Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 2011/12

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Hasle Skole 2011/12 Planen er disponeret efter at give en statusbeskrivelse ud fra Børn og Unges 9 strategier udvidet med et ekstra afsnit vedr. 95 pct. målsætningen. Særlige indsatser beskrevet i ROYE-modellen fremgår som bilag til den relevante strategi. Indholdsfortegnelse Side Præsentation af Hasle Skole 2 Værdigrundlag 2 Status og Indsatser under Børn og Unges 9 strategier 3 Læring og udvikling 3 Trivsel og sundhed 4 Rummelighed 5 Forældresamarbejde og samspil 7 Ledelse 7 Personale 8 Organisering 8 Drift 9 Kommunikation 9 95 pct. målsætningen 10 Bilag 1: Hasle Skole og musik, arbejdspapir af 18/3-11 Bilag 2: Indsats under læring og udvikling - musikprofil Bilag 3: Strategiplan for fastholdelse af distriktets elever 2011/12 Bilag 4: Indsats under kommunikation Bilag 5: Indsats på 8. Årgang vedr. 95 % målsætningen på Hasle Skole Bilag 6: Skulk folder (kort beskrivelse) Side 1 af 10

2 Præsentation af Hasle Skole Rammer Hasle Skole er en to til tre-sporet skole med egen svømmehal, idrætshal og udendørs idrætsfaciliteter. Skolen har skolefritidsordning, der har til huse dels i skolens bygninger, dels i et tidligere fritidshjem beliggende på skolens grund. I skoleåret 2008/09 har skolen gennemgået en omfattende modernisering og renovering både inde og ude. I efteråret 2009 er der med tilskud af RULL-midler etableret to nye legepladser. I løbet af 2010 iværksattes istandsættelse af omklædningsrum og baderum ved sportshallen samt en gennemgribende modernisering og ombygning af omklædningsfaciliteter, baderum, sauna og depotrum ved svømmehallen. Endelig gennemførtes en tiltrængt ny-asfaltering af skolegården. Klasser og elever Der er indskrevet ca. 450 elever fordelt på 21 normalklasser på trin og to specialklasser på trin. Skoledistrikt Det centrale Hasle, området omkring Hasle Kirke, området øst for Viborgvej/ Herredssvej, halvdelen af Fuglebakkevej, Finnebyen, Kalenderkvarteret, Kornmodsbakken, Trillegården og Fjælde- Rydevænget. Historie Bygningerne fortæller historien om den lille 2-klassede landsbyskole, der voksede sig stor. Der har været drevet skole på grunden siden Den ældste nuværende bygning er dog opført i Siden kom 400-fløjen i 1939, og fra omkring 1950 er foretaget adskillige udvidelser efterhånden som nye boligområder skød op og landsbyen blev en del af Århus. Værdigrundlag Hasle Skole arbejder ud fra de mål og værdier, der er vedtaget for skolerne i Århus Kommune. Herudover arbejder vi for en profil, hvor tryghed og kammeratskab sættes i centrum for at skabe de bedste forudsætninger for det, der er skolens vigtigste opgave - høj grad af faglig læring. Der er mange fagligheder, og der er mange veje til læring. Vi bruger gerne flest mulige. Særlig bevågenhed har de kropslige og musiske udtryksformer. Elevgruppen er meget bredt sammensat. Det giver eleverne de bedste muligheder for at lære, at verden er mangfoldig og at andres virkelighed er en anden end ens egen. I mangfoldigheden tager vi udgangspunkt i lighederne, og vi lægger vægt på, at eleverne lærer og efterlever rettigheder og pligter i vores demokratiske samfund. Kort sagt lægger Hasle Skole særlig vægt på: Høj grad af faglig læring med udfordringer til den enkelte elevs potentiale. Ordentlige omgangsformer, respekt for hinanden og for samfundets demokratiske værdigrundlag At skolen både er et godt lære- og værested At skolen rummer udfordringer for elevernes kropslige og musiske udvikling Et aktivt skole-hjemsamarbejde tilpasset den enkeltes og klassens behov Side 2 af 10

3 STATUS og INDSATSER under Børn og Unges 9 strategier: Læring og udvikling Fokus på læsning Gennem de seneste år har der været særlig fokus på læsning. De modeller og procedurer, der i den forbindelse er blevet introduceret, tager tid at internalisere i skolens praksis. Det drejer sig om LUS for klassetrin, indikatorer for danskundervisningen på klassetrin, klassekonferencer på klassetrin, hvor fokus er den enkelte elevs læseudvikling og alle faglæreres opmærksomhed på og arbejde med faglig læsning. Ovenstående konsolideres fortsat i skoleåret 2011/12. Kompetencecenter Vi har internt forskellige tilbud om hjælp og vejledning til lærerne, der forestår klasseundervisningen. Vi er i gang med at samordne tilbuddene, idet vores to læsevejledere, naturvejlederen, tosprogsvejlederen og skolebibliotekarerne har indledt et samarbejde om at afklare deres roller og styrke for bedre at kunne målrette hjælpen og skabe overblik for klassernes lærere. Klasserumsledelse På pædagogiske rådsmøder i vinteren 2010/11 blev drøftet og besluttet, at vi i skoleåret 2011/12 som særligt indsatsområde skulle arbejde med klasserumsledelse. Imidlertid blev det samtidig i forbindelse med besparelserne centralt besluttet, at alle skoler skulle deltage i et fælles indsatsområde vedrørende inklusion Folkeskolens Fællesskaber. Herved blev der lagt beslag på et par af de pædagogiske arrangementer, vi havde tiltænkt klasserumsledelse. Vi vil så vidt muligt medtænke klasserumsledelsen som perspektiv i arbejdet med kompetenceudvikling vedrørende inklusion. Musikprofil I foråret 2010 blev der fra B&U udmeldt et initiativ vedrørende etablering af musikprofilskoler. Hasle Skole har siden været i dialog med Børn og Unge herom. Byrådet ser gerne profilskoler forstået som skoler med en specifik faglig profil af høj kvalitet, der bygger på enhedsskolens bærende principper. Der er altså ikke tale om en skole, der har særlige klasser rettet mod talentudvikling i en mere snæver forstand. Profilen skal være relevant for alle og give alle mulighed for at være med. Hasle Skole har gennem mange år prioriteret musik højt. Vi har undervisningstilbud og samarbejdsrelationer, som andre skoler ikke har. Dem vil vi udvide og udbygge. Det overordnede mål er, at vi i omverdenens bevidsthed etablerer os som en skole med en særlig musikprofil både i og ud over eget skoledistrikt. (Bilag 1 og 2) RULL og overgang fra dagtilbud til skole Dagtilbuddene Hasle og Charlottehøj er tilknyttet Hasle Skole gennem distriktssamarbejdet. Gennem årene har Hasle Skole og DT Hasle udviklet et koncept, hvor en del af overgangssamarbejdet kommer til udtryk ved, at de kommende skolebørn sammen med pædagoger i skoleåret før skolestart besøger skolen en uge om efteråret og en uge om foråret. En lignende model er ved at blive udviklet i samarbejde med DT Charlottehøj, der adskiller sig fra DT Hasle ved også at levere børn til Møllevangskolen og Katrinebjergskolen. I forlængelse af overgangssamarbejdet har DT Hasle og Hasle Skole udviklet følgende projektidé under RULL: Side 3 af 10

4 Bakken det tidligere fritidshjem Herredsvej 19 ombygges til dagtilbudsafdeling for fire grupper. Den omkringliggende afgrænsede legeplads renoveres. Bygningen bruges i dag af SFO Klasse. SFO vil så skulle udvides på skolen. En 0-6 års dagtilbudsafdeling på skolens grund vil især være attraktiv for forældre i boligkvarteret mellem Ringvejen og skolen, hvor der i dag ikke findes børnehavepladser. Dagtilbudsafdelingen vil skabe mulighed for at fastholde børnehavebørn, der er en del af skolens indskrivningsgrundlag. Gennem samarbejde mellem dagtilbud og skole skabes der herved grundlag for ved skoleindskrivning at vælge Hasle Skole frem for en privatskole. Der er i dag to små vuggestuer i kvarteret, og når børnene skal vælge børnehaveplads, spredes børnene til pladser i børnehave uden for dagtilbuddet. Spredningen af børnene vanskeliggør samarbejdet om at fastholde børnene i lokaldistriktet. DT Hasle og DT Charlottehøj har i øjeblikket et samarbejde med Aarhus Musikskole kaldet MusikUnik, der handler om afsøgning af musikkens gavnlige effekter i forhold til børnehavebørnenes udvikling. Set i sammenhæng med Hasle Skoles interesse for kompetenceudvikling gennem musikundervisning vil det være oplagt, at børns musikalske udvikling kan blive et konkret samarbejdsområde med udveksling af pædagog- og lærerresurser mellem skole og den nye dagtilbudsafdeling. Trivsel og sundhed Bevægelse Etableringen af de nye legepladser har givet eleverne nye og udfordrende aktivitets- og bevægelsesmuligheder i frikvartererne og de udnytter dem! Herudover er eleverne i fysisk aktivitet gennem den obligatorisk idræts- og svømmeundervisning og gennem følgende andre aktiviteter: Frikvartersidræt 2x 25 min dgl. Motorisk træning og svømning for elever med særlige behov på årgang 2x45 min/ugl Rytmik/musik for 0. årgang 45 min ugl Idræt for 0. årgang 45 min ugl Endvidere deltager vi årligt i Skolernes Motionsløb, div. basket- og håndboldturneringer på mellemtrinnet samt en traditionel aktivitetsdag op til sommerferien, hvor indskoling har fokus på forskellige lege, og mellemtrin til og med 8. årgang deltager i aktiviteter udenfor skolen. SFO en er en idræts-sfo, og dagligt er sportshal og idrætshal til rådighed. I SFO-regi afholdes fodboldturneringer forår og efterår og sommer OL. Skolen er endvidere tildelt fritidsvejleder i 145 timer årligt. Kost Siden skoleåret 2008/09 har vi haft en kostpatrulje bestående af to lærere til at undervise i gode kostvaner i indskoling (2. årgang) og på mellemtrinnet (4. årgang) samt en årgang i overbygningen. Vi holder fokus på det timeløse fag Sundhed og Seksualoplysning, så kost og sundhed med mellemrum tages op på alle årgange. Det er vores indtryk, at de ældste elever generelt har tilstrækkelig viden om sund og usund mad. På trods heraf ser vi for tit, at de vælger mindre sund mad. Følgelig er det en holdningspåvirkning, der Side 4 af 10

5 skal til. I efteråret 2009 vedtog vi en kostpolitik. Kostpolitikken blev gennemgået med alle elever, og i foråret 2010 blev den repeteret for de ældste elever. Kostpolitikken forsøger at undgå at være for kategorisk der skelnes mellem hverdag og fest. Netop derfor er det forventeligt, at drøftelserne om det sunde og det usunde det tilladte og det forbudte komme op med jævne mellemrum. Herigennem foregår holdningspåvirkningen. Socialt Elevfravær Hasle Skole har gennem de senere år haft et højere elevfravær end kommunen som helhed. Der er en direkte sammenhæng mellem elevfravær, karakterer ved afgangsprøven og evnen til at fastholde en ungdomsuddannelse. Herved er arbejdet med at nedbringe fraværet et arbejde for at opnå 95 pct. målsætningen. Fra januar 2011 er vi gået ind i et udviklingsprojekt betalt af SATS-puljemidler. Projektet er døbt Skulk, og det går ud på at foretage metodeudvikling til nedbringelse af elevfravær generelt. Målgruppen er samtlige elever ved Hasle Skole samt elever på klassetrin bosat i Herredsvang, der går på andre skoler. Der er ansat en projektleder med baggrund som socialrådgiver og kandidatgrad samt i en 3/4-stilling en pædagog med baggrund som pædagogisk leder i en daginstitution. (Bilag 6) Trivselspolitik blev til værdiregelsæt I januar 2011 blev arbejdet færdigt med skolens nye trivselspolitik, der erstattede den tidligere mobbepolitik. Som følge af en ændring af ordensbekendtgørelsen kom papiret til at hedde Værdiregelsæt hvorunder der skal være en anti-mobbestrategi, som vi har valgt at give overskriften Trivsel og Samvær. Under vejs i processen gav det anledning til mange gode diskussioner i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Skolens værdigrundlag blev gennemarbejdet, og der blev foretaget en enkelt sproglig præcisering. I 2011 introducerede vi en trivselsdag, hvor der blev arbejdet på tværs af årgangene. Der var gode erfaringer med dagen, og en lignende gennemføres 23/ Rummelighed Hasle Skole har gennem mange år arbejdet for at fremstå som det naturlige skolevalg for alle distriktets børn. Indskrivningen til børnehaveklassen ser vi som den helt centrale indikator. Vi fører derfor hvert år statistik over, hvor mange børn der indskrives fra hvilke dele af skoledistriktet. Generelt har vi ved indskrivningen siden 2008/09 registreret en væsentlig lavere frekvens fra de deldistrikter, der tidligere tilhørte Frydenlundskolen. Ligeledes bevirker lov 594 selvfølgelig, at indskrivningstallet (forstået som børn der rent faktisk starter på Hasle Skole) bliver lavere. Side 5 af 10

6 Andel indskrevne børn til start i børnehaveklassen i procent af antal mulige: 2009/10 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 50 % Kalenderkvarteret 60 % Gl. Hasle (villa) 100 % 8 8 Trillegården 26 % 6 23 Finnebyen 0 % 0 5 Fuglebakkevej 14 % 1 7 Hele distriktet 46% /11 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 62 % Kalenderkvarteret 48 % Gl. Hasle (villa) 44 % 7 16 Trillegården 59 % Finnebyen 0 % 0 6 Fuglebakkevej 40 % 4 10 Hele distriktet 51% /12 antal indskrevne antal mulige Fjælde- og Rydevænget 70% Kalenderkvarteret 79% Gl. Hasle (villa) 64% 9 14 Trillegården 41% 7 17 Finnebyen 0% 0 3 Fuglebakkevej 42% 5 12 Hele distriktet 62% Fastholdelse af elever ved indskrivning til børnehaveklassen er den mest afgørende faktor for Hasle Skoles fremtid. Med den erkendelse har vi siden 2010/11 haft en Strategiplan for fastholdelse af distriktets elever, der tjener som opsamling af de forskellige initiativer og opmærksomhedsfelter, vi finder af betydning for forældrenes skolevalg. (Bilag 3) Inklusion Hasle Skole deltager endvidere som alle skoler under Børn og Unge i kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber, der sigter mod, at skolerne skal blive bedre til at undgå at udskille elever til specialklasser. På Hasle Skole skal der uddannes tre inklusionsvejledere, og 13 lærere og 4 Side 6 af 10

7 pædagoger skal deltage i kursus og udveksling med andre skoler. Endvidere skal det samlede pædagogiske personale deltage i 1-2 pædagogiske arrangementer i løbet af skoleåret. Forældresamarbejde og -samspil I maj 2011 udgav KREVI en rapport over alle landets skoler, hvor karaktererne ved FSA 2006 til 2009 på individ-niveau var blevet bearbejdede ud fra en række sociale og økonomiske parametre. I princippet efter samme mønster som Cepos gennem flere år har offentliggjort undervisningseffekt ved landets skoler. KREVI s rapport er særlig interessant for skoler med en større andel tosprogede elever, fordi man med baggrund i elevernes etniske oprindelse kan se deres karaktergennemsnit og gennemsnit korrigeret for socio- økonomiske variabler. Kort fortalt, når der korrigeres for socio-økonomisk baggrund, så scorer somaliske, arabiske og tyrkiske elever ca. ét karakterpoint lavere end danske mens vietnamesiske elever scorer ca. ét karakterpoint højere end danske elever. Vi planlægger hen over vinteren at afholde forældremøder med de etniske grupper for at forklare dem ovennævnte, og med det formål at spørge forældrene, om de har nogen forklaring på, at det står sådan til. Vi skal nærme os et svar på hvem har ansvar for hvad i børns opdragelse og skolegang. Vi håber herved at kunne bedre vores tosprogede elevers muligheder og også af den vej arbejde for 95 pct. målsætningen. Ledelse Økonomi Kalenderåret 2011 står på mange måder i den økonomiske tilpasnings tegn. Der var besparelserne i første halvår, med baggrund i hvilke vi skulle tilpasse skoleåret 2011/12. Midt i året kom den tvungne opsparing, hvor vi samtidig var nødt til at skære dybere for at undgå budgetoverskridelser ved udgangen af Endelig efterårets budgetreduktioner vedr og årene frem, der bliver en yderligere udfordring ved planlægning af skoleåret 2012/13. Arbejdet handler om at tilpasse resurserne til den økonomiske virkelighed. Det betyder i praksis prioritering mellem mange velargumenterede behov og prioritering på en måde, så der stadig er mulighed for nye initiativer. I den sammenhæng skal der lyde en stor ros til medarbejderne, der på virkelig konstruktiv måde har spillet med. I august 2011 havde vi besøg fra Økonomi, der gennemgik vores procedurer omkring budgetlægning, regnskab og daglig bogføring. Der var ingen kritik og ikke mange forslag til forbedringer. Fra i år har vi endvidere på eget initiativ udvidet vores procedure for stikprøvekontrol således, at den administrative leder kontrollerer 8 pct. af bilagene og skolelederen kontrollerer 2 pct. af bilagene hver måned. Distriktsamarbejde Efter etableringen af det nye store område Viborgvej står det klart, at der kan være god mening i at genoplive distriktsamarbejdet. Naturlige deltagere i Hasle Skoles distriktssamarbejde er DT Hasle og DT Charlottehøj samt Klub2teket, den lokale sundhedsplejerske, kontaktpersonen for Socialcenter Centrum og kontaktperson for PPR. Fra dagtilbuddene forestiller vi os, at alle Side 7 af 10

8 pædagogiske ledere deltager. Vi fornemmer, at der er mulighed for at frisætte en skjult resurse ved ad den vej, at inddrage de pædagogiske ledere i områdesamarbejdet. Indholdet af distriktssamarbejdet skal formuleres i tæt samspil med ovennævnte deltagerkreds. Målet er, at møderne skal opleves som en positiv forskel og ikke som endnu en blokering af kalenderen. Emnekredsen skal være det, der er for småt for områdemødet og for stort for den enkelte decentrale enhed. Afhængig af indhold og tema kan det overvejes, at distriktsgruppemødets deltagere skifter med indholdets relevans for bruttodeltagerkredsen. Personale Psykisk arbejdsmiljø I efteråret 2009 blev der udarbejdet APV og psykiske APV med baggrund i en trivselsundersøgelse, der samtidig gennemførtes i hele B&U. På grund af omstruktureringen foretages samme proces i efteråret En konsekvens af trivselsundersøgelse 2009 blev, at vi for skolen som helhed tog begrebet anerkendende tilgang og kommunikation op på medarbejdermøder og ved foredrag. Begrebet er således forstået og fremme i bevidstheden i alle medarbejdergrupper, og f.eks. for lærernes vedkommende udviklede vi i skoleåret 2010/11 en praksisform, der fortsætter i skoleåret 2011/12. Den går ud på, at teammedlemmerne på skift under et fast punkt på de otte årlige årgangsteammøder bringer en problemstilling til beskuelse efter en model, der populært kaldes rundt om grisen. Et andet tiltag til stimulering af den positive synsvinkel er, at vi ved hvert møde starter med den gode historie. Personale Antallet af lærerstillinger blev reduceret for skoleåret 2011/12, men ved naturlig afgang og barsel lykkedes det os at undgå at skulle indstille lærere til forflyttelse. På TAP-området ligger en stor udfordring omkring konkurrenceudsættelse af rengøring ikke mindst fordi, vi gennem flere år har finansieret en halv tsm er af rengøringspuljen. Ordningen blev indført for at vi til gavn for afvikling af rullende vagtplaner kunne ansætte en tredje tsm er mod, at gruppen som helhed overtog rengøringen af svømmehallens faciliteter. Hele rengøringsopgaven er imidlertid omfattet af konkurrenceudsættelsen. Vi byder selv men forventer, at det bliver vanskeligt at vinde. Organisering F-dage Siden skoleåret 2008/09 har vi suppleret ugeskemaet med F-dage. Fem ugers undervisning er vekslet til 25 F-dage placeret som 5 mandage, 5 tirsdage osv. Det enkelte fag vil således have samme antal F-dage som det har timer i ugeskemaet, hvis ugeskemaet er på 25 timer. Vi fortsætter med samme model i skoleåret 2011/12. Indskoling Gennem de seneste år har vi fået færre klasser. Fra 1. klasse har vi således kun to spor. Det har til gengæld den fordel, at vi kan skabe bedre fysisk sammenhæng mellem klasserne på årgangene. Side 8 af 10

9 Vores to 1. klasser og to 2. klasser er således placeret dør om dør i lokaler med dobbeltdør imellem, således at begge klasser, når der er behov, kan undervises på en gang. I 400-fløjens kælderetage er der mulighed for at anvende to lokaler til delhold, og placeringen tæt ved SFO giver god sammenhæng i indskolingen. Tillige er der på Basen skabt bedre plads til 0. og 1. årgang, idet 2. årgang er flyttet til Bakken. Tre børnehaveklasser August 2011 startede 71 nye børnehaveklassebørn. Vi betragter som de foregående år årgangen som én klasse, der fordeler sig på tre hold. Der er et fælles klasseråd for årgangen, og vi fortæller forældrene, at den endelige klassedannelse først sker ved overgangen til 1. årgang. Hensigten med at betragte børnene på årgangen under ét er at sikre de bredest mulige kammeratskabsrelationer. Børnene er fordelt på tre hold med elever. Skolepædagogerne deltager i undervisningen med ca. 100 timer, der anvendes efter aftale mellem børnehaveklasseleder og pædagog. Endvidere har vi startet en ny 0. specialklasse med 7 elever. Her deltager skolepædagogerne på daglig basis. Nedlæggelse af Mini-pusterum I forbindelse med besparelserne har vi ved planlægningen af skoleåret 2011/12 omstruktureret en del af vores specialundervisning. Vi har tidligere anvendt 20 ugl. timer på Mini-pusterummet et undervisningstilbud for de yngste elever dækket af to lærere. Mini-pusterummet har deltaget i undervisningen i indskoling, hvor der har været elever med socio-emotionelle problematikker, og Mini-pusterummet har haft mulighed for at trække elever helt ud af normalundervisningen i en periode. Vi har nedlagt funktionen og i stedet udvidet Ventilen, der nu er en AKT-funktion med 25 timer, der fungerer dagligt fra kl. 8 til kl. 13. Ventilen skal så også påtage sig de opgaver, der tidligere faldt under Mini-pusterummet. Drift Til og med 2010 har vi kunnet anvende et akkumuleret overskud på ekstra vedligeholdelse og forbedring. I 2011 har vi som beskrevet under afsnittet ledelse været nødt til at foretage en hård opbremsning for at bringe 2011-budgettet i nul. Det skyldes primært et stigende underskud på udgiften til elever i eksterne specialklasser. Vi har i 2011 et underskud på 1 mio. Vi får tildelt 3,3 mio. til området men har et forbrug på 4,3 mio. Det er et område, der i realiteten er vanskeligt for den enkelte skole at styre. For år tilbage gjorde byrådet det styrbart ved at decentralisere ustyrbarheden til den enkelte skole. En anden udfordring med budgettilpasningen er forårsaget af et fald i elevtal på 20 elever. Den omstændighed, at vi august 2011 skulle starte en ekstra børnehaveklasse og en ekstra special-børnehaveklasse har også medført en ekstraudgift på inventarbudgettet på kr. Side 9 af 10

10 Kommunikation Fra skoleåret 2010/11 overgik vi til i videst muligt omfang at anvende Skoleintra til kommunikation med forældrene. Efter et år, er implementeringen godt i gang. Der er dog stadig udfordringer både med hensyn til funktionen af skoleintra som værktøj og med hensyn til enkelte forældres evne og vilje til at bruge skoleintra. I princippet er vi helt overgået til elektronisk kommunikation, men i realiteten er der stadig kontakt, der foregår ved hjælp af papir. Inden udgangen af 2011 foretager vi en nærmere registrering af og evaluering af forældrenes anvendelse af forældreintra. (Bilag 4) 95 pct s målsætningen Arbejdet med 95 pct s målsætningen kan betragtes som det overordnede mål for hele skolens virksomhed idet vi jo ønsker at alle elever udvikler og udvider deres maksimale potentiale i enhver henseende. Det er ambitionen for normalundervisningen, men i realiteten kommer arbejdet med 95 pct s målsætningen meget til at foregå gennem de særlige undervisningsformer og tiltag, der sættes i værk for de elever, der viser tegn på ikke at udnytte deres potentiale. Det gælder lektiehjælpen, ekstra elev- og forældresamtaler samt Pusterummet for elever, der trænger til tættere opfølgning. Når skolerne fremadrettet skal gøre en ekstra indsats for at aflevere elever, der ikke dropper ud af ungdomsuddannelsen, så er det vigtigt at give skolerne mulighed for at følge med i, hvordan det går eleverne efter de har forladt skolen. Det er altså vigtigt at styrke skolens læring om, hvilke konkrete elever det er, der dropper ud. Dertil er de procentangivelser vi i øjeblikket kan trække på de enkelte årgange ikke tilstrækkelige. Vi skal på individniveau, så vi får mulighed for at bruge det kendskab, vi har til den enkelte elev til at forstå, hvad der evt. har fået vedkommende til at droppe ud. For de tre afgangsårgange fra 2007 til 2009 kan vi se, at 15 mdr. efter afgangsprøven er henholdsvis 88%, 93% og 83% stadig i gang med en ungdomsuddannelse. Men hvad der forklarer forskellen på 10 procentpoint fra det ene år til det næste, kan vi ikke gennemskue. (Bilag 5) Ole Skov Side 10 af 10