GENERAL NEEDS AMONG PARENTS AND TEACHERS OF CHILDREN WITH CEREBRAL PALSY (3-18 AGE GROUP)
|
|
- Johanne Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 This document available in English Contains 36 pages
2 GENERAL NEEDS AMONG PARENTS AND TEACHERS OF CHILDREN WITH CEREBRAL PALSY (3-18 AGE GROUP) Development of Supportive Packages for Parents and Teachers of Children with Cerebral Palsy (03-18 Age Group) Agreement Number / CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 2 af 33
3 INDHOLD Development of Supportive Packages Introduktion... 5 Statistisk Materiale... 7 Data, Spørgeskemaer og Fokusgrupper... 7 Forældres samlede behov, som udtrykt i partnernes nationale rapporter... 8 TYRKIET... 8 PORTUGAL... 9 ITALEN... 9 GRÆKENLAND RUMÆNIEN DANMARK Forældres behov opdelt i temaer Viden om CP Adfærd Terapi, Hjælpemidler, Boligændringer Aktivitet og Deltagelse Støtte og Kompensation Lærere og pædagogers generelle behov nationale rapporter TYRKIET PORTUGAL ITALIEN GRÆKENLAND RUMÆNIEN DANMARK Lærernes behov inddelt i temaer Viden om CP Adfærd Terapi, hjælpemidler og boligindretning Institutionens fysiske rammer Social støtte og Kompensation Andre temaer og behov Konklusion Forslag til undervisningsmoduler Lærere og pædagoger viden og informatuion om CP - herunder årsag og mulige problematikker CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 3 af 33
4 Smerte Adfærd Tværfagligt samarbejde Hjælpemidler herunder overblik og formål, økonomi og ansøgninger Fysiske rammer og indretning - herunder evt. lovgivning Støtte og kompensation Sorg og krise herunder viden, metoder og redskaber Handicapidentitet og handicapforståelse herunder accept og inklusion Forældresamarbejde herunder handleplaner Søskende til børn med handicap Skole, Uddannelse og arbejde CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 4 af 33
5 INTRODUKTION Denne rapport er en sammenfatning af alle CP-pack partneres nationale rapporter vedrørende Behov blandt Forældre og Lærere og pædagoger til børn med Cerebral Parese i alderen 3-18 år. Rapporten er udarbejdet af projektgruppen på Helene Elsass Center, dansk partner i CP-pack, Karina Riiskjær Raun, sociolog & souschef samt Mette Kliim-Due, forsknings- & fysioterapeut. Helene Elsass Center har været ledende partner i denne del af CP-pack projektet, WP5. Dette indebærer at have været ansvarlige for at designe behovsanalysen gennem beskrivelse af metode og temaer, samt udvikle selve værktøjet: 2 sæt spørgeskemaer og 2 sæt rammer til fokusgruppeinterviews (ét sæt til forældre, ét sæt til lærere og pædagoger). Derudover har Helene Elsass Center være ansvarlig for forslag til formuleringer af skrifteligt materiale til mulige respondenter og informanter. De endelige beslutninger vedrørende samtlige disse materialer og værktøjer, er foregået i et samarbejde imellem den danske partner, Helene Elsass Center, og de øvrige partnere i projektet med den hensigt at sikre, at alle kulturelt bestemte behov kom til udtryk i undersøgelsen fra begyndelsen. Alt udviklet materiale har i alle tilfælde været sendt til alle partnere mhp at gennemse og tilrette, før endelig vedtagelse har fundet sted. Det blev i fællesskab besluttet, at hver partner skulle gennemføre en undersøgelse baseret på dels et spørgeskema for henholdsvis forældre og lærere og pædagoger, som forelå både elektronisk og i en papirversion, og dels på fokusgruppeinterviews, ét blandt forældre og ét blandt lærere og pædagoger. Det var fra begyndelsen aftalt, at denne undersøgelse burde omhandle så mange aspekter som muligt i relation til livet eller arbejdet med et barn med Cerebral Parese (CP). På baggrund af denne beslutning var det uundgåeligt, at det udarbejdede spørgeskema blev relativt langt. Den elektroniske version af spørgeskemaet blev udarbejdet i softwareprogrammet SurveyMonkey og blev af den danske partner, Helene Elsass Center, uploadet på engelsk samt i en version oversat til hver enkelt partners eget sprog. Denne del af arbejdet blev udført af en ekstern medarbejder ansat til dette arbejde. Samtlige partnere blev opfordret til at tjekke egen version for fejl og mangler, før indsamling af data begyndte. I perioden, hvor data-indsamling fandt sted, fungerede den danske partner i projektet som support på den tekniske del, i forhold til de øvrige partnere. På trods af de indledende tests og afprøvninger af spørgeskemaerne, opstod der i praksis visse vanskeligheder, da den egentlige indsamling af data begyndte. Vi vil gerne takke alle partnere for godt samarbejde i forbindelse med at løse disse problemer undervejs. Hver partner har været ansvarlig for indsamling af data fra eget land, ligesåvel som hver partner har været ansvarlig for analyserne og kvaliteten af såvel de nationale undersøgelser som de efterfølgende nationale rapporter. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 5 af 33
6 Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med alle partner-kolleager. Samtlige kommentarer og forslag til rettelser undervejs, har i alle tilfælde været konstruktive, relevante og inspirerende. Det har tillige været oplysende og lærerigt at læse alle partneres nationale rapporter. Dette har givet en værdifuld mulighed for at lære mere om forholdene omkring livet med et barn med Cerebral Parese som forældre eller som lærer/pædagog og givet en fornemmelse af de kulturelle og politiske forskelle som viser sig imellem de deltagende lande. Alle partnere har udført et fantastisk arbejde, ikke mindst taget i betragtning, at denne opgave skulle gennemføres på meget begrænset tid set i forhold til dens meget store omfang. Rapporten er i originalversion forfattet på engelsk og foreligger her i en dansk oversættelse. Denne version har i størst muligt omfang oversat alle partneres tekster og formuleringer direkte og så tekstnært som muligt. Vi takker alle for et upåklageligt samarbejde! Projektgruppen på Helene Elsass Center, Karina Riiskjær Raun, Mette Kliim-Due krr@elsasscenter.dk, mkd@elsasscenter.dk Dansk partner i projekt CP-pack, 4. april 2011 CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 6 af 33
7 STATISTISK MATERIALE DATA, SPØRGESKEMAER OG FOKUSGRUPPER Det samlede antal besvarede spørgeskemaer var 401 fra forældre og 378 fra lærere og pædagoger. Det samlede antal deltagere i fokusgruppeinterviews var 21 forældre og 24 lærere og pædagoger. Partner Antal spørgeskemaer Antal fokusgruppedeltagere Forældre Lærere/ Forældre Lærere/ pædagoger pædagoger Tyrkiet Portugal Italien Grækenland Rumænien Danmark CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 7 af 33
8 FORÆLDRES SAMLEDE BEHOV, SOM UDTRYKT I PARTNERNES NATIONALE RAPPORTER Herunder præsenteres konklusioner på forældres samlede behov, direkte kopieret fra partnernes nationale rapporter, udarbejdet på basis af spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. I enkelte tilfælde er teksten blevet afkortet eller simplificeret med den hensigt at skabe et klarere overblik. På baggrund af de i alt 401 besvarede spørgeskemaer og 5 fokusgruppeinterviews af ialt 21 forældre, som er det samlede materiale fra alle partnerlande, viser følgende behov sig iblandt forældre: TYRKIET På trods af, at behovene hos det enkelte barn med Cerebral Parese, er meget forskellige, er netop kompleksiteten ved deres behov noget, som mange forældre har tilfælles. At deltage i en støttegruppe for forældre giver mulighed for at udveksle erfaringer og samarbejde med andre i samme situation og med samme stress på familien og giver mulighed for at involvere sig i arbejde som kan fremme tilbuddene på dette område. Børnenes behov er ofte langsigtede og komplekse. Forældre burde tilbydes de rette informationer og dermed sættes i stand til at planlægge deres børns løbende behov. Forældre burde ikke lægge for meget vægt på, at deres børn opnår normale funktioner. Der burde opfordres til kompenserende strategier og brug af hjælpemidler med henblik på at fremme deres sociale deltagelse og livskvalitet. De (forældrene, red.)har behov for ny og teoretisk viden om CP. De (forældrene, red.)har behov for viden om grov- og finmotoriske færdigheder vedrørende CP. De (forældrene, red.)har behov for viden om kropsbårne hjælpemidler og redskaber, som kan være relevante for deres børn at anvende. De (forældrene, red.) har behov for viden om kommunikationshjælpemidler og teknologiske udviklinger. De (forældrene, red.) har behov for viden om og mulighed for at orientere sig om deres barns muligheder for deltagelse i sociale aktiviteter. De (forældrene, red.) har behov for, at deres børn accepters i samfundet og nærmiljøet. Forældre har behov for at blive informeret om deres juridiske rettigheder ift det offentliges ansvar for handicappede personer. Børn med CP har behov for tid til dem selv og de har behov for hjælp til at udvikle hobbier. Børn med CP har behov for mere tid til at lege med deres kammerater. Børn med CP har behov for forskellige former for terapi (ergoterapi og psykolog) og de har behov for mere fysioterapi. Forældre har behov for viden om kommunikations hjælpemidler, som kan anvendes til børn med CP. Der er behov for seminarer omhandlende accept af et barn med CP i en familie. Forældre har behov for mere offentlig støtte (økonomisk, hjælpemiddelstøtte etc.) Forældre har behov for tid til dem selv. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 8 af 33
9 Forældre har brug for den rette vejledning i, hvordan der indhentes ny information og teknologiske udviklinger. Forældre har behov for viden om indretning af hjemmet og hjemmeprogrammer. Forældre har behov for viden om den kognitive udvikling og indlæringsvanskeligheder hos børn med CP. PORTUGAL Strategier til fremme af et mere inkluderende samfund, som beskytter deres børn imod diskrimination igennem støttende og fremmende adfærd i daglige sammenhænge. Social ansvarlighed, som giver forældrene (særligt mødrene) mulighed for et liv med en vis grad af frihed og som giver mulighed for at arbejde og have et normalt liv, også i sommerferier og helligdage. Mulighed for betalingsfrihed for søskende og andre familiemedlemmer. Psykologisk hjælp og deltagelse i selvhjælpsgrupper for at kunne dele ideer og udtrykke deres frygt og bekymringer for deres børns fremtid. Eventuelt hjælp til at håndtere deres bekymring vedrørende det faktum, at brødre og søstre i mange tilfælde vil blive kommende forældre til deres børn. Adgang til teknologiske hjælpemidler og specialudstyr, som kan fremme livskvaliteten hos forældre såvel som hos børnene. Dette indebærer tilstrækkelige hjælpemidler og tilstrækkelig undervisning, men også, i nogle tilfælde, skræddersyede løsninger til specifikke problemer. Udveksling af praktiske ideer til at klare daglige situationer: mødre, som har en god ide til, hvordan et bestemt problem kan løses, burde have mulighed for at dele denne viden med andre. Hvilke behov synes at fremstå mest signifkant i analysen? Med tanke på menneskerettigheder må forældre have mulighed for at forstå, hvor meget deres børn kan udvikle sig og hvorledes denne udvikling bedst og mest hensigtsmæssigt opnås med de rette personer til at hjælpe og med de rette hjælpemidler til at støtte. ITALEN Forældre giver udtryk for, at deres børn er accepterede og opfattes som ligeværdige medlemmer af deres familier og ligesådan i skolen og blandt kammeraterne. Men der er behov for social integration i samfundet. Der er behov for praktisk hjælp for de familier, hvor det er svært at håndtere handicappet. Faktum er, at mange mødre har måttet beslutte at stoppe med at arbejde for at kunne følge barnet til forskellige aktiviteter o.l. Der er derfor et behov for at styrke den offentlige støtte. Forældre har behov for mere viden vedrørende hjælpemidler og adgang til særlige indretninger og udstyr. De føler sig ikke tilfredse med de informationer de tilbydes og er bekymrede over manglende information fra skolerne. Det stærkt repræsenterede svar ved ikke i svarene i spørgeskemaet fra forældre, når det angår børnenes behov (se især ift hjælpemidler) er særligt kritisk. Forældrene har en forventning om et større samarbejde imellem skolerne og andre professionelle omkring børnene, med henblik på at koordinere aktiviteter og dermed støtte børnene både i og udenfor skolen. I fokusgruppeinterviewet blev der fremhævet et godt samarbejde imellem skole, psykolog, neuropskykiater og familien men indtrykket hos forældrene er, at der fortsat er meget at gøre. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 9 af 33
10 Forældre vil gerne involveres mere i træningen af deres børn. GRÆKENLAND Forældre har behov for flere terapiprogrammer til deres børn ligesåvel som økonomisk støtte til disse omkostninger. De har behov for træningsprogrammer, som kan hjælpe og støtte deres børn i hjemmet. Forældre har behov for aflastning (babysitter/personlig assistant) til at tage sig af deres børn, særligt i de tilfælde, hvor begge forældre arbejder, samt til transport. Hvis en af forældrene ikke længere arbejder, som følge af barnets handicap, er der behov for økonomisk kompensation. Forældrene angiver, at børnenes sociale liv ikke er tilstrækkeligt. Det er vigtigt at børnene med CP kan få mere social kontakt med kammerater og mulighed for flere fritidsaktiviteter tilpasset deres specielle behov. De har derfor brug for træningsprogrammer, som kan inspirere til, hvordan man leger med sit barn hjemme og udvikler hobbier. Forældrene føler ikke, at deres børn er accepterede og opfattes som ligeværdige i samfundet. De er bekymrede for børnenes fremtid, særligt når forældrene ikke længere er i stand til at tage sig af dem. Vi mener, at forældre igennem forældregrupper, vil kunne blive bedre i stand til at acceptere og se handicappet hos børnene i øjnene, og dermed kunne klare at håndtere de sociale vanskeligheder. Forældre har brug for mere psykologisk støtte og vejledning vedrørende deres barns adfærd. Igennem terapigrupper, styret af socialrådgivere og psykologer, kan forældre få støtte, vejledning og viden om, hvordan de kan håndtere deres barn. Forældre har brug for mere fritid til sig selv. RUMÆNIEN I kommentarerne sagde forældrene, at de ønsker god, social integration for deres børn, mindre bureaukrati og mere psykologisk og praktisk hjælp. Forældre har behov for mere information om hjælpemidler og adgang til specialudstyr. DANMARK Behov for viden og forståelse om CP i forhold til de områder, der omhandler motoriske og kognitive vanskeligheder såvel som indlæringsvanskeligheder. Behov for mere viden om børnenes funktionsnedsættelser og kognitive funktioner. Det er afgørende, at forældre forstår de særlige karaktertræk hos børnene, som kan være en del af CP diagnosen. Ydermere er der behov for at forældre lærer, hvordan de kan hjælpe deres børn til at kompensere for disse karaktertræk. En sådan viden vil sandsynligvis også hjælpe forældre til at opnå en større forståelse for deres børn og dermed forbedre deres muligheder for at kommunikere dette til omgivelserne. Behov for et større udbud af fritidsaktiviteter at vælge iblandt. Behov for at arbejde på at gøre barnet til ligeværdig blandt kammeraterne i skolen. Behov for mere fritid til forældre og mere tid til søskende. Forældre til børn med CP føler, at de lever under et stærkt pres. En tredjedel af forældrene udtrykker, at barnet med CP, i en eller anden udstrækning, er en byrde for familien. Familiens livskvalitet er påvirket negativt og 70% af forældrene har aldrig modtage nogen form for hjælp eller støtte til at håndtere at have fået et barn med et handicap. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 10 af 33
11 Et generelt behov for mere viden om smerter og smertehåndtering / -kompensation. Behov for mere viden om CP og gøre denne viden mere tilgængelig og synlig. Behov for viden om kognition og kognitive vanskeligheder, som er en potentiel del af at have CP, samt hvordan man håndterer disse med det sigte at gøre barnets hverdag lettere. Viden om sensoriske problematikker. Viden om CP og pubertet. Viden om CP, hjernens funktion og træning. Viden om mulige adfærdsproblemer knyttet til CP såvel som mulige strategier som peger mod større forståelse, accept og passende indsats. Støtte og vejledning for børn og forældre til at udvikle et realistisk selvbillede hos barnet. Viden om forskellige træningsmuligheder og effekten samt fordelene ved disse. Viden om hjælpemidler og mere information fra kommunerne. I mere end halvdelen af tilfældene utrykker forældrene, at de mangler viden om de enkelte hjælpemiddelområder, hvilket gør det vanskeligt for dem, at vurdere de optimale muligheder for støtte til deres barn. Al ekspertice samlet under kommunen, hvad angår hjælpemidler, biler og boligændringer. Skole og dagtilbud burde fastlægges ud fra barnets behov og ikke fastlægges ud fra økonomiske begrænsninger. Lærere og pædagoger, som arbejder med børnene med CP bør informeres grundigt om diagnosen og dens mulige implikationer. Viden og information vedrørende den bedste og rette skoleplacering ift CP. Hurtigere og lettere sagsbehandling. En koordinator, som kan hjælpe med at fremme samarbejdet mellem forskellige autoriteter. Mere flexible økonomiske kompensationsmuligheder. Viden om mulighed for aflastning og om, hvad dette indebærer. Viden og information til øvrige familiemedlemmer med henblik på at øge indsigt, forståelse og accept. Støtte og vejledning i relation til problematikker omkring søskende. En kontaktperson fx fra Spastikerforeningen. Fagprofessionelle må blive bedre til at respondere og forstå forældre til børn med handicap, fx ift de psykologiske implikationer. Læger og andre fagprofessionelle må blive bedre til at kommunikere diagnosen til familierne. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 11 af 33
12 FORÆLDRES BEHOV OPDELT I TEMAER I spørgeskemaerne såvel som i fokusgruppeinterviewene, er undersøgelsen opdelt i temaer: Viden om CP Adfærd Terapi, hjælpemidler, boligændringer Aktivitet & deltagelse Støtte og kompensation. Ved at analysere de ovenfor nævnte behov, hentet fra partnernes nationale rapporter og relatere disse til temaerne, viser det sig, at forældre i næsten alle partnerlande beskriver behov, som henfører til samtlige temaer: VIDEN OM CP Tyrkiet På trods af, at behovene hos det enkelte barn med Cerebral Parese, er meget forskellige, er netop kompleksiteten ved deres behov noget, som mange forældre har tilfælles. Børnenes behov er ofte langsigtede og komplekse. Forældre burde tilbydes de rette informationer og dermed sættes i stand til at planlægge deres børns løbende behov. Forældre burde ikke lægge for meget vægt på, at deres børn opnår normale funktioner. De (forældrene, red.) har behov for ny og teoretisk viden om CP Portugal Med tanke på menneskerettigheder må forældre have mulighed for at forstå, hvor meget deres børn kan udvikle sig og hvorledes denne udvikling bedst og mest hensigtsmæssigt opnås med de rette personer til at hjælpe og med de rette hjælpemidler til at støtte. Denmark Behov for viden og forståelse om CP i forhold til de områder, der omhandler motoriske og kognitive vanskeligheder såvel som indlæringsvanskeligheder. Behov for mere viden om børnenes funktionsnedsættelser og kognitive funktioner. Det er afgørende, at forældre forstår de særlige karaktertræk hos børnene, som kan være en del af CP diagnosen. Ydermere er der behov for at forældre lærer, hvordan de kan hjælpe deres børn til at kompensere for disse karaktertræk. En sådan viden vil sandsynligvis også hjælpe forældre til at opnå en større forståelse for deres børn og dermed forbedre deres muligheder for at kommunikere dette til omgivelserne. Et generelt behov for mere viden om smerter og smertehåndtering / -kompensation. Behov for mere viden om CP of gøre denne viden mere tilgængelig og synlig. Viden om CP og pubertet. Viden om CP, hjernens funktion og træning. Viden og information til familiemedlemmer med henblik på at øge indsigt, forståelse og accept. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 12 af 33
13 ADFÆRD Tyrkiet Forældre har behov for viden om den kognitive udvikling og indlæringsvanskeligheder hos børn med CP. Grækenland Forældre har brug for mere psykologisk støtte og vejledning vedrørende deres barns adfærd. Igennem terapigrupper, styret af socialrådgivere og psykologer, kan forældre få støtte, vejledning og viden om, hvordan de kan håndtere deres barn. Danmark Behov for viden om kognition og kognitive vanskeligheder, som er en potentiel mulig del af at have CP, samt hvordan man håndterer disse med det sigte at gøre barnets hverdag lettere. Viden om sensoriske problematikker. Viden om mulige adfærdsproblemer knyttet til CP såvel som mulige strategier som peger mod større forståelse, accept og passende indsats. TERAPI, HJÆLPEMIDLER, BOLIGÆNDRINGER Tyrkiet Der burde opfordres til kompenserende strategier og brug af hjælpemidler med henblik på at fremme deres sociale deltagelse og livskvalitet. De (forældrene, red.)har behov for viden om grov- og finmotoriske færdigheder vedrørende CP. De (forældrene, red.) har behov for viden om kropsbårne hjælpemidler og redskaber, som kan være relevante for deres børn at anvende. De (forældrene, red.)har behov for viden om kommunikationshjælpemidler og teknologiske udviklinger. Børn med CP har behov for forskellige former for terapi (ergoterapi og psykolog) og de har behov for mere fysioterapi. Forældre har behov for viden om kommunikations hjælpemidler, som kan anvendes til børn med CP. Forældre har brug for den rette vejledning i, hvordan der indhentes ny information og teknologiske udviklinger. Forældre har behov for viden om indretning af hjemmet og hjemmeprogrammer. Portugal Adgang til teknologiske hjælpemidler og specialudstyr, som kan fremme livskvaliteten hos forældre såvel som hos børnene. Dette indebærer tilstrækkelige hjælpemidler og tilstrækkelig undervisning, men også, i nogle tilfælde, skræddersyede løsninger til specifikke problemer. Italien Forældre har behov for mere viden vedrørende hjælpemidler og adgang til særlige indretninger og udstyr. De føler sig ikke tilfredse med de informationer de tilbydes og er bekymrede over manglende information fra skolerne. Det stærkt repræsenterede svar ved CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 13 af 33
14 ikke i svarene i spørgeskemaet fra forældre, når det angår børnenes behov (se især ift hjælpemidler) er særligt kritisk. Forældre vil gerne involveres mere i træningen af deres børn. I fokusgruppeinterviewet blev der fremhævet et godt samarbejde imellem skole, psykolog, neuropskykiater og familien men indtrykket hos forældrene er, at der fortsat er meget at gøre. Grækenland Forældre har behov for flere terapi programmer til deres børn lige såvel som økonomisk støtte til disse omkostninger. De har behov for træningsprogrammer, som kan hjælpe og støtte deres børn i hjemmet. Rumænien I kommentarerne sagde forældrene, at de ønsker god, social integration for deres børn, mindre bureaukrati og mere psykologisk og praktisk hjælp. Forældre har behov for mere information om hjælpemidler og adgang til specialudstyr. Danmark I mere end halvdelen af tilfældene utrykker forældrene, at de mangler viden om de enkelte hjælpemiddelområder, hvilket gør det vanskeligt for dem, at vurdere de optimale muligheder for støtte til deres barn. Støtte og vejledning for børn og forældre til at udvikle et realistisk selvbillede hos barnet. Viden om forskellige træningsmuligheder og effekten samt fordelene ved disse. Viden om hjælpemidler og mere information fra kommunerne. Al ekspertice samlet under kommunen, hvad angår hjælpemidler, biler og boligændringer. Hurtigere og lettere sagsbehandling. Fagprofessionelle må blive bedre til at respondere og forstå forældre til børn med handicap, fx ift de psykologiske implicationer. AKTIVITET OG DELTAGELSE Tyrkiet Der burde opfordres til kompenserende strategier og brug af hjælpemidler med henblik på at fremme deres sociale deltagelse og livskvalitet. De (forældrene, red.)har behov for viden om og mulighed for at orientere sig om deres barns muligheder for deltagelse i sociale aktiviteter. De (forældrene, red.)har behov for at deres børn accepters i samfundet og nærmiljøet. Børn med CP har behov for tid til dem selv og de har behov for hjælp til at udvikle hobbier. Børn med CP har behov for mere tid til at lege med deres kammerater. Portugal Strategier til fremme af et mere inkluderende samfund som beskytter deres børn imod diskrimination igennem støttende og fremmende adfærd i daglige sammenhænge. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 14 af 33
15 Italien Development of Supportive Packages Forældre giver udtryk for, at deres børn er accepterede og opfattes som ligeværdige medlemmer af deres familier og lige sådan i skolen og blandt kammeraterne. Men der er behov for social integration i samfundet. Forældrene har en forventning om et større samarbejde imellem skolerne og andre professionelle omkring børnene, med henblik på at koordinere aktiviteter og dermed støtte børnene både i og udenfor skolen. Grækenland Forældrene angiver, at børnenes sociale liv ikke er tilstrækkeligt. Det er vigtigt at børnene med CP kan få mere social kontakt med kammerater og mulighed for flere fritidsaktiviteter tilpasset deres specielle behov. De har derfor brug for træningsprogrammer, som kan inspirere til, hvordan man leger med sit barn hjemme og udvikler hobbier. Forældrene føler ikke, at deres børn er accepterede og opfattes som ligeværdige i samfundet. De er bekymrede for børnenes fremtid, særligt når forældrene ikke længere er i stand til at tage sig af dem. Vi mener, at forældre igennem forældregrupper, vil kunne blive bedre i stand til at acceptere og se handicappet hos børnene i øjnene, og dermed kunne klare at håndtere de sociale vanskeligheder. Rumænien I kommentarerne sagde forældrene, at de ønsker god, social integration for deres børn, mindre bureaukrati og mere psykologisk og praktisk hjælp. Danmark Behov for et større udbud af fritidsaktiviteter at vælge iblandt. En relativt stor gruppe forældre føler ikke, at deres barn er accepteret som en ligeværdig partner i skolen og de angiver et behov for en ekstra indsats på dette område mhp at ændre tingene til det bedre. Skole og dagtilbud burde fastlægges ud fra barnets behov og ikke fastlægges ud fra økonomiske begrænsninger. Lærere og pædagoger, som arbejder med børnene med CP bør informeres grundigt om diagnosen og dens mulige implicationer. Viden og information vedrørende den bedste og rette skoleplacering ift CP. STØTTE OG KOMPENSATION Tyrkiet At deltage i en støttegruppe for forældre giver mulighed for at udveksle erfaringer og samarbejde med andre i samme situation og med samme stress på familien og giver mulighed for at involvere sig i arbejde som kan fremme servicen på dette område. Forældre har behov for at blive informeret om deres juridiske rettigheder ift det offentliges ansvar for handicapped personer. Der er behov for seminarer omhandlende accept af et barn med CP i en familie. Forældre har behov for mere offentlig støtte (økonomisk, hjælpemiddelstøtte etc.) Forældre har behov for tid til dem selv. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 15 af 33
16 Portugal Social ansvarlighed, som giver forældrene (særligt mødrene) mulighed for et liv med en vis grad af frihed og som giver mulighed for at arbejde og have et normalt liv, også i sommerferier og helligdage. Mulighed for betalingsfrihed for søskende og andre familiemedlemmer. Psykologisk hjælp og deltagelse i selvhjælpsgrupper for at kunne dele ideer og udtrykke deres frygt og bekymringer for deres børns fremtid. Eventuelt hjælp til at håndtere deres bekymring vedrørende det faktum, at brødre og søstre i mange tilfælde vil blive kommende forældre til deres børn. Udveksling af praktiske ideer til at klare daglige situationer: mødre, som har en god ide til, hvordan et bestemt problem kan løses, burde have mulighed for at dele denne viden med andre. Italien Der er behov for praktisk hjælp for de familier, hvor det er svært at håndtere handicappet. Faktum er, at mange mødre har måttet beslutte at stoppe med at arbejde for at kunne følge barnet til forskellige aktiviteter o.l. Der er derfor et behov for at styrke den offentlige støtte. Grækenland Forældre har behov for flere terapi programmer til deres børn lige såvel som økonomisk støtte til disse omkostninger. De har behov for træningsprogrammer, som kan hjælpe og støtte deres børn i hjemmet. Forældre har behov for aflastning (babysitter/personlig assistant) til at tage sig af deres børn, særligt i de tilfælde, hvor begge forældre arbejder, samt til transport. Hvis en af forældrene ikke længere arbejder, som følge af barnets handicap, er der behov for økonomisk kompensation. Forældre har brug for mere fritid til sig selv. Rumænien I kommentarerne sagde forældrene, at de ønsker god, social integration for deres børn, mindre bureaukrati og mere psykologisk og praktisk hjælp. Danmark Behov for mere fritid til forældre og mere tid til søskende. Forældre til børn med CP føler, at de lever under et stærkt pres. En tredjedel af forældrene udtrykker, at barnet med CP, i en eller anden udstrækning, er en byrde for familien. Familiens livskvalitet er påvirket negativt og 70% af forældrene har aldrig modtage nogen form for hjælp eller støtte til at håndtere at have fået et barn med et handicap. En koordinator, som kan hjælpe med at fremme samarbejdet mellem forskellige autoriteter. Mere flexible økonomiske kompensationsmuligheder. Viden om mulighed for aflastning og hvad dette indebærer. Støtte og vejledning i relation til problematikker omkring søskende. En kontaktperson fx fra Spastikerforeningen. Læger og andre fagprofessionelle må blive bedre til at kommunikere diagnosen til familierne. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 16 af 33
17 LÆRERE OG PÆDAGOGERS GENERELLE BEHOV NATIONALE RAPPORTER I det følgende præsenteres lærere og pædagogers generelle behov, baseret på såvel spørgeskemaer som fokusgruppeinterviews og direkte gengivet fra projektpartnernes rapporter. Kun i få tilfælde er teksten forkortet eller simplificeret mhp. at skabe overblik. Resultaterne er baseret på de samlede data fra alle partnerlande, dvs. i alt 378 besvarede spørgeskemaer og 5 fokusgruppeinterviews af 24 lærere og pædagoger: TYRKIET Lærere og pædagoger mangler viden om CP. De har behov for viden fra sundhedspersonale og undervisere: fin- og grovmotorisk viden, viden om orthoser, værktøjer og hjælpemidler til elever med CP, så de kan hjælpe og støtte eleverne. De fleste lærere og pædagoger savner viden om kommunikationshjælpemidler. De fleste lærere og pædagoger finder, at børnenes/elevernes borde og stole i klasserne ikke er hensigtmæssige ift. elevernes nedsatte funktionsevne, og at klasselokalerne er (for) små. Der er derfor behov for at tilpasse de fysiske rammer, så undervisningen kan foregå komfortabelt. De fleste lærere og pædagoger finder, at børnene/eleverne med CP har behov for hjælpemidler, og at statusbeskrivelser skal forbedres. Lærere og pædagoger har behov for specialuddannelse og undervisningsteknikker som følge af forskellig psykologiske forhold blandt børnene/eleverne med CP. De fleste lærere og pædagoger finder, at børn/elever med CP har brug for støtte. Børn/elever med CP har behov for mere interesse fra deres forældre, og møder ml. lærere/pædagoger og forældre bør afholdes jævnligt. Lærere og pædagoger synes, at regeringen burde støtte mere, og at der er brug for flere skoler/institutioner for børn med CP. Lærere og pædagoger har brug for viden om sprogudvikling, social udvikling og kommunikationsproblemer samt interventionsteknikker (håndtering af intelligensproblemer eller brug af alternative hjælpemidler) CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 17 af 33
18 Lærere og pædagoger har brug for undervisning i håndtering af adfærdsproblematikker, praktisk og visuelt. Lærere og pædagoger ved ikke selv tilstrækkeligt om mulighederne for social støtte mhp at videregive information til forældrene ( lovgivning, rettigheder, forældres ansvar). PORTUGAL Tæt kontakt til forældrene mhp. at komplementere familiernes arbejde og for at få kendskab til, hvorvidt forældrene forstår indsatsen. Viden om HVORDAN man udfører visse aktiviteter med børnene (udgangsstillinger, kommunikation etc), der har betydning for det pædagogiske arbejde. Nogle gange er lærere og pædagoger bange for at skade børnene, fordi de ikke er undervist af en ergo- eller fysioterapeut. Hensigtsmæssige strategier for at integrere børn med CP i undervisningen og i klasseværelset. Skoler baseret på inklusion har tendens til at integrere børn med forskellige typer funktionsnedsættelser i klasseværelset, men effektiv integration forudsætter erfaring, viden og færdigheder. Det er vores opfattelse at den største udfordring for lærere og pædagoger handler om integration i klasseværelset og om inddragelse af undervisningsstrategier for at gøre børn/elever med CP til effektive partnere i klassen eller gruppen og dermed fremme deltagelse i inkluderende omgivelser. ITALIEN Lærere og pædagoger har brug for viden om, hvorledes de skal håndtere børn med CP. De vil have mere information om handicap, kontakt til terapeuter og det nødvendige teamarbejde med kolleger( ) Lærere og pædagoger vil ikke lades alene; de har behov for støtte fra ekspertteams. Hver støttelærer/-pædagog har 2-3 børn (afhængig af funktionsevne) som konsekvens af, at der er færre timer til hvert barn. Støttelærernes/-pædagogernes uddannelsesmæssige baggrund er forskellig, som følge af at undervisningen tidligere har været mangelfuld, og der er således kun få specialiserede lærere. Heldigvis er dette ved at ændre sig med den ny generation af lærere, der får en god uddannelse. GRÆKENLAND Lærere og pædagoger mener, der er behov for mere støttepersonale, der kan assistere deres arbejde i klasseværelset, og fordi børn med CP har flere behov sammelignet med børn med andre funktionsnedsættelser. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 18 af 33
19 Lærere og pædagoger har brug for mere viden om praktiske emner relateret til kropshjælpemidler, og hvordan de skal hjælpe børnene/eleverne med at bruge dem. Ifølge spørgeskemaerne vidste halvdelen af lærerne og pædagogerne ikke, hvordan de skulle hjælpe børnene. Der er derfor behov for bedre samarbejde mellem dem og terapeuterne. Lærere og pædagoger har brug for mere psykologisk støtte/vejledning ift. børnene/eleverne samt rådgivning af forældrene. Effektiv og systematisk indsats fra et tværfagligt team ville være en hjælp i ft. det behov. Lærere og pædagoger har brug for mere viden om nye teknologier, der kan hjælpe børnene/eleverne (særlige skriveværktøjer and alternative kommunikationshjælpmidler). De fleste lærere og pædagoger ved ikke, om deres institution har ansøgt om støtteteknologier fra officielt hold; en faktor, der indikerer, at de ikke har tilstrækkelig viden til at foreslå noget nyt. Lærere og pædagoger mener, at der er behov for flere særlige fysiske hensyn /tilretninger i institutionen/skolen og i lokalet/klasseværelset. Lærere og pædagoger har brug for individuelt designede uddannelsesprogrammer for børn/elever med CP. RUMÆNIEN Lærere og pædagoger har brug for viden om, hvordan de skal håndtere børnene udgangsstillinger, kommunikation etc. DANMARK Lærere og pædagoger har behov for at blive løbende - informeret om diagnosen mht. aspekter, der er vigtige dels ift. indlæring og læringsmæssige forhold, del sift. barnets dagligdag i institutionen. Der er behov for at kvalificere tilgængelig viden for lærere og pædagoger, bl.a. omkring kognition. Der er behov for viden om kompenserende hjælpemidler, mulige kommunikationshjælpemidler i relation til det specifikke barn. Den støtte, børnene/eleverne modtager, er ikke tilstrækkelig. Det er nødvendigt at være opmærksom på diagnosen og dens betydning i det daglige arbejde med børnene. Der er behov for en vidensbank eller anden form for centralisering af viden, der gør det muligt at opsøge kvalificeret og opdateret viden. Der er behov for faglige netværk mhp. erfaringsudveksling. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 19 af 33
20 Der er behov for afklaring i institutionen vedr. hjælpemidlers formål og behov pædagogisk perspektiv og/eller barnets? Der er behov for samarbejde med forældrene vedr. valg af hjælpemidler, herunder afklaring ift. evt. ansvars- og opgavefordeling, når det er relevant Viden om udformning og procedurer vedr. ansøgninger om hjælpemidler Barnets behov bør være styrende for bevilling, frem for økonomi Der er behov for fysiske rammer, der imødekommer behov blandt børn med fysiske funktionsnedsættelser Der er behov for viden om begreberne handicap og normalitet, normer og roller som grundlag for accept og inklusion. Der er behov for viden om smerteproblematikker ved CP og den indflydelse, det kan have for børnenes indlæring. Der er behov for viden om krise og sorg blandt forældre til børn med handicap Der er brug for bedre muligheder for støtte og sparring ift. eget arbejde i relation til forældrene Det er nødvendigt at kunne håndtere forældres forskellige fokus ift. børnene og dermed også deres forskellige ønsker og prioriteringer i arbejdet med børnene Det er nødvendigt at få forældre på banen som samarbejdspartnere, fx i relation til handleplansarbejde. Der er behov for viden om søskendeproblematikker i relation til handicap. Det er nødvendigt at fungere som sparringspartner til forældre og søskende mhp. at støtte familien og dens medlemmer i egen mestring af situation og problematikker ift. barnet med CP Der er brug for viden om tværfagligt arbejde; hvad er det egentligt - og hvordan gør man det (godt), i praksis? Der er behov for viden og erfaring om, hvordan man bedst muligt sikrer børns behov for og ret til såvel undervisning som sociale netværk, uden at den ene del sikres på bekostning af den anden. CP-PACK LLP-1-TR-GRUNDTVIG-GMP Side 20 af 33
Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereYdelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune
2013-03-25 Ydelseskatalog vedrørende eksterne ydelser til dagtilbud i Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Præsentation og grundlag 2. Erfaringer og kompetencer 3. Mål med eksterne ydelser 4. Det kan
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereInformationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen
Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereBilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver
Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereSKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år
SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereSpecial- rådgivningen
Special- rådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er specialrådgivningen? Formålet med dette
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereForældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej
Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese
SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mere03.04.2011 HELENE ELSASS CENTER, DANMARK
European Commision Lifelong Learning Programme Grundtvig Multilateral Project Development of Supportive Packages for Parents and Teachers of Children with Cerebral Palsy (03-18 Age group) 510485-LLP-1-2010-1-TR-GRUNDTVIG-GMP
Læs meresyddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov
syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,
Læs mereHvad er Specialrådgivningen?
Specialrådgivningen Råd- og vejledningsforløb til forældre til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne jf. serviceloven 11 stk. 7 og 8. Hvad er Specialrådgivningen? Specialrådgivningen
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereKlinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi
CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereHandicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009
Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,
Læs mereRævestuens målsætning og profil
Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereAtlass familie indsats
Atlass familie indsats Kvalificeret og specialiseret handicapindsats med støtte til familierne og børnene Et tilbud i CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGISKE BØRNETILBUD FORORD Mennesker med handicap og deres familier
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereÅrsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG
Årsmøde 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen Hvordan startede det? Monofaglige og tværfaglige kompetencer, vi gerne ville have
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereINKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA
1 INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA GOPRINCE ENGLAND PORTUGAL DANMARK BELGIEN LITAUEN TYRKIET HOLLAND ET UDVIKLINGSPROJEKT 2 TYRKIET Tyrkiet fokuserer på integration frem for inklusion af børn med særlige
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereVORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten
Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet
Læs mereTværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver
Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring
Læs mereTemamøde for Børneudvalget og Undervisningsudvalget 15. maj Fællesrådgivningen for Børn og Unge Virksomhedsplan 2017
Temamøde for Børneudvalget og Undervisningsudvalget 15. maj 2017 Fællesrådgivningen for Børn og Unge Virksomhedsplan 2017 Nøgletal Hjælp til Selvhjælp PPRs Børneterapi Fællesrådgivningen for Børn og Unge
Læs mereGuldborgsund Handicap November 2018
Guldborgsund Handicap November 2018 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.DK FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK. ÅBNINGSTIDER
Læs mereForældre til børn og unge med handicap vi hjælper jer på vej
Specialrådgivning familie rådgivning Esbjerg Kommunes Logo Børn & Kultur November 2011 1 Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn
Læs mereBasalt modul Hjernen og erhvervede hjerneskader I
Bilag A(1): Basalt modul Hjernen og erhvere hjerneskader I Basismodul til medarbejdere (hjemmevejledere, hjemmehjælpere, sosu-assistenter og hjælpere m.fl.), der arbejder med hjerneskadede borgere i eget
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereSamarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap
Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereAflastning og anden pædagogisk støtte
Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,
Læs mereGod dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84
God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereHjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud
Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereHandicappolitik. (udkast)
Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse
Læs mereFor børn med epilepsi BØRNESKOLEN
For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereInspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse
N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereAftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne
Læs mere