Udviklingsaftale Hjemmeplejen Syddjurs kommune

Transkript

1 Udviklingsaftale 2017 Hjemmeplejen Syddjurs kommune 1

2 Aftalens periode: 01. januar december 2017 Aftaleparter Direktionen og Sundheds- og omsorgschef Aftalens grundlag: Værdigrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Koncept for aftalestyring Centrale politikker og strategier, der indgår som grundlag: MED-aftalen, personalepolitikken samt generelle og organisatoriske akkrediteringsstandarder jf. DDKM Ældrepolitik Det økonomiske grundlag: Budget, kr. Forventet samlet budget: kr. Afregning til de kommunale leverandører sker kvartalsvis bagud på baggrund af visiterede timer og efter de fastsatte takster indenfor frit valg. Der fratrækkes 5% af visiterede timer inden afregning samt fastsat arbejdsværdi af sosuelever. Budgettet dækker faste lønudgifter, kørselsgodtgørelse via løn og vikarudgifter. Øvrig drift er budgetteret til kr. 2

3 A conto budgettering for 2017 i hjemmeplejen: Områder ROLI team 1,2 og 5 RISØ team 3, 4 og 6 RISØ team 1, 2 og JR teamet ROLI 3, 4 og 6 A conto beløb kr kr kr kr Syddjurs nathjælper kr A/C budgetteringerne afstemmes 4 gange om året Kerneopgaver / Nøgletal/ kritiske faktorer Kerneopgave defineret for Sundhed og Omsorg: Kerneopgaven er sammen med borgeren at skabe lige muligheder for et godt og aktivt liv et liv, hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges eller behandles med tværfaglighed og høj kvalitet. Ledergruppen ultimo Kort oversigt over forbruget af borgervendt service: Ca modtagere af hjemmehjælp pleje og omsorg. SEL 83 3

4 Tværgående mål Målsætning Resultat / effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå. Initiativer til opnåelse af det ønskede resultat Opfølgning på resultaterne Hvordan skal resultaterne ses præsentation for byrådet, tilfredshedsundersøgelse o.l. Hvordan skal resultaterne ses f.eks. ved et måltal der er nået, en tilfredshedsundersøgelse el. a. Afrapportering Hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives næste step i processen Er målet nået fuldt ud? Ved flerårige mål beskrives næste trin i arbejdet 1. Overordnet planlægning vedr. udvikling og udbygningsplan for plejeboliger og centerfaciliteter i Rønde og Kolind. Overordnet mål for udbygning på plejeboligområdet er at samle kommunens plejeboliger i større enheder m.h.p. at optimere driftsøkonomien samtidig med fastholdelse af høj kvalitet i pleje og omsorg for beboeren Udbygningen er en del af vedtaget principprogram for udbygning af boliger og centre til ældre. Plejeboliger og centerfaciliteter i Rønde Udvikling af plejeboliger og offentlige faciliteter i Rønde sker i sammenhæng med øvrige interessenter og byens udvikling i øvrigt. Visionen for det samlede anlægsprojekt i Rønde er at samle offentlige tilbud i et miljø, der genererer synergi på tværs af funktionsområder og faglighed.. Udbygning demensplejeboliger og heldagstilbud til hjemmeboende demensramte borgere i Kolind: Visionen er, at boliger og dagtilbud skaber en hverdag med tryghed, struktur, livsglæde og gode oplevelser for beboere og brugere. Indsatsen bygger på den nyeste viden indenfor demensområdet og sker i samspil med pårørende og med vores naboer i lokalområdet. Sektorplanens delområder suppleres løbende med opdaterede data, eks. demografi, særlige målgrupper, venteliste til pleje og ældreboliger, og efterspørgsel på genoptrænings og sundhedsydelser Planlægningen for begge anlægsprojekter foregår i et koordineret samarbejde med afdelingerne for PUK og NTM. Projektledelsen er forankret i NTM. Rønde projektet: færdiggørelse af projektering m.h.p.udbud og licitation april/maj. Byggestart herefter Kolind projektet. Færdiggørelse af hoved projekt mod licitation aug/sept. Byggestrat oktober. Tæt samarbejde med vindende arkitektfirmaer om den detaljerede planlægning. Inddragelse af brugerrepr., ledere og Anlægsprojekterne behandles løbende i fagudvalg, ØK og Byråd. 4

5 medarbejdere i planlægning og i byggeudvalg. Ringparkens plejeboliger skal jf. budgetvedtagelsen for 2017 udfases i Visitation til plejeboligerne ophører ifølge aftalen 1. januar Udfasning Ringparkens plejeboliger: Beboere og pårørende skal opleve tryghed under den gradvise nedlæggelse af plejecenteret. Beboere og pårørende oplever sig inddraget og hørt. Der fremlægges primo 2017 en plan for tilrettelæggelse af den gradvise nedlæggelse af Ringparken som plejecenter. Der beskrives en klar samarbejds og kommunikationsstrategi i forhold til beboere og pårørende. Der tilrettelægges i samarbejde med ledelsen på plejeboligområdet en udviklingsproces hvor leder og medarbejdere i Ringparken inddrages i den fortsatte udvikling og udvidelse af plejeboligområdet i Kolind og Rønde. Plan for udfasning af Ringparken behandles på SÆ møde primo Fremlægges forinden på direktionsmøde. Ventelistemønster til Ringparken følges løbende. Såfremt mønsteret ændrer sig markant skal der ske en tilbagemelding til det politiske system. MED organisationen på plejeboligområdet inddrages 5

6 2. Borgerne skal opleve sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. a. Rehabilitering i hjemmeplejen udvikles Der gennemføres i løbet af 2017i alt 350 rehabiliteringsforløb blandt de ca brugere af hjemmeplejen. 60% af de 350 brugere skal efter endt rehabiliteringsforløb være helt eller delvist selvhjulpne i forhold til fastsatte mål for indsatsen Der gennemføres 100 instruktions og vejledningsforløb hos borgere, der første gang henvender sig om hjemmehjælp ( vi vender borgeren i døren ) 50% af de 100 borgere, der modtager instruktions og rådgivningsforløb bliver helt eller delvist selvhjulpne inden for de fastsatte mål. Ekstra terapeut og sygeplejerske ressourcer prioriteres og sammenhæng til hjemmehjælps og sygeplejedistrikter sikres, så den tværfaglige dialog og indsats hos borgeren styrkes. Forløbskoordinering formaliseret v. sygepl/terapeut Kodeks for ledelse af rehabilitering indgår i ledelsens fortsatte implementering og udvikling af rehabiliteringstankegangen. Syddjurs kommune har været indsatskommune for Sundhedsstyrelsen i randomiserede rehabiliterings forløb indgår evaluering foretaget af SFI. Resultaterne opgøres i månedlig LIS for ældreområdet og indgår i: - Ledergruppens opfølgning i forhold til de fastsatte mål. - Den strategiske økonomirapportering til Byrådet. Resultaterne af SFI s effektstudie opgøres i foråret Effektstudiet omfatter både en faglig, kvalitativ og økonomisk evaluering. Resultaterne bruges i den videre kvalitetsudvikling af ordningen og fremlægges for fagudvalg og Byråd. b. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om den lindrende pleje og omsorg for borgere i den livsafsluttende fase styrkes. I overensstemmelse med målsætninger og afsatte midler i værdighedspolitikken. Borgeren skal jf. Værdighedspolitikken opleve: En ligeværdig og åben dialog At egne ønsker for den sidste tid imødekommes At blive smertelindret At få hjælp, støtte og vejledning i den livsafsluttende fase. Der gennemføres kompetenceudvikling af nøglepersoner i hjemmesygeplejen, Rehabiliteringsafdeling og i plejeboliger. Der er med værdighedsmidlerne afsat ekstra sygeplejerske ressourcer til at samarbejde og støtte til sosupersonalet i terminale forløb og til opfølgende samtale med efterladte. Regnskab og dokumentation for anvendelse af værdighedsmidler aflægges årligt til og med 2019 til sundheds og ældreministeriet. De konkrete initiativer vedr. målsætningen udfoldes i delaftaler for hjemmesygepleje, plejeboliger, hjemmepleje og rehabiliteringsafdelingen. 6

7 c. Indsatsen til den psykisk syge borger styrkes og koordineres i et tæt samarbejde med regionspsykiatrien og den kommunale bostøtte. Den psykisk syge borger sikres den bedst mulige kvalitet på den mest omkostningseffektive måde Der indgås et udviklings samarbejde mellem Socialområdet og Sundhed og Omsorg. Målet er: Et tættere formaliseret samarbejde om visitationspraksis vedr. ydelser efter SEL 83 og 85 jf. gældende kvalitetsstandarder på området. Bedre koordinering af indsatsen hos borgere der modtager bostøtte og hjemmehjælp. Et koordineret samarbejde mellem sundhedsområdet og bostøtten i borgerforløb, hvor dette vurderes nødvendigt. I forbindelse med budgetanalyse 2018 afdækkes kvalitetsmæssige og økonomiske potentialer ved i højere grad at samtænke og koordinere ydelser efter SEL 83 og 85. Konsulenthjælp fra ØK. Sekretariat inddrages med henblik på kortlægning, nærmere analyse og vurdering af området. Budgetanalysens resultater fremlægges jf. tidsplan for budget 2018 for direktion, fagudvalg og økonomiudvalg. 7

8 2. Kvalitetssikring forankring af systematisk kvalitetsarbejde til gavn for borgeren. Sundhed og Omsorg er december 2016 akkrediteret efter den danske Kvalitetsmodel inden for sygepleje, tandpleje og træning. Målet med DDKM: At fremme kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten og arbejdet med kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Kerneopgaven: Sundhed og Omsorg leverer ydelser af høj faglig kvalitet til kommunens borgere. Sundhed og omsorg arbejder i 2017 med kvalitetsudvikling ved at: a. Integrere kvalitetsarbejdet efter DDKM i den daglige drift og have ledelsesmæssig fokus på kvaliteten og med fokus på følgende effekter: -Høj kvalitet i ydelser til borgeren - Ensartethed i organisatoriske retningslinjer og personalemæssige forhold. - UTH forebygges og reduceres i forhold til Øget trivsel faglig tilfredsstillelse - Øget grad af samarbejde på tværs af Sundhed og Omsorg b. Iværksætte særlig indsats vedr. sikker medicinhåndtering og medicinadministration hos de ældre borgere. Konkrete mål for eliminering af fejl fastsættes i afdelinger omfattet af projekt I sikre hænder Der er klare mål og aftaler for spredning af initiativer, der kan forebygge fejl vedr. medicinadministration. Der foreligger en klar implementeringsstrategi og en formaliseret organisering af kvalitetsarbejdet. Årshjul for den løbende kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling er udarbejdet. Der iværksættes plan for internt survey, og det afklares i 2017 hvorvidt akkreditering i 2019 skal finde sted. Sundhed og Omsorg i SDK indgår i som indsatskommune for Dansk Selskab for patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen i projekt I sikre hænder sammen med 13 øvrige kommuner i DK. Resultater fra akkreditering fremlægges for SÆ udvalg primo 2017 og offentliggøres på kommunens hjemmeside. De retningsgivende dokumenter er tilgængelige for offentligheden via kommunens hjemmeside. SDK måles på de fassatte indikatorer i de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. Der er med satspuljeaftalen for 2017 afsat midler til udbredelse af erfaringer fra projekt I sikre hænder Bedre styr på medicinen er indsatsområde i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Konkrete mål og resultater for de involverede organisatoriske enheder vil blive offentliggjort. 8

9 3. Tværgående indsatser på plejeboligområdet inden for sundhed, mad og ernæring jf. Værdighedspolitikken a. Borgerne skal jf. Værdighedspolitikken opleve at: Maden er sund og nærende At der er hjemlighed og fællesskab i forbindelse med måltidet At frivillige inddrages Med tilførte midler fra værdighedspuljen gennemføres aktiviteter som bagning og madlavning i mindre målestok. Der leveres ernæringsvejledning fra Køkken Syddjurs og ved diætist. Der afrapporteres til Sundheds og ældreministeriet om anvendelsen af de tilførte midler. b. Politisk afklaring af fremtidig måltidsservice i plejeboligerne i SDK faslægges inden årets udgang. Der iværksættes et analysearbejde med kortlægning af nuværende madservice og skitsering af mulige scenarier for fremtidig måltidsservice i plejeboliger. Arbejdsgruppe med centrale aktører. Der fremlægges en samlet rapport til SÆ udvalgets behandling marts 2017 c. Forbedret tandsundhed hos de svageste ældre. Kompetenceudvikling af personalet om forbedring af ældres tandsundhed og dermed forebyggelse af sygdom. Indsatsen udfoldes i udviklingsaftalen for plejeboligområdet og tandplejen. Individuelle handleplaner for beboere omfattet af omsorgstandplejen 4. Forebyggelse af akutte patientforløb- videreført Antallet af forebyggelige indlæggelser af +65 årige reduceres i forhold til antallet i Der er med satspuljeaftalen tilført midler til kommunerne. Akut kommunal sundhedsindsats kan leveres inden for få timer alle tider af Der er tilført ekstra midler til budget 2017 til kapacitetsopbygning af 9

10 aftalemål fra Styrkede kommunale akutfunktioner er indsatsområde 2 i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Antallet af genindlæggelser af + 65 årige reduceres i frohold til antallet i 2015 Akutte sygdomsforløb hos den ældre borger forebygges ved tidlig opsporing af tegn på truet sundhed og ved rettidig indsats. Den ældre borger sikres kompetent behandling og pleje i eget hjem eller på kommunal akutplads i et tæt samarbejde mellem sygeplejen, hjemmeplejen og almen praksis døgnet alle ugens dage. Én indgang til det kommunale sundhedsbredskab og sygeplejen. Systematisk arbejde med tidlig opsporing. Hjemmeplejen registrerer systematisk observationer af borgernes tilstand jf. valgt værktøjer til tidlige opsporing, og handlingsinstrukser følges med henblik på at nødvendige indsatser iværksættes rettidigt. Kompetenceudvikling af de kommunale sygeplejersker samt souspersonalet i hjemmeplejen. Kommunen indgår i tværsektorielt projekt i Randers klyngen om visitation til det rette tilbud fra start til den akut syge ældre borger. Der udarbejdes og implementeres i regi af det sundhedsstrategiske samarbejde i Randers klyngen en ny model for tværsektoriel visitation af den akut syge ældre borger til det rette tilbud akutfunktion og til kompetenceudvikling af sygeplejerskerne. De enkelte indsatser udfoldes i delaftaler under sundhed og Omsorg. Dokumentation og afrapportering af midler tilført akutområdet aflægges til Sundheds og Ældreministeriet. Ledelsesinformation: Akutsygeplejen registrerer løbende : Antal henvendelser til akutsygeplejen Henvisende instanser læge, vagtlæge, hospital, hjemmesygeplejen. Vurdering af forebyggede indlæggelser Sygeplejevisitation registrerer og dokumenterer tidlig opsporing af sygdomstegn(triagering) og afledte handlinger. Indlæggelsesfrekvens for udvalgte populationer samt forebyggelige indlæggelser følges i e- sundhed. LIS på udvalgte områder ndgår i strategisk økonomirapportering til fagudvalg og Byråd. 10

11 . 5. Den borger- og patientrettet forebyggelse styrkes og koordineres på tværs af Sundhed og Omsorg og i et tværgående samarbejde i SDK i det strukturelle forebyggelsesarbejde. a. Der udarbejdes en strategi og handleplan for koordinering og samarbejde om forebyggelses og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med KL s nye anbefalinger Workshop med deltagelse af centrale aktører fra Sundhed og Omsorg faciliteret af Center for forebyggelse i praksis (KL) Strategi- og handleplan vil omfatte: Sundhedstilbud til borgere med kroniske lidelser, herunder iværksættelse af hjerterehabilitering fase2 Indsatser med fokus på KRAMfaktorer Børns tandsundhed og tandplejens samspil med øvrige aktører om børns og familiers sundhed. Samskabelse og synergi på tværs af organisatoriske enheder. Planen fremlægges for den samlede ledergruppe inden for sundhed og Omsorg. b. Implementering af forebyggelsespakkerne: Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er i 2017 implementeret i SDK. Implementering af anbefalingerne berører alle forvaltningsområder i kommunen og forudsætter dialog og samarbejde på tværs. Sundhedskonsulenterne er ansvarlige for i en struktureret dialog at videreformidle anbefalingerne og Kortlægning og handleplan for implementering af forebyggelsespakkerne fremlægges for SÆ udvalget første halvår. 11

12 Forebyggelsespakkerne skal understøtte en systematisk indsats af høj kvalitet med henblik på at styrke folkesundheden i kommunerne rådgiver om eventuelle handleplaner. 6. Sundheds IT og velfærdsteknologi områdemål Visions og strategiprogrammet for udvikling og indførelse af velfærdsteknologi på ældre og sundhedsområdet - Veltek understøtter de øvrige væsentlige indsatser og strategier på området. Strategien er i overensstemmelse med KL s aktuelle strategiske udmelding om telesundhed. Sundheds IT er desuden et centralt område i arbejdet med Sundhedsaftaler Mål for 2017: Fortsat fokus på implementering af de nationale strategier for digital velfærd ved fortsat at investere i: Udbredelse af vaske/tørre toiletter Forflytningshjælpemidler Fokus på sikker implementering af øvrige iværksatte projekter til drift. Realisering af driftsrationale på yderligere 1 mio. kr., således at der i alt er opnået et samlet driftsrationale på 7,7 mio. kr. Udarbejdelse af ny strategiplan for Veltek Iværksættelse af velfærdsteknologiske løsninger baseres på en behovsafklaring og en business-case tankegang. Der satses primært på at iværksætte velafprøvede teknologiske løsninger, der kan omsættes i drift, med det formål at understøtte borgerens selvhjulpenhed, medarbejderens arbejdsmiljø, effektivisering og besparelse. Konkrete mål for indsatserne er udfoldet i samlet projektplan. Der afrapporteres til SÆ udvalg og Byråd første kvartal 2017 om gennemførelse af Veltek 2015 strategien og anvendelsen af anlægsmidler til området. 7. Nedsættelse af sygefravær. Den samlede fraværsprocent for sundhed og Omsorg skal reduceres til 5,7 % Samlet set er målet at sygefraværet reduceres i overensstemmelse med det fastsatte måltal for området. I delaftalerne beskrives specifikke måltal for nedbringelse af sygefraværet eller hvordan man ved et lavt sygefravær vil fastholde niveauet. I alle delaftaler beskrives initiativer til at nedbringe eller fastholde et lavt sygefravær. Der er fokus på iværksættelse af initiativer der fremmer sundhed og trivsel for medarbejdere i ældreplejen, så nedslidning forebygges. Den samlede ledelse inden for Statistik over sygefravær følges kontinuerligt og indgår i LIS i alle enheder inden for sundhed og Omsorg. Fraværsstatistik fremlægges op møder i område MED 12

13 Indsatser til nedbringelse af sygefravær målrettes den enkelte enheds behov ældre og sundhedsområdet vil følger udvikling i sygefraværet på ledermøder MED organisationen inddrages Lokale mål Målsætning Resultat / effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå. Initiativer til opnåelse af det ønskede resultat Opfølgning på resultaterne Hvordan skal resultaterne ses præsentation for byrådet, tilfredshedsundersøgelse o.l. Hvordan skal resultaterne ses f.eks. ved et måltal der er nået, en tilfredshedsundersøgelse el. a. Afrapportering Hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives næste step i processen Er målet nået fuldt ud? Ved flerårige mål beskrives næste trin i arbejdet 1. Borgerne skal opleve sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. Hjemmeplejen og sygeplejen deltager i 400 antal enkle og sammensatte forløb. Af dem vil der være 60%, som vil ende Det er forløbsansvarlige og visitatorer som vurderer relevant tids udmåling i tæt samarbejde med SVS. Rehabiliteringsindsats en følges løbende ved statistisk opgørelse af gennemførte rehabiliteringsforløb. 13

14 a. Rehabilitering i hjemmeplejen og sygepleje udvikles. med at være selvhjulpne/delvis selvhjulpne. Planlægningsmøderne i de enkle forløb består af en kontakt til hjemmeplejen, men som typisk egentlig ikke bliver registreret. Planlægningsmøder til de sammensatte forløb bliver registreret. I både de enkle og i de sammensatte forløb sker der tværfaglig koordinering gange 3 ude hos borgeren. Af forløb vil der være 30% som består af sammensatte forløb. Og der vil være 70% som består af enkle forløb. Der trækkes statisk på antallet af igangsatte/afviklet planlægningsmøder/ko ordinerings møder halvårligt. Status halvårligt bør være 200 forløb med planlægning møder og tværfaglige koordineringsmøder. Tværfaglig drøftelse af mål/opfølgning og tilpasning af mål. Rehabiliteringsmodelle n sætter fokus på samarbejdet med borger og pårørende. Den tværfaglige borgerplan drøftes løbende i det borger nære team bestående af 1 fra hjemmeplejen, 1 fra sygeplejen/1 fra terapeuterne. Sygeplejen har 30% af forløbene. Terapeuterne har 70% af forløbende. På de ugentlige tværfaglige teammøder vil der være mulighed for at tage borgeren op til drøftelse. Dette vil ske såfremt der er yderligere behov som gør det relevant at drøfte borgeren på teammødet. I den tværfaglige koordinering indgår 14

15 borger og pårørende i videst muligt omfang. b. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om den lindrende pleje og omsorg for borgere i den livsafsluttende fase styrkes. I overensstemmelse med målsætninger og afsatte midler i værdighedspolitikken. Fælles borgerforløb hos den terminale borger, hvor det er sygeplejersken der er forløbsansvarlig Følgeskab mellem sygepleje og hjemmepleje. En ligeværdig dialog, hvor borgeren inddrages i tilrettelæggelsen af plejen og støtten. Et møde med fagligt kvalificeret personale, der lægger vægt på dialogen med borgeren Sikrer at borgeren ved, hvad der skal ske og hvorfor, samt hvilke muligheder borgeren Tværfagligt møde arrangeres af planlæggere/sygepleje koordinator Borgerkonference planlagt ude hos borgeren af forløbssygeplejersken Kvalitative interviews med borger/pårørende Underbygget med brug af evidensbaserede skema Der udarbejdes et spørgeskema, der kan vise indsatsens kvalitet. Der måles på parametre ud fra værdighedspolitikken, med følgende mål: Målet er, at 100 % af adspurgte borgere og pårørende angiver at de er tilfredse eller meget tilfredse med den palliative indsats. 15

16 c. Indsatsen til den psykisk syge borger styrkes og koordineres i et tæt samarbejde med regionspsykiatrien og den kommunale bostøtte. har. Koordination og kontinuitet i det forløb borgeren er igennem, hvad enten det er langt eller kort. Spørgsmålene stilles ved opstart, midtvejs og ved afslutning. Fokus på borger og pårørende inddrages. Den psykisk sårbare borger sikres den bedst mulige kvalitet og pleje i et tæt samarbejde mellem hjemmeplejen og socialpsykiatrien/hjemmev ejlederteamet Samarbejde ved opstart af fælles borgere Arbejde med en tværfaglig mødestruktur Undervisning på tværs af fagområder Udarbejdelse af handleplaner for medicinudlevering (SPL) Distriktsledere/planlæggerne inviterer til samarbejde, når der visiteres tid til en fælles borger. Socialpsykiatrien og hjemmevejlederteamet er oplyst om kursus på 4 dage udbudt af VIA til hjemmeplejen omkring den psykisk sårbare borger i første halvår af Gensidig vidensdeling, faglig sparring, visioner og udvikling af samarbejde samt informations- og orienteringsforum. Op følgende møde mellem hjemmevejlederteamet, socialpsykiatrien og hjemmeplejen i juni måned med status på, hvor er vi så i det tværfaglige samarbejde. 16

17 2. Kvalitetssikring forankring af systematisk kvalitetsarbejde til gavn for borgeren. Målet med DDKM: At fremme kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten og arbejdet med kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Kerneopgaven: Sundhed og Omsorg leverer ydelser af høj faglig kvalitet til kommunens borgere. Fokus på DDKM Resultat og effekt:bibeholde fokus på struktur i måling af kvalitetsdata Fastholde det overordnede fokus på DDKM Fokus på UTH - indberetning og opfølgning af disse. Ledelsestilsyn med fokus på den borgeroplevede kvalitet og den faglige ledelse. Opfølgning for løbende kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling ved brug af årshjulet for fagudvalg for sygepleje. Deltagelse i intern survey i 2017 Retningsgivende dokumenter skal ajourføres og anvendes af alle Der anvendes og laves opfølgning på alle bemærkninger fra ekstern survey i 2016 Gennemgang af UTH rapporter for derigennem at skabe læring for den enkelte. Udvalgte UTH indberetninger tages op på sparringsmøder mindst en gang pr. kvartal. Ledelsestilsyn i hjemmeplejen udgør 10 Intern survey viser, at sygeplejen og hjemmeplejen lever op til udvalgte, fastsatte indikatorer. Årlig kvalitetsovervågning koordineres mellem alle sygeplejefaglige ledere og områdeledere samt overordnet på kvalitetsmøder i sundheds og omsorg. At alle indberetninger bliver sagsbehandlet 100 % med udgangen af Ledelsestilsyn monitoreres pr. kvartal. 17

18 % af antal tilknyttede borger pr års opgørelse. Deltagelse i I SIKRE HÆNDER projektet med pakkerne Medicin og Tryksår. Projekt I sikre Hænder, Læringsseminar 1 i første halvår af Samarbejde mellem hjemmeplejen og sygeplejen via ugentlige møder i forbedringsteamet med hjemmepleje og sygepleje i Lyngparken. 150 dage uden tryksår med start 1/ Medicinpakken: at alle borgere tilknyttet forbedringsteamet får lavet medicingennemgang At alle borgere i forbedringsteamet er Braden-scoret pr Forebyggelse af akutte patientforløb- videreført aftalemål fra Styrkede kommunale akutfunktioner er indsatsområde 2 i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. 18

19 Sygeplejen/hjemmepleje n forebygger indlæggelser og højner livskvaliteten hos den ældre medicinske patient Alle medarbejder forstår formålet med at indrapporterer små ændringer i borgers habituelle tilstand. At der handles på begyndende ændringer.at borgere skal have en særlig opmærksomhed indtil borger er i positiv udvikling mod habituelle tilstand. At alle hjemmehjælpere/sosu. ass. sammen med borgeren kan vurdere borgerens habituelle tilstand. Alle borgere har et ændringsskema Udlevering af bruger manual til hjemmehjælpere/sosu.as s. i tidlig opsporing APP en på APINUX platformen. Distriktslederne trækker rapporter en gang måneden på alle navne, som har foretaget ændringsskema. Områdelederen sikrer, at distriktslederne gennemlæser navne og ser, at alle relevante navne er på og dem der ikke fremkommer stadig er klar på opgaven tidlig opsporing. Hvis ikke så kompetenceudvikling af disse medarbejdere i Tidlig Opsporing bl.a. de tværfaglige teammøder. 1 marts har alle borgere et ændring skema udfyldt registreret ved en grøn prik udfor borgerens navn i Avaleo. Udgang af 1 kvartal mødes vi med Tidlig Opsporings gruppen og opsummerer. Ved udgang af maj 2017 kan 95 % af alle medarbejdere udfylde et skema. Alle hjemmehjælpere/sosu. ass. kan/skal triagerer borgere vha. ændringsskemaet.. Der er en APP på mobilerne som indeholder et registreringsskema til fald. Dette anvendes ved 19

20 hver kontakt med borger som er faldet. Styrke den koordinerende tværfaglige indsats Hjemmehjælpere/sosu.ass. samarbejder med sygepl./terapeut mv. om at iværksætte relevante handlinger Udfyldelse af faldregistreringsskema skal foretages ved fund af borger, der er ligger på jorden/gulvet eller et lavere niveau. Der forventes at være udfyldt 110 skemaer ved status i juni/juli måned. Med udgangen af 2017 er der udfyldt 220 skemaer. At alle medarbejder kan følge med i borgernes indsatser og dokumenterer sammenhængende i omsorgssystemet Der laves en dokumentationsgruppe, der med fokus på den faglige indsats kan sikre at journalføring bidrager til det sammenhængende patientforløb FX: Handleplaner og lignende af patientforløb, også på det akutte område. Ved udgangen af 2017 følges de retningsgivende dokumenter for dokumentation. Fokus på delegering og overdragelse af sygeplejeopgaver Udvikling af flow chart der sikre de sømløse overgange og skaber 100% af alle sygeplejersker og assistenter i sygepleje 20

21 kontinuitet i borgerforløb hører til den generelle sygepleje (evt. ift. kvalitetssikring). og hjemmepleje anvender delegering og overdragelse 4. Sundheds IT og velfærdsteknologi Der skal fortsat i 2017 arbejdes på at investere i: Velfærdsteknologi i pleje og omsorg Loftslifte Videreført fra 2016 Forflytningshjælpemidl er herunder loftlifte Få mere fokus på borgeren borgeren er i centrum i forbindelse med forflytning. Bedre arbejdsmiljø for medarbejdere og derved reduceres arbejdsbetingede skader. Synliggøre bedring af arbejdsmiljøet for hjælperne på grund af færre kritiske arbejdsstillinger/løft gennem undervisning og drøftelser på teammøder/amr møder. 65% af alle ophængte loftlifte betjenes af 1 hjælper ved udgangen af Bedre brug af hjælpemidler Forflytningsvejledere sætter fokus på tværfaglige møder hos borgeren, hvor forflytninger/hjælpemidler til anvendelse for borgeren bliver drøftet. Forflytningsvejlederne er tovholdere på at få skærpet det tvær faglige samarbejde mellem terapeuter og forflytningsvejledere/hj 21

22 Opnåelse af effektiviseringer og hermed besparelser. ælperne ude ved borgerne. Fast punkt på Fælles AMR 5. Sygefravær Den samlede fraværsprocent for hjemmeplejen skal reduceres. Samlede sygefraværsprocent i 2017 forventes reduceret i overensstemmelse med det fastsatte mål på 5,7 for området. Alle medarbejdere og distriktsledere kender og kan handle ud fra LMG Alle medarbejdere og distriktsledere kender og kan handle ud fra Der skal sygemeldes direkte til distriktsleder. Skulle denne være fraværende går sygemeldingen til distriktets planlæggere. Så snart distriktsleder er til stede skal denne tage kontakt til den sygemeldte og herfra følge Sygefraværs portalens forskrifter. Områdeleder gennemgår sygefravær på den enkelte medarbejder med distriktslederen hver anden måned. Samtaleintervaller skitseret på Sygefraværs portalen skal følges. Kvartalsvise status på de enkelte distrikter følges. Disse skal vise en nedagående kurve. 22

23 sygefraværspolitikken i Syddjurs kommune Fraværet generelt italesættes ved teammøderne. HR laver en temadag med gennemgang af sygefraværs portalen for distriktslederne. TRIO samarbejdet er i fokus i de enkelte distrikter med månedlige møder. AMR og MED møder har emnet på dagsordenen. Fokus på trivsel og faglig kompetenceudvikling. Huske at fejre succeserne. Fraværskonsulent ansættes i HR regi til brug for ledere i processen omkring fraværshåndtering. Målt på vikarforbrug samlet nedgang til 1,5 mill med udgang af Første halvår af 2017 ses en reduktion på det korte fravær på 70% Første halvår af 2017 ses en reduktion på det lange fravær på 50% Opfølgning på ledelsestrivselsundersøgelsen og efterfølgende iværksatte handleplaner bør vise en markant stigning af trivsels tilkendegivelser fra medarbejder. 23

24 6. Pilotprojekt - Reorganisering af hjemmeplejen Reorganisering af kørelister, således at kvaliteten hæves og kontinuiteten hos borgeren bevares. Der skal også afsøges mulighederne for at give bedre plads til den nødvendige samtale med borgerne, når behovet opstår. Ligeledes skal projektet fokusere på at give plads til den gode spise situation. Oplæg fra KL konsulenter omkring et muligt set-up for et pilot projekt i hjemmeplejen. Forberedelse af projektet med udvælgelse af område/områder der skal indgå i det. Vægtning på faglig ledelse Teams på 8-12 personer som er selvstyrende og dynamiske/fleksible. Udforske mulighederne for at arbejdstilrettelæggelsen bliver uddelegeret til teamet er forberedelses perioden. Første halvår af 2018 er gennemførelse af projektet i praksis og evaluering med udgang qf