Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018

Transkript

1 Bilag til møde i KD-Net, den 2. november 2018 Bilagsliste Dagsordenspunkt Bilag 2 Referatet fra møde i KD-Net den 24. august Notat Analyse tillæg til kommissorium, Midttrafik, januar Notat om omfordeling af ruter Midttrafik oktober Notat om behov for besparelser 3 Udkast til implementeringsplan of forudsætninger for gennemførelsen, Midttrafik - EFTERSENDES 4 Bilag til regionsrådsmødet den 25. april 2018 Rådet for Fremtidens kompetencer 5 Opdateret udpegningsliste 6 Kommissorium for den administrative styregruppe 6 Etableringsaftale for erhvervshusene 7 Opgørelse af kommunernes udgifter til de særlige psykiatripladser 7 Henvendelse fra KKR Midtjylland til KL s formandskab om de særlige pladser 9 Høringssvar til regional udviklingsstrategi - EFTERSENDES

2 Referat af møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region den 24. august 2018 Deltagere: Afbud: Kommunaldirektørerne i den midtjyske region eller deres suppleanter, regionsdirektøren, KKR sekretariatet samt KD-Net sekretariatet. Lasse Jacobsen, Viborg Kommune Jan Kallestrup, Favrskov kommune Lars Møller, Holstebro Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, Ringkøbing-Skjern Kommune Lone Lyrskov, Silkeborg Kommune Christian Bertelsen, Norddjurs Kommune Mogens Wehrs, Samsø Kommune Mads Gammelmark, Struer Kommune Jesper Hosbond Jensen, Syddjurs Kommune, i stedet deltog Poul Møller Punkt Indhold Bilag 1 Godkendelse af dagsorden 2 Godkendelse af referatet fra mødet den 25. maj 2018./. 3 Orientering om status på erhvervsfremme./. 4 Drøftelse af EU-kontorets finansiering./. 5 Orientering om Regional Udvikling 6 Orientering om Region Midtjyllands budget Beslutning vedrørende ungementorordningen./. 8 Orientering om takstaftalen 9 Orientering om den nære psykiatri 10 Orientering om analyse af behovet for velfærdsuddannelser./. 11 Orientering om udnyttelsesgrad af praktikpladser på pædagogområdet 12 Godkendelse af ændret sammensætning af Uddannelsesstyregruppen./. 13 Orientering om foreløbige punkter til KKR-mødet den 12. september 2018./. 14 Kommende møder 15 Eventuelt

3 1. Godkendelse af dagsorden Referat: Godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den 25. maj 2018./. Referatet fra KD-Net mødet 25. maj blev udsendt 7. juni og er vedlagt som bilag. Referat: Godkendt 3. Orientering om status på erhvervsfremmeområdet v. Jesper Kaas Schmidt Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning og besluttede, at der nedsættes en administrativ gruppe, som forbereder den videre implementering af det nye erhvervsfremmesystem. Gruppens kommissorium kommer på dagsorden til næste møde i KD-Net den 2. november Sagsfremstilling: KKR Midtjylland har d. 13. august 2018 fremsendt høringssvar til Erhvervsstyrelsen vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme. Høringssvaret blev udarbejdet med input fra kommunerne. Business Region MidtVest og Herning Kommune har derudover indsendt eget høringssvar til Erhvervsstyrelsen../. Høringssvar fra KKR Midtjylland vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme. 4. Drøftelse af EU-kontorets fremtidige finansiering v. Jesper Kaas Schmidt Det indstilles, at KD-Net drøfter den fremtidige finansiering af EU-kontoret Referat: Regionsrådet besluttede på møde den 22. august, at opfordre vækstforum til at støtte CDEU i år 2019, mens tilpasningen af kontingentstrukturen forhandles. Der afventes stadig en konkret udmelding fra Region Midtjylland vedrørende regionens fremtidige engagement i CDEU. Det forventes ikke, at kommunerne kan øge bidraget til CDEU. KD-Net udtrykte enighed om, at der arbejdes på at lægge den manglende finansiering ind under det nye erhvervshus.

4 Sagsfremstilling: Med Regeringens og Dansk Folkepartis forlig om et forenklet erhvervsfremmesystem er regionerne afskåret fra egen erhvervsfremmeindsats med udgangen af 2018, hvilket betyder at Region Midtjyllands tilpasser deres økonomiske engagement i CDEU. Sagen behandles på møde i regionsrådet d. 22. august samt på møde i Kontaktudvalget d. 31. august../. CDEU og konsekvenser af reform af erhvervsfremme-systemet./. CD_Aktivitets2018./. CDEU_årsberetning2017./. Strategi Orientering om Regional Udvikling v. Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning Referat: Jacob Stengaard Madsen orienterede om Regional Udvikling. På grund af ændringerne i forbindelse med den nye erhvervsfremmelov sker der en række ændringer i forbindelse med regional udvikling i Region Midtjylland. På den baggrund er der allerede foretaget nogle organisatoriske ændringer. Jacob Stengaard Madsen inviterede kommunerne til dialog om hvilke regionale udfordringer, der er de væsentligste. Videre proces Politisk behandling i september. Offentlig høring oktober-november. Endelig godkendelse primo KD-Net tog orienteringen til efterretning og udtrykte samtidig enighed om vigtigheden af, at der findes gode løsninger i samarbejdet. Det er vigtigt, at der er fokus på at fastholde og udvikle styrkepositionerne. Bemærk: Jacob Stengaard Madsens oplæg er vedhæftet referatet. Sagsfremstilling: Region Midtjylland orienterer om status for arbejdet med en ny organisering af Regional Udvikling på baggrund af årets økonomiaftale samt om status for arbejdet med en regional udviklingsplan.

5 6. Orientering om Region Midtjyllands budget 2019 v. Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Region Midtjylland orienterer om status for Budget 2019 Referat: Jacob Stengaard Madsen orienterede om Region Midtjyllands økonomiske udfordringer, herunder for planerne om strukturelle ændringer vedrørende hospitalerne i Region Midtjylland. KD-Net tog orienteringen til efterretning, og kritiserede samtidig den meget korte høringsfrist. Bemærk: Jacob Stengaard Madsens oplæg er vedhæftet referatet. 7. Beslutning vedrørende Ungementorordningen v. Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Det indstilles, at KD-Net beslutter at modellen anvendes i Referat: Der er indkommet bemærkninger til punktet fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Struer Kommune og Silkeborg Kommune. Alle tre bakker op om ordningen og en fælles finansieringsmodel. Jesper Thyrring Møller orienterede om, at efterspørgslen efter pladser på ungementorordningen er steget betragteligt, efter der er udarbejdet en ordning med fast pris pr. plads. For at gå i nul i 2019 skal der bruges 45 pladser hvilket med udgangspunkt i den aktuelle brug af pladser vurderes som realistisk. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at der ved et eventuelt stort underskud på ordningen vil blive udsendt regninger til kommunerne til dækning af underskuddet. KD-Net godkendte den skitserede model med fast pris, og udtrykte opbakning til anvendelse af ordningen i det omfang det giver faglig mening. Sagsfremstilling: På mødet i KD-Net den 25. maj 2018, blev den vigende efterspørgsel efter pladser på ungementorordningen drøftet. Der var enighed om, at den nuværende finansieringsmodel kan være en hindring for brug af pladserne på ungementorordningen. DASSOS fik til opgave at udarbejde et par alternative finansieringsforslag. Én model hvor kommunerne trækker sig ud af aftalen. En anden model kan være en mere solidarisk finansieringsmodel end den nuværende model.

6 Det blev aftalt med Region Midtjylland ved mentorordningens videreførelse, at ordningen fortsættes i en 3 årig periode med udløb i april Region Midtjylland har meddelt at ordningen ikke kan afsluttes før den aftalte udløbsdato. På den baggrund er der udarbejdet en finansieringsmodel, som betyder at kommunerne betaler kr ,- pr. plads. DASSOS har efterfølgende spurgt rundt blandt kommunerne, om hvor stor interesse der er for ordningen med en mere solidarisk finansieringsmodel. Disse sonderinger, samt finansieringsforslag er uddybet i vedhæftede bilag../. Vurdering af behovet for ungementorordningen. 8. Orientering om takstaftale i Rammeaftale v. Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Referat: KD-Net to orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Rammeaftale blev før sommerferien sendt til politisk godkendelse i kommunerne og regionen. I henhold til bekendtgørelsen, skal rammeaftalen være godkendt i kommunalbestyrelserne og regionsrådet senest den 15. oktober. KKR har godkendt udkast til rammeaftalen, herunder at der indgås følgende aftale i forhold til takstudvikling: De 19 Kommuner og Region Midtjylland indgår følgende aftale om udvikling i taksterne i perioden : -Taksterne kan ikke stige i perioden -Taksterne reduceres med minimum 2 pct. i hele perioden. -Der er mulighed for at fratrække den del over 3 pct., der blev aftalt i sidste periode. -Det aftales, at aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2019 Forhold vedr. praktisk udmøntning af takstaftalen til administrativt brug vil blive uddybet i styringsaftalen (bilag 1 til rammeaftalen). Konkretiseringen udarbejdes af takstgruppen og Forretningsudvalget i DASSOS.

7 9. Orientering om den nære psykiatri v. Flemming Storgaard og Jesper Thyrring Møller Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Der er nedsat en alliance om at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Alliancens parter er de 19 kommuner, Region Midtjylland, PLO Midtjylland og bruger- og pårørendeorganisationer. Den nære psykiatri forankres politisk i hhv. KKR og i Regionsrådet med Kontaktudvalget som det øverste beslutningsforum. Den tværsektorielle styregruppe for alliancen har før sommerferien udsendt et udspil til kommentering i kommuner, region og blandt alliancens øvrige parter. Udspillet indeholder forslag til vision og definition af den nære psykiatri. Ligeledes er der identificeret målgrupper og tilhørende udfordringer. Kontaktudvalget skal på møde den 31. august behandle indkomne bemærkninger og godkende udspillet. Det er muligt at indsende skriftlige kommentarer frem til den 22. august. For de kommuner, som ikke har kunnet nå at drøfte oplægget inden fristen, vil eventuelle bemærkninger medtages af de respektive borgmestre på mødet. Den videre proces Efterfølgende vil styregruppen tage initiativ til at igangsætte et arbejde, som skal omsætte udspillet til konkret handling. Det er aftalt, at dele af samarbejdet om den nære psykiatri indgår i den kommende sundhedsaftale. Sundhedskoordinationsudvalget har derfor peget på to målgrupper, som det foreslås, at alliancen som det første udarbejder konkrete og forpligtende indsatser på: Mental sundhed hos børn og unge - forebygge at psykisk sygdom opstår og udvikler sig Samarbejdet om voksne borgere med svær psykisk sygdom eller svære symptomer, som har tilbagevendende behov for støtte og behandling fra både region, kommune og almen praksis Styregruppen vil på denne baggrund organisere et bredt samarbejde på de 2 områder, som skal pege frem mod fælles handling. I den videre proces vil alliancen løbende inddrage og invitere alliancens parter ind til dialog.

8 10. Orientering om analyse af behovet for velfærdsuddannelser v. Jesper Kaas Schmidt Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning og anbefalede, at der i analysen henvises til behovsanalyser på andre relevante velfærdsuddannelsesområder. Sagsfremstilling: Analyse af behovet for velfærdsuddannede er igangsat. Der er nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra kommuner og region (med delt formandskab), SOSU skolerne, VIA, STAR, LO, FTF og Bupl. Styregruppen har holdt det første møde og det forventes, at analysen er færdig i november og kan præsenteres for Uddannelsesudvalget den 30. november. KD-Net får analysen, herunder styregruppen for behovsanalysens eventuelle kommentarer til skriftlig orientering den november. Herefter præsenteres analysen for Uddannelsesudvalget den 30. november Tids- og aktivitetsplan: Tidspunkt 2018 Aktivitet 3. juli 2018 Styregruppen drøftede indhold i behovsanalysen, tidsplan og finansiering. 5. oktober 2018 Præsentation af de første hovedresultater i styregruppe 9. november, Præsentation af endelig rapport Uge 46 COWI afleverer rapport Udgifterne til analysen fordeles således: VIA University College STAR Nord SOSU skolerne KKR Midtjylland/Region Midtjylland kr kr kr. Fordeler resten 50/50./. Kommissorium for analyse af behovet for velfærdsuddannede.

9 11. Orientering om udnyttelsesgrad af praktikpladser på pædagogområdet v. Jesper Kaas Schmidt Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Referat: KD-Net besluttede at Uddannelsesstyregruppen undersøger problematikken og orienterer KD-Net på næste møde 2. november Sagsfremstilling: Nogle kommuner oplever, at have et forholdsvist stort antal ubrugte praktikpladser på pædagogområdet. Uddannelsesstyregruppen afdækker problematikken og orienterer KD-Net på næste møde i KD-Net den 2. november Godkendelse af ændring af sammensætningen af Uddannelsesstyregruppen Det indstilles, at KD-Net godkender ændringen af sammensætningen af Uddannelsesstyregruppen. Referat: KD-Net godkendte ændringen. Sagsfremstilling: Uddannelsesstyregruppen suppleres af direktør Jan Lund Andersen fra Skive Kommune, da Per Nors er gået på pension. Desuden udvides uddannelsesstyregruppen med en repræsentant for Silkeborg kommune. Jf. kommissoriet for Uddannelsesudvalget, er de to ankerkommuner sikret plads i Uddannelsesstyregruppen. Ringkøbing-Skjern er ankerkommune for pædagoguddannelsen og Silkeborg er ankerkommune for PAU/SOSU og for Borgernær Sygepleje. Da Silkeborg ikke for nuværende har en plads i Uddannelsesstyregruppen, indstilles det, at Uddannelsesstyregruppen udvides med direktør Anders Kjærulff fra Silkeborg../. Uddannelsesudvalgets kommissorium. 13. Orientering om foreløbige punkter til KKR-mødet den 12. september 2018 Det indstilles, at KD-Net tager orienteringen til efterretning. Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning.

10 Sagsfremstilling: KD-Net orienteres om punkter på den foreløbige dagsorden til mødet i KKR den 12. september /. Foreløbige punkter til dagsordenen til møde i KKR Midtjylland den 12. september Orientering om kommende møder Referat: KD-Net tog orienteringen til efterretning. Mødekalender for KKR 2018: 12. september 16. november Mødekalender for KD-Net 2018: 2. november Desuden Mødekalender for KKR 2019: 6. februar april juni eller den 19. juni september november Mødekalender for KD-Net 2019: 18. januar 2019, KD-Net generalforsamling. 5. april april KD-Net seminar 24. maj august oktober 2019 Møde med formand/næstformand vedrørende psykiatri, sundhed og forebyggelse den 20. august. Kontaktudvalget har møde den 31. august i 2018 Uddannelsesudvalget har møde den 19. september.

11 15. Eventuelt Studietur til Bruxelles den april 2019 må desværre udskydes. Der udsendes en Doodle til sekretærerne med henblik på at finde en dato i Referat: Jesper Kaas Schmidt orienterede om punkter på Kontaktudvalgsmødet den 31. august 2018.

12 Bilag til referat af møde i KD-Net den 24. august 2018 Bilagsliste Dagsordenspunkt Bilag 5 og 6 Regionsdirektørens oplæg for KD-Net

13 KD-net 24. august 2018 Regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen Region Midtjylland

14 Fremtidig organisering 2

15 Principper Regional Udvikling skal med FN s verdensmål som den naturlige ramme arbejde for at skabe en attraktiv og bæredygtig region for alle ved at: tage komplekse samfundsproblemer op, som ingen andre sektorer tager op have rollen som bindeled mellem offentlige og private aktører i stærke partnerskaber og resultatskabende projekter på tværs af sektorer, uddannelsesinstitutioner og organisationer løse både drifts- og myndighedsopgaver på et højt fagligt niveau samt realisere politisk fastsatte mål 3

16 Regional Udviklingsstrategi - vision Region Midtjylland en attraktiv og bæredygtig region for alle 4

17 Strategisk ramme og strategispor FN s 17 Verdensmål som strategisk ramme Strategispor: Spor 1 At give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen. Spor 2 At skabe fremtidssikrede uddannelser og kompetenceløft for alle. Spor 3 At tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling. Spor 4 At bane vej for et mere bæredygtigt og effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet for borgeren og tæt på borgeren. 5

18 Videre proces Politisk behandling i september Offentlig høring oktober-november Endelig godkendelse primo

19 Overblik over økonomisk udfordring i budget 2019 Mio. kr. Budget 2019 Økonomiaftalen for ,7 Budgettilpasninger 246,2 Politiske prioriteringer 127,5 I alt 195,0 I budget 2020 er der en yderligere udfordring på 100 mio. kr., hvorved den samlede udfordring i budget 2020 er på 295 mio. kr. 7

20 Forslag til politiske prioriteringer i budget 2019 jf. 1. behandlingen af budget 2019 Mio. kr. Budget 2019 Indkøbsbesparelser -5,4 Nye behandlinger 30,0 Spydspidsområder 5,0 Psykiatri -løft fra ØA19 42,9 IT-sikkerhed 10,0 Pulje til yderligere politisk prioritering 20,0 Øget bloktilskud i 2019 til kræftplan IV -20,0 Midler til kræftplan IV 20,0 Midler til ubalance/konsolidering 25,0 I alt 127,5 8

21 Regionsrådsformandens forslag til besparelser Samlet besparelse for alle grupper Mio. kr. Nr. Overskrift Strukturændringer -58,8-82,0 2 Medicin -35,0-40,0 3 Digitalisering -28,3-57,1 4 Hospitalsaktivitet - Reduktion af ambulante besøg 0,0-60,0 5 Hospitalsaktivitet - Reduktion af akut aktivitet 0,0 0,0 6 Administration -12,5-25,0 7 Puljer -37,2-27,4 Leasing -23,2-3,5 I alt -195,0-295,0

22 Strukturændringer

23 Trafikstyregruppen Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 28. november Ole Sørensen Tillæg til kommissorium for udarbejdelse af Midttrafiks trafikplan Analyser Kontaktudvalget har den 25. august 2017 besluttet, at arbejdet med Midttrafiks trafikplan udvides til, i samspil med trafikstyregruppen, at skabe grundlag for politiske beslutninger i Region Midtjylland og kommunerne i regionen fra og med budget 2019, som inden for de fremtidige økonomiske rammer sikrer den bedst mulige kollektive trafik i Region Midtjylland. Kommunekontaktrådet, KKR Midtjylland har den 1. september 2017 behandlet sagen med "Besparelser på rutenettet og arbejdet med Midttrafiks trafikplan ". KKR Midtjylland pegede blandt andet på følgende emner til analysen: - Transparens i letbanens økonomi - Betjening i øst og vest/land og by, herunder særligt uddannelsesinstitutioner (demografi og sikring af uddannelsesinstitutioner). Efterfølgende har KD net den 6. oktober drøftet analysen og samtidig haft en runde blandt kommunerne, samt orienteret om opgaven på KKR mødet den 10. oktober. Herefter har KKR, den 12. oktober fremsendt nedenstående analyseforslag til kommissoriet: Overordnet belysning af kommunal og regional finansiering af den kollektive trafik og rammerne herfor Sammenligning med andre regioner, ift. hvor meget regionerne bruger på kollektiv trafik Baggrunden for ønsket om besparelser på den kollektive trafik en tilbundsgående beskrivelse af, hvad der er årsagen til besparelserne Beskrivelse af gældende aftaler for finansiering af for rutenettet (eks. finansiering af uddannelsesruter) Belysning af regionale udgifter/rejsetimer til kollektiv trafik pr. borger i de forskellige kommuner Sammenhæng med andre mobilitetsløsninger, f.eks. flexbusser, flextaxa m.v. Redegørelse for letbanens økonomi og betydning for den samlede økonomi til den kollektive trafik

24 Trafikstyregruppen besluttede den 25. oktober 2017, at belyse de ovennævnte spørgsmål. I første række udarbejdes alene notat om fakta som et grundlag for den videre proces. I det følgende redegøres der samlet for følgende spørgsmål: Overordnet belysning af kommunal og regional finansiering af den kollektive trafik og rammerne herfor Baggrunden for ønsket om besparelser på den kollektive trafik en tilbundsgående beskrivelse af, hvad der er årsagen til besparelserne Redegørelse for letbanens økonomi og betydning for den samlede økonomi til den kollektive trafik I det følgende redegøres der først overordnet for Region Midtjyllands finansieringskilder til køb af kollektiv trafik og udviklingen i regionens udgifter fra regnskab 2012 til 2019 under forudsætning af, at der ikke gennemføres besparelser i 2019 på det nu planlagte aktivitetsniveau. Det fremgår, at der vil være en betydelig stigning i Regionens udgiftsniveau, hvis der ikke gennemføres besparelser. Efterfølgende redegøres der for udviklingen regionens og kommunernes udgifter til kollektiv trafik og årsagerne til udgiftsstigningerne i perioden Hermed redegøres der samtidig for letbanes betydning for udviklingen i regionens udgifter. Udviklingen i Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik Region Midtjylland finansierer regionens kollektive trafik dels gennem den samlede budgetramme for Regional Udvikling, og dels ved to særlige tilskud til tog- og letbanedrift. Tilskuddet til togdrift er et investeringstilskud til Odderbanen og Lemvigbanen, som stammer tilbage fra amternes overtagelse af privatbanerne. Tilskuddet til letbanedrift er en statslig kompensation for overtagelse af trafikken på Grenaabanen. De statslige tilskud er øremærkede til tog- og letbanedrift. Tilskuddet til trafik på Grenaabanen påbegyndtes overført til Region Midtjylland i 2016 i forbindelse med lukningen af banen og påbegyndelse af erstatningskørslen, og fra 2017 har regionen modtaget det fulde tilskud. - Tabel 1 viser Region Midtjyllands finansiering af kollektiv trafik i henholdsvis 2012 og 2019 under forudsætning af, at det nuværende aktivitetsniveau til kollektiv trafik fastholdes i Når 2019 er valgt, skyldes det, at 2019 er første år, hvor der ikke er større midlertidige udsving i finansieringen af letbanen og erstatningskørsel. Tabel 1. Udvikling i Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik ved videreførelse af nuværende aktivitetsniveau Mio. kr. i løbende priser, 2019 dog i 2018 niveau * Forskel Ordinære midler fra budgetrammen RU 289,4 364,8 75,4 Investeringstilskud til privatbanerne 11,0 12,2 1,2 Driftstilskud til trafik på Grenaabanen 0 47,8 47,8 I alt 300,4 424,8 124,4 2019* Midttrafiks budgetoverslag for 2019 med nuværende planlagte aktivitetsniveau. Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i kollektiv trafiks andel af Regional Udviklings budgetramme dels ved videreførelse af det nuværende aktivitetsniveau fra tabel 1, d.v.s., Midttrafiks budgetoverslag, og dels ved den budgetramme Region Midtjylland har forudsat i regionens budgetoverslag for 2019, som forudsætter en reduktion af regionens omkostninger til kollektiv trafik. 2

25 Regionens budgetramme er i løbende priser vokset med 34,5 mio. kr. fra I Region Midtjyllands budgetoverslag for 2019 anvendes 33,1 mio. kr. af denne stigning på kollektiv trafik. Region Midtjylland har således stort set anvendt hele stigningen i Regional udviklings budgetramme i perioden til køb af kollektiv trafik. Tabel 2. Udvikling i andelen af Regional Udviklings budgetramme til kollektiv trafik Midttrafik budget uændret aktivitetsniveau Mio. kr. i løbende priser, 2019 i 2018 niveau * * Regionens budgetoverslag 2019** ** Forskel. Forskel Fra budgetrammen RU til kollektiv trafik 289,4 364,8 75,4 322,5 33,1 Øvrig regional udvikling 309,8 268,9-40,9 311,2 1,4 I alt Regional Udviklings budgetramme 599,2 633,7 34,5 633,7 34,5 Kollektiv trafiks andel i procent 48,3 57,6 50,9 2019* Midttrafiks budgetoverslag for 2019 med nuværende planlagte aktivitetsniveau. 2019**: Region Midtjyllands budgetoverslag for 2019 for budgetrammen til Regional Udvikling. Et udgiftsniveau på 364,8 mio. kr. til kollektiv trafik fra den ordinære budgetramme til Regional Udvikling svarende til uændret aktivitetsniveau vil betyde, at kollektiv trafik vil udgøre 57,6 % af rammen. Regionen budgetterer i overslagsåret 2019 med en udgift på 322,5, hvorved andelen reduceres til 50,9 %. Differencen mellem regionens budgetoverslag for 2019 til kollektiv trafik og de forventede udgifter ved uændret aktivitetsniveau er 42,3 mio. kr. (364,8 322,5 mio. kr.) Udviklingen regionens og kommunernes udgifter til kollektiv trafik I den følgende analyse foretages en sammenligning af udviklingen i de kommunale og regionale udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik. I sammenligningen er Aarhus Kommune udeladt i den kommunale del, da Aarhus Kommune ikke er særlig sammenlignelig med de øvrige kommuner grundet størrelsen samt påvirkningen fra Aarhus Letbane. Derfor er den følgende sammenligning kun mellem udviklingen i Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland med undtagelse af Aarhus Kommune. Der bliver alene set på bestillernes udgifter i 2012 og i I 2012 budgettet var tilpasningerne af budgetterne efter forrige runde af regionale budgettilpasninger gennemført. I perioden giver finansieringen af rejsekort, letbane og erstatningskørsel forskellige ikke blivende udsving mens 2019 er udtryk for blivende omkostninger til kollektiv trafik for bestillerne, herunder fuld drift på Aarhus Letbane. I analysen foretages en sammenligning af Midttrafiks regnskab 2012 med Midttrafiks budgetoverslag for Med henblik på sammenligneligheden mellem de to år, er der bl.a. foretaget en tilpasning for de kommuner, der i løbet af årene har hjemtaget dele af kørslen, således at hjemtagningen ikke skævvrider analysegrundlaget. Derudover er det statslige tilskud til Grenaabanen fratrukket for Region Midtjylland i B2019, mens lån til sporombygning af Odderbanen er fjernet fra R2012, da Region Midtjylland siden har hjemtaget lånet. Opgørelsen, der fremgår af tabel 3, foretages i løbende priser. Tallene i tabel 3 afviger af de nævnte årsager noget fra tabel 1 og 2, men giver så til gengæld et mere retvisende billede af stigningerne i udgifterne på de forskellige områder. 3

26 Tabel 3. Udvikling i nettoudgifter fordelt på hovedområder for Region Midtjylland og kommunerne ekskl. Aarhus Udvikling i udgifter - Region Midtjylland R2012* B2019* Difference (mio.) Nettobusdrift 191,6 211,4 20 Rejsekort og Bus-IT 1,3 23,9 23 Øvrig administration 45,4 46,9 2 Togdrift/letbane 39,1 68,8 30 Alle udgifter 277,6 351,6 74 Udvikling i udgifter - Kommuner (u/aarhus) R2012* B2019* Difference (mio.) Nettobusdrift 314,2 331,3 17 Rejsekort og Bus-IT 0,6 13,8 13 Øvrig administration 31,8 33,4 2 Flextrafik 9,9 13,0 3 Alle udgifter 356,7 391,7 35 *Af hensyn til sammenligneligheden mellem de to år er der foretaget justeringer af udgiftsniveauet i de to år. Som det fremgår af figur 1 nedenfor er der forskel i udgiftsudviklingen for Region Midtjylland og kommunerne. For Region Midtjylland vokser det samlede beløb til køb af kollektiv trafik hos Midttrafik med 26,6 % fra 2012 til Til sammenligning er udgifterne kun vokset med 9,8 % i kommunerne. Udelades væksten i udgifter til tog- og letbanedrift er de regionale udgifter vokset med 18,6 %. Figur 1: Udvikling i samlede omkostninger til køb af kollektiv trafik gennem Midttrafik fra 2012 til 2019 (løbende priser 2019 dog i 2018 prisniveau) Region Midtjyllands udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik er vokset med ca. 74 mio. kr. Som man kan se i nedenstående figur 2, så kan de væsentligste udgiftsstigninger deles i tre driftsområder: bus, rejsekort/bus- IT og tog/letbane. Øvrig administration er vokset med 3-5 % i perioden Trafikselskabet er i perioden fremskrevet efter KL s pris- og lønudvikling, hvilket svarer til en fremskrivning på 11,8 %. Realvæksten i den øvrige administration har derfor været negativ i perioden. 4

27 Figur 2: Udvikling i regionale udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik fra 2012 til 2019 Til sammenligning fremgår det af figur 3 at de kommunale (ekskl. Aarhus) udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik kun er vokset med ca. 35 mio. kr., hvilket primært skyldes udgiftsstigninger på busdrift og rejsekort/bus-it. Figur 3: Udvikling i kommunale udgifter til kollektiv trafik i Midttrafik fra 2012 til 2019 (Aarhus Kommune undtaget) Nettobusdrift Merudgiften til nettobusdrift skyldes i høj grad stigende køreplantimepriser, hvilket kan ses af nedenstående oversigt: 5

28 Figur 4: Udvikling i udgifter til buskørsel i Midttrafik fra 2012 til 2019 Region Midtjyllands udgifter til busdrift udfordres af, at køreplantimeprisen er steget betydeligt mere end omkostningsindekset i samme periode. Det samme gør sig i mindre omfang gældende for kommunerne Samtidig har Region Midtjylland reduceret kørsel for 1,7 %, mens kommunerne har reduceret med 5 %, men til gengæld har kommunerne øget udgifterne til flextur. Årsagen til, at køreplantimeprisen stiger mere end omkostningsindekset, kan i høj grad findes ved stigende priser efter udbud af buskørsel. Samme udvikling i køreplantimepriser observeres også i de fleste af landets øvrige regionale trafikselskaber. 1 Stigningen i køreplantimepriser vurderes at ske som følge af, at kontraktpriserne historisk har været meget lave i de tidligere amter, mens genudbud af disse kontrakter viser, at entreprenørerne har erfaret, at prisniveauet i disse kontrakter har været urentabelt, hvorfor prisniveauet i dag er hævet mod hvad Midttrafik anser som et mere langsigtet niveau. Region Midtjylland har i forhold til kommunerne ikke foretaget samme mængde kørselsreduktioner i perioden, og regionen har en mindre gunstig udvikling i køreplantimepriserne. Udfordringen på udgiftssiden reduceres delvist af en gunstig udvikling på indtægtssiden, hvor de regionale indtægter er steget, hvilket i høj grad kan tilskrives en mere positiv forventning til indtægten fra bus-tog samarbejdet. Rejsekort og Bus-IT Rejsekortet blev fuldt udrullet i Region Midtjylland i løbet af 2015, og det har medvirket til en betydelig merudgift på Midttrafik billetteringsudstyr. Således er Midttrafiks udgifter til rejsekort næsten 60 mio. kr. årligt, mens den samlede besparelse på administration i forbindelse med rejsekortets introduktion var på 12 mio. kr. Region Midtjylland betaler årligt ca. 23 mio. kr. til rejsekortet vedr. busdriften, mens tilknyttede besparelser på administrationen udgør ca. 5 mio. kr. Udgifter til rejsekort på letbanen finansieres over budgettet til letbanen. Derudover er udgifterne til Bus-IT også stigende. Midttrafik har i forhold til 2012 fået faste driftsudgifter til eksempelvis realtidssystem og mobil app, hvilket øger serviceniveauet for kunden, men også hæver bestil- 1 Se mere i punkt 9 fra Midttrafiks bestyrelsesmøde 16. december

29 lernes betaling til driften heraf. Siden 2012 er udgifterne til Bus-IT vokset med ca. 5 mio. kr. for Region Midtjylland. For kommunerne ekskl. Aarhus er nettoudgiften til rejsekort efter tilknyttede besparelser på administrationen på ca. 10 mio. kr. Udgifterne til Bus-IT er forøget med knap 4 mio. kr. Tog- og letbanedrift Region Midtjyllands udgift til tog- og letbanedrift i Midttrafiks budget er hævet med ca. 30 mio. kr. fra regnskab 2012 til den nuværende forventede fulddriftsudgift. 2 En merudgift på ca. 10 mio. kr. var forventet, eftersom der i 2011 blev afsat 10 mio. kr. til togdrift (og senere letbane). Imidlertid blev der vederlagsfrit af staten stillet tog til rådighed på Odderbanen, og de 10 mio. kr. blev anvendt til at opretholde et midlertidigt højt aktivitetsniveau på busdriften. Med overgangen til Aarhus Letbane bortfalder de vederlagsfri tog, og de 10 mio. kr. fra den midlertidige benyttelse på busdriften tilbageføres til Aarhus Letbane. Den væsentligste del af den resterende forøgelse af budgettet kan forklares med Aarhus Letbane A/S opskrevne forventninger til driftsbudgettet, og at den forventede indtægtsforøgelse ved overgang til letbanen indfases over en længere årrække. I Midttrafiks budgetoverslag for 2019 udgør det en samlet merudgift på 16 mio. kr. i 2019 i forhold til det oprindelige budget faldende til 12 mio. i 2021 som følge af indfasning af merindtægterne. Region Midtjylland har tilkendegivet, at en betydelig del af merudgiften skal finansieres ved yderligere tilpasning af busdriften til letbanen, hvilket var en af årsagerne til arbejdet med ny trafikplan for Djursland. Samlet set Region Midtjyllands ramme er udfordret af, en betydelig merudgift til tog- og letbanedrift, rejsekort og Bus IT samt en opdrift i køreplantimepriserne betydeligt over omkostningsindekset. Endvidere har man ikke i samme omfang som kommunerne tilpasset sit aktivitetsniveau gennem de senere år. At udfordringen først kommer fra 2018/19 har flere årsager. Region Midtjylland har de seneste år dækket de stigende udgifter med de føromtalte 10 mio. afsat til togdrift samt en opsparet reservepulje til styrkelse af budgetsikkerheden. Midlerne afsat til togdrift overgår til letbane ved dennes opstart, mens reservepuljen blev opbrugt i forbindelse med regnskab Endelig har det i løbet af 2017 vist sig nødvendigt at opjustere omkostningerne til drift af letbanen fra 2018 og frem. For 2017 ventes Region Midtjylland at overholde budgetrammen, da den midlertidige buserstatningskørsel på letbanestrækningen er billigere end drift af letbanen, og i 2018 har Region Midtjylland prioriteret et engangsløft der dækker merudgifterne. I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: Sammenligning med andre regioner, ift. hvor meget regionerne bruger på kollektiv trafik Nedenstående tabel 4 og figur 5 viser forbruget til kollektiv trafik i regionerne i 2017, som de er opgjort af Danske Regioner. Der foreligger endnu ikke tal for Dette tal er ekskl. statstilskud på 47,8 mio. kr. 7

30 Tabel 4. Regionernes budgetter til kollektiv trafik i 2017 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Kollektiv trafik I mio. kr Regional udvikling i alt* Andel af regional udvikling 50,3% 52,5% 39,7% 61,8% 49,4% Indbyggertal i Areal i km Befolkningstæthed Tilskud kollektiv trafik i kr. pr. indbygger Kilde: Danske Regioner og Danmarks Statistik * inkl. fælles administration Figur 5. Regionernes tilskud til kollektiv trafik per indbygger Tilskud kollektiv trafik i kr. pr. indbygger Tilskud kollektiv trafik i kr. pr. indbygger Som det fremgår af ovenstående figur er forbruget per indbygger lavest i Region Syddanmark efterfulgt af Region Midtjylland. Såvel Hovedstaden som Region Sjælland ligger relativt højt i forbrug per indbygger uanset, at S-tog løfter en betydelig opgave i den regionale trafik. Den kollektive trafiks andel af budgettet til Regional Udvikling i Region Midtjylland og Region Nordjylland i 2017 er nogenlunde på samme niveau, ca. 50 %, men Region Nordjylland udgifter per indbygger er større end Region Midtjyllands. I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: Belysning af regionale udgifter/rejsetimer til kollektiv trafik pr. borger i de forskellige kommuner Bruttoudgifterne ved regional kørsel kan i princippet opgøres ved at fordele køreplantimerne på de enkelte ruter på kørsel i de gennemkørte kommuner og gange dem med de gennemsnitlige køreplantimepriser i de enkelte kontrakter. Det er derimod ikke umiddelbart muligt at fordele indtægter på regionale ruter på kommuner og herved beregne nettoudgifter ved kørslen fordelt på kommunerne. Spørgsmålet er også, hvordan man i givet fald skulle fordele indtægterne meningsfuldt. Indtægterne kunne fordeles efter antal- 8

31 let af gennemrejste zoner i de enkelte kommuner, men indtægterne på en rute som eksempelvis 217 Hadsten Aarhus stammer jo fortrinsvis fra rejser til og fra Hadsten, der gennemrejser zoner i Aarhus Kommune. Bruttoudgifterne er i princippet proportional med antallet af køreplantimer, og antallet af køreplantimer per indbygger. Der er derfor alene regnet på fordelingen af køreplantimer. Det skal understreges at serviceniveauet i den kollektive trafik i de enkelte kommuner også afhænger af den udbudte togtrafik og lokaltrafikken i form af lokalruter og bybusser. Det skal også understreges, at forskellene i antallet af regionale køreplantimer per indbygger mellem kommunerne ikke nødvendigvis er et udtryk for forskel i det serviceniveau regionen leverer. Geografiske og befolkningsmæssige forhold, togtrafikkens dækning af mellemkommunale rejsestrømme samt brugen af kollektiv trafik kan betyde væsentlige forskelle i antallet af køreplantimer per indbygger, selvom der var anvendt samme principper for regionens dækning af rejsestrømme i alle kommuner. Fordeles de ca køreplantimer, der køres på regionale ruter i kommunerne i regionen på kommunerne og sammenholdes med befolkningstallet i kommunerne fås følgende fordeling i figur 6. Regionens tog- og letbanetrafik trafik indgår i lighed med den statens togtrafik ikke i opgørelsen. Figur 6. Regionale køreplantimer per indbygger 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Regionale køreplantimer pr. indbygger* Timer pr. indbygger * Lufthavnsrute til Aarhus Lufthavn er ikke indregnet, og Favrskov er ikke tilskrevet køreplantimer på rute 918X, som ikke har stop i Favrskov. Som det fremgår af det efterfølgende afsnit blev der i forbindelse med aftaler i tilknytning til effektivisering af det regionale rutenet i 2011 indgået en række konkrete aftaler om en anden fordeling mellem nogle kommuner og Region Midtjylland. Aftalerne betød at nogle kommuner blev kompenseret for overtagelse af hidtidig regional kørsel. Regionens samlede tilskud til kommunerne er i 2018 på 8,1 mio. kr. Fordelingen af tilskuddene på kommunerne fremgår af figur 7. 9

32 Figur 7 Regionalt tilskud til kommunerne i Region Midtjylland Regionalt tilskud til kommunerne I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: Beskrivelse af gældende aftaler for finansiering af rutenettet (eks. finansiering af uddannelsesruter) Det fremgår af bemærkninger til Lov om Trafikselskaber, 3, stk.2, at en Region ikke kan forpligtes til at bidrage med mere end udgiften til lokalbaner og busbetjening af regional betydning. I bemærkningerne til det oprindelige lovforslag hedder det endvidere: Det foreslås, at trafikselskaberne i de jysk-fynske regioner selv aftaler fordelingen af opgaverne mellem regionen og kommunerne. Det forventes, at trafikselskaberne vil vælge en model, hvor regionen bliver økonomisk ansvarlig for privatbanerne samt et overordnet regionalt busnet, der forbinder bycentre uden banebetjening i hver sin kommune, mens kommunerne finansierer alle lokale ruter og den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Begreberne regional betydning, overordnet regionalt rutenet og bycentre er i den sammenhæng ikke nærmere defineret, men generelt har det været opfattelsen og baggrunden for den fordeling af udgifter til kollektiv trafik der blev aftalt med Midttrafiks dannelse - at Regionens ansvar vedrører ruter der kørte på tværs af en eller flere af de nye kommunegrænser ved Midttrafiks dannelse. Et egentlig lovmæssigt krav til det regionale serviceniveau findes ikke. Det var således som udgangspunkt ikke rejsemønstrene på ruterne, der afgjorde, hvilke ruter og strækninger, der overgik til regional finansiering ved Midttrafiks dannelse. Ruter kunne eksempelvis være tilrettelagt så de krydsede kommunegrænser, mere af hensyn til effektive omløbsplaner end konkrete rejsemønstre. Der blev dog dels ved Trafikselskabets dannelse og dels i forbindelse med aftaler i tilknytning til effektivisering af det regionale rutenet i 2011, hvor der i også var nedsat en trafikstyregruppe, indgået en række konkrete aftaler om en anden fordeling mellem nogle kommuner og Region Midtjylland. Der er ikke tale om generelle aftaler, men helt konkrete aftaler indgået mellem den enkelte kommune og Regionen. 10

33 Der er grundlæggende 2 typer af aftaler. Dels er der aftaler hvor finansiering af en given rute deles mellem Kommune og Region. Dette sker efter en af parterne aftalt fordelingsnøgle, hvor Kommune og Region hæfter for en andel af rutens udgifter og modtager en tilsvarende andel af indtægterne. Denne fordeling vil typisk være udarbejdet på baggrund af en regional tilkendegivelse af, at man udelukkede ønsker at finansiere kørsel til Ungdomsuddannelser, som udgangspunkt på et minimumsniveau svarende til 1 tur om morgenen og 2 hjemture om eftermiddagen, mens øvrig kørsel finansieres af kommunen. En anden type aftale indebærer at kørslen finansieres 100 % af kommunerne, men at der imellem den enkelte kommune og Regionen er aftalt et konkret kompensationsbeløb, der årligt betales til kommunen. Som sagt er aftalerne indgået bilateralt mellem den enkelte kommune og Regionen, og aftalerne er således ikke udtryk for et samlet overordnet princip for det regionale rutenet, men derimod en konkret forhandlet løsning i hvert enkelt tilfælde. Der vedlægges en oversigt over aftalerne. Regionen har i forbindelse med indgåelse af de ovennævnte aftaler og ved andre lejligheder tilkendegivet, at regionen påtager sig en særlig ansvar i forhold til unge i ungdomsuddannelserne. Udgangspunktet var i 2010, at en elev, der var påbegyndt en ungdomsuddannelse, ikke skulle miste sin transportmulighed, hvis ruten blev nedlagt. Efter ønske fra kommunerne blev tilskuddene gjort permanente og regionen videreførte enkelte ruter på minimumsniveau. Regionen har imidlertid aldrig fastsat egentlige servicemål herfor eksempelvis: Om forpligtigelsen alene gælder mellemkommunalt rejsende unge i ungdomsuddannelserne eller alle uddannelsessøgende Antallet af uddannelsessøgende, der berettiger en transportmulighed Hvilken afstand til en anden rejsemulighed, der er acceptabel I det følgende redegøres der for følgende spørgsmål: Sammenhæng med andre mobilitetsløsninger, f.eks. flexbusser, flextaxa m.v. Som det fremgår af udviklingen i kommunernes udgifter i perioden er der en stigning i udgifterne til flextrafik. Dette dækker bl.a. over at kommunerne i forskelligt omfang anvender flextur som et alternativ til lokal bustrafik. Region Midtjylland har kun i begrænset omfang benyttet sig af fleksible løsninger. Mange mindre byer og landdistrikter oplever en fraflytning særligt blandt de unge den kollektive trafiks kernebrugere. Samtidig er bilrådigheden på tværs af regionen stigende, hvilket er medvirkende til at udhule den kollektive trafiks kundeunderlag. Dette vil også fremover være en udfordring, hvordan tilbuddet i de mindre byer og landdistrikterne tilpasses lavere behov for kollektiv trafik samtidig med, at der opretholdes en tilfredsstillende mobilitet. Behovstyret trafik Flextrafik har via digitale platforme givet mulighed for en stærk koordinering af enkeltture gennem Flex-produkterne, hvor offentlige transportopgaver kan kombineres med åbent tilbud (Flextur) til alle borgere. Flextrafik er i dag en velintegreret del af Midttrafik, men der åbner sig fortsat nye muligheder for at integrere og kombinere servicen med den øvrige kollektive trafik. Midttrafik har senest lanceret en flexbus, som er en fleksibel løsning, der minder om "en bustur", bortset 11

34 fra at den skal bestilles på forhånd. Der kan benyttes periodekort og mobilapp-billetter på Flexbusture, men ikke rejsekort. Turene vil fremgå af køreplanen og rejseplanen og som almindelige busture med faste afgangs- og ankomsttider og stoppesteder. Flexbus vil i mange områder og på tidpunkter med få passagerer være velegnet som tilbringertrafik til knudepunkter med mulighed for at skifte til andre busruter, letbane eller tog. Det særlige er, at Flexbusturene kun udføres, hvis de er bestilt på forhånd. Midttrafik har i arbejdet med ny trafikplan for Djursland og Midttrafiks samlede trafikplan ønsket at adressere hele denne problemstilling. Principperne for planerne er: Udpegning af et hovedtrafiknet med gode knudepunkter for kombinationsrejser, som betjener de større rejsestrømme i fast genkendeligt mønster. Der suppleres, uddannelsesruter med direkte betjening af ungdomsuddannelser De øvrige ruter tænkes i højere grad, som tilbringerruter til hovednettet og kan ved svag benyttelse erstattes af flexbusture. I det foreløbige forslag til trafikplan på Djursland er der således lagt op til at et antal ruter bliver tilbringerruter til knudepunkter i hovednettet og et antal ture på flere nuværende regionale ruter eller strækninger erstattes af Flexbus-ture. Målet med omlægningerne er at få en mere fremtidssikret fleksibel struktur på det kollektive trafiknet, hvor der sikres et godt serviceniveau for de større rejsestrømme, og at der omkostningseffektivt kan opretholdes et acceptabelt serviceniveau i mindre byer og landdistrikter med brug af fleksible løsninger. 12

35 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 24. oktober Thomas D. Mikkelsen Notat om omfordeling af ruter Region Midtjylland reducerer i løbet af 2019 sine udgifter til busdrift med ca. 60 mio.kr. I den forbindelse ønsker en række kommuner at overtage dele af buskørslen. Indeværende faktaark har til hensigt at besvare nogle af de spørgsmål, bestillerne har i forbindelse med denne omfordeling af ruter. Sagsfremstilling Region Midtjylland (RM) reducerer sine udgifter til busdrift, administreret via Midttrafik, med cirka 60 mio.kr. RM har udmeldt, at reduktionen finder sted fra 1. april I den forbindelse har Midttrafik udarbejdet et bruttokatalog over mulige reduktioner, indenfor de rammer, RM har udstukket. Omfordeling af ruter og delt finansiering En række kommuner undersøger aktuelt mulighederne for at overtage dele af den kørsel, som fremgår af bruttokataloget. Midttrafik har modtaget positive tilkendegivelser fra en række bestillerkommuner. Der er i den forbindelse blevet spurgt til, hvilke dele af kørslen en kommune kan overtage fra RM, og om der er juridiske udfordringer forbundet herved. Da Midttrafiks rolle som trafikselskab er at koordinere den kollektive bustrafik ud fra, hvad der er mest optimalt, både ud fra et kundehensyn og et økonomisk perspektiv, arbejder Midttrafik allerede i dag med delt finansiering på nogle kontrakter. Disse kontrakter indeholder både kommunale og regionale ruter men administreres under ét i forhold til busselskabet. En enkelt rute kan også have delt bestillerfinansiering, hvor hver bestiller betaler ud fra sin andel af kørslen på ruten. Da kontrakterne er indgået mellem busselskabet og Midttrafik, har det dermed ingen betydning, om det er kommunen eller RM, der er den bagvedliggende bestiller, og dermed finansierer kontrakten. Altså kan der godt foretages en omfordeling af bestilleransvaret, hvor en kommune overtager dele af den kørsel, som hidtil har været finansieret af RM. Kommunen kan både overtage hele kontrakter, en eller flere ruter i kontrakten eller enkelte ture. Regler for reduktion i kontrakter Der er fra nogle bestillere spurgt til rammerne for kompensationen til busselskaberne, såfremt RM reducerer i kørslen og en kommune ønsker at overtage dele heraf. Midttrafiks kontrakter indeholder to regler for reduktion i kørselsomfanget (køreplantimer). En 7½ %-regel og en 20 %-regel. 7½ %-reglen fastslår, at et busselskab skal kompenseres økonomisk, såfremt kørselsomfanget reduceres med mere end 7½ % mellem to køreplanår.

36 20 %-reglen fastslår, at et busselskab skal kompenseres økonomisk, såfremt kørselsomfanget reduceres med mere end 20 % i forhold til det antal køreplantimer, som kontrakten er udbudt efter (udgangspunktet). Der ydes alene kompensation for det største af de to tal efter 20 %-reglen eller 7½ %-reglen. Kontrakterne indeholder desuden en regel om, at busselskaberne skal kompenseres, såfremt Midttrafik reducerer i antallet af busser i forhold til det antal, som kontrakten er udbudt efter. Der betales kompensation ud fra følgende regel: 1-4 busser ved kontraktstart: kompensation for hver bus. 5-9 busser ved kontraktstart: gratis reduktion af 1 bus, herefter kompensation busser ved kontraktstart: gratis reduktion af 2 busser, herefter kompensation. I alle tilfælde skal busselskabet kompenseres for en periode på 52 uger kørselsomfang, svarende til 12 måneder. I forbindelse med de forestående regionale reduktioner per 1. april 2019, afholder RM alle udgifter til kompensation af busselskaberne. Det er estimeret, at de samlede udgifter vil beløbe sig til cirka 6 mio.kr. Beløbet afhænger i høj grad af, hvor stor en del af kørslen, kommunerne ønsker at overtage. Samtidig har RM garanteret, at kommunerne vil blive kompenseret 1:1 for det tilfælde, at en kommune senere i en kontraktperiode ønsker at reducere i den kørsel, kommunen har overtaget fra RM. Altså vil kommunen ikke skulle kompensere busselskabet økonomisk i tilfælde af senere reduktioner i kørselsomfang eller busser. Denne udgift påtages af RM. Problematikker ved større reduktioner Der kan være juridiske problemer forbundet med at reducere kørselsomfanget i en kontrakt betydeligt over de 20 %. Dette skyldes, at busselskaberne ikke har kunnet tage højde for en betydelig reduktion ved tilbudsafgivelsen, hvormed kontrakten er ændret grundlæggende fra sit udgangspunkt. Hvornår denne problematiske grænse for reduktion opstår, skal fastlægges ved en konkret vurdering for den enkelte kontrakt, da grænsen i høj grad er afhængig af, hvordan reduktionen er gennemført i praksis. Fx kan det være et stort problem for busselskabet at opretholde et større antal busser, spredt over et større geografisk område, fordelt på et begrænset antal køreplantimer. Omfordeling Nogle kommuner har spurgt til muligheden for at opretholde ruter eller ture ved at flytte kørslen til en kontrakt, som kommunen i forvejen er enebestiller på. Dermed flyttes kørslen fra kontrakt A, som RM helt eller delvist finansierer, til kontrakt B, som kommunen alene finansierer. Kommunen kan således undgå delt finansiering med andre bestillere. Det er Midttrafiks holdning, at kommunen som udgangspunkt ikke kan flytte en tur eller rute fra den regionale kontrakt, hvorfra kørslen reduceres, til en anden kontrakt, som kommunen finansierer. Udgangspunktet er, at en rute forbliver i den kontrakt, som den er udbudt i, og derved forbliver ved det busselskab, som rettelig har vundet kørslen. Der kan dog forekomme undtagelser til ovenstående. For eksempel i det tilfælde hvor kommunen ønsker oprettelse af et nyt ruteforløb, som ikke er identisk med den regionale rute, der 2

37 nedlægges. Eller såfremt kørslen flyttes til en kontrakt, der i forvejen har et identisk ruteforløb med den kørsel, der nedlægges. I alle tilfælde vil dette bero på en konkret vurdering. Når en kommune overtager kørsel fra RM, fortsætter afregningen til de betalingssatser, busselskabet har vundet kontrakten på baggrund af. Samtidig vil kontraktperioden forblive uændret, hvormed kommunen er bundet af kontrakten, indtil dens udløb. Kommunen vil dog få mulighed for at påvirke, om en kontrakt skal forlænges eller genudbydes, samt under hvilke vilkår. Midttrafiks arbejde Når Midttrafik opnår et større overblik over, hvilke dele af RMs kørsel, kommunerne ønsker at overtage, kan administrationen arbejde på at afbøde nuværende og kommende effekter af eventuelle reduktioner i kørselsomfanget, hvor muligt. Dette kan for eksempel ske ved at Nedlægge kontrakter ved kontraktudløb og overføre resterende kørsel til andre kontrakter i stedet for at genudbyde Forhandle lempeligere reduktionsbestemmelser med busselskaber Indgå førtidige aftaler med busselskaber om kontraktudløb mod ændrede vilkår Indgå førtidige aftaler med busselskaber om kontraktforlængelser mod ændrede vilkår Fra Midttrafik bliver den overordnede koordinering omkring omfordelingen af ruter varetaget af følgende medarbejdere: Køreplan: Ole Sørensen (os@midttrafik.dk) og Frits Hedegaard (fnh@midttrafik.dk) Økonomi: Lone Litvak (lli@midttrafik.dk) Kontrakter: Thomas Dalgaard Mikkelsen (tdm@midttrafik.dk) 3

38 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg Viborg Tlf Notat om behovet for besparelser indenfor kollektiv trafik 1. Udviklingen i behovet for besparelser De politiske møder mellem kommunerne og regionen er nu afsluttet. Udvalget for Regional Udvikling blev den 12. september 2018 mundtligt orienteret om, at udfordringerne i den kollektive trafik er stigende som følge af investeringsplanen til nye tog til Lemvigbanen og nu udgør ca. 60 mio. kr. fra Dato Henning Salling Side 1 Budget 2019 Udvalget for Regional Udvikling blev på mødet den 7. marts 2018 orienteret om, at behovet for besparelser i 2019, som i 2018 var opgjort til 35,4 mio.kr., forventedes at stige til ca. 40 mio. kr. i Midttrafik sendte den 10. august 2018 et revideret budget for 2019 i administrativ høring. Det reviderede budget indebærer et behov for besparelser på 55,8 mio. kr. Årsagen til stigningen skyldes følgende forhold: Forskellig pris- og lønfremskrivning Region Midtjyllands budget fremskrives med 2,6 % fra 2018 til 2019, men herfra skal fratrækkes omprioriteringsbidraget fra økonomiaftalen på 1 %, og dermed ender fremskrivningen på 1,6 %. Denne fremskrivning er lavere end de satser, som Midttrafik og de øvrige trafikselskaber i henhold til reglerne anvender. I disse fremskrivninger ligger blandt andet de månedlige reguleringer til vognmændene, som pt. oplever stigende dieselpriser. Det giver i 2019 en samlet budgetudfordring på ca. 4,9 mio. kr. Færre indtægter fra Letbanen Midttrafik har nedskrevet forventningerne til passagerindtægterne fra Letbanen som følge af den udskudte ibrugtagning. Nedskrivningen er forudsat til at udgøre 8,9 mio. kr. (skønnet før den seneste udskydelse af ibrugtagning af banen til Grenaa). Nedskrivningen er beregnet af Midttrafik Regionens direkte udgifter til ydelser til tjenestemandspensioner Tjenestemandslignende tidligere ansatte ved privatbanerne får deres pensioner dækket af regionerne. Dette er en arv fra

39 overdragelsesaftalerne om privatbanerne. Som konsekvens har regionen i 2019 afsat 8,1 mio. kr. til pensioner, eller 0,7 mio. kr. mindre end i Til gengæld tilføres Region Midtjylland i ,9 mio. kr. som følge af økonomiaftalen mellem Staten og Danske Regioner. Dermed er sparebehovet i 2019 på 45,9 mio. kr., således som det også fremgår af budgetforliget for Der vil i 2019 endvidere være en engangsudgift til kompensation som følge af opsigelse af buskontrakter før udløb. I værste fald kan erstatningerne ifølge Midttrafik udgøre fra 2-10 mio. kr. i 2019 afhængig af, hvilke ruter kommunerne vælger ikke at videreføre. Beløbet vil givet være mindre end 10 mio. kr. til erstatninger, idet der allerede er kommuner, som har tilkendegivet, at de overtager ruter. Ændringerne kan opstilles således: Budget 2019 Mio kr. Underskud i budget ,4 Pris- og lønudvikling 4,9 Færre indtægter fra Letbanen 8,9 Øgede driftsudgifter til Letbanen 7,4 Tjenestemandspensioner -0,7 Samlet sparebehov 55,9 Økonomiaftalen -9,9 Merudgifter til Grenaabanen dækkes af hensatte statslige midler jf. afsnit 2-10,0 Engangsudgift: Opsigelse af kontrakter 2-10 Budgetmanko ,0-46,0 Budget 2020 Såfremt Regionsrådet på mødet den 26. september 2018 godkender investeringsplanen for Lemvigbanen, vil der skulle finansieres en årlig merudgift fra 2020 på 8,2 mio. kr. årligt (fra vil beløbet være på 10,6 mio. kr. årligt). Dette skyldes køb af nye tog mv. Nye tog til Lemvigbanen vil betyde øgede årlige driftsudgifter, da nye tog både er dyrere i vedligeholdelse, forsikringer m.m., og da deres betydelig større vægt gør dem mindre brændstoføkonomiske end Y-tog. På baggrund af erfaringer fra andre privatbaner vurderer Midttrafik og Midtjyske Jernbaner, at nye tog til Lemvigbanen vil betyde årlige merudgifter på mellem 3-5 mio. kr. i driftstilskud til banen. Regionen vil endvidere fra 2020 få en udgift til tjenestemænd, der tidligere har haft deres ansættelse i Midttrafik. Midttrafik blev født med en formue, som skulle dække disse udgifter. Midlerne vil dog blive opbrugt medio 2020, hvilket giver en udgift for regionen på 0,4 mio. kr. i 2020 og ca. 0,7 mio. kr. fra Der er en forventning om, at udgifterne til tjenestemandspension over tid vil være mindre, idet der ikke længere ansættes tjenestemænd. Side 2

40 Økonomien i 2020 kan opstilles således: Budget 2020 Mio kr. Udgangspunkt i sparebehov ,0 Investeringsplan Lemvigbanen 8,2 Større driftsudgifter Lemvigbanen 3-5 Tjenestemandspensioner 0,4 Samlet sparebehov 47,6 49,6 Af budgetforliget fremgår det, at Midttrafik, i dialog med Region Midtjylland, tilpasser serviceniveauet, således at Midttrafiks udgifter fremadrettet ikke overskrider Region Midtjyllands budget til den kollektive trafik. Det bør reducere problemstillingen med at undgå budgetoverskridelser på kollektiv trafik fremover. 2. Muligheder for at reducere udgifterne i 2019 Midttrafik har fuldt ud udnyttet det loft for taksstigninger, der er fastsat af staten, og taksterne kan således ikke hæves yderligere. Anvendelse af opsparet statsligt driftstilskud til Grenaabanen Det skønnes, at Region Midtjylland ved udgangen af 2018 har hensat ca. 61,7 mio. kr. Regionen modtager årligt et driftstilskud fra staten på 48,5 mio. kr. for at drive den tidligere statslige jernbane mellem Aarhus og Grenaa. Aftalen mellem regionen og Trafikstyrelsen fastlægger, at midlerne alene må anvendes til at drive letbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa. Der skal aflægges et særligt regnskab, som viser dette. Da der endnu ikke er kørsel på Grenaa strækningen, og Midttrafik i stedet kører erstatningsbudskørsel, som er billigere end letbanekørsel, er der oparbejdet en pulje hos Midttrafik, som i årene fremover kan anvendes til at dække underskud på Grenaa strækningen ikke mindst i opstartsfasen, hvor der erfaringsmæssigt vil være færre passagerindtægter. Selv om der ikke er kørsel på Grenaa strækningen, har regionen fået lov til at dække udgifter i letbanen, som kan henføres til Grenaabanen. Det gælder f.eks. ydelser på lån, administration, billetteringsudstyr m.m. Det er aftalt med Trafikstyrelsen, at der kan anvendes en fordelingsnøgle i forhold til køreplantimer på Grenaabanen. Med dette afsæt er det administrationens vurdering, at der fra 2019 årligt kan anvendes ca. 10 mio. kr. af det opsparede driftstilskud. Dette vil reducere den økonomiske udfordring som oplistet i budgettabellen for Udgangspunktet for dette skøn er timedrift til Grenaa. Hvis der etableres ½ times drift, som planlagt, vil Grenaabanens andel af letbanens budget stige, og dermed vil der blive mulighed for at anvende en lidt større del af de opsparede statslige midler i de enkelte år, indtil puljen er opbrugt. 3. Dialog med kommunerne Som nævnt er dialogen med kommunerne nu afsluttet. Den samlede oversigt over berørte ruter vedlægges som bilag. Et gennemgående træk i dialogen med kommunerne har været, at kommunerne ønsker mere tid til sammen med Midttrafik at udarbejde løsninger for de ruter, som regionen ikke længere kan finansiere. Side 3

41 Frem mod den politiske behandling i oktober måned vil administrationen gennemgå alle ruter i forhold til de bemærkninger, der er fremkommet på møderne med kommunerne. 4. Politisk beslutningsproces Der har nu været gennemført alle de aftalte politiske drøftelser med kommunerne. Det betyder, at der er behov for, at regionsrådet snarest muligt tilkendegiver overfor kommunerne, hvilke besparelser regionsrådet vil gennemføre for at sikre budgetbalance. Tilsvarende skal opsigelser af buskontrakter ske med 3 måneders varsel, hvilket giver behov for at få truffet en endelig afgørelse snarest muligt. Administrationen vil derfor lægge op til, at beslutningerne træffes efter en politisk proces på møderne i oktober måned. Hermed vil buskontrakterne kunne opsiges med virkning fra 1. februar 2019, og således vil der kunne udmøntes 11/12-dele virkning i Vognmændene har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder det er Midttrafik, der er kontraktejer og skal gøre det. Økonomisk vil det mindske besparelsespotentialet med ca. 5 mio. kr. i 2019 i forhold til helårsvirkning. Alternativt kan besparelserne udskydes til 1. april Det vil give Midttrafik og kommunerne mere tid til planlægning af de ruter, kommunerne overtager. Økonomisk vil det mindske besparelsespotentialet med ca. 15 mio. kr. i 2019 i forhold til helårsvirkning. Side 4

42 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Rådet for fremtidens kompetencer Nærværende notat beskriver sammensætningen af rådet for fremtidens kompetencer, der oprettes ved nedlæggelsen af Uddannelsesrådet, Det midtjyske kompetenceråd og MEA's akademiråd. Vækstforum nedlagde kompetencerådet den 19. marts 2018, og MEA's akademiråd blev nedlagt på akademirådsmødet den 14. marts Uddannelsesrådet nedlægges ved regionsrådets tilslutning. Rådet for fremtidens kompetencers opgave bliver at rådgive regionsråd og vækstforum indenfor uddanelses- og kompetenceindsatsen, herunder afrapportere om teknologipagtens fremdrift. Beslutningskompetencerne vil også efter oprettelsen af rådet ligge hos regionsrådet og vækstforum. Dato Per Egedal Iskov Side 1 Indstilling af repræsentanter Følgende organisationer bedes indstille repræsentanter til rådet for fremtidens kompetencer: Tabel 1: Sammensætning af rådet for fremtidens kompetencer Repræsentant Organisation 1 (Formand) Region Midtjylland 3 Arbejdsgiverorganisationerne 3 Arbejdstagerorganisationerne 1 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 6 Kommunerne 1 Væksthus Midtjylland 1 Innovationsnetværk eller Klyngeorganisation 1 Erhvervsskolerne 1 Erhvervsakademierne 1 VIA 1 Aarhus Universitet 1 STX og HF 1 VUC 1 Erhvervsgymnasierne

43 Regionsrådet anmoder de indstillende organisationer om at indstille en kvinde og en mand i ikke-prioriteret rækkefølge. Endvidere bedes de indstillende organisationer vedlægge et kortfattet CV på de indstillede personer i henhold til de arbejdsopgaver der skal varetages i "rådet for fremtidens kompetencer". Da rådet for fremtidens kompetencer er et administrativt råd, der rådgiver og indstiller til regionsråd og vækstforum, anmodes der om indstilling af administrative medarbejdere på ledelsesniveau. Baggrund for oprettelsen af Rådet for fremtidens kompetencer Da Uddannelsesrådet, Det midtjyske kompetenceråd og MEA's akademiråd tilsammen har over 60 rådsmedlemmer og en lang række involverede midtjyske aktører, vurderes risikoen for igangsættelse af overlappende aktiviteter som forholdsvis stor. Alle tre råd har blandt andet haft til formål at understøtte den politiske beslutningsproces i Region Midtjylland. Endvidere tænkes uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmepolitikken i Region Midtjylland i højere grad end tidligere sammen. Dette har naturlige konsekvenser for det administrative setup, der skal understøtte det regionale politiske niveau. Oprettelsen af ét samlet råd er med til at løse denne opgave. Af de udpegede til de tre tidligere råd, har kun én udpeget været politisk (Region Midtjyllands plads i kompetencerådet har været varetaget af et regionsrådmedlem). Da "rådet for fremtidens kompetencer" skal fungere som et rådgivende og indstillende organ til Vækstforum og regionsrådet, anbefaler administrationen, at der ikke udpeges politiske beslutningstagere til rådet. Formål og opgaver i de tre tidligere råd er desuden beskrevet i tabel 2 til slut i dette notat. Arbejdsopgaver "Rådet for fremtidens kompetencer" skal varetage de opgaver de tre råd har haft. Arbejdsopgaverne og kompetencer for "rådet for fremtidens kompetencer" består i at: varetage en rådgivende funktion over for Region Midtjyllands regionsråd og vækstforum for Region Midtjylland og sikre sammenhæng og samspil mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemet. Herunder at understøtte Vækst- og Udviklingsstrategien ved at rådgive vækstforum om udmøntning af initiativer i forhold til kompetenceudviklingen af regionens arbejdsstyrke gennem hele arbejdslivet med start i ungdomsuddannelserne. styrke sammenhængen i den midtjyske ungdomsuddannelsesindsats, og prioritere det analyse- og følgeforskningsarbejde der ofte ligger forud for regionens indsatser på ungdomsuddannelsesområdet. medvirke til igangsættelse af de initiativer, der er nødvendige for at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalifikationer, herunder at rådgive vækstforum om aktiviteter, der skal finansieres af EU s strukturfonde. igangsætte relevante analyser, der kan medvirke til at øge det regionale vidensniveau, særligt ift. behovet for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked inden for regionens styrkepositioner. medvirke til, at den virksomhedsopsøgende indsats på de tre politikområder uddannelse, beskæftigelse og erhverv koordineres og udføres i samarbejde med fo- Side 2

44 kus på virksomhedernes behov. medvirke til at udvikle og kvalificere det samlede regionale konsulentkorps inden for uddannelses-, -erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen til varetagelsen af deres opgaver overfor regionens virksomheder. sikre den fortsatte videreudvikling af det midtjyske erhvervsudviklingsakademi (MEA). sikre fremdriften af den midtjyske teknologipagt med udgangspunkt i den nationale teknologipagt. Side 3

45 Tabel 2: Uddannelsesrådet, Kompetenceråder og MEA Akademiråd Uddannelsesrådet Kompetencerådet MEA akademiråd Oprettelse Formål Deltagere Uddannelsesrådet har til opgave at bidrage til at styrke sammenhængen i den midtjyske ungdomsuddannelsesindsats og herunder, i dialog med det rådgivende udvalg for Regional Udvikling, at foreslå temaer til fælles initiativer, som bl.a. kan udmøntes via den regionale uddannelsespolitik. Derudover kan Rådet bidrage til udviklingen og prioriteringen af det analysearbejde, som ofte ligger forud for den regionale indsats samt følgeforskningen, som i dag er et vigtigt element i den regionale indsats. Endelig kan rådets medlemmer bidrage til at gennemføre indsatser og resultater, som understøtter målsætninger for den midtjyske og nationale uddannelsesindsats. Kommuner folkeskoleområdet og UU-vejledning 2 forvaltningschefer 2 repræsentanter for UU-vejledningen i Region Midtjylland Erhvervsuddannelserne 2 repræsentanter Gymnasieuddannelserne 2 repræsentanter for STX og hf Formålet med at nedsætte Det midtjyske Kompetenceråd er at skabe et forum, hvor aktører fra de tre politikområder kan mødes og via samarbejde og koordinering sikre, at arbejdsstyrken i Region Midtjylland til hver en tid har den størrelse og de kompetencer, der efterspørges på hele arbejdsmarkedet. Kompetencerådet skal dog have særligt fokus på de kortuddannede og faglærte, dvs. der gives særlig prioritet til det dobbelte kompetenceløft. Kompetencerådet er et forum, der understøtter de respektive parters arbejde med den kompetencebaserede vækstpolitik. Rådet består af 21 medlemmer, der udpeges således: 1 formand (Formanden udpeges af Vækstforum) 3 repræsentanter fra arbejdstagerorganisationerne (2 fra LO heraf en repræsenterende det offentlige, 1 fra FTF) 3 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisa- Formålet med MEA Akademiråd er at skabe en fælles kompetenceindsats af de erhvervspolitiske aktører i den midtjyske erhvervsudviklingsindsats. Det betyder at MEA skal: etablere en fælles referenceramme på tværs af aktørerne i det midtjyske erhvervsudviklingssystem. formidle den nyeste viden om forhold, der har betydning for etablering, overlevelse og vækst af nye virksomheder etablere et læringsmiljø blandt aktørerne i erhvervsudviklingssystemet Akademirådet består af i alt 22 medlemmer der arbejder med iværksættere og udvikling af virksomheder. Medlemmerne repræsenterer det brede partnerskab af erhvervspolitiske aktører, som sender medarbejdere på efteruddannelse i regi af MEA. Sammensætningen skal sikre, at Akademirådet er Side 4

46 2 repræsentanter for HTX 2 repræsentanter for HHX VUC 2 repræsentanter Videregående uddannelser 2 repræsentanter for KVU 1 repræsentant for VIA University College 1 repræsentant for Aarhus Universitet Region Midtjylland 2 repræsentanter fra Regional Udvikling - uddannelsesområdet tionerne (heraf 1 repræsenterende det offentlige) 4 repræsentanter fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd (2 fra hver repræsenterende hhv. arbejdsgiver og arbejdstagersiden) 2 repræsentanter fra kommunerne 1 repræsentant fra det kommunale erhvervsservicesystem 1 repræsentant fra Væksthus Midtjylland 1 repræsentant fra Region Midtjylland 1 repræsentant fra VEU-centrene 1 repræsentant fra erhvervsskolerne 1 repræsentant fra erhvervsakademierne 1 repræsentant fra VIA 1 repræsentant fra STAR/ERST/UVM kompetent og bredt dækkende. Der udpeges således repræsentanter fra Erhvervsstyrelsen, Region Midtjylland, Væksthus Midtjylland, kommunerne i Region Midtjylland, den lokale erhvervsservice, brancheorganisationer, innovationsmiljøer, forskerparker, uddannelsesinstitutioner og udviklingsparker. Møder og funktionsperiode Betjening 3 årlige møder. Heraf en gang med det rådgivende udvalg for regional udvikling. Medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen. Uddannelsesrådet sekretariats-betjenes af Regional Udvikling, Region Midtjylland. Medlemmerne er udpeget for en periode svarende til Vækstforum, Region Midtjylland. Vækstforums sekretariat stiller i samarbejde med VEU-centrene og RAR sekretariatet sekretariatsbistand til rådighed for Kompetencerådet. Akademirådet mødes to gange om året. Væksthus Midtjylland i samarbejde med Region Midtjylland. Side 5

47 Administrative udpegelser i KKR Midt Opdateret den 26. oktober 2018 Forum Kort om forum Kommentarer Område/udvalg Erhverv/vækst Politisk udpegede Administrativt udpegede navn kommune navn kommune Vækstforum Forum for erhvervsudvikling med erhvervsliv, viden- Mindst 1 medlem skal Uffe Jensen (formandskab) Odder Henning Haahr (FMD) Odder og uddannel-sesinstitutioner, arbejdsparter og repræsentere H.C. Østerby Holstebro Lars Møller Holstebro offentlige myndigheder mhp. at: a) bidrage den yderområderne. Udpeges LINK regionale vækst- og udviklingsstrategi, b) omsætte formelt af regionsrådet - Bünyamin Simsek Aarhus Niels Højberg Aarhus LINK erst de erhvervs- og væks-trettede dele til konkrete KKR indstiller. Jørgen Gaarde Skanderborg Lisbeth Binderup Skanderborg forbedringer af de regionale vækstvilkår, herunder indstille vedr. EU og REM-midler samt c) overvåge Hans Østergaard Ringkøbing-Skjern Jens Peter Hegelund Ringkøbing Skjern de regionale og lokale vækstvilkår, bl.a. i Erik Flyvholm Lemvig Lars Keld Hansen Lemvig yderområder. Eva Glæsner KKR sekretaritet Væksthus Kommunerne ejer i fællesskab Væksthuset, der Et bestyrelses-medlem kan Søren Boel Olesen (FMD) Holstebro Lars Møller (FMD) Holstebro tilbyder vejledning til iværksættere og kun udpeges en gang. Nils Borring Favrskov Jan Kallestrup Favrskov virksomheder. Væksthuset samarbejder med Bestyrelsen udpeger næstformanden. Ib Lauritsen (NFM) Ikast-Brande Flemming Storgaard Ikast-Brande LINK kommunernes lokale erhvervsservice såvel som med en række regionale og nationale aktører. Uffe Jensen Odder Henning Haahr Odder Jan Hørby Erhvervsrepræsentant Eva Glæsner KKR sekretaritet CDEU CDEU (EU-kontoret) drives med indskud fra Jens Mejlvang (FMD) Norddjurs Christian Berthelsen(FMD) Norddjurs kommunerne, Regio-nen og Aarhus Universitetet. Kontoret har som mission at sik-re borgere, Steffen Damsgaard Lemvig Lars Keld Hansen Lemvig virksomheder og in-stitutioner i Midtjylland størst Peter Udengaard Aarhus Niels Højberg Aarhus LINK muligt udbytte af det europæ-iske samarbejde. På administrativt plan koordinerer Christian Berthelsen Christian Budde Opstrup KKR sekretaritet med den regionale adm.

48 Beskæftigelse RAR Øst RAR Øst (de 11 østtlige kommuner). RAR rådgiver Kristian Würtz (NFM) Aarhus Vibeke Jensen Aarhus LINK og ind-går i samspil med kommunerne, for at understøtte beskæftigelsesindsatsen, på tværs af Else Søjmark Norddjurs aktører og koordinerer indsatsen på en række Christian Brøns Randers områder. Søren Erik Pedersen Kjeld Hvalsø Suppleanter: Anette Poulsen Henrik Alleslev Lone Glarbo Gunnar Sørensen Afventer (F) Skanderborg Aarhus Aarhus Hedensted Favrskov Syddjurs Afventer RAR Vest RAR Vest ( de 8 vestlige kommuner). RAR rådgiver Kenneth Bro Lemvig LINK og ind-går i samspil med kommunerne, for at understøtte beskæftigelsesindsatsen, på tværs af Kent Falkenvig Herning aktører og koordinerer indsatsen på en række Goska Rasmussen Skive områder. Kent Falkenvig (fmd.skab) Herning Henning Haahr Herning Birthe Sørensen Ikast-Brande Suppleanter: Lars Stampe Holstebro Pia Vestergaard Ringkøbing-Skjern Torben Strømgaard Holstebro Dorthe Dalsgaard Skive Linda Nielsen Ringkøbing-Skjern Arbejdsmarkedsstyregruppen (administrativ) Jens Peter Hegelund (FMD) Ringkøbing-Skjern Alle 19 kommuner deltager i arbejdsmarkedsstyregruppen. Arbejdsmarkedsstyregruppen overtager opgaven omkring sundhedkoordinator og klinisk funktion Vibeke Jensen Christian Budde Opstrup Aarhus KKR sekretariatet

49 Uddannelse VIA Univercity College LINK VIA er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Midtjylland og omfattatet af lov om professtionshøjskoer for vedregående uddannelser. VIA varetager uddannelse og efter- og vudereuddannelse på følgende områder: Sygeplejersker, ergoterapeuter, jordemoder, radiografer, folkeskolelærere, pædagoger m.m. Lars Krarup Herning Erik Hattens Herning Uddannelsesu dvalget Udvalget vil beskæftige sig bredt med "Fødte medlemmer": KKRs Steen Vindum (FMD) Silkeborg Lone Lyrskov (FMD) Silkeborg uddannelsespolitiske spørgsmål såsom behovet for formandskab, det Torben Hansen (NFM) Randers Jesper Kaas Schmidt Randers og placeringen af uddannelser. Dette vil ske både kommunale medlem af LINK udfra en interesse som arbejdsgivere og for en Vækstfor-ums formandskab, Uffe Jensen Odder Henning Haahr Odder interesse i beskæftigelse og vækst i kommunerne. Lennart Qvist Ringkøbing-Skjern Jens Peter Hegelund Jensen Ringkøbing-Skjern de to kommunale medlemmer af RAR formandskaberne SAMT bestyrelsesmedlemmet i VIA. Kristian Würtz Aarhus Lars Møller Holstebro Lars Krarup Herning Christian Budde Opstrup KKR sekretariatet Henrik Alleslev Hedensted Jonna Holm Pedersen KKR sekretariatet Peter Villadsen Ib Lauritsen Jørn Vedel Eriksen Charlotte Green Søren Kristensen Dorthe Dalsgaard Herning Ikast-Brande Herning Favrskov Silkeborg Skive Erhvervsakademiet DANIA Erhvervsakademier skal dække behovet for erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser Anders G. Christensen Favrskov Jan Kallestrup Favrskov LINK

50 Uddannelsesstyregruppen (administrativ) Lars Møller (FMD) Holstebro Sundhedsområdet Sundhedskoordinations udvalget Peter Sinding Poulsen(NFM) Mads Gammelmark Rasmus Møller Ole Pedersen Lan Lund-Andersen Anette Ørbæk Afventer Kenneth Koed Anders Kjærulf Brian Høyer Lorentsen Horsens Struer Favrskov Lemvig Skive Ringkøbing-Skjern Aarhus Norddjurs Silkeborg Jens Christian Hedegaard Holstebro Helle Bro Holstebro Jonna Holm Pedersen KD-Net sekretariatet Regionsråd og kommuner samarbejder i SKU om Udvalget vælger sin fmd. Ib Lauritsen (NFM) Ikast-Brande Flemming Storgaard (FMD) Ikast-Brande indsatser og sammenhænge mellem sektorer på blandt regionsrådets sundhedsområdet. Almen praksis er også medlemmer af SKU Nils Borring Favrskov Kate Bøgh (NFM) Favrskov repræsenteret i SKU Tage Nielsen Skanderborg Lone Rasmussen Skanderborg LINK Lone Langballe Viborg Mette Andreasen Viborg KKR sekretariatet Praksisplan- PPU s hovedopgave er at udarbejde en praksisplan, Udvalget vælger sin fmd. der er det centrale samarbejds- og blandt regionsrådets udvalget Mette Nielsen Viborg Mette Andreasen Viborg planlægningsværktøj mellem kommunerne, medlemmer af SKU LINK regionen og almen praksis Jens Kristian Hedegaard Holstebro Helle Bro Holstebro Benny Hammer Norddjurs Kenneth Koed Norddjurs Frank Heidemann Ikast-Brande Karen Heebøll Ikast-Brande Claus Wistoft Syddjurs Jørgen Andersen Syddjurs Jonna Holm Pedersen KKR sekretariatet Samarbejdsudvalget for praktiserende læger I udvalget drøftes aftaler, der supplerer de landsdækkende overenskomster og fungerer som dialog mellem region, kommuner og almen praksis Det anbefales at der er et overlappende medlem til PPU Frank Heidemann Ikast-Brande Karen Heebøll Ikast-Brande Jan Kjær Madsen Syddjurs Jørgen Andersen Syddjurs

51 Sundhedsområdet Kvalitets- og efteruddannelsesudvalge t for almen praksis Udvalget skal fastlægge strategier og handleplaner for udvikling af kvaliteten i almen praksis og være med til at sikre sammenhæng og kvalitet i sektorovergange Det anbefales at der er et overlappende medlem til PPU Frank Heidemann Ikast-Brande Karen Heebøll Ikast-Brande Anette Mosegaard Ikast-Brande Samarbejdsudvalget for fysioterapeuter Sundhedsområdet Samarbejdsudvalget for kiropraktorer I udvalget drøftes aftaler, der supplerer de landsdækkende overenskomster og fungerer som dialog mellem region, kommuner og almen praksis Udvalget behandler sager vedrørende overenskomstens gennemførelse i region og kommuner og vejleder mht. forståelse af overenskomsten Niels Ole Damgaard Skive Lars Harder Skive Marianne Kirkegaard Syddjurs Jørgen Andersen Syddjurs Niels Flade Nielsen Favrskov Kate Bøgh Favrskov Samarbejdsudvalget for psykologer Udvalget behandler sager vedrørende overenskomstens gennemførelse i region og kommuner og vejleder mht. forståelse af overenskomsten Niels Rasmussen Ringkøbing-Skjern Anette Ørbæk Ringkøbing-Skjern Samarbejdsudvalget for tandlæger Udvalget behandler sager vedrørende overenskomstens gennemførelse i region og kommuner og vejleder mht. forståelse af overenskomsten Rasmus Norup Herning Søren Liner Christensen Herning

52 KOSU (administrativ) Flemming Storgaard (FMD) Ikast-Brande Øvrige områder Styringsudvalg for Interreg IV A Kattegat- Skagerak LINK Det grænseoverskridende program for Øresund- Kattegat-Skagerak er organiseret med et delprogram for Kattegat- Skagerak. Programmet medfinansieres fra EU. Det forventes, at midlerne i programmet primært vil skulle anvendes inden for følgende områder:fremme en bæredygtig økonomiske udvikling, en sammenhængende region samt fremme hverdagsintegration. Peter Udengaard Stedfortræder Erik Flyvholm Aarhus Lemvig Kate Bøgh (NFM) Mette Andreasen Lone Rasmussen Helle Bro Søren Liner Christensen Anders Kjærulff (2018) Horsea Dutscke Jonna Holm Pedersen Favrskov Viborg Skanderborg Holstebro Herning Silkeborg Aarhus KKR sekretariatet Region og kommuner er ejere af trafikselskabet Hver kommune vælger en Claus Wistoft (FMD) Syddjurs Jesper Hosbond (FMD) Syddjurs Midttrafik, der har ansvar for den kollektive trafik i repræsentant til Midttrafiks Hans Okholm (NFM) Silkeborg Jann Hansen Silkeborg den midtjyske region. Selskabet ledes af en repræsentantskabet. Et af bestyrelse bestyrelse på 9 medlemmer, hvoraf de 7 er udpeget de kommunale Mads Nikolajsen Norddjurs (letbaneråd) Lotta Sandsgaard Norddjurs LINK af kommunerne og to af regionen. bestyrelsesmedlemmer Simon Vanggaard Ikast-Brande Kenneth Jensen Ikast-Brande udpeges af den kommune, der yder det største bidrag Niels Viggo Lynghøj Struer Jacob Bisgaard Struer til selskabet. De øvrige Johannes F. Vesterby Viborg Lasse Jacobsen (NFM) Viborg kommunale repræsentanter Liv Gro Jensen Aarhus Susanne Krawack Aarhus vælges af repræsentantskabet. Jonna Holm Pedersen KKR sekretariatet

53 Trafikstyregruppen Jesper Hosbond (FMD) Syddjurs Jann Hansen Silkeborg Susanne Krawack Aarhus Lotta Sandsgaard Norddjurs Jacob Bisgaard Struer Kenneth Jensen Ikast-Brande Peter Sinding Poulsen(2018) Horsens Lasse Jacobsen (NFM) Viborg Jonna Holm Pedersen KKR sekretariatet DASSOS (administrativ) Jesper Thyrring Møller (FMD) Hedensted Kenneth Koed Norddjurs Søren Liner Christensen Herning Steinar Eggen Randers Lone Rasmussen Skanderborg Helle Bro Holstebro Hans Henrik Gaardsøe Viborg Lotte Henriksen Aarhus Christian Budde Opstrup KKR sekretariatet SOSU - ankerkommune administrativt Silkeborg Specialuddannelsen for Borgernær sygepleje administrativt Silkeborg Pædagogområdet - ankerkommune administrativt Ringkøbing-Skjern KD-Net seminaret Jan Kallestrup Favrskov

54 NOTAT Kommissorium for administrativ styregruppe vedrørende implementering af nyt erhvervsfremmesystem i Midtjylland Styregruppens medlemmer: Lars Møller(formand) Jan Kallestrup Flemming Storgaard Henning Haahr Dato: 24. oktober 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: CHBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Sekretariatsbetjening varetages af KKR-sekretariatet i samspil med formandens kommune. Udover gruppens faste bemanding kan der ad hoc inddrages relevante aktører på styregruppens møder. Styregruppen har besluttet, at indeværende kommissorium har hovedfokus på implementeringsfasen frem til marts Det kan overvejes at lave et supplerende kommissorium primo 2019, med fokus på en driftsfase. Gruppens afsæt og opgaver: Styregruppens opgaver tager afsæt i de kendte rammer for forslag til lov om Erhvervsfremme, aftalen mellem Regering og Dansk Folkeparti fra den 24. maj 2018 og forståelse mellem regeringen og KL om en styrket og fokuseret erhvervsfremmeindsats fra maj Gruppens hovedopgaver er: At bistå den politiske styregruppe og KKR Midtjylland med den videre implementering af Erhvervshuset At arbejde med det kommunalpolitisk ejerskab til Erhvervshuset i KKR Midtjylland At have en opmærksomhed på dialog mellem KKR Midtjylland og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse At sikre en god overgang fra Væksthus til Erhvervshus, herunder opmærksomhed på økonomi, medarbejderoverdragelser, igangværende opgaveportefølje, samt organisering og finansiering af EU-kontoret og relevante klynger

55 NOTAT At være opmærksom på Erhvervshusenes juridiske konstruktion At have opmærksomhed på opgavedelingen mellem Erhvervshus og lokal erhvervsservice At have opmærksomhed på samarbejdsformen mellem Erhvervshus Midtjylland og filialer At udarbejde udkast til resultatkontrakt mellem kommunerne(kkr) og erhvervshuset At sikre at der inden for rammerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats i KKR Midtjylland Dato: 24. oktober 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: CHBO@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Mødevirksomhed og tidsplan: Styregruppen skal være en hurtigt arbejdende gruppe. Der holder hyppige møder med 3-4 ugers interval. Der arbejder op imod møderne i den politiske styregruppe, samt op imod KDnet(2/11, 18/1, 5/4, 24/5) og KKR møder(16/11, 6/2, 24/4, 13/6).

56 Oktober 2018 Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse mellem Erhvervsministeriet (EM) Slotsholmsgade København K og Kommunernes Landsforening (KL) Weidekampsgade København S I det følgende benævnt "parterne". Vision Kommunerne og de tværkommunale erhvervshusene udgør sammen med den digitale erhvervsfremmeplatform kernen i den decentrale erhvervsindsats. Samtidig udgør erhvervshusene bindeleddet mellem lokale og statslige tilbud i erhvervsfremmesystemet. Det er afgørende for et velfungerende erhvervsfremmesystem og virksomhedernes oplevelse heraf, at der er en god og meningsfuld sammenhæng mellem tilbuddene i erhvervsindsatsen. Erhvervshusenes ydelser skal være af høj kvalitet og nemt tilgængelige for virksomheder i hele Danmark. Baggrund og formål Aftalen mellem regeringen og DF om forenkling af erhvervsfremmesystemet fastlægger, at der etableres 6 Erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer at erhvervshusene skal fungere som stærke kompetencecentre, der samler de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling at ydelserne i de tværkommunale Erhvervshuse og i enkeltkommuner ikke må være overlappende. Af aftale om kommunernes økonomi for 2019 fremgår endvidere, at Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, bliver nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL. Denne aftale fastlægger etableringen af de tværkommunale erhvervshuse, økonomi samt samarbejde og arbejdsdeling mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og indsatsen i de enkelte kommuner. Parterne forpligter sig med denne aftale til, at arbejdsdelingen respekteres og overholdes. 1

57 Hverken den kommunale erhvervsindsats, associerede enheder eller erhvervshusene må virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører. Strategisk fokus Erhvervshusene skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusenes ydelser skal være tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning og dermed understøtte erhvervslivet og vækst og udvikling i hele Danmark Erhvervshusene skal endvidere fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet og sikre adgang til de højt specialiserede statslige ordninger. Med udgangspunkt i deres særlige kendskab til lokale virksomheders behov skal Erhvervshusene og deres bestyrelser spille en vigtig rolle i at skabe en strategisk sammenhæng og retning i erhvervsfremmeindsatsen. De skal fungere som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses regionale og lokale bidragyder og sparringspartner, når der skal udvikles en samlet erhvervsfremmestrategi for hele Danmark, der udnytter styrkepositioner og håndterer barrierer for vækst i netop deres landsdel. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmestrategien skal indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling. Erhvervshusenes bestyrelser bidrager til strategien, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse understøtter i den forbindelse erhvervshusenes bestyrelser med analyser og viden om erhvervsforholdene i den geografi erhvervshuset dækker. Sekretariatet vil desuden bistå bestyrelserne i dialogen med relevante aktører i forhold til bidraget til formuleringen af de regionale kapitler. Organisering og finansiering Erhvervshusene etableres i Lov om erhvervsfremme som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige juridiske enheder inden for den offentlige forvaltning, som en del af den kommunale erhvervsfremmestruktur. Det indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand, arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af Erhvervshusene. KKR varetager en styrende rolle for Erhvervshusene, og skal inddrages i udarbejdelsen af erhvervshusenes bidrag til erhvervsfremmestrategien, og indgår bl.a. årlige resultatkontrakter med Erhvervshusene om konkrete mål og indsatser. Der etableres 6 erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer. Erhvervshusene placeres i Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne. Bornholm får en selvstændig bestyrelse (se nedenfor). Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det

58 erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Det aftales lokalt og godkendes af erhvervsministeren ud fra kriterier omtalt under afsnit om grænsekommuner. Erhvervshusene ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov og tværkommunale prioriteter for erhvervsudviklingen. Bestyrelser består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og 1 observatør: 1 formand, der udpeges af KKR, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv, 3 medlemmer, der udpeges af KKR blandt kommunale politiske repræsentanter, 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små- og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution, 1 medlem, der udpeges af KKR fra en arbejdstagerorganisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer (LO, FTF og AC) i fællesskab, og 1 medlem, der udpeges af regionsrådet. 1 observatør fra Erhvervsministeriet. Der aftales nærmere rammer for vederlag til bestyrelsesmedlemmer i standardvedtægterne for erhvervshusene. Den daglige drift af det enkelte erhvervshus og tilknyttede filialer ledes af en direktør. Direktøren ansættes af bestyrelsen. Bornholm Det fremgår af den politiske aftale mellem regeringen og DF (24. maj 2018), at Bornholm får en særlig ordning med en erhvervshusfilial og en egen erhvervshusbestyrelse, der på linie med de øvrige erhvervshusbestyrelser kan bidrage til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Bilag 2 beskriver styringen af filialen. Virksomhedsoverdragelse Medarbejderne i de eksisterende væksthuse overdrages i henhold til reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven til erhvervshusene per 1. januar Budget Kommunerne finansierer erhvervshusenes basisbevilling med 161,8 mio. kr. årligt (2019) (hvoraf godt 100 mio. kr. stammer fra kommunernes nuværende finansiering af væksthusene, som kommunerne kompenseres for via bloktilskuddet). Det følger af den aftale om kommunernes økonomi, der er indgået mellem Regeringen og KL d. 7. juni Basisbevillingen er dimensioneret til at løse erhvervshusenes kerneopgaver som stærke kompetencecentre for vejledning af virksomheder og som bidragyder til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi. Erhvervshusenes basisbevilling pris- og lønreguleres. Bevillingen og fordelingen mellem erhvervshuse beregnes på baggrund af befolkningstallet i de kommuner, der hører til erhvervshuset. Beregningen foretages af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af befolkningstallet året før budgetåret og udmeldes hvert år i

59 august. Nedenstående tabel afspejler fordelingen baseret på befolkningstallet i 2017 på baggrund af vedlagte opgørelse over fordelingen af kommuner i de enkelte erhvervshuse, jf. bilag 1. Tabel 1: Bevillinger til erhvervshuse Erhvervshus Mio. kr. Andel Medlemskommuner Hovedstaden 50,23 31% 29 Midtjylland 35,96 22% 19 Sjælland 23,91 15% 17 Sydjylland 22,12 14% 13 Nordjylland 16,47 10% 11 Fyn 13,11 8% 9 Total 161,8 100% 98 Grænsekommuner Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan under visse betingelser flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. Ansøgning herom skal ske til erhvervsministeren efter indstilling via KKR. Flytninger skal ske indenfor KKR-grænserne og under hensyntagen til dels den enkelte kommunes tilknytningsforhold og nærhed til et andet erhvervshus og dels under hensyn til betingelserne for fortsat virke i de involverede erhvervshuse. Flytningen til et andet erhvervshus vil betyde ændringer i de bevillinger, der fremgår af tabel 1. Mulighed for fælles administration Erhvervshusene kan samle administrative funktioner, herunder projektadministration, på tværs af erhvervshusene for herved at øge kvaliteten og effektiviteten af administrationen til gavn for virksomhederne. Beslutningen træffes i et samarbejde mellem KKR og erhvervshusenes bestyrelser og under hensyntagen til, at hvert erhvervshus har mulighed for at have de nødvendige stabsfunktioner efter eget valg. Funktionsdeling Erhvervshusene kan udveksle kompetencer på tværs af erhvervshusene. Det skal understøtte, at erhvervshusene kan tilbyde en bred vifte af specialistkompetencer til virksomhederne, og dermed understøtte ambitionen i den politiske aftale om at være stærke kompetencecentre. Det vil være et krav, at der skal være faste konsulenter tilknyttet det enkelte erhvervshus, og at erhvervshusene vil skulle kunne betjene alle typer virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice. Arbejdsdeling mellem erhvervshuse og kommuner Det er afgørende for et velfungerende og sammenhængende erhvervsfremmesystem, at der er et tæt samarbejde om erhvervsfremmeindsatsen mellem de enkelte kommuner og de tværkommunale erhvervshuse; herunder at begge parter har kendskab til hinandens tilbud, så virksomhederne henvises til den aktør, der bedst kan hjælpe den enkelte virksomhed. Det betyder, at både kommuner og erhvervshuse skal respektere den aftalte arbejdsdeling, så der ikke opstår overlap i indsatsen, og at begge parter skal have kendskab til hinandens ydelser, herunder også til kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver.

60 Arbejdsdelingen mellem kommuner og erhvervshuse indebærer, at kommunerne bl.a. kan tilbyde lokale virksomheder grundlæggende erhvervsfremmeydelser, herunder 1:1 vejledning, der hjælper virksomhederne videre, varetage lokal erhvervsudvikling og udvikling af lokale rammevilkår, mens erhvervshusene får ansvaret for erhvervsfremmetilbud, der kræver mere specialiserede faglige kompetencer. Arbejdsdelingen beskrives nærmere i det følgende. Erhvervshuse og enkeltkommuner kan indgå aftale om samarbejde, der indebærer, at erhvervshusene varetager funktioner, der går udover den arbejdsdeling, der er beskrevet i denne aftale. For eksempel skal kommuner have mulighed for at tilkøbe erhvervshusene som operatør på lokale erhvervsfremmeydelser eller indgå aftale om, at erhvervshusene skal komme ud lokalt for at gennemføre specialiserede vejledningsforløb tæt på virksomhederne. Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger. Den digitale erhvervsfremmeplatform bliver den fælles offentlige digitale indgang til information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed og hjemmeside for erhvervshusene. Data fra erhvervshusenes CRM-system skal kunne anvendes i den digitale erhvervsfremmeplatform. Nærmere retningslinjer herfor fastsættes af Erhvervsstyrelsen efter aftale med KL. Specialiserede ydelser i de tværkommunale erhvervshuse De tværkommunale erhvervshuse samler de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusene skal varetage specialiseret erhvervsservice i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb. Med sådanne vejledningsforløb forstås eksempelvis forløb med et eller flere møder, der hjælper virksomheder med at kortlægge deres vækst- eller forretningspotentiale og udarbejde en forretnings/vækstplan. Erhvervshusene kan efterfølgende henvise virksomhederne til andre private eller offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet/forretningsplanen. De specialiserede ydelser omfatter eksempelvis vejledning om automatisering og digitalisering, generationsskifte, ny teknologi, innovation, specialiseret organisationsudvikling, eksport, finansiering, internationalisering, nye forretningsmodeller m.v. Erhvervshusene skal være fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet, så virksomhederne oplever en høj og ensartet kvalitet i de specialiserede offentlige vejledningstilbud. Relevante statslige tilbud om fx internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) skal være tilgængelige for virksomhederne via erhvervshusene. Øvrige højt specialiserede vejledningstilbud, fx om teknologiske kompetencer eller immaterielle rettigheder, kan gøres tilgængelige i erhvervshusene efter aftale med de relevante statslige aktører. Derudover forventes der at være et tæt samarbejde mellem erhvervshusene og andre tilbud indenfor klyngeområdet, formidling af arbejdskraft m.v.

61 Erhvervshusene kan være operatør på erhvervsfremmeprojekter, hvor operatørrollen ligger i forlængelse af deres hovedopgaver. Vejledning og erhvervsudvikling i de enkelte kommuners erhvervsindsats Kommunerne er det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med eksempelvis erhvervsråd og erhvervscentre og mulighed for at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre. 1-1 vejledningen understøttes af og bygger oven på den digitale platform, der er den fællesoffentlige digitale indgang til generel information og vejledning om opstart, drift og udvikling af virksomhed. Den kommunale erhvervsindsats er for før-startere, iværksættere og virksomheder. Den lokale 1:1 vejledning skal være mere grundlæggende end den specialiserede vejledning, der foretages i Erhvervshusene. Den skal derudover have fokus på at hjælpe virksomhederne videre og må ikke være overlappende med aktiviteter eller ydelser, der finder sted i Erhvervshusene. Vejledningen kan eksempelvis bestå af information og vejledning om opstart, drift og udvikling af grundlæggende karakter, herunder hjælp i krydsfeltet mellem erhvervsfremmetilbud og kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver eller tilbud om mentorordninger. Har virksomhederne brug for hjælp eller behovsafdækning af mere specialiseret karakter, henvises de til erhvervshusene. Det er tilfældet, når hjælpen eller behovsafdækningen vedrører den specialiserede erhvervsservice eller har karakter af forløb med et eller flere møder, der skal udmunde i en forretnings- eller vækstplan. Har virksomhederne brug for egentlig rådgivning eller højtspecialiseret vejledning, henvises de til privat rådgivning eller statslige ordninger. Kommunernes lokale erhvervsfremmeindsats kan også omfatte kollektive arrangementer, som fx informationsmøder, kompetenceudvikling målrettet lokale virksomheders behov for ledelses- og organisationsudvikling, facilitering af samarbejde og netværk mellem lokale virksomheder, der kan arrangeres i samarbejde med andre erhvervsfremmeaktører som eksempelvis erhvervshusene eller private rådgivere. Kommunerne kan endvidere igangsætte indsatser for at styrke sammenhængen mellem erhvervsfremmeindsatser og kommunernes virksomhedsrettede myndighedsopgaver, som eksempelvis beskæftigelsesindsatsen, planområdet, byggesager og miljøgodkendelser m.v., til gavn for lokale virksomheder. Kommunerne kan endvidere igangsætte lokale erhvervsudviklingsprojekter, herunder eksempelvis udvikling af den lokale iværksætterkultur, events, udvikling af udkantsområder og samarbejde med uddannelses- eller videninstitutioner om erhvervsuddannelser, lærlingeog praktikordninger, campusområder m.v., der understøtter den lokale erhvervsudvikling.

62 Kommunerne kan endvidere medfinansiere iværksætterfællesskaber inden for rammerne af kommunalfuldmagten i de dele af landet, hvor disse ikke konkurrerer med det private marked. Kommunale erhvervsudviklingsindsatser, der går videre end at bedrive virksomhed i den pågældende kommune, skal varetages inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering, og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger. Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter kan gennemføres som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Det gælder i begge tilfælde, at lokale erhvervsfremmeoperatører skal være tilkoblet den digitale erhvervsfremmeplatform. Styring Denne etableringsaftale suppleres af en flerårig rammeaftale, der bl.a. definerer arbejdsopgaver samt overordnede mål og fokusområder for Erhvervshusene, og samspillet mellem den digitale erhvervsfremmeplatform og CRM-data fra erhvervshusene. Inden for rammerne af denne indgår KKR årligt resultatkontrakter med erhvervshusene. Indeværende aftale samt erhvervshusenes virke evalueres efter to år. Erhvervsministeren fastsætter regler om standardvedtægter for erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægterne sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse. Forretningsordenen og evt. ændringer heraf godkendes af erhvervsministeren. Ikrafttræden Etableringsaftalen træder i kraft den 1. januar 2019 og indgås med forbehold for den endelige vedtagelse i Folketinget af ny lov om erhvervsfremme. Dato: Rasmus Jarlov Erhvervsminister Jakob Bundsgaard Borgmester, formand for KL

63 BILAG 1 ERHVERVSHUSE OG FORDELING AF KOMMUNER Hovedstaden Midtjylland Sjælland Sydjylland København Horsens Greve Haderslev Frederiksberg Herning Køge Billund Ballerup Holstebro Roskilde Sønderborg Brøndby Lemvig Solrød Tønder Dragør Struer Odsherred Esbjerg Gentofte Syddjurs Holbæk Fanø Gladsaxe Norddjurs Kalundborg Varde Glostrup Favrskov Ringsted Vejen Herlev Odder Slagelse Aabenraa Albertslund Randers Sorø Fredericia Hvidovre Silkeborg Faxe Kolding Høje-Taastrup Samsø Stevns Vejle Lyngby-Taarbæk Skanderborg Lolland Middelfart Rødovre Aarhus Næstved Ishøj Ikast-Brande Guldborgsund Tårnby Ringkøbing-Skjern Vordingborg Vallensbæk Hedensted Lejre Furesø Skive Allerød Viborg Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm Fyn Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyn Langeland Ærø Nordjylland Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring

64 BILAG 2 STYRINGEN AF BORNHOLMS ERHVERVSHUSFILIAL Udpegning af medlemmerne til bestyrelsen for filialen varetages af Bornholms Regionskommune, og sammensætningen af bestyrelsen sker efter samme model som de øvrige erhvervshusbestyrelser, idet Bornholm som regionskommune også udpeger den ene regionale repræsentant. For at sikre koordination og sammenhæng kan det aftales lokalt i KKR Hovedstaden, at formanden for filialbestyrelsen får plads som observatør i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden, og tilsvarende kan Erhvervshus Hovedstaden få en observatørpost i filialbestyrelsen. Filialbestyrelsen fungerer med udgangspunkt i de samme standardvedtægter som de øvrige erhvervshusbestyrelser. Bornholms Regionskommune kan bemyndige filialbestyrelsen til at varetage yderligere funktioner f.eks. i relation til den lokale erhvervsservice og den virksomhedsrettede myndighedsbetjening. Med sin indsigt i de lokale forhold på Bornholm, bidrager filialbestyrelsen til afdækningen af bornholmske virksomheders efterspørgsel efter specialiseret erhvervsservice. Det fastlægges i resultatkontrakten mellem KKR og Erhvervshus hovedstaden, hvordan Erhvervshus Hovedstadens ressourcer mest effektivt kan imødekomme efterspørgslen. Filialen finansieres af Erhvervshus Hovedstaden og filialen bemandes med ansatte i Erhvervshus Hovedstaden. I tillæg hertil kan Erhvervshus Hovedstadens øvrige ansatte understøtte, at virksomhederne på Bornholm får adgang til den efterspurgte specialiserede erhvervsservice. For at sikre sammenhæng til den lokale erhvervsservice og den virksomhedsrettede myndighedsbetjening på Bornholm, kan det aftales mellem filialbestyrelsen og Erhvervshus Hovedstaden, at en lokal erhvervschef på Bornholm også kan fungere som daglig leder for erhvervshusfilialens medarbejdere og herigennem tilrettelægge den daglige drift og prioritering, så de bornholmske virksomheder oplever en sammenhængende indsats.

65 Opgørelse fra Region Midtjylland, september 2018

66 Opgørelse fra Region Midtjylland, september 2018