årsværk pr indbyggere til ledelse og adm. og ligger som nr. 9 af landets kommuner i Data Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk), baseret på særudtræk fra Kommunernes Løndatakontor, og er afgrænset til Overenskomstansatte tjenestemænd og ansatte i fleksjob (½vægt). Opgørelsen er baseret på 2013 tal, hvor det er første gang at sammenligningen omfatter alt administrativt personale - d.v.s. inkl. Administrations- og ledelsestid på det decentrale område. I 2013 blev reglerne omkring kontering ændret således at administrativ-ledelsestid konteres særskilt på hele det decentrale område. Tidligere anvendt nøgletal 2012 fra KORA og som blev fremlagt i økonomiudvalget d. 21. august 2013 placerede Assens kommune som nr. 6 af landets Kommuner med 12,94 årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere. 1

29 Kend din kommune - Økonomiudvalget Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) (pct.) Pct. _ * 27,0 * 26,0 * 25,0 * 24,0 * 23,0 * 22,0 * 21,0_ Assens Kilde: KØF nøgletal 2013 Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Hvor meget konkurrenceudsætter vi? Assens kommune ligger som nr. 67 af landets kommuner Hvorfor er det interessant? Konkurrence og udbud er redskaber i den kommunale værktøjskasse til at sikre udvikling og fornyelse. Det kan hjælpe kommunerne til at højne kvaliteten samt sikre effektiv ressourceanvendelse. Konkurrenceudsættelse er derfor en stadig mere etableret samarbejdsform på flere kommunale opgaveområder. Specielt på det kommunalt tekniske område har kommunerne gennem flere år udbudt opgaver og har herigennem opbygget værdifulde samarbejder med eksterne leverandører. En erfaring, som kommunen kan benytte sig af, når kommunernes velfærdsopgaver i stigende grad konkurrenceudsættes. Assens byråd har den 20. marts 2013 vedtaget en indkøbspolitik. Der er ikke i indkøbspolitikken formuleret en strategi for konkurrenceudsættelse. Sygefravær: Der henvises til Assens kommunes opgørelse vedr. sygefravær 2014 som blev behandlet den 25. februar 2015 i byrådet. 2

30 Kend din kommune - Økonomiudvalget / Innovations- og Medborgerskabsudvalget Borgere i Assens Kommune, der har fået en Digital Post-fritagelse (%) Assens Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnit Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Antal borgere, som automatisk er tilmeldt Digital Post d og som endnu ikke har logget sig på deres digitale postkasse. Borgere der ikke har læst Digital Post i alt 752 Heraf : Førtidspensionister 3 Kontanthjælpemodtager 37 Ikke vestlig baggrund 18 Under uddannelse: 568 Folkeskole/grundskole Gymnasiale og erhvervsuddannelser 47 Videregående uddannelser 7 Andre borgergrupper 72 Kilde: opgørelse fra Digitaliseringsstyrelse Som det fremgår af ovenstående tabeller er 11,7 procent af borgerne i Assens Kommune fritaget for Digital Post. Det fremgår endvidere, at der er 752 borgere, der er tilmeldt Digital Post, som endnu ikke har læst deres post. Det kan give anledning til at undersøge, hvordan gruppen af borgere, der ikke læser den digitale post kan minimeres. Det er værd at bemærke, at det især er de unge borgere, der ikke har læst deres digitale post. 3

31 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget Aktivt medborgerskab: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Benchmarking over puljer/midler til understøttelse af nærdemokrati, lokalsamfundsarbejde, aktivt medborgerskab, landdistriktsudvikling, borgerbudgetter, økonomisk støtte til lokalråd, frivillighed (ej 18) m.v. Det skal pointeres, at en fuldstændig sammenlignelig benchmarking af et sådant område kan være vanskelig, da kommunerne benytter forskellige betegnelser/forståelser af området. I denne benchmarkingen er hhv. Vordingborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Hedensted Kommune benyttet som sammenligningsgrundlag med Assens Kommune. Beløb pr. indbygger Faaborg-Midtfyn Kommune Assens Kommune Vordingborg Kommune Hedensted Kommune Beløb pr. indbygger 4

32 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget IT og benchmark Innovations- og Medborgerskabsudvalget Udgifterne til IT er ikke umiddelbart sammenlignelige i statistikudtræk, idet der er stor forskellighed på budgettering. Nogle kommuner budgetterer IT-udgifter centralt, mens andre kommuner budgetterer decentralt. Assens Kommune har indgået i en afgrænset benchmark-undersøgelse på IT-området sammen med 11 andre kommuner. Resultaterne af undersøgelsen forventes færdig i juni I stedet for indgår følgende baggrundsvidne. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi indeholder 32 projekter fordelt på det kommunale område. De økonomiske forventninger til strategien er på nationalt plan 2 mia. kr. og Assens Kommunes andel er ca. 15 mio. kr. Stigende IT-udgifter Årlige IT driftsudgifter i kr Regnskab2012 Regnskab2013 Regnskab2014 Budget 2015 Som følge af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og Assens Kommunes egne initiativer, har udgifterne til indkøb og drift af IT-området været stigende i perioden Effekterne af IT-investeringerne realiseres på de enkelte fagområder. Forventningerne til digitaliseringsinitiativerne stiller endvidere nye krav til hardware som fx servere, pc er og tablets. 5

33 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget Innovations- og Medborgerskabsudvalget Det fremtidige På nuværende tidspunkt arbejder KL og Digitaliseringsstyrelsen på henholdsvis en ny fælleskommunal og en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Hvis forventningerne er tilsvarende de nuværende strategier, vil det stadigt kræve investeringer på IT-området som følge af den øgede digitalisering. KOMBIT er kommunernes fælles IT-selskab, som i øjeblikket hjælper kommunerne gennem monopolbrud på en række IT-systemer. Medio 2015 forventer KOMBIT at kunne melde ud, hvor meget de økonomiske besparelser vil være på. Monopolbruddet skal frigøre kommunerne fra det monopol, der hidtil har været på en række IT-systemer. KOMBIT, kommunernes fælles IT-selskab, har kørt udbuddet på systemerne i monopolbruddet, som er kontanthjælpssystemet, sygedagpengesystemet og personoverblik (SAPA). Der er nu udvalgt forskellige leverandører, som skal udvikle systemerne. Gevinsterne ved monopolbruddet skal fremkomme af øget digitalisering på områderne samt lavere samlede IT-udgifter. Medio 2015 forventer KOMBIT at kunne melde ud, hvor meget de økonomiske besparelser vil være på. 6

34 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Vedligeholdelse af kommunale bygninger kr. pr. indb Drift Assens 57 Faaborg-Midtfyn 111 Svendborg 42 Skive 201 Hele landet 144 Region Syddanmark 82 Benchmark tager ikke højde for udgiften pr. m2 til bygningsvedligeholdelse. Assens Kommune ligger på 48 kr. pr. m2 (bruttoetageareal), som er under landsgennemsnittet (110 kr. pr. m2) ifølge V & S Prisdatas standard beregning. Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage, 2014 Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage, 2014 Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Sagsbehandlingstiderne viser den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Opgørelsen stammer fra Energistyrelsens hjemmeside Vedligeholdelse af kommunale bygninger pr. indb Assens Assens Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Svendborg Svendborg Skive Hele landet Skive Region Syddarmark Hele landet 7

35 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Assens Kommunes reelle byggesagsbehandlingstid er dog langt mindre end Energistyrelsens tal. En typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. enfamiliehuse er på omkring 5 hverdage, og en typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. erhvervsbyggeri er på omkring 10 hverdage fra kommunen har modtaget fyldestgørende materiale til der gives en byggetilladelse. Vejvedligeholdelse kr. pr. indb Assens 710 Faaborg-Midtfyn 570 Svendborg 522 Skive 692 Hele landet 555 Region Syddanmark 648 Dette er de disponible nøgletal; hvad der er afsat til vejvedligeholdelse pr. indbygger. Tallet siger ikke om den gennerelle tilstand af vejkapitalen eller udstrækning og belastning af strækningerne Assens Vejvedligeholdelse pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Længden af offentlige veje - km pr Region Syddarmark Længden af offentlige veje - km pr. 1. januar 2014 Assens 964 Faaborg-Midtfyn Svendborg 840 Skive 953 Hele landet Region Syddanmark Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive 8

36 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Kollektiv trafik inkl. teletaxa kr. pr. indb Assens 734 Faaborg-Midtfyn 673 Svendborg 618 Skive 653 Hele landet 572 Region Syddanmark Assens Kollektiv trafik pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Region Syddarmark Miljø og natur Der er ikke i denne første version af kend din kommune indarbejdet tal fra Miljø og Naturområdet, idet de tilgængelige nøgletal opgjort per indbygger ikke giver mening i denne sammenhæng. Evt. nøgletal bør relaterer sig til f.eks. km vandløb, kommunens samlede areal, antal virksomheder etc. 9

37 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Udsatte børn og unge Udgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til udsatte børn og unge pr årig for Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til udsatte børn og unge omfatter anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Grafen viser, at Assens Kommune ligger med et højere udgifts niveau pr årig end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 10

38 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Andel af samlede udgifter til udsatte børn og unge 0-22 årige, som blev anvendt til forebyggende foranstaltninger i 2013 Pct. Assens 26,0 Faaborg-Midtfyn 37,3 Skive 30,9 Svendborg 31,9 Region Syddanmark 30,2 Hele landet 32,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel af udgifter til forebyggende foranstlatninger 37,3 30,9 31,9 32,0 30,2 26,0 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Forebyggende foranstaltninger omfatter aflastning, kontaktpersoner, støtteperson til forældremyndighedens indehaver, børnehuse, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, anden hjælp og økonomisk støtte. Grafen viser, at Assens Kommune anvender en lavere andel af de samlede udgifter til udsatte børn og unge til forebyggende foranstaltninger end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. De to næste grafer viser den beløbsmæssige fordeling mellem anbringelser og forbyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge pr årig. 11

39 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Anbringelsesudgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Assens Anbringelsesudgifter pr årig Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til forebyggelse for udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Assens Udgifter til forebyggelse pr årig Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet

40 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge 0-22 årige i 2014 Pct. Assens 75,8 Faaborg-Midtfyn 58,3 Svendborg 61,9 Skive 64,2 Region Syddanmark 46,1 Hele landet 48,3 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel af anbragte børn i plejefamilier 75,8 61,9 64,2 58,3 46,1 48,3 Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter til plejefamilier er gennemsnitligt lavere end udgifter til opholdssteder og døgninstitutioner. Grafen viser, at Assens Kommune oftere anvender plejefamilier som anbringelse fremfor opholdssteder og døgninstitutioner end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 13

41 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Udgifter pr. anbringelse af udsatte børn og unge 0-22 årig i 2014 Kr. pr. anbringelse Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter pr. anbringelse Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter til anbringelser omfatter plejefamilier, opholdssteder, eget værelse og døgninstitutioner. Grafen viser, at Assens Kommune oftere anvender plejefamilier som anbringelse fremfor opholdssteder og døgninstitutioner end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 14

42 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Ungeenheden Nedenstående grafer er udregnet som index-tal, hvilket vil sige at den procentvise udvikling i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere med udgangspunkt i januar Der sammenlignes her med klyngen, som omfatter følgende kommuner: Billund, Frederikssund, Furesø, Greve, Hillerød, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Middelfart, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Silkeborg, Stevns, Syddjurs og Vallensbæk Åbenlyst uddannelsesparate 40 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af åbenlyst uddannelsesparate på månedsbasis for Åbenlyse uddannelsesparate vurderes at kunne påbegynde en uddannelse med det samme og gennemføre den på ordinære vilkår, uden at have behov for støtte eller en indsats. 15

43 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Uddannelsesparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af uddannelsesparate på månedsbasis for Uddannelsesparate vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår, hvis den rette indsats gives af kommunen. 16

44 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Aktivitetsparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af aktivitetsparate på månedsbasis for Aktivitetsparate vurderes til ikke at kunne påbegynde en uddannelse inden for 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår. Der vil være behov for støtte og indsatser i længere tid end 1 år inden at borgen kan blive uddannelsesparat. 17

45 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Fordeling af elever Diagrammet viser fordelingen af elever i Assens kommune, med udgangspunkt i hvilken type skole eleverne går i. Kilde: FLIS, 2014 data 18

46 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Beløb pr. elev Diagrammet viser samlede udgifter på folkeskoleområdet fordelt pr. elev i klasse. Beløbet pr. elev indeholder: - Ledelse og administration af skolen - Lærerlønninger - Materialer, bøger, inventar - El, vand, varme, drift og vedligehold af skolen Kilde: FLIS, 2014 data 19

47 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Inklusionsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Inklusionsprocent 96% 94% 93% 96% 95% Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Inklusionsprocent - Der er en målsætning om, at 96% af eleverne i 2015 skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Kilde: FLIS, 2014 data 20

48 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Karaktergennemsnit i 9. klasse 8,0 7,0 6,0 6,7 7,0 6,6 6,6 6,3 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Gennemsnitlige afgangskarakterer for 9. klasse i kommunernes folkeskoler, for skoleåret 2013/14. Karaktererne er et øjebliksbillede af den enkelte årgang og derfor ikke et statisk udtryk for niveauet Kilde: KØF, Kend din kommune

49 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole kompetencedækning. % Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Kompetence dækning for skoleåret 2013/14. I 2016 er målet at 85 % af eleverne bliver undervist af pædagogisk personale der har dokumenterede undervisningskompetencer. I 2018 er målet 90 %. Assens kommune har valgt at alle lærere skal opfylde de centrale kompetencekrav i Kilde: KØF Kend din kommune. Kompetence dækning 2013/14 22

50 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole SFO-beløb pr. barn Heldagsplads. kr/år Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Diagrammet viser samlede beløb pr. barn i SFO en for en heldagsplads. Beløbet dækker over Ledelse og administration Pædagog/medhjælper lønninger Materialer, legetøj inventar Kilde: Oplyst af de enkelte kommuner, for

51 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Fordeling af børn. Privat vuggestue 116 Dagpleje 411 Andet privat pasning børnehave 1 Privat børnehave 340 Andet privat pasning vuggestue 74 Børnehave Diagrammet viser fordelingen af børn i 0-6 års alderen i Assens kommune, med udgangspunkt i hvilke dagtilbud børnene er indskrevet i. Privat pasning dækker over privatpersoner, der har nedsat sig i private pasningstilbud. Vuggestue 154 Kilde: Budget

52 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Pris pr. barn. Bruttodriftsudgifter pr. barn indeholder: Ledelse og administration Pædagog/medhj ælper lønninger Inklusionsmidler Materialer, legetøj inventar Uddannelse El, vand, varme, drift og vedligehold af institutioner Kilde: Budget

53 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Størrelse på integrerede institutioner. Antal børn Antal indskrevne 0-5 årige pr. Institution Assens Fåborg Midtfyn Svendborg Skive Gennemsnitlig størrelse på de integrerede institutioner. En integreret institution, er en institution der både har vuggestue og børnehave Kilde: KØF 2015 Kend din kommune 26

54 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Andel af uddannet pædagogisk personale. 80% 60% 40% 20% 68% Andel af pædagoguddannet personale 60% 63% 67% Personalet i dagtilbud består af: Pædagoger Medhjælpere PAU- og pædagogstuderende Fleksjobbere og jobtilskud 0% Assens Fåborg Midtfyn Svendborg Skive Kilde: KØF 2015 Kend din kommune 27

55 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Udgifter til folkebiblioteker kr. pr. indb Assens 373 Faaborg-Midtfyn 391 Svendborg 445 Skive 362 Hele landet Assens Udgifter til folkebiblioteker pr. indb Faaborg-Midtf... Svendborg Skive Hele landet Assens Biblioteker har 6 filialer og er åbne, selvbetjente biblioteker, hvor borgere over 14 år hver dag selv kan lukke sig ind uden for betjent åbningstid i tidsrummet kl Oversigt over antal timer med/uden betjening: Bibliotek/timer Antal afd. Timer med betjening Timer uden betjening - åbent bibliotek Timer i alt Assens Fåborg-Midtfyn Skive 1 + bogbus (variabel) + bogbus 33, dage 12, ,95 uspecificeret med Mobillen Svendborg

56 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Biblioteksudlån antal pr. indb Assens 8,4 Faaborg-Midtfyn 10,7 Svendborg 14,4 Skive 9,2 Hele landet 11,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Assens Biblioteksudlån pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Biblioteksudlån omfatter bøger, film, spil, og musik og andre typer materialer. Udgifter til kultur kr. pr. indb Assens 448 Faaborg-Midtfyn 400 Svendborg 634 Skive 705 Hele landet Assens Udgifter til kultur pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Bruttoudgifter pr. indbygger til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. 29

57 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Udgifter til sport og fritid kr. pr. indb Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Udgifter til sport og fritid pr. indb Assens Faaborg-M... Svendborg Skive Hele landet Bruttodriftsudgifter pr. indbygger til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed. 30

58 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Den politiske aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet som blev indgået 2. februar betyder, at kommunerne via medfinansiering gøres økonomisk medansvarlige for udgifterne på beskæftigelsesområdet. Udgiftsdelingen mellem kommuner og staten giver på den måde kommunerne et økonomisk incitament til at løse kerneopgaven nemlig at sørge for, at flest muligt kommer i job eller uddannelse. Gode resultater af beskæftigelsesindsatsen er derfor den bedste vej til at sikre en god økonomi på området. Fra 1. januar 2016 gøres refusionen uafhængig af indsatsen, og refusionen vil i stedet afhænge af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid borgeren samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til overførselsindkomsterne og jo stærkere er kommunens tilskyndelse til at få borgeren i arbejde. I oplægget til de nye refusionsregler arbejdes der med en 4-trins refusionstrappe, hvor staten dækker mellem 80 og 20 pct. af kommunens udgifter til forsørgelse afhængigt af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Refusionssatsen er høj på 1. refusionstrappetrin, fordi det ikke er let at forhindre, at en borger bliver ledig. Til gengæld kan kommunerne bedre påvirke, hvor lang tid en borger står uden for arbejdsmarkedet. Derfor lægges der med de faldende refusionssatser og afgrænsningen af de enkelte trappetrin et større økonomisk ansvar over på kommunerne. I det følgende har vi med udgangspunkt i refusionsreformen valgt at se på sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse. For sygedagpenge har vi valgt at se på, hvordan forløbene fordeler sig på varighed i forhold til den nye refusionstrappe, samt hvor stor en del af sygedagpengemodtagerne, der er i beskæftigelse et år efter afsluttet sygedagpengeforløb. For kontanthjælp og ledighedsydelse har vi ligeledes valgt at se på, hvordan forløbene fordeler sig på varighed ift. refusionstrappen, samt hvor stor en del kontanthjælpsmodtagerne udgør af den samlede arbejdsstyrke. Vi har lavet en oversigt over hvor stor en del ressourceforløbene udgør af den samlede arbejdsstyrke. Det er ikke relevant at se på deres varighed i forhold til refusionsreformen, da forløbene har en varighed på mellem 1 og 5 år. Dvs. at refusionssatsen vil være på 20%. Til sidst har vi valgt at se på, hvor stor en del af de arbejdsløse, der udgøres af langtidsledige. Samtlige data i det følgende er trukket via jobindsats.dk 31

59 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Man kan få sygedagpenge, når man er uarbejdsdygtig på grund af ens egen sygdom, hvis man har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed på ydelsen 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Hvor mange er i beskæftigelse 12 mdr. efter afsluttet sygedagpengeforløb Assens i pct. 53,0 Faaborg-Midtfyn 50,6 Skive 50,6 Svendborg 49,9 Region Syddanmark 51,2 Hele landet 52,4 Figuren med den relative fordeling af sygedagpengeforløb viser, at der ikke er stor spredning mellem sammenligningskommunerne. Hvis man ser på, hvor mange der er i beskæftigelse 12 mdr. efter afsluttet sygedagpengeforløb, ligger Assens Kommune lidt bedre end landsgennemsnittet og noget bedre end sammenligningskommunerne. 32

60 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Kontanthjælp Procentfordeling af kontanthjælpsforløb i nov 2014 Kontanthjælpsmodtagere i 2014 (bruttoledighed) Antal fuldtidspersoner Assens 667 Faaborg-Midtfyn 680 Skive 496 Svendborg 993 Region Syddanmark Hele landet % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0,10 5% 6% 7% 3% 5% 26% 24% 0,25 25% 20% 20% 18% 0,19 18% 14% 14% 15% 63% 60% 57% 50% 50% 0,46 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet 0% 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger I forhold til Faaborg-Midtfyn og Skive kommuner har Assens Kommune en lidt højere andel af kontanthjælpsmodtagere i pct. af den samlede arbejdsstyrke, men ligger samtidig under landsgennemsnittet. 33

61 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ledighedsydelse Ledighedsydelse gives til de personer, som er visiteret til et fleksjob og er ledige Ledighedsydelse antal fuldtidspersoner i 2014 Procentfordeling af ledighedsydelse i nov 2014 Antal fuldtidspersoner i 2014 Assens 155 Faaborg-Midtfyn 102 Skive 213 Svendborg 184 Region Syddanmark Hele landet % 50% 40% 30% 20% 10% 14% 11% 12% 11% 9% 5% 48% 33% 34% 33% 31% 27% 43% 41% 38% 34% 32% 28% 23% 18% 20% 17% 19% 19% Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet 0% 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger Antallet af personer på ledighedsydelse er, målt på fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken højere i Assens Kommune end i Region Syddanmark og ift. Faaborg-Midtfyn er procentdelen dobbelt så høj. En relativt stor andel af Assens Kommunes borgere på ledighedsydelse har en varighed på uger. 34

62 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ressourceforløb Ressourceforløb - antal fuldtidspersoner i 2014 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Antal fuldtidspersoner Ressourceforløbene varer mellem 1 og 5 år, og det er derfor ikke relevant at se på deres varighed i forhold til refusionsreformen. 35

63 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Langtidsledige Antal langtidsledige personer Assens Gns Faaborg-Midtfyn 312 Skive 134 Svendborg 436 Region Syddanmark Hele landet Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens Skive har et markant lavere antal langtidsledige end de øvrige kommuner. 36

64 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. pr årige Det specialiserede socialområde. Samlede udgifter til det specialiserede socialområde pr årig, regnskab 2014 (kr.) 2015-niveau. Kr./18-64 år Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS Samlede udgifter til det specialiserede socialområde pr årig, regnskab 2014 (2015-prisniveau) Det specialiserede socialområde omfatter tilbud til bl.a. voksenhandicappede, sindslidende, og socialt udsatte. Tilbuddene omfatter botilbud, aktivitetstilbud, anden støtte og hjælpemidler m.v. Grafen viser, at Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, og ligger under både Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Skive og regionsgennemsnittet. 37

65 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling pr årige R2014 (kr.) 2015-niveau Kr./18-64 år Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgifter til botilbud og socialpædagogisk bistand og behandling pr årig R2014 i 2015-niveau 6.000, , , ,0 Kilde: FLIS-tal 2014 Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling udgør en stor del af det specialiserede socialområde. Grafen viser, at Assens Kommune ligger på et højere udgiftsniveau end sammenligningskommunerne og både regions- og landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Anvendelse af 85-støtte som alternativ til botilbud - Serviceniveau på bosteder 38

66 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig R2014 (2015-niveau) Kr. Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig R2014 i 2015-niveau) Kilde: FLIS-tal 2014 Udgifter til hjælpemidler og rådgivning udgør en anden stor del af det specialiserede socialområde. Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end to af sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet, men højere end Skive og landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Brugen af velfærdsteknologi og opfølgning på effekt - Forebyggelse via APV-hjælpemidler - Rådgivningsydelser som alternativ til engangshjælpemidler, fx inkontinenstræning 39

67 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. pr. 65+ årig Ældre og omsorg. Samlede udgifter ældrepleje pr. 65+ årig R2014 (i 2015-niveau) Kr./65+ årig Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Samlede udgifter til ældrepleje pr. 65+ årig i 2014 (2015-niveau) Antallet af ældre stiger i de kommende år, og der sker store ændringer på ældreområdet de ældre bliver sundere og lever længere. Samtidig kan udviklingen i antallet af demensramte ældre også være en betydelig faktor for udgiftsudviklingen. Tabellen viser, at Assens samlet løser opgaverne vedr. ældrepleje billigere end Skive og landsgennemsnittet, men udgiften ligger over såvel regionsgennemsnittet som Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Følgende kan drøftes: - Brugen af velfærdsteknologi - Antallet af plejecenterpladser - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Har behovet for hjælp ændret sig blandt de ældre? (herunder udvikling på sundhedsområdet, tidl. udskrivninger osv.) 40

68 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Pct. Modtagere af hjemmehjælp 65+årige (pct.) R2014 Pct. Assens 12,4 Faaborg-Midtfyn 11,9 Svendborg 12,0 Skive 10,8 Region Syd 11,6 Hele landet 12,0 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 Modtagere af hjemmehjælp 65+årige (pct.) Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år. Samtidig falder antallet af hjemmehjælpsmodtagere bl.a. fordi sundhedstilstanden blandt de ældre generelt er stigende. Samtidig må der også forventes en stigning i antallet af ældre med omfattende og komplekse plejebehov. Det har betydning for, hvor stort behovet er for hjemmehjælp. Grafen viser, at Assens Kommune ligger i top blandt de sammenlignelige kommuner og over lands- og regionsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Hvordan er visitationsmønsteret i forhold til alder og antallet af timer pr. uge? - Er der borgere, som med fordel kunne tilbydes plejecenterplads? Er der ventelister? - Arbejdes der med rehabilitering? Og følges der op på effekten? 41

69 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Timer/uge Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp 65+årige R2014 Timer/uge Assens 4,4 Faaborg-Midtfyn 3,0 Svendborg 4,5 Skive 4,3 Region Syd 3,6 Hele landet 3,8 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp, 65+årige Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Grafen viser, at det visiterede timetal i Assens ligger højt i forhold til Faaborg-Midtfyn og lands- og regionsgennemsnit. Svendborg og Skive ligger over. En opgørelse af udgifter til hjemmehjælp pr. 65+årig viser, at Assens ligger i top med en udgift der er 26 % over landsgennemsnittet. Nedenstående figur viser, hvordan antallet af modtagere og sum af visiterede timer fordeler sig på 5-års-aldersgruppering. 42

70 Alder 5-års gruppering Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Alderspyramide - hjemmehjælpsmodtagere og antal timer pr. uge Kilde: Avaleo-tal for uge I venstre side ses antallet af personer, som modtager hjemmehjælp, fordelt på 5-års-aldersgruppering. Fx er der knap 300 personer mellem 80 og 85, der modtager hjemmehjælp. I højre side af figuren ses det samlede antal visiterede timer for alle hjemmehjælpsmodtagere i hver aldersgruppe. De knap 300 modtagere i aldersgruppen år er samlet visiteret til omkring timers hjemmehjælp pr. uge. Pyramiden viser, at de visiterede timer stiger endnu kraftigere med alderen end antallet af modtagere dvs. der kommer både flere modtagere, og de får i gennemsnit flere timer. En anden måde at se på området er at se på intensiteten af pleje. En opgørelse viser, at 55 borgere - svarende til 4,4 % af alle modtagere - i uge 6 var visiteret til 17+ timer, og tilsammen modtog 29 % af alle visiterede timer. 17 timer pr. uge koster lidt mere end en plejecenterplads. Omvendt var 973 borgere - eller 78 % - visiteret til 0-5 timer per uge, og modtog tilsammen blot 25 % af de visiterede timer. Følgende kan drøftes: - For modtagere med få timer: Adgangen til hjemmehjælp? Trænende hjemmepleje? Hjælpemidler? - For modtagere med mange timer: Venteliste til plejecenterplads? Motivation for at fraflytte egen bolig? 43

71 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgift til plejebolig 65+årige R2014 i 2015-niveau Kr. Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgift til plejebolig pr. 65+årig R2014 (2015-niveau) Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. 44

72 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Grafen viser, at udgifterne til plejeboliger pr. 65+årige til plejeboliger er meget lave i Assens Kommune i forhold til sammenligningskommunerne og regions- og landsgennemsnit. Udgiften i Assens ligger 26 % under landsgennemsnittet. Antallet af almene ældreboliger pr årige er følgende: - Assens Kommune: 35,9 - Region Syd: 28,4 - Landsgennemsnit: 33,9 Der er venteliste til plejeboliger i Assens Kommune: Venteliste Dec Februar 2015 Marts 2015 Somatisk plejebolig Demens plejebolig Garantiventeliste I alt Følgende kan drøftes: - Ventelister? Er kapaciteten stor nok? - Borgere på venteliste til plejecenter som henvises til midlertidigt ophold på center for rehabilitering? 45

73 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr.. Udgift til hjemmesygepleje pr. 65+årige R2014 i niveau Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgift til hjemmesygepleje pr. 65+årige R2014 i niveau) Kilde: FLIS-tal for 2014 Grafen viser, at Assens Kommune ligger på lavt udgiftsniveau i forhold til både sammenligningskommuner og regions- og landsgennemsnittet. Forskellen er dog ikke voldsom. Skive ligger meget højt. 46

74 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Antal Sundhed. Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 Antal Assens 64 Faaborg-Midtfyn 57 Svendborg 60 Skive 49 Region Syd 61 Hele landet 64 Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra KØS Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Medfinansieringsudgifterne til sundhedsvæsenet kan formentlig ikke ændres meget, men der kan være afledte effekter for hjemme- og sygeplejen i Assens Kommune.. Grafen viser, at Assens Kommune har flere forebyggelige indlæggelser end sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Er medarbejderne i ældreplejen rustet til at opspore forebyggelige indlæggelser? - Er der behov for at oprette aflastningspladser med henblik på at undgå indlæggelser? 47

75 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Antal Genindlæggelser pr udskrivninger i 2014 Antal Assens 110,0 Faaborg-Midtfyn 114,0 Svendborg 122,0 Skive 49,0 Region Syd 101,0 Hele landet 88,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Genindlæggelser pr udskrivninger i 2014 Kilde: Tabel fra KØF opgjort af Statens Seruminstitut Genindlæggelser er indlæggelser, hvor borgeren inden for 30 dage har fornyet kontakt til sygehuset. Den fornyede kontakt omhandler ikke nødvendigvis samme diagnose. Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end de andre to fynske kommuner, men højere end regions- og landsgennemsnit. Følgende kan drøftes: - Følger kommunen systematisk op på udviklingen i genindlæggelser primært med fokus på de 65+årige? - Gennemføres der opfølgende hjemmebesøg, hvor den ældre borger får besøg kort efter udskrivning fra sygehuset? - Hvilke erfaringer er der med opfølgende hjemmebesøg både i forhold til forbrug af hjemmepleje og genindlæggelser? 48

76 Opmærksomhedspunkter Økonomiudvalget: Gentagne årlige overskud - Centrale Uddannelsesmidler: Der er både i 2013 og 2014 overført beløb til Beløbet udgør kr. Overførslerne skyldes, at der i dele af 2013 og i 2014 ikke er afviklet store kompetenceudviklingsaktiviteter, men midlerne er opsparet med henblik på, at kunne understøtte forandringsprocessen Prof på Tværs med kompetenceudvikling, hvilket er i gangsat. Inden for det afsatte budget, som er på afvikles der lederudvikling, masteruddannelse, projektlederuddannelse og MED-uddannelse. Innovationspuljen er også en del af uddannelsesbudgettet. Gentagne årlige overskud - Risikostyring Der har gennem flere år været genereret store overskud vedr. Risikostyring. En del af overskuddene har været anvendt til investering af brandalarmeringsanlæg, overfaldsalarmer, tyverialarmer m.m. For budget 2015 og frem er budgettet reduceret med kr. således at det i 2015 er på i alt 6 mio. kr. Udgifter under risikostyring består af løn (2 medarbejdere), bidrag til arbejdsskadestyrelsen og udbetaling af tings og arbejdsskadeerstatninger, samt forsikrings og skadeadministration. Der opkræves præmier for bygninger, løsøre samt ansvar ved alle institutioner således at der genereres et mindre overskud. Af de 6 mio. er der afsat 3,8 mio. kr. til arbejdsskadeerstatninger. Der har ikke tidligere været udbetalt mere end 2 mio. kr. i erstatninger. Der er i likvide midler reserveret 16,4 mio. kr. i til at imødegå særlige store erstatninger. Gentagne årlige overskud - Statens Arkiver: Udgiften til Statens arkiver på er gennem 2 år overført til Beløbet er afsat til udvikling af afleveringsplatforme på vores it-systemer, så de kan levere arkivdata til Statens arkiver. Det har ikke været muligt for vores IT-leverandører at overholde denne tidsplan. Staten arkiver har udmeldt arkivtilsyn i løbet af Tidsplanen for aflevering revideres efterfølgende. 49

77 Opmærksomhedspunkter Gentagne årlige overskud - Sundhedsordning: Til 2015 er der overført kr. til sundhedsordningen. Først fra 2013 er der bl.a. investeret i en sundhedsbus, med deraf følgende driftsudgifter. Der er desuden ansat massør og fysioterapeut så der fremadrettet ikke vil være overførsler af betydning. De opsparede midler skal anvendes til sundhedsprojekter de kommende år. Opfølgning på effektiviseringsblokke: Administrative besparelser på konto 06: Udmøntning af tidligere vedtagne besparelser vedr. digitalisering Samlet besparelse Yderligere reduktion budget I alt Antal stillinger - yderligere 2,8 2,8 4,1 5, og 2015: Er udmøntet 2016: 1 stilling i By, Land og Kultur (selvbetjening)+ 3 stillinger grundet talegenkendelse 2017: 1 stilling i Borgerservice (selvbetjening) + 2 stillinger i Velfærd (selvbetjening) 2018: I alt 3 stillinger fordelt forholdsmæssigt på de administrative budgetter (øvrige egne digitaliseringstiltag) 50

78 Opmærksomhedspunkter Endnu ikke udmøntede indkøbsbesparelser: Endnu ikke udmøntet indkøbsbesparelse Udmøntet besparelse Budgetlagt indkøbsbesparelse Overført fra året før Der er vedrørende udbudsplan 2012, 2013 og 2014 udmøntet i alt kr. i indkøbsbesparelser. Udbudsplan 2014 og har givet det mindste udbytte, idet det har været vanskeligt at opnå besparelser på udbud det har det snarere handlet om at fastholde det niveau der var opnået. 51

79 Opmærksomhedspunkter Miljø- og Teknikudvalget Gentagne årlige overskud Miljø Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Miljø Der er på miljøområdet en række puljer og projekter der finansieres af statslige midler, EU midler etc. Anvendelsen af disse midler kan falde ujævnt over årene. F.eks. er indsatsplanerne finansieret af statslige DUT midler, som der skal aflægges særskilt regnskab for. Men i perioden fra 2012 til 2015 har der været sparet op på dette område, idet udarbejdelsen af planerne har ventet på den statslige kortlægning. Gentagne årlige overskud Entreprenørgården Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Entreprenørgården Entreprenørgården er et område som er styret efter hvile i sig selv princippet hvilket betyder, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Entreprenørgården har i de senere år haft et overskud som videreføres til næste regnskabsår, men midlerne anvendes ikke. 52

80 Opmærksomhedspunkter Entreprenørgården burde drives som en nulsums løsning, men dette er ikke tilfældet. Der er i 2015 et oprindeligt budget på kr. Bør timeprisen justeres eller skal budgettet tilrettes? Gentagne årlige overskud Rengøringsteamet: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Rengøringsteamet Rengøringsteamet er et område som er styret efter hvile i sig selv princippet hvilket betyder, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Rengøringsteamet har siden opstart i 2011 genereret overskud og der blev i 2014 budgetteret med en indtægt på kr. Bør timeprisen justeres eller skal budgettet tilrettes?. 53

81 Opmærksomhedspunkter Børne- og Uddannelsesudvalget Gentagne årlige overskud Tandplejen Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Tandplejen Tandplejen har haft et stort overskud de seneste tre regnskaber. Budgettet er blevet reguleret til budget 2015, men det kunne være relevant at se på, om budgettet er skåret nok til. Gentagne årlige underskud - Dagplejen: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Dagplejen Dagplejens underskud er nulstillet i regnskab 2013, og det fremgår af tallene, at der genereres et underskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Budgettet er justeret lidt til budget Underskud gennem de sidste par år, skyldes primært faldende børnetal. Hvilket medfører opsigelse af dagplejere og således: - Udbetaling fratrædelsesgodtgørelse - Udbetaling af feriepenge - Mange langtidssygemeldinger - Udfordringer med belægning ingen ønsker sit barn indskrevet hos en opsagt dagplejer 54

82 Opmærksomhedspunkter Social- og Sundhedsudvalget Gentagne årlige underskud - Assens Misbrugscenter: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Assens Misbrugscenter Misbrugscentrets underskud er nulstillet i regnskab 2013, og det fremgår af tallene, at der genereres et underskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Gentagne årlige underskud - Skovvangen, Lindebjerg, Duedalen: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Skovvangen Lindebjerg Duedalen

83 Opmærksomhedspunkter Institutionernes underskud er nulstillet over flere år (Lindebjerg og Duedalen har fået tillægsbevillinger i 2013). Der er ændret på tildelingsmodellen til budget Gentagne årlige overskud - 85 Korps Handicap: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt 85 Korps Handicap Korps Handicap s underskud er nulstillet i regnskab 2012, og det fremgår af tallene, at der herefter genereres store overskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Ældreområdet: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Ældreområdet Overført i alt Sygeplejen og aflastningens underskud er delvis nulstillet i Det samlede ændreområde genererer overskud. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. 56

84 Emner til drøftelse Økonomiudvalget: En indgang: Effektivisering på det administrative område sager pr. medarbejder, jfr. byrådets beslutning den 17. december Opgaven er under udarbejdelse og vil foreligge til 1. budgetseminar. Børne- og Uddannelsesudvalget: Sundhedsplejen: Hvor mange sundhedsplejersker er der pr. barn i AK sammenlignet med øvrige kommuner. Falder antallet af nødvendige besøg i takt med børnetallet, eller er der i gennemsnit brug for flere besøg pr. barn nu end tidligere? Demografisk udvikling: Der kan blive udfordringer med vedtagne tildelingsmodeller afhængig af demografisk udvikling. Alle børn i kommunal tandpleje 46 % af børnene benytter privatklinikker. Generel vurdering af indsatsområderne udsatte børn og unge 57

85 Emner til drøftelse Innovations- og Medborgerskabsudvalget: Digital infrastruktur En god digital infrastruktur er blevet et krav for både borgere og virksomheder, som er afhængige af at bruge internet og mobiltelefoni i deres hverdag. På mange måder kan det sammenlignes med kravet om el og vand, som i dag er en selvfølge for enhver dansker. Ligeledes er den digitale infrastruktur essentiel for både borgernes, virksomhedernes og det offentliges brug af digitale løsninger og nye digitale muligheder, som f.eks. selvbetjening, Digital Post og velfærdsteknologi. Strategier på området I december 2014 kom Regeringen med en Vækstplan for digitalisering i Danmark, hvor et af indsatsområderne er God mobilog bredbåndsdækning i hele landet. Et af initiativerne har fokus på forbedring af mobil- og bredbåndsdækningen i særligt yderområderne. Samtidig arbejdes der i Byregion Fyn med bedre mobil- og bredbåndsdækning på Fyn frem mod I Assens Kommune er Strategi for digital infrastruktur vedtaget i Byrådet i februar Strategiens vision er, at bredbånd og mobildækning skal tilbydes til gavn for både borgere, lokalsamfund og erhvervsliv og at det skal være muligt at få en tilstrækkelig dækning over alt i kommunen. Fokusområder i Assens Kommune Assens Kommunes strategi for digital infrastruktur er inddelt i tre spor med en række indsatsområder, som er beskrevet i strategiens handleplan. De tre spor og eksempler på indsatsområder er: Mobildækning, herunder udarbejdelse af en lokal mastepolitik. Hotspots, herunder udbredelse af hotspots på relevante offentlige arealer i samarbejde med eksterne udbydere. Bredbånd, herunder kortlægning af tomrør i kommunen. Arbejdet med digital infrastruktur i Assens Kommune bygger på et tværorganisatorisk samarbejde og er desuden afhængigt af samarbejdet med både borgere og virksomheder i kommunen samt leverandørerne på markedet. I 2015 er der afsat 2 mio. på anlægsbudgettet til at støtte indsatserne til forbedring af mobil- og bredbåndsdækning. 58

86 Emner til drøftelse Velfærdsteknologi Assens Kommune arbejder med velfærdsteknologi på baggrund af kommunens strategi for velfærdsteknologi Vi fornyer velfærden og Fællesoffentlige strategi for digital velfærd I den fællesoffentlige strategi er der udpeget fire initiativer, som kommunerne skal arbejde med frem mod 2017 og hvor forventningen er landsdækkende udbredelse. I strategien forpligter vi os til sammen med landets andre kommune under ét at frigøre nettogevinster for 500 mio. kr. ved indsatsens udløb ultimo De gevinster, der opnås, forbliver i den enkelte kommune. Center for velfærdsteknologi i KL indsamler data fra kommunerne hvert år for at dokumentere udbredelsen af teknologierne. KL s baselinemåling på fokusområde 3 i Fællesoffentlig strategi for digital velfærd (januar 2014) Initiativer Hjælp til løft: Antal taget i brug i Assens Kommune Antal taget i brug samlet for 85 kommuner - loftlift 177 (fuldt implementeret for mere end 10 år siden) - Bade- og bækkenstol 7 (pr. januar stk.) Vasketoilet 1 (pr. januar stk.) Spiserobot til botilbud 0 (startes op i 2015) 64 Bedre brug af Ikke målt på i 2014 hjælpemidler Kilde: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, Baselinemåling 1. kvartal 2014 Ud over initiativerne i den fællesoffentlige strategi så har Assens Kommune fokus på: - Implementering af bade- og bækkenstol i alle plejeboliger og bosteder 59

87 Emner til drøftelse - Afprøvning af en ny ble til plejekrævende voksne med inkontinens - Lægemiddelhåndtering arbejdsgange, når der gives medicin til borgere, og teknologi, der kan hjælpe borgerne med at huske at tage medicin og tage den korrekt I 2015 vil der også blive arbejdet med at identificere tunge arbejdsgange på de enkelte fagområder. Dette sker med henblik på, at undersøge, hvor teknologi med fordel kan hjælpe medarbejderne til at håndtere arbejdsopgaverne. Samtidig bliver der bl.a. arbejdet videre med implementering af vasketoiletter og afdækning af brugen af spiserobotter. Erhvervs- og B Kultur og Fritidsudvalget: Evaluering af haltilskudsmodellen i Assens Kommune: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 3. april 2014 at igangsætte en evaluering af Assens Kommunes haltilskudsmodel. Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på møde den 5. marts 2015 evaluering af haltilskudsmodellen og godkendte, at forslag til revision af tilskudsmodellen udsendes til dialog med hallerne. På baggrund af to udvalgsdrøftelser og et dialogmøde med hallerne, samt deres høringsbidrag, udarbejdes oplæg til revideret tilskudsmodel på mødet i maj. Kultur og fritidsinitiativer til indfrielse af Vision 2018: Hvordan skal Assens Kommune prioritere og finansiere kulturelle aktiviteter? Der er mange behov og forslag om flere initiativer, der kan understøtte retningen og ambitionen i Vision 2018 og i Kultur- og Fritidspolitikken. Events flere større events 60

88 Emner til drøftelse Kulturelle tilbud Fritids- og idrætstilbud på vej mod flere aktive Kulturinstitutioner i udvikling Idrætsanlæg Synergi, netværk, kreativitet, koordination Flere udvalgsområder: Demografiudviklingen samt Socioøkonomiske parametre Anlæg: Solgte byggegrunde samt ledige grunde. Med afsæt i byggemodning (bilag 1) Vejbelysning Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet Energioptimering Bygningsvedligeholdelse Vejvedligeholdelse + broer Trafiksikkerhed Byudvikling og byfornyelsesmidler Implementering af Visionsplan for Assens Havn Nedrivningspulje Den blå Boldpark ved Arena Assens Tobaksgaarden Kulturarkaden Industrien udvidelse 61

89 Emner til drøftelse Museum Vestfyn investeringer i ny udstilling Biblioteker Videreudvikling af de fysiske rammer (Assens, Glamsbjerg og Aarup) Udendørs sports- og fritidsanlæg, som i dag ikke kan rummes indenfor budget Havnebad 62

90 Bilag: 4.1. MTU - pdf med samlede statusbeskrivelser - 1. status 2015 Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 14. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81662/15

91 Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for at se og opleve den fantastiske natur og de flotte landskaber. Effektmål: Langt sigt: Bidrage til at flere skal flytte til en kommune med flotte landskaber og attraktiv natur ligesom flere turister skal besøge vores naturområder. Sikre en rig og varieret natur også af hensyn til biodiversitet og et godt miljø Mellemlangt sigt: Naturen i Assens er udviklet, så der er flere sammenhængende naturområder af høj kvalitet og mulighederne for friluftsliv er øget væsentligt. Kort sigt: Naturen i Assens udvikles med baggrund i en sammenhængende strategi og i samarbejde med de der ønsker at forbedre natur og friluftsliv. Faciliteterne for lystfiskeri fremmes til gavn for borgere, naturelskere og turister. Fokusområder: De udvalgte fokusområder er: Natur og Friluftsliv Indsatser: Der blev udarbejdet en Natur og Friluftsstrategi i De første skridt i strategien gennemføres i i samarbejde med alle, der ønsker at forbedre natur og friluftsliv i kommunen. Særlige indsatsområder vil være områderne ved Brende Å, Lillebælt, Helnæs Bugt, Haarby Å samt at udvikle de bolignære friluftsaktiviteter. Der er særlige indsatser efter dialog med interessenter for at fremme lystfiskeri ved Helnæs Bugten.

92 Metode til effektvurdering: Befolkningstal og besøgstal målt som overnattende turister Konstatering af om de planlagte strategier og projekter afsluttes 1. status 2015: Status på indsatser: I forhold til Natur og Friluftsstrategien er der bl.a. Etableret et stort vådområde Etableret nye vandrestier og mountainbikeruter Gennemført to forundersøgelse vedr. skovrejsning Lavet kort over friluftsaktiviteter i områder med nyudstykninger (Aarup og Tommerup) Igangsat et lystfiskerprojekt ved Helnæsbugten. I 2015 arbejdes fortsat med stier og kort-materiale ligesom der arbejdes videre med skovrejsningsprojekter, vådområder og lystfiskerprojektet. Effektvurdering: Der har perioden fra 2013 til 2014 været en stigning i antallet af overnattende på hoteller og campingpladser fra i 2013 til i 2014, svarende til en stigning på 1,9 %. Antal overnatninger i Assens Kommune i 2013, 2014 og 2015 Hoteller Camping Samlet Hoteller Camping Samlet 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Udvikling i pct. -1,1 0,0-1,1 Udvikling i pct. -3,9 0,0 0,5 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Udvikling i pct. 2,6 0,0 4,7 Udvikling i pct. -8,0 0,0-8,0 I alt Hoteller Camping Samlet jan-dec jan-dec jan-dec 2015 Udvikling i pct. -2,5 0,0 1,1

93 Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Infrastruktur veje, ejendomme og energi Sammenhæng til vision 2018: Vi vil arbejde for fremkommelighed, bæredygtige energiløsninger og investeringer i kommunens ejendoms- og vejkapital med henblik på at gavne såvel vækst som bosætning. Effektmål: Langt sigt: At nedbringe transporttiden og samtidig øge trafiksikkerheden. At alle kommunale bygninger er optimeret energimæssigt. At kommunens kapital i veje og bygninger ikke forringes, men fremstår med god vedligeholdelse Mellemlangt sigt: Nye bygninger er enten energineutrale eller energiproducerende. Kort sigt: Vi vil arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet ved aktivt at minimere vores bygningers energiforbrug samt indtænke energirigtige løsninger i udbygningen af infrastrukturen. Fokusområder: De udvalgte fokusområder er: Nedbringe de kommunale bygningers CO2-udledning. Øge egenproduktion af energi. Fokus på fremkommelighed og trafiksikkerhed kombineret med energirigtige trafikløsninger, fx ved intelligent trafikinformation og belægninger med lav rullemodstand. Indsatser: Energirenovering af kommunale bygninger Etablering af cykelstier Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej. Nærværende mål for 2015 er i store træk videreført fra Status pr. maj 2014 på indsatserne er følgende: Energirenovering: CO2-regnskabet for egne bygninger følges løbende og indberettes 1 gang årligt. CO2-regnskabet for 2013 er under

94 udarbejdelse. De sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2013 er tilgængelige den 20. maj Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Resultatet af det endelige CO2-regnskab forventes at være tilgængeligt primo juni. Cykelstier: Der er i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere for at afdække borgernes transportvaner og deres tilfredshed med forholdene for cyklister. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres senere i 2014 og vil danne grundlag for udarbejdelse af en stiplan som en del af Assens Kommunes trafiksikkerhedsplan. Forbedring af fremkommelighed: Assens Kommune har fået udarbejdet en strækningsanalyse for udvalgte overordnede strækninger i Assens Kommune. Strækningsanalysen beskriver mulige tiltag, der kan forbedre fremkommeligheden på vejnettet. Analysen peger på flere tiltag, bl.a. omlægning/forbedring af Odense Assensvejen vest for Glamsbjerg. I budget 2014 og overslagsårene er der afsat 25 mio. kr. til forbedring af fremkommeligheden på netop denne strækning. Miljø- og Teknikudvalget besluttede på møde den 5. november 2013 at iværksætte en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for ud- og/eller ombygning. Resultatet af denne forundersøgelse forelægges udvalget i august 2014 og skal danne grundlag for valg af løsning. Assens Kommune har også indgået aftale med et rådgivningsfirma, som opsætter 6 målestationer på strækningen Assens- Odense. På den del af strækningen, som er beliggende i Odense Kommune, Har Oddense Kommune allerede opsat målestationer. Med målestationerne kan registreres rejsetider for alle målte delstrækninger mellem Assens by og Odense centrum for alle tider over døgnet. Aftalen vil blive over en 3 årig periode. Metode til effektvurdering: Udarbejdelse af co2-regnskab Måling af trafikuheld og transporttid Nærværende mål for 2015 er videreført fra Status pr. maj 2014 på effekten er følgende: CO2-regnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men i næste status i efteråret 2014 vil de seneste 3 års CO2-regnskaber foreligge. Udviklingen følges med udgangspunkt heri. Der foretages en årlig optælling af trafikuheld resultatet ligger klar i august måned. Resultatet kan holdes op imod statistikken for de seneste år.

95 Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Det vil nu være muligt at lave en før- og eftermålinger, som kan vise resultatet af gennemførte tiltag til forbedring af fremkommeligheden. 1. status 2015: Status på indsatser: Energirenovering af kommunale bygninger: Bevilling til energibesparende foranstaltninger er ikke forlænget i De sidste energiprojekter der pågår er projekter, som var igangsat i 2014, som er under færdiggørelse, herunder et stort vindues- og dørudskiftningsprojekt på ca. 25 kommunale bygninger. Energirenovering af kommunale bygninger vil således fremadrettet skulle indeholdes af den løbende bevilling til ordinær bygningsvedligeholdelse. Såfremt det er økonomisk muligt vil der i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri indarbejdes energibesparende tiltag, dog vurderes dette at begrænse sig til lovpligtige tiltag i forbindelse med udskiftning af klimaskærm, eller mindre foranstaltninger i forbindelse med reparationer. Etablering af cykelstier: Assens Kommune har igangsat etablering af cykelstien mellem Tommerup og Brylle, som kommunen får medfinansiering til via statens stipulje. Derudover ansøges der om puljemidler til videreførelse af det igangværende stiprojekt i Glamsbjerg, hvor cykelsti og kantbaner skal videreføres til Haarby. Udarbejdelse af stiplan er på nuværende tidspunkt på standby, indtil der bliver ansat en medarbejder til området. Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej: Kommunen har igangsat projekt åbent land kryds, som skal forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem Odense og Assens. I krydsene Assensvej/Fuglekildevej samt Assensvej/Hanken i Verninge forventes der at blive etableret åbent land kryds, hvor hastigheden på hovedstrækningen variere alt efter om der er sidevejstrafik. Effektvurdering: Energirenovering af kommunale bygninger: Udarbejdelse af CO2-regnskab for kommunale bygninger udarbejdes løbende og indberettes 1 gang årlig Danmarks Naturfredningsforening som led i kommunens forpligtelse som Klimakommune. CO2 regnskabet for 2014 udarbejdes i løbet af 1. halvår 2015 og færdiggøres ca. august/september Forskydningen imellem årene skyldes at de sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2014 først er tilgængelige medio Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Det forventes at der vil være et fald på 2014 regnskabet, idet 2014 er det sidste år hvor der har afsat midler til større energirenoveringsprojekter på særskilt bevilling.

96 CO2-udledning År antal ton Etablering af cykelstier: Når cykelstierne er etableret kan der foretages en cykeltælling på de respektive strækninger, som holdes op mod, hvad cykeltrafikken var på strækningen før etablering af cykelstien. Evt. uheld på strækningen kan indgå i en samlet vurdering. Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej: Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Det vil nu være muligt at lave en før- og eftermålinger, som kan vise resultatet af gennemførte tiltag til forbedring af fremkommeligheden.

97 Bilag: 5.1. Oplæg til kørsel for skoleåret i Assens Kommune - Notat oplæg til kørsel i skoleåret Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 14. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78687/15

98 NOTAT Kørsel skoleåret i Assens Kommune Indledning FynBus har udarbejdet notat Brugen af kollektiv trafik i Assens Kommune Efterfølgende har forvaltningen for Trafik og Byg bedt FynBus lave et oplæg hvor forskellige løsningsmodeller, samt fordele og ulemper beskrives. Indhold Oplæg til kørsel for skoleåret i Assens Kommune. Følgende punkter er beskrevet: 1. Kørsel til distriktsskoler. 2. Kørsel til distriktsskoler og Gummerup Skole (som i indeværende skoleår) 3. Kørsel for friskoler: 3.1 Frøbjerg Orte Friskole, som betjening der blev etableret fra januar Jordløse Friskole, 10 min. ekstra kørsel på morgenturen, for at tilgodese Strandby elever, samt kørsel helt ind til friskolen, for at løse problematik vedr. trafikfarlig skolevej. 3.3 Glamsbjerg friskole, kørsel helt til skolen, som tidligere. 4. Kørsel særlige skoledage. 5. Ture på rute 268, som ikke betjener Vestfyns uddannelsescenter. 6. Oversigt over tynde ture, listet i notat Brugen af kollektiv trafik for Assens Kommune. Journal nr FynBus SNOE/SJ NOTAT 12. november 2014

99 1. Kørsel til distriktsskoler. Herunder ses buget for 2015 Rute Kr. Køreplantimer Bus P I alt Hvis der udelukkende skal køres til de respektive distriktsskoler, skal der reduceres i kørslen, i forhold til budget 2015: Rute 432 skal ikke køre til Gummerup Skole: kr. Rute 433 skal ikke køre helt til Voldtofte: kr. Rute 751 skal ikke køre den ekstra kørsel for Frøbjerg-Orte Friskole: kr. Dette vil give en anslået mindre årlig udgift på kr. i forhold til budgettet på 16,1 mio. kroner. Kørsel udelukkende til distriktsskoler vil derfor give en anslået årlig udgift på ca. 15, mio. kroner. Side 2 / 6

100 2. Kørsel til distriktsskoler og Gummerup Skole (som i indeværende skoleår). Kørselsomfang som pkt. 1 + forlængelse af rute 432 og 433 som i indeværende skoleår. Forlængelse af rute 432 for betjening af Gummerup Skole: Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr Forlængelse af rute 433 for betjening af Voldtofte (Glamsbjerg distrikt) til Gummerup Skole: Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr Kørsel for friskoler. Forvaltningen hos Assens Kommune har haft inviteret FynBus, samt alle friskoler i kommunen til møde med henblik på drøftelse af de lokale køreplaner, samt ønsker og kommentarer til de ruter der berører de enkelte skoler. Alle de fremmødte skoler udtrykte stor tilfredshed med, at blive hørt. 3.1 Frøbjerg Orte Friskole, som betjening der blev etableret fra januar 2015 Frøbjerg-Orte Friskole udtrykte på mødet stor tilfredshed med den løsning, som blev etableret pr. januar Skolen udtrykte ønske om, at denne løsning kan fortsætte i kommende skoleår. Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr morgentur eftermiddagstur Total Jordløse Friskole, 10 min. ekstra kørsel på morgenturen, for at tilgodese Strandby elever, samt kørsel helt ind til friskolen, for at løse problematik vedr. trafik farlig skolevej. Rute 470 blev pr. januar 2015 vendt i ruteføring, så der køres samme vej rundt på ruten både morgen og eftermiddag. Dette er gjort efter ønske fra forvaltningen i Assens Kommune, da der herved var mulighed for at spare årlig taxakørsel af tre elever for kr. Dette har medført, at Jordløse Friskoles elever fra Strandbyområdet ikke længere kan komme til friskolen om morgenen, skolen ønsker derfor, at morgenturen kan starte op i Strandby i stedet for Haarby (Sådan som man har løst Frøbjerg området til Frøbjerg-Orte Friskole): Side 3 / 6

101 Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr morgentur Det er desuden et ønske fra Jordløse Friskole, at rute 470 kører helt ind på skolens område, i stedet for at, eleverne skal stå af og på ved stoppestedet på Jordløse Landevej. Efter rute 470 er blevet vendt, skal eleverne krydse Jordløse Landevej både morgen og eftermiddag. Jordløse Landevej er erklæret farlig skolevej for elever op til 9. klasse. Skolen har mulighed for at etablere skolepatrulje om morgenen, men det er ikke muligt om eftermiddagen. Herunder er vist den anslåede udgift ved at forlænge rute 470 til at køre ind på skolens område om morgenen, kl. 14 afgangen, hvor flest af skolens elever har fri, samt kl. 16 afgangen, hvor der er SFO elever. Det kan ikke lade sig gøre at forlænge kl. 15 afgangen uden, at dette vil forsinke den sene afgang fra Vestfyns Uddannelsescenter, som i forvejen kører 7 min. senere end man ønsker her. Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr. 4 1 morgentur eftermiddagstur kl eftermiddagstur kl Total Glamsbjerg friskole, kørsel helt til skolen som tidligere. Glamsbjerg Friskole har ønske om, at stoppestedet på skolen skal betjenes som det blev tidligere, da skolen mener der er langt at gå samt, at det er usikkert for de små elever at krydse Nørregade i Glamsbjerg. Glamsbjerg Friskole møder kl og har fri kl og Det er derfor muligt at lade én af busserne som ankommer til Glamsbjergskolen kl opsamle alle elever til friskolen fra de forskellige busser som ankommer her og lade denne fortsætte til friskolen. Ligeledes kan én bus afhente elever på friskolen, inden der køres til Glamsbjergskolen når de har fri kl Her kan eleverne fra friskolen så fordele sig i de lokale ruter, som de skal med hjem. Herved undgås, at Glamsbjergskolens elever får forlænget deres transporttid. Desuden vil det være en mindre udgift for Assens Kommune, at én rute henter og bringer på friskolen i stedet for at 3-4 forskellige busser skal køre derop. Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr Umiddelbart er det ikke muligt at etablere denne løsning til de elever på friskolen, som har fri kl , da alle busser er ude at køre lige til de har næste afgang fra deres respektive skoler. Side 4 / 6

102 Næste afgang på rute 430 fra Glamsbjergskolen er kl (her har eleverne ventet i 20 min.), denne vil kunne kører forbi Glamsbjerg Friskole efterfølgende. Det betyder dog en ekstra transporttid for de elever fra Glamsbjergskolen, som benytter ruten, det vil typisk være de ældste elever der benytter denne sene afgang hver dag. Forlængelse pr. tur i min. Antal ture pr dag. Anslået udgift pr. år i kr Kørsel særlige skoledage. Skoleforvaltningen i Assens kommune har meddelt, at alle folkeskoler i Assens Kommune lukker kl. 12 dagen før juleferien og dagen før sommerferien. Disse to dage vil kl. 15 hjemkørslen blive konverteret til en kl. 12 hjemkørsel. Herved bevares kl. 14 og kl. 16 hjemkørslen, som køres for gymnasieelever og SFO elever. 5. Ture på rute 268, som ikke betjener Vestfyns uddannelsescenter. Rute 268P har en del ture, som betjener gymnasiet i Søndersø, samt Vestfyns Uddannelsescenter i Glamsbjerg. Disse ture, der er finansieret af Region Syddanmark, vil overgå til FynBus uddannelsesrutekoncept. Assens Kommune har tidligere bedt FynBus om en analyse af afgangene, som Assens Kommune finansierer. Tabellen herunder viser passagertallet på rute 268, hvor de ture Region Syddanmark finansierer er markeret med rødt. 268 Haarby - Glamsbjerg - Vissenbjerg - Søndersø Tallerupskolen Vestfyns Uddannelsescenter Afg Pass Genm Afg Pass Genm Afg Pass Genm Det fremgår af tabellen, at der gennemsnitligt er forholdsvis mange passagerer, og det ikke vil være økonomisk fordelagtigt, at erstatte rutekørslen med telekørsel. Side 5 / 6

103 Fordelingen af brugen af rejsehjemler fremgår af omstående side, og viser at benyttelsen af ruten er fordelt forholdsvis spredt på rejsehjemler. Fordelingen af rejsehjemmel på rute 268 Rejsehjemmel Antal Andel Billet 142 4,7% Kort ,3% Total ,0% Kvikkort ,9% Skolekort ,8% Turkort 42 1,4% Ungdomskort ,1% Værdikort 1 0,0% Øvrige Periodekort 149 5,0% 6. Oversigt over tynde ture, listet i notat Brugen af kollektiv trafik for Assens Kommune. Herunder en oversigt over de ture der har haft færre end 5 passagerer i gennemsnit. Rute Afgangstid Fra Ankomsttid Til Køretid i min Helnæs Brugs (N) 1541 Rutebilstationen / Assens Plads 4A Helnæs Brugs (N) 1629 Rutebilstationen / Assens Plads 4A Helnæs Brugs (N) 1729 Rutebilstationen / Assens Plads 4A Ebberup Skole 1702 Ebberup Skole Ebberup Skole 1658 Ebberup Skole Korsvangscentret 1511 Aborgvej / Middelfartvej Korsvangscentret 1648 Aborgvej / Middelfartvej Salbrovadskolen 1704 Salbrovadskolen Tommerup Skole 1656 Tommerup Skole ank Brylle Skole 1621 Kirken / Brylle (S) Brylle Skole 1717 Kirken / Brylle (S) Verninge Skole 1657 Solevadvej / Borrebyvej (Ø) Gummerup skole 1644 Springenbjergvej Gummerup skole 1702 Voldtofte / Gadekæret Rutebilstationen / Haarby 1654 Rutebilstationen / Haarby ank Dreslette Skole 1607 Rutebilstationen / Haarby ank Vissenbjerg Centret (N) 1718 Vissenbjerg Centret (S) Vissenbjerg Centret (N) 1727 Vissenbjerg Skole ank Vissenbjerg Centret (N) 1702 Vissenbjerg Centret (S) Skolen / Aarup / Møllebakken (Ø) 1704 Skolen / Aarup / Møllebakken (V) ank Skolen / Aarup / Møllebakken (V) 1712 Vestergade / Bredgade (V) Skolen / Aarup / Møllebakken (Ø) 1741 Stationen / Aarup 59 Side 6 / 6

104 Bilag: 6.1. Orientering til Miljø- og Teknikudvalget foråret Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 14. april Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35937/15

105 Vedligeholdelse af asfaltbelægninger 2014 og 2015 Hermed fremsendes den årlige orientering om planlagte asfaltarbejder i 2015 samt tilbageblik på, hvad der skete i Miljø og Teknikudvalgsmødet i maj måned bliver med asfalt som tema, hvor vi kører ud og ser på nogle forskellige veje og lægger turen forbi dødssvingene i Koppenbjerg. Sæson 2014: I sæsonen 2014 blev der lagt asfalt ud og etableret kørebaneafmærkning for et samlet beløb på kr. Beløbet blev brugt på de nedenstående entrepriser. Varmblandet asfaltslidlag (Asfalt lagt ud ved ca. 160 grader i varierende tykkelser og tromlet til et glat lag): Ldv. 501, Skallebølle - Vissenbjerg Ldv. 501, Grønnemose Ldv. 526, Lundegårdsvej Ldv. 526, Sortebrovej Sdr. Ringvej i Assens, 185 m Torø Huse Vej, fra ringvejen til jernbanen Krengerupvej, Byzone, Glamsbjerg Rundkørsel, Søndergade/Stensgårdsvej, Glamsbjerg P-plads, Vissenbjerg Bibliotek Åløkkevej ved Aarup Magtenbøllevej ekskl. byzoner

106 På det følgende kort er vist de længste strækninger med varmblandet asfalt.

107 OB (Granitskærver klæbet fast til overfladen, så revnedannelser bliver lukket og vejen får en ny slidstærk overflade): Der er udført fulddækkende overfladebehandling på følgende strækninger: Ldv. 622, Dolevej Ldv. 504, To strækninger nord for Aarup Ldv. 605, Bogensevej, fra Søllested til Brahesholm Teglværkevej ved Skalbjerg Bogyden, 650 m Vistorpvej, m Nydamsvej, fra Nyrupvej til Frøbjerg

108 På det følgende kort er vist de længste strækninger med overfladebehandling: