Hvem er jeg? John Aasted Halse. Foredrag Efterårskonferencen, København d

Transkript

1 Hvem er jeg? John Aasted Halse Cand.pæd. & psych. autoriseret psykolog Privatpraktiserende psykolog og konsulent Underviser og foredragsholder Forfatter 8 år medlem af regeringens børneråd 16 år formand for foreningen Børns Vilkår Foredrag Efterårskonferencen, København d Foredrag, Klubberne Frederikssund. D

2 Vi ønsker børn i trivsel, glade, lærende og ikke stressede børn Foredrag Efterårskonferencen, København d

3 Temaer 1. Om stress og børn 2. Samfundsmæssige påvirkninger og stress 3. Familiens liv og stress 4. Institutionsliv og stress 5. Hvad kan man gøre? 6. Afsluttende kommentarer Foredrag Efterårskonferencen, København d

4 Om stress og børn

5 Hvad er trivsel for et barn? Voksenkontakt Forudsigelighed Deltagelse Kammerater/tilhøre et fællesskab Få lov at gøre tingene også på min måde Få lov til at være mig selv Ro og tid

6 Børnestress? Ca. hvert femte barn i Danmark har stress symptomer Jo flere børn i dagtilbud jo højere stressrisiko (stresshormoner) Jo større afstand til voksne, jo større risiko for stress

7 Hvad er stress? stress er en tilstand af spænding eller uligevægt, som opstår når hændelser og ansvar overstiger ens egen evne til at forstå det og gøre noget ved det Richard Lazarus, ( ) Amerikansk psykolog Børn har korte ben

8 At være stresset MEN hvis barnet er meget presset over tid, vil organismen blive slidt ned, med risiko for forstyrrelser af det neurologiske system psykologiske ændringer på personlighedsniveau adfærdsproblemer Kilde: Carl Collatz-Hansen (2006)

9 Stress hos børn kan stamme fra: Samfundet Det uoverskuelige Det abstrakte Det uforudsigelige Familien Travlhed i hverdagen Rolleforvirring Manglende kontakt Svag opdragelse Brud i familien Dagtilbuddet og senere skolen Krav om tilpasning Krav om at mestre sociale kompetencer Krav om læring Støj

10 Samfundspåvirkninger og stress

11 Dig selv og verden, for megen læring? Nu Før

12 Familiens liv og stress

13 Den moderne familie Det er en familie med ligeværdighed Opgaver aftales og alt kan diskuteres og forhandles også med børn Uklare roller voksne der opfører sig som børn infantokrati Mangler tid der er travlhed To kernefamilierne

14 Far mor og børn?

15 INSTITUTIONEN

16 Vuggestue el. dagpleje BARNETS SITUATION - DE MANGE ARENAER Familiens barn Børnehave Fritidshjem, fritidsordning Fritids - og ungdomsklub BARNET Barnets familie Idrætsklub Spejder Skole Musikskole 7000 vs

17 Mange arenaer, mange forskellige kompetencer At mestre forskellige kammeratskabsgrupper At mestre forskellige voksne At mestre forskellige fysiske rammer At mestre forskellige normer At mestre forskellige..

18 Der findes ingen gruppe, som man umiddelbart indlemmes i! Borgunn Ytterhus norsk børneforsker Kurt Lewin, amerikansk socialpsykolog Det er svært at tilpasse sig en gruppe, man er adskilt fra!

19 Bermudatrekanten Helle Rabøl Hansen Ensomhed Lede ved institutionen Angst De tre temaer er overrepræsenterede, når der er social udstødning

20 Stimulering i dagtilbuddet

21 Læreplaner i dagtilbud kan være en stressor hvis de: Presser børn til at præstere mere, end de kan Ensretter Fører til skoletænkning Giver mere skældud Giver afbrydelser

22 LEGENS KARAKTÉR FRIVILLIGHED, BÅRET AF ENGAGEMENT, LYSTPRINCIPPET UDEN MOTIV AKTIVE MEDVIRKEN, SELVVIRKSOMHED FORDYBELSE: AF - STRESSNING UDEN TIDSGRÆNSE BØRN LEGER TIL DE ER FÆRDIGE, PRÆGET AF KONCENTRA- TION

23 Om leg Er et grundlæggende element i menneskelig praksis Er både for alvor og sjov Er et værn mod narcissisme Bør være uden for didaktisk rækkevidde Er alméndannende Kan være AF - stressende

24 Hvem beslaglægger legen? Ny nordisk skole Fremtidens dagtilbud Kvalitetsforum for dagtilbud Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan Rådet for børns læring KL Dansk evalueringsinstitut Task Force om fremtidens dagtilbud Diverse regeringer og ministerier

25 Legen har det svært fordi Den bygger på de bløde værdier Den tager tid Svær at styre Effektiviteten ikke er i fokus Svær at måle og teste Læring er i fokus Leg og læring

26 Det er sundt at kede sig

27 Kedsomhed-en model

28 KEDSOMHED, men ikke total tomgang Afslapning Tid til refleksion Fordybelse Skærpelse af nysgerrighed, ideer

29 Hvad så?

30 Tæt voksenkontakt Arbejde med stress i dagtilbuddet Fokus på den sociale dimension Mindre støj Mulighed for barnet at være sig selv Færre afbrydelser og dermed plads til fordybelse Ritualer og traditioner, forudsigelighed Støtte i opdragelsen: Rammer vel at mærke tilpasse Undlade at stille for store forventninger Vise børnene hvornår en beslutning ér en beslutning Sende tydelige signaler, være den stemningsangivende: er det farligt, sjovt mv.

31 Afsluttende kommentarer

32 Hvor er på vej hen? FRA HEN I MOD Indlæring Undervisning Tilbud og igangsættelse Selvregulering Stimulering Det enkelte barn Passive forældre Dokumentation Det abstrakte og fjerne Dannelse Leg Selvvirksomhed En ny opdragelse Kedsomhed Fællesskabet Aktivt medvirkende forældre Samvær ml. barn og voksen Det konkrete og nære

33 Fællesskab Inddragelse Forpligtelse

34 LITTERATUR Halse, John Aasted: Den nødvendige opdragelse ér opdragelse nødvendig, Forlaget Frydenlund 2014/2018 Halse, John Aasted: Børn og stress, DAFOLO 2008 Halse, John Aasted: Dilemmaer i den moderne familie om stifindere i en ny tid, Hans Reitzels forlag 2006 Hansen, Helle Rabøl: Parantesmetoden, DAFOLO 2016 Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, 2017

35 Hvis du vil vide mere Kan du gå ind på min hjemmeside: hvor du kan læse artikler og se om andre foredrag, rådgivning mv. Du kan gå ind på min Facebook profil. Du kan også kontakte mig på: