Friluftsrådet Kreds København Kredsrepræsentantskabsmødet den 30. marts 2011

Transkript

1 Friluftsrådet Kreds København Kredsrepræsentantskabsmødet den 30. marts 2011 SKRIFTLIG BERETNING fra kredsbestyrelsen Byens åndehuller Sidste års to primære arbejdsstatements, - "at byrum også er frirum" og "adgang til vandet er for alle" har præget arbejdet i bestyrelsen og er forsat aktuelle. Set i bakspejlet kunne byudviklingstrusler mod de blå og grønne åndehuller også have være en overskrift over en del af periodens bestyrelsesarbejde. dog erkende, at de problemer opfyldningen ud i Øresund medfører for småbåde, der nordfra skal ind i havnen, endnu er uløste. Vi støtter Lokaludvalgenes arbejde i København og samarbejder direkte med en del af dem, idet vi ser en meget vigtig opgave for udvalgene, at borgerne bliver direkte involveret i udformningen af deres bydel. Det vakte nogen opsigt på det offentlige møde, at den politiske argumentation fra kommunens side i ankesagen om broerne over kanalerne på Christianshavn, blev fremført, ikke af de politiske beslutningstagere, men af en advokat fra Kommunens advokatfirma. Ved det sidste budgetforlig blev der afsat midler til etablering af Lommeparker i byen efter et godt forarbejde i Det Grønne Råd i København. Vi er i det hele taget glade for begrønning af byen, men må nok se i øjnene, at de næste mange år vil mange grønne åndehuller blive inddraget til byggeplads p.g.a. Metro byggeriet. København København vil gerne tiltrække store sportsbegivenheder, men at udvikle Københavnernes daglige, nære frilufts- og foreningsliv savner politisk fokus. Vi modtager mange henvendelser fra friluftsog idrætsforeninger i København om foreningernes udfoldelsesmuligheder til lands og især til vands, eller mangel på samme. Der er pres på de ledige arealer til friluftsliv og udfoldelse. I skrivende stund er der forsat ingen afklaring af fredningssagen om Kløvermarken og dermed bevarelse af f.eks. boldbanerne. Vores ankesag vedrørende Bryghusprojektet endte i en positiv dialog med bygherren. Det samme er ved at ske på Krøyers Plads, hvor bygherren indbyder til dialog med borgerne. Vi glæder os over denne positive udvikling mod dialog før det er for sent. Samarbejdet med By & Havn er forsat omkring den nye bydel i Nordhavnen. Vi må Vi var med til at starte en højhusdebat i København. Det er derfor positivt, at Københavns nye Stadsarkitekt har udtalt, "- ikke flere glaspaladser i byen", det er et skridt i den rigtige retning, at fremme variation, skabe byrum for udfoldelse frem for futuristiske ikoner eller ligegyldige metervarer. Vi kunne ønske, at også bylandskabet får Stadsarkitektens bevågenhed.

2 Frederiksberg Vi er repræsenteret i Frederiksbergs Grønne Råd, hvor vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk cyklistforbund og flere organisationer fremfører vores synspunkter. Et af disse synspunkter drejer sig om tre grunde ved Søndre Fasanvej. De er beliggende mellem Solbjerg Kirkegård (som er under omdannelse til park) og Zoologisk Have. Husene, som nærmest er ruiner, skal rives ned, og dermed kunne grundene indrettes til at danne en dejlig grøn forbindelse. Uheldigvis er de beliggende i et område, som i kommuneplanen er udlagt til etageboliger. Vi vil tage emnet op på Det Grønne Råds forårsmøde. Tårnby & Dragør Bestyrelsen har været involveret i digebygningssagen omkring Vestamager og følger forsat denne sag tæt når næste etape, landdigesagen, sendes ud i off. høring. Især fokus på tilgængelighed på tværs af landdigeanlægget er et vigtigt anliggende for bestyrelsen. Gennem flere år, har det været et stærkt ønske at få etableret et grønt råd i de 2 kommuner. Bestyrelsen har kørt et tæt parløb med Danmarks Naturfredningsforening Amager og presset på lokalpolitisk. Begge kommunalbestyrelser har nu truffet principbeslutning om oprettelse af et fælleskommunalt Grønt Råd og det ser ud til at blive etableret i løbet af Specifikt har bestyrelsen deltaget i møder om Kalvebod Fælled/Vestamager med Skovog Naturstyrelsen med henblik på at afdække publikums adfærd og oplevelsesønsker til det store naturområde. Hovedsigtet er at fremme publikums interesse for området og dermed forankre Cyklisters forhold ligger os meget på sinde. Mange vil huske, at der for nogle år siden blev anlagt en grøn cykelrute diagonalt gennem Frederiksberg på et nedlagt jernbaneterræn fra Valby til Nørrebro. I Det Grønne Råd behandler vi nu planerne om en anden rute, nemlig Albertslundruten, som i Frederiksberg går ad Finsensvej til Søndre Fasanvej og herfra videre langs den grønne cykelrute, Thorvaldsensvej og Danasvej ind i København. Her er der altså ikke tale om nye traceer, men om foranstaltninger til forbedring af fremkommelighed og sikkerhed. Frederiksberg har vedtaget en ny kommuneplan. Den var i offentlig høring i februar og marts 2010, og naturligvis gav vi vores besyv med. Vi havde enkelte kritiske bemærkninger, men da planen var af høj kvalitet og i vid udstrækning indeholdt foranstaltninger til gavn for friluftslivet, var vi overordnet set tilfredse med den. Det skal i øvrigt bemærkes, at planen giver en fremragende beskrivelse af hele Frederiksbergs nutids geografi. fredningen i en folkelig ejerskabsfølelse. På Kongelundsfortet har bestyrelsen tilskyndet til at få etableret en grejbank for børn, unge og foreninger i Dragør Kommune. Fortet er tæt på skov og strandenge og giver dermed mulighed for at danne base for naturoplevelser og aktiviteter. Bestyrelsen har været aktiv i Plejeplanen for strandengene og fået etableret en trampestien i den "blinde ende".

3 Indgreb i byens grønne områder En af truslerne mod strandengene og Kofoeds Enge på Sydamager er dog Københavns Kommunes ønsker om at rejse en 150 m høj havvindmøllepark ud for Aflandshage. Bestyrelsen ser positivt på vindenergi, men det er utrolig vigtigt at vurdere placeringer, under hensyn til både effekt, naturpåvirk-ninger og fysiske gener. Tips- og Lottomidler Med udgangspunkt i tipsambassadør opgaven, har bestyrelsen i perioden givet råd og vejledning til en del af vores medlemsorganisationer. Særligt skal fremhæves tilskud til Det Danske Spejderkorps Nørrebro til øgede friluftsaktiviteter for indvandrerbørn og tilskud til udeanlæg og off. tilgængelighed til Amager Ro- & Kajakklubs arealer for enden af Islands Brygge. Anke- eller klagesager er ikke et mål i sig selv. Det er forsat vigtigt at være seriøs og selektiv i valg af ankesager. Det forøgede gebyr på kr. for at anke afgørelser til f.eks. naturklagenævnet, betyder, at vores muligheder for at være vagthund nu og fremover dog også bliver et spørgsmål om økonomisk formåen. Det er derfor vigtigt, at både bestyrelse og kredsrepræsentanter er årvågne og reagerer politisk gennem de netværk vi har, f.eks. Grønne Råd, Bydels Lokaludvalg m.m., før sager når en endelig afgørelse. De regionale Miljøcentres anvendelse af Delegationsbekendtgørelsen betyder, at deres afgørelser stort set ikke kan ankes til anden instans. Det er dog lykkedes bestyrelsen gennem en konkret sag, fortidsmindefredningslinierne omkring Christianshavn Vold på Margretheholmen, ved henvendelse til Folketingets Ombudsmand at formå Miljøcenter Roskilde til at ændre procedure, " - miljøcentret er enig i, at det er god forvaltningsskik at begrunde alle afgørelser, og miljøcentret har indarbejdet dette i sit paradigme for reduktion af beskyttelseslinjer". Skov- og Parkbrugerråd m.m. Bestyrelsen er aktiv deltager i Skov- og parkbrugerråd og diverse ad hoc projektgrupper. I perioden har der særligt været fokus på Fælledparkens udvikling samt visions-, udviklings- og plejeplan for Kastrupfortet. Der er et ønske om at øge muligheder for friluftsaktiviteter for bl.a. de lokaler foreninger o.lign., med f.eks. bålpladser og overdækkede vejrligsly. Bestyrelsen ser meget gerne, at projekter der opnår støtte, primært inddrager nye unge målgrupper i decideret friluftsliv og åbner for tilgængelighed til nye friluftsfaciliteter for de mange.

4 Kastrupfortets voldgrav er på 2 sider omgivet af kolonihaver. Der har også i denne periode været en del dispensationssager om øgede bygningsvolumen på de enkelte parceller og bestyrelsen har flere gange opfordret Københavns Kommune til at udarbejde en lokalplan for, en gang for alle, at sikre en hensigtsmæsig udvikling fremover af hensyn til fortidsmindefredningslinierne omkring fortet. I Sydhavnsområdet er der en halvø, som er dannet ved opfyldning med jord fra byggegrundsudgravninger og almindeligt lossepladsmateriale og som derfor bliver kaldt Tippen. Området har nu henligget i en årrække med det resultat, at der er groet en værdifuld natur op. Livet i havnen Nye gang- og cykelbroer over havnen og kanalerne er et aktuelt og hedt emne. På den ene side vil broerne øge sikkerheden og fremkommeligheden for fodgængere og cyklister men på den anden side skabe gener og barrierer for sejlfolket. Havnen og kanalerne har ikke længere større erhvervsmæssig brug eller betydning. Vil vi opretholde et levende miljø i vores havn og kanaler, er det vigtigt med fremkommelighed for fritidssejlerfolket. Bestyrelsen har i denne sag lænet sig meget op ad Havneforum-sammenslutningen. Vi deltager i et projekt sammen med Miljøpunkt Vesterbro-Sydhavn, som skal sikre pleje af naturen (blandt andet ved udsætning af får til bekæmpelse af bjørneklo) og formidling af kendskab til området. Med benyttelse af første stavelse af Sydhavn, og fordi der er rigtig gang i den, har projektet fået navnet Tippen syder. Vi har ligeledes deltaget i en følgegruppe for den under projektering værende Sydhavnsskolen, som skal betjene de nye boligkvarterer på Teglholmen. Der tænkes helt nye tanker med integrering af skole, fritidsvirksomhed og almindelig borgerbenyttelse af bygninger og udearealer. I Husum er der et områdeforbedringsprojekt i gang, og her deltager vi også. En del af Vestvolden (Københavns befæstning fra 1880 erne) ligger i Husum, og det er navnlig planerne om en grøn forbindelse herfra, der interesserer os. På en kunstigt anlagt halvø i Inderhavnen er der opført et særpræget højhus med navnet Metropolis. Her er der planer om etablering af en lystbådehavn. Vi modsatte os det i første omgang, fordi vi mente, havnen til brug kun for beboerne ville indskrænke det offentligt tilgængelige vandareal. Efter at have konstateret, at havnen ikke kommer til at rage længere ud i sejlløbet end en eksisterende bådeklubs nabohavn ved siden af har vi alligevel affundet os med planen. Projekter Søbasen Bestyrelsen arbejder forsat på, i samarbejde med Børne- & ungdomsorganisationerne i København, Grejbanknetværket v/ Kattinge Værk samt naturvejledningen i Tårnby og Frederiksberg Kommuner, at få etableret en fælles selvbetjeningsbase med aktivitetsgrej og vejrligsly til naturformidling, rettet mod vandaktiviteter på Amagers østkyst.

5 Saltholm I samarbejde med Danmarks naturfredningsforening Amager og Saltholmsejerlauget, har bestyrelsen arbejdet målrettet efter at udvikle et natur- og kulturformidlingsprojekt på øen med base i en af de gl. gårde. Tidshorisonten for en etapevis realisering af projektet er afhængig af Natura 2000-planen for området og mulighederne for at få moderniseret fredningsbestemmelserne, bl.a. med henblik på overnatning. En detaljeret visions- og udviklingsplan er for tiden under udabejdelse og skal anvendes som løftestang for det videre arbejde. Bestyrelsesarbejdet i den kommende periode Friluftsrådets nuværende kredsinddeling og de enkelte kredses virke skal evalueres i den kommende periode. Bestyrelsen finder, at den nuværende mulighed for at arbejde meget lokalt og direkte er et stort plus, der fremmer det frivillige engagement. Omvendt finder bestyrelsen, at den direkte kontakt til baglandet og involvering af kredsrepræsentanterne i arbejdet, forsat er en uløst, organisatorisk udfordring. Klimatilpasningsplaner, støjhandlingsplaner og hele energiområdet med grønne tage, vindmøller og byens energiforsyning, alternativ udnyttelse af vind, vand og sol som integrerede dele af byens og bygningers udformning, bliver vigtige emner i den kommende periode og specifikt for København, en broåbningspolitik, der kan sikre forsat liv i havnen og i kanalerne. Bryghusprojektet er naturligvis ikke et Friluftsråds projekt. At det fremhæves her i beretningen skyldes, at bestyrelsen gennem dialog med Realea A/S trak ankesagen tilbage og har fået påvirket projektets volumen i en for Friluftsrådet positiv retning og endvidere er indbudt til at deltage i udformning og planlægning af uderum og aktiviteter i forbindelse med projektets gennemførelse. Ørestadens udvikling, nu knap indbyggere, medfører øget behov for faciliteter til friluftsliv og udfoldelse. Amager og Kalvebod Fælleder kan lægge grønt tæppe til mange udfoldelsesmuligheder. Derfor bliver vores deltagelse og arbejde i skov- og parkbrugerråd yderligere vigtig i den kommende periode for at sikre en bæredygtig udnyttelse. I landzonen mellem Dragør og Tårnby kommuner er det vores håb, i denne kommende periode at kunne få etableret en ny trampesti fra St. Magleby langs hovedgrøften til Sydstranden, - en oplagt opgave for et forhåbentligt kommende Grønt Råd.

6 De kommunale Friluftsoplæg Kredsens Kommunale Friluftsoplæg for de 4 kommuner, København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, der er bestyrelsens arbejdsgrundlag samt vores visions- og idegrundlag til friluftslivets vilkår og udvikling, kan læses eller downloades fra Friluftsrådets hjemmeside: Kredsbestyrelsesmøderne Kredsbestyrelsens nyhedsbreve, der udsendes to gange årligt, forår og efterår, samt referater fra bestyrelsesmøderne kan læses på: Kredsbestyrelsen Kredsformand Flemming Hansen København K koebenhavn@friluftsraadet.dk Kredsnæstformand Vagn Göte Frederiksberg vagnogjytte@yahoo.dk PR & Tipsambassadør Svend-Erik Fangel Pedersen Kastrup sfp@spejdernet.dk Erik Andersen Frederiksberg e.b.andersen@get2net.dk Casper Mortensen København S caspermortensen@yahoo.dk Steffen Damgaard Nielsen Valby sdn@carlbro.dk Ole Rasmussen Kastrup hanne.ole.rasmussen@mail.tele.dk Jan Mosegård København S mosegaard@wanadoo.dk Hans-Jørgen Rasmussen Frederiksberg hara03@frederiksberg.dk