Stud.Jur. Stud.Jur. s store Fremtidstema. studieliv. I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stud.Jur. Stud.Jur. s store Fremtidstema. studieliv. I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet."

Transkript

1 Læs Stud.Jur. s eksklusive interview med Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for DR Stud.Jur. Stud.Jur. s store Fremtidstema I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet. P Nr. 2 Maj årgang P studieliv Årets Underviser, s. 20 perspektiv Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, s. 40 aktuelt Interview med Generaldirektør fra DR, Maria Rørbye Rønn, s. 9 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet københavns universitet

2 Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) Redaktion Redaktør: Redaktør: Sarah Klaper Gustav Krohn Schaldemose Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard FORSIDEFOTO Agnete Schlichtkrull Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4500 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. Afmelding: Send en med navn og adresse til Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret.

3 MWBe educated in Corporate Law and Financing Mergers & Acquisitions Restructuring and Financing of Real Estate August Advokatpartnerselskab

4 indhold stud. jur. nr. 2 maj 2011 Stud.Jur's store fremtidstema faste sider s. 05 Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 32 Billeder fra studiet s. 36 Stud.Jur. anbefaler s. 39 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse studieliv P perspektiv aktuelt s. 20 Årets Underviser s. 26 LETT Culpa Cup s. 31 Karnov Bingo s. 35 Debatarrangement om Lissabonsagen s. 56 Jurist anno 2011 s. 59 Debatindlæg s. 15 Henning Koch En Røvet Datter? Selvbedraget om Danmark og EU-juraen! s. 30 Fremtidsquiz s. 40 Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen s. 52 Juraens Fremtid På Amager! s. 54 Stud.Jur. s fremtidslinje s. 9 Interview med DR s Generaldirektør, Maria Rørbye Rønn s. 22 Gadejuristen s. 27 Reportage fra Institut for Menneskerettigheders konference om grænser for ytringsog forsamlingsfriheden i et moderne demokrati s. 51 Den gode uddannelse

5 leder Fra nutid til fremtid skrevet af Sarah Klaper og Gustav Krohn Schaldemose Redaktører, Stud.Jur. Da man altid befinder sig i nutiden, kan man ikke sige noget sikkert om fremtiden. At tænke, tale og skrive om fremtiden begrænses således til vores idé om det, der måske kommer. "Måske" optræder altid som den ubekendte i ligningen, når det handler om fremtiden. Det er netop dette, som gør fremtiden så spændende og utryg. At vi ikke med sikkerhed ved, hvad der sker i morgen, gør, at vi bruger meget tid på at tænke over det. Det betyder også, at der er stærke følelser forbundet med at tænke på fremtiden. Bliver morgendagens eksamen en fest eller fiasko? Bliver jeg lykkelig eller livstræt? Går verden under i naturkatastrofer og endnu, endnu en krig, eller er fremtiden lys og fredelig? Fremtiden er forbundet med stærke følelser som forventningsfuldt håb. Men tanken om fremtiden skaber også en foruroligende frygt for det store ubekendte "måske". En måde, at imødegå denne usikkerhed og gøre det store måske mindre, er ved forberede sig. Man kan blandt andet forberede sig ved at lytte højere og gå fra mere til bedre, som den kendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen nævner i dette Stud.Jur. Vigtigt er det i hvert fald at få en uddannelse - og læse bøger, som Clement Kjærgaard en gang har angivet, som den bedste forberedelse til fremtidens konkurrencesamfund, hvor kloge og billige kineser kradser på dørene til vores arbejdspladser. Først og fremmest kan man dog forberede sig til fremtiden ved at læse dette nummer af Stud.Jur. I denne udgave har Stud.Jur. nemlig interviewet en kvinde, der ved noget om alt det, der venter. Læs interviewet med den kendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der giver gode råd om vejen til fremtidig succes. Juras egen professor Henning Koch har skrevet en slagkraftig kronik om en utrolig vigtig del af juristers nutid, men bestemt også fremtid EU. Derudover er vi også meget stolte over at kunne giver jer et eksklusivt interview med jurist og DR s nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Hun besvarer blandt andet spørgsmålet om, hvor DR kommer til at bevæge sig hen under hendes ledelse. For at forstå fremtiden, må vi heller ikke glemme nutiden. Derfor bringer Stud.Jur. en reportage om Gadejuristens arbejde på Vesterbro. Her tager de sig af samfundets svageste og mest udsatte borgere og hjælper dem med juridiske råd og omsorg. At læse dette nummer af Stud.Jur. og høre kloge menneskers kloge ord om fremtiden er som sagt en af de mange måder, man kan forberede sig på. Men uanset hvor meget man forbereder sig, vil det ubekendte måske altid optræde i fremtidens ligning. Som den begavede hiphop-gruppe Outkast så rammende har sagt det: "You can plan a pretty picnic, but you can t predict the weather." Så sandt, så spændende og så foruroligende! Tilbage er det derfor kun at sige: Rigtig god fornøjelse med semesterets sidste udgave af Stud.Jur., held og lykke med eksamenerne og godt vejr fremover! Stud. Jur. 2 5

6

7 formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Så er det endnu en gang blevet tid til at sætte sig ned og fundere lidt over livet, studiet og alt det andet. Selv efter 4 år på jura forekommer forårssemesteret mig uhyggeligt kort, og dets intensitet formår at komme bag på mig, gang på gang. Knap har man fået købt undervisningsmateriale, førend undervisningen er slut og eksamensperioden begynder. Regnen har lige vundet over sneen, solen er lige begyndt at varme, og nogle har måske begyndt at driste sig ud i shorts og bare ben. Og det er så lige præcis der eksamenslæsningen begynder. Lige der, når man har allermest lyst til at sidde ude i solen, drikke øl med vennerne og nyde København. Det uundgåelige spørgsmål bliver herefter: Hvorfor gør jeg det?, Hvad er meningen med galskaben?, som min far ville have sagt. Og det er så her, man skal finde på nogle rigtig gode argumenter, for ikke at komme til at lukke bøgerne hurtigt i igen, pakke tasken og tage ud i vejret. Nu tænker I måske Hun har dem! Hun har fundet argumenterne, der nagler hende fast til stolen i størstedelen af minimum 2 måneder. Her må jeg dog skuffe og være jer svar skyldig. Jeg ved det ikke, og nogle gange forstår jeg det ikke. Imidlertid lykkes det for de fleste, hvilket formentlig skyldes en god portion viljestyrke, der dog nogle gange bliver gevaldigt udfordret og resulterer i time lange frokost pauser og efterfølgende dårlig samvittighed. Dog har jeg efterhånden lært, at dårlig samvittighed ikke bringer noget synderligt konstruktivt med sig, så det kan man ligeså godt søge at undgå. I stedet må man se lyset for enden af tunnelen. Sommerferien. Den lange, lange ferie, hvor man ikke kan have dårlig samvittighed, og hvor man, tro det eller ej, en gang i august begynder at glæde sig til at komme tilbage på studiet! Den sommerferie er måske det hele værd. De mistede solskinstimer, de afkortede, eller undladte, grillaftener med venner der læser på RUC, og den altid lidt kedelige fødselsdag midt i juni, hvor eksamenspresset forekommer at være størst. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg glæder mig til sommerferien. Selvom det måske er lidt for tidligt. Derfor vil jeg glæde mig over udbuddet af spændende JD Cases, der afholdes i løbet af foråret i samarbejde med JD s støttemedlemmer. Ideen bag JD Cases er at give de studerende lidt inspiration fra erfarne advokater som et supplement til den viden man opnår via studiet. Jeg håber, at mange vil benytte JD Cases som en kærkommen mulighed for at komme lidt væk fra læsesalen, og få et par gode råd med på vejen. Inden sommerferien vil jeg også glæde mig over dejlig gratis kaffe, som JD deler ud til sine medlemmer i eksamensperioden. Så skal man da i hvert fald ikke bekymre sig om lange køer foran Risteriet, men blot fordybe sig i juraens forunderlige verden. For ja, den er faktisk forunderlig og alsidig. Og for de der nu snart har beskæftiget sig med den i blot et år, holder JD, traditionen tro, en uden tvivl legendarisk eksamensafslutningsfest for de førsteårsstuderende. De er jo også traditionen tro, færdige allerede i slutningen af maj og kan således se frem til næsten en måneds længere ferie end os andre. Vi andre har imidlertid ingen grund til at fortvivle. Vi når nemlig tids nok til det tidspunkt på året, som vi alle har glædet os til. Konsistorialgårdsfesten. Sommerfesten der er berømt og berygtet langt ud over fakultetets præmisser. Forhåbentlig sikrer datoen os lunt vejr, og vi er sikre på, at alle kan være med til at fejre, hvis ikke veloverståede, så i hvert fald bare overståede eksaminer, og en forestående sommerferie. Det er blot nogle af de ting, som jeg glæder mig til, og som kan gøre dagene på læsesalen lidt mindre ulidelige. Tjek derudover altid for information om arrangementer. Ha et dejligt forår, god arbejdslyst og held og lykke med eksaminerne. De bedste hilsner, Linnea Stud. Jur. 2 7

8 At home abroad Sommerfuldmægtige søges til vores kontorer i København og Århus. Læs mere om jobbet og firmaet på

9 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN Interview med DR s generaldirektør Maria Rørbye Rønn Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen - Med generaldirektøren?, sagde receptionisten forvirret, da jeg fortalte hende, at jeg havde en aftale med Maria Rørbye Rønn. - Ja. Med generaldirektøren, svarede jeg med en seriøs mine og et lille smil på læben. Generaldirektøren er en populær kvinde. På Stud.Jur. er vi dygtige til at få selv meget store personligheder til at stille op til interviews, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at Maria Rørbye Rønn var svær. Som nytiltrådt generaldirektør for DR plages hun af en kø af journalister, der vil interviewe hende, og da hun ikke har mange ledige stunder i løbet af sin hverdag, har hun kun sjældent tid til aftaler og ærinder, der ikke er strengt nødvendige. Blandt jurister anses et interview til Stud.Jur. heldigvis i almindelighed som strengt nødvendigt, og efter hårde bestræbelser fik vi da også overbevist generaldirektøren om, at hun skulle stille op. En jurist i kulturens højborg - Hvordan trives en jurist i denne verden af journalister og kommunikatører?, spørger jeg, mens jeg fra generaldirektørens kontor skuer fortvivlet rundt i bygningen. At komme til en virksomhed med kreative kræfter og kreative produkter, udvikler én som jurist. - Jeg synes, det har været fantastisk at komme til DR som jurist. Jeg var tidligere i en verden, hvor juraen var det centrale produkt. At komme til en virksomhed med kreative kræfter og kreative produkter udvikler én som jurist. For det første bliver man tvunget ud i, og dermed meget dygtigere til, at gøre juraen løsningsorienteret. Man kan ikke nøjes med at svare ja eller nej til juridiske spørgsmål, men man bliver nødt til at bruge juraen til at finde løsninger for virksomheden. For det andet opbygger man kommunikative evner. I en virksomhed som denne skal folk kunne forstå baggrunden for den vurdering, man kommer med, og de skal kunne bruge den til noget, før den kan skabe merværdi. Her er det altså lige så vigtigt at kunne formidle juraen på en måde, som folk forstår og respekterer, som det er at være sikker i sine paragraffer. For det tredje skal man i takt med virksomhedens udvikling hele tiden udvikle sin egen forståelse af, hvad der juridisk set er vigtigt. Maria Rørbye Rønn overtog posten som generaldirektør fra Kenneth Plummer efter Plummers afgang i oktober I første omgang var Maria Rørbye Rønn konstitueret generaldirektør, men i februar 2011 blev hun af en enig bestyrelse valgt som generaldirektør for mediekoncernen. Hun er ikke meget for at svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt DR havde brug for en jurist til at styre skuden. Stud. Jur. 2 9

10 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN - Jeg vil ikke forholde mig til min forgænger. Det, som er vigtigt i en virksomhed af denne størrelse, er, at der er en person øverst, som har fokus på at lede virksomheden. Det er min profil. Vi er en stor direktion med mange øvrige direktører, heriblandt en nyhedsdirektør, en kulturdirektør, en Danmarksdirektør og en oplysningsdirektør, der tegner de indholdsmæssige profiler. Det vigtige er altså, at generaldirektøren kan favne hele virksomheden. Efter det ikke helt præcise svar forsøger jeg mig med den indirekte version af spørgsmålet. - Var der noget, der skulle rettes op på? - Sådan ser jeg det ikke, lyder svaret tørt. Desværre for os jurastuderende blev Maria Rørbye Rønn altså tilsyneladende ikke valgt som generaldirektør på grund af sin uddannelse som jurist. Hun understreger dog, at hun på ingen måde har spildt sin tid ved at læse jura. Efter jurauddannelsen var hun dommerfuldmægtig i tre år, og netop uddannelsen som dommerfuldmægtig har givet Maria Rørbye Rønn nogle unikke ledelseskompetencer. - Set i bakspejlet lærer man mange ting som dommerfuldmægtig, som ligger ud over juraen. Flere af de ting, der interesserer mig omkring ledelse, har jeg fået smagsprøver på som dommerfuldmægtig, for der lærer man blandt andet at lede et møde, at skære problemstillinger til, at lytte til argumenter og at træffe beslutninger. Det er egenskaber, jeg har haft med mig fra dengang, og som jeg bruger i min ledelse i dag. - Men bruger du nogensinde juraen i din stilling som generaldirektør?, spørger jeg Maria Rørbye Rønn. - Jeg vil ikke sige, at jeg bruger juraen særlig konkret. Men den metode, jeg har lært ved at arbejde med jura, og som går ud på at skære en sag til, løse konflikter, lytte til argumenter og træffe en afgørelse, er ekstremt brugbar i en ledelsesfunktion. Derfor er min erfaring med at arbejde med jura også meget brugbar i hverdagen med alle de problemstillinger og konflikter, jeg møder. Da DR s juridiske afdeling blev slået sammen med Direktionssekretariatet i 2007, blev Maria Rørbye Rønn underdirektør og dermed ansvarlig for både DR s direktionssekretariat og det, der tidligere hed DR Jura. - Det, som jeg synes var utrolig spændende, var at få de juridiske kompetencer til at arbejde sammen med de ledelsesmæssige, strategiske og politiske 10 Maj 2011

11 kompetencer. Det har skabt en synergi og gjort mange af de øvrige ansattes kompetencer bredere. DR anno 2021 Stud.Jur. nr har tema om fremtiden. Fremtiden er et emne, som man kan tale længe med en nytiltrådt generaldirektør for DR om. Navnlig når det gælder fremtiden for DR. - Vi har lige fået godkendt strategier for de næste fire år, svarer Maria Rørbye Rønn, da jeg spørger til hendes fremtidsvisioner for DR. Vores strategi, Et skarpere DR, handler om, at vi i højere grad vil fokusere på indholdet, på kvaliteten og på selve public service-opgaven, som går ud på at understøtte det danske samfund og det danske demokrati. Det, der er vigtigt ved public service, er, at det skal være for alle. Vi laver programmer inden for mange forskellige genrer, og der er selvfølgelig forskel på at lave et underholdningsprogram og at lave nyheder, men alle programmerne skal inden for deres genre være væsentlige og relevante og have kant og substans. DR har defineret fem indholdsmæssige satsninger, som koncernen vil fokusere på i de kommende fire år. En af disse satsninger går ud på, at der skal gøres en særlig indsats for unge. Ifølge Maria Rørbye Rønn har public service i hele Europa problemer med at levere CV 02/2011: Generaldirektør i DR 10/ /2011: Konstitueret generaldirektør i DR : direktør i DR Jura, Politik og Strategi : underdirektør i DR Juridisk og Politisk Sekretariat : Chef for DR Jura : Souschef for DR Jura : advokat i DR Ophavsret : Fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor : dommerfuldmægtig ved Retten i Odense (ansat ved Justitsministeriet) 1993: advokatbestalling, Justitsministeriet 1990: Cand. Jur., Københavns Universitet Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra internationale medier. indhold, der appellerer til unge. Denne udfordring vil Maria Rørbye Rønn tage op ved at levere et indhold, der er anderledes end det, der leveres på det nuværende marked. - Det skal både tage afsæt i nogle væsentlige samfundsrelevante temaer og handle om de personlige udfordringer, man har, når man er ung, fortæller hun. Derudover vil der blive satset på DR HD, som er den af DR s kanaler, der har bedst fat i de unge. Der vil desuden blive lanceret en ny DAB radio-kanal og arrangeret nogle aktiviteter på dr.dk. - Vi har allerede produceret noget i forbindelse med satsningen, og jeg synes, at det tegner godt. - Hvordan ser fremtiden ud for danske medier generelt? - Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra internationale medier. På nettet er det de store udenlandske aktører, der har fremgang, og som sidder på reklamemarkedet. I det samlede forbrug fylder danske netmedier utrolig lidt. På det punkt har hele den danske mediebranche en udfordring. På radio- og tv-markedet satser vi som sagt på en skarpere public service-profil og ønsker at bruge det som konkurrenceparameter. Stud. Jur. 2 11

12 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN Tilbage til receptionen Man vader ikke bare ind i DR Byen og spørger, hvor chefens kontor ligger. For overhovedet at komme forbi receptionen og ind i kontorarealerne skal man igennem en aflåst låge, som først låses op, når receptionisterne har sikret sig, at man har et ærinde på den anden side af lågen. Efter at have gennemført denne første forhindring var jeg så heldig at blive hentet af en pressekoordinator, som førte mig gennem den store bygning via elevatorer og gange, indtil jeg pludselig stod foran generaldirektøren. Maria Rørbye Rønn udstråler lederskab og autoritet, men hun virker samtidig utrolig venlig. Hendes kontor er dekoreret med Montana-reoler og en elegant PH-lampe. Der er sørget for kaffe, te og vand til hendes gæst fra Stud.Jur., og hendes skrivebord er utrolig ryddeligt. Men i generaldirektørens stumtjener sidder den grønne frø Kaj. Jeg finder aldrig ud af, hvorfor han sidder der, men han ser ud til at have det godt. - Kom med et par gode råd til de jurastuderende, der går målrettet efter at blive generaldirektører i DR! - Det er rigtig vigtigt, at man bliver bevidst om, hvad man interesserer sig Jeg har brugt noget krudt på at finde ud af, hvad jeg egentlig trives med, og så har jeg ladet mig styre af det for, og hvad man trives med at lave. Hvis man bliver bevidst om det, er det nemmere at prioritere undervejs. Karrieren er én lang prioritering. Man skal hele tiden vælge noget til og dermed også vælge noget fra. Jo mere afklaret man bliver med, hvad man egentlig trives med, desto nemmere bliver det at træffe valgene. Mit andet råd er, at man aldrig skal lade en chance gå forbi. Man skal gribe chancerne, når de er der, og det synes jeg, at mit eget karriereforløb er et glimrende eksempel på. Maria Rørbye Rønn har ikke selv haft svært ved at træffe valg og prioritere i løbet af sin karriere. - Jeg har brugt noget krudt på at finde ud af, hvad jeg egentlig trives med, og så har jeg ladet mig styre af det. - Hvad vil du huskes for som generaldirektør? - Det har jeg ikke siddet længe nok til at svare på, griner Maria Rørbye Rønn. Hun er i dagens anledning iført sort spadseredragt og kondisko. Kondiskoene har hun taget på, fordi hun har ømme fødder efter at have løbet halvmaraton i Berlin. Sådan lyder i hvert fald generaldirektørens egen forklaring. 12 Maj 2011

13 FOTO: Olaf Eskil Runstedt EN GOD ADVOKAT KAN ANGRIBE EN PROBLEMSTILLING FRA FLERE VINKLER Vi lærer dig at forstå klienternes forretning og giver dig en fuldmægtig uddannelse, som også rummer det, der ligger ud over paragrafferne. Lige nu søger vi ambitiøse og talentfulde advokatfuldmægtige, der kan og vil være med først i feltet. Læs mere på horten.dk/fuldmægtig. Om Horten Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klientog forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som betroede rådgivere løser vi juridiske problemstillinger i alle afskygninger. Vi tilbyder en af landets bedste lærepladser for advokater in spe og moderne omgivelser med gode rammer for samarbejde og videndeling. 220 kolleger, heraf 110 jurister, byder dig velkommen som del af et internationalt advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Kontakt Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf

14 INTELLIGENTE MENNESKER KEDER SIG ALTID. Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille omskrivning af aldrig. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på

15 P perspektiv HENNING KOCK EN RØVET DATTER? En røvet Datter? Selvbedraget om Danmark og EU-juraen! Skrevet af Professor, dr. jur. Henning Koch, leder ved CECS Danmark har snart været medlem af EU i 40 år tæt på et halvt århundrede. Man skulle derfor kunne forvente, at den offentlige debat ville afsløre et meget højt og afbalanceret vidensniveau omkring den EU-retlige indvirkning som en del af dansk ret. Dette er efter min personlige opfattelse ikke tilfældet. Det kan skyldes, at området er meget kompliceret, fordi den tilpassende retsudvikling finder sted løbende, og ikke mindst gennem trinvis forøgelse af EU s kompetencer grundet EU-domstolens omfattende og vanskeligt læsbare praksis. På den anden side gøres der dog status over udviklingen ved hver eneste udvidende traktatændring. Men det skyldes givetvis også, at befolkningen fortsat er delt med hensyn til selve opslutningen bag den europæiske konstruktion hvilket klarest viser sig ved folkeafstemningerne, hvor forskellen mellem flertal og mindretal er ubetydelig. Der er derfor masser af tilskyndelser til at fiske i rørt vande og bevidst (sådan er politik vel bare!), men desværre også ubevidst (sådan virker uvidenhed!) at ventilere fejlopfattelser angående EU-rettens karakter og dens forhold til forfatningsretten her i landet. Det Juridiske Fakultets center fra 2008: Centre for European Constitutionalization and Security (CECS) har bl.a. til opgave at bidrage til en nøgtern kortlægning af den europæiske forfatningsliggørelse af Danmark. Centret studerer ikke blot de umiddelbare konsekvenser af traktatændringer, men også den daglige institutionelle harmonisering af retten baseret på EU s forordninger, direktiver, afgørelser, praksis m.v., og ikke mindst retsakternes fortolkning ved Domstolen. Den politiske debat synes ofte og i stigende grad at antage en nærmest ynkelighedens karakter. Som om mørke horder syd for grænsen, en sammensværgelse af tyskere og franskmænd, har været på ranetogt i det uskyldsrene Danmark og bortført vores suverænitet i ly af mørket. Overraskende nok er sandheden den, at det danske folk af egen fri vilje og i fuldt dagslys gentagne gange har redet den selvsamme suverænitet, stykkevis og delt, til Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, hvor vore egne landsmænd i Ministerråd, Kommission, Parlament og Domstol er medaktører ved udfyldelsen af vores forpligtelser som led i plejningen af vores sammenfaldende interesser med de andre EU-medlemmer. Intet andet europæisk folk er blevet spurgt om ja eller nej så ofte som os, hvilket vi gerne bryster os af, når det passer i selvopfattelsen (de andre befolkninger betegnes derimod som hensunket i umælende passivitet på grund af manglende deltagelsesdemokrati). Men det er købmandsagtigt udspekuleret at forsøge at indkassere en mental sympati ved både at kalde sig oplyst og forført. At nyde rollen som gerningsmand og offer på én og samme tid er at spille dobbeltspil. Den samlede danske grundlov har det danske folk svaret ja til én eneste gang. I EF/EU-traktaterne har Folket godkendt 4 gange: i 1972, 1986, 1993 samt 1998 og forkastet 2 gange: i 1992 og Unionsmedlemskabet og det retlige grundlag er med andre ord blevet bekræftet igen og igen efter Folketingets grundige vedtagelser og har derfor en umådelig og sjælden grad af demokratisk legitimitet. Hvilket er en stor lykke. Udover Folkets røst, som er essensen i de såkaldte besluttende folkeafstemninger, der efter fast praksis netop er obligatoriske, når og hvis vi afgiver suverænitet, d.v.s. fralægger os juridisk ene-kompetence område for område, Stud. Jur. 2 15

16 perspektiv HENNING KOCK EN RØVET DATTER? se nærmere nedenfor, har den historiske dom i Maastricht-sagen fra 1998 klart fastsat, at vores hjemlige Højesteret kontrollerer, at medlemsforpligtelserne ikke strækkes for vidt. Sammenkædningen af forfatningsretten og EU-retten har mange tilgange og irgange, men to problemstillinger skal særligt fremhæves her, fordi de aktiverer spændingen mellem det politiske niveau, herunder Folketinget og vælgerne, og det juridiske niveau, herunder EU-domstolen og Højesteret. Den ene problemstilling er princippet om tildelte kompetencer. Artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union lyder: 1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. 2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne. Der er altså tale om en kompetencebegrænsning, som i forskellige formuleringer har været gældende siden EF s oprettelse. EU-domstolen, der har eneret på tolkningen af EU-retten, kan ligesom de øvrige EU-institutioner kun handle inden for de traktatmæssige grænser, som er sat af de nationale regeringer og parlamenter (og undtagelsesvist vælgerne) gennem de enkelte tiltrædelseslove. Den anden problemstilling er princippet om lov og ret, som styrer domstolens konkrete tolkninger. I samme traktats artikel 19 hedder det således: Den Europæiske Unions Domstol sikrer overholdelsen af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne. Den omhandler princippet om retskildernes afgrænsning ved domstolen. Denne bestemmelse har også eksisteret siden begyndelsen af det europæiske projekt. Den fastslår, at domstolen kan og skal anvende uskreven ret for at udfinde indholdet af EUretten, ikke bare lov (skreven ret). Lov OG ret er med andre ord ikke synonyme, men kumulative retskilder. Når dette forhold kombineres med de i artikel 5 nævnte mål-kompetencer, foreligger der et klart hjemmelsmæssigt grundlag for den formålsbestemte traktattolkning, som er et af de væsentligste kendetegn ved EU-domstolens dynamiske virke. Og som har været tydeligt manifesteret i hvert fald siden 1970 ernes slutning. Man kunne også sige, at der i selve den begrænsede kompetencetildeling er indbygget 16 Maj 2011

17 en vis potentiel kompetenceudvidelse netop gennem den udtrykkelige anerkendelse af målstyret juridisk tænkning, målene er uadskilleligt en del af kompetencebeskrivelsen, hvilket kun er en af mange modsigelsesfyldte forhold inden for EU-retten. Hvad siger nu den danske Højesteret til alt dette? I den med rette berømte Maastricht-sag (UfR H) fastslår Højesteret entydigt, at den selv i sidste instans har det fulde herredømme over EU-traktaternes gyldighed på dansk jord, hvis EU-domstolen med sikkerhed må siges at have overtrådt sine beføjelser ved at indfortolke en kompetence, som EU s institutioner ikke har fået leveret i henhold til traktaterne. Det hedder i Højesterets bemærkninger punkt 9.6 på s. 871: Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles set med danske øjne. af bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis. EU-domstolen har med andre ord som helt afgørende udgangspunkt forrang i fortolkningen af EU-retten, men der er grænser, som er sat af selveste Grundloven. I form af en ultimativ stopklods. Men det antydes, at der vedrørende EU-rettens normalsituation gør sig nogle særlige forhold gældende. Det bragte citat, som leder frem til rettens konklusion, at EU-domstolens retsskabende virksomhed ikke er uforenelig med kriteriet i nærmere bestemt omfang i 20, kan derfor slet ikke forstås, uden kendskab til følgende ofte oversete citat, der også er en del af Højesterets ratio decidendi: Det forhold, at den nærmere fastlæggelse af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets institutioner, kan give anledning til tvivl, og at kompetencen til at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-domstolen, kan ikke i sig selv anses for uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens 20. At EF-domstolen ved fortolkning af Traktaten også lægger vægt på andre fortolkningsmomenter end bestemmelsernes ordlyd, herunder Traktatens formål, er ikke i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, og er heller ikke i sig selv uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1. Det samme gælder om EF-domstolens retsskabende virksomhed inden for Traktatens rammer (9.5, s. 871). Det er navnlig de to sidste sætninger, der er afgørende. Her blåstempler Stud. Jur. 2 17

18 perspektiv HENNING KOCK EN RØVET DATTER? Højesteret, i fuld overensstemmelse med grundloven, tiltrædelseslovene og traktatgrundlagene, EF-domstolens anvendelse af lov og ret samt domstolens særlige fortolkningsstil/ metode. Højesteret ville ikke retsgyldigt kunne anerkende udøvelsen af en sådan kompetence hos EU-domstolen, hvis den ikke selv havde en sådan kompetence i henhold til grundloven d.v.s. til retsskabende virksomhed bl.a. gennem inddragelse af uskreven ret. Kun beføjelser, der tilkommer danske (doms) myndigheder kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Men vores egen øverste domstol naturligvis hverken kan eller vil afgive suveræniteten til at overprøve og til eventuelt at tilsidesætte konkrete EU-domme, hvis dette en dag måtte vise sig nødvendigt. Hvem er derfor suverænitetens vogter? Det er Højesteret. Den våger over den udlånte datters dyd. Men: At the End of the Day, som det hedder på nydansk. For hovedansvaret er regeringens og lovgivers og ja rigtigt, navnlig vælgernes! Højesteret fortsætter (pkt. 9.8, s. 871): Det må anses for forudsat i grundloven, at der ikke kan ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter.. Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles set med danske øjne. Forfatningsretligt kan vi nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist. I den forbindelse er det vigtigt at erindre sig, at det ikke af 20 selv, der netop anvender ordene: overladelse af beføjelser, men kun af bemærkningerne til grundlovsbestemmelsen fra 1953 fremgår, at Danmark afgiver suverænitet. Forfatningsretlig kan vi nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist. For den delegerede kompetence kan altid tages tilbage igen. Det følger direkte af bemærkningerne, hvor der uden blusel står, at de overladte beføjelser til hver en tid kan tilbagekaldes ved en lov vedtaget med simpelt flertal d.v.s. uden efterfølgende folkeafstemning. I juridisk forstand er suveræniteten derfor ikke afgivet, men kun (midlertidigt) begrænset. (Den storpolitiske forklaring på det drastiske terminologivalg, der genkendes fra udlandet, fremgår af min artikel: Det Europæiske Statsfællesskab et trojansk næbdyr i Magtudredningens bind om Europa for Folket? EU og det danske demokrati, Aarhus Universitetsforlag 2002). Der er en åbenbar politisk interesse i at fastholde indtrykket af finalitet gennem det gængse begreb: suverænitetsafgivelse, som dog også kan give politisk bagslag som en skamridning af offerrollen. Men vi er nu engang et mangeårigt medlem af Den Europæiske Union, således som det danske folk har bestemt det. Og det må selvsagt være grundlaget for den juridiske uddannelse. CECS forskning tager derfor afsæt i, at Danmark er et ligeværdigt medlem af EU (med enkelte udtrykkelige forbehold) og at den danske offentlige ret, herunder ikke mindst forfatningsretten, juridisk set vil være uforståelig, og derfor indholdsmæssigt nødlidende, hvis den ikke tænkes og fortolkes i lyset af den europæiske forfatningsret, således som den udmøntes inden for unionsretten og nu i stigende grad menneskeretten. Der er ingen modsætning mellem dansk og europæisk ret (inden for de overladte kompetencer). Europæisk ret er en del af dansk ret (under Højesterets kontrol). Det betyder ikke, at CECS medarbejdere har deponeret deres kritiske sans uden for landets grænser, eller at de abonnerer på enhver fortolkning, som udtænkes ved domstolene i Luxembourg eller Strasbourg. Vi beskriver, analyserer og teoretiserer over den retsudvikling, som vælgerne for længst har bestemt, at Danmark skal være en del af. Det er vi sådan set fagligt forpligtede til. Hold godt øje med forskningen fra CECS! 18 Maj 2011

19 FOTO: JENS LINDHE 52 studerende for ef-domstolen Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, Europa- Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet de væsentligste europæiske institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på studietur i oktober. Turen er sponseret af Lassen Ricard og af gode grunde. Det gælder om at få så veluddannede jurister som muligt med et internationalt udsyn så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur! LASSENRICARD.DK

20 studieliv ÅRETS UNDERVISER Årets underviser Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Hun har introduceret os for M og H og deres mange arvinger. Hun har lært os at dele boer på rekordtid. Hun har sørget for, at de af os, som kommer til at tjene kassen, aldrig indgår ægteskab uden først at oprette en sindrig særejeægtepagt men hun har også sørget for, at de af os, som bliver ludfattige, overbeviser vores rige ægtefæller om, at særeje er kilden til alt ondt. Titlen som årets underviser 2010 er gået til Karin Kliem Dahlgaard. Karin Kliem Dahlgaard er ansat som specialkonsulent i Familiestyrelsen, og hun er tilknyttet universitetet som ekstern lektor i fagene Familie- og Arveret og Skilsmisseret. Det hedder sig, at faget Familie- og Arveret står over for større ændringer, når jurastudiet fra efteråret 2011 tilrettelægges efter den nye studiereform. Men hvad kommer der præcis til at ske? Faget bliver flyttet til andet semester. Faget kommer som alle de andre fag til at være meget mere gruppebaseret, men det er bestemt ikke sådan, at de studerende ikke skal lære familie- og arveret, fortæller Karin Kliem Dahlgaard og bemærker, at ændringerne i faget og undervisningen endnu ikke er lagt fast. Du kommer vel fortsat til at undervise, spørger jeg hende. Det håber jeg da meget, lyder svaret. Mon ikke? Under sine studier arbejdede Karin Kliem Dahlgaard som student hos Retshjælpen i Silkeborg. Hun blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i Efter uddannelsen arbejdede hun først to år i Sønderjyllands Statsamt og derpå yderligere to år i Københavns Statsamt. Derefter fik hun ansættelse i Civilretsdirektoratet, som siden er blevet til Familiestyrelsen, hvor hun er ansat i dag. De erfaringer, Karin Kliem Dahlgaard har tilegnet sig som rådgiver, er nyttige i hendes undervisning. Jeg har jo en masse konkrete eksempler fra den virkelige verden, som jeg har fået gennem min kontakt med de borgere, som rent faktisk skal gøre brug af den lovgivning, der undervises i. Nogle gange overgår eksemplerne fantasien. Eksemplerne er gode at bruge i undervisningen. Omvendt trækker hun som rådgiver på de erfaringer, hun har tilegnet sig som underviser. Nogle gange stiller de førsteårsstuderende nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder med reglerne til daglig. Nogle gange stiller de førsteårsstuderende nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder med reglerne til daglig For at være årets underviser skal man ikke nødvendigvis være glad for at undervise, men for Karin Kliem Dahlgaard er der en sammenhæng mellem titlen som Årets underviser og interessen for at undervise. Jeg kan rigtig godt lide at undervise. Jeg har efterhånden un- 20 Maj 2011

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

EVENT MARKETING PRODUCTION

EVENT MARKETING PRODUCTION dk EVENT MARKETING PRODUCTION EMP Det er vores dybeste forpligtelse, og vores løfte, at vi i samarbejde med vores partnere, vil opnå de resultater, vi har i sinde at realisere. Denne målsætning udgør fundamentet

Læs mere

Gør det du er bedst til, det gør Eivind

Gør det du er bedst til, det gør Eivind Gør det du er bedst til, det gør Eivind Interview med Eivind Kolding. Stud.jur. har mødt ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, til en samtale om en jurists vej til toppen af dansk erhvervsliv.

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online This text is a preheader which elaborates on the content in the news letter View the news letter online Nyhedsbrev juni 2013 "HUSET" Det er med meget stor glæde, at vi kan fortælle jer en helt særlig nyhed

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere