Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Transkript

1 Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel af den samlede økonomi i en historisk sammenligning. Regeringen sammenligner med en udvalgt periode fra Faktisk er det offentlige forbrug i 06 lavere end det historiske gennemsnit set over en længere periode fra Ser man bort fra sundhedsudgifterne, udgør det offentlige forbrug i dag en lavere andel af den samlede økonomi end i noget andet år siden 990. af chefanalytiker Jens Sand Kirk og 0. oktober 07 stud.polit Thomas Wilken Analysens hovedkonklusioner Regeringen skriver i sin 0 plan, at det offentlige forbrug udgjorde ca. pct. af strukturelt BNP. Det er højere end det historiske gennemsnit i perioden på ca., pct. Set over en længere periode fra , er det historiske gennemsnit for det offentlige forbrug på, pct. I forhold til denne periode, er det offentlige forbrugs andel af BNP altså ikke særligt højt. Ser man bort fra udgifterne til sundhed, udgør det offentlige forbrug kun 7, pct. af strukturelt BNP. Det er det laveste niveau siden 990. Der er altså ikke siden 990 blevet anvendt en så lille andel af strukturelt BNP på børnepasning, ældrepleje, uddannelse, forsvar, politi m.v. og øvrig service samlet set, som tilfældet er i dag. Eksempelvis anvender vi ca., mia. kr. mindre på undervisning i dag, end hvis forbrugsandelen var fastholdt på 990-niveau. Kontakt Chefanalytiker Jens Sand Kirk Tlf. 77 Mobil jsk@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 6 København V

2 Det offentlige forbrugs andel af økonomien er ikke historisk høj Regeringen ønsker, at det offentlige forbrug skal udgøre en mindre andel af økonomien end i dag frem mod 0. I et forsvar for den prioritering redegør regeringen i sin nye 0-plan for, at det offentlige forbrug i et historisk perspektiv er på et højt niveau. Som regeringen rigtigt skriver, udgjorde det offentlige forbrug i 06 en fjerdedel af den samlede økonomi. I 06 udgjorde det det offentlige forbrug pct. af strukturelt BNP. Regeringen sammenligner det med perioden fra I denne periode udgjorde det offentlige forbrug i gennemsnit, pct, af strukturelt BNP. Det fremgår ikke, hvorfor regeringen vælger at se isoleret på perioden Som det fremgår af figur udgjorde det offentlige forbrug en højere andel af BNP både før og efter den valgte periode. Ser man i stedet på det historiske gennemsnit over en længere periode, er billedet derfor et andet. I perioden udgjorde det offentlige forbrug i gennemsnit, pct. af strukturelt BNP. I forhold til dette historiske gennemsnit udgør det offentlige forbrugs andel af BNP en lavere andel i 06. Figur. Offentligt forbrug i pct. af strukturelt BNP Offentligt forbrug I procent af strukturelt BNP Anm: pba. Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning pba. Svar til Finansudvaget alm.del spørgsmål, 06. Den røde linje udgør gennemsnittet fra 990 til og med 0 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet Boks. Strukturelt BNP I denne analyse undersøges udviklingen i forholdet mellem det offentlige forbrug og strukturelt BNP. Som beskrevet i hovedteksten har regeringen valgt at gøre ligesådan i deres beskrivelse af det offentlige forbrugs andel af økonomien i 0- planen. Det strukturelle BNP udtrykker, hvor stort BNP ville være i et givent år under en normal konjunktursituation. Det vil sige i en situation, hvor beskæftigelsen er på et strukturelt niveau (ikke højere eller lavere). Det strukturelle BNP er således renset for den aktuelle konjunktursituations påvirkning. Igennem hele notatet anvender vi Finansministeriets bud på strukturelt BNP, pba. den seneste mellemfristede fremskrivning samt FIU alm.del spørgsmål

3 Historisk lav forbrugsandel i 06 bortset fra sundhed Det er især sundhedsudgifterne, der historisk har presset de offentlige budgetter. Faktisk er sundhedsudgifternes andel af forbruget steget så meget, at ser man bort fra sundhedsudgifterne, er det resterende offentlige forbrug historisk lavt i 06 i forhold til strukturelt BNP. Danmarks statistik offentliggør ikke data for det offentlige forbrugs fordeling på serviceområder før 990. Derfor er vi nødsaget til kun at se på perioden fra og med 990. Figur viser således, at det offentlige forbrug eksklusiv sundhed i 06 udgjorde 7, pct. af strukturelt BNP. Det er det laveste niveau siden 990, og det er 0,8 pct.point lavere end det historiske gennemsnit fra på 8, pct. af strukturelt BNP. Figur. Offentligt forbrug eksklusiv sundhed i pct. af strukturelt BNP Offentlig forbrug eksl. Sundhed, andel af strukturel BNP 7 Anm: Beregningerne er foretaget pba. Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning og FIU alm.del spørgsmål, samt fra Danmarks Statistik (OFF). Den røde linie udgør gennemsnittet fra 990 til og med 0. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik Samlet set udgør udgifterne til børnepasning, ældrepleje, uddannelse, forsvar, politi m.v. og øvrig service dermed en historisk lav andel af økonomien i dag. Sundhedsudgifternes andel af strukturelt BNP er steget med pct.point i forhold til strukturelt BNP fra 990 til 007. Det fremgår af figur er den periode, som regeringen bruger til at beskrive det historiske niveau, jf. indledningen. I samme periode er forbruget eksklusiv sundhed så godt som uændret på ca. 8 pct. af strukturelt BNP. Det fremgår af figur. Fra er sundhedsudgifterne fortsat med at vokse med i alt 0, procentpoint i forhold strukturelt BNP. Sundhedsudgifterne udgør således i 06 7,7 pct. af strukturelt BNP mod 7, pct. i 007, jf. figur. Ifølge OECD-rapporten Health at a Glance fra 0 er udgifterne til sundhed i forhold til BNP i Danmark ikke bemærkelsesværdigt høje, men på niveau med lande som Sverige, Tyskland og en stribe andre rige vesteuropæiske lande.

4 Figur. Offentligt forbrug i pct. af strukturelt BNP fordelt på serviceområder Pct. af strukturelt BNP Pct. af strukturelt BNP , 7, 7,7,,,6 6,0,9,8,,,8,6,,0 0 Sundhed Forsvar, politi, mm. Undervisning Børnepasning og ældre mm. Øvrig service Anm: Beregningerne er foretaget pba. Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning og FIU alm.del spørgsmål, samt Danmarks Statistik (OFF6). Danmarks statistiks dataserie går ikke længere tilbage end 990. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik Forbruget på forsvar, politi, mm. er faldet med 0, pct.point i forhold til strukturelt BNP fra,6 pct. i 990 til, pct. i 007. Fra 007 til 06 faldt forbruget på forsvar, politi, m.m. yderligere med 0, pct.point til,0 pct. af strukturelt BNP. Forbruget på undervisning er ligeledes faldet fra 990 til 07 i forhold til strukturelt BNP. Fra 990 til 007 faldt forbruget fra, pct. af strukturelt BNP til, pct., mens forbruget steg med 0, pct.point til,6 pct. af strukturelt BNP fra 007 til 06. Det svarer til, at der i 06 anvendes ca., mia. kr. mindre på undervisning, end hvis forbrugsandelen var fastholdt på 990-niveau. Forbruget på børnepasning og ældre m.m. er steget med, pct.point i forhold til strukturelt BNP fra,8 pct. i 990 til,9 pct. i 06. Forbruget steg, pct.point fra 990 til 007, men er derefter faldet 0, pct.point frem mod 06.

5 Boks. Udvikling i det offentlige forbrug fra Fra voksede det offentlige forbrug ganske betydeligt og kraftigere end den underliggende økonomiske vækst målt ved strukturelt BNP. Efterfølgende i perioden er det offentlige forbrugs andel af strukturelt BNP blevet reduceret år for år. Der er flere årsager til, at udgifterne til offentlige forbrug steg kraftigt fra , jf. figur. For det første valgte den daværende Venstre-regeringen at planlægge med en forholdsvis høj realvækst i det offentlige forbrug, herunder ikke mindst indenfor sundhed. For det andet var der en stigende tendens til offentlige budgetoverskridelser i kommunerne. For det tredje er udviklingen i høj grad drevet af den økonomiske krise: Det offentlige forbrug er ligesom udgifterne til indkomstoverførsler følsomme overfor konjunkturudviklingen. F.eks. afhænger udgifterne til beskæftigelsessystemet og antallet af personer i offentlige fleksjob af arbejdsløsheden. Desuden steg de offentlige lønninger ganske betydeligt i de første kriseår, hvor lønudviklingen gik helt i stå i den private sektor. Det skyldes at de offentlige lønninger i store træk reguleres i takt med den private lønudvikling men med års forsinkelse. I perioden fra er det offentlige forbrugs andel af BNP blevet reduceret tilbage til samme niveau som i 007. Alle de effekter der er er nævnt ovenfor karakteriser også denne periode, men blot med omvendt fortegn. Budgetloven medførte at overforbrug blev vendt til underforbrug. Ledigheden og antallet af personer i fleksjob er faldet Den private lønudvikling er foran den offentlige. Sidst men ikke mindst har skiftende regeringer budgetteret med relativt lave reale vækstrater i det offentlige forbrug. Man skal være varsom med at tolke på udviklingen i hver af disse delperioder på grund af påvirkningen af konjunkturudviklingen. Men samlet set bør de to periode perioder inddrages i en opgørelse af det historiske gennemsnit i stedet for som regeringen at se isoleret på perioden Det samme gælder for så vidt 980 erne.