De nationale tests måleegenskaber
|
|
- Lasse Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De nationale tests måleegenskaber September 2016
2 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a. at give lærerne et bedre indblik i elevernes faglige niveauer gennem deres skoletid også set i forhold til det faglige niveau blandt resten af landets elever. Tidligere var det folkeskolens afgangsprøve, der var den primære kilde til viden om elevernes faglige niveauer set i forhold til resten af landet. Testene udgør et blandt flere værktøjer, som kan bidrage til, at læreren får overblik og kan vurdere elevernes udbytte af undervisningen. Da det ikke er alle områder af fagene, der kan eller skal testes med de nationale test, kan testresultaterne ikke stå alene i evalueringen af eleverne. Resultaterne kan også bidrage til skole-hjemsamarbejdet. Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige klassetrin. Fire af de ti test er i dansk, læsning på fire forskellige klassetrin og to af testene er i matematik. Alle test består af tre profilområder, som afgrænser de områder af faget, som eleverne testes i. HVAD ER AFGØRENDE FOR TESTENES MÅLEEGENSKABER? Hvor god en test er til at vurdere elevernes faglige niveau i et område af faget afhænger blandt andet af den tid, der er afsat til at afvikle testen. Jo længere tid eleverne testes, jo flere opgaver og dermed bedre grundlag er der til at bedømme elevens faglige niveau ud fra. Omvendt kan særligt de yngre elever blive trætte og ukoncentrerede, hvis testene varer for længe. De nationale test varer som udgangspunkt 45 minutter. De nationale test bygger på en adaptiv algoritme, som løbende tilpasser opgavernes sværhedsgrader til den enkelte elevs niveau. Det betyder, at eleven starter med en middelsvær opgave, og hvis eleven svarer korrekt, er den næste opgave lidt sværere. Hvis eleven svarer forkert, er den næste opgave lidt lettere. Det fortsætter, indtil elevens faglige niveau er bestemt med en vis sikkerhed. Metoden optimerer testenes måleegenskaber og gør det muligt at opnå en vurdering af elevens faglige niveau med størst mulig sikkerhed inden for rammerne af en typisk lektion på 45 minutter. 2 De nationale tests måleegenskaber
3 Fakta sådan bliver opgaverne til Opgaverne til de nationale test bliver udviklet af faglige opgavekommissioner, der er nedsat inden for hvert fag. Her udvikler fagfolk opgaver, der har høj kvalitet og er tilpasset de områder af faget, som testes. Opgaverne bliver udviklet på baggrund af de Fælles Mål, der er fastsat inden for faget. I testene inddrages kun de områder af Fælles Mål, som kan testes inden for rammerne af it-baseret og selvrettende test. De nationale test trækker på spørgsmål fra en stor opgavebank, men inden opgaverne finder vej til den, bliver de afprøvet på ca. 700 elever. Her gennemgår opgaverne en omfattende statistisk analyse, som både vurderer, om opgaverne måler på det, de skal, og som konsoliderer den enkelte opgaves sværhedsgrad. Når det er sket, kommer opgaverne ind i opgavebanken, som løbende bliver opdateret for at sikre, at der er tilstrækkelige opgaver på alle sværhedsgrader. DEBAT OM NATIONALE TEST Den debat, der har været om de nationale tests måleegenskaber, har hovedsageligt drejet sig om tre spørgsmål: Måler testene det, de skal? Hvor god er testen til at vurdere den enkelte elevs faglige niveau? Måler testene det samme, når de måler eleverne to gange i træk? Nedenfor vil de tre spørgsmål blive kommenteret. Der er særligt lagt vægt på at kommentere og illustrere via fagene dansk læsning og matematik, da det er i de fag, at eleverne testes flest gange i løbet af skoletiden. MÅLER TESTENE DET, DE SKAL? Et af de kritikpunkter, der har været af de nationale test, har gået på, at testene måler for snævert i forhold til de færdighedsområder, det er meningen, at de skal måle på. Der testes alene i færdigheder, som det er muligt at afprøve i en it-baseret og selvrettende test. Derfor bør testresultaterne aldrig stå alene i evalueringen af elevernes undervisningsudbytte. Hver test tester i tre faglige områder, de såkaldte profilområder. For eksempel består testen i dansk læsning af en test i sprogforståelse, en test i afkodning og en test i tekstforståelse. Det er altså kun dele af faget, eleven bliver testet i, og det gør sig også gældende for de øvrige fag. For at få en indikation af om testene samlet set ser ud til at måle det samme som andre tilsvarende test og prøver, kan man se på sammenhængen mellem elevernes testresultat i de nationale test og deres efterfølgende præstation i de relevante dele af folkeskolens prøver i 9. klasse. 3 De nationale tests måleegenskaber
4 Den øvelse er lavet i figur 1 og figur 2 for den elevårgang, der tog 9.klasseprøver i foråret Figuren viser, at elevernes tidligere testresultater i matematik og læsning i 6. og 8. klasse hænger tæt sammen med deres efterfølgende karakterer i hhv. færdighedsregning og læsning i folkeskolens prøver i 9. klasse. For begge fag er der en statistisk signifikant sammenhæng. Figur 1: De nationale test i dansk læsning 8. klasse og folkeskolens prøve i 9. klasse Karakter dansk læsning Ikke tilstrækkeligt Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Anm.: Gennemsnitskarakter (firkant) samt 25 pct. og 75 pct. percentiler (vandret streg) Figur 2: De nationale test i matematik 6. klasse og folkeskolens prøve i 9. klasse Karakter færdighedsregning Ikke tilstrækkeligt Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Anm.: Gennemsnitskarakter (firkant) samt 25 pct. og 75 pct. percentiler (vandret streg) 4 De nationale tests måleegenskaber
5 Elever, der opnår et testresultat i de nationale test i dansk læsning 8. klasse på niveauet God, får med stor sandsynlighed karakteren 4 eller 7 1 i folkeskolens prøve året efter, mens elever, der opnår et testresultat i dansk læsning 8. klasse på niveauet Rigtig god, med stor sandsynlighed får karakteren 7 eller 10 i folkeskolens prøve året efter. I en rapport fra konsulentfirmaet DAMVAD i påvises det i øvrigt, at der er en sammenhæng mellem de resultater eleverne opnår i de nationale test og i den internationale PISA-undersøgelse, jf. boks 1. Dette gælder både for testene i dansk og matematik. Boks 1. Uddrag af Damvad-rapport om PISA og de nationale test (s. 5): Der er en tydelig sammenhæng mellem resultaterne fra de nationale test og resultaterne fra PISA-undersøgelserne. Sammenhængen kan observeres på tværs af profilområder i både læsning og matematik, men er ikke nødvendigvis jævnt fordelt. Den tydelige sammenhæng mellem resultaterne fra de nationale test og PISA betyder samtidig, at de to test uafhængigt af hinanden når til relativt enslydende vurderinger af elevers faglige niveauer. Det er en bekræftelse af, at de nationale test siger noget relevant om elevernes faglige niveau i de områder, hvori de testes. HVOR GOD ER TESTEN TIL AT VURDERE DEN ENKELTE ELEVS FAGLIGE NIVEAU? En anden kritik er gået på, om testene har for høj en statistisk usikkerhed i forhold til at vurdere elevernes faglige niveau i de områder af faget, som testes. I de nationale test er det muligt af få angivet den statistiske usikkerhed på elevens testresultat 3. Dette er ikke en mulighed i mange andre test og prøver. Elevernes resultater i testene afrapporteres via forskellige skalaer. På den kriteriebaserede skala, der bl.a. kan anvendes i forældrebrevene, er der seks niveauer rangerende fra ikke tilstrækkelig til fremragende. Det faglige niveau, elevens testresultat er beregnet til, er det mest sandsynlige på baggrund elevens testresultat, men det kan ikke afvises med en mindre sandsynlighed, at elevens testresultat ligger lige over eller under. Nogle elevers faktiske niveau kan ligge i gråzonen mellem to niveauer, hvilket gør vurderingen af, om en elev fx skal vurderes god eller rigtig god, mere usikker. 1 Henholdsvis 25 pct. og 75 pct. percentiler 2 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test. DAMVAD 2014 ( UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Okt/ Kriteriebaserede-test-delrapport-1.ashx) 3 En fordel ved den måde, de nationale tests er bygget op på, er, at læreren undervejs i testafviklingen kan se en vurdering af den statistiske sikkerhed i vurderingen af elevernes faglige niveau på sin skærm. Det giver læreren mulighed for at lade testen vare længere end de normale 45 minutter, hvis læreren vurderer, at det er nødvendigt for at opnå en højere sikkerhed. 5 De nationale tests måleegenskaber
6 Beregninger, jf. tabel 1, viser, at ni ud af ti testresultater (91 pct.) med statistisk sikkerhed 4 vurderes rigtigt i det beregnede faglige niveau eller i enten niveauet lige under eller niveauet lige over. De resterende 9 procent af elevernes testresultater har en større usikkerhed, der betyder, at elevens faktiske niveau ikke kan afvises at ligge i både niveauet lige under og i niveauet lige over det målte niveau. Størstedelen af disse elever er elever, som vurderes til en jævn præstation. Tabel 1: Den statistiske sikkerhed på elevens testresultat på den kriteriebaserede skala Elevens testresultat ligger med stor sandsynlighed i det beregnede faglige niveau det beregnede faglige niveau eller niveauet lige under det beregnede faglige niveau eller niveauet lige over det beregnede faglige niveau eller niveauet lige over eller lige under 28 pct. 34 pct. 29 pct. 9 pct. Anm: Enkelte testresultater (<0,02 pct.) er mere usikkert bestemt Den normbaserede percentilskala er en værdi fra 1 til 100, som læreren kan bruge til sin egen bearbejdning af elevernes resultater. Det er således ikke en værdi, der oplyses i forældrebrevene. Lærere kan bruge værdien til at få en mere detaljeret vurdering af eleverne i forhold til den mindre finmaskede kriteriebaserede skala. Usikkerheden er mere synlig på den normbaserede percentilskala. I gennemsnit er usikkerheden på ca. ± 12 5 point. Det vil sige, at det ikke kan afvises, at en elev, der scorer 75 point, reelt kan have en score, der ligger mellem 63 og 87 point. Det er vigtig at understrege, at elevens beregnede score er den mest sandsynlige værdi, men der er en vis sandsynlighed for, at den reelle score afviger fra denne. Som figur 3 viser, er usikkerheden, omregnet til percentilskalaen, størst for de elever, der scorer middel, mens den er mindre for elever med høje eller lave scorer. 4 Der er her anvendt et sikkerhedsinterval på ± 1*SEM svarende til et 67 pct. sikkerhedsinterval til vurdering af usikkerheden på individniveau. Til vurdering af usikkerheden på et gennemsnit anvendes ofte et sikkerhedsinterval på ± 2*SEM svarende til et 95 pct. sikkerhedsinterval 5 Der er tale om en lille tilnærmelse, da sikkerhedsintervallerne på percentilskalaen ikke er helt symmetriske 6 De nationale tests måleegenskaber
7 Figur 3: Den statistiske sikkerhed på elevens testresultat på percentilskalaen Længde på sikkerhedsinterval Elevdygtighed MÅLER TESTENE DET SAMME, NÅR DE MÅLER ELEVERNE TO GANGE I TRÆK? Endelig har der været sat spørgsmålstegn ved, om de nationale test måler ensartet, når eleverne gennemfører den samme test to gange med kort mellemrum. De nationale test er som udgangspunkt udviklet som et redskab til de obligatoriske målinger på bestemte klassetrin. Muligheden for at gennemføre frivillige nationale tests i efterårssemesteret har dog gennem de seneste år været stigende. I alt gennemførte knap elever i efteråret 2015 de frivillige nationale test. Ca af dem gennemførte to på hinanden følgende frivillige tests i samme fag. Når man gennemfører to på hinanden følgende tests med få ugers mellemrum 6 er der mange faktorer, der kan spille ind i forhold til, om man kan sammenligne de to testresultater. Lærerens instruktioner og formålet med de to hurtige testafviklinger, elevens motivation og koncentration samt stabiliteten af lokalt it-udstyr er nogle af de forhold, der kan påvirke et testforløb. I tabel 2 er modellen bag de nationale test afprøvet via computersimuleringer for at vurdere selve modellens målepræcision uafhængigt af elevernes motivation m.v., der måtte have betydning ved at afvikle to test med kort tids mellemrum. Konkret er testafviklingerne simuleret med to gentagne elevforløb for elever. 6 I gennemsnit var der 20 dage mellem 7 De nationale tests måleegenskaber
8 Udtrykt på percentilskalaen er forskellen i den beregnede elevdygtighed mellem de to simuleringer i gennemsnit lig nul med et interkvartilt 7 range på [-8; +8]. I alle profilområder er der desuden en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem elevdygtigheden bestemt ved de to simulerede testforløb 8. Med undtagelse af de nationale test i sprogforståelse (profilområde 1) i dansk læsning 2. klasse ligger alle korrelationerne 9 i intervallet 0,82-0,93. Tabel 2 Korrelationen mellem elevdygtigheden ved to simulerede testforløb Test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Dansk læsning 2. klasse 0,78 0,93 0,91 Dansk læsning 4. klasse 0,82 0,89 0,90 Dansk læsning 6. klasse 0,82 0,86 0,87 Dansk læsning 8. klasse 0,84 0,87 0,88 Matematik 3. klasse 0,90 0,86 0,82 Matematik 6. klasse 0,89 0,86 0,89 Ser man på de faktiske resultater fra de ca elever, der gennemførte to på hinanden følgende frivillige tests i efteråret 2015, er der ligeledes en positiv statistisk signifikant sammenhæng. Denne sammenhæng er dog en anelse svagere end i de simulerede elevforløb. Forskellen i korrelationerne baseret på observerede og simulerede elevforløb viser, at elevadfærden har en vis indflydelse på muligheden for at opnå det samme testresultat ved at gentage den samme test. Hvis man som skole afvikler de frivillige test med få ugers mellemrum, bør man således være særligt opmærksom på at tolke resultaterne varsomt og ud fra de forhold, som testene er afviklet under pct. og 75 pct. percentiler 8 Korrelationskoefficienten er et udtryk for sammenhængen mellem to målinger og ligger i intervallet fra -1 til +1. Guideline til vurdering af korrelations koefficienter: 0,0-0,2 =meget svag; 0,2-0,4 =svag; 0,4-0,6 =moderat; 0,6-0,8 =stærk; 0,8-1,0 =meget stærk. (Evans, J.D. 1996: Straightforward statistics for the behavioral sciences) 9 Korrelationerne er beregnet på baggrund af testresultater på logit skalaen 8 De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereResultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017
Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af
Læs mereNotat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015
Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale
Læs mereNational præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mere05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater
05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereNationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk
Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mere05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation
05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereBeregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereIntroduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS
Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6
Læs mereForside. Vejledning om de nationale test. til lærere i alle fag. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til lærere i alle fag Januar 2017 Titel 1 Indhold Forord og læsevejledning 5 Praktisk guide til at afvikle testene 6 Før testen 6 Tænk testene med i årsplanlægningen
Læs mereVejledning til nye resultatvisninger i de nationale test
Vejledning til nye resultatvisninger i de nationale test til lærere i alle fag August 2017 Forord Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i august 2017 indført nye, forbedrede visninger af elevernes
Læs mereFolkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater
Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereFokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Læs mereDe nationale test har følgende grundlæggende karakteristika:
2018-19 S 744 endeligt svar Offentligt Opgavebeskrivelse for evaluering af de nationale test Baggrund Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen af de nationale test. Den første obligatoriske testrunde
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereIntroduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015
Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17
Kvalitetsrapport Holmegårdskolen De nationale test 2015/16 og 2016/17 Holmegårdsskolen - Fortroligt materiale - Indholdsfortegnelse FORMÅL MED KVALITETSRAPPORTER... 4 INDLEDNING... 4 DE NATIONALE MÅL FOR
Læs mereEr nationale test et pædagogisk redskab?
Er nationale test et pædagogisk redskab? JEPPE BUNDSGAARD, PROFESSOR MSO, DPU, AARHUS UNIVERSITET På baggrund af en OECD-rapport, der kritiserede det danske skolesystem for manglende evalueringspraksis
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereEt to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?
Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBrug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1
Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik
Læs mereNationale test i folkeskolen: Afklaring af kontraktuelle forhold til COWI A/S
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 331 Offentligt Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr.
Læs mereI skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:
Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at
Læs mereDecember 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereNyt fra ministeriet. Krogerup Højskole 19-10-15
Nyt fra ministeriet Krogerup Højskole 19-10-15 Hvem er han?? Martin Villumsen Kongevejens Skole Fagkonsulent i LTK Læringskonsulent i UVM Beskikket censor skriftlig og mundtlig PD som matematikvejleder
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereI skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:
Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at
Læs mereDE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde
DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang
Læs mereEn prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereBeregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Introduktion Den basale funktionalitet er denne udgave af beregneren er den samme som i Beregneren Standardudgaven
Læs mereSurvey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test
Survey om brug af og tilfredshed med i nationale test Notat MBUL: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Resume 2. Data og besvarelser 3. Lærernes tilfredshed 4. Lærernes
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereNATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE
NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? Bag om den socioøkonomiske reference...
De socioøkonomiske referencer for grundskolekaraktererr 20100 en læsevejledning Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 4 Bag om den
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereNye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereOm opgavetyper og usikkerhed i de nationale test
Om opgavetyper og usikkerhed i de nationale test Af Svend Kreiner, juni 2017 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Baggrunden 3 3. Udfordringer 4 4. Datagrundlaget 7 5. Om fejl i pædagogiske test
Læs merePersonale i daginstitutioner normering og uddannelse
Personale i daginstitutioner normering og uddannelse Dagtilbudsområdet er et stort velfærdsområde, som spiller en vigtig rolle i mange børns og familiers hverdag og for samfundet som helhed. Dagtilbuddenes
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereDygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Læs mereNOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN
NOTAT INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER OG DERES FORSTÅELSE FOR DANSK I 2. KLASSE MIKKEL LYNGGAARD VIBEKE MYRUP JENSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD NOTAT: INDSATSER FOR TOSPROGEDE
Læs mere- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet
Læs mereVejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik
Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Læs mereNational reference for de nationale test
National reference for de nationale test Der er tre principielt forskellige repræsentative kvantitative opgørelse af læring i grundskolen i Danmark: De internationale undersøgelser (ILSA 1 ), Folkeskolens
Læs mereTest og prøvesystemet De nationale test
Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereData i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mere