Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon:

Transkript

1 Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: sof@gladsaxe.dk Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden 13. januar 2014 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes høringssvar til notat med fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Gladsaxe Kommune har modtaget notat med fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan for almen praksis og en invitation til at afgive bemærkninger til notatet. Gladsaxe Kommune takker for muligheden for at afgive kommentar til notatet. Høringssvaret er endnu ikke behandlet politisk, så med forbehold for den politiske behandling har Gladsaxe Kommune følgende bemærkninger: Praksisplanudvalget er tiltænkt en central rolle i fremtidens samarbejde i sundhedstrekanten hospital, kommune og almen praksis. Vi ser med spænding frem til de kommende forhandlinger om den første praksisplan og er glade for denne mulighed for at kommentere på de fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan. Gladsaxe Kommune finder det meget positivt, at en arbejdsgruppe har udarbejdet en række forslag til fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan og at der efterlyses en klar prioritering af ønskerne fra kommunernes side. Generelle kommentarer til notatets form: Færre og mere konkrete ønsker Gladsaxe Kommune mener, at den nuværende bruttoliste bør forkortes markant. Notatet rummer flere forslag, som overlapper eller er delvist enslydende (det gælder fx 1 og 6 om lægernes deltagelse i informationsmøder, 4 og 7 om lægelaugs udpegning af repræsentanter til fælles udviklingsprojekter, 5 og 8 om aflønning af læger ved deltagelse i møder mv., samt 20 og 25 om kommunalt lægelige udvalg (KLU). Andre forslag med mere forskellig ordlyd, virker også overlappende: Fx omhandler 32 et ønske om, at praksisplanen skal beskrive, hvem der er ansvarlig for borgernes medicin i forskellige dele af et forløb, hvilket er overlappende med 36, der ønsker klarhed om hvilken læge, der er ansvarlig i forhold til patientens medicin). Samlet set mener Gladsaxe Kommune derfor, at notatet med fordel forenkles og forkortes. Mht. ønskernes indhold så foretrækker Gladsaxe Kommune at der formuleres konkrete, målbare og frem for alt operationaliserbare ønsker, frem for mere generelle ønsker for fremtiden, som er svært implementerbare. Ønskerne 9, 16, 18, 28 og 37 1 er eksempler på sådanne gene- 1 Eksempler på ønsker som er formuleret for generelt og for ukonkret er bl.a. ønskerne 9: Det aftales at almen praksis er opmærksomme på., 16: Det aftales at almen praksis er opmærksomme på at anvende, 18: Det aftales, at almen praksis i højere grad tager stilling til., 28: Det aftales at kommuner og J. nr P22

2 relle formuleringer af ønsker, der bør undgås. De temaer, der behandles i disse eksempler, er i sig selv ganske relevante. Det er udelukkende formen, som er problematisk i forhold til at skabe en virkningsfuld aftale, der kan implementeres og følges op på. I stedet bør ønskerne til praksisplanen formuleres så konkret, præcist og dermed også implementerbart som muligt. Forslagene om såvel akutforpligtelse og sygebesøg, medicingennemgange og telefonisk tilgængelighed rummer væsentligt mere konkrete forslag, dermed er de også mere operationaliserbare. Derfor egner de sig bedre til aftalestof, der kan følges op på. Kommentarer vedr. kommunal råderet over en del af almen praksis tid (Den norske model) Det fremgår af notatet (s.5), at arbejdsgruppen er delt i spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne skal arbejde for, at almen praksis forpligtes til at anvende en fast del af arbejdstiden til opgaver i relation til kommunerne (en model, der kendes fra Norge). Gladsaxe Kommune er enig i, at et mere forpligtende samarbejde med almen praksis er afgørende for en bedre opgaveløsningen på tværs, men vi mener ikke, at en model som den norske, er en god løsning. For det første indebærer den et element af tvang, som ikke er befordrende for et godt samarbejde i primærsektoren. For det andet er det ikke klart, hvorfor kommunale (sygeplejersker) skulle være bedre i stand til at prioritere praktiserende lægers tid og arbejdsindsats. Og for det tredje vil det medføre et ikke ubetydeligt planlægnings- og organiseringsarbejde i kommunerne, samt udfordringer med at sikre at den allokerede tid udnyttes godt og fornuftigt. En opgave der ikke bliver mindre af, at det vil ske mod (de fleste) praktiserende lægers vilje. Gladsaxe Kommuner mener, der er andre og langt mere farbare veje til et bedre og mere forpligtende samarbejde i notatets 39 ønsker. Her tænkes særligt på klarere og mere forpligtende rammer for medicingennemgange, opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse, samt sygebesøg i hjemmet, på seniorcentre og på akutpladser. Det er her kommunerne bør satse særligt i forhold til praksisplanen. Kommentarer vedr. de 39 forslag til ønsker og deres opdelingen i seks temaer Det er en god idé at inddele de mange ønsker i temaer. Imidlertid virker inddelingerne ikke lige hensigtsmæssige ved alle 6 temaer: Tema 1: Mere forpligtende samarbejde (1-19) er for bredt. Således handler en række tiltag bl.a. under tema 5: Medicinområdet også om forpligtende samarbejde. Punkt udgør et særskilt og helt centralt tema om praktiserende lægers udgående samt akutte forpligtelser. Gladsaxe Kommune mener, at forslagene om at PLOs repræsentanter i højere grad har beslutningskraft lokalt og på den måde reelt repræsenterer områdets læger og forpligter sig til at formidle aftaler bagud i egen organisation, er vigtigt for det lokale samarbejde mellem kommune og almen praksis et samarbejde, der naturligt forankres i de kommunalt-lægelige udvalg, KLU (se fx 2, 4, 7, samt 20 og 25). Gladsaxe Kommune er enig i, at det er ønskeligt med en øget deltagelse i fx informationsmøder (1 og 6), men det er dog vores erfaring, at selv med særskilt honorering er det svært at få alalmen praksis understøtter er velfungerende samarbejde, 37: Det aftales, at læger i almen praksis prioriterer.. J. nr P22 2

3 men praksis til at deltage i disse møder. Desuden har de praktiserende læger i en spørgeskemaundersøgelse angivet af langt hovedparten ikke ser honorering for 1-2 årlige møder som et incitament til at deltage. Gladsaxe Kommune mener ikke, det er rimeligt, at almen praksis skal honoreres for at deltage i dialogmøder derimod kan en særskilt honorering med fordel anvendes, når almen praksis deltager i udviklingsprojekter i samarbejde med kommunen. Tema 2: Bedre kendskab til tilbud og henvisning (20-21) er karakteriseret ved at være gode intentioner, men Gladsaxe Kommune mener ikke, at generelle ønsker om et øget kendskab til henholdsvis kommunale og regionale tilbud hører hjemme i en praksisplan. Gladsaxe Kommune mener, at kommunerne ved egen indsats kan komme langt ved at sikre en bedre og mere overskuelig og evt. tværgående formidling af de kommunale tilbud og muligheder. Tema 3: Øget tilgængelighed til almen praksis (22-24) rummer et ønske om at almen praksis skal opfordres til at organisere sig i større enheder med henblik på at sikre større fleksibilitet (22). Igen mener Gladsaxe Kommune ikke, at den type generelle og svært operationaliserbare ønsker er vejen frem for en praksisplan, der skal kunne implementeres og have en reel effekt på samarbejdet. Vejen til større fleksibilitet i almen praksis kan i stedet gå gennem langt klarere og mere forpligtende rammer omkring almen praksis forpligtelser til sygebesøg / akuttider (12-19), og ikke ved at kommunerne blander sig i organiseringsformen. Ønsket om klare aftaler om telefonisk tilgængelighed (23) er imidlertid et godt og konkret forslag, der tager sigte på at løse helt konkrete samarbejdsproblemer, som kan operationaliseres og implementeres i praksis. Dog skal kommunerne være opmærksomme på, at der så kan kræves en gensidig forpligtelse til tilgængelighed den anden vej. Ikke kun til visitationen. Men til den sundhedsfaglige som er tættest på den konkrete borger, fx hjemmesygeplejerskerne. Tema 4: Bedre forventningsafstemning med almen praksis (25-30) rummer et antal ønsker til samarbejdet med arbejdsmarkedsområdet (25-27) og børneområdet (28-30). Imidlertid rummer tema 1 også en række generelle ønsker til samarbejdet på børneområdet (6-10). Ønskerne til samarbejdet på specifikke områder bør samles, og de bør konkretiseres for at kunne indgå i en praksisplan. Eksempelvis kan det være svært at se, hvordan et generelt ønske om at parterne skal understøtte et velfungerende samarbejde i KLU (28) vil føre til konkrete ændringer i praksis. Gladsaxe Kommune er enig i, at bedre forventningsafstemning altid er ønskeligt, men savner mere konkrete forslag til, hvordan målet kan nås. Og forslaget om at kommunerne bør sikre opdaterede oplysninger på Sundhed.dk og at almen praksis bør anvende dem (30) hører ikke hjemme i praksisplanen, da vi allerede er forpligtede på dette. Gladsaxe Kommune støtter imidlertid varmt forslaget om delt formandskab i KLU. Imidlertid bør det kobles med en række krav til såvel formandskabet som til KLU. Således kunne KLU med fordel have nogle i praksisplanen fastesatte temaer, som man skal forholde sig til og måske ligefrem lave lokale aftaler, snitflade- eller samarbejdsbeskrivelser, som ligesom sundhedsaftalerne har et sæt prædefinerede temaer. Spørgsmålet om de praktiserende lægers evt. obligatoriske deltagelse i møder (fx 1 og 6) bør tænkes sammen med rammerne for KLU og her bør samarbejdstanken videreføres. For det første bør der ikke være tale om informationsmøder men om dialogmøder. For det andet bør de ikke afholdes af kommunen, men i samarbejde mellem læger og kommune og begge parter bør i planen blive forpligtede til at indgå aktivt i såvel planlægning som afholdes af møderne. J. nr P22 3

4 Tema 5: Medicinområdet (31-36) er et helt centralt tema. Det glimrer ved at pege på konkrete tiltag, der kan indgås forpligtende aftaler om fx kravet om årlige medicingennemgange til udvalgte målgrupper. Præcist hvilke målgrupper, med hvilke typer og antal af præparater, der skal indgå, bør præciseres i et fælles fagligt udvalg med inddragelse af relevante eksperter. Men tanken om at lave en sådan fælles forpligtende aftale er et stort skridt i den rigtige retning. Medicinområdet er helt centralt, og såvel problemstillinger i relation til bivirkninger, dobbeltordinationer som manglende complience hos patienten er veldokumenterede. Tema 6: Ulighed i sundhed (37-39) vedrører livsstilssygdomme hos sårbare borgere. Temaet er vigtigt, da underbehandling af disse grupper er veldokumenteret. Og arbejdsgruppen har da også peget på dette område som ét af de tre fremhævede ønsker. Imidlertid er der behov for en præcisering og konkretisering af ønskerne, så det sikres, at en evt. aftale på disse områder fører til konkrete ændringer på området. Fx vurderer Gladsaxe kommune, at et ønske om at almen praksis prioriterer den tidlige opsporing (37) ikke er konkret nok men at der bør formuleres forslag til hvilke typer af gensidige forpligtelser, der på fornuftig vis kan sikre ikke blot en bedre tidlig opsporing, men også en forbedret efterfølgende behandling af livsstilssygdomme hos disse grupper. Her kunne kommunernes egen sundhedsfaglige indsats blandt borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmmede også optimeres via mere gensidige forpligtelser der inkludere den kommunale indsats på området. Gladsaxe Kommunes prioritering af ønsker I følgebrevet anmodes kommunerne om at prioritere 5 af de 39 forslag. Gladsaxe Kommune finder, at to af temaerne er særligt væsentlige, og at disse bør prioriteres højest i den kommende praksisplan: 1. Gladsaxe kommunen prioriterer de ønsker, der vedrører et mere gensidigt forpligtende og systematisk samarbejde omkring lægedækning til de akut syge, indlæggelsestruede og svage nyudskrevne borgere i eget hjem, på plejecentre og på akutpladser. Temaet behandler ønskerne 12-19, hvor det er væsentligt at få fokus på at formulere mere konkrete tiltag, der vil forbedre de fire undertemaer, som er nævnt under 12-19: Forpligtelse til at udføre sygebesøg i hjemmet (12), forbedret lægedækning på plejecentre mv. (13-14), klare aftaler om (sub)akutte tider i almen praksis (15), samt lægebetjening af midlertidige pladser og akuttilbud (16-19). I takt med at borgere udskrives tidligere, og kommunernes aktivitetsbestemt medfinansiering vokser, er det helt afgørende for kommunernes muligheder for at forebygge (gen)indlæggelser og i det hele taget sikre en god behandling af flere borger i eget hjem, at samarbejdet med almen praksis formaliseres, struktureres og forbedres væsentligt på disse punkter. Dog bør man være opmærksom på, at en del af udfordringerne delvist burde kunne løses inden for de rammer, der er gældende i dag. Det kan fx være ved mere stringent brug af 2 aftalen om opfølgende hjemmebesøg (evt. kombineret med klare aftaler om gensidig forpligtelse til at medvirke) eller via praksiskonsulentordningen. Ligeledes kan sygebesøg i hjemmet ikke afvises pga. manglende tid/ressourcer, men kun på manglende behov eller stor afstand. Praksisplanens aftaler kan derfor med fordel fokusere på, hvordan sådanne aftaler kan sikres efterlevet i praksis. 2. Gladsaxe Kommune prioriterer de ønsker, der vedrører medicinområdet herunder særligt ønsket om en implementerbar aftale om systematiske medicingennemgange (31). Som beskrevet i gennemgangen af de 6 temaer rummer medicinområdet et stort forbedringspoten- J. nr P22 4

5 tiale, og i takt med et stigende antal kronikere og ældre er polyfamaci og compliance voksende og alvorlige udfordringer, hvorfor et mere systematisk og forpligtende samarbejde er særligt vigtigt. I denne forbindelse bør det også diskuteres om overenskomsten understøtter systematiske medicingennemgange tilstrækkeligt, og hvilke løsninger der evt. kan findes på denne udfordring. I relation til opfølgende hjemmebesøg erkendte man, at en 2 aftale var en nødvendig forudsætning for at påbegynde implementering, og netop medicingennemgange (for nyudskrevne svage ældre) er det centrale element i 2 aftalen om opfølgende hjemmebesøg. Tillægsaftaler til overenskomsten kan derfor vise sig at være nødvendige forudsætninger for mere systematiske medicingennemgange til udvalgte og klart definerede målgrupper. Disse to temaer er de vigtigste for Gladsaxe Kommune. Som kommentarerne til de 6 temaer har peget på, finder vi også at flere andre forslag er gode: Gladsaxe Kommune støtter Tema 6 om et bedre fokus på livsstilssygdomme hos sårbare borgere, herunder borgere med psykiske lidelser og udviklingshæmmede. Ønske nr. 38 om klar ansvarsfordeling mellem kommuner og almen praksis mht. opsporing er et godt bud på en konkret indsats. Temaet har dog en ensidigt fokus på opsporing og mangler endnu gode forslag til, hvordan man på konkret og forpligtende vis, kan forbedre behandlingen af livsstilssygdomme blandt disse borgere. Gladsaxe Kommune støtter ønskerne om delt formandskab i KLU (20 og 25), øget deltagelse i tværfaglige og fælles dialogmøder (med afsæt i 1 og 6), og fælles kompetenceudvikling (med afsæt i 19). Ønskerne om flere lægelige repræsentanter for specifikke områder (som fx 2, 4 og 7) må samtænkes med den eksisterende praksiskonsulentordning: Hvad bliver i så fald forskellen på en udpeget repræsentant, der kan indgå i udviklingsprojekter mod honorering, og en praksis konsulent? Gladsaxe Kommune støtter desuden ønsket om klarere og mere ensartede rammer for telefonisk tilgængelighed kommune og almen praksis imellem hvilket ikke nødvendigvis er helt det samme som øget tilgængelighed, som det formuleres i ønske 23: Det aftales, hvordan kommunerne og almen praksis kan få telefonisk kontakt med hinanden, fx via direkte telefonnumre til almen praksis eller lignende. Gladsaxe Kommune ser frem til det videre samarbejde på sundhedsområdet herunder også arbejdet med den kommende praksisplan. Med venlig hilsen Sidsel Vinge Sundhedschef sidvin@gladsaxe.dk J. nr P22 5