Udviklingsaftale Sundhed og Omsorg

Transkript

1 Udviklingsaftale 2017 Sundhed og Omsorg 1

2 Aftalens periode: 01. januar december 2016 Aftaleparter Direktionen og Sundheds- og omsorgschef Aftalens grundlag: Værdigrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Koncept for aftalestyring Centrale politikker og strategier, der indgår som grundlag: MED-aftalen, personalepolitikken samt generelle og organisatoriske akkrediteringsstandarder jf. DDKM Ældrepolitik Demenspolitik Frivillighedspolitik for ældreområdet. Det økonomiske grundlag: Sygehusudgifter m.v. Hele kr Ambulant specialiseret genoptræning Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi Andre sundhedsudgifter Bevilling i alt Den samlede driftsbevilling i budget 2017 til sygehusudgifter m.v. udgør 164,3 mio. kr Sundhed og omsorg Hele kr Tandpleje

3 Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning og aktiviteter Pleje og praktisk hjælp for borgere i egen bolig (hjemmepleje) Pleje og praktisk hjælp for borgere i plejeboliger m.v Hjemmesygepleje og forebyggende besøg Køkken og madservice Koordinering vedr. demens Koordinering hjerneskade Koordinering vedr. uddannelse Boliger i ældreområdet Øvrige udgifter Hjælpemidler m.v Bevilling i alt Den samlede bevilling på 377,1 mio. kr. omfatter udgifter til tandpleje, sundhedsfremme, genoptræning og aktiviteter samt pleje, omsorg, praktisk hjælp og madservice til borgere i eget hjem og på plejecentre. Desuden omfatter bevillingen hjemmesygepleje, forebyggende besøg, særlige udgifter til demens- og hjerneskadeområdet, udgifter til uddannelse af social Sundhed og omsorg anlæg Hele kr Sygehusudgifter m.v.: Rønde øvrige Institutioner mv Jordbundsforhold Røndeprojekt Sygehusudgifter m.v. i alt Sundhed og omsorg: Renovering Bakkegården/Ringparken ABA-brandalarmering, plejec. og -boliger Serviceareal Rønde Serviceareal Kolind Plejeboliger Rønde Plejeboliger Kolind Pulje til velfærdsteknologi, ældre/hand Sundhed og omsorg i alt Bevilling i alt Anlægsbevillingerne vedrører hovedsagelig byggeprojekterne i Kolind og Rønde, der er igangsat og forventes færdiggjort i Derudover er der bevillinger til renovering af Bakkegården og Ringparken med færdiggørelse i 2017, bevilling til ABA-brandalarmering i plejecentrene i 2018 og 2019 samt bevilling til velfærdsteknologi fra 2018 til Kerneopgaver / Nøgletal/ kritiske faktorer 3

4 Kerneopgave defineret for Sundhed og Omsorg: Kerneopgaven er sammen med borgeren at skabe lige muligheder for et godt og aktivt liv et liv, hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges eller behandles med tværfaglighed og høj kvalitet. Ledergruppen ultimo Kort oversigt over forbruget af borgervendt service: Ca modtagere af hjemmehjælp pleje og omsorg. SEL plejeboliger.. Plejeboligerne omfatter 2 demensafsnit med i alt 25 pladser (1297 i 2015) borgerforløb i 2016 genoptræning efter hospitalsindlæggelse. Sundhedslovens 140. ø 592 ( 642 i 2015 ) borgere modtog i 2016 genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86. stk. 1 og (331 ved årets start i 2016) borgere er omfattet af kommunal madservice. Heraf modtager 210 borgere maden fra Djurs Mad I/S og 85 borgere modtager maden fra Det danske Madhus. Ca børn og unge 0-17år modtager kommunal tandpleje. Ca. 100 personer modtager omsorgstandpleje. ECO nøgletal: Regnskab 2015 Ældreområdet pleje og omsorg i alt kr. pr. 65+ årig Syddjurs Smnl. gruppen Region Hele landet Kommune Midtjylland Produktivitet: Produktivitetskommissionen og KORA publicerede i juni 2013 en rapport om kommunale serviceniveauer og produktivitet. Formålet med rapporten var at beregne et samlet indeks for kommunal service samt identificere et kommunalt produktivitetspotentiale. Ser man på rapportens sektoropdelte opgørelse viser den klart, at ældreområdet i Syddjurs kommune sammen med Guldborgsund kommune ligger i top og anses for at være kommunale forbilleder for andre. Der er ifølge tallene altså ikke et produktivitetspotentiale inden for ældreområdet i Syddjurs Kommune. Kritiske faktorer. Demografi: Udviklingen i antallet af ældre ligger over landsgennemsnittet. Der er med budgetvedtagelsen for 2016 tilført en mindre bevilling for demografisk betingede udgiftsstigninger (KORA light) Sundhedsvæsenets udvikling. Stigende specialisering og accelererede patientforløb i det regionale sundhedsvæsen betyder flere almene sundhedsopgaver skal løses i kommunen. Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser af ældre og sikring af genoptræning/rehabilitering/sygepleje efter udskrivelse stiller krav til det kommunale sundhedsbredskab. Der ses som anført ovenfor en stigning i tilgangen af genoptræningsplaner og der er et stigende pres på Rehabiliteringsafdelingen. Delaftaler. Delaftaler inden for Sundhed og Omsorg: 4

5 Aftale for Vedligeholdende træning og aktivitet, leder Jette Skriver Aftale for Hjemmeplejen, områdeleder Karen Holdsbjerg Aftale for Plejeboligområdet, leder Birgitte Anthonsen Aftale for Ambulant genoptræning Syddjurs, leder Wenche Hallstrøm Aftale for Køkken Syddjurs, leder Birgit Kannegaard. Aftale for Sygeplejen, Nynne Døssing Jacobsen Aftale for Akut og Rehabiliteringsafdelingen, Hanne Kaagaard. Aftale for den kommunale tandpleje, leder Karen Thagaard Aftale for Afdeling for visitation og hjælpemidler, leder Jytte Dalgaard 5

6 Tværgående mål Målsætning 1. Overordnet planlægning vedr. udvikling og udbygningsplan for plejeboliger og centerfaciliteter i Rønde og Kolind. Overordnet mål for udbygning på plejeboligområdet er at samle kommunens plejeboliger i større enheder m.h.p. at optimere driftsøkonomien samtidig med fastholdelse af høj kvalitet i pleje og omsorg for beboeren Udbygningen er en del af vedtaget principprogram for udbygning af boliger og centre til ældre. Resultat / effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå. Plejeboliger og centerfaciliteter i Rønde Udvikling af plejeboliger og offentlige faciliteter i Rønde sker i sammenhæng med øvrige interessenter og byens udvikling i øvrigt. Visionen for det samlede anlægsprojekt i Rønde er at samle offentlige tilbud i et miljø, der genererer synergi på tværs af funktionsområder og faglighed.. Udbygning demensplejeboliger og heldagstilbud til hjemmeboende demensramte borgere i Kolind: Visionen er, at boliger og dagtilbud skaber en hverdag med tryghed, struktur, livsglæde og gode oplevelser for beboere og brugere. Indsatsen bygger på den nyeste viden indenfor demensområdet og sker i samspil med pårørende og med vores naboer i lokalområdet. Initiativer til opnåelse af det ønskede resultat Sektorplanens delområder suppleres løbende med opdaterede data, eks. demografi, særlige målgrupper, venteliste til pleje og ældreboliger, og efterspørgsel på genoptrænings og sundhedsydelser Planlægningen for begge anlægsprojekter foregår i et koordineret samarbejde med afdelingerne for PUK og NTM. Projektledelsen er forankret i NTM. Rønde projektet: færdiggørelse af projektering m.h.p.udbud og licitation april/maj. Byggestart herefter Kolind projektet. Færdiggørelse af hoved projekt mod licitation aug/sept. Byggestrat oktober. Tæt samarbejde med vindende arkitektfirmaer om den detaljerede planlægning. Inddragelse af brugerrepr., ledere og medarbejdere i planlægning og i byggeudvalg. Opfølgning på resultaterne Hvordan skal resultaterne ses præsentation for byrådet, tilfredshedsundersøgelse o.l. Hvordan skal resultaterne ses f.eks. ved et måltal der er nået, en tilfredshedsundersøgelse el. a. Anlægsprojekterne behandles løbende i fagudvalg, ØK og Byråd. Afrapportering Hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives næste step i processen Er målet nået fuldt ud? Ved flerårige mål beskrives næste trin i arbejdet 6

7 Ringparkens plejeboliger skal jf. budgetvedtagelsen for 2017 udfases i Visitation til plejeboligerne ophører ifølge aftalen 1. januar Udfasning Ringparkens plejeboliger: Beboere og pårørende skal opleve tryghed under den gradvise nedlæggelse af plejecenteret. Beboere og pårørende oplever sig inddraget og hørt. Leder og medarbejdere er inddraget i det videre udviklingsarbejde vedr. udbygning i Rønde og Kolind. Der fremlægges primo 2017 en plan for tilrettelæggelse af den gradvise nedlæggelse af Ringparken som plejecenter. Der beskrives en klar samarbejds og kommunikationsstrategi i forhold til beboere og pårørende. Der tilrettelægges i samarbejde med ledelsen på plejeboligområdet en udviklingsproces hvor leder og medarbejdere i Ringparken inddrages i den fortsatte udvikling og udvidelse af plejeboligområdet i Kolind og Rønde. Plan for udfasning af Ringparken behandles på SÆ møde primo Fremlægges forinden på direktionsmøde. Ventelistemønster til Ringparken følges løbende. Såfremt mønsteret ændrer sig markant skal der ske en tilbagemelding til det politiske system. MED organisationen på plejeboligområdet inddrages 7

8 2. Borgerne skal opleve sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. a. Rehabilitering i hjemmeplejen udvikles Der gennemføres i løbet af 2017i alt 350 rehabiliteringsforløb blandt de ca brugere af hjemmeplejen. 60% af de 350 brugere skal efter endt rehabiliteringsforløb være helt eller delvist selvhjulpne i forhold til fastsatte mål for indsatsen Der gennemføres 100 instruktions og vejledningsforløb hos borgere, der første gang henvender sig om hjemmehjælp ( vi vender borgeren i døren ) 50% af de 100 borgere, der modtager instruktions og rådgivningsforløb bliver helt eller delvist selvhjulpne inden for de fastsatte mål. Ekstra terapeut og sygeplejerske ressourcer prioriteres og sammenhæng til hjemmehjælps og sygeplejedistrikter sikres, så den tværfaglige dialog og indsats hos borgeren styrkes. Forløbskoordinering formaliseret v. sygepl/terapeut Kodeks for ledelse af rehabilitering indgår i ledelsens fortsatte implementering og udvikling af rehabiliteringstankegangen. Syddjurs kommune har været indsatskommune for Sundhedsstyrelsen i randomiserede rehabiliterings forløb indgår evaluering foretaget af SFI. Resultaterne opgøres i månedlig LIS for ældreområdet og indgår i: - Ledergruppens opfølgning i forhold til de fastsatte mål. - Den strategiske økonomirapportering til Byrådet. Resultaterne af SFI s effektstudie opgøres i foråret Effektstudiet omfatter både en faglig, kvalitativ og økonomisk evaluering. Resultaterne bruges i den videre kvalitetsudvikling af ordningen og fremlægges for fagudvalg og Byråd. b. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om den lindrende pleje og omsorg for borgere i den livsafsluttende fase styrkes. I overensstemmelse med målsætninger og afsatte midler i værdighedspolitikken. Borgeren skal jf. Værdighedspolitikken opleve: En ligeværdig og åben dialog At egne ønsker for den sidste tid imødekommes At blive smertelindret At få hjælp, støtte og vejledning i den livsafsluttende fase. Der gennemføres kompetenceudvikling af nøglepersoner i hjemmesygeplejen, Rehabiliteringsafdeling og i plejeboliger. Der er med værdighedsmidlerne afsat ekstra sygeplejerske ressourcer til at samarbejde og støtte til sosupersonalet i terminale forløb og til opfølgende samtale med efterladte. Regnskab og dokumentation for anvendelse af værdighedsmidler aflægges årligt til og med 2019 til sundheds og ældreministeriet. De konkrete initiativer vedr. målsætningen udfoldes i delaftaler for hjemmesygepleje, plejeboliger, hjemmepleje og rehabiliteringsafdelingen. 8

9 c. Indsatsen til den psykisk syge borger styrkes og koordineres i et tæt samarbejde med regionspsykiatrien og den kommunale bostøtte. Den psykisk syge borger sikres den bedst mulige kvalitet på den mest omkostningseffektive måde Der indgås et udviklings samarbejde mellem Socialområdet og Sundhed og Omsorg. Målet er: Et tættere formaliseret samarbejde om visitationspraksis vedr. ydelser efter SEL 83 og 85 jf. gældende kvalitetsstandarder på området. Bedre koordinering af indsatsen hos borgere der modtager bostøtte og hjemmehjælp. Et koordineret samarbejde mellem sundhedsområdet og bostøtten i borgerforløb, hvor dette vurderes nødvendigt. I forbindelse med budgetanalyse 2018 afdækkes kvalitetsmæssige og økonomiske potentialer ved i højere grad at samtænke og koordinere ydelser efter SEL 83 og 85. Konsulenthjælp fra ØK. Sekretariat inddrages med henblik på kortlægning, nærmere analyse og vurdering af området. Budgetanalysens resultater fremlægges jf. tidsplan for budget 2018 for direktion, fagudvalg og økonomiudvalg. 9

10 2. Kvalitetssikring forankring af systematisk kvalitetsarbejde til gavn for borgeren. Sundhed og Omsorg er december 2016 akkrediteret efter den danske Kvalitetsmodel inden for sygepleje, tandpleje og træning. Målet med DDKM: At fremme kvaliteten af patientforløb på tværs af sektorer At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet At synliggøre kvaliteten og arbejdet med kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet Kerneopgaven: Sundhed og Omsorg leverer ydelser af høj faglig kvalitet til kommunens borgere. Sundhed og omsorg arbejder i 2017 med kvalitetsudvikling ved at: a. Integrere kvalitetsarbejdet efter DDKM i den daglige drift og have ledelsesmæssig fokus på kvaliteten og med fokus på følgende effekter: -Høj kvalitet i ydelser til borgeren - Ensartethed i organisatoriske retningslinjer og personalemæssige forhold. - UTH forebygges og reduceres i forhold til Øget trivsel faglig tilfredsstillelse - Øget grad af samarbejde på tværs af Sundhed og Omsorg b. Iværksætte særlig indsats vedr. sikker medicinhåndtering og medicinadministration hos de ældre borgere. Konkrete mål for eliminering af fejl fastsættes i afdelinger omfattet af projekt I sikre hænder Der er klare mål og aftaler for spredning af initiativer, der kan forebygge fejl vedr. medicinadministration. Der foreligger en klar implementeringsstrategi og en formaliseret organisering af kvalitetsarbejdet. Årshjul for den løbende kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling er udarbejdet. Der iværksættes plan for internt survey, og det afklares i 2017 hvorvidt akkreditering i 2019 skal finde sted. Sundhed og Omsorg i SDK indgår i som indsatskommune for Dansk Selskab for patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen i projekt I sikre hænder sammen med 13 øvrige kommuner i DK. Resultater fra akkreditering fremlægges for SÆ udvalg primo 2017 og offentliggøres på kommunens hjemmeside. De retningsgivende dokumenter er tilgængelige for offentligheden via kommunens hjemmeside. SDK måles på de fassatte indikatorer i de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet. Der er med satspuljeaftalen for 2017 afsat midler til udbredelse af erfaringer fra projekt I sikre hænder Bedre styr på medicinen er indsatsområde i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Konkrete mål og resultater for de involverede organisatoriske enheder vil blive offentliggjort. 10

11 3. Tværgående indsatser på plejeboligområdet inden for sundhed, mad og ernæring jf. Værdighedspolitikken a. Borgerne skal jf. Værdighedspolitikken opleve at: Maden er sund og nærende At der er hjemlighed og fællesskab i forbindelse med måltidet At frivillige inddrages Med tilførte midler fra værdighedspuljen gennemføres aktiviteter som bagning og madlavning i mindre målestok. Der leveres ernæringsvejledning fra Køkken Syddjurs og ved diætist. Der afrapporteres til Sundheds og ældreministeriet om anvendelsen af de tilførte midler. Resultater måles i tilfredshedsundersøgelser b. Politisk afklaring af fremtidig måltidsservice i plejeboligerne i SDK faslægges inden årets udgang. Der iværksættes et analysearbejde med kortlægning af nuværende madservice og skitsering af mulige scenarier for fremtidig måltidsservice i plejeboliger. Arbejdsgruppe med centrale aktører. Der fremlægges en samlet rapport til SÆ udvalgets behandling marts 2017 c. Forbedret tandsundhed hos de svageste ældre. Kompetenceudvikling af personalet om forbedring af ældres tandsundhed og dermed forebyggelse af sygdom. Indsatsen udfoldes i udviklingsaftalen for plejeboligområdet og tandplejen. Individuelle handleplaner for beboere omfattet af omsorgstandplejen Der er med satspuljeaftalen tilført midler til kommunerne. 11

12 4. Forebyggelse af akutte patientforløb- videreført aftalemål fra Styrkede kommunale akutfunktioner er indsatsområde 2 i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Antallet af forebyggelige indlæggelser af +65 årige reduceres i forhold til antallet i 2016 Antallet af genindlæggelser af + 65 årige reduceres i frohold til antallet i 2015 Akutte sygdomsforløb hos den ældre borger forebygges ved tidlig opsporing af tegn på truet sundhed og ved rettidig indsats. Den ældre borger sikres kompetent behandling og pleje i eget hjem eller på kommunal akutplads i et tæt samarbejde mellem sygeplejen, hjemmeplejen og almen praksis Akut kommunal sundhedsindsats kan leveres inden for få timer alle tider af døgnet alle ugens dage. Én indgang til det kommunale sundhedsbredskab og sygeplejen. Systematisk arbejde med tidlig opsporing. Hjemmeplejen registrerer systematisk observationer af borgernes tilstand jf. valgt værktøjer til tidlige opsporing, og handlingsinstrukser følges med henblik på at nødvendige indsatser iværksættes rettidigt. Kompetenceudvikling af de kommunale sygeplejersker samt souspersonalet i hjemmeplejen. Kommunen indgår i tværsektorielt projekt i Randers klyngen om visitation til det rette tilbud fra start til den akut syge ældre borger. Der udarbejdes og implementeres i regi af det sundhedsstrategiske samarbejde i Randers klyngen en ny model for tværsektoriel visitation af den akut syge ældre borger til det rette tilbud Der er tilført ekstra midler til budget 2017 til kapacitetsopbygning af akutfunktion og til kompetenceudvikling af sygeplejerskerne. De enkelte indsatser udfoldes i delaftaler under sundhed og Omsorg. Dokumentation og afrapportering af midler tilført akutområdet aflægges til Sundheds og Ældreministeriet. Ledelsesinformation: Akutsygeplejen registrerer løbende : Antal henvendelser til akutsygeplejen Henvisende instanser læge, vagtlæge, hospital, hjemmesygeplejen. Vurdering af forebyggede indlæggelser Sygeplejevisitation registrerer og dokumenterer tidlig opsporing af sygdomstegn(triagering) og afledte handlinger. Indlæggelsesfrekvens for udvalgte populationer samt forebyggelige indlæggelser følges i e- sundhed. LIS på udvalgte områder ndgår i strategisk økonomirapportering til fagudvalg og Byråd. 12

13 5. Den borger- og patientrettet forebyggelse styrkes og koordineres på tværs af Sundhed og Omsorg og i et tværgående samarbejde i SDK i det strukturelle forebyggelsesarbejde. a. Der udarbejdes en strategi og handleplan for koordinering og samarbejde om forebyggelses og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med KL s nye anbefalinger Workshop med deltagelse af centrale aktører fra Sundhed og Omsorg faciliteret af Center for forebyggelse i praksis (KL) Strategi- og handleplan vil omfatte: Sundhedstilbud til borgere med kroniske lidelser, herunder iværksættelse af hjerterehabilitering fase2 Indsatser med fokus på KRAMfaktorer Børns tandsundhed og tandplejens samspil med øvrige aktører om børns og familiers sundhed. Samskabelse og synergi på tværs af organisatoriske enheder. Planen fremlægges for den samlede ledergruppe inden for sundhed og Omsorg. b. Implementering af forebyggelsespakkerne: Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er i 2017 implementeret i SDK. Forebyggelsespakkerne skal understøtte en systematisk indsats af høj kvalitet med henblik på at styrke folkesundheden i kommunerne Implementering af anbefalingerne berører alle forvaltningsområder i kommunen og forudsætter dialog og samarbejde på tværs. Sundhedskonsulenterne er ansvarlige for i en struktureret dialog at videreformidle anbefalingerne og rådgiver om eventuelle handleplaner. Kortlægning og handleplan for implementering af forebyggelsespakkerne fremlægges for SÆ udvalget første halvår. 6. Sundheds IT og velfærdsteknologi områdemål Visions og strategiprogrammet for udvikling og indførelse af velfærdsteknologi på ældre og sundhedsområdet - Veltek 2015 Mål for 2017: Fortsat fokus på implementering af de nationale strategier for digital velfærd ved fortsat at investere i: Udbredelse af vaske/tørre toiletter Iværksættelse af velfærdsteknologiske løsninger baseres på en behovsafklaring og en business-case tankegang. Der satses primært på at iværksætte velafprøvede teknologiske løsninger, der kan omsættes i drift, med det formål at understøtte Der afrapporteres til SÆ udvalg og Byråd første kvartal 2017 om gennemførelse af Veltek 2015 strategien og anvendelsen af anlægsmidler til området. 13

14 - understøtter de øvrige væsentlige indsatser og strategier på området. Strategien er i overensstemmelse med KL s aktuelle strategiske udmelding om telesundhed. Sundheds IT er desuden et centralt område i arbejdet med Sundhedsaftaler Forflytningshjælpemidler Fokus på sikker implementering af øvrige iværksatte projekter til drift. Realisering af driftsrationale på yderligere 1 mio. kr., således at der i alt er opnået et samlet driftsrationale på 7,7 mio. kr. Udarbejdelse af ny strategiplan for Veltek borgerens selvhjulpenhed, medarbejderens arbejdsmiljø, effektivisering og besparelse. Konkrete mål for indsatserne er udfoldet i samlet projektplan. 7. Nedsættelse af sygefravær. Den samlede fraværsprocent for sundhed og Omsorg skal reduceres til 5,7 % Samlet set er målet at sygefraværet reduceres i overensstemmelse med det fastsatte måltal for området. I delaftalerne beskrives specifikke måltal for nedbringelse af sygefraværet eller hvordan man ved et lavt sygefravær vil fastholde niveauet. Indsatser til nedbringelse af sygefravær målrettes den enkelte enheds behov I alle delaftaler beskrives initiativer til at nedbringe eller fastholde et lavt sygefravær. Der er fokus på iværksættelse af initiativer der fremmer sundhed og trivsel for medarbejdere i ældreplejen, så nedslidning forebygges. Den samlede ledelse inden for ældre og sundhedsområdet vil følger udvikling i sygefraværet på ledermøder MED organisationen inddrages Statistik over sygefravær følges kontinuerligt og indgår i LIS i alle enheder inden for sundhed og Omsorg. Fraværsstatistik fremlægges op møder i område MED 14

15 Lokale mål Målsætning Resultat / effekt Her beskrives, hvilke resultater man vil opnå. Initiativer til opnåelse af det ønskede resultat Opfølgning på resultaterne Hvordan skal resultaterne ses præsentation for byrådet, tilfredshedsundersøgelse o.l. Hvordan skal resultaterne ses f.eks. ved et måltal der er nået, en tilfredshedsundersøgelse el. a. Afrapportering Hvor langt man er nået i forhold til sidste års mål, og ved flerårige mål beskrives næste step i processen Er målet nået fuldt ud? Ved flerårige mål beskrives næste trin i arbejdet 15

16 16