Udviklingsworkshop om deleøkonomi

Transkript

1 Udviklingsworkshop om deleøkonomi GATE 21 og Implement Consulting Group d. 23. marts 2017

2 Agenda 08:30-09:00 Indskrivning og morgenmad 09:00-09:20 Velkomst 09:20-09:45 Hvad er deleøkonomi, og hvordan kan vi arbejde videre med Delebys erfaringer 09:45-10:05 Med hvem og hvordan kan kommunerne arbejde med deleøkonomi et overblik over mulighederne? 10:05-10:15 PAUSE 10:15-10:25 Præsentation af Implement s forundersøgelse af ønsker og behov om deleøkonomi i kommunerne 10:25-10:35 Introduktion til gruppearbejde (evt. opdeling ift. interesseområder fra survey) 10:35-11:20 Workshop Grupperne afdækker indsatsområder og projektideer (inkl. pause) 11:20-11:45 Workshop Præsentation og prioritering af indsatsområder og projektideer i plenum 11:45-12:00 Konklusioner 12: Frokost

3 Velkommen Udviklingsworkshop om deleøkonomi Med hvem og hvordan kan kommunerne arbejde med deleøkonomi et overblik over mulighederne?

4 Deleøkonomi i danske byer og lokalsamfund MASTERCLASS I DELEØKONOMI INDLÆG VED GATE 21 OG IMPLEMENT CONSULTING GROUP / 23. MARTS 2017

5 Begreb hvad taler vi om? Deleøkonomi er et paraplybegreb i bevægelse, og et operationelt begreb, der kan åbne nye muligheder

6 Dette er et uddrag fra Den Danske Ordbog over det moderne danske sprog, konsulteret med sprogforskere. Hvad er den rigtige deleøkonomi? [At dele] 1. At opdele: adskille en helhed i flere stykker eller dele 2. At tildele og uddele: adskille en helhed i stykker og lade andre få dem 3. At dele imellem sig / At deles om: adskille en helhed i stykker og lade andre foruden en selv få del heri 4. At være fælles om: dele oplevelser, dele synspunkt, dele hemmelighed Dertil findes også vendinger som at dele ud, fordele og dele sig. [Økonomi] anvendelsen af knappe ressourcer og hvordan disse skal fordeles. Øko- kommer af lat. oeco- og gr. oikos hus, familie, bolig, levemåde Nomi sammensætningsled kommer af nom af gr. nomos som ordner, fordeler og gr. monos lov, ordning

7 Er deleøkonomien virkelig? Disruption som forstyrrelse. Ideen om deleøkonomi skubber til vores vante tænkning om, hvordan vi konsumerer, bor, lever, rejser og bevæger os på Icons from Flaticon.com

8 Deleøkonomi indbefatter en global trend mobilitet af viden, ideer og teknologiske produktioner med en lokal forankring og værdiskabelse Abstrakt globalt flow af viden, teknologi, og information og problemer Et lokalt levet hverdagsliv Icons from Flaticon.com

9 Deleøkonomi handler praktisk set om at gentænke, hvad ressourcer er; værdien af dem; hvor de er og kunne være; og hvordan de kunne tages i brug, fordeles and anvendes på nye måder Kompetencer Viden Ting Plads, steder og rum Tid Organiske materialer Icons from Flaticon.com

10 Deleøkonomi giver anledning til at Icons from Flaticon.com

11 Grundlaget for Deleby fra forretningskoncept til en kommunal virkelighed Kan man dele sig til bedre byer?

12

13 Laboratoriet Deleby Kan vi dele os til bedre byer? Icons from Flaticon.com + Læs mere om Deleby på DAC s hjemmeside

14 Delebys mål Lokalt definerede udfordringer og problemer! Del værktøj og redskaber? Del steder og faciliteter Del affald? Rigtige udfordringe r Del transport? Del fællesskabs -aktiviteter? Hvem kan bidrage med (deleøkonomiske) løsninger på de lokale udfordringer? Del data? A U G S E P O K T N O V D E C J A N F E B M A R A P R M A J J U N J U L A U G S E P O K T N O V D E C Icons from Flaticon.com

15 Grundlæggende deleøkonomiske mantra for Deleby Jo flere ressourcer vi kan pulje, jo bedre overblik og indsigt kan vi skabe for andre, os selv og sammen. Fjalland & Grave, 2016: 30

16 Erfaringer fra Deleby Brug deleøkonomi som en metode, hvor det er relevant. Ikke som et mål i sig selv. Fjalland, 2016:

17 Deleøkonomi som en måde, at opbygge egen forretning på baserer sig på alternative udvekslingsaftaler, partnerskaber og fælles værdiskabelse. Puljer ressourcer 1+1=3 Kan bidrage til sunde bundlinjer for små og mellemstore virksomheder og organisationer Kan bidrage til produkter, services, løsninger af højere kvalitet Har en selvforstærkende effekt i form af netværkseffekt og kapital (deling skaber mere deling) af både økonomiske og social karakter. Horisontal skalering: Kan synliggøre, aktualisere og effektivisere lokale ressourcer Lokal miljøet kan spille en aktiv rolle i udviklingen og etableringen af virksomheden, men de deleøkonomiske virksomheder styrker også erhvervsudviklingen i lokalmiljøet

18 Learning Mens netværk og relationer er nødvendige for at dele og udvikle deleøkonomiske forretningsmodeller, skaber deling også nye netværk og styrker eksisterende netværk. Deling skaber altså fundamentet for mere deling, og rummer derfor en selvforstærkende effekt. Fjalland & Lorenzen, 2016: 119

19 Deleøkonomi som en ydelse eller produkt, der muliggør, at andre kan dele, er mere kommercielt rettet Umiddelbart begrænset vækstpotentiale, når man ser på de eksisterende holdninger til den kommercielle deleøkonomi Ser man på frivillighed, er engagementet anderledes Styrket tryghed og sikkerhed, gennemsigtighed, leverancesikkerhed og tilgængelighed vil kunne øge potentialerne for vækst det er det som efterspørges. Digitale deleplatforme kan visualisere og skabe overblik over lokale ressourcer Services, som har et mere on-demand struktur har større vækstpotentiale, fordi der umiddelbart er mindre transaktionstid for brugeren. Services, hvor det er andres eller fællesting (fremfor egne ting) der deles via en platform, har potentielt større vækstpotentiale (ide om sikkerhed)

20 Deleøkonomiens klimapotentiale findes i ressourceoptimeringen, en kropslig erfaring og fællesskaber, der kan bidrage til en forbrugsadfærd, som er mere miljøvenlig. For at ressourceoptimeringen kan have positiv klimaeffekt, skal vi forbruge mindre, øge selvbrug og sambruge, og samtidig forlænge og forbedre produkters kvalitet, design og levetid. Muligheden ligger i en kropslig erfaring, der øger viden og ændrer vaner, og samtidig inspirerer det personlige netværk til mere bæredygtige livsstilsvalg. Digitale deleøkonomiske platforme kan initiere tillid og tryghed i naboskaber, hvor beboere ikke kender hinanden, men virker fremmedgørende i stærke lokale, fællesskaber. Deleøkonomiske tjenester opleves af brugere som fællesskaber som communities og bliver derved til fællesskaber, der skaber. Nogle af de deleøkonomiske løsninger giver mulighed for at handle mere bæredygtigt, men det er vigtigt at de faktisk er mulige i en ofte travl hverdag båret af rutiner og vaner.

21 Learning Ressourcer bliver til ressourcer, når mennesker og omgivelser magter at række ud efter hinanden. (Mark Vacher 2008) - og deleøkonomi kan være et værktøj, der kan åbne for at vi magter og evner at række ud. Det afgørende er, at man er enige om og trygge spillereglerne, så ingen føler sig snydt. Fjalland 2016: 81-86

22

23 Idé Det ville være smukt, hvis den cirkulære økonomi kunne skabe bæredygtige produkter og materialer af så høj kvalitet og godt design, at deleøkonomiske brugere kunne genbruge og sambruge samme produkt og materiale mange gange. Fjalland (Forthcoming)

24 Hvilke pointer og spørgsmål kan man som kommune reflektere over: Brug deleøkonomi som en metode, ikke som et mål i sig selv. Det er helt essentielt at forstå, hvilken værdi man vil skabe for borgere, brugere og deltagerne, og hvad de reelt ønsker, og har brug for. Modellerne skal tænkes i at være selvbærende fra start. Ansvar og ejerskab er essentielt for bæredygtigheden af deleøkonomiske modeller, hvor brugerne også er medproducenter. Ressourcerne (tid, kompetencer, økonomi) til at gøre det ordentligt! Vurdér om kommunen er den rette og den eneste afsender og projektejer? Som kommune kan det handle om at få de rigtige mennesker til at mødes - skabe lejligheder, hvor forskellige, potentielt relevante mennesker kan mødes Som kommune kan det handle om at fortælle historierne de rigtige steder for derved inspirere til at lokale aktører selv kan tage fat i hinanden Og

25 Learning Vis, at det er muligt og stå klar når muligheder byder sig! Det kræver villighed, nysgerrighed og opfindsomhed af embedet for, at deleøkonomiske projekter skal kunne lykkedes. Fjalland 2016

26 Tak! 23. MARTS 2017 MED ET ØNSKE OM GOD REFERENCE-SKIK: Ved brug af materiale opfordres der til at kreditere Fjalland, E. L. P. & Landbo, B. (2016): Deleby et samskabt magasin om byens deleøkonomi. Dansk Arkitektur Center. Eller ved egne tolkninger, at henvise til Dansk Arkitektur Center DELEBY 2016.

27 Plakat

28 Input fra REGION S REGION H

29 Pause

30 Forundersøgelse Ønsker og behov for deleøkonomi i kommunerne

31 Er jeres organisation i gang med at implementere et deleøkonomisk projekt i dag? 36% Ja 64% Nej Sociale praksisser Delebiler og samkørsel Barrierer for deleøkonomi Transport og mobilitet Byudvikling

32 Hvilke aktører er med i initiativerne og hvad er kommunens/regionens rolle? Aktører Transport En øl er ikke kun en øl Bybiler Elbilsbrugere- og udbydere Trafikselskaber Guldminen Det lokale erhvervsliv Grundejere Administratorer Boligbestyrelser Kommunen Private udbydere

33 Deleøkonomiske initiativer undervejs Udlåne kommunens materiale til store fælles have og anlægsprojekter Støtter og informere om mulighederne ved deleøkonomi i bofællesskaber og grundejerforeninger Trafikområdet Kloge kvadratmetre Reducere den kommunale bygningsmasse for bedre vedligehold Delebiler Projekt omkring deleøkonomi set i et miljøperspektiv. Forbrugerfokus, teoretiske analyser og empiriske studier. Mål: Alle borgere i Albertslund har deltaget i en deleordning inden 2020

34 Hvor vigtigt er det at have overblik over ressourcer, der kan deles? Hvor vigtigt er det? Hvor gode er vi til det? 4,1 2,2 64% 36% 36% 21% 0% 0% 14% 21% 0% 7%

35 Hvilken værdi ønsker I at deleøkonomiske initiativer skaber? Omkostningseffektivisering Ressourceeffektivisering Værdi for borgerne, bedre borgerservice og flere muligheder Principper: Arbejdsrettigheder og social ansvar Forbrugersikkerhed Konkurrencevilkår Ressourceeffektivitet Beskæftigelse Fællesskab Flere brugere og udbydere Tættere samarbejde mellem afdelinger i kommunen Bæredygtighed og bæredygtig omstilling Miljø og klimaindsats Sociale initiativer i udkantsområder og for udsatte borgere Prioritering af værdier 1. Ressource effektivitet 2. Økonomi 3. Fællesskab 4. Andet Økonomisk vækst Innovative deleøkonomiske forretningsmodeller Mobilitet Flere muligheder Bedre service for borgere Beskæftigelse Nye måder at tænke ejerskab på Øget branding Øget mobilitet for kunder Organisatorisk innovation Sociale relationer i boligområder

36 Deleøkonomi er mere end optimering af ressourcer Spar på udgifter og ressourcer Skab et stærkere fællesskab Bedre borgerservice Test gennem pilotforløb 7 værdiskabere for kommunen Kommunal branding Indgå i partnerskaber Hjælp miljøet

37 Gruppeøvelse Etablér grupper indenfor de områder som interesserer jer under overskriften Hvordan kan kommuner arbejde med deleøkonomi Gå til det emne du gerne vil arbejde med ELLER etablér en ny gruppe 4-8 personer pr. gruppe FACILITERING B2B TRANSPORT FACILITERING P2P Grupperne skal udarbejde en prioriteret bruttoliste af konkrete initiativer, som kan danne grundlag for videre projektudvikling PÅ TVÆRS

38 Gruppeøvelse Hver gruppe har nu 45 minutter til at løse opgaven: Forbered en bruttoliste af konkrete deleøkonomiske initiativer indenfor jeres emne Prioriter initiativerne ud fra potentiale og implementerings-lethed anvend plakat til dette formål Forbered en 3-5 minutters præsentation fremhæv initiativer med højest prioritet

39 Frokost Illustration indsættes med frokost motiv TID TIL FROKOST