Stud.Jur. Stud.Jur. s store Fremtidstema. studieliv. I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stud.Jur. Stud.Jur. s store Fremtidstema. studieliv. I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet."

Transkript

1 Læs Stud.Jur. s eksklusive interview med Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for DR Stud.Jur. Stud.Jur. s store Fremtidstema I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet. P Nr. 2 Maj årgang P studieliv Årets Underviser, s. 20 perspektiv Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, s. 40 aktuelt Interview med Generaldirektør fra DR, Maria Rørbye Rønn, s. 9 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet københavns universitet

2 Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) Redaktion Redaktør: Redaktør: Sarah Klaper Gustav Krohn Schaldemose Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard FORSIDEFOTO Agnete Schlichtkrull Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4500 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. Afmelding: Send en med navn og adresse til Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret.

3 MWBe educated in Corporate Law and Financing Mergers & Acquisitions Restructuring and Financing of Real Estate August Advokatpartnerselskab

4 indhold stud. jur. nr. 2 maj 2011 Stud.Jur's store fremtidstema faste sider s. 05 Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 32 Billeder fra studiet s. 36 Stud.Jur. anbefaler s. 39 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse studieliv P perspektiv aktuelt s. 20 Årets Underviser s. 26 LETT Culpa Cup s. 31 Karnov Bingo s. 35 Debatarrangement om Lissabonsagen s. 56 Jurist anno 2011 s. 59 Debatindlæg s. 15 Henning Koch En Røvet Datter? Selvbedraget om Danmark og EU-juraen! s. 30 Fremtidsquiz s. 40 Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen s. 52 Juraens Fremtid På Amager! s. 54 Stud.Jur. s fremtidslinje s. 9 Interview med DR s Generaldirektør, Maria Rørbye Rønn s. 22 Gadejuristen s. 27 Reportage fra Institut for Menneskerettigheders konference om grænser for ytringsog forsamlingsfriheden i et moderne demokrati s. 51 Den gode uddannelse

5 leder Fra nutid til fremtid skrevet af Sarah Klaper og Gustav Krohn Schaldemose Redaktører, Stud.Jur. Da man altid befinder sig i nutiden, kan man ikke sige noget sikkert om fremtiden. At tænke, tale og skrive om fremtiden begrænses således til vores idé om det, der måske kommer. "Måske" optræder altid som den ubekendte i ligningen, når det handler om fremtiden. Det er netop dette, som gør fremtiden så spændende og utryg. At vi ikke med sikkerhed ved, hvad der sker i morgen, gør, at vi bruger meget tid på at tænke over det. Det betyder også, at der er stærke følelser forbundet med at tænke på fremtiden. Bliver morgendagens eksamen en fest eller fiasko? Bliver jeg lykkelig eller livstræt? Går verden under i naturkatastrofer og endnu, endnu en krig, eller er fremtiden lys og fredelig? Fremtiden er forbundet med stærke følelser som forventningsfuldt håb. Men tanken om fremtiden skaber også en foruroligende frygt for det store ubekendte "måske". En måde, at imødegå denne usikkerhed og gøre det store måske mindre, er ved forberede sig. Man kan blandt andet forberede sig ved at lytte højere og gå fra mere til bedre, som den kendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen nævner i dette Stud.Jur. Vigtigt er det i hvert fald at få en uddannelse - og læse bøger, som Clement Kjærgaard en gang har angivet, som den bedste forberedelse til fremtidens konkurrencesamfund, hvor kloge og billige kineser kradser på dørene til vores arbejdspladser. Først og fremmest kan man dog forberede sig til fremtiden ved at læse dette nummer af Stud.Jur. I denne udgave har Stud.Jur. nemlig interviewet en kvinde, der ved noget om alt det, der venter. Læs interviewet med den kendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der giver gode råd om vejen til fremtidig succes. Juras egen professor Henning Koch har skrevet en slagkraftig kronik om en utrolig vigtig del af juristers nutid, men bestemt også fremtid EU. Derudover er vi også meget stolte over at kunne giver jer et eksklusivt interview med jurist og DR s nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Hun besvarer blandt andet spørgsmålet om, hvor DR kommer til at bevæge sig hen under hendes ledelse. For at forstå fremtiden, må vi heller ikke glemme nutiden. Derfor bringer Stud.Jur. en reportage om Gadejuristens arbejde på Vesterbro. Her tager de sig af samfundets svageste og mest udsatte borgere og hjælper dem med juridiske råd og omsorg. At læse dette nummer af Stud.Jur. og høre kloge menneskers kloge ord om fremtiden er som sagt en af de mange måder, man kan forberede sig på. Men uanset hvor meget man forbereder sig, vil det ubekendte måske altid optræde i fremtidens ligning. Som den begavede hiphop-gruppe Outkast så rammende har sagt det: "You can plan a pretty picnic, but you can t predict the weather." Så sandt, så spændende og så foruroligende! Tilbage er det derfor kun at sige: Rigtig god fornøjelse med semesterets sidste udgave af Stud.Jur., held og lykke med eksamenerne og godt vejr fremover! Stud. Jur. 2 5

6

7 formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Så er det endnu en gang blevet tid til at sætte sig ned og fundere lidt over livet, studiet og alt det andet. Selv efter 4 år på jura forekommer forårssemesteret mig uhyggeligt kort, og dets intensitet formår at komme bag på mig, gang på gang. Knap har man fået købt undervisningsmateriale, førend undervisningen er slut og eksamensperioden begynder. Regnen har lige vundet over sneen, solen er lige begyndt at varme, og nogle har måske begyndt at driste sig ud i shorts og bare ben. Og det er så lige præcis der eksamenslæsningen begynder. Lige der, når man har allermest lyst til at sidde ude i solen, drikke øl med vennerne og nyde København. Det uundgåelige spørgsmål bliver herefter: Hvorfor gør jeg det?, Hvad er meningen med galskaben?, som min far ville have sagt. Og det er så her, man skal finde på nogle rigtig gode argumenter, for ikke at komme til at lukke bøgerne hurtigt i igen, pakke tasken og tage ud i vejret. Nu tænker I måske Hun har dem! Hun har fundet argumenterne, der nagler hende fast til stolen i størstedelen af minimum 2 måneder. Her må jeg dog skuffe og være jer svar skyldig. Jeg ved det ikke, og nogle gange forstår jeg det ikke. Imidlertid lykkes det for de fleste, hvilket formentlig skyldes en god portion viljestyrke, der dog nogle gange bliver gevaldigt udfordret og resulterer i time lange frokost pauser og efterfølgende dårlig samvittighed. Dog har jeg efterhånden lært, at dårlig samvittighed ikke bringer noget synderligt konstruktivt med sig, så det kan man ligeså godt søge at undgå. I stedet må man se lyset for enden af tunnelen. Sommerferien. Den lange, lange ferie, hvor man ikke kan have dårlig samvittighed, og hvor man, tro det eller ej, en gang i august begynder at glæde sig til at komme tilbage på studiet! Den sommerferie er måske det hele værd. De mistede solskinstimer, de afkortede, eller undladte, grillaftener med venner der læser på RUC, og den altid lidt kedelige fødselsdag midt i juni, hvor eksamenspresset forekommer at være størst. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg glæder mig til sommerferien. Selvom det måske er lidt for tidligt. Derfor vil jeg glæde mig over udbuddet af spændende JD Cases, der afholdes i løbet af foråret i samarbejde med JD s støttemedlemmer. Ideen bag JD Cases er at give de studerende lidt inspiration fra erfarne advokater som et supplement til den viden man opnår via studiet. Jeg håber, at mange vil benytte JD Cases som en kærkommen mulighed for at komme lidt væk fra læsesalen, og få et par gode råd med på vejen. Inden sommerferien vil jeg også glæde mig over dejlig gratis kaffe, som JD deler ud til sine medlemmer i eksamensperioden. Så skal man da i hvert fald ikke bekymre sig om lange køer foran Risteriet, men blot fordybe sig i juraens forunderlige verden. For ja, den er faktisk forunderlig og alsidig. Og for de der nu snart har beskæftiget sig med den i blot et år, holder JD, traditionen tro, en uden tvivl legendarisk eksamensafslutningsfest for de førsteårsstuderende. De er jo også traditionen tro, færdige allerede i slutningen af maj og kan således se frem til næsten en måneds længere ferie end os andre. Vi andre har imidlertid ingen grund til at fortvivle. Vi når nemlig tids nok til det tidspunkt på året, som vi alle har glædet os til. Konsistorialgårdsfesten. Sommerfesten der er berømt og berygtet langt ud over fakultetets præmisser. Forhåbentlig sikrer datoen os lunt vejr, og vi er sikre på, at alle kan være med til at fejre, hvis ikke veloverståede, så i hvert fald bare overståede eksaminer, og en forestående sommerferie. Det er blot nogle af de ting, som jeg glæder mig til, og som kan gøre dagene på læsesalen lidt mindre ulidelige. Tjek derudover altid for information om arrangementer. Ha et dejligt forår, god arbejdslyst og held og lykke med eksaminerne. De bedste hilsner, Linnea Stud. Jur. 2 7

8 At home abroad Sommerfuldmægtige søges til vores kontorer i København og Århus. Læs mere om jobbet og firmaet på

9 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN Interview med DR s generaldirektør Maria Rørbye Rønn Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen - Med generaldirektøren?, sagde receptionisten forvirret, da jeg fortalte hende, at jeg havde en aftale med Maria Rørbye Rønn. - Ja. Med generaldirektøren, svarede jeg med en seriøs mine og et lille smil på læben. Generaldirektøren er en populær kvinde. På Stud.Jur. er vi dygtige til at få selv meget store personligheder til at stille op til interviews, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at Maria Rørbye Rønn var svær. Som nytiltrådt generaldirektør for DR plages hun af en kø af journalister, der vil interviewe hende, og da hun ikke har mange ledige stunder i løbet af sin hverdag, har hun kun sjældent tid til aftaler og ærinder, der ikke er strengt nødvendige. Blandt jurister anses et interview til Stud.Jur. heldigvis i almindelighed som strengt nødvendigt, og efter hårde bestræbelser fik vi da også overbevist generaldirektøren om, at hun skulle stille op. En jurist i kulturens højborg - Hvordan trives en jurist i denne verden af journalister og kommunikatører?, spørger jeg, mens jeg fra generaldirektørens kontor skuer fortvivlet rundt i bygningen. At komme til en virksomhed med kreative kræfter og kreative produkter, udvikler én som jurist. - Jeg synes, det har været fantastisk at komme til DR som jurist. Jeg var tidligere i en verden, hvor juraen var det centrale produkt. At komme til en virksomhed med kreative kræfter og kreative produkter udvikler én som jurist. For det første bliver man tvunget ud i, og dermed meget dygtigere til, at gøre juraen løsningsorienteret. Man kan ikke nøjes med at svare ja eller nej til juridiske spørgsmål, men man bliver nødt til at bruge juraen til at finde løsninger for virksomheden. For det andet opbygger man kommunikative evner. I en virksomhed som denne skal folk kunne forstå baggrunden for den vurdering, man kommer med, og de skal kunne bruge den til noget, før den kan skabe merværdi. Her er det altså lige så vigtigt at kunne formidle juraen på en måde, som folk forstår og respekterer, som det er at være sikker i sine paragraffer. For det tredje skal man i takt med virksomhedens udvikling hele tiden udvikle sin egen forståelse af, hvad der juridisk set er vigtigt. Maria Rørbye Rønn overtog posten som generaldirektør fra Kenneth Plummer efter Plummers afgang i oktober I første omgang var Maria Rørbye Rønn konstitueret generaldirektør, men i februar 2011 blev hun af en enig bestyrelse valgt som generaldirektør for mediekoncernen. Hun er ikke meget for at svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt DR havde brug for en jurist til at styre skuden. Stud. Jur. 2 9

10 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN - Jeg vil ikke forholde mig til min forgænger. Det, som er vigtigt i en virksomhed af denne størrelse, er, at der er en person øverst, som har fokus på at lede virksomheden. Det er min profil. Vi er en stor direktion med mange øvrige direktører, heriblandt en nyhedsdirektør, en kulturdirektør, en Danmarksdirektør og en oplysningsdirektør, der tegner de indholdsmæssige profiler. Det vigtige er altså, at generaldirektøren kan favne hele virksomheden. Efter det ikke helt præcise svar forsøger jeg mig med den indirekte version af spørgsmålet. - Var der noget, der skulle rettes op på? - Sådan ser jeg det ikke, lyder svaret tørt. Desværre for os jurastuderende blev Maria Rørbye Rønn altså tilsyneladende ikke valgt som generaldirektør på grund af sin uddannelse som jurist. Hun understreger dog, at hun på ingen måde har spildt sin tid ved at læse jura. Efter jurauddannelsen var hun dommerfuldmægtig i tre år, og netop uddannelsen som dommerfuldmægtig har givet Maria Rørbye Rønn nogle unikke ledelseskompetencer. - Set i bakspejlet lærer man mange ting som dommerfuldmægtig, som ligger ud over juraen. Flere af de ting, der interesserer mig omkring ledelse, har jeg fået smagsprøver på som dommerfuldmægtig, for der lærer man blandt andet at lede et møde, at skære problemstillinger til, at lytte til argumenter og at træffe beslutninger. Det er egenskaber, jeg har haft med mig fra dengang, og som jeg bruger i min ledelse i dag. - Men bruger du nogensinde juraen i din stilling som generaldirektør?, spørger jeg Maria Rørbye Rønn. - Jeg vil ikke sige, at jeg bruger juraen særlig konkret. Men den metode, jeg har lært ved at arbejde med jura, og som går ud på at skære en sag til, løse konflikter, lytte til argumenter og træffe en afgørelse, er ekstremt brugbar i en ledelsesfunktion. Derfor er min erfaring med at arbejde med jura også meget brugbar i hverdagen med alle de problemstillinger og konflikter, jeg møder. Da DR s juridiske afdeling blev slået sammen med Direktionssekretariatet i 2007, blev Maria Rørbye Rønn underdirektør og dermed ansvarlig for både DR s direktionssekretariat og det, der tidligere hed DR Jura. - Det, som jeg synes var utrolig spændende, var at få de juridiske kompetencer til at arbejde sammen med de ledelsesmæssige, strategiske og politiske 10 Maj 2011

11 kompetencer. Det har skabt en synergi og gjort mange af de øvrige ansattes kompetencer bredere. DR anno 2021 Stud.Jur. nr har tema om fremtiden. Fremtiden er et emne, som man kan tale længe med en nytiltrådt generaldirektør for DR om. Navnlig når det gælder fremtiden for DR. - Vi har lige fået godkendt strategier for de næste fire år, svarer Maria Rørbye Rønn, da jeg spørger til hendes fremtidsvisioner for DR. Vores strategi, Et skarpere DR, handler om, at vi i højere grad vil fokusere på indholdet, på kvaliteten og på selve public service-opgaven, som går ud på at understøtte det danske samfund og det danske demokrati. Det, der er vigtigt ved public service, er, at det skal være for alle. Vi laver programmer inden for mange forskellige genrer, og der er selvfølgelig forskel på at lave et underholdningsprogram og at lave nyheder, men alle programmerne skal inden for deres genre være væsentlige og relevante og have kant og substans. DR har defineret fem indholdsmæssige satsninger, som koncernen vil fokusere på i de kommende fire år. En af disse satsninger går ud på, at der skal gøres en særlig indsats for unge. Ifølge Maria Rørbye Rønn har public service i hele Europa problemer med at levere CV 02/2011: Generaldirektør i DR 10/ /2011: Konstitueret generaldirektør i DR : direktør i DR Jura, Politik og Strategi : underdirektør i DR Juridisk og Politisk Sekretariat : Chef for DR Jura : Souschef for DR Jura : advokat i DR Ophavsret : Fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor : dommerfuldmægtig ved Retten i Odense (ansat ved Justitsministeriet) 1993: advokatbestalling, Justitsministeriet 1990: Cand. Jur., Københavns Universitet Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra internationale medier. indhold, der appellerer til unge. Denne udfordring vil Maria Rørbye Rønn tage op ved at levere et indhold, der er anderledes end det, der leveres på det nuværende marked. - Det skal både tage afsæt i nogle væsentlige samfundsrelevante temaer og handle om de personlige udfordringer, man har, når man er ung, fortæller hun. Derudover vil der blive satset på DR HD, som er den af DR s kanaler, der har bedst fat i de unge. Der vil desuden blive lanceret en ny DAB radio-kanal og arrangeret nogle aktiviteter på dr.dk. - Vi har allerede produceret noget i forbindelse med satsningen, og jeg synes, at det tegner godt. - Hvordan ser fremtiden ud for danske medier generelt? - Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra internationale medier. På nettet er det de store udenlandske aktører, der har fremgang, og som sidder på reklamemarkedet. I det samlede forbrug fylder danske netmedier utrolig lidt. På det punkt har hele den danske mediebranche en udfordring. På radio- og tv-markedet satser vi som sagt på en skarpere public service-profil og ønsker at bruge det som konkurrenceparameter. Stud. Jur. 2 11

12 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN Tilbage til receptionen Man vader ikke bare ind i DR Byen og spørger, hvor chefens kontor ligger. For overhovedet at komme forbi receptionen og ind i kontorarealerne skal man igennem en aflåst låge, som først låses op, når receptionisterne har sikret sig, at man har et ærinde på den anden side af lågen. Efter at have gennemført denne første forhindring var jeg så heldig at blive hentet af en pressekoordinator, som førte mig gennem den store bygning via elevatorer og gange, indtil jeg pludselig stod foran generaldirektøren. Maria Rørbye Rønn udstråler lederskab og autoritet, men hun virker samtidig utrolig venlig. Hendes kontor er dekoreret med Montana-reoler og en elegant PH-lampe. Der er sørget for kaffe, te og vand til hendes gæst fra Stud.Jur., og hendes skrivebord er utrolig ryddeligt. Men i generaldirektørens stumtjener sidder den grønne frø Kaj. Jeg finder aldrig ud af, hvorfor han sidder der, men han ser ud til at have det godt. - Kom med et par gode råd til de jurastuderende, der går målrettet efter at blive generaldirektører i DR! - Det er rigtig vigtigt, at man bliver bevidst om, hvad man interesserer sig Jeg har brugt noget krudt på at finde ud af, hvad jeg egentlig trives med, og så har jeg ladet mig styre af det for, og hvad man trives med at lave. Hvis man bliver bevidst om det, er det nemmere at prioritere undervejs. Karrieren er én lang prioritering. Man skal hele tiden vælge noget til og dermed også vælge noget fra. Jo mere afklaret man bliver med, hvad man egentlig trives med, desto nemmere bliver det at træffe valgene. Mit andet råd er, at man aldrig skal lade en chance gå forbi. Man skal gribe chancerne, når de er der, og det synes jeg, at mit eget karriereforløb er et glimrende eksempel på. Maria Rørbye Rønn har ikke selv haft svært ved at træffe valg og prioritere i løbet af sin karriere. - Jeg har brugt noget krudt på at finde ud af, hvad jeg egentlig trives med, og så har jeg ladet mig styre af det. - Hvad vil du huskes for som generaldirektør? - Det har jeg ikke siddet længe nok til at svare på, griner Maria Rørbye Rønn. Hun er i dagens anledning iført sort spadseredragt og kondisko. Kondiskoene har hun taget på, fordi hun har ømme fødder efter at have løbet halvmaraton i Berlin. Sådan lyder i hvert fald generaldirektørens egen forklaring. 12 Maj 2011

13 FOTO: Olaf Eskil Runstedt EN GOD ADVOKAT KAN ANGRIBE EN PROBLEMSTILLING FRA FLERE VINKLER Vi lærer dig at forstå klienternes forretning og giver dig en fuldmægtig uddannelse, som også rummer det, der ligger ud over paragrafferne. Lige nu søger vi ambitiøse og talentfulde advokatfuldmægtige, der kan og vil være med først i feltet. Læs mere på horten.dk/fuldmægtig. Om Horten Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klientog forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som betroede rådgivere løser vi juridiske problemstillinger i alle afskygninger. Vi tilbyder en af landets bedste lærepladser for advokater in spe og moderne omgivelser med gode rammer for samarbejde og videndeling. 220 kolleger, heraf 110 jurister, byder dig velkommen som del af et internationalt advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Kontakt Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf

14 INTELLIGENTE MENNESKER KEDER SIG ALTID. Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille omskrivning af aldrig. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på

15 P perspektiv HENNING KOCK EN RØVET DATTER? En røvet Datter? Selvbedraget om Danmark og EU-juraen! Skrevet af Professor, dr. jur. Henning Koch, leder ved CECS Danmark har snart været medlem af EU i 40 år tæt på et halvt århundrede. Man skulle derfor kunne forvente, at den offentlige debat ville afsløre et meget højt og afbalanceret vidensniveau omkring den EU-retlige indvirkning som en del af dansk ret. Dette er efter min personlige opfattelse ikke tilfældet. Det kan skyldes, at området er meget kompliceret, fordi den tilpassende retsudvikling finder sted løbende, og ikke mindst gennem trinvis forøgelse af EU s kompetencer grundet EU-domstolens omfattende og vanskeligt læsbare praksis. På den anden side gøres der dog status over udviklingen ved hver eneste udvidende traktatændring. Men det skyldes givetvis også, at befolkningen fortsat er delt med hensyn til selve opslutningen bag den europæiske konstruktion hvilket klarest viser sig ved folkeafstemningerne, hvor forskellen mellem flertal og mindretal er ubetydelig. Der er derfor masser af tilskyndelser til at fiske i rørt vande og bevidst (sådan er politik vel bare!), men desværre også ubevidst (sådan virker uvidenhed!) at ventilere fejlopfattelser angående EU-rettens karakter og dens forhold til forfatningsretten her i landet. Det Juridiske Fakultets center fra 2008: Centre for European Constitutionalization and Security (CECS) har bl.a. til opgave at bidrage til en nøgtern kortlægning af den europæiske forfatningsliggørelse af Danmark. Centret studerer ikke blot de umiddelbare konsekvenser af traktatændringer, men også den daglige institutionelle harmonisering af retten baseret på EU s forordninger, direktiver, afgørelser, praksis m.v., og ikke mindst retsakternes fortolkning ved Domstolen. Den politiske debat synes ofte og i stigende grad at antage en nærmest ynkelighedens karakter. Som om mørke horder syd for grænsen, en sammensværgelse af tyskere og franskmænd, har været på ranetogt i det uskyldsrene Danmark og bortført vores suverænitet i ly af mørket. Overraskende nok er sandheden den, at det danske folk af egen fri vilje og i fuldt dagslys gentagne gange har redet den selvsamme suverænitet, stykkevis og delt, til Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, hvor vore egne landsmænd i Ministerråd, Kommission, Parlament og Domstol er medaktører ved udfyldelsen af vores forpligtelser som led i plejningen af vores sammenfaldende interesser med de andre EU-medlemmer. Intet andet europæisk folk er blevet spurgt om ja eller nej så ofte som os, hvilket vi gerne bryster os af, når det passer i selvopfattelsen (de andre befolkninger betegnes derimod som hensunket i umælende passivitet på grund af manglende deltagelsesdemokrati). Men det er købmandsagtigt udspekuleret at forsøge at indkassere en mental sympati ved både at kalde sig oplyst og forført. At nyde rollen som gerningsmand og offer på én og samme tid er at spille dobbeltspil. Den samlede danske grundlov har det danske folk svaret ja til én eneste gang. I EF/EU-traktaterne har Folket godkendt 4 gange: i 1972, 1986, 1993 samt 1998 og forkastet 2 gange: i 1992 og Unionsmedlemskabet og det retlige grundlag er med andre ord blevet bekræftet igen og igen efter Folketingets grundige vedtagelser og har derfor en umådelig og sjælden grad af demokratisk legitimitet. Hvilket er en stor lykke. Udover Folkets røst, som er essensen i de såkaldte besluttende folkeafstemninger, der efter fast praksis netop er obligatoriske, når og hvis vi afgiver suverænitet, d.v.s. fralægger os juridisk ene-kompetence område for område, Stud. Jur. 2 15

16 perspektiv HENNING KOCK EN RØVET DATTER? se nærmere nedenfor, har den historiske dom i Maastricht-sagen fra 1998 klart fastsat, at vores hjemlige Højesteret kontrollerer, at medlemsforpligtelserne ikke strækkes for vidt. Sammenkædningen af forfatningsretten og EU-retten har mange tilgange og irgange, men to problemstillinger skal særligt fremhæves her, fordi de aktiverer spændingen mellem det politiske niveau, herunder Folketinget og vælgerne, og det juridiske niveau, herunder EU-domstolen og Højesteret. Den ene problemstilling er princippet om tildelte kompetencer. Artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union lyder: 1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. 2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne. Der er altså tale om en kompetencebegrænsning, som i forskellige formuleringer har været gældende siden EF s oprettelse. EU-domstolen, der har eneret på tolkningen af EU-retten, kan ligesom de øvrige EU-institutioner kun handle inden for de traktatmæssige grænser, som er sat af de nationale regeringer og parlamenter (og undtagelsesvist vælgerne) gennem de enkelte tiltrædelseslove. Den anden problemstilling er princippet om lov og ret, som styrer domstolens konkrete tolkninger. I samme traktats artikel 19 hedder det således: Den Europæiske Unions Domstol sikrer overholdelsen af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne. Den omhandler princippet om retskildernes afgrænsning ved domstolen. Denne bestemmelse har også eksisteret siden begyndelsen af det europæiske projekt. Den fastslår, at domstolen kan og skal anvende uskreven ret for at udfinde indholdet af EUretten, ikke bare lov (skreven ret). Lov OG ret er med andre ord ikke synonyme, men kumulative retskilder. Når dette forhold kombineres med de i artikel 5 nævnte mål-kompetencer, foreligger der et klart hjemmelsmæssigt grundlag for den formålsbestemte traktattolkning, som er et af de væsentligste kendetegn ved EU-domstolens dynamiske virke. Og som har været tydeligt manifesteret i hvert fald siden 1970 ernes slutning. Man kunne også sige, at der i selve den begrænsede kompetencetildeling er indbygget 16 Maj 2011

17 en vis potentiel kompetenceudvidelse netop gennem den udtrykkelige anerkendelse af målstyret juridisk tænkning, målene er uadskilleligt en del af kompetencebeskrivelsen, hvilket kun er en af mange modsigelsesfyldte forhold inden for EU-retten. Hvad siger nu den danske Højesteret til alt dette? I den med rette berømte Maastricht-sag (UfR H) fastslår Højesteret entydigt, at den selv i sidste instans har det fulde herredømme over EU-traktaternes gyldighed på dansk jord, hvis EU-domstolen med sikkerhed må siges at have overtrådt sine beføjelser ved at indfortolke en kompetence, som EU s institutioner ikke har fået leveret i henhold til traktaterne. Det hedder i Højesterets bemærkninger punkt 9.6 på s. 871: Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles set med danske øjne. af bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis. EU-domstolen har med andre ord som helt afgørende udgangspunkt forrang i fortolkningen af EU-retten, men der er grænser, som er sat af selveste Grundloven. I form af en ultimativ stopklods. Men det antydes, at der vedrørende EU-rettens normalsituation gør sig nogle særlige forhold gældende. Det bragte citat, som leder frem til rettens konklusion, at EU-domstolens retsskabende virksomhed ikke er uforenelig med kriteriet i nærmere bestemt omfang i 20, kan derfor slet ikke forstås, uden kendskab til følgende ofte oversete citat, der også er en del af Højesterets ratio decidendi: Det forhold, at den nærmere fastlæggelse af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets institutioner, kan give anledning til tvivl, og at kompetencen til at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-domstolen, kan ikke i sig selv anses for uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens 20. At EF-domstolen ved fortolkning af Traktaten også lægger vægt på andre fortolkningsmomenter end bestemmelsernes ordlyd, herunder Traktatens formål, er ikke i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, og er heller ikke i sig selv uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens 20, stk. 1. Det samme gælder om EF-domstolens retsskabende virksomhed inden for Traktatens rammer (9.5, s. 871). Det er navnlig de to sidste sætninger, der er afgørende. Her blåstempler Stud. Jur. 2 17

18 perspektiv HENNING KOCK EN RØVET DATTER? Højesteret, i fuld overensstemmelse med grundloven, tiltrædelseslovene og traktatgrundlagene, EF-domstolens anvendelse af lov og ret samt domstolens særlige fortolkningsstil/ metode. Højesteret ville ikke retsgyldigt kunne anerkende udøvelsen af en sådan kompetence hos EU-domstolen, hvis den ikke selv havde en sådan kompetence i henhold til grundloven d.v.s. til retsskabende virksomhed bl.a. gennem inddragelse af uskreven ret. Kun beføjelser, der tilkommer danske (doms) myndigheder kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Men vores egen øverste domstol naturligvis hverken kan eller vil afgive suveræniteten til at overprøve og til eventuelt at tilsidesætte konkrete EU-domme, hvis dette en dag måtte vise sig nødvendigt. Hvem er derfor suverænitetens vogter? Det er Højesteret. Den våger over den udlånte datters dyd. Men: At the End of the Day, som det hedder på nydansk. For hovedansvaret er regeringens og lovgivers og ja rigtigt, navnlig vælgernes! Højesteret fortsætter (pkt. 9.8, s. 871): Det må anses for forudsat i grundloven, at der ikke kan ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter.. Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles set med danske øjne. Forfatningsretligt kan vi nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist. I den forbindelse er det vigtigt at erindre sig, at det ikke af 20 selv, der netop anvender ordene: overladelse af beføjelser, men kun af bemærkningerne til grundlovsbestemmelsen fra 1953 fremgår, at Danmark afgiver suverænitet. Forfatningsretlig kan vi nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist. For den delegerede kompetence kan altid tages tilbage igen. Det følger direkte af bemærkningerne, hvor der uden blusel står, at de overladte beføjelser til hver en tid kan tilbagekaldes ved en lov vedtaget med simpelt flertal d.v.s. uden efterfølgende folkeafstemning. I juridisk forstand er suveræniteten derfor ikke afgivet, men kun (midlertidigt) begrænset. (Den storpolitiske forklaring på det drastiske terminologivalg, der genkendes fra udlandet, fremgår af min artikel: Det Europæiske Statsfællesskab et trojansk næbdyr i Magtudredningens bind om Europa for Folket? EU og det danske demokrati, Aarhus Universitetsforlag 2002). Der er en åbenbar politisk interesse i at fastholde indtrykket af finalitet gennem det gængse begreb: suverænitetsafgivelse, som dog også kan give politisk bagslag som en skamridning af offerrollen. Men vi er nu engang et mangeårigt medlem af Den Europæiske Union, således som det danske folk har bestemt det. Og det må selvsagt være grundlaget for den juridiske uddannelse. CECS forskning tager derfor afsæt i, at Danmark er et ligeværdigt medlem af EU (med enkelte udtrykkelige forbehold) og at den danske offentlige ret, herunder ikke mindst forfatningsretten, juridisk set vil være uforståelig, og derfor indholdsmæssigt nødlidende, hvis den ikke tænkes og fortolkes i lyset af den europæiske forfatningsret, således som den udmøntes inden for unionsretten og nu i stigende grad menneskeretten. Der er ingen modsætning mellem dansk og europæisk ret (inden for de overladte kompetencer). Europæisk ret er en del af dansk ret (under Højesterets kontrol). Det betyder ikke, at CECS medarbejdere har deponeret deres kritiske sans uden for landets grænser, eller at de abonnerer på enhver fortolkning, som udtænkes ved domstolene i Luxembourg eller Strasbourg. Vi beskriver, analyserer og teoretiserer over den retsudvikling, som vælgerne for længst har bestemt, at Danmark skal være en del af. Det er vi sådan set fagligt forpligtede til. Hold godt øje med forskningen fra CECS! 18 Maj 2011

19 FOTO: JENS LINDHE 52 studerende for ef-domstolen Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, Europa- Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet de væsentligste europæiske institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på studietur i oktober. Turen er sponseret af Lassen Ricard og af gode grunde. Det gælder om at få så veluddannede jurister som muligt med et internationalt udsyn så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur! LASSENRICARD.DK

20 studieliv ÅRETS UNDERVISER Årets underviser Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Hun har introduceret os for M og H og deres mange arvinger. Hun har lært os at dele boer på rekordtid. Hun har sørget for, at de af os, som kommer til at tjene kassen, aldrig indgår ægteskab uden først at oprette en sindrig særejeægtepagt men hun har også sørget for, at de af os, som bliver ludfattige, overbeviser vores rige ægtefæller om, at særeje er kilden til alt ondt. Titlen som årets underviser 2010 er gået til Karin Kliem Dahlgaard. Karin Kliem Dahlgaard er ansat som specialkonsulent i Familiestyrelsen, og hun er tilknyttet universitetet som ekstern lektor i fagene Familie- og Arveret og Skilsmisseret. Det hedder sig, at faget Familie- og Arveret står over for større ændringer, når jurastudiet fra efteråret 2011 tilrettelægges efter den nye studiereform. Men hvad kommer der præcis til at ske? Faget bliver flyttet til andet semester. Faget kommer som alle de andre fag til at være meget mere gruppebaseret, men det er bestemt ikke sådan, at de studerende ikke skal lære familie- og arveret, fortæller Karin Kliem Dahlgaard og bemærker, at ændringerne i faget og undervisningen endnu ikke er lagt fast. Du kommer vel fortsat til at undervise, spørger jeg hende. Det håber jeg da meget, lyder svaret. Mon ikke? Under sine studier arbejdede Karin Kliem Dahlgaard som student hos Retshjælpen i Silkeborg. Hun blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i Efter uddannelsen arbejdede hun først to år i Sønderjyllands Statsamt og derpå yderligere to år i Københavns Statsamt. Derefter fik hun ansættelse i Civilretsdirektoratet, som siden er blevet til Familiestyrelsen, hvor hun er ansat i dag. De erfaringer, Karin Kliem Dahlgaard har tilegnet sig som rådgiver, er nyttige i hendes undervisning. Jeg har jo en masse konkrete eksempler fra den virkelige verden, som jeg har fået gennem min kontakt med de borgere, som rent faktisk skal gøre brug af den lovgivning, der undervises i. Nogle gange overgår eksemplerne fantasien. Eksemplerne er gode at bruge i undervisningen. Omvendt trækker hun som rådgiver på de erfaringer, hun har tilegnet sig som underviser. Nogle gange stiller de førsteårsstuderende nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder med reglerne til daglig. Nogle gange stiller de førsteårsstuderende nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder med reglerne til daglig For at være årets underviser skal man ikke nødvendigvis være glad for at undervise, men for Karin Kliem Dahlgaard er der en sammenhæng mellem titlen som Årets underviser og interessen for at undervise. Jeg kan rigtig godt lide at undervise. Jeg har efterhånden un- 20 Maj 2011

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Kragenyt august 2015 Indhold

Kragenyt august 2015 Indhold Kragenyt august 2015 Indhold Ny skoleledelse Ny Mælkebøtte Trafik husk det nu Lektiehjælp og faglig fordybelse år 2 Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi udsender lidt udenfor nummer et mini Kragenyt,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

EVENT MARKETING PRODUCTION

EVENT MARKETING PRODUCTION dk EVENT MARKETING PRODUCTION EMP Det er vores dybeste forpligtelse, og vores løfte, at vi i samarbejde med vores partnere, vil opnå de resultater, vi har i sinde at realisere. Denne målsætning udgør fundamentet

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere