e-infrastruktur som fundament for forskning og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e-infrastruktur som fundament for forskning og uddannelse"

Transkript

1 Å R S R A P P O R T e-infrastruktur som fundament for forskning og uddannelse

2 DeIC årsrapport 2014 April 2014 Redaktion: Gitte Kudsk, DeIC Design og layout: Møller Nicolaisen design Journal nr: DeIC JS DeIC Sekretariat DTU, Anker Engelundsvej 1, Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Telefon deic.dk Årsrapporten er illustreret med infrastruktur-fotos fra Colourbox. Fotos fra DeIC konference 2013: Martin Bech, Kirsten Tobine Hougaard.

3 Å R S R A P P O R T Indholdsfortegnelse Formandens beretning 5 e-infrastruktur til moderne forskning 6 DeIC et samarbejde 7 High Performance Computing 11 Højkapacitetsnet til forskningssamarbejde 13 WAYF 19 Sikkerhed 20 Onlinemøder 22 National strategi for datamanagement 24 DeIC escience kompetencecenter 25 DeIC konference Det internationale samarbejde 28 Projekter i Regnskab 35 Årsrapport

4 4

5 Formandens beretning DeIC har i 2013 arbejdet hårdt på at få styrket aktiviteterne omkring såvel escience som e-infrastruktur. På e-infrastrukturområdet er det glædeligt igen at kunne konstatere, at netdelen har kørt problemfrit på samme måde som de tidligere år. Der er indgået en driftsaftale med DTU frem til udgangen af 2016, og der i er denne forbindelse er opnået en effektivisering i budgettet for 2014, som bl.a. benyttes til at undgå stigning i tilslutningsafgiften i DeIC-arbejdet har i 2013 haft et fokus på ny udvikling inden for escience. I december 2013 blev vurderingen af ansøgningerne til decentral HPC endeligt afgjort, og bevillingerne kunne gives. Dette er en del af den overgangsordning, der er for overgangen fra DCSC til DeIC. At få dette gennemført tog lidt længere tid end planlagt, men vi er glade for, at det nu er tilendebragt blev også året, hvor næste fase inden for HPC blev besluttet med bevilling af 15 mio. kr. til understøttelse af det nationale supercomputing center i samarbejde med SDU. Vi ser meget frem til at få dette center etableret som et første skridt mod at etablere et nationalt samarbejde til yderligere udvikling af HPC. Danmark har behov for at få dette område styrket betydeligt for at kunne følge med lande, som vi normalt sammenligner os med. I forbindelse med etablering af det nationale supercomputing center er der også blevet nedsat et HPC Change Advisory Board, en escience-komite og et HPC-teknisk udvalg. Vi er glade for, at så mange har sagt ja til at arbejde sammen om denne vigtige opgave, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde. Arbejdet med at lave den nationale strategi for datamanagement er ligeledes begyndt i En gruppe med repræsentanter fra universitetsverdenen og biblioteksverdenen lavede et oplæg, som efter diskussion og godkendelse i Rektorkollegiet nu er i gang med at blive implementeret. Der er her nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle universiteter, Statens Arkiv, Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket. Dette arbejde laves i samarbejde med DEFF. Vi ser frem til i det kommende år at få startet på implementeringen. For at få gennemført de opgaver, som DeIC har i sit mandat, mangler der nu således kun at få etableret et understøttende kompetencecenter, som, vi forventer, vil være på plads i DeIC har også haft en stor aktivitet på det internationale område på såvel nordisk som europæisk plan. Der er stor aktivitet både på netværksdelen og på esciencedelen. Der arbejdes på at finde en fremtidig organisering for det internationale samarbejde set i lyset af den ændrede finansieringssituation bl.a. i relation til Horizon Der kan forventes en konsolidering af de forskellige aktører i den nærmeste fremtid. Jeg vil gerne takke alle vores samarbejdspartnere og medarbejdere for et godt samarbejde og en stor indsats i Jeg ser frem til et fortsat samarbejde i 2014, hvor vi skal realisere de mange ting, der er sat i gang i Børge Obel Årsrapport

6 e-infrastruktur til moderne forskning Anvendelsen af escience* har i de seneste årtier været i en rivende udvikling indenfor alle de videnskabelige discipliner. Udviklingen i forskningsmetoder baseret på elektronisk understøttet infrastruktur (e-infrastruktur*) er eksploderet, nye forskningsområder kommer til, og områder, der allerede var i gang med anvendelsen får adgang til stadig bedre og mere avancerede data. Selvom det stadig specielt er de naturvidenskabelige forskningsområder, der er på forkant med anvendelsen af escience, frembringes der i dag data af et omfang og kvalitet indenfor samfundsfag og humaniora, der gør det både interessant og nødvendigt at basere forskningen på escience. Samtidig ses en øget tendens til virtuelle forskningssamarbejde på tværs af universiteter og fag, såvel nationalt som internationalt. Disse samarbejder er afhængige af e-infrastrukturer, som for eksempel avancerede stabile netforbindelser, der sikrer hurtig udveksling af data og resultater. DeIC blev dannet i 2012 med det formål at sikre e-infrastruktur til forskning på nationalt niveau i samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner. Ved etableringen fik DeIC en bevilling fra den nationale pulje for forskningsinfrastruktur på 50 mio. kr. til nye e-infrastruktur initiativer på nationalt niveau i perioden For at sikre den nationalt set optimale anvendelse af midlerne har DeIC nedsat en række rådgivende udvalg med repræsentanter fra universiteterne og øvrige interessenter. Initiativer og resultater på området indtil videre er beskrevet i årsrapporten. I 2014 forventes det første nationale supercomputercenter at åbne, en national strategi for datamanagement vil blive udarbejdet og de første e-infrastrukturinitiativer herfra vil blive sat i gang. Samtidig arbejder DeICs bestyrelse på at sikre den fremtidige finansiering af den nationale e-infastruktur, herunder blandt andet en modernisering og opgradering af nettet. Det nationale samarbejde om e-infrastruktur DeIC er etableret for at understøtte Danmark som escience nation gennem en koordinering af de nationale initiativer på området. Med en engangsbevilling på 50 mio. kr. fra Infrastrukturpuljen er det DeICs mission at: Styrke samarbejdet og løbende vidensoverførsel mellem danske forskningsinstitutioner på escience området, samt facilitere relevant internationalt samarbejde Bidrage til sammenhæng og synergi på escience området og medvirke til en effektiv national ressourceudnyttelse Medvirke til, at dansk forskning har adgang til e-infrastrukturer, der lever op til højeste internationale standarder Med en nationalt koordinerende rolle har DeIC i 2012 og 2013 fokuseret på etablering af nationale samarbejdsfora og strategiske initiativer på e-infrastruktur området. Til igangsættelse af nye aktiviteter har DeIC en pulje på 50 mio. kr. fra Infrastrukturpuljen i perioden escience:* Indsamling, behandling og anvendelse af videnskabelig information i dataform [til forskningsformål] e-infrastruktur:* Videnskabelige redskaber og faciliteter baseret på computerteknologier; til indsamling af data, transport og lagring af data elektronisk, databehandling samt værktøjer til visualisering og simulering. De vigtigste elementer af e-infrastruktur er elektroniske netværk og dedikerede gridfaciliteter, high-performance-computerfaciliteter samt databanker. 6

7 DeIC et samarbejde DeICs bestyrelse har foreløbig disponeret midlerne til: 15 mio. kr. uddelt som bevilling til ansøgninger om indkøb af eller adgang til beregningsfaciliteter, som en overgangsordning efter Dansk Center for Scientific Computing 15 mio. kr. til etablering af national supercomputingcenter i samarbejde med Syddansk Universitet 10 mio. kr. til understøttelse af nationale datamanagement-initiativer efter indstilling fra Styregruppen for National Data Management De resterende 10 mio. kr. er endnu ikke disponeret. DeIC, der på dansk er forkortelsen for Dansk e-infrastruktur Samarbejde, er etableret til at varetage universiteternes og forskningsinstitutionernes e-infrastruktur interesser på nationalt niveau. For at sikre, at de aktiviteter DeIC har, er i overensstemmelse med de krav og forventninger institutionerne har, er det vigtigt, at de inddrages i udviklingen. Bestyrelsen DeICs bestyrelse er udpeget af Styrelsen for Forskning og Innovation efter indstilling fra Danske Universiteter og forskningsrådene for perioden Bestyrelsen er: Centerleder Børge Obel, Aarhus Universitet (formand) Dekan John Renner Hansen, Københavns Universitet Institutdirektør Helle Rootzen, Danmarks Tekniske Universitet Ledende redaktør Karen Skovgaard-Petersen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Direktør Marketing & Operations Malou Aamund, Microsoft Enterprise og Partner Group Lektor Peder Thusgaard Ruhoff, Syddansk Universitet Chief Technology Officer Ingrid Melve, UNINETT A/S Til at rådgive bestyrelsen er der nedsat en række grupper. Gruppernes kommissorier fremgår af DeICs website. Styregruppen for National Data Management Gruppen er nedsat med det formål at definere en national strategi for området. Medlemmerne er udpeget af Rektorkollegiet, Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver. Udpegningen fandt sted i starten af Gruppens kommissorium er gældende for Gruppens medlemmer er: Direktør Mogens Sandfær, DTU Bibliotek, Danmarks Tekniske Universitet (formand) Årsrapport

8 Head of Center for escience, professor Brian Vinter, Københavns Universitet Director of Center for Massive Data Algoritmics, professor Lars Arge, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet Institutleder, professor Kirsten Ohm Kyvik, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet Bibliotekschef Bertil F. Dorch, Syddansk Universitet Director of Center for Data-intensive Systems, professor Christian Søndergaard Jensen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Chefkonsulent Lars Nondal, CBS Bibliotek, Copenhagen Business School Institutleder Jens Christian Godskesen, IT-universitetet Udviklingschef og vicedirektør, Birte Christensen-Dalsgaard, Det Kongelige Bibliotek Leder af IT-Bevaring, Bjarne Andersen, Statsbiblioteket Arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar, Statens Arkiver Change Advisory Boards Med et udtryk lånt fra ITIL teorien 1, har DeIC valgt at kalde sine rådgivende grupper for CABs (Change Advisory Boards). CABs nedsættes med repræsentanter fra forskellige interessenter for de enkelte områder og udpeges af relevante organisationer på området. Processen med at nedsætte CABs har været i gang det meste af 2013, og mange af grupperne var på plads ved udgangen af året - eller først i DeIC escience kompetencecenter Videnskabelig escience komite DeIC Bestyrelse CAB ledergruppe Nationalt HPC Center HPC TekRef Lokalt HPC Center escience CAB struktur Organiseringen af escience CAB en er udbygget i forhold til de øvrige områder. Gruppen er rådgivende overfor DeICs bestyrelse indenfor udviklingen af national HPC og DeIC escience kompetencecenter. escience CAB en består af 3 enheder illustreret i nedenstående figur. HPC TekRef Er etableret med Net TekRef som forbillede. Det er en åben gruppe for alle med interesse for teknikken bag High Performance Computing. Gruppens opgaver er: 1. Formulere forslag til teknisk indretning af nationale HPC og data centre 2. Følge med i relevant teknologisk udvikling på internationalt niveau og sikre den nødvendige videndeling nationalt 3. Udpege deltagere i nationale og internationale tekniske fora på DeICs vegne HPC TekRef vil også blive brugt af gruppen til erfaringsudveksling og tekniske diskussioner, der ikke vedrører DeIC eller de nationale computere. Gruppen blev nedsat i starten af Systemadministrator Niels Carl Hansen, Aarhus Universitet er valgt som formand for gruppen det første år. escience komitéen Medlemmerne af escience komitéen er indstillet af de enkelte universiteter og udpeget af DeICs bestyrelse. Gruppens medlemmer er: Lektor Josva Kleist, Aalborg Universitet, (Formand) Adjunkt Fane Naja Groes, Copenhagen Business School Professor Ole Sigmund, Danmarks Tekniske Universitet Professor Brian Vinter, Københavns Universitet Professor Bente Maegaard, Københavns Universitet Professor Claudio Pica, Syddansk Universitet Lektor Jens Chr. Godskesen, IT-Universitetet 1 itil-officialsite.com/aboutitil/whatisitil.aspx 8

9 Professor Jeppe Olsen, Aarhus Universitet Lektor Jakob Grove, Aarhus Universitet CAB ledergruppen CAB ledergruppen består af medlemmer, der alle er udpeget ex officio: Repræsentant for universiteter, der er engageret i de nationale HPC/data centre Formanden for escience komiteen Formanden for HPC Tek-Ref DeICs direktør, som ansvarlig for kompetencecenteret CAB ledergruppens arbejdsopgaver omfatter: 1. Udforme indstilling til DeICs bestyrelse om strategi for indretning og drift af nationale HPC/ data centre, herunder alle økonomiske og tekniske forhold. 2. Udforme strategi for indretning og udvikling af DeIC kompetencecenter, herunder årlig indstilling med forslag til budget for kompetencecenteret til DeICs bestyrelse. 3. Rådgive DeICs bestyrelse efter dennes behov. WAYF CAB Efter indledende aktiviteter i slutningen af 2013, blev WAYF CAB en nedsat i starten af CAB ens indledende opgaver er: 1. Analysere den nuværende brug af WAYF, og afklare forhold mellem brug og betaling for servicen for brugere med forskellige tilhørsforhold. 2. Opstille en model for finansieringen af WAYF fremover, som tager højde for forskellige tilhørsforhold. 3. Opstille regler for, hvilke andre institutioner og enheder, der kan benytte services fra WAYF og reglerne herfor. Dette kan evt. medføre en udvidelse af deltagerne i CAB en. Medlemmer er udpeget af Rektorkollegiets CIO-Forum, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, og Professionshøjskolernes Rektorkollegie. Gruppens medlemmer er: Henrik Ejby Bidstrup, IT-universitetet (Universiteterne)(Formand) Jacob Larsen, Det Kongelige Bibliotek (KUM) Bo Kolbøl, Copenhagen Business School (Universiteterne) Jacob Harder, UNI-C (UVM) Jacob Steen Madsen, UC Nord (UC erne) Bo Öhrström, Kulturstyrelsen (KUM) Mikael Møller Hansen, Aalborg Universitet (Universiteterne) Net TekRef Net TekRef har eksisteret siden forskningsnettets grundlæggelse. Det er en åben gruppe, der består af netværksadministratorer fra universiteterne og øvrige institutioner på forskningsnettet. Gruppen bruges også til erfaringsudveksling mellem universiteterne på netværksrelaterede områder. Gruppens formand er netværkschef Jens Sandberg Andersen, Aalborg Universitet. Sikkerhed DKCERT En CAB for DKCERT forventes etableret i DKCERT har i 2013 samarbejdet med Rektorkollegiets CISO-forum omkring udviklingsønsker. escience komitéen Årsrapport

10 10

11 High Performance Computing Af DeICs grundlæggende mandat fremgår, at den fondsfunktion det tidligere DCSC varetog til finansiering af indkøb af eller adgang til beregningsfaciliteter skulle udfases. Det skulle erstattes af et nyt forpligtende nationalt fællesskab mellem universiteterne indenfor escience og dermed også High Performance Computing (HPC) området. DeICs bestyrelse formulerede i september 2012 følgende strategiske mål for området: Strategisk mål: Sikre en ny fundingplatform for escience. Delmål: Sikre midler til escience gennem dialog med Forskningsråd og Universiteter Kortlægge de eksisterende investeringer på området Udvikle og levere services på nationalt niveau Aktivt følge den internationale udvikling på området Møde med Forskningsråd og Universiteter På den baggrund holdt DeIC møde med ledelsesrepræsentanter fra universiteterne og formænd for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd den 19. februar Mødet resulterede i en aftale om, at DeIC skulle udarbejde alternative scenarier for fremtidig High Performance Computing strukturer - decentrale centre, eller fælles national facilitet suppleret med decentrale centre. Forslagene blev sendt i høring hos universiteterne og øvrige interessenter. Fremtidig organisering af HPC i Danmark På baggrund af svarene formulerede DeICs bestyrelse på sit møde den 21. maj 2013 en løsning for den fremtidige organisering af HPC i Danmark: Løsningen er beskrevet på DeICs website deic.dk/hpc_i_danmark. I korte træk er løsningen: Lokalt niveau: Universiteterne finansierer fremadrettet de decentrale HPC-centre. DeIC finansierer som en overgangsordning området med 15 mio. kr. Nationalt niveau: Der er behov for en national løsning til at tilgodese såvel de traditionelle forskningsmiljøer, men også for at understøtte ønsket om at flere nye områder anvender HPC i deres forskning. DeIC udsender derfor indkaldelse af interesse-tilkendegivelser om drift at nationalt HPC facilitet. DeIC støtter dette med 15 mio. kr. Internationalt niveau: DeIC vil fortsat medvirke aktivt til at sikre danske forskeres adgang til internationale Tier-0 anlæg, gennem aktiv deltagelse i internationale samarbejder. DeIC Call 2013 DeIC udsendte den 12. april en indkaldelse af ansøgninger til puljen på 15 mio. kr. til indkøb af eller adgang til beregningsfaciliteter. DeIC modtog i alt 53 ansøgninger, der blev sendt til Det Frie Forskningsråd til evaluering. 22 projekter blev bevilliget støtte. Bevillingsmodtagerne fremgår af DeICs website deic.dk/tildelte_midler_2013. Interessetilkendegivelser om drift af national HPC Den 23. maj 2013 indbød DeIC universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner eller koalitioner mellem disse parter til at komme med interessetilkendegivelse om opbygning og drift af en national HPC facilitet. DeIC modtog i alt 7 svar på henvendelsen. Nationalt center på Syddansk Universitet Ud fra de modtagne interessetilkendegivelser valgte DeICs bestyrelse på deres møde den 29. november 2013 at gå videre med et samarbejde med Syddansk Universitet om etablering af et nationalt DeIC supercomputercenter placeret på Syddansk Universitet. Det er forhåbningen, at faciliteten kan sendes i EUudbud i første halvår Årsrapport

12 Gardar - fælles nordisk supercomputer Danmark, Norge og Sverige er gået sammen om at etablere en fælles supercomputing facilitet på Island. Computeren, der hedder Gardar (nhpc.hi.is), er et cluster af 288 nodes, hver med 2 Intel Xeon CPUer (2.53GHz), der hver har 6 cores, således at de i alt 3456 cores giver en teoretisk ydeevne på 35TFlops. Der er 24Gbytes RAM pr. node. Anlægget blev indviet den 16. april NHPC er et eksperiment, der skal afklare fordele og ulemper ved at have systemansvar, som er delt mellem flere parter og teste i praksis, hvordan dagligdagen som bruger vil være på et anlæg, der står ca. 35ms væk. Det forjættende ved Island i denne sammenhæng er, at de har overskudsproduktion af CO2-neutral elektricitet, som derfor er næsten gratis. I starten af året indførtes den lavbureaukratiske praksis, at man blot skulle sende en mail med beskrivelse af sit projekt til DeiC, der tildeler ressourcer til alle interesserede forskere gratis. Først når ressourcen er overallokeret, vil der finde en prioritering sted, men dette er ikke indtruffet i løbet af året. Omvendt har faciliteten været til glæde for de 7 brugergrupper, der sammenlagt har kørt job i 4,2 mio. kernetimer, svarende til lidt over 50 CPU-døgn på den fulde maskine. Det er ca. 14% af den samlede tilgængelige beregningstid og dermed mindre end Danmarks andel af anlægget på 26,4%, så der er fortsat plads til nye brugere. I november udkom en evalueringsrapport, der konkluderer, at hovedmålene med projektet synes at være indfriet og anbefaler, at man kører videre i 2015, medens man på nordisk plan får lavet en roadmap for området. Dansk forbrug på Gardar Kernetimer RTH (Gorodkin) SDU (Johansson) SDU (Memphys) SDU (Carsten Svaneborg) small KU (Martin Nors Pedersen) NBI 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

13 Højkapacitetsnet til forskningssamarbejde DeIC leverer internetforbindelse med høj kapacitet til de danske universiteter og forskningsinstitutioner. Det eksisterende landsdækkende net blev etableret i 2007 efter en bevilling fra Infrastrukturpuljen på 40 mio. kr. Siden er nettet løbende udbygget, så det i dag forbinder de fleste af universiteternes geografisk spredte afdelinger over hele landet, samt en lang række forskningsinstitutioner og professionshøjskoler. Det landsdækkende net, kaldet forskningsnettet, er et optisk net med 10 Gbps og 1 Gbps ethernetforbindelser, der servicerer danske forsknings- og uddannelsesaktiviteter med: Stor båndbredde med stabil drift Mulighed for lukkede end-to-end forbindelser ( intranet ) mellem de geografiske spredte afdelinger Dedikerede forbindelser til overførsel af data i forbindelse med forskningsprojekter, nationalt og internationalt Højkapacitetsforbindelser til internationale forskningssamarbejdspartnere gennem NORDUnet og GÉANT En lang række services direkte forbundet med netværket. Forskningsnettet i 2013 Udtrykket intet nyt er godt nyt gælder også for forskningsnettet. Brugerne skal ikke lægge mærke til nettet, der skal levere den kapacitet, der er behov for, når der er behov for det. Og sådan har det i vid udstrækning været i Nettets kapacitet er blevet udbygget, så der nu er to gange 10 Gbit/s forbindelse til NORDUnet fra både Ørestaden og Lyngby. Endvidere fortsætter udbygningen med smånet-routere, der forbinder kollegier og mindre institutioner med redundante 10 Gbit/s forbindelser til netop Ørestaden og Lyngby. Nettet er blevet udbygget geografisk og dækker nu også strækninger i det vestjyske og midtsjællandske område, hvor UC Via og UC Sjælland er kommet med. Nettet gennemgår løbende mindre opdateringer, men i 2013 er det optiske bærenet blevet soft- ware-opgraderet. Dette har været en lang og sej opgave, der desværre har givet enkelte afbrydelser for enkelte institutioner. Opgraderingen var nødvendig for at sikre systemleverandørens fortsatte servicering af udstyret. Opgraderingen betyder at det også fremover er muligt at levere et pålideligt og fungerende net. Ud over at levere netforbindelse til institutionerne leverer forskningsnettet også interne forbindelser til især universiteterne. Således er næsten halvdelen af de definerede kredsløb i DWDM-systemet brugt af interne forbindelser for universiteterne. Beskeden overgang til IPv6 Den internationale udvikling med mangel på IPv4 adresser og dermed nødvendig overgang til IPv6 adresser, har desværre ikke fået forskningsnettets brugere til at agere. En måling for en uge i december viser, at IPv6 stadig kun tegner sig for 2% af trafikken. Det tyder på, at brugerne (institutioner og kollegier) endnu ikke har implementeret infrastrukturen til IPv6 fuldt ud. En anden forklaring kan være, at de servere brugerne ønsker at forbinde sig til, endnu ikke er udstyret med IPv6. Trafikudvikling Forskningsnettet mod NORDUnet Gbps Indgående trafik Udgående trafik april-december 2013 januar-april 2014 Årsrapport

14 IP-trafikken 2013 fordelt på universiteter Københavns Universitet Aarhus Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Aalborg Universitet Syddansk Universitet Copenhagen Business School IT-Universitetet Antal Forbindelser Udbud Trafikken på forskningsnettet i 2013 I forhold til tidligere år er Københavns Universitets position som største netbruger blevet udfordret af især Aarhus Universitet. Størstedelen af trafikken kommer dog fortsat fra de studerende på kollegierne. Kollegiernes andel er ikke vist på grafikken. Udbygning og konsolidering af accessnettet I 2013 skete der en udbygning og konsolidering af forbindelserne (accessnettet) til forskningsnettets backbone (landsringen) med det formål at koble endnu flere lokationer på nettet, samt med det formål yderligere at forbedre nettets performance og stabilitet. Desuden begyndte de første skridt i planlægningen af den opgradering af det optiske transmissionsudstyr, der skal ske i løbet af et par år. Året 2013 har været præget af relativt stor aktivitet mht. udbygningsprojekter. Der er købt nye forbindelser på et niveau som i de travleste år. Det har især været alle forbindelserne til UC Sjælland og den nye forbindelse Silkeborg-Skanderborg-Århus, der har fyldt. Desuden er meget aktivitet gået med at få lagt trafik på de mange forbindelser, der blev købt i 2012 væsentligst den vestjyske ring. En nyskabelse i 2013 som er muliggjort af den vestjyske ring er også forbindelsen til Skaldyrcenteret i Nykøbing Mors. I 2007 blev der gennem et enkelt stort udbud købt de 20 forbindelser den nationale ring består af. Derefter er der gennem et antal af udbud købt flere accessforbindelser I 2012 blev den vestjyske ring købt. Når antallet af udbud nogle år er større end antallet af købte forbindelser, skyldes det at det ikke er alle udbud, der ender med en anskaffelse Km DTK SF I denne figur er forbindelserne fordelt på de to typer: Sort fiber (SF) hhv. datatransmissionskapacitet (DTK). Forskningsnettet består af et backbone en landsdækkende ring med 10 Gbps, der forbinder de store universiteter med hinanden og med forskningsnettets knudepunkter i Lyngby og Ørestaden. Accessnettet er de mange forbindelser, der giver institutioner ud over resten af landet forbindelsen til forskningsnettets backbone. 14

15 DWDM CWDM DTK Det landsdækkende net 2013 DWDM CWDM DTK Performancemæssigt forventes meget af den nye forbindelse Silkeborg-Århus, der vil muliggøre forbindelser fra det vestjyske område til Århus uden at skulle den længere vej omkring Aalborg. Af forskellige tekniske årsager er forbindelsen ved årets slutning endnu ikke kommet i produktion. I det storkøbenhavnske område er der igen i år etableret nye forbindelser, og endda flere end man kan se på kortet, da forbindelserne i centrum af København ligger så tæt, at man ikke kan skelne den enkelte forbindelse. Årsrapport

16 Avanceret net - projekter og initiativer I samarbejde med udenlandske organisationer er DeIC involveret i innovation af netværk. DeIC fokuserer på udvikling af brugerstyrede dynamiske netværkstjenester. I 2013 afsluttede EU s FP7 projekt Mantychore 2, hvor DeIC var partner. Mantychore udviklede en software, OpenNaaS, som gør det muligt at virtualisere netværksressourcer og delegere rettigheder over disse ressourcer til enkelte brugere eller applikationer. I projektet var DeIC ansvarlig for anvendelse af denne innovative teknologi i konkrete miljøer. For eksempel brugte vores søsterorganisation, HEAnet, det irske forskningsnet, OpenNaaS til en ny måde at tilslutte institutioner ved brug af virtuelle routere. I Danmark afprøvede vi teknologien til at forbinde en institution til to separate netværk - forskningsnettet og Sundhedsdatanet via en delt router med uddelegerede rettigheder. DeIC er fortsat involveret i gruppen, som undersøger muligheder for at tage teknologien i anvendelse som en tjeneste til forskning og uddannelse, nu under Joint Research Activity 2 i GÉANT regi. Samtidig 3 er DeIC involveret i udvikling af den europæiske GÉANT Bandwidth-on-Demand tjeneste (BoD) 4. BoD gør det muligt at få punkt-til-punkt dedikerede forbindelser til dataudveksling med en garanteret kapacitet. Brugere kan skabe disse forbindelser gennem et web-baseret provisioneringssystem eller gennem deres applikationer. Forbindelserne skabes dynamisk (uden manuelle operationer fra netværksteknikere) og hurtigt. Tjenesten bliver gradvist rullet ud i Europa (10 lande deltager nu) og det er muligt at oprette forbindelser ud af Europa til lande såsom USA eller Japan. I 2013 har DeIC været i dialog med potentielle brugere på danske forskningsinstitutioner, for at identificere krav og ønsker til implementering af tjenesten i Danmark. Forskere fra to forskningsområder udtrykte særlig interesse for tjenesten: Bioinformatik og fysik. 2 DeIC var blandt andet ansvarlig for Work Package 5: IP networks as a service for virtualized research communities. 3 Mantychore og GÉANT har samarbejdet, så Mantychores software kan bruge bandwidth-on-demand. 4 Task leaderen og Product Manager for GÉANT BoD er fra DeIC. Skærmbillede fra webklienten for BoD provisionering Internationale forbindelser Forskningssamarbejde på tværs af landegrænser og en sammenhæng med resten af verden, sikres gennem forbindelser til forskningsnet over hele verden. NORDUnet Forskningsnettet er forbundet til NORDUnet, der forbinder alle de nordiske lande med resten af verden. NORDUnet ejes i fællesskab af de 5 nordiske lande og fungerer som et samarbejde mellem forskningsnettene i landene. Tilsammen forbinder de 5 nordiske forskningsnet flere end 400 forsknings- og uddannelsesinstitutioner med mere end 1,2 millioner brugere med hinanden og med resten af verden. NORDUnet fællesskabet arbejder hele tiden på at være på forkant med den teknologiske udvikling på netværksområdet, og deltager i udviklingsarbejdet med samarbejdsparterne internationalt. Læs mere: NORDU.net 16

17 GÉANT Fra NORDUnet går forbindelsen blandt andet videre ud i Europa gennem GÉANT, det paneuropæiske datanetværk. GÉANT leverer udover nettet en række services og udviklingsprojekter i samarbejde med de europæiske forskningsnet. DeIC deltager i GÉANT samarbejdet gennem NORDUnet, og er aktiv i en række af udviklingsprojekterne. GÉANT finansieres af medlemslandene og gennem EUs digitale rammeprogrammer. Trådløs adgang til nettet eduroam I universitetssektoren er eduroam nu overalt den foretrukne løsning på trådløs adgang til nettet. På campus finder man eduroam tilgængelig nærmest overalt. Populariteten genspejles i brugsstatistikken med en fortsat høj stigningstakt og en omsætning på indlogninger per dag regnet som et gennemsnit for fjerde kvartal Udviklingen er illustreret i figuren, som viser indlogninger, hvor brugeren befinder sig uden for sin hjeminstitution Indlogninger Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q Indlogninger per kvartal GÉANT topologi kort 2014 eduroam er et europæisk samarbejdsprojekt, som stadig videreudvikles gennem aktiviteter i GÉANT 5. GÉANT projektet bidrog medio 2013 med et konfigurationsværktøj, eduroam Configuration Assistant Tool (eduroam CAT). Værktøjet er en stor hjælp til at skaffe de rette sikkerhedsindstillinger på plads i brugernes enheder. De danske aktører er ved at tage værktøjet i anvendelse. Ved udgangen af 2013 deltog fem universiteter. Brugerne har gennem eduroam CAT nem adgang til download af installationspakker til et bredt udvalg af enheder. Se skærmbillede næste side. DeIC er undervejs med en undersøgelse af kompatibiliteten i de enkelte institutioners eduroam. Undersøgelsen foretages ved besvarelse af et spørgeskema og en efterfølgende dialog med hver institution. Resultaterne præsenteres på en workshop primo GÉANT konnektivitetskort 2013 Læs mere: geant.net 5 GÉANT er et datanet, der sammen med tilhørende tjenester udgør GÉANT-projektet. Det igangværende projekt, kaldet GN3plus, har deltagelse af 41 partnere og er medfinansieret af den Europæiske Union Årsrapport

18 Skærmbillede, eduroam CAT ipass ipass er adgang til nettet undervejs på rejsen, i toget mellem København og Aarhus, på hotellet eller i lufthavnen. Med 1,5 millioner adgangspunkter i 130 lande og territorier har den rejsende medarbejder nem adgang med god båndbredde. ipass er en betalingstjeneste, der afregnes per minut online. Brugsudviklingen for DeICs ipass-kunder er stabil og voksende Forbrugsudvikling ipass Timer pr. kvartal Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q ipass brugere

19 WAYF WAYF (Where Are You From) er en infrastruktur for genbrug af personoplysninger. Med WAYF kan ansatte og studerende indenfor videregående uddannelse og forskning genbruge sit brugernavn og kodeord på sin institution til at få adgang til tjenester som ikke drives af institutionen selv. WAYF i tal I 2013 loggede brugere ind via WAYF gange, hvilket i forhold til 2012 er en stigning på 23% i antal logins og et fald på 2% i antal brugere. WAYF har i 2013 haft en oppetid på 100%. Ved udgangen af 2013 var 101 tjenester anvendt af 130 af de tilsluttede institutioner (152 tjenester og 177 institutioner er tilsluttede), hvilket er et fald på 24% i antallet af anvendte tjenester og 7% i antallet af institutioner som benytter WAYF. Fortsat usikkerhed om vilkår for brugen af WAYF 2013 har været præget af usikkerhed vedrørende vilkår for benyttelse og betaling for brug af WAYF. WAYF overgik pr. 1. januar 2013 fra at være et projekt under Kulturstyrelsen til at være en tjeneste under DeIC for de tilknyttede institutioner. Den fremtidige financiering fra de øvrige ministerier i projektet har i perioden ikke været afklaret. Dette kan være baggrunden for faldet i antallet af tilsluttede tjenester og institutioner. Dog er det samlede antal af logins vokset, hvilket dels er udtryk for at visse tjenester bliver stadigt mere centrale i den daglige brug, men også at spredningen i antallet af anvendte tjenester vokser. Aktiviteterne omkring nedsættelse af en CAB, der skal være med til at afklare fremtiden for WAYF blev påbegyndt i slutningen af 2013, og fuldført i starten af Der forventes herefter at være mere ro omkring tjenesten. Attribut-collector taget ud af drift I 2012 blev et system til indsamling af yderligere oplysninger om brugere, fra decentrale kilder, taget i brug. En såkaldt attribut-collector. Som følge af nedskæringer i WAYF-bemandingen, såvel som manglende brug af systemet, valgte WAYF at tage funktionen ud af drift medio IT-sikkerhedsgennemgang med Deloitte Som opfølgning på it-sikkerheds og risikovurderingen foretaget i samarbejde med Deloitte i 2012, blev en egentlig sikkerhedstest foretaget primo Testen viste at en række af WAYF støttesystemer havde sårbarheder, som efterfølgende er blevet udbedret. En stor del af året er brugt på system-konsolidering, sikkerhedsarbejde, dokumentation, oplæring af medarbejdere mv. WAYF, internationalt Virtual Campus Hub Det EU-støttede forskningsprojekt, VCH, har opbygget en virtuel organisation baseret på tjenester og login-systemer på tværs af de fire deltagende lande: Italien, Holland, Sverige og Danmark. Inter-føderation via edugain gjorde øvelsen mulig, og anses bredt som en stor succes. Kalmar2 WAYF driver de centrale tjenester for det nordiske inter-føderation Kalmar2. Oppetiden har været 100%. Hub-and-Spoke discussion Club I 2012 tog WAYF initiativ til en erfa-gruppe for søster-infrastrukturer. WAYF deltog i 2013 i et møde i Madrid. Sydafrika Som opfølgning på et ugelangt besøg fra Sydafrika i 2012, var WAYF inviteret til stormøde blandt it-chefer og it-ledere fra forskningsnettet SANREN og store forskningsprojekter i Sydafrika, som led i opbygningen af en eid-føderation. International Identity Summit WAYF blev i 2013 inviteret med til opstarten af en international gruppe af regeringer, som diskuterer eid i relation til borgervendte tjenester. Gruppen mødes hvert halve år, og tæller rerpræsentanter på for USA, UK, Canada, Mexico, Australien, New Zealand, Sverige, Israel og Danmark. Siden oktober 2013 har også Digitaliseringsstyrelsen deltaget i gruppen. Trådt ud af ECAM På grund af ressourcemangel er WAYF i 2013 udtrådt af ECAM (fælles styregruppe for TERENA task force-grupperne for mobility og middleware (EMC2-gruppen). Læs mere: wayf.dk Årsrapport

20 Sikkerhed DKCERT (Danish Computer Security Incident Response Team) overvåger netsikkerheden for institutioner tilknyttet DeIC. DKCERT varsler om akutte trusler mod it-sikkerheden på internettet, tilbyder scanning af de tilknyttede institutioners servere og rådgiver i forbindelse med it-sikkerhedsproblemer. Et omvæltningernes år Ved indgangen til året overgik DKCERT fra at høre under UNI-C Styrelsen for IT og Læring til at være en del af DeIC, mens medarbejderne overgik til ansættelse på Danmark Tekniske Universitet Placeringen i DeIC betyder, at DKCERT nu er endnu tættere på de organisationer og det netværk, sikkerheden overvåges for. Det konstruktive samarbejde med de it-sikkerhedsansvarlige på universiteterne fortsatte i 2013 og vil blive udbygget yderligere i For universiteterne var året især præget af den internationale standard for it-sikkerhed ISO Roskilde Universitet blev som det første danske universitet certificeret ud fra standarden. Derudover var universiteterne optaget af at finde sikre metoder til datalagring i skyen. Det er et emne, der berører både ansatte og studerende. Der er masser af tilbud om datalagring, men udbyderne tilbyder ikke altid den sikkerhed, der er nødvendig i et universitetsmiljø. DKCERT har virket som konsulent på de to aktiviteter. Hændelser i årets løb I 2013 behandlede DKCERT sikkerhedshændelser på forskningsnettet. Det er en stigning på 8% i forhold til På grund af tekniske problemer har det været nødvendigt at estimere tallene for september og oktober samt første uge af november. Over halvdelen af sikkerhedshændelserne handlede om piratkopiering. Mange af dem stammer fra de kollegier, der er tilsluttet forskningsnettet. En fjerdedel af hændelserne var forskellige former for portscanninger. Det er mindre alvorlige hændelser, hvor en hacker eller et automatisk angrebsprogram undersøger, om der er mulige ofre på et netværk. Scanninger fandt sårbarheder De fleste angreb på it-systemer der lykkes, udnytter sårbarheder i systemerne. En sårbarhed kan være en fejl i et program eller måden, det er sat op på. Derfor er det vigtigt for informationssikkerheden at undgå sårbarheder. Det gør man primært ved at installere sikkerhedsopdateringer, når software-udviklerne udsender dem. Som en hjælp til den opgave tilbyder DKCERT at scanne computere på forskningsnettet for kendte sårbarheder. Til dette anvendes samme type værktøjer, som hackere bruger, når de skal finde nye angrebsmål. Derfor giver DKCERTs scanninger et realistisk billede af de sårbarheder, en angriber kan finde og forsøge at udnytte. Når DKCERT har gennemført en scanning, informeres instituttet om de sårbarheder, der er fundet. DKCERT rådgiver også om, hvordan de kan slippe af med dem typisk ved at opdatere deres software. I 2013 var 21,2% af de computere, der svarede på scanningerne, sårbare. Det er et lille fald i forhold til 24,1% i En anden positiv tendens er, at en større andel af de fundne sårbarheder udgør en lille risiko. Derimod er andelen af sårbarheder med høj risiko uændret, det er omkring en ud af fem. På hver sårbar computer blev der i gennemsnit fundet 8,1 sårbarheder. Det er en forbedring i forhold til 2012, hvor der var 9,4. Samlet set viser tallene en lille forbedring af sikkerheden på forskningsnettet. Men der er fortsat masser af plads til forbedring. Det handler især om at få bedre styr på processen med at holde software opdateret. Til det formål kan institutterne med fordel kigge på eksisterende løsninger til at automatisere opgaven. 20

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DeIC escience komité møde

DeIC escience komité møde Bilag 1: Referat fra den 17. november 2014 Bilag 2: Udkast til handlings- og organisationsplan inkl. buget for Kompetencecentrets særlige indsatsområder (ved Lene) Bilag 3: Udkast til national escience

Læs mere

Status og planer for DeICs infrastruktur - net og services

Status og planer for DeICs infrastruktur - net og services Status og planer for DeICs infrastruktur - net og services DeIC konference 2012 Middelfart 12. november 2012 Divisionsdirektør Martin Bech, martin.bech@deic.dk De services vi leverer Internet Netforbindelser

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde 24. februar 2015

Referat Bestyrelsesmøde 24. februar 2015 Sekretariatet 27. februar 2015 Gitte Kudsk Referat Bestyrelsesmøde 24. februar 2015 Dato: 24. februar 2015 Tid: kl. 10.00 15.00 Sted: Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K

Læs mere

Forskningsnettet: Status og udbygning på basisnettet og lidt om betalingsmodel og tjenester

Forskningsnettet: Status og udbygning på basisnettet og lidt om betalingsmodel og tjenester Forskningsnettet: Status og udbygning på basisnettet og lidt om betalingsmodel og tjenester Forskningsnet konferencen 2010 16/11-2010 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Basisnet

Læs mere

DeiCs rolle i landskabet Hvad kan man få I DeiC s butik?

DeiCs rolle i landskabet Hvad kan man få I DeiC s butik? DeiCs rolle i landskabet Hvad kan man få I DeiC s butik? DeiC konferencen 2014 Middelfart 30. september 2014 Divisionsdirektør Martin Bech, martin.bech@deic.dk Du er i det rigtige rum, hvis du vil vide

Læs mere

e-infrastruktur som fundament for forskning og uddannelse

e-infrastruktur som fundament for forskning og uddannelse Å R S R A P P O R T 2 0 1 4 e-infrastruktur som fundament for forskning og uddannelse DeIC årsrapport 2014 April 2015 Redaktion: Gitte Kudsk og Torben B. Sørensen, DeIC Design og layout: Møller Nicolaisen

Læs mere

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb Lyngby, den 14. december 2004 NS-J.Nr. 04-163 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 11 Budget for 2005 og oversigt over samlet brugerbetaling for H2-2004 Indhold 1. Nye tjenester og services fra Forskningsnettet

Læs mere

ONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER

ONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER ONLINE MØDER / VIDEOKONFERENCER Det Humanistiske Fakultet tilbyder flere forskellige værktøjer, hvorved du kan holde online møder med dine kollegaer eller studerende. Du har mulighed for at holde mødet

Læs mere

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004

Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Lyngby, den 22. juni 2004 NS-J.Nr. 04-162 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 10: Opgradering, reduceret budget for 2004 samt oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2004 Indhold 1. Nye tjenester

Læs mere

Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med

Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med Forskningsnettet ved starten af 2012: Net og linjer og lidt om hvad vi ellers arbejder med Forskningsnet Konferencen 2011 Korsør 16/11-2011 Divisionsdirektør Martin Bech, UNI-C martin.bech@uni-c.dk Forskningsnettet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Educational roaming. David Simonsen @ UNI-C

Educational roaming. David Simonsen @ UNI-C Educational roaming David Simonsen @ UNI-C Spørgsmål? Hvad er roaming? Rejsende studerende Forskere på farten Konferencegæster Hjemme-login Hvornår er vi tilfredse? Hvad er eduroam? Formål? Hvem godkender?

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

DMU. Mission, Vision og Strategi. Opdateret 1. januar 2011

DMU. Mission, Vision og Strategi. Opdateret 1. januar 2011 DMU Mission, Vision og Strategi 2011 2015 Opdateret 1. januar 2011 1 MISSION DMU er den førende organisation for motorcykel- og BMX sport i Danmark. DMU skal fremme og udvikle motorcykel- og BMX-sporten

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

CLARIN en europæisk forskningsinfrastruktur

CLARIN en europæisk forskningsinfrastruktur CLARIN en europæisk forskningsinfrastruktur Bente Maegaard Institutleder, Center for Sprogteknologi, KU Vice executive director CLARIN ERIC Medlem af ESFRI Social and Cultural Innovation Strategic Working

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk

DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk Agenda DK-CERT Hvem er DK-CERT, Formål med DK-CERT Hvad laver DK-CERT (og nogle tal) DK-CERT

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene?

Roadshow: ITIL V3. hvordan træder man ud af børneskoene? Roadshow: ITIL V3 hvordan træder man ud af børneskoene? Westergaard Management A/S Stifter Ole Westegaard Adm. Direktør Steen Sverker Nilsson Direktør Johnny Jensen Westergaard Management stiftedes den

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden.

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden. KOMDA KOMDA er et arkivsamarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og en række kommunale arkiver om håndtering af digitale arkivalier. KOMDA sikrer opbevaring af digitale arkivalier for de deltagende arkiver

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for. Netgroups levering af IT-ydelser m.v.

S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for. Netgroups levering af IT-ydelser m.v. S E R V I C E L E V E L A G R E E M E N T for Netgroups levering af IT-ydelser m.v. Netgroup A/S Store Kongensgade 40 H 1264 København K CVR-nr.: 26 09 35 03 ( Netgroup ) Version 4.4 1. Forudsætninger...

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol.

Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Kommunikationsplan for Kreativ-Metapol. Udgangspunkt/baggrund Det overordnede mål med Kreativ Metapol er, at styrke og videreudvikle visionen om Øresundsregionen som et kreativt vækstcenter for et bredt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta

Læs mere

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people.

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people. Bilag: Ansøgning om udviklingsstøtte til etablering af CAMPUS FAABORG. Dette materiale er en uddybning af ansøgningen, med fokus på en mere detaljeret beskrivelse af økonomierne i tidligere fremsendte

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Revideret arbejdsplan, version 3

Revideret arbejdsplan, version 3 1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser

SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser SERVICE LEVEL AGREEMENT for levering af In & Outbound Datacenters IT-Ydelser iodc (In & Outbound Datacenter) Hvidovrevej 80D 2610 Rødovre CVR 35963634 ( IODC ) Version 1.0 1 1. Forudsætninger... 3 2. Ansvar

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Lene Offersgaard, Center for Sprogteknologi, NFI, KU leneo@hum.ku.dk KU, 20. april 2015 DIGHUMLAB har tre søjler: Language-based materials and tools Research

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Everything-as-a-Service. Afdelingsdirektør, Poul Bærentsen

Everything-as-a-Service. Afdelingsdirektør, Poul Bærentsen Everything-as-a-Service Afdelingsdirektør, Poul Bærentsen Agenda Atea s rejse Hvorfor ændrer IT sig til services? as-a-service tilgangen Den fremtidige it-leverance Markedstrends Atea EaaS vi skaber overblikket

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt AARHUS Modtager(e): Europaudvalget Angående foretræde for Folketingets Europaudvalg, fredag den 22. maj 2015 I forbindelse med vores foretræde for

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere